Legislator Case Law & Legislation
C20120909054 DK

Skrivelse om ny bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2012 9090 Valid

Skrivelse om ny bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed

SKR#LOKDOK22 2012 9090 Valid

29. februar 2012

Bekendtgørelse nr. 191 af 29. februar 2012 erstatter bekendtgørelse nr. 450 af 28. april 2010 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed.

Der er foretaget konsekvensændringer som følge af vedtagelsen af L 36, som trådte i kraft den 1. januar 2012, lov nr. 1364 af 28. december 2011 om ophævelse af de lave ydelser i kontanthjælpssystemet.

Endvidere er der foretaget konsekvensrettelser som følge af lovforslag L 69 om forenkling af beskæftigelsesindsatsen m.v. bl.a. vedrørende sygeopfølgning, der træder i kraft 5. marts 2012.

Der er foretaget følgende ændringer i bekendtgørelsen

Konsekvensrettelser som følge af at starthjælpen er ophævet, og at bekendtgørelsen nu også omfatter personer, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

I § 12, stk. 1, nr. 4, er sygeopfølgningssamtaler som led i ophævelsen af lovens § 12b erstattet med jobsamtaler som led i sygeopfølgningen.

Bekendtgørelsens § 18 ophæves.

Efter denne bestemmelse skulle jobcenteret vurdere en persons rådighed, når personen 2 gange har meldt sig syg, i forbindelse med kontaktforløb, arbejde som personen er henvist til, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv. Der er endvidere foretaget konsekvensændringer i de efterfølgende paragrafnumre.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. marts 2012.

Der vil snarest muligt blive udsendt en ny vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp.

Spørgsmål til bekendtgørelsen om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed kan stilles til Lillis Jarby Søndergaard eller Anne Louise Hennings på tlf.

35 28 81 00.

Med venlig hilsen

Anne Cathrine Tjellesen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →