Legislator Case Law & Legislation
C20111043209 DK

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Meddelelse om visiteringsordning for EU-svigssager

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2011 10432 Valid

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Meddelelse om visiteringsordning for EU-svigssager

CIR1H#LOKDOK11 2011 10432 Valid

Version 18. august 2011

Med henblik på at skabe mere ensartede og effektive reaktioner i forbindelse med svigsbekæmpelsen i Den Europæiske Union fastsættes efter drøftelse med de berørte myndigheder nedenstående retningslinjer for behandlingen af straffesager vedrørende svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (indtægter og udgifter).

Henning Fode

CIR1H#LOKDOK11 2011 10432 Valid

1.

Denne meddelelse gælder for straffesager vedrørende svig med indtægter eller udgifter inden for følgende områder

- Landbrugsfonden (EUGFL), Garantisektionen, der administreres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EU-Direktoratet,

- Landbrugsfonden (EUGFL), Udviklingssektionen, der administreres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Strukturdirektoratet,

- Det finansielle instrument for udvikling af fiskeriet (FIUF), der administreres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Strukturdirektoratet,

- Regionalfonden, der administreres af Erhvervsministeriet, Erhvervsfremmestyrelsen,

- Socialfonden, der administreres af Arbejdsministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen,

- Andre støtteordninger og programmer, herunder forskning og støtte til tredjelande, der administreres af - EU-Kommissionens forskellige tjenestegrene,

- Sager inden for Told- og Skattestyrelsens område, herunder sager vedr.

EU's toldlovgivning, EU-harmoniserede punktafgifter og momssvig.

Meddelelsen gælder for

- sager, der har internationale aspekter, herunder sager, der involverer Europa-Kommissionens enhed for - Koordinering af Bekæmpelsen af Svig med EU-Midler (UCLAF),

- sager, der berører flere politikredse eller

- sager, der i øvrigt har principiel karakter.

2.

Vedkommende ministerium, styrelse eller UCLAF sender en anmeldelse om eventuelt strafbart forhold til statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.

Hvis der er behov for uopsættelige efterforskningsskridt, kan vedkommende politikreds kontaktes direkte.

Berører en sådan sag flere politikredse, eller er der i øvrigt behov herfor, kan der rettes henvendelse til Rigspolitichefens Kommunikationscenter med henblik på nærmere bistand.

Såfremt politiet modtager en anmeldelse direkte fra andre end de i pkt. 1 nævnte danske myndigheder, orienterer politiet vedkommende myndighed, samt sender kopi til statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.

Såfremt politiet bliver bekendt med forhold, der kan give anledning til at indlede efterforskning i en sag omfattet af denne meddelelse, underrettes statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.

Politiet orienterer samtidig vedkommende myndighed.

3.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet visiterer sagerne og sender dem til den politikreds, der efter de almindelige kompetenceregler skal behandle anmeldelsen.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet sender samtidig hermed kopi af sin skrivelse og anmeldelsen til vedkommende regionale statsadvokat.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet foretager en registrering af samtlige anmeldelser og bistår politikredsene med råd og vejledning om sagernes gennemførelse, herunder med hensyn til sanktion og relevant retspraksis, og med oplysninger af generel karakter.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet yder endvidere politikredsene vejledning om generelle spørgsmål vedrørende svigsbekæmpelsen i EU.

4.

Hvis politimesteren (politidirektøren i København) efter afsluttet efterforskning finder, at der ikke bør rejses tiltale (eller udfærdiges bødeforelæg), forelægges sagen for vedkommende regionale statsadvokat til afgørelse.

Statsadvokaten drøfter, forinden afgørelse træffes, sagen med statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.

5.

Den regionale statsadvokat træffer afgørelse om eventuel anke.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitets vurdering af spørgsmålet om eventuel anke skal indgå i overvejelserne.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet underretter vedkommende ministerium, styrelse og UCLAF om sagens endelige udfald.

6.

Politimestrene (Politidirektøren i København) orienterer statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet om alle kontrolbesøg hvori UCLAF har deltaget, og som har krævet politiets medvirken.

7.

Justitsministeriet har i cirkulæreskrivelse af 31. marts 1998 fastsat nærmere retningslinjer for politiets og anklagemyndighedens samarbejde med UCLAF, herunder i forbindelse med besøg i henhold til kontrolforordningen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →