Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Meddelelse om overførelser af forfølgning fra Danmark til Grønland og fra Grønland til Danmark

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Meddelelse om overførelser af forfølgning fra Danmark til Grønland og fra Grønland til Danmark

18. august 2011

Kriminalloven for Grønland, lov 288 2.7.1963, finder anvendelse i sager, der afgøres ved de grønlandske domstole, ligesom straffelovgivningen i denne del af riget finder anvendelse på sager, der afgøres af domstolene her, jfr.

strl.

§ 10.

Iflg.

kriminallovens § 4, stk. 1, hører handlinger, der er begået i Grønland, på grønlandsk søterritorium eller på grønlandsk fartøj under grønlandsk jurisdiktion.

Er handlingen begået udenfor grønlandsk område af en gerningsmand, der har bopæl i Grønland, finder loven iflg.

stk. 2 kun anvendelse, dersom handlingen vil kunne medføre foranstaltninger af særlig indgribende karakter.

Forfølgningen af lovovertrædelser begået i Danmark, hvor retsfølgen efter den grønlandske kriminallov alene kan ventes at blive advarsel, bøde, beskikkelse af tilsyn, konfiskation og rettighedsfortabelse, kan således ikke overføres til Grønland.

Da spirituskørsel i Grønland alene medfører bøde og førerretsfrakendelse, kan sager om spirituskørsel begået her i landet i almindelighed ikke overføres til forfølgelse i Grønland.

Der henvises iøvrigt til den vejledning, der i februar 1974 er udsendt af politimesterforeningen om oversendelse af sager til Grønlands politi.

Kan overførelse af forfølgningen finde sted, består der som i andre tilfælde af konkurrerende jurisdiktion en valgmulighed mellem at forfølge sagen her eller i Grønland.

Dette spørgsmål var fremme i en af HR den 21.2.1974 afgjort sag, hvor forsvareren gjorde gældende, at reglen i den grønlandske kriminallovs § 4, stk. 2, havde været til hindre for pådømmelse ved VL af en sag om voldtægt og tyveri begået af en grønlandsk født gerningsmand i denne del af riget.

Tiltalte var 28 år og tidligere straffet 4 gange her i landet, sidst med fængsel i 8 mdr.

bl.a. for overtrædelse af strl.

§ 260 og § 232.

Han var født og opvokset i Grønland, men var i 1970 rejst herned og havde siden opholdt sig her.

I dommen udtaler HR: »Den grønlandske kriminallovs § 4, stk. 2, findes ikke at hjemle en begrænsning af de i Borgerlig straffelovs § 6 og § 10, stk. 1, indeholdte regler.

Der har herefter - uanset om det kunne antages, at tiltalte havde bevaret bopæl i Grønland - været hjemmel til at behandle sagen som sket, og som følge heraf kan tiltaltes påstand om dommens ophævelse ikke tages til følge.«

Gennemførelsen af denne sag nødvendiggjorde bevisførelse ved vidneførsel;

allerede som følge heraf var den uegnet til pådømmelse ved et andet værneting end gerningsstedets.

I medfør af den grønlandske kriminallovs § 4, stk. 3, kan sager vedrørende lovovertrædelser begået i Grønland henvises til forfølgning i Danmark, såfremt gerningsmanden ikke har bopæl i Grønland eller hans tilknytning til det grønlandske samfund er af løsere karakter.

Bestemmelsen er i praksis i det væsentlige anvendt i tilfælde, hvor gerningsmanden er flyttet tilbage til Danmark, og sagerne er da af politimesteren fremsendt til rigsadvokaten, der har truffet bestemmelse om sagens forfølgning i denne del af riget.

Efter aftale med politimesteren i Grønland skal jeg herved meddele, at sager, der i medfør af kriminallovens § 4, stk. 3, ønskes forfulgt i denne del af riget, fordi gerningsmanden nu har bopæl eller ophold her, fremtidig vil blive sendt direkte fra politimesteren i Grønland til politimesteren på bopælsværnetinget.

Sager, hvor overførelsen er motiveret af andre grunde, fremsendes som hidtil gennem rigsadvokaten.

Per Lindegaard