Legislator Case Law & Legislation
C20111044009 DK

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Meddelelse om overførelser af forfølgning fra Danmark til Grønland og fra Grønland til Danmark

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2011 10440 Historic

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Meddelelse om overførelser af forfølgning fra Danmark til Grønland og fra Grønland til Danmark

CIR1H#LOKDOK11 2011 10440 Historic

18. august 2011

Kriminalloven for Grønland, lov 288 2.7.1963, finder anvendelse i sager, der afgøres ved de grønlandske domstole, ligesom straffelovgivningen i denne del af riget finder anvendelse på sager, der afgøres af domstolene her, jfr.

strl.

§ 10.

Iflg.

kriminallovens § 4, stk. 1, hører handlinger, der er begået i Grønland, på grønlandsk søterritorium eller på grønlandsk fartøj under grønlandsk jurisdiktion.

Er handlingen begået udenfor grønlandsk område af en gerningsmand, der har bopæl i Grønland, finder loven iflg.

stk. 2 kun anvendelse, dersom handlingen vil kunne medføre foranstaltninger af særlig indgribende karakter.

Forfølgningen af lovovertrædelser begået i Danmark, hvor retsfølgen efter den grønlandske kriminallov alene kan ventes at blive advarsel, bøde, beskikkelse af tilsyn, konfiskation og rettighedsfortabelse, kan således ikke overføres til Grønland.

Da spirituskørsel i Grønland alene medfører bøde og førerretsfrakendelse, kan sager om spirituskørsel begået her i landet i almindelighed ikke overføres til forfølgelse i Grønland.

Der henvises iøvrigt til den vejledning, der i februar 1974 er udsendt af politimesterforeningen om oversendelse af sager til Grønlands politi.

Kan overførelse af forfølgningen finde sted, består der som i andre tilfælde af konkurrerende jurisdiktion en valgmulighed mellem at forfølge sagen her eller i Grønland.

Dette spørgsmål var fremme i en af HR den 21.2.1974 afgjort sag, hvor forsvareren gjorde gældende, at reglen i den grønlandske kriminallovs § 4, stk. 2, havde været til hindre for pådømmelse ved VL af en sag om voldtægt og tyveri begået af en grønlandsk født gerningsmand i denne del af riget.

Tiltalte var 28 år og tidligere straffet 4 gange her i landet, sidst med fængsel i 8 mdr.

bl.a. for overtrædelse af strl.

§ 260 og § 232.

Han var født og opvokset i Grønland, men var i 1970 rejst herned og havde siden opholdt sig her.

I dommen udtaler HR: »Den grønlandske kriminallovs § 4, stk. 2, findes ikke at hjemle en begrænsning af de i Borgerlig straffelovs § 6 og § 10, stk. 1, indeholdte regler.

Der har herefter - uanset om det kunne antages, at tiltalte havde bevaret bopæl i Grønland - været hjemmel til at behandle sagen som sket, og som følge heraf kan tiltaltes påstand om dommens ophævelse ikke tages til følge.«

Gennemførelsen af denne sag nødvendiggjorde bevisførelse ved vidneførsel;

allerede som følge heraf var den uegnet til pådømmelse ved et andet værneting end gerningsstedets.

I medfør af den grønlandske kriminallovs § 4, stk. 3, kan sager vedrørende lovovertrædelser begået i Grønland henvises til forfølgning i Danmark, såfremt gerningsmanden ikke har bopæl i Grønland eller hans tilknytning til det grønlandske samfund er af løsere karakter.

Bestemmelsen er i praksis i det væsentlige anvendt i tilfælde, hvor gerningsmanden er flyttet tilbage til Danmark, og sagerne er da af politimesteren fremsendt til rigsadvokaten, der har truffet bestemmelse om sagens forfølgning i denne del af riget.

Efter aftale med politimesteren i Grønland skal jeg herved meddele, at sager, der i medfør af kriminallovens § 4, stk. 3, ønskes forfulgt i denne del af riget, fordi gerningsmanden nu har bopæl eller ophold her, fremtidig vil blive sendt direkte fra politimesteren i Grønland til politimesteren på bopælsværnetinget.

Sager, hvor overførelsen er motiveret af andre grunde, fremsendes som hidtil gennem rigsadvokaten.

Per Lindegaard

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →