Legislator Case Law & Legislation
C20120900854 DK

Orientering om ny forsøgsbekendtgørelse\nTil jobcentrene m.fl.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2012 9008 Historic

Orientering om ny forsøgsbekendtgørelse

Til jobcentrene m.fl.

SKR#LOKDOK22 2012 9008 Historic

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 1350 af 16. december 2011), der trådte i kraft den 1. januar 2012.

Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 1011 af 31. oktober 2011 og indeholder følgende ændringer

1.

Forsøg for alle kommuner om udvidet varslingsindsats § 1 og supplerende varslingsindsats til nyledige – pulje § 2 forlænges til den 31. december 2012.

2.

Forsøg for alle kommuner om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne (forsøget løber fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2013)

Af bekendtgørelsens § 5 fremgår, at samtlige kommuner kan give tilskud til virksomheder i op til 4 år af den aftalte uddannelse.

Forsøget er en udmøntning af Aftale om bedre vilkår for ledige, som en del af Finanslovsaftalen for 2012.

Der gives tilladelse til, at alle jobcentre kan give tilskud til arbejdsgiveren i op til 4 år af den aftalte uddannelse for ledige, der ved uddannelsens påbegyndelse er mellem 25 og 29 år.

Forsøget indebærer en fravigelse af kravet i § 98 g, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter tilskuddet gives i op til de første 2 år af den aftalte uddannelse.

Forsøgsperioden løber fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2013.

Tilskud, der er givet i forsøgsperioden, kan fortsætte, indtil tilskudsperioden udløber.

3.

Det præciseres i bekendtgørelsens § 14 om forsøg med mindre intensiv indsats for visse persongrupper, at ledige med ansættelseskontrakt, hvor ansættelsen begynder inden for 4 uger, og ledige som skal på barsel inden for 4 uger tillige er omfattet af forsøget.

4.

Det præciseres i bekendtgørelsens § 15 om forsøg med mindre intensiv indsats for sygedagpengemodtagere, at Sorø Kommune er omfattet af forsøget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →