Cirkulære om vedtægter for Handelsflådens Velfærdsråd
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Cirkulære om vedtægter for Handelsflådens Velfærdsråd
§ 1.
Den privat selvejende institutions navn er Handelsflådens Velfærdsråd.
Stk. 2.
Handelsflådens Velfærdsråds hjemsted er København.
§ 2.
Handelsflådens Velfærdsråd er oprettet, jf. Lov om Handelsflådens Velfærdsråd, og har til opgave
1)
at varetage og fremme foranstaltninger om søfarendes velfærd til søs og under ophold i havn i såvel ind- som udland,
2)
at yde praktisk bistand til personer, der er efterladt på skibe, jf. § 10 a, stk. 1, i lov om søfarendes ansættelsesforhold,
3)
at administrere ordningen vedrørende tv-betjening af søfarende,
4)
at udsende bøger til de søfarende, evt. i samarbejde med andre organisationer.
Stk. 2.
Herudover kan Handelsflådens Velfærdsråd efter bestyrelsens bemyndigelse udføre andre opgaver, der er forenelige med de i stk. 1 nævnte opgaver.
Navn og hjemsted
Formål
Repræsentation
Bestyrelse
Beslutningsprocedure
Direktion
Finansiering
Regnskab
Ophør
Handelsflådens Velfærdsråd, den 14. oktober 2011
A.
Ole Philipsen
Formand
Erhvervs- og vækstministeriet den 21. november 2011
Godkendt
Ole Sohn
§ 3.
Handelsflådens Velfærdsråd ledes af en bestyrelse og en direktion.
Stk. 2.
Som medlem af bestyrelsen vælger nedenstående organisationer
1)
Danmarks Rederiforening, 2 medlemmer
2)
Rederiforeningen af 2010, 1 medlem
3)
Bilfærgernes Rederiforening, 1 medlem
4)
Søfartens Ledere, 1 medlem
5)
Maskinmestrenes Forening, 1 medlem
6)
Dansk Metals Maritime Afdeling, 1 medlem
7)
3 F Sømændene, 1 medlem
Stk. 3.
Som observatører, der har taleret men ikke stemmeret, i bestyrelsen vælger
1)
Danske Sømands- og Udlandskirker, 1 medlem
2)
Sømandskoneforeningen af 1976, 1 medlem
3)
Forsvaret, 1 medlem
Stk. 4.
Valget gælder for en periode på 3 år.
Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder eller har forfald af længere varighed, kan den berettigede organisation vælge en suppleant for den resterende valgperiode.
§ 4.
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Handelsflådens Velfærdsråds anliggender.
Stk. 2.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at vedtægterne overholdes, og at Handelsflådens Velfærdsråds virksomhed udføres i overensstemmelse med lovgivningen.
Stk. 3.
Bestyrelsen ansætter og afskediger direktionen.
Bestyrelsen bemyndiger direktionen til at ansætte det for virksomhedens drift nødvendige personale.
Stk. 4.
Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden, der bl.a. indeholder instrukser til direktionen om varetagelse af Handelsflådens Velfærdsråds opgaver.
Stk. 5.
Bestyrelsen er ulønnet.
Stk. 6.
Bestyrelsen vælger af sin midte en formand og en næstformand, således at både de søfarendes og redernes interesser er varetaget af formandskabet.
Formandskabet varetager i forening Rådets løbende forretninger, hvortil der ikke foreligger instruks fra bestyrelsen.
Bestyrelsen orienteres om sådanne beslutninger senest ved næstkommende møde.
Stk. 7.
Formanden (respektive næstformanden) sammenkalder Bestyrelsen til møde efter behov, dog mindst 3 - 4 gange årligt.
Formanden (respektive næstformanden) skal endvidere indkalde til møde, når mindst to af Bestyrelsens medlemmer fremsætter ønske herom.
Stk. 8.
Tid og sted for Bestyrelsens møder fastsættes af formanden (respektive næstformanden), der indkalder medlemmerne til møderne og leder disse.
Stk. 9.
Bestyrelsen er berettiget til at nedsætte udvalg til varetagelse af særlige opgaver.
Udvalget er ansvarligt over for bestyrelsen.
Det skal bestå af mindst ét bestyrelsesmedlem, der som hovedregel skal være udvalgets formand.
§ 5.
På bestyrelsesmødet kan der kun træffes beslutning om de på dagsordenen opførte sager.
Stk. 2.
Forslag, der af et bestyrelsesmedlem ønskes optaget på dagsordenen for næstfølgende møde, må være direktionen i hænde senest 8 dage før mødet.
Direktionen drager omsorg for, at indkomne forslag kommer til bestyrelsens kundskab inden mødet.
Stk. 3.
For at beslutning kan træffes af Bestyrelsen, skal formanden eller i dennes fravær næstformanden og mindst halvdelen af medlemmerne være til stede.
Hvert medlem har én stemme, og afgørelser træffes ved simpelt flertal.
I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget.
Stk. 4.
Under hensyn til bestyrelsens paritetiske sammensætning og beslutningsdygtighed kan et fraværende bestyrelsesmedlem skriftligt delegere sin stemme til et andet bestyrelsesmedlem.
Stk. 5.
Beslutning om ændring af vedtægten eller indstilling til ministeren om Handelsflådens Velfærdsråds ophør kræver 3/4 majoritet blandt bestyrelsens medlemmer.
Stk. 6.
Ændrede vedtægter skal godkendes af ministeren.
Stk. 7.
Der udarbejdes, udsendes og opbevares et kort referat af det, der er passeret på Bestyrelsens møder.
§ 6.
Handelsflådens Velfærdsråds administration ledes af en direktør.
Stk. 2.
Direktøren varetager den daglige ledelse i overensstemmelse med Bestyrelsens anvisninger og retningslinjer, og uden for disse efter samråd med formandskabet.
Stk. 3.
Direktøren forelægger alle vigtige sager for bestyrelsen.
§ 7.
Rederier og søfarende bidrager til Handelsflådens Velfærdsråds drift, jf. Lov om Handelsflådens Velfærdsråd.
Stk. 2.
Bestyrelsen træffer beslutning om finansieringen af ad hoc opgaver og de i § 2, stk. 2 nævnte opgaver.
Stk. 3.
Handelsflådens Velfærdsråd kan ansøge relevante fonde m.v. om bidrag til opfyldelse af formålene og udviklingen heraf.
§ 8.
Handelsflådens Velfærdsråds regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2.
Regnskabet udarbejdes overensstemmende med gældende årsregnskabslov.
Stk. 3.
Handelsflådens Velfærdsråds regnskaber revideres af en af bestyrelsen valgt revisor, som skal være registret eller statsautoriseret.
§ 9.
Ophør af Handelsflådens Velfærdsråd sker ved lov.
Stk. 2.
Intet forslag om ophør kan indstilles til ministeren, før bestyrelsen har vedtaget en fuldstændig plan for opfyldelse af alle påhvilende økonomiske forpligtelser og for anvendelse af Handelsflådens Velfærdsråds formue.
Stk. 3.
I den forbindelse udpeger bestyrelsen en likvidator, der skal foretage likvidationen af institutionens ejendele bedst muligt.
Efter endt likvidation anvendes efter indstilling fra de i § 3 nævnte organisationer eventuel tiloversbleven formue til velfærdsformål for søfarende.