Legislator Case Law & Legislation
C20120903754 DK

Skrivelse med orientering om ny bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats pr. 23. januar 2012: Bekendtgørelse nr. 33 af 19. januar 2012

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2012 9037 Valid

Skrivelse med orientering om ny bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats pr. 23. januar 2012: Bekendtgørelse nr. 33 af 19. januar 2012

SKR#LOKDOK22 2012 9037 Valid

Til kommuner, jobcentre, beskæftigelsesankenævn m.fl.

Den 23. januar 2012 træder der en ny version af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats i kraft.

Den afløser bekendtgørelse nr. 1404 af 28. december 2011.

Bekendtgørelsen kan ses i Retsinformation.

Ændringerne er primært af redaktionel karakter som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 46 om ophævelse af ret og pligt til tilbud af mindst 6 måneders varighed for unge under 30 år og ophævelse af ret til fuldtidsaktivering efter 2½ års ledighed.

Der er følgende ændringer i forhold til den hidtidige bekendtgørelse

§ 33, stk. 1

Henvisningen til LAB § 85, stk. 3, er rettet til § 85, stk. 2, som følge af vedtagelsen af lovforslag L 46.

Tillige er »introduktionsprogram« rettet til »integrationsprogram«, som er det korrekte begreb.

§ 94, stk. 1 og 4

Disse stykker er ophævet som konsekvens af vedtagelsen af L 46.

§ 108, stk. 1, nr. 3

Henvisningen til LAB § 51, stk. 1, er ændret til § 51, stk. 2.

Der er tale om en

mere præcis henvisning, som ikke har indholdsmæssig betydning.

§ 108, stk. 1, nr. 4

Henvisningen til LAB § 90 a er slettet som konsekvens af vedtagelsen af L 46.

§ 108, stk. 2 og 3

Disse er skrevet sammen til ét stykke, hvor det er tydeliggjort, at beskrivelsen af hvad der skal medregnes som ”sammenlagt ledighed” vedrører alle numrene i stk. 1 og ikke kun nr. 4.

Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Fremtidige ændringer.

Det kan tilføjes, at der primo marts forventes udsendt endnu en ny version af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats som følge af forventet vedtagelse af lovforslagene om afbureaukratisering og om ændret tidspunkt for gentagen aktivering og nedsættelse af varighedskravet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →