Kontrolfrekvensvejledning 2011

Kontrolfrekvensvejledning 2011

(Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet)

Afsnit I

Indledning

Denne vejledning beskriver bestemmelserne i bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater, herefter benævnt kontrolbekendtgørelsen.

Vejledningen er rettet mod kontrolenhederne, som foretager kontrol med fødevarevirksomheder m.v.

Vejledningen skal læses sammen med kontrolbekendtgørelsen og kontrolvejledningen, som findes på fødevarestyrelsens hjemmeside (www.fvst.dk).

Kontrolvejledningen indeholder generelle retningslinjer, som de tilsynsførende følger, når de kontrollerer fødevarevirksomheder mv.

Kontrolfrekvensvejledningen opdateres årligt.

Formål og anvendelse

Vejledningens formål er at sikre, at kontrolenhederne følger ensartede principper for fastsættelse af basiskontrollen i fødevarevirksomheder mv., der er autoriserede eller registrerede eller har registrerede aktiviteter i henhold til autorisationsbekendtgørelsen.

Vejledningen beskriver rammer og principper for fastlæggelse af omfanget af ordinær kontrol i fødevarevirksomheder mv., herunder fastsættelse og tildeling af standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol samt retningslinier for kontrolplanlægning.

Desuden beskriver vejledningen retningslinier for ekstra kontrol som fx opfølgende kontrol efter anmærkninger, der skal udføres som supplement til den ordinære kontrol.

Vejledningen omfatter udover den generelle del

– Standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol i brancher af fødevarevirksomheder (bilag 1)

– Risikovurdering for brancher af fødevarevirksomheder (bilag 2)

– Supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet på engrosområdet (bilag 3)

– Vejledende frekvenser for sæsonvirksomheder mv. (bilag 4)

– Retningslinier for kontrolplanlægning på slagterier og engros kødvirksomheder (bilag 5)

– Kodeks for gebyrbelagt kontrol (bilag 6)

Kontrol i Grønland er ikke omfattet af denne vejledning.

Fødevarekontrollen

Formålet med fødevarekontrollen er, at færre mennesker bliver syge af den mad de spiser, og at flere virksomheder overholder reglerne.

Fødevarekontrollen i fødevarevirksomheder mv. gennemføres som en kombination af flere kontrolindsatser, hvor kontrol og vejledning af fødevarevirksomheder har til formål at få så mange fødevarevirksomheder som muligt til at forstå og følge reglerne.

I det følgende vises en oversigt over forskellige af fødevarestyrelsens kontrolindsatser på fødevareområdet.

Udover de nævnte kontrolindsatser findes fx fødevarestyrelsens rejsehold, som fokuserer på særlige indsatsområder og problemstillinger.

Risiko- og behovsorienteret basiskontrol

Kontrolomfanget i fødevarevirksomheder bestemmes ud fra en risiko- og behovsorienteret vurdering.

Det betyder, at kontrolindsatsen prioriteres, differentieres og målrettes mod brancher og virksomheder, hvor fødevarerisikoen og behovet for kontrol er størst.

Risikovurderingen foretages på brancheniveau.

Forskelle i risici mellem forskellige brancher af fødevarevirksomheder m.v. kommer til udtryk ved differentierede standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol.

Behovsvurderingen foretages på virksomhedsniveau.

Her vil forskelle mellem virksomhedernes evne og vilje til at overholde fødevarelovgivningen medføre enten mindre kontrol fastsat ved elitefrekvenser for virksomheder, der har opnået elitestatus eller mere kontrol i form af opfølgende kontrol efter anmærkninger.

Frekvenser for ordinær kontrol for risikogrupper fastsættes i kontrolbekendtgørelsen.

Muligheder for omprioritering i forhold til kontrolfrekvensvejledningen

Fødevarestyrelsens ledelse kan efter drøftelse med Fødevareministeriets departement omprioritere kontrolindsatsen i forhold til kontrolfrekvensvejledningen, hvis det på grund af særlige forhold ud fra en faglig betragtning skønnes nødvendigt.

Sådanne særlige forhold kan fx være

–Fødevareforureninger, tilbagetrækningssager, opsporingsarbejde og lignende, der nødvendiggør en særlig indsats eller behov for intensiveret efterforskning på et bestemt fødevareområde.

–Ekstraordinære kontrolindsatser, fx kontrolkampagner eller lignende, som ikke har været planlagt fra årets start.

–Behov for at flytte ressourcer fra fødevarekontrollen til veterinærområdet, fx ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme.

Enhver beslutning om omprioritering skal godkendes af Fødevareministeriets departement.

Afsnit II

Kontroltyper og -aktiviteter

Kapitel 1

1.1 Begreber og definitioner

Begreber og definitioner, der anvendes i denne vejledning, er beskrevet i Kontrolvejledningens afsnit 2, Begreber og definitioner.

I det følgende er dog beskrevet enkelte begreber, som er tæt knyttet til kontrollen med fødevarevirksomheder.

1.2 Virksomhed

I fødevarelovgivningen anvendes betegnelsen ”virksomhed”.

I kontrolsammenhænge anvendes i stedet betegnelsen ”kontrolobjekt”.

Et ”kontrolobjekt” er et udtryk for den enhed, der kontrolleres, og som modtager en selvstændig kontrolrapport.

Et kontrolobjekt er f.eks. en dagligvareforretning, en restaurant, en brødfabrik, en bagerafdeling i et supermarked eller et hospitalskøkken.

1.3 Kontrol

Kontrol er den aktivitet, der verificerer, at regler og love er overholdt.

Kontrollen udføres fx som kontrolbesøg (kontrol på stedet) eller som administrativ kontrol (skrivebordskontrol).

1.4 Kontrolbesøg

Kontrolbesøg er myndighedens tilstedeværelse på virksomheden for at kontrollere, at lovgivningen overholdes og egenkontrolprogrammet følges.

Et kontrolbesøg bør gennemføres som et sammenhængende forløb af højst én dags varighed.

I særlige tilfælde, hvor der er tale om fysisk store virksomheder eller omfattende kontrol, kan et kontrolbesøg i engrosvirksomheder undtagelsesvist strække sig over to eller flere på hinanden følgende arbejdsdage, hvis der er en faglig begrundelse for det.

1.5 Administrativ kontrol

Kontrol uden kontrolbesøg (skrivebordskontrol) kan benyttes for at kontrollere at lovgivningen overholdes, fx ved kontrol af indsendt dokumentation eller kontrol af hjemmeside.

1.6 Dokumentation af kontrol

Ved kontrol udarbejdes som udgangspunkt en kontrolrapport som dokumentation for den gennemførte kontrol.

Udarbejdelse og offentliggørelse af kontrolrapporter i detail- og engrosvirksomheder er beskrevet i ”Vejledning om detailrapporten og offentliggørelse” og ”Vejledning om engrosrapporten og offentliggørelse”.

Disse vejledninger er bilag 11A og 11B til Kontrolvejledningen, som findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

1.7 Standard- og elitefrekvenser for kontrol

I bilag 1 findes standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol i alle brancher af fødevarevirksomheder.

1.8 Elitestatus

Fødevarevirksomheder med standardfrekvens 0,5 eller mere kan opnå elitestatus (elitevirksomheder).

For brancher med standardfrekvens på 1 eller derover findes desuden særlige elitefrekvenser for virksomheder, der opnår elitestatus.

Elitevirksomheder i risikogruppe ”Særlig høj” kan efter ét år med elitestatus opnå en yderligere reduktion af elitefrekvensen, jf. bilag 1.

Virksomheden opnår elitestatus når

–Virksomhedens seneste 4 kontrolrapporter er uden anmærkninger, og samtlige kontrolrapporter gældende for de seneste 12 måneder ligeledes er uden anmærkninger.

–Virksomheden er registeret som 3. partscertificeret, og den ikke har fået anmærkninger på de seneste 2 kontrolrapporter, jf. kontrolbekendtgørelsen.

3. partscertificerede virksomheder, der får mere end 12 årlige kontroller, må ikke have anmærkninger på kontrolrapporter de seneste 2 måneder.

Elitestatus bortfalder

–Når virksomheden får anmærkninger på en kontrolrapport.

–Ved ejerskifte bortset fra i en 3. partscertificeret virksomhed, hvis virksomheden dokumenterer, at 3. partscertificeringen fortsætter uændret.

–Når certificeringen ophører i en 3. partscertificeret virksomhed, medmindre virksomheden opfylder betingelserne for at opnå elitestatus på baggrund af kontrolhistorikken.

I forbindelse med ejerskifte og flytning kan virksomheden på særlige betingelser få videreført kontrolresultater fra tidligere ejer eller virksomhed, jf. kontrolbekendtgørelsen.

Virksomheden har efterfølgende mulighed for at opnå elitestatus ved førstkommende kontrol.

Alle kontrolresultater, der gives på en kontrolrapport, tages med i vurderingen af virksomhedens eventuelle elitestatus.

Når virksomhedens elitestatus bortfalder, gennemføres kontrollen igen efter standardfrekvensen.

1.9 Kontrolkrav på særlige kontrolområder

På særlige kontrolområder findes kontrolkrav, der skal overholdes, uanset de i denne vejledning nævnte krav til kontrolfrekvenser og -planlægning.

Dette er fx tilfældet inden for følgende kontrolområder

–Økologikontrol

–Kontrol i forbindelse med importaktiviteter

–Kontrol i forbindelse med eksportaktiviteter

–Kontrol med specificeret risikomateriale (SRM)

–Kontrol med handelsnormer for frugt og grønt

–Kontrol med indførsel, oplagring, distribution og formidling i foreninger med formidling af grønlandske og færøske fødevarer til privat brug (branche 94.99.00.

A).

–Kontrol med fødevarevirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til foderbrug (branche 10.90.00.

A).

–Kontrol med dyrevelfærd på slagterier.

Disse kontrolkrav er beskrevet i de relevante regler og vejledninger på områderne.

Kapitel 2

2.1 Ordinær kontrol

Ordinær kontrol i den enkelte virksomhed gennemføres efter standard- eller elitefrekvenserne fastsat i bilag 1 og fordeles jævnt over året, så virksomhederne kontrolleres med passende intervaller.

Ordinær kontrol gennemføres ved brug af en kombination af flere kontrolmetoder.

I virksomheder, hvor der kræves skriftlige egenkontrolprogrammer, gennemføres kontrollen med udgangspunkt i kontrolmetoden audit kombineret med andre kontrolmetoder.

I virksomheder, hvor der ikke kræves skriftligt egenkontrolprogram anvendes fx kontrolmetoderne tilsyn og overvågning, fysisk kontrol, dokumentkontrol, prøveudtagning og analyse mv. Definitioner på kontrolmetoder fremgår af Kontrolforordningerne.

Audit er en planlagt, systematisk gennemgang og kontrol af virksomhedens egenkontrolprogram, handlinger og egenkontrolresultater samt effekten heraf.

Forberedelse og gennemførelse af audit er nærmere beskrevet i ”Vejledning om audit”, som er bilag 1 til Kontrolvejledningen.

Omfanget af ordinær kontrol er nærmere beskrevet i afsnit IV om kontrolplanlægning.

Nyetablerede registrerede virksomheder

Første ordinære kontrol i nyetablerede, registrerede virksomheder gennemføres indenfor følgende tidsfrister

I risikogrupperne ”Særlig høj”, ”Høj” og ”Middel” skal den første ordinære kontrol gennemføres inden for 14 dage efter, at virksomheden har påbegyndt sine aktiviteter.

I risikogruppe ”Lav” skal den første ordinære kontrol gennemføres inden for 1 måned efter, at virksomheden har påbegyndt sine aktiviteter.

Ved nyetablering af en registreret virksomhed i risikogruppe ”Ultralav risiko” og uden risikogruppe skal der som udgangspunkt ikke gennemføres ordinær kontrol med mindre, der er en konkret begrundelse.

Det gælder dog ikke virksomheder i branche 94.99.00.

A, ”Foreninger med formidling af grønlandske og færøske fødevarer til privat brug”, hvor der skal foretages kontrol inden for 1 måned efter, at virksomheden har påbegyndt sine aktiviteter.

Hvis en virksomhed har både hoved- og bibranche, skal tidspunktet for den første ordinære kontrol fastlægges ud fra den branche, der er placeret i den højeste risikogruppe.

Nyetablerede autoriserede virksomheder

Der gælder særlige retningslinier for nyetablerede, autoriserede virksomheder, som skal have et autorisationsbesøg inden virksomheden påbegynder sine aktiviteter, jf. Vejledningen om audit, som vises som bilag 1 til Kontrolvejledningen.

Ejerskifte

Efter ejerskifte skal den første ordinære kontrol som udgangspunkt gennemføres inden for en periode, der står i rimeligt forhold til virksomhedens standardfrekvens, dog senest inden for 6 måneder.

Eksempelvis bør en virksomhed med standardfrekvens 3 efter et ejerskifte have den første ordinære kontrol inden for 4 måneder.

Ved ejerskifte i registrerede virksomheder med kontrolfrekvens ”Efter behov” og uden risikogruppe skal der kun gennemføres kontrol, hvis der er en konkret begrundelse.

Der gælder særlige retningslinier for virksomheder, der i forbindelse med ejerskifte viderefører kontrolhistorikken fra tidligere ejer eller virksomhed.

Disse virksomheder skal have den første ordinære kontrol inden for 2 måneder.

Kontrol af sæsonvirksomheder

Kontrol i sæsonvirksomheder gennemføres, når virksomheden har åbent.

Det er derfor vigtigt at få oplysninger om åbningsperioder.

Årets første ordinære kontrol bør gennemføres hurtigst muligt efter sæsonåbning.

Kontrol af registrerede virksomheder i med kontrolfrekvens ”Efter behov”

Kontrol i virksomheder med kontrolfrekvens ”Efter behov” gennemføres, hvis der er en konkret begrundelse samt i forbindelse med kontrolkampagner, prioriteret basiskontrol og stikprøvekontrol.

Kapitel 3

3.1 Ekstra kontrol

I nogle tilfælde forberedes og udføres ekstra kontrol med samme kontrolomfang og -metode som ordinær kontrol og omfatter flere lovgivningsområder, jf. afsnit IV om kontrolplanlægning.

Dette er tilfældet ved

– Opfølgende kontrol efter anmærkninger,

– Forbrugerklager i lavrisiko virksomheder og

– Bestilt kontrol.

I andre tilfælde kontrolleres udelukkende enkelte forhold fx i forbindelse med

– Forbrugerklager (bortset fra lavrisiko virksomheder),

– Smitteopsporing i forbindelse med udbrud af fødevarebårne sygdomme og

– Tilbagetrækningssager.

Ved denne kontrol benyttes de kontrolmetoder, der er mest relevante, fx audit eller fysisk kontrol.

Ekstra kontrol kan ikke erstatte ordinære kontrol.

3.2 Opfølgende kontrol efter anmærkninger

Der gennemføres som udgangspunkt en opfølgende kontrol efter anmærkninger ved kontrollen i en virksomhed.

Anmærkninger omfatter indskærpelser, påbud, forbud, bøder og politianmeldelser.

Den opfølgende kontrol gennemføres inden for rimelig tid, efter at anmærkningen er givet, eller en eventuel frist er udløbet, og i rimelig tid inden den næste ordinære kontrol.

Der skal dog tages hensyn til bl.a. overtrædelsens karakter og virksomhedens kontrolfrekvens.

Som udgangspunkt skal der følges op på anmærkningen senest to måneder efter den kontrol, der gav anledning til anmærkningen.

Der kan dog være forhold i en sag, der medfører, at kontrollen først meningsfyldt kan gennemføres senere, fx frister eller andre praktiske foranstaltninger.

Opfølgende kontrol efter anmærkninger har samme kontrolomfang og -metode som ordinær kontrol og omfatter flere lovgivningsområder, jf. afsnit IV om kontrolplanlægning.

I virksomheder med mere end 12 årlige kontroller er retningslinjerne for opfølgende kontrol efter anmærkninger beskrevet i bilag 5, kontrolplanlægning i kødvirksomheder i afsnittet om planlægning af opfølgende kontrol i den enkelte virksomhed.

Disse retningslinjer gælder for opfølgning på anmærkninger ved den ordinære kontrol.

Opfølgning på anmærkninger ved anden kontrol kan foretages i forbindelse med anden kontrol.

Det opfølgende kontrolbesøg kan i enkelte tilfælde undlades, hvis kontrollen kan gennemføres mere hensigtsmæssigt på anden vis fx ved administrativ kontrol (skrivebordskontrol) af indsendt dokumentation.

Opfølgende kontrol efter anmærkninger kan normalt ikke erstatte ordinær kontrol efter standardfrekvenserne, da opfølgende kontrol efter anmærkninger bl.a. har til formål at øge kontrolaktiviteten i virksomheden.

Det gælder også for engrosvirksomheder i risikogruppe særlig høj, som har standardfrekvens 5.

Opfølgning på anmærkninger kan undtagelsesvist foretages ved ordinær kontrol i fx følgende tilfælde

–Opfølgning på anmærkninger, hvortil der er knyttet en frist (typisk påbud), som betyder, at tidspunktet for fristens udløb er nogenlunde sammenfaldende med en planlagt ordinær kontrol.

–Opfølgning på anmærkninger, der gives ved opfølgende kontrol, hvis der er planlagt ordinær kontrol inden for 2 måneder.

3.3 Skærpet kontrol

Hvis kontrolenhederne vurderer, at én opfølgende kontrol ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at virksomheden får rettet varigt op på de ulovlige forhold, kan det være nødvendigt med skærpet kontrol i en periode.

Det vil sige flere ekstra kontroller inden for et givet tidsrum, jf. kontrolvejledningens afsnit 5.2, Kontroltyper og eksempler nævnt i kontrolvejledningens bilag 6.

Ved skærpet kontrol i en periode skal kontrolomfang og -metode ved den første af de ekstra kontroller svare til kontrolomfang og -metode ved ordinær kontrol.

Ved de øvrige ekstra kontroller kan kontrollen målrettes det eller de aktuelle problemer i virksomheden.

3.4 Opfølgende kontrol i øvrigt

Kontrol i forbindelse med fx tilbagetrækningssager, smitteopsporing ved udbrud af eller mistanke om fødevarebårne sygdomme eller forbrugerklager i andre virksomheder end lavrisiko virksomheder kan udføres som opfølgende kontrol i de tilfælde, hvor der ikke er planlagt en ordinær kontrol inden for rimelig tid.

I disse tilfælde kan den ekstra kontrol udføres som en målrettet kontrol, hvor der kun kontrolleres de lovgivningsområder, der er relevante i forbindelse med opfølgningen, og der benyttes de kontrolmetoder, der er mest relevante.

3.5 Bestilt kontrol

I følgende situationer kan virksomheder bestille kontrol, der skal udføres inden for 2 måneder

–Efter anmærkninger på den seneste kontrolrapport, hvor kontrolenhederne ikke foretager opfølgende kontrol, jf. kapitel 3.2.

–Efter ejerskifte.

Dette er dog ikke tilfældet, hvis en virksomhed ansøger om fornyet autorisation i forbindelse med ejerskifte, da virksomheden i så fald skal have et autorisationsbesøg.

–Efter at virksomheden er blevet registreret som certificeret med henblik på at få tildelt elitestatus.

Ved bestilt kontrol skal kontrolomfang og -metode svare til kontrolomfang og -metode ved ordinær kontrol.

3.6 Ekstra kontrol ved forbrugerklager i ultralav- og lavrisiko virksomheder

I ultralav- og lavrisiko virksomheder skal der i forbindelse med relevante forbrugerklager udføres ekstra kontrol.

For lavrisiko virksomheder er det et supplement til den ordinære kontrol efter standardfrekvensen.

Ved ekstra kontrol i lavrisiko virksomheder skal kontrolomfang og -metode svare til kontrolomfang og -metode ved ordinær kontrol og omfatter flere lovgivningsområder, jf. afsnit IV, Kontrolplanlægning.

I ultralavrisiko virksomheder er det tilstrækkeligt at kontrollere de områder, som er relevante i forhold til forbrugerklagen.

Ved relevante forbrugerklager i øvrige virksomheder henvises til kapitel 3.4.

Kapitel 4

4.1 Anden kontrol

De fleste kontrolopgaver kan udføres i forbindelse med ordinær eller ekstra kontrol.

I de tilfælde, hvor kontrolopgaverne ikke bliver udført i forbindelse med ordinær eller ekstra kontrol, gennemføres kontrollen som anden kontrol.

Eksempler på kontrolopgaver, som skal udføres som anden kontrol, fordi kontrolområderne kontrolleres hyppigere end den fastsatte kontrolfrekvens

–Inspektion før og efter slagtning på slagterier.

–Kontrol i forbindelse med eksport af kød og kødprodukter til USA og Kina, jf. Vejledning om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande.

–Kontrol med specificeret risikomateriale.

–Kontrol ved indførsel af ikke animalske fødevarer med særlige restriktioner, jf. bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner (Restriktionsbekendtgørelsen).

Eventuelle særlige krav til hvilke lovgivningsområder, der skal kontrolleres i forbindelse med disse besøg, fremgår af de relevante regler og vejledninger på området.

Eksempler på kontrolopgaver, som kan udføres som anden kontrol, fordi virksomhedens kompleksitet, størrelse eller aktiviteter gør, at det ikke altid kan nås inden for den fastsatte kontrolfrekvens

–Kontrol med økologiregler.

–Kontrol med eksportaktiviteter ud over kontrol i forbindelse med eksport af animalske fødevarer til USA og Kina.

–Kontrol med importaktiviteter ud over kontrol ved indførsel af ikke animalske fødevarer med særlige restriktioner, f.eks. kontrol med import af kosttilskud.

–Kontrol med handelsnormer.

Anden kontrol kan ikke erstatte ordinær kontrol.

Afsnit III

Fastsættelse af frekvenser for ordinær kontrol

I bilag 2 placeres brancher af detail- og engrosvirksomheder samt detail med engrosvirksomhed i risikogrupper ud fra en risikovurdering på baggrund af 7 risikofaktorer og i nogle tilfælde ved brug af en korrektionsfaktor.

Ud fra den samlede risikovurdering er der fastsat standardfrekvenser og evt.

elitefrekvenser for hver risikogruppe.

Disse frekvenser findes i bilag 1.

For enkelte engrosbrancher samt for branchegrupperne ”Fødevarevirksomheder med primærproduktion”, ”Primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger”, ”Øvrige”, ”Fødevarekontaktmaterialer (FKM)” og ”Bibrancher der benyttes til registrering af særlige aktiviteter” er risikogrupper og kontrolfrekvenser fastsat ud fra andre kriterier.

Kapitel 5

5.1 Individuel fastsættelse af frekvenser for ordinær kontrol i den enkelte virksomhed

Kontrolenhederne skal fastlægge antallet af ordinære kontroller for hver enkelt fødevarevirksomhed i enhedernes område ud fra standard- og elitefrekvenserne for branchen.

Hvis virksomheden er tildelt flere brancher, skal frekvensen for ordinær kontrol normalt fastsættes ud fra den branche, der er placeret i den højeste risikogruppe, og som derfor giver flest ordinære kontroller.

I kapitel 6.1 findes dog undtagelser for dette dels for engrosvirksomheder med behandling, der oplagrer egne fødevarer produceret i virksomheden og dels i visse tilfælde for virksomheder i branche 10.10.00.

I, ”Kødvirksomheder, mindre”, der tildeles bibrancher til beskrivelse af virksomhedens aktiviteter.

Er virksomheden tildelt flere brancher, skal de aktiviteter, der er knyttet til den enkelte branche, normalt kontrolleres med den kontrolfrekvens, der svarer til den aktuelle branche.

Ved fastsættelse af kontrolfrekvensen skal der tages hensyn til, om virksomheden har elitestatus.

Hvis virksomheden har haft elitestatus i 12 måneder, skal kontrolfrekvensen reduceres yderligere for virksomheder i risikogruppe ”Særlig høj”, jf. bilag 1.

Virksomheder skal have mindst én ordinær kontrol hvert år.

Virksomheder med en kontrolfrekvens under 1 skal dog have ordinær kontrol svarende til den tildelte frekvens.

Ved fastsættelse af kontrolfrekvensen i den enkelte virksomhed tages som udgangspunkt ikke hensyn til virksomhedens størrelse, produktionens omfang eller alsidighed.

Disse faktorer vil derimod have indflydelse på varigheden af den enkelte kontrol.

På engrosområdet skal der dog foretages en supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet, jf. kapitel 5.4 og bilag 3, som medfører, at virksomheder i visse risikogrupper med en varemængde og aktivitet, der er væsentlig mindre end det, der som standard karakteriserer branchen, får en reduceret standardfrekvens.

I løbet af året kan det være nødvendigt, at kontrolenhederne ændrer det planlagte antal ordinære kontroller for den enkelte virksomhed, hvis virksomheden ændrer branche, aktivitet, udpeges til prioriteret basiskontrol eller opnår eller mister elitestatus.

Det planlagte antal ordinære kontroller i kontrolobjektregistret (KOR) skal løbende opdateres, så KOR hele tiden afspejler den planlagte ordinære kontrol efter standard- eller elitefrekvensen samt evt.

prioriteret basiskontrol for virksomheden i det aktuelle kalenderår.

Kontrolfrekvensen kan evt.

reduceres, så den står i rimelig forhold til den periode, virksomheden har eksisteret (nyetablerede virksomheder) eller har haft åbent (sæsonvirksomheder), jf. kapitel 5.2 og 5.3 samt bilag 4.

5.2 Fastsættelse af ordinær kontrol i sæsonvirksomheder

Der findes to selvstændige brancher for virksomheder med sæsonåbent.

Det drejer sig om

–Servering: Restauranter mv. i branche 56.10.00.

A, der har åbent op til 6 måneder om året, som registreres med branche 56.10.00.

C.

–Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling, der har åbent op til 6 måneder om året, som registreres med branche 47.24.00.

B.

Øvrige sæsonvirksomheder skal placeres i de brancher, der svarer til virksomhedens aktiviteter.

Kontrolfrekvensen for sæsonvirksomheder, der bliver indplaceret i en ”helårsbranche”, kan i nogle tilfælde reduceres, så den står i rimelig forhold til virksomhedens åbningsperiode.

Ved åbningsperioden forstås den samlede periode, virksomheden har åbent i løbet af året.

Hvis fx en virksomhed har åbent fra april til september (seks måneder), 1 uge i efterårsferien og tre uger i december, vil åbningsperioden svare til ca. 7 måneder.

For sæsonvirksomheder, der indplaceres i brancher med en kontrolfrekvens på 1 eller mindre, kan frekvensen dog ikke nedsættes.

For sæsonvirksomheder, der indplaceres i brancher med en kontrolfrekvens på 2 eller mere, kan frekvensen ikke reduceres til mindre end 1.

Eventuel reduktion af kontrolfrekvensen i sæsonvirksomheder skal foretages efter retningslinjerne i bilag 4.

5.3 Fastsættelse af ordinær kontrol i virksomheder, der bliver etableret eller ændrer status i løbet af året

Standardfrekvensen for virksomheder, der bliver etableret i løbet af året, kan evt.

reduceres, så den står i rimelig forhold til den periode, virksomheden har eksisteret.

Virksomheder, der opnår eller mister elitestatus i løbet af året, eller elitevirksomheder i risikogruppe ”Særlig høj”, der har haft elitestatus i 12 måneder, og som har mulighed for yderligere reduktion af frekvensen, tildeles ny kontrolfrekvens.

Denne nye kontrolfrekvens kan evt.

reduceres, så den står i rimelig forhold til den resterende del af året.

Eventuel reduktion af standardfrekvensen i nyetablerede virksomheder eller i virksomheder med ændret elitestatus skal foretages efter retningslinjerne i bilag 4.

5.4 Supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet i virksomheder på engrosområdet

Standardfrekvensen for virksomheder på engrosområdet kan evt.

reduceres på baggrund af en vurdering af andre faktorer end den generelle risiko- og behovsvurdering.

Baggrunden for denne særlige individuelle vurdering af kontrolbehovet i engrosvirksomheder er, at engrosvirksomheder i samme branche kan være meget forskellige med hensyn til aktivitet og vareudvalg.

Retningslinier for supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet i virksomheder på engrosområdet er beskrevet i bilag 3.

Kapitel 6

6.1 Hoved- og bibrancher - generelt

Hver virksomhed skal tildeles en hovedbranche og evt.

en eller flere bibrancher.

Hovedbranchen vælges ud fra den aktivitet, der bedst karakteriserer virksomheden.

Virksomhedens evt.

øvrige aktiviteter karakteriseres ved bibrancher.

I detail, bortset fra detail med engrosvirksomhed, er der dog kun to mulige bibrancher, som beskrives i kapitel 6.3.

6.2 Hoved- og bibrancher for engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed

I engrosvirksomheder og i detail med engrosvirksomhed kan det være nødvendigt at tildele en virksomhed bibrancher som i følgende eksempler

–En virksomhed, der har en eller flere aktiviteter, der adskiller sig væsentligt fra den aktivitet, der karakteriseres af hovedbranchen, fx et mejeri, der producerer juice eller en kontorvirksomhed, der også er transportør.

–En virksomhed, der er autoriseret efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer, og hvor aktiviteterne skal offentliggøres på særlige lister i forhold til EU, fx fremstilling af hakket kød, opskæring, tarmvirksomhed og frostlager mv. I disse tilfælde skal virksomheden tildeles en eller flere bibrancher, medmindre aktiviteten fremgår af virksomhedens hovedbranche.

Dette gælder også for virksomheder i gruppen detail med engrosvirksomhed, der ikke som udgangspunkt er autoriseret efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer.

Fx skal et engrossupermarked ikke autoriseres efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer, som fx engrossupermarkeder, der omfatter en tilvirkningsafdeling med hakning af kød.

Virksomheder, der opbevarer animalske frost- eller kølevarer, skal tildeles bibrancher for disse aktiviteter, uanset om det er virksomhedens egne varer eller andre virksomheders varer, der opbevares.

Dette er dog ikke tilfældet ved oplagring af fødevarer, der udelukkende indgår i virksomhedens egen produktion.

I disse tilfælde er aktiviteten en integreret del af de aktiviteter, der er omfattet af hovedbranchen.

Hvis en virksomhed har selvstændige afdelinger med og uden behandling, bør hovedbranchen som udgangspunkt vælges i gruppen af brancher af virksomheder med behandling, med mindre behandlingsaktiviteten er så begrænset, at det ville være misvisende, hvis denne aktivitet blev afgørende for valg af hovedbranchen.

Eksempelvis vil en mindre afdeling med hakning af kød i et engrossupermarked skulle tildeles en bibranche, selvom det er en engros med behandling aktivitet.

Hvis en virksomhed har flere brancher, der er lige karakteriserende, bør det tilstræbes, at hovedbranchen vælges blandt de brancher, der har den højeste frekvens (og evt.

kan opnå elitestatus), jf. dog undtagelsen nævnt i bilag 1 i branche 46.39.00.

A, Engrossupermarkeder.

Virksomhedens kontrolfrekvens fastsættes normalt ud fra den hoved- eller bibranche, som har den højeste kontrolfrekvens, jf. kapitel 5.1.

Der er dog følgende undtagelser

–For engrosvirksomheder med behandling, der tildeles bibrancher som følge af oplagring af egne fødevarer produceret i virksomheden, og hvor frekvensen for bibranchen er højere end for hovedbranchen, fastlægges kontrolfrekvensen dog ud fra virksomhedens hovedbranche.

Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om frostlagring af varer, som ikke anvendes i egen produktion – her skal altid foretages kontrol med frostlageret efter frekvensen for frostlageret.

–For engrosvirksomheder i branche 10.10.00.

I, ”Kød: Kødvirksomheder, mindre”, der tildeles bibrancher til beskrivelse af virksomhedens aktiviteter, og hvor frekvensen for bibranchen er højere end for hovedbranchen skal kontrolfrekvensen fastsættes som beskrevet

–Hvis aktiviteterne kun omfatter opskæring af kød, fremstilling af hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter, eller oplagring af egne varer på køl eller frost, inkl.

indfrysning, fastlægges kontrolfrekvensen ud fra virksomhedens hovedbranche.

–Hvis aktiviteterne omfatter fx slagtning eller slagtemæssig behandling af nedlagt vildt, eller oplagring af varer for andre på køl eller frost, inkl.

indfrysning, skal disse aktiviteter kontrolleres med den kontrolfrekvens, som gælder for de pågældende aktiviteter.

–Hvis virksomheden ønsker at eksportere til tredjelande, som stiller krav om specifikke kontrolfrekvenser, som det fx gælder for USA, skal disse krav opfyldes.

6.3 Hoved- og bibrancher for detailvirksomheder

Anvendelse af bibrancher i detailvirksomheder er begrænset til to situationer

–virksomheder, som også sælger mad ud af huset (catering og diner transportable), for eksempel slagtere eller osteforretninger, og

–virksomheder der leverer bi- og restprodukter til foderbrug.

6.4 Særlige bibrancher

Der findes en særlig branchegruppe med bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter.

Branchegruppen omfatter to brancher: ”Fødevarevirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til foderbrug” og ”Hakket kød, hjemmemarked”.

6.5 Registrering eller autorisation

Virksomhederne skal registreres (R) eller autoriseres (A) som angivet i bilag 1 ud for de enkelte brancher.

Hvis en virksomhed som udgangspunkt skal registreres, fx en slagterforretning, men har en aktivitet, der skal autoriseres, fx håndtering af SRM i form af rygsøjle fra kvæg, skal forretningen som sådan registreres, mens aktiviteten håndtering af SRM skal autoriseres.

Slagterforretningen kan således starte andre aktiviteter, når den er registreret, men aktiviteten håndtering af SRM må ikke påbegyndes, før der er foretaget et autorisationsbesøg og meddelt autorisation til aktiviteten.

Tilsvarende gælder for en virksomhed med en branche, som skal registreres, men som derudover har aktiviteter med økologiske fødevarer, som kræver en økologirapport.

Virksomheden kan starte med andre aktiviteter, når den er registreret, men den må ikke påbegynde aktiviteterne med økologiske fødevarer, før der er udarbejdet økologirapport.

Afsnit IV

Kontrolplanlægning

Kapitel 7

Alle relevante lovgivningsområder

skal kontrolleres over en periode.

Kontrollen af lovgivningsområderne udføres som stikprøvekontrol.

7.1 Planlægning af ordinær kontrol i detailvirksomheder med standardfrekvens

På detailområdet, skal kontrollen planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for tre år.

Det sker i praksis ved, at virksomheder med og uden elitestatus indgår i en samlet gruppe, hvor kontrollen skal planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for tre år.

Ved ordinær kontrol i detailvirksomheder kontrolleres som minimum, og når det er relevant

– Hver gang

– Mindst ét af de tre lovgivningsområder inden for hygiejne.

– Ophængning af kontrolrapport.

– Et skiftende lovgivningsområde som følge af aktuelle centrale eller regionale kontrolkampagner eller efter en konkret vurdering af behovet i den pågældende virksomhed.

– Hvert år

– Alle lovgivningsområder vedrørende hygiejne, dog mindst én gang hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5.

– Alle kritiske kontrolpunkter, dog mindst én gang hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5.

– Hvert tredje år

– Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan i virksomheder, hvor der er krav om skriftlig egenkontrol.

– Ved første kontrol af en ny virksomhed eller i virksomheder med overført kontrolhistorik

– Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan i relevant omfang.

Planlægning af opfølgende kontrol efter anmærkninger er beskrevet i kapitel 7.7.

7.2 Planlægning af ordinær kontrol i engrosvirksomheder med standardfrekvens

I engrosvirksomheder skal kontrollen i virksomheder med standardfrekvens planlægges, så alle relevante lovgivningsområder bliver kontrolleret i hver enkelt virksomhed inden for ét år.

Dog skal alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for to år i virksomheder med frekvens 0,5.

Ved ordinær kontrol i engros virksomheder kontrolleres som minimum, og når det er relevant

– Hver gang

– Mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne.

– Hvert år

– Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan, dog mindst én gang hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5.

– Et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter, dog mindst én gang hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5.

– Ved betinget og endelig autorisation

– Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan i relevant omfang.

– Ved første kontrol af ny registreret virksomhed eller i virksomheder med overført kontrolhistorik

– Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan i relevant omfang.

På udvalgte lovgivningsområder kan kontrolfrekvensen sættes ned til én gang hvert andet år, hvis lovgivningsområdet er under særlig god styring, og virksomheden eventuelt lever op til højere krav fx som følge af en 3. partscertificering.

Dette gælder dog ikke lovgivningsområderne vedr.

hygiejne.

I vurderingen af muligheden for nedsat frekvens skal der lægges vægt på virksomhedens kontrolhistorik på det pågældende lovgivningsområde og på omfanget af risici for fødevaresikkerheden.

Planlægning af opfølgende kontrol efter anmærkninger er beskrevet i kapitel 7.7.

7.3 Planlægning af ordinær kontrol i detail med engrosvirksomhed

I detail med engrosvirksomhed uden behandling skal kontrollen planlægges som beskrevet i kapitel 7.1 om kontrolplanlægning i detailvirksomheder.

I de tilfælde, hvor en detail med engrosvirksomhed uden behandling har afdelinger med behandling, som er registreret med bibrancher, skal kontrollen med disse afdelinger dog planlægges som beskrevet i kapitel 7.2 om kontrolplanlægning i engrosvirksomheder.

I detail med engrosvirksomhed med behandling skal kontrollen planlægges som beskrevet i kapitel 7.2 om kontrolplanlægning i engrosvirksomheder.

Planlægning af opfølgende kontrol efter anmærkninger er beskrevet i kapitel 7.7.

7.4 Planlægning af ordinær kontrol i virksomheder med elitestatus

I engrosvirksomheder med elitestatus skal kontrollen planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for to år.

På detailområdet indgår virksomheder med elitestatus sammen med virksomhederne uden elitestatus i en samlet gruppe, hvor kontrollen skal planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for tre år.

Ved ordinær kontrol i virksomheder med elitestatus kontrolleres som minimum, når det er relevant

– Hver gang

– Mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne.

– I detailvirksomheder kontrolleres endvidere hver gang

– Ophængning af kontrolrapport.

– Et skiftende lovgivningsområde som følge af aktuelle centrale eller regionale kontrolprojekter eller efter en konkret vurdering af behovet i den pågældende virksomhed.

– Hvert år

– Lovgivningsområdet hygiejne håndtering af fødevarer.

I virksomheder med frekvens 0,5 dog mindst én gang hvert andet år.

– I detailvirksomheder desuden

– Alle kritiske kontrolpunkter, dog hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5.

– I engrosvirksomheder desuden

– Et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter, dog hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5.

– Hvert andet år – i engrosvirksomheder

– Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan.

– Hvert tredje år – i detailvirksomheder

– Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan.

– Ved første kontrol efter overført kontrolhistorik i både detail- og engrosvirksomheder

– Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan.

7.5 Særlig kontrolplanlægning i kødvirksomheder

Der findes supplerende retningslinjer for planlægning af kontrollen i slagterier og en gros kødvirksomheder med behandling samt USA-godkendte køle- og frysehuse, hvor der opbevares kød.

Det er beskrevet i bilag 5.

Ved kontrolplanlægning for branche 10.10.00.

I, ”Kød: Kødvirksomheder mindre”, henvises til beskrivelsen i bilag 5, kapitel 2, Kontrolplanlægning.

Slagtebusser er ikke omfattet af de supplerende retningslinjer i bilag 5.

Kontrolplanlægning i slagtebusser skal i stedet foretages efter retningslinjerne i kapitel 7.2 og 7.4.

7.6 Kontrolplanlægning i virksomheder, der er registeret som 3. partscertificerede

Kontrollen i 3. partscertificerede virksomheder planlægges som i øvrige virksomheder i samme branche.

Ved ordinær kontrol i 3. partscertificerede virksomheder skal rapporter fra den eksterne kontrol indgå i kontrollen, jf. ”Vejledning om audit”, som er indsat som bilag 1 i Kontrolvejledningen.

Rapporteringen fra den eksterne kontrol kan give anledning til kontrol af lovgivningsområder, der ellers ikke var planlagt kontrolleret ved den aktuelle kontrol.

7.7 Planlægning af opfølgende kontrol efter anmærkninger

Ved opfølgende kontrol efter anmærkninger skal der følges op på det eller de lovgivningsområder, der har givet anledning til bemærkninger.

Derudover kontrolleres andre relevante lovgivningsområder i et omfang, så den opfølgende kontrol svarer til en ordinær kontrol, jf. kapitel 7.1, 7.2 og 7.3.

7.8 Tidsforbrug på kontrol

Den tid, der anvendes på den enkelte kontrol, fastlægges med udgangspunkt i en konkret faglig vurdering og en ressourcemæssig prioritering.

I den konkrete faglige vurdering indgår bl.a. en vurdering af virksomhedens aktiviteter, egenkontrol og kontrolhistorik samt virksomhedens størrelse og hvilke relevante lovgivningsområder, der skal kontrolleres.

Som udgangspunkt gennemføres kontrol af én tilsynsførende.

Kontrollen kan efter en konkret vurdering gennemføres af flere tilsynsførende, hvis det er fagligt begrundet eller af andre årsager skønnes hensigtsmæssigt.

Eksempler på begrundelser er

–Det er nødvendigt for at sikre, at alle relevante lovgivningsområder kontrolleres efter de fastsatte retningslinier i kapitel 7.1, 7.2, 7.3, 7.4 og 7.5.

–Krævende kontrolopgaver i for eksempel store og komplekse virksomheder, i virksomheder med særlige aktiviteter eller særlige problemstillinger, og hvor der evt.

er behov for konkret vejledning, eller hvor særlige kompetencer hos de tilsynsførende er nødvendige for at gennemføre kontrollen.

–Virksomheder, der mangler vilje til at overholde lovgivningen, og hvor der som følge deraf kan opstå vanskelige eller truende situationer.

Gennemførelse af kontrol med flere tilsynsførende skal generelt ske på en måde, der ikke unødigt belaster virksomheden økonomisk.

Der kan ikke opkræves gebyr for tilsynsførende, der medvirker ved kontrol i forbindelse med kompetenceudvikling eller oplæring.

Afsnit V

Ikrafttræden

Vejledningen erstatter kontrolfrekvensvejledningen for 2011 dateret 05.11.10.

Fødevarestyrelsen den 29. november 2011

Kenny Larsen

Hovedkontor

Kontrolindsats

Basiskontrol

Autorisationsbesøg

Ordinær kontrol efter faste frekvenser

Ekstra Kontrol efter anmærkninger

Anden kontrol på særlige områder efter faste frekvenser

Basiskontrollen er regelmæssig, forebyggende og gennemføres normalt efter faste frekvenser eller retningslinjer.

Gennem kontrol og vejledning af virksomheden sætter kontrollen effektivt fokus på den generelle standard i virksomheden.

Udgangspunktet for basiskontrollen er virksomhedernes håndtering og salg af fødevarer, godkendelsesvilkår og de øvrige forhold, som kan påvirke fødevarernes sikkerhed.

Pr ioriteret basiskontrol

Ordinær kontrol målrettet særlige indsatsområder

Prioriteret basiskontrol planlægges mere fleksibelt og målrettes særlige indsatsområder.

Prioriteret basiskontrol gennemføres i brancher eller virksomheder, der af forskellige konkrete og faglige årsager har behov for det.

Indsatsområderne prioriteres fra år til år, men kontrollens fokus i den enkelte virksomhed svarer til den øvrige basiskontrol.

Kontrolkampagner

Kontrol i forbindelse med kontrolkampagner er målrettet et eller flere kontrolemner, og kontrollen og vejledningen er mere dybdegående.

Kampagnerne øger synligheden af kontrollen, og gennem information før, under og efter kampagnerne gøres virksomhederne opmærksomme på reglerne og på risikoen ved at overtræde dem.

1)

Reglerne på fødevareområdet er inddelt i 12 lovgivningsområder, jf. bilag 3 til kontrolvejledningen.

Lovgivningsområdet ”hygiejne” er på kontrolrapporten opdelt i 3.

Bilag 1

Standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol i brancher af fødevarevirksomheder 2011

I skemaerne er angivet standard- og eventuelt elitefrekvenser for ordinær kontrol i brancher af fødevarevirksomheder.

Brancherne er opdelt i virksomhedsgrupperne: Engrosvirksomheder med behandling, Engrosvirksomheder uden behandling, Detail med engrosvirksomhed, Detailvirksomheder, Fødevarevirksomheder med primærproduktion, Primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger, Øvrige, Fødevarekontaktmaterialer (FKM) og Bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter.

Udfor hver branche af detail og engrosvirksomheder samt detail med engrosvirksomhed er indsat oplysning om risikogruppe vurderingen i bilag 2.

For engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed er risikogrupperne: SH (særlig høj), H (høj), MI (middel), L (lav) og UL (ultralav).

For detailvirksomheder er risikogrupperne: H (høj), MI (middel), L (lav) og UL (ultralav).

Virksomheder i de øvrige branchegrupper er så vidt muligt placeret i risikogrupper.

For hver branche er desuden anført om virksomheder i branchen skal autoriseres eller registreres i henhold til autorisationsbekendtgørelsen.

Visse brancher kan omfatte virksomheder, som skal autoriseres eller registreres afhængig af aktivitet.

I disse tilfælde er indsat * og en bemærkning.

Engrosvirksomheder med behandling

FVST

branchenr.

Risikogruppe

jf. bilag 2

Standard

Elite

Elite 2

Autorisation - A Registrering - R

Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer

20.50.00.

A

H

3

1

-

R

Bryggerier

11.05.00

H

3

1

-

R

Brødfabrikker

Fx rug- og franskbrød, boller mv.

10.71.10.

A

H

3

1

-

R

Chokolade- og sukkervarefabrikker

10.82.00

H

3

1

-

R

Fartøjer: Dagbåde med kogning af rejer, muslinger m.m. ombord

03.11.00.

A

H

3

1

-

A

Fartøjer: Fabriksfartøjer

10.20.20.

D

H

3

1

-

A

Fartøjer: Frysefartøj med frysning af fiskevarer og eventuel indpakning, emballering og frostlagring

10.20.20.

E

H

3

1

-

A

Fisk: Ferske fiskevarer, fars og filetfabrik

Fx slagtning, udskæring og filetering af fisk

10.20.20.

A

SH

5

3

2

A

Fisk: Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves

Forarbejdning af fisk og fiskevarer fx konservering af fisk, krebs- og bløddyr ved varmebehandling, frysning, tørring, i saltlage eller på dåse

10.20.20.

B

SH

5

3

2

A

Fisk: Fiskevarevirksomheder, kun røgning, gravning og saltning

10.20.20.

C

SH

5

3

2

A

Frugt og grøntsager, behandling

Fx skrælning /snitning af frugt og grønt, produktion af saft, juice, marmelade, pommes frites, snacks, chips mv.

Fx køl, frost og konserves

10.30.00.

A

H

3

1

-

R

Frysehuse med indfrysning af andre fødevarer end kød, fjerkræ og fisk.

*Autoriseres, hvis der indfryses eller opbevares mejeriprodukter.

52.10.00.

B

MI

1

0,5

-

R*

Frysehuse med indfrysning, fisk og fiskevarer

52.10.00.

D

SH

5

3

2

A

Frysehuse med indfrysning, kød og fjerkrækød

52.10.00.

E

SH

5

3

2

A

Honning

Fx honningcentraler

Biavlere er primærproducenter

01.49.20.

A

H

3

1

-

R

Indsamlingscentral, behandling, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum

Fx hudecentraler og garverier, som foretager behandling af huderne, så råvaren skilles fra resten af huden

10.10.00.

H

H

3

1

-

A

Industrigasser

20.11.00

H

3

1

-

R

Isværker

52.10.00.

A

L

0,5

0,5

-

R

Kager med fløde/creme,

Virksomheder med produktion af smørrebrød og sandwich placeres i branche: 10.80.00.

A, Sammensatte produkter

10.71.10.

B

SH

5

3

2

R

Kager og kiks

Fx formkager, småkager, wienerbrød mv.

10.72.00

H

3

1

-

R

Konsumis, ikke mælkebaseret is

10.52.00.

C

H

3

1

-

R

Konsumis, mindre virksomheder, mælkebaseret is

Virksomheder, der producerer på grundlag af under 2 mill.

kg mælk pr. år.

*Autoriseres, hvis produktionen er baseret på rå mælk.

10.52.00.

B

SH

5

3

2

R*

Konsumis, større virksomheder, mælkebaseret is

Virksomheder, der producerer på grundlag af 2 mill.

kg.

mælk pr. år eller mere

*Autoriseres, hvis produktionen er baseret på rå mælk.

10.52.00.

A

SH

5

3

2

R*

Kosttilskud og særlig ernæring

Fx kosttilskud med eller uden tilsatte næringsstoffer

10.86.00.

A

H

3

1

-

R

Krydderier, smagspræparater mv.

Fx eddike, soja, blanding af krydderier mv.

Aromastoffer placeres i branche 20.50.00.

A, Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer

10.84.00.

A

H

3

1

-

R

Kød: Gelatinevirksomheder

20.59.00.

A

H

3

1

-

A

Kød: Hakket kød

Hvis der produceres hakket kød, som mærkes med rundt identifikationsmærke, tilknyttes branche 10.10.00.

E, Kød: Hakket kød, hjemmemarked, som bibranche.

(Branche 10.10.00.

E - findes i branchegruppen med bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter)

10.10.00.

A

SH

5

3

2

A

Kød: Kollagenvirksomheder

20.59.00.

B

H

3

1

-

A

Kød: Kødproduktvirksomheder

Omfatter også produktion af kødekstrakt (pasta, granulat mv.) og bouillon, som er fremstillet ud fra uforarbejdede animalske

råvarer

10.13.00.

A

SH

5

3

2

A

Kød: Kødvirksomheder, mindre

Branchen anvendes til kødengrosvirksomheder med en produktion på højst 5 tons fødevarer med indhold af kød pr. uge.

Branchen kan ikke anvendes som bibranche.

Ved "produktion" forstås i denne sammenhæng opskæring af fersk kød samt fremstilling af hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter.

De 5 tons skal forstås som den mængde fødevarer med indhold af kød, der markedsføres fra virksomheden.

Virksomheder i branchen skal altid have tilknyttet bibrancher, som angiver virksomhedens specifikke aktiviteter

Ved bibrancher som opskæring eller fremstilling af hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter – fastsættes frekvensen ud fra virksomhedens hovedbranche.

Ved bibrancher som følge af oplagring af egne varer på køl eller frost, inkl.

indfrysning, – fastsættes frekvensen ud fra virksomhedens hovedbranche.

Ved bibrancher som følge af fx slagtning, slagtemæssig behandling af nedlagt vildt, eller oplagring af varer for andre på køl eller frost, inkl.

indfrysning, – fastsættes frekvensen ud fra den branche, der har den højeste frekvens, dvs. at disse aktiviteter skal kontrolleres med den kontrolfrekvens, som gælder for de pågældende aktiviteter.

Virksomheder i branchen kan markedsføre sine produkter til detailvirksomheder, inkl.

egen detailvirksomhed/detail-afdeling, eller engrosvirksomheder og til modtagere i andre EU-lande og tredjelande.

Hvis tredjelande stiller krav om specifikke, højere kontrolfrekvenser, skal disse krav efterleves.

10.10.00.

I

-*

2)

Udenfor risikogruppe.

2

1

-

A

Kød: Maskinsepareret kød

10.11.00.

A

SH

5

3

2

A

Kød: Opskæringsvirksomheder

Opskæring alle dyrearter

10.10.00.

B

SH

5

3

2

A

Kød: Tarmvirksomheder

Virksomheder, der renser, salter, tørrer eller varmebehandler maver, blærer og tarme

10.10.00.

G

SH

5

3

2

A

Kød: Tilberedt kød

10.13.00.

B

SH

5

3

2

A

Maltfabrikker

11.06.00

H

3

1

-

R

Margarinefabrikker mv.

10.42.00

H

3

1

-

R

Mejeriprodukter: Mejerier, mindre

Alle former for mejerier, fx konsummælk, smør, ost og mælkekonserves

Virksomheder, der producerer på grundlag af under 2 mill.

kg.

mælk pr. år

Hvis det eneste mejeriprodukt, der produceres i virksomheden, er mælkebaseret konsumis anvendes i stedet branche 10.52.00.

B, Konsumis, mindre virksomheder, mælkebaseret is

10.51.00.

B

SH

5

3

2

A

Mejeriprodukter: Mejerier, større

Alle former for mejerier, fx konsummælk, smør, ost og mælkekonserves

Virksomheder, der producerer på grundlag af 2 mill.

kg.

mælk pr. år eller mere

Hvis det eneste mejeriprodukt, der produceres i virksomheden, er mælkebaseret konsumis anvendes i stedet branche 10.52.00.

A, Konsumis, større virksomheder, mælkebaseret is

10.51.00.

A

SH

5

3

2

A

Mejeriprodukter: Osteudskæringsvirksomheder

Omfatter også rensning af ost før evt.

pakning herunder paraffinering.

10.50.00.

A

MI

1

0,5

-

A

Mineralvandsfabrikker mv.

Fx sodavand, naturligt mineralvand og andre læskedrikke

Indvindingsanlæg, kildevand og naturligt mineralvand placeres i branche 36.00.00.

A

Produktion af juice placeres i branche 10.30.00.

A, Frugt og grøntsager, behandling

11.07.00

H

3

1

-

R

Mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter

Fx mel, gryn, kerner, morgenmadscerealier, kartoffelmel mv.

10.60.00.

A

H

3

1

-

R

Nødder og nøddeprodukter

10.39.00.

A

H

3

1

-

R

Olier og fedtstoffer, animalske

Fx smeltet fedt og fedtegrever

10.10.00.

F

H

3

1

-

A

Olier og fedtstoffer, vegetabilske

Fx oliemøller, olieraffinering

10.41.00

H

3

1

-

R

Pastaprodukter og lignende varer

Fx frisk og tørret pasta

10.73.00

H

3

1

-

R

Salatfabrikker og mayonnaise, remoulade, dressing, ketchup mv.

Fx pålægssalater

Produktion af snittet, grøn salat placeres i branche 10.30.00.

A, Frugt og grøntsager, behandling

10.84.00.

B

SH

5

3

2

R

Sammensatte produkter

Virksomheder, der modtager animalske produkter i forarbejdet stand og blander disse med vegetabilske fødevarer

Fx produktion af pizza, forårsruller, smørrebrød, sandwich, risengrød, ris à la mande, færdigretter mv., når de animalske ingredienser er modtaget i forarbejdet stand

Virksomheder, der modtager animalske produkter i uforarbejdet stand , skal placeres i den relevante animalske branche.

Salatfabrikker med produktion af pålægssalater placeres i branche 10.84.00.

B.

Virksomheder, der har karakter af fiskevarevirksomhed, placeres i branche 10.20.20.

B, Fisk: Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves

10.80.00.

A

SH

5

3

2

R

Slagterier: Fjerkræ

For delregnskab 2 virksomheder anføres ”Delregnskab 2” i kontrolobjektregistret (KOR), jf. gældende registreringsvejledning.

10.12.00

SH

5

3

2

A

Slagterier: Kreatur

For delregnskab 2 virksomheder anføres ”Delregnskab 2” i kontrolobjektregistret (KOR), jf. gældende registreringsvejledning.

Omfatter bl.a. slagtning af kvæg, heste, får og geder

10.11.90.

A

SH

5

3

2

A

Slagterier: Opdrættet vildt

For delregnskab 2 virksomheder anføres ”Delregnskab 2” i kontrolobjektregistret (KOR), jf. gældende registreringsvejledning.

Omfatter ikke håndtering af vildtlevende vildt.

Denne aktivitet placeres i branche 10.11.90.

C, Slagterier: Vildthåndteringsvirksomheder

10.11.90.

B

SH

5

3

2

A

Slagterier: Slagtebusser

Slagtning eller slagtemæssig behandling som assistance til primærproducenters hjemmeslagtning af egne dyr

10.10.00.

C

MI

1

0,5

-

R

Slagterier: Svin

For delregnskab 2 virksomheder anføres ”Delregnskab 2” i kontrolobjektregistret (KOR), jf. gældende registreringsvejledning.

10.11.10

SH

5

3

2

A

Slagterier: Vildthåndteringsvirksomheder

Slagtemæssig behandling af vildtlevende vildt.

Slagterier, der slagter opdrættet vildt, placeres i branche 10.11.90.

B, Slagterier: Opdrættet vildt

10.11.90.

C

SH

5

3

2

A

Spirevirksomheder

10.39.00.

B

SH

5

3

2

R

Spiritus og vin mv.

11.00.00.

A

H

3

1

-

R

Sukkerfabrikker og –raffinaderier

Fx fremstilling af sukker og sirup

10.81.00

H

3

1

-

R

Te og kaffe

10.83.00

H

3

1

-

R

Toskallede bløddyr, ekspeditionscentre

Konditionering (fjerne sand, mudder el.

slim), vask, sortering, indpakning og emballering

10.20.00.

C

SH

5

3

2

A

Toskallede bløddyr, renseanlæg

Mikrobiologisk rensning

10.20.00.

A

SH

5

3

2

A

Toskallede bløddyr, udsandingsanlæg

Udsanding

10.20.00.

B

H

3

1

-

-

Virksomheder med strygning af rogn til konsum

Kun strygning af rogn fra fisk i akvakulturbrug ved ferske vande eller på søterritorier

03.20.00.

A

MI

1

0,5

-

R

Ægproduktvirksomheder

10.89.00.

A

SH

5

3

2

A

Engrosvirksomheder uden behandling

FVST

branchenr.

Risikogruppe

jf. bilag 2

Standard

Elite

Elite 2

Autorisation - A Registrering - R

Agenturhandel med fødevarer

En agent ejer ikke varen, men formidler handel mellem sælger og køber

En virksomhed, der ejer varen, registreres som kontorvirksomhed eller andet.

46.17.90

UL

Efter behov

-

-

R

Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, ikke-letfordærvelige fødevarer

(helkonserves og tørvarer mv.)

Oplagring og transport af diverse fødevaregrupper, som ikke karakteriseres af specifikke engrosbrancher.

Indpakkede fødevarer og evt.

uindpakket frisk frugt og grønt

Kornlagre, hvor korn oplagres i bulk

Fx grossister, der leverer varer til detailvirksomheder.

Hvis virksomheden oplagrer og sælger frugt og grønt suppleres med branche vedrørende dette.

Foretages indpakning af fødevarer, skal der suppleres med relevante brancher vedrørende indpakning.

Omfatter ikke: Specialiseret engroshandel med vin- og spiritus, som placeres i branche 46.34.20.

Hvis der oplagres animalske fødevarer, som kræver temperaturreguleret oplagring, placeres virksomheden i en anden branche.

46.39.00.

C

MI

1

0,5

-

R

Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, letfordærvelige fødevarer

(køl, frost og evt.

tørvarer)

Oplagring og transport af diverse fødevaregrupper, som ikke karakteriseres af specifikke engrosbrancher.

Indpakkede fødevarer og evt.

uindpakket frisk frugt og grønt

Fx grossister, der leverer diverse fødevarer til detailvirksomheder

Hvis virksomheden oplagrer og sælger kød (inkl.

vildt), fjerkræ, fisk, frugt og grønt, skal den tildeles en eller flere af disse brancher som hoved- eller bibranche.

Foretages indpakning af fødevarer, skal der suppleres med relevante brancher vedrørende indpakning.

* Autoriseres, hvis virksomheden også oplagrer mejeriprodukter, der kræver temperaturreguleret oplagring.

46.39.00.

B

H

3

1

-

R*

Fisk: Samlecentraler, fisk, uden handel og

PO kølecontainere

Kortvarig opbevaring af kølet, fersk fisk, hvor der evt.

kan ske kvalitets- og størrelsessortering

46.17.00.

A

MI

1

0,5

-

A

Fiskeauktioner

46.17.10

MI

1

0,5

-

A

Frugt og grøntsager, engroshandel

Fx sortering, indpakning, emballering og oplagring.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche.

46.31.00

MI

1

0,5

-

R

Indsamlingscentral, oplagring, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum

Fx hudecentraler og garverier, som ikke foretager nogen behandling af huderne, men kun oplagring.

52.10.00.

L

MI

1

0,5

-

A

Kontorvirksomhed, animalske fødevarer undtagen fisk og fiskevarer

Engroshandel uden lager og uden transport.

Hvis virksomheden f.

eks.

transporterer fødevarer fra eksternt lager til kunder, skal den også tildeles en transport-branche.

46.30.00.

A

MI

1

0,5

-

R

Kontorvirksomhed, fisk og fiskevarer

Engroshandel uden lager og uden transport.

Hvis virksomheden f.

eks.

transporterer fødevarer fra eksternt lager til kunder, skal den også tildeles en transport-branche.

46.38.00.

A

MI

1

0,5

-

R

Kontorvirksomhed, ikke-animalske fødevarer

Engroshandel uden lager og uden transport.

Kontorvirksomheder med salg af vin, spiritus mv. placeres i branche 46.34.20, vin og spiritus, engroshandel, registreret.

Hvis virksomheden f.

eks.

transporterer fødevarer fra eksternt lager til kunder, skal den også tildeles en transport-branche.

46.39.00.

D

MI

1

0,5

-

R

Lagre og lagerhoteller, kun vegetabilske fødevarer, letfordærvelige fødevarer

(køl, frost)

Hvis virksomheden foretager indpakning/aftapning af fødevarer skal der suppleres med relevante brancher.

52.10.00.

H

MI

1

0,5

-

R

Lagre og lagerhoteller, vegetabilske og animalske fødevarer, ikke-letfordærvelige fødevarer

(tørvarer, helkonserves m.v.)

Hvis virksomheden foretager indpakning/aftapning af fødevarer, skal der suppleres med relevante brancher.

Hvis der oplagres animalske fødevarer, som kræver temperaturreguleret oplagring, placeres virksomheden i en anden branche.

52.10.00.

J

MI

1

0,5

-

R

Lagre: Animalske fødevarer undtagen fisk, fjerkræ og kød, kølelagre, letfordærvelige fødevarer

(køl og evt.

helkonserves/tørvarer)

Hvis virksomheden oplagrer kød (inkl.

vildt), fjerkræ, fisk, frugt og grønt skal den tildeles en eller flere af disse brancher som hoved- eller bibranche.

Branchen omfatter også virksomheder, der modner ost, som ikke er en behandling.

Hvis virksomheden foretager indpakning/aftapning af fødevarer, skal der suppleres med relevante brancher.

Branchen omfatter ikke lagerhoteller.

46.33.00.

B

H

3

1

-

A

Lagre: Animalske fødevarer undtagen fisk, fjerkræ og kød, frostlagre og lagerhoteller med køl/frost

Hvis virksomheden oplagrer kød (inkl.

vildt), fjerkræ, fisk, frugt og grønt, skal den tildeles en eller flere af disse brancher som hoved- eller bibranche.

Hvis virksomheden foretager indpakning/aftapning af fødevarer skal der suppleres med relevante brancher.

46.33.00.

A

H

3

1

-

A

Lagre: Fisk og fiskevarer, kun kølelagre, evt.

engroshandel

Eventuelt emballering.

Branchen omfatter også virksomheder med varmholdelse af fx fiskeolie.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche.

Branchen omfatter ikke lagerhoteller.

46.38.10.

A

H

3

1

-

A

Lagre: Fisk og fiskevarer, kun kølelagre, indpakning, evt.

engroshandel

Virksomheder med indpakning.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche.

Branchen omfatter ikke lagerhoteller.

46.38.10.

B

SH

5

3

2

A

Lagre: Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt.

engroshandel

Eventuelt emballering.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche.

46.38.10.

C

H

3

1

-

A

Lagre: Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt.

engroshandel

Virksomheder med indpakning, herunder glasering.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche.

Glasering er en indpakning.

Foretages desuden indfrysning tildeles en branche i gruppen med behandling.

46.38.10.

D

SH

5

3

2

A

Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, kun kølelagre, evt.

engroshandel

Eventuelt emballering.

Branchen omfatter ikke lagerhoteller.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche.

46.32.00.

E

H

3

1

-

A

Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, kun kølelagre, indpakning, evt.

engroshandel,

Virksomheder med indpakning.

Branchen omfatter ikke lagerhoteller.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche.

46.32.00.

F

SH

5

3

2

A

Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt.

engroshandel

Eventuelt emballering.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche.

46.32.00.

G

H

3

1

-

A

Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt.

engroshandel

Virksomheder med indpakning.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche.

46.32.00.

H

SH

5

3

2

A

Lagre: Kød og kødprodukter, kun kølelagre, evt.

engroshandel

Undtagen fjerkræ, som har egen branche.

Evt.

emballering.

Branchen omfatter ikke lagerhoteller

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

46.32.00.

A

H

3

1

-

A

Lagre: Kød og kødprodukter, kun kølelagre, indpakning, evt.

engroshandel

Undtagen fjerkræ, som har egen branche.

Virksomheder med indpakning.

Branchen omfatter ikke lagerhoteller.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche.

46.32.00.

B

SH

5

3

2

A

Lagre: Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt.

engroshandel

Undtagen fjerkræ, som har egen branche.

Evt.

emballering.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche.

46.32.00.

C

H

3

1

-

A

Lagre: Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt.

engroshandel

Undtagen fjerkræ, som har egen branche.

Virksomheder med indpakning.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche.

46.32.00.

D

SH

5

3

2

A

Mejeriprodukter: Pakning og tapning (indpakning og emballering) af mejeriprodukter i forbindelse med opbevaring og evt.

engroshandel

Pakning omfatter aftapning, indpakning, herunder paraffinering af oste og emballering

82.92.00.

B

MI

1

0,5

-

A

Pakning og tapning (indpakning og emballering) i forbindelse med opbevaring og evt.

engroshandel

Pakning omfatter aftapning, indpakning og emballering

Undtagen fisk, fjerkrækød, kød, mejeriprodukter, æg, frugt og grøntsager, der har egne brancher.

* Autoriseres, hvis der foretages pakning/tapning af animalske olier eller fedtstoffer.

82.92.00.

A

MI

1

0,5

-

R*

Råmælk, Samlecentraler, uden handel

Råmælk og colostrum som ikke er forarbejdet

46.30.00.

B

MI

1

0,5

-

A

Transportvirksomhed, engros, ikke-letfordærvelige fødevarer

Virksomheder med transport af emballerede, ikke letfordærvelige fødevarer

Speditører skal ikke autoriseres/registreres.

Ved speditører forstås virksomheder, der alene formidler kontakt mellem fødevarevirksomheder (fødevarevirksomhed, der ønsker varer transporteret, og transportvirksomhed)

49.41.00.

B

- *

1)

Udenfor risikogruppe.

Efter behov samt stikprøvekontrol

2)

Der gennemføres stikprøvekontroller i et antal, der svarer til 50 % af populationen, jf. plan for omlægning af kontrol hos engrostransportører i 2012.

-

-

R

Transportvirksomhed, engros, letfordærvelige fødevarer

Virksomheder med transport af uemballerede eller let fordærvelige fødevarer, fx frost- eller kølevogne.

Speditører skal ikke autoriseres/registreres.

Ved speditører forstås virksomheder, der alene formidler kontakt mellem fødevarevirksomheder (fødevarevirksomhed, der ønsker varer transporteret, og transportvirksomhed)

49.41.00.

A

- *2

Efter behov samt stikprøvekontrol3

-

-

R

Vildtdepot

46.32.00.

I

UL

Efter behov

-

-

R

Vin og spiritus, engroshandel, registreret

Engroshandel med vin og spiritus mv., herunder kontorvirksomheder og virksomheder med eget lager.

Hvis virksomheden aftapper vin skal den også tildeles branche 82.92.00.

A, Pakning og tapning

46.34.20

L

0,5

0,5

-

R

Ægpakkerier

46.33.00.

C

MI

1

0,5

-

A

Detail med engrosvirksomhed

FVST

branchenr.

Risikogruppe

jf. bilag 2

Standard

Elite

Elite 2

Autorisation - A Registrering - R

Catering med levering til detailvirksomheder

Produktion af serveringsklar mad til detailvirksomheder, herunder til afdelingskøkkener på hospitaler og institutioner, diner transportable samt til fly, tog m.m.

Omfatter fx centralkøkkener på hospitaler og i institutioner

56.20.00.

A

SH

5

3

2

A

Distributionsterminaler/-centre og ferskvareterminaler

Disse virksomheder karakteriseres ved kortvarig oplagring (som oftest få timer til få dage) af færdigpakkede køle- og frostvarer, varer uden temperaturkrav samt uindpakket frugt og grønt, der er bestemt til levering til detailvirksomheder.

Varer kan plukkes fra større pakninger til udbringning til de enkelte detailvirksomheder.

For eksempel detailkædernes distributionsterminaler (Aldi, Netto, COOP m.v.)

Branchen omfatter ikke engroshandel, men kun kortvarig opbevaring i forbindelse med distribution.

Hvis der foretages indpakning af fødevarer, skal denne aktivitet tildeles en særskilt branche.

52.10.00.

C

MI

1

0,5

-

R

Engrossupermarkeder, engroshandel med diverse fødevarer

Supermarkeder med salgslokale, hvor kunderne er detailvirksomheder

Opbevaring og salg af indpakkede køle- og frostvarer, varer uden temperaturkrav og uindpakket frugt og grønt

Engrossupermarkeder skal ikke have bibranche for aktiviteten opbevaring af køle- og frostvarer, herunder animalske fødevarer

Hvis der foretages indpakning af fødevarer, skal denne aktivitet tildeles en særskilt branche.

Hvis der foretages behandling af fødevarer skal denne aktivitet tildeles en passende engrosbranche fx branche 10.10.00.

E, Hakket kød som bibranche

46.39.00.

A

MI

1

0,5

-

R

Kvindemælkscentraler

10.86.00.

B

H

3

1

-

R

Detailvirksomheder

FVST

branchenr.

Risikogruppe

jf. bilag 2

Standard

Elite

Elite 2

Autorisation - A Registrering - R

Anden detailhandel end butikshandel

Ikke-letfordærvelige fødevarer

Virksomheder uden lager eller med et ubetydeligt lager i Danmark

Fx

Nethandel og postordresalg

Homeparties

Formidling af fødevarer, herunder kødformidling, skolemadsordninger mv.

Virksomheder med nethandel og postordresalg, som har lager i Danmark, placeres i brancher afhængig af virksomhedens vareudvalg, fx

Vin - i branche 47.25.00, Vinforretninger.

Kosttilskud – i branchen 47.29.00.

A eller 47.29.00.

B, Apoteker, materialister, helsekost mv. afhængig af, om de sælger ikke-letfordærvelige eller letfordærvelige fødevarer

47.90.00.

A

UL

Efter behov

-

-

R

Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., ikke-letfordærvelige fødevarer

Fx kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring

Branchen omfatter også alternative behandlere med butikssalg, sportsforretninger, cykelforretninger, fitnesscentre mv.

Virksomheder med salg af letfordærvelige fødevarer placeres i branche 47.29.00.

B, Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., letfordærvelige fødevarer.

47.29.00.

A

UL

Efter behov

-

-

R

Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., letfordærvelige fødevarer.

Fx kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring

Branchen omfatter også alternative behandlere med butikssalg, sportsforretninger, cykelforretninger, fitnesscentre mv.

Virksomheder med salg af ikke-letfordærvelige fødevarer placeres i branche 47.29.00.

A, Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., ikke-letfordærvelige fødevarer.

47.29.00.

B

L

0,5

0,5

-

R

Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater, der drives af en virksomhed, der ikke i forvejen er en fødevarevirksomhed, og virksomheder, der driver automater

Fx slik, chokolade, chips og sodavand

47.99.00.

A

UL

Efter behov

-

-

R

Automater og automatvirksomheder, letfordærvelige fødevarer

Automater, der drives af en virksomhed, der ikke i forvejen er en fødevarevirksomhed, og virksomheder, der driver automater

Fx sandwich, færdigretter og is

47.99.00.

B

L

0,5

0,5

-

R

Bagerforretninger/ -afdelinger

Omfatter også konditori med servering af kaffe, te og andre drikkevarer samt produkter fra forretningen

10.71.20

MI

1

0,5

-

R

Catering og diner transportable (mad ud af huset)

Hvis en slagter, restaurant, delikatesseforretning eller lignende også har salg af serveringsklar mad ud af huset, skal virksomheden tildeles branche ”Catering og diner transportable” som bibranche.

56.21.00

H

2

1

-

R

Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling

Forretninger uden behandling og evt.

med færdigpakket is placeres i branche 47.11.00.

B, Dagligvareforretninger med ikke-letfordærvelige fødevarer og evt.

færdigpakket is

47.24.00.

A

MI

1

0,5

-

R

Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling, der har åbent op til 6 måneder om året

Sæson-iskiosker

47.24.00.

B

MI

1

0,5

-

R

Dagligvareforretninger, ikke-letfordærvelige fødevarer og evt.

færdigpakket is.

Fx forhandling af krydderier, slik, chokolade, tørret frugt, pasta, kilde- og sodavand og færdigpakket is

Forhandling af færdigpakket is i byggemarkeder ol.

Virksomheder i branchen kan også have aktiviteter som fx

Salg evt.

ved selvbetjening af slush-ice og læskedrikke

Pakning og aftapning af ikke-letfordærvelige fødevarer

Virksomheder med let fordærvelige fødevarer udover det nævnte placeres i andre brancher, fx 47.11.00.

A, Dagligvareforretninger med letfordærvelige fødevarer

Virksomheder, der er karakteriseret ved at sælge kosttilskud, fødevarer til særlig ernæring m.v. placeres i branche 47.29.00.

A eller 47.29.00.

B, Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv. med ikke-letfordærvelige henholdsvis letfordærvelige fødevarer

47.11.00.

B

L

0,5

0,5

-

R

Dagligvareforretninger, letfordærvelige fødevarer

Fx minimarked, tankstation og supermarked uden behandling, brødudsalg, gårdbutikker

Salg af konsumis, soft-ice, slush-ice og læskedrikke kan evt.

ske ved selvbetjening

Virksomheder i branchen kan foretage behandling af visse fødevarer, som fx

Bake-off af brød og kager med og uden animalsk indhold, leverpostej og lignende.

47.11.00.

A

L

0,5

0,5

-

R

Detailforretninger med behandling, øvrige

Detailforretninger med behandling, fx mjød- og ølbryggeri, snapselaug, museumsmølle og lignende, der ikke logisk kan placeres i de øvrige brancher som bager, slagter, fiskeforretning, restaurant eller lignende.

47.29.00.

C

MI

1

0,5

-

R

Fisk- og vildtforretninger/ -afdelinger og fiskebiler med behandling

Virksomheder med bl.a. filetering, flåning og stegning

47.23.00

H

2

1

-

R

Frugt- og grøntforretninger

47.21.00.

A

L

0,5

0,5

-

R

Frugt og grøntforretninger med produktion af spirer

47.21.00.

C

H

2

1

-

R

Frugt- og grøntforretninger med uindpakket feta og oliven o.l.

47.21.00.

B

MI

1

0,5

-

R

Mejeriprodukter: Detail-mejeri

Fx produktion af konsumis ud fra rå mælk

47.29.00.

D

H

2

1

-

R

Mobile virksomheder med ikke-letfordærvelige fødevarer, evt.

med behandling i begrænset omfang.

Omfatter fx

Fremstilling af brændte mandler eller udskæring af frugt og grønt.

Salg af ikke-letfordærvelige fødevarer fra stader og boder

47.81.00.

A

L

0,5

0,5

-

R

Mobile virksomheder med letfordærvelige fødevarer, uden behandling, kun salg.

Omfatter fx

Biler med fisk, slagtervarer, ost m.v.

Salg af letfordærvelige fødevarer fra stader og boder

Virksomheder med behandling placeres under de varespecifikke brancher.

47.81.00.

B

L

0,5

0,5

-

R

Osteforretninger/-afdelinger og ostebiler med behandling

Virksomheder med produktion af mad ud af huset tildeles branche 56.21.00, ”Catering og diner transportable” som bibranche.

47.29.00.

E

MI

1

0,5

-

R

Saltning og røgning af kød for private

10.13.00.

C

H

2

1

-

R

Servering i tog, fly og busser

Personbefordrings-virksomheder med behandling og salg af fødevarer i tog, fly og busser samt til besætninger på skibe

Restauranter på færger registreres stadig som restauranter

56.10.00.

H

L

0,5

0,5

-

R

Servering: Forsamlingshuse og selskabslokaler med begrænset ugentlig åbningstid

Virksomheder med fast vært, og som kun har produktion og servering højst 2-3 gange ugentligt

Virksomheder med produktion af mad ud af huset (med eller uden transport) tildeles branche 56.21.00, ”Catering og diner transportable” som bibranche.

56.29.00.

B

MI

1

0,5

-

R

Servering: Hospitals- og institutionskøkkener

Hospitals- og institutionskøkkener, der serverer fra eget serveringsområde

Små institutionskøkkener, der fremstiller mad til flere serveringssteder, beliggende indenfor samme geografiske enhed, som ikke er selvstændigt registreret eller autoriseret f.eks. på børnehjem, små efterskoler mv.

Omfatter ikke afdelingskøkkener og levebo miljøer, som skal være selvstændigt registreret eller autoriseret

Virksomheder, der producerer og leverer mad til selvstændigt autoriserede/registrerede afdelingskøkkener og levebo miljøer, som ikke har eget serveringsområde, placeres i branche 56.20.00A, Catering med levering til detailvirksomheder

Virksomheder, der producerer og leverer serveringsklar mad til f.eks. pensionister eller børnehavebørn, og som ikke har eget serveringsområde, placeres typisk i branche 56.21.00, Catering og diner transportable

56.10.00.

G

H

2

1

-

R

Servering: Institutioner for børn i skolealderen

Branchen omfatter skolekantiner, skoleboder, fritidsordninger og fritidshjem, og andre madordninger med behandling af fødevarer.

Institutioner for børn i skolealderen med begrænset behandling placeres i branche 56.29.00.

C.

56.29.00.

E

MI

1

0,5

-

R

Servering: Institutioner for børn i skolealderen - begrænset

Branchen omfatter skoleboder, fritidsordninger og fritidshjem, og andre madordninger, hvor der i mindre omfang sker behandling af fødevarer fx

Opvarmning af indpakkede parisertoasts og lignende, som opvarmes i mikroovn og udleveres i den ubrudte indpakning.

Skrælning af gulerødder

Institutioner for børn i skolealderen med behandling i større omfang placeres i branche 56.29.00.

E

Skoleboder o.l.

, hvor der ikke sker behandling af fødevarer, er ikke omfattet og skal ikke registreres.

56.29.00.

C

L

0,5

0,5

-

R

Servering: Institutioner med madordning for førskolebørn, fx

Madordninger i vuggestuer og børnehaver

Branchen omfatter ikke

Institutioner for børn i skolealderen, jf. branche 56.29.00C eller 56.29.00.

E

Virksomheder fx kantiner med servering for en lukket kreds af højst 12 spisegæster, som placeres i branche 56.10.00.

E

56.29.00.

D

L

0,5

0,5

-

R

Servering: Kantiner mv., fast personkreds over 12 personer

Kantiner, afdelings-, bofællesskabs- og anretterkøkkener mv. med mere end 12 faste spisegæster

Virksomheder med tilberedning og servering for en fast kreds af spisegæster.

Fast personkreds omfatter også virksomhedens gæster og besøgende fx konsulenter, sælgere mv.

Branchen omfatter ikke

Skolekantiner med behandling, som placeres i branche 56.29.00.

E

Virksomheder med adgang ”fra gaden”.

56.29.00.

A

MI

1

0,5

-

R

Servering: Kantiner, pensionater mv., fast personkreds, højst 12 personer

Kantiner, afdelings-, bofællesskabs- og anretterkøkkener, pensionater, levebo-miljøer mv. med højst 12 faste spisegæster

Virksomheder med tilberedning og servering for en fast kreds af spisegæster.

Fast personkreds omfatter også virksomhedens gæster og besøgende fx konsulenter, sælgere mv.

Branchen omfatter ikke

Skolekantiner med behandling, som placeres i branche 56.29.00.

E, Institutioner for børn i skolealderen

Virksomheder med adgang ”fra gaden”.

56.10.00.

E

L

0,5

0,5

-

R

Servering: Restauranter mv.

Restauranter, cafeterier og forsamlingshuse uanset antal spisegæster

Branchen omfatter ikke

Kantiner, afdelings-, bofællesskabs- og anretterkøkkener mv. med mere end 12 faste spisegæster, som placeres i branche 56.29.00.

A

Forsamlingshuse og selskabslokaler med fast vært og produktion og servering højst 2-3 gange ugentligt, som placeres i branche 56.29.00.

B.

56.10.00.

A

H

2

1

-

R

Servering: Restauranter mv. – åbent op til 6 måneder om året

Virksomheder i branche 56.10.00.

A, der har åbent op til 6 måneder om året (sæsonrestaurant).

56.10.00.

C

MI

1

0,5

-

R

Servering: Restauranter mv. - begrænset

Virksomheder med begrænset vareudvalg / behandling i mindre omfang, herunder

Modtager råvarer i serveringsklar eller næsten serveringsklar stand og foretager den endelige/afsluttende behandling (fx varmebehandling af allerede formede bøffer, snitning af salat og grøntsager modtaget i snitteklar stand).

Samler måltidet, dvs. varmebehandler en færdigformet eller udskåren bøf, varmebehandler kartofler (pommes frites eller skrabede kartofler) og andet tilbehør, herunder fx udskærer skiver af varmebehandlet steg.

Udskærer ikke-letfordærvelige fødevarer

Virksomheder i branchen kan være

Restauranter, cafeterier og forsamlingshuse

Pølsevogne, tankstationer med pølsevognssortiment, værtshuse med uindpakkede parisertoast.

Ved ”Behandling i mindre omfang” forstås enklere former for tilvirkning fx

Varmebehandling af fødevarer, modtaget i serveringsklar eller næsten serveringsklar stand, herunder varmebehandling af ferske varer af animalsk oprindelse, fx hamburgers, kyllinger, fiskefilet o.l.

Snitning af salat og grøntsager, som modtages i snitteklar stand, anses også som behandling i mindre omfang.

Ved snitteklar stand forstås, at salat og grøntsager er renset, så der ikke er jord på dem, men udelukker ikke fraskæring af evt.

misfarvede partier.

Branchen omfatter ikke

Kantiner, afdelings-, bofællesskabs- og anretterkøkkener mv. med mere end 12 faste spisegæster, som placeres i branche 56.29.00.

A

Hvis der foretages slicening af letfordærvelige varer, fx pålægsvarer, vælges fx brancherne 56.10.00.

A, Servering: Restauranter mv. eller 47.22.00.

B, Smørrebrøds- og delikatesseforretninger/ -afdelinger, afhængig af virksomhedens aktiviteter i øvrigt.

Hvis der fremstilles rørt fars, dej til fx pizza mv. vælges en anden branche fx 56.10.00.

A, Servering: Restauranter mv.

56.10.00.

B

MI

1

0,5

-

R

Servering: Værtshuse, bodegaer mv. uden behandling

Fx servering af øl, vin, spiritus og læskedrikke.

Virksomheder i branchen kan i begrænset omfang sælge

Indpakkede parisertoasts og færdigretter, som opvarmes i mikroovn og udleveres til gæsten i den ubrudte indpakning.

Isterninger

Slush-ice

56.30.00

UL

Efter behov

-

-

R

Slagterforretninger / -afdelinger.

Hvis virksomheden modtager kvægkroppe med rygsøjle, som er SRM, skal denne aktivitet autoriseres.

Aktiviteten noteres særligt i KOR.

Virksomheder med slagtning og røgning af kød for private tildeles branche 10.13.00.

C, Saltning og røgning af kød for private.

Virksomheder med diner transportable tildeles branche 56.21.00, ”Catering og diner transportable” som bibranche.

47.22.00.

A

H

2

1

-

R

Smørrebrøds- og delikatesseforretninger/ -afdelinger

Fremstilling af smørrebrød, sandwich, foccacia boller med fyld mv.

Fremstilling af pålægsvarer m.v. ud fra råvarer, fx fersk kød eller fisk.

Udskæring / slicening af pålægsvarer.

Branchen omfatter også virksomheder med servering.

Hvis fremstilling af varer sker ud fra råvarer i serveringsklar eller næsten serveringsklar stand anvendes branche 56.10.00.

B, Servering: Restauranter, begrænset, fx hvis der udelukkende fremstilles sandwich, smørrebrød mv. med pålæg modtaget i serveringsklar eller næsten serveringsklar stand.

47.22.00.

B

H

2

1

-

R

Transportvirksomheder med transport af ikke-letfordærvelige fødevarer

49.41.00.

C

UL

Efter behov

-

-

R

Transportvirksomheder med transport af letfordærvelige fødevarer

Omfatter også

Varmholdelse eller opvarmning i transportemballagen under transporten

Transport af kølede og frosne fødevarer

49.41.00.

D

L

0,5

0,5

-

R

Vinforretninger

Omfatter også vinforretninger med begrænset salg af ikke let fordærvelige fødevarer, fx diverse specialiteter og uindpakket chokolade.

47.25.00

UL

Efter behov

-

-

R

Fødevarevirksomheder med primærproduktion

FVST

branchenr.

Risiko-

gruppe

Standard

Elite

Elite 2

Autorisation - A Registrering - R

Biavlere, registreret

01.49.20.

B

UL

Efter behov

-

-

R

Indvindingsanlæg, kildevand og naturligt mineralvand

36.00.00.

A

L

0,5

0,5

-

R

Mælkeproducenter med branchekode og kvalitetsrådgivning

01.41.00.

A

-

0,05

-

-

R

Mælkeproducenter uden branchekode og kvalitetsrådgivning

01.41.00.

B

-

0,33

-

-

R

Slagtning på gården af strudsefugle, hjortedyr og bison

Med henblik på slagtemæssig behandling på slagteri

10.10.00.

D

MI

1

0,5

-

R

Øvrige registrerede primærproducenter

Fx bær- og svampesamlere, aftapning af birkesaft ol.

01.00.00.

A

UL

Efter behov

-

-

R

Primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger

FVST

branchenr.

Risiko-

gruppe

Standard

Elite

Elite 2

Autorisation - A Registrering - R

Primærproducent med salg til forbruger, aktiviteten registreret

Stalddørssalg af æg, mælk, kød af fjerkræ, opdrættede kaniner, opdrættet fjervildt, fisk og krebsdyr

Branchen omfatter ikke

Stalddørssalg af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, idet disse produkter ikke må sælges ved stalddørssalg.

Jægere der leverer mindre mængder vildt direkte til detailbutikker samt vildt eller kød af vildt til den endelige forbruger

Gårdbutikker, som placeres under dagligvareforretning.

47.90.00.

B

L

0,5

0,5

-

R

Øvrige

FVST

branchenr.

Risiko-

gruppe

Standard

Elite

Elite 2

Autorisation - A Registrering - R

Foreninger med formidling af grønlandske og færøske fødevarer til privat brug

(Registreret aktivitet)

Indførsel, oplagring og formidling

* Der er fastsat kontrolfrekvens med aktiviteten i gældende vejledning på området.

94.99.00.

A

-

*

-

-

R

Grænsekontrolsteder, fødevarer

Hygiejnelovgivning og bekendtgørelse om veterinære grænsekontrolsteder mv.

*Godkendes af kommissionen efter indstilling fra Fødevarestyrelsen

52.10.00.

F

MI

1

1

1)

Standard- og elitefrekvens for branche 52.10.00.

F, Grænsekontrolsteder er ens som følge af krav fra EU.

-

A*

Virksomheder, der er undtaget krav om autorisation og registrering

Fx

Markeder og festivaler

Visse institutioner med dagtilbud til børn efter skolestart

Visse foreninger, religiøse organisationer o.l.

Ubetydelig markedsføring af ikke-letfordærvelige fødevarer

Servering af morgenmad i forbindelse med overnatning, højst 12 spisegæster mv.

Marked / festival mv. betragtes som én virksomhed, hvorpå regionen kan registrere kontrol med lejlighedsvise virksomheder, som ikke er registrerede eller har anmeldte aktiviteter.

56.10.00.

F

-

Efter behov

-

-

-

Vinpaneler

Jævnfør § 10 i bekendtgørelse nr. 385 af 09.04.10 om tilvirkning af vin.

11.00.00.

B

-

Efter behov

-

-

-

Virksomheder under etablering

Branchen benyttes til foreløbig registrering indtil den endelige branche kan fastlægges.

Den endelige branche skal fastlægges - senest ved ibrugtagning af virksomheden.

99.99.99.

A

-

-

-

-

-

Fødevarekontaktmaterialer (FKM)

FVST

branchenr.

Risiko-

gruppe

Standard

Elite

Elite 2

Autorisation - A Registrering - R

FKM: Fremstilling af andre fødevarekontaktmaterialer af fx

Glas, keramik, porcelæn, silikoner, gummi, papir og pap, metal og legeringer

Maskiner og maskindele

(Engros med behandling)

20.00.00.

B

L

0,5

0,5

-

R

FKM: Fremstilling af brugsklare plastprodukter, herunder flerlagsmaterialer med lag, der ikke er af plast fx

Plastemballage som poser, beholdere og flasker

Andre færdige plastprodukter som køkkengrej, bordplader og plastslanger

(Engros med behandling)

22.20.00.

A

MI

1

0,5

-

R

FKM: Fremstilling af halvfabrikata til fødevarekontaktmaterialer, fx

Lakker, glasur, trykfarver, voksarter, lim, ionbyttere, råglas, metaller og legeringer, plastgranulater

(Engros med behandling)

20.00.00.

A

MI

1

0,5

-

R

FKM: Engroshandel, fødevarekontaktmaterialer, halvfabrikata, brugsklare produkter, produktions- og transportudstyr, samhandel (fra EU-lande samt fra Island og Norge) og indenrigshandel f.eks.

Halvfabrikata til fødevarekontaktmaterialer

Lakker, voksarter, trykfarver, lim, glasur, ionbyttere, råglas, metaller og legeringer, plastgranulater

Brugsklare fødevarekontaktmaterialer

Poser, beholdere, flasker, køkkengrej, bordplader og plastslanger

Folier og anden emballage

Andre produkter fremstillet af f.eks. silikoner, papir og pap, plast, gummi, porcelæn, glas

Produktions- og transportudstyr

Produktionsmaskiner, inkl.

maskindele fremstillet af metal og legeringer

Tankbiler

(Engros uden behandling)

46.00.00.

B

UL

Efter behov

-

-

R

FKM: Engroshandel, fødevarekontaktmaterialer, halvfabrikata og brugsklare produkter, import (fra 3.

-lande, herunder fra Schweiz, Færøerne og Grønland) f.eks.

Halvfabrikata til fødevarekontaktmaterialer

Lakker, voksarter, trykfarver, lim, glasur, ionbyttere, råglas, metaller og legeringer, plastgranulater

Brugsklare fødevarekontaktmaterialer

Poser, beholdere, flasker, køkkengrej, bordplader og plastslanger

Folier og anden emballage

Andre produkter fremstillet af f.eks. silikoner, papir og pap, plast, gummi, porcelæn, glas

(Engros uden behandling)

46.00.00.

A

MI

1

0,5

-

R

FKM: Engroshandel, produktions- og transportudstyr af metal og legeringer import (fra 3.

-lande, herunder fra Schweiz, Færøerne og Grønland) f.eks.

Produktionsmaskiner, inkl.

maskindele fremstillet af metal og legeringer

Tankbiler

(Engros uden behandling)

46.60.00.

A

UL

Efter behov

-

-

R

FKM: Kontorvirksomhed, fødevarekontaktmaterialer

Engroshandel uden lager og uden transport

(Engros uden behandling)

46.00.00.

C

MI

1

0,5

-

R

FKM: Detailvirksomhed med indførsel af fødevarekontaktmaterialer, halvfabrikata og brugsklare produkter

Halvfabrikata til fødevarekontaktmaterialer

Lakker, lim, råglas

Brugsklare fødevarekontaktmaterialer

Poser, beholdere, flasker, køkkengrej, bordplader og plastslanger.

Folier og emballage

Andre produkter fremstillet af fx silikoner, papir og pap, plast, gummi, porcelæn, glas

(Detail)

47.50.00.

A

L

0,5

0,5

-

R

FKM: Detailvirksomhed med produktion af brugsklare fødevarekontaktmaterialer, fx

Keramik, glas, porcelæn, træ, metal og legeringer

Fx: Keramikere, glaspustere, kurveflettere.

(Detail)

23.00.00.

A

UL

Efter behov

-

-

R

Bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter

FVST

branchenr.

Risiko-

gruppe

Standard

Elite

Elite 2

Autorisation - A Registrering - R

Fødevarevirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til foderbrug

* Der er fastsat kontrolfrekvens med aktiviteten i gældende vejledning på området.

10.90.00.

A

-

*

-

-

R

Kød: Hakket kød, hjemmemarked

Anvender rundt identifikationsmærke

Branchen anvendes kun som bibranche til branche 10.10.00.

A, Kød: Hakket kød

10.10.00.

E

-

5

3

2

A

Bilag 2

Risikovurdering for brancher af fødevarevirksomheder 2011

Standardfrekvenser for ordinær kontrol i brancher af detail- og engrosvirksomheder samt detail med engrosvirksomhed er fastsat ud fra et risikovurderingssystem, hvorved brancher af virksomheder er opdelt i risikogrupper.

Til hver risikogruppe er knyttet en standardfrekvens for basiskontrollen, som gennemføres som ordinær kontrol.

De typiske risici i fødevareproduktion er mikrobiologiske risici, kemiske risici og fysiske genstande eller fremmedlegemer i fødevarer.

Risikovurderingssystemet tager dog ikke højde for risici for skader og sygdomme, der er forårsaget af fysiske genstande og fremmedlegemer i fødevarer, fordi denne risiko antages at være relativ ens virksomheder og brancher imellem.

Til gengæld tager risikovurderingssystemet højde for branchernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af aktiviteten i brancherne.

Placering af de enkelte brancher i de forskellige risikogrupper er sket ud fra en vurdering i forhold til syv risikofaktorer, hvorved den enkelte branche er tildelt et antal risikopoint.

Desuden kan brancher tildeles point for at korrigere for specielle forhold, der gør sig gældende for en konkret branche (en korrektionsfaktor).

De syv risikofaktorer er

– Mikrobiologiske risici forbundet med typen af fødevarer og anvendelse af slutproduktet.

– Mikrobiologiske risici forbundet med arten af produktion af fødevarer, herunder typen og omfanget af håndtering i fødevarevirksomheden.

– Processer, der reducerer mikrobiologiske risici.

– Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød engros virksomheder og visse vegetabilske virksomheder.

– Risici for kemiske stoffer i fødevarer fra primærproducentleddet.

– Risici for kemiske stoffer i fødevarer som følge af håndtering i fødevarevirksomheder.

– Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag.

Ud fra det samlede antal risikopoint, som den enkelte branche har fået ved vurdering af alle syv risikofaktorer og evt.

korrektionsfaktor, er branchen placeret i en risikogruppe og har derved fået tildelt en standardfrekvens.

Der er fem risikogrupper, hvoraf de fire (ultralav, lav, middel og høj) er fælles for brancher på detail og engrosområdet.

Risikogruppen særlig høj findes kun for brancher på engrosområdet.

Risikogrupper, det samlede antal risikopoint for hver risikogruppe og tilhørende standard- og elitefrekvenser fremgår af følgende skemaer

Engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed

RG

RP i alt

ST

EF

E2F

Særlig høj (SH)

75-

5

3

2

Høj (H)

55-74

3

1

-

Middel (MI)

30-54

1

0,5

-

Lav (L)

16-29

0,5

0,5

-

Ultralav (UL)

0-15

EB

-

-

Forkortelser : RG – risikogruppe;

RP – risikopoint;

ST - standardfrekvens;

EF – elitefrekvens;

E2F – elite2frekvens;

EB – efter behov

Detailvirksomheder

RG

RP i alt

ST

EF

Særlig høj (SH)

Høj (H)

65-

2

1

Middel (MI)

40-64

1

0,5

Lav (L)

16-39

0,5

0,5

Ultralav (UL)

0-15

EB

-

Forkortelser : RG – risikogruppe;

RP – risikopoint;

ST - standardfrekvens;

EF – elitefrekvens;

E2F – elite2frekvens;

EB – efter behov

Bilaget indeholder ikke risikovurdering for brancher i grupperne: Fødevarevirksomheder med primærproduktion, Primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger, Øvrige, Fødevarekontaktmaterialer og Bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter.

Risikofaktor 1: Mikrobiologiske risici forbundet med fødevaretype og slutproduktanvendelse.

Med denne risikofaktor vurderes de mikrobiologiske risici, der er forbundet med det slutprodukt, der forlader virksomheder.

Ved vurderingen ses både på fødevaretype og slutproduktanvendelse, og som udgangspunkt stilles detail- og engrosvirksomheder ens.

Fødevaretype

Nogle typer af fødevarer har større risiko for at blive udsat for forurening med sygdomsfremkaldende mikroorganismer end andre, og nogle typer fødevarer understøtter i højere grad væksten af sygdomsfremkaldende mikroorganismer end andre.

Derudover kan forskellige håndteringsprocesser i virksomheder bidrage til kryds- eller rekontamination med produktionsrelaterede, eventuelt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Imidlertid kan bestemte behandlingsprocesser reducere eller fjerne sygdomsfremkaldende mikroorganismer og dermed mindske risikoen ved den enkelte fødevare.

På den baggrund klassificeres fødevarer i risikokategorierne - høj, middel og lav

Risikokategori

Defineres som

Fødevaretyper

Eksempler på slutprodukter fra virksomheden

Høj

Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og som kan fremme væksten af disse.

Rå animalske produkter og visse vegetabilske produkter

Fersk kød, fersk fjerkrækød, kød af vildt og opdrættet vildt, hakket/tilberedt kød (stadig ferskkød), fisk, toskallede bløddyr, krebsdyr, mælk, æg, spirer og visse bær.

Middel

Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og som kan fremme væksten af disse, men som har gennemgået behandlingsprocesser, der reducerer mængden heraf.

Her er dog risiko for rekontamination.

Animalske produkter, som har gennemgået processer, der reducerer mikrobiologiske risici

Kødprodukter, pasteuriseret mælk, mejeriprodukter, konsumis, kager med creme, smørrebrød, mælkebaseret konfekture, chokolade, pasteuriserede æg og ægprodukter, halvkonserves.

Lav

Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, men hvor egenskaber ved fødevaren normalt ikke vil fremme væksten af disse.

Fødevarer, der har gennemgået en behandlingsproces, og hvor egenskaber ved fødevaren reducerer mængden af sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Fødevarer, som har gennemgået behandlingsprocesser, som fjerner alle sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Rå vegetabilske produkter

Frugt og grønt, sukker, kornprodukter (fx mel og gryn), honning, nødder.

Risikoreducerede vegetabilske produkter

Morgenmadsprodukter, brød, kager og kiks (uden creme), frisk og tørret pasta, drikkevarer tilsat kulsyre, sukkerbaseret slik, alkoholiske drikkevarer, fedt, olie, eddike, soja, krydderier, te/kaffe.

Konserverede animalske og vegetabilske produkter

Helkonserves, UHT-mælkeprodukter.

Slutproduktanvendelse

Ved slutprodukt forstås den form produktet har, når det videresælges.

Slutproduktet kan enten være spiseklart - dvs. klar til at blive indtaget uden yderligere behandling - eller ikke-spiseklart.

Spiseklare fødevarer udgør en større risiko for fødevarebårne sygdomme end fødevarer, der varmebehandles umiddelbart inden de spises.

Risikofaktor 1 vurderes på baggrund af

–om fødevarer, der forlader virksomheder i branchen er karakteriseret som høj-, mellem- eller lavrisiko fødevarer og

–om slutproduktet er spiseklart eller ej

Pointskema for risikofaktor 1

Mikrobiologiske risici forbundet med fødevaretype og slutproduktanvendelse.

Fødevaretype der forlader virksomheden

og

Slutprodukt

Point

Højrisiko fødevare

og

Spiseklart

20

Middelrisiko fødevare

og

Spiseklart

15

Højrisiko fødevare

og

Ikke-spiseklart

10

Middelrisiko fødevare

og

Ikke-spiseklart

5

Lavrisiko fødevare

og

Spiseklart og ikke-spiseklart

0

Risikofaktor 2: Mikrobiologiske risici forbundet med typen og omfanget af håndtering i fødevarevirksomheden

Med denne risikofaktor vurderes de mikrobiologiske risici, der er forbundet med typen og omfanget af håndtering af fødevarer i virksomheder i branchen, idet det spiller en vigtig rolle ved bedømmelsen af mulige risici for mikrobiologisk forurening af produkterne.

Det er i den forbindelse væsentligt, om der er tale om håndtering af spiseklare eller ikke-spiseklare fødevarer.

Det har endvidere stor betydning for vurderingen, om virksomheden håndterer uindpakkede eller kun færdigemballerede fødevarer.

Virksomheder i brancher, som håndterer uindpakkede fødevarer, har større risiko for mikrobiologisk forurening af fødevarer end virksomheder, som kun håndterer færdigemballerede fødevarer, fx i forbindelse med oplagring, transport og salg.

Med hensyn til håndtering og evt.

behandling af fødevarer, lægges særlig vægt på de processer, som medfører, at slutprodukter kommer i kontakt med råvarer, mennesker, redskaber, maskiner, produktbærende flader m.v., der indebærer risici for forurening med sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Risikofaktor 2 vurderes på baggrund af

–hvilken fødevaretype, der håndteres i virksomheder i branchen og

–type og omfang af håndtering og evt.

behandling af fødevarer i virksomheder i branchen samt om slutproduktet er spiseklart eller ej

Pointskema for risikofaktor 2

Mikrobiologiske risici forbundet med typen og omfanget af håndtering og evt.

behandling i virksomheden.

Fødevaretype der behandles/ håndteres i virksomheden

og

behandling og håndtering i virksomheden

m.h.p.

slutprodukt

Point

Høj

og

Behandling eller håndtering

m.h.p.

Spiseklar

20

Middel

og

Behandling eller håndtering

m.h.p.

Spiseklar

15

Lav

og

Behandling eller håndtering

m.h.p.

Spiseklar

10

Høj, middel og lav

og

Behandling eller håndtering

m.h.p.

Ikke-spiseklar

Høj, middel og lav

og

Udelukkede lagring, distribution, salg mv. af emballerede fødevarer.

Eventuelt behandling af ikke let fordærvelige fødevarer i mindre omfang.

5

Risikofaktor 3: Processer, der reducerer mikrobiologiske risici i høj- og middelrisikofødevarer.

Med denne risikofaktor vurderes, om der i virksomheder i branchen foregår behandling af høj- og middelrisikofødevarer, der medfører en begrænsning af risiko for sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

De risikoreducerende processer kan være fx kogning, stegning, pasteurisering, varmrøgning, saltning, fermentering og lignende.

Det skal for en god ordens skyld nævnes, at nogle af disse processer, der har til hensigt at reducere mikrobiologiske risici, kan give et uønsket indhold af kemiske stoffer, fx PAH ved røgning – jf. risikofaktor 6.

Brancher, som foretager en risikoreducering af høj- og middelrisikofødevarer, får en reduktion af det samlede antal risikopoint, hvis alle virksomhedens produkter gennemgår en risikoreduktion.

Fx vil en et mejeri få en sådan pointreduktion, da mælken pasteuriseres, mens en sushi-restaurant, der også sælger stegt kyllingekød på spid, ikke vil få en pointreduktion, da restauranten samtidig sælger rå fisk.

Risikofaktor 3 vurderes på baggrund af

–om alle fødevarer i virksomheder i branchen underlægges risikoreducerende processer inden salg.

Pointskema for risikofaktor 3

Processer, der reducerer mikrobiologiske risici i høj- og middelrisikofødevarer.

Point

Alle fødevarer underlægges risiko-reducerende proces(ser) inden salg

-10

Alle fødevarer underlægges ikke risiko-reducerende proces(ser) inden salg

0

Risikofaktor 4: Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød engros virksomheder og visse vegetabilske virksomheder.

Det er væsentligt for at undgå fødevarebårne sygdomme fremkaldt af patogene mikroorganismer, at forbrugerne håndterer og behandler fødevarer på hygiejnisk korrekt måde.

I praksis viser de registrerede tilfælde af fødevarebårne sygdomme, at forbrugerne ikke altid gør det.

Et samtidigt svigt i fødevarevirksomheders systemer til håndtering af mikrobiologiske risici, og i forbrugernes evne til at håndtere fødevarer korrekt, repræsenterer en stor risiko for udbrud af fødevarebårne sygdomme.

Denne risiko er især knyttet til kød og kødprodukter og særligt til kød engros virksomheder, som gennem distribution kan medvirke til en meget stor geografisk spredning af produkterne og en spredning til mange forbrugere.

Til visse vegetabilske produkter er der ligeledes knyttet en særlig mikrobiologisk risiko.

Derfor kalkuleres der med en særlig risikofaktor for kød engros virksomheder og for visse vegetabilske virksomheder.

Ved risikofaktor 4 vurderes

–om virksomheder i branchen er kød engrosvirksomheder eller visse vegetabilske virksomheder.

Pointskema for risikofaktor 4

Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød engros virksomheder og visse vegetabilske virksomheder

Point

Virksomheden er en kød engros virksomhed med eller uden behandling

(slagteri, opskæring, kødprodukt, køle- og frysehuse, engroshandel, kontorvirksomheder mv.) eller en detail- eller engrosvirksomhed, der håndterer visse vegetabilske produkter (fx producerer spirer)

30

Virksomheden er ikke en kød engros virksomhed med eller uden behandling eller en virksomhed, der håndterer visse vegetabilske produkter

0

Risikofaktor 5: Kemiske stoffer fra primærproducentleddet i fødevarer.

Når fødevarevirksomheder modtager råvarer eller halvfabrikata, er der risiko for, at fødevarerne indeholder kemiske stoffer i uønskede mængder enten som forurening eller i form af naturlige toksiner.

Fødevarer, der modtages fra primærproducenter, kan fx være forurenede med veterinære lægemidler, proceshjælpemidler (fx pesticider), miljøforureninger (dioxin, PAH, tungmetaller, PCB eller lignende), eller de kan indeholde naturlige toksiner (fx lecitiner, solanin eller mykotoksiner).

Selvom sådanne risici skal forebygges i primærproducentleddet, skal fødevarevirksomheder også sikre sig, at fødevarer ikke behandles, sælges m.v., hvis indholdet af kemiske stoffer overstiger fastsatte grænseværdier.

Virksomhederne skal derfor have de nødvendige procedurer til bl.a. at sikre, at fødevarer, som de modtager fra primærproducentleddet, ikke indeholder kemiske stoffer i uønskede mængder, og at fødevarer med et uacceptabelt indhold af kemiske stoffer ikke indgår i produktionen eller bliver videredistribueret.

Det kan fx sikres ved laboratorieundersøgelser, dokumentkontrol mv. Samtidig skal virksomheden sikre, at indholdet af naturlige toksiner reduceres eller ikke bliver større end højst nødvendigt.

For at tage højde for denne risiko tildeles alle brancher, der modtager fødevarer direkte fra primærproducentleddet, risikopoint.

Ved risikofaktor 5 vurderes

–om virksomheder i branchen modtager fødevarer fra primærproducentleddet.

Pointskema for risikofaktor 5

Kemiske stoffer fra primærproducentleddet i fødevarer

Point

Virksomheden modtager fødevarer fra primærproducentleddet

5

Virksomheden modtager ikke fødevarer fra primærproducentleddet

0

Risikofaktor 6: Risici for kemiske forureninger af fødevarer i forbindelse med håndtering i fødevarevirksomheder.

Håndtering af fødevarer i fødevarevirksomheder indebærer risiko for forurening med kemiske stoffer.

Det drejer sig fx om

–rengørings- eller desinfektionsmidler, hvis disse kemikalier ikke fjernes ordentligt fra maskiner, redskaber eller produktbærende flader i forbindelse med rengøring.

Det samme gælder smøremidler el.lign.

fra maskiner og inventar, fx oliedryp fra skinner eller glidestænger,

–forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, hvis der fx bruges emballage, som ikke er egnet til at komme i kontakt med fødevarer,

–overdosering af tilsætningsstoffer eller aromaer som følge af receptfejl eller lignende fejl i produktionen, og

–procesforureninger med kemiske stoffer, som på grund af konkrete procesbetingelser, fx ved stegning af kartofler, hvor man ikke har vurderet og optimeret processen i forhold til dannelse af acrylamid.

Eller det kan være kemiske stoffer, fx PAH, som afsættes i fødevarer under røgning.

Risikoen for forureninger med rengørings- og desinfektionsmidler samt forurening med smøremidler anses for at være til stede i alle brancher.

Hvis der i en branche udelukkende er risiko for denne type kemiske forurening, gives der derfor ingen risikopoint.

Ved risikofaktor 6 vurderes,

–hvor mange af de tre øvrige risici, der er til stede i virksomheder i branchen.

Brancherne tildeles risikopoint afhængig af antallet af disse øvrige risici.

Pointskema for risikofaktor 6

Risici for kemiske forureninger af fødevarer i forbindelse med håndtering i fødevarevirksomheder

Point

Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og alle de tre følgende

forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande,

overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl,

procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.)

15

Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og to af de tre følgende

forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande,

overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl,

procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.)

10

Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og én af de tre følgende

forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande,

overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl,

procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.)

5

Kun risiko for forurening gennem rengørings- og desinfektionsmidler samt fra smøremidler.

0

Risikofaktor 7: Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af fødevarevirksomhedernes størrelse og kompleksitet

Virksomhedens størrelse spiller en stor rolle, fordi mængden af fødevarer, virksomheden producerer, har betydning for, hvor mange forbrugere, der udsættes for potentiel risiko.

Det vil som regel være sådan, at fødevarevirksomheder med et stort produktionsapparat producerer større mængder af fødevarer og dermed udsætter flere forbrugere for potentiel risiko end fødevarevirksomheder med et begrænset produktionsapparat.

Produktionsapparatets størrelse anvendes derfor som et mål for forbrugergrundlaget.

En stor produktion af fødevarer udgør en potentielt større risiko for forbrugerne, hvis virksomhedens systemer svigter, end en lille produktion.

Desuden er fødevareproduktion i store virksomheder forbundet med flere andre risici end små virksomheder.

Som eksempler kan nævnes at virksomheder med et stort produktionsapparat

–er kendetegnet ved stor funktionel arbejdsdeling og mindre overskuelige arbejdsgange.

Det kan indebære risiko for kommunikationssvigt og længere reaktionstid i tilfælde af fx svigt i fødevaresikkerheden.

–som udgangspunkt er mere kontrolkrævende, fordi der er tale om store systemer og faciliteter, som det kræver mere tid at få overblik over og sætte sig ind i.

Til sammenligning er små virksomheder ofte karakteriseret ved arbejdsprocesser og fysiske forhold, som er enkle og overskuelige.

–tager længere tid at kontrollere, og det tager længere tid at verificere store virksomheders egenkontrolsystemer.

Som risikofaktor fastsættes fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag, vurderet på baggrund af størrelsen af virksomhedernes produktionsapparat i meget standardiseret form.

Denne standardisering skal skabe den nødvendige differentiering af kontrolomfanget mellem brancher af detail- og engrosvirksomheder uden behandling på den ene side og brancher af engros virksomheder med behandling på den anden side.

Ved risikofaktor 7 vurderes,

–om virksomheder i branchen er engrosvirksomheder med behandling eller ej.

Pointskema for risikofaktor 7

Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af fødevare-virksomhedernes størrelse.

Point

Alle brancher af engrosvirksomheder med behandling

30

Alle brancher af detail med engrosvirksomhed med behandling

30

Alle brancher af engrosvirksomheder uden behandling

10

Alle brancher af detail med engrosvirksomhed uden behandling

10

Alle brancher af detailvirksomheder

10

Korrektionsfaktorer

Nogle brancher kan tildeles en særlig korrektionsfaktor, der tager højde for særlige forhold, som ikke er omfattet af risikovurderingssystemet.

Det kan fx være specielle forhold, som kun omfatter enkelte brancher fx brancher, der fremstiller aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer.

Korrektionsfaktoren kan også benyttes på detailområdet i forbindelse med fx erfaringer med branchernes regelefterlevelse og med den generelle risiko i branchen samt i brancher af sæsonvirksomheder, hvor korrektionsfaktoren benyttes til at korrigere for en kortere åbningsperiode.

Samlet risikovurdering af brancher af fødevarevirksomheder

Risikogrupper- engros

Særlig høj (SH): 75-, frekv.

5.

Høj (H): 55-74, frekv.

3.

Middel (MI): 30-54, frekv.

1.

Lav (L): 16-29, frekv.

0,5.

Ultra lav (UL): 0-15, frekv.

”Efter behov”.

Risikogrupper

- detail

Høj (H): 65-, frekv.

2.

Middel (Mi): 40-64, frekv.

1.

Lav (L): 16-39, frekv.

0,5.

Ultra lav (UL): 0-15, frekv.

”Efter behov”.

Risikofaktor 1: Fødevaretype og slutprodukt

Risikofaktor 2: Håndtering, mikrobiologi

Risikofaktor 3: Risikoreduktion, mikrobiologi

Risikofaktor 4: Særlige risici, kød engros og visse vegetabilier

Risikofaktor 5: Kemi, primærproducenter

Risikofaktor 6: Håndtering og kemi

Risikofaktor 7: Størrelse og forbrugergrundlag

Korrektionsfaktor

2011 SUM

Risikogruppe 2011

Detail

47.90.00.

A

Anden detailhandel end butikshandel

0

5

0

0

0

0

10

15

UL

47.29.00.

A

Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., ikke-letfordærvelige fødevarer

0

5

0

0

0

0

10

15

UL

47.29.00.

B

Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., letfordærvelige fødevarer.

15

5

0

0

5

0

10

35

L

47.99.00.

A

Automater og automatvirksomheder, ikke- letfordærvelige fødevarer

0

5

0

0

0

0

10

15

UL

47.99.00.

B

Automater og automatvirksomheder, letfordærvelige fødevarer

15

5

0

0

0

0

10

30

L

10.71.20

Bagerforretninger/ -afdelinger

15

15

0

0

5

10

10

55

MI

56.21.00

Catering og diner transportable

20

20

0

0

5

15

10

70

H

47.24.00.

A

Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling

15

15

0

0

0

10

10

50

MI

47.24.00.

B

Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling, der har åbent op til 6 måneder om året.

Sæson-iskiosker.

15

15

0

0

0

10

10

50

MI

47.11.00.

B

Dagligvareforretninger med ikke-letfordærvelige fødevarer og evt.

færdigpakket is.

0

5

0

0

0

5

10

20

L

47.11.00.

A

Dagligvareforretninger med letfordærvelige fødevarer

15

5

0

0

0

5

10

35

L

47.29.00.

C

Detailforretninger med behandling, øvrige

0

10

0

0

5

10

10

5

40

MI

47.23.00

Fisk- og vildtforretninger/ -afdelinger og fiskebiler med behandling

20

20

0

0

5

15

10

70

H

47.21.00.

A

Frugt- og grøntforretninger

0

15

0

0

5

5

10

35

L

47.21.00.

C

Frugt- og grøntforretninger med produktion af spirer

20

20

0

30

5

0

10

85

H

47.21.00.

B

Frugt- og grøntforretninger med uindpakket feta og oliven o.l.

15

15

0

0

5

5

10

50

MI

47.29.00.

D

Mejeriprodukter: Detail-mejeri

15

20

-10

0

5

15

10

10

65

H

47.81.00.

A

Mobile virksomheder med ikke-letfordærvelige fødevarer, evt.

med behandling i begrænset omfang.

0

5

0

0

0

5

10

20

L

47.81.00.

B

Mobile virksomheder med letfordærvelige fødevarer uden behandling, kun salg

15

5

0

0

5

5

10

-5

35

L

47.29.00.

E

Osteforretninger/-afdelinger og ostebiler med behandling

15

15

0

0

0

5

10

45

MI

10.13.00.

C

Saltning og røgning af kød for private

20

20

0

0

0

15

10

65

H

56.10.00.

H

Servering i tog, fly og busser

15

5

0

0

0

0

10

30

L

56.29.00.

B

Servering: Forsamlingshuse og selskabslokaler med begrænset ugentlig åbningstid

20

20

0

0

5

15

10

-10

60

MI

56.10.00.

G

Servering: Hospitals- og institutionskøkkener

20

20

0

0

5

15

10

70

H

56.29.00.

E

Servering: Institutioner for børn i skolealderen

20

20

0

0

5

15

10

-10

60

MI

56.29.00.

C

Servering: Institutioner for børn i skolealderen - begrænset

15

5

0

0

0

0

10

30

L

56.29.00.

D

Servering: Institutioner med madordning for førskolebørn

15

20

0

0

0

5

10

-15

35

L

56.29.00.

A

Servering: Kantiner mv. – fast personkreds over 12 personer

20

20

0

0

5

15

10

-10

60

MI

56.10.00.

E

Servering: Kantiner, pensionater mv. - fast personkreds, højst 12 personer

20

20

0

0

5

15

10

-35

35

L

56.10.00.

A

Servering: Restauranter mv.

20

20

0

0

5

15

10

70

H

56.10.00.

B

Servering: Restauranter mv. – begrænset

15

15

0

0

0

10

10

50

MI

56.10.00.

C

Servering: Restauranter mv., åbent op til 6 måneder om året (sæsonrestaurant 6 mdr.

)

20

20

0

0

5

15

10

-10

60

MI

56.30.00

Servering: Værtshuse, bodegaer mv. uden behandling

0

5

0

0

0

0

10

15

UL

47.22.00.

A

Slagterforretninger/ -afdelinger

20

20

0

0

0

15

10

65

H

47.22.00.

B

Smørrebrøds- og delikatesseforretninger/ -afdelinger

20

20

0

0

0

15

10

65

H

49.41.00.

C

Transportvirksomheder med transport af ikke-letfordærvelige fødevarer,

0

5

0

0

0

0

10

15

UL

49.41.00.

D

Transportvirksomheder med transport af letfordærvelige fødevarer,

15

5

0

0

0

0

10

30

L

47.25.00

Vinforretninger

0

5

0

0

0

0

10

15

UL

Engros med behandling og detail med engrosvirksomhed med behandling

20.50.00.

A

Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer

0

0

0

0

0

0

30

25

55

H

11.05.00

Bryggerier

0

10

0

0

5

15

30

60

H

10.71.10.

A

Brødfabrikker

0

10

0

0

0

15

30

55

H

56.20.00.

A

Catering med levering til detailvirksomheder

20

20

0

0

5

15

30

90

SH

10.82.00

Chokolade- og sukkervarefabrikker

15

15

-10

0

0

10

30

60

H

03.11.00.

A

Fartøjer: Dagbåde med kogning af rejer, muslinger m.m. ombord

15

20

-10

0

5

5

30

65

H

10.20.20.

D

Fartøjer: Fabriksfartøjer

15

20

-10

0

5

5

30

65

H

10.20.20.

E

Fartøjer: Frysefartøj med frysning af fiskevarer og eventuel indpakning, emballering og frostlagring

10

10

0

0

5

5

30

60

H

10.20.20.

A

Fisk: Ferske fiskevarer, fars og filetfabrik

20

20

0

0

5

15

30

90

SH

10.20.20.

B

Fisk: Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves

20

20

-10

0

5

15

30

80

SH

10.20.20.

C

Fisk: Fiskevarevirksomheder, kun røgning, gravning og saltning

20

20

0

0

5

15

30

90

SH

10.30.00.

A

Frugt og grøntsager, behandling

5

10

0

0

5

15

30

65

H

52.10.00.

B

Frysehuse med indfrysning, andre fødevarer end kød, fjerkræ og fisk

10

10

0

0

0

5

30

-5

50

MI

52.10.00.

D

Frysehuse med indfrysning, fisk og fiskevarer

10

10

0

0

0

5

30

20

75

SH

52.10.00.

E

Frysehuse med indfrysning, kød og fjerkrækød

10

10

0

30

0

5

30

85

SH

01.49.20.

A

Honning

0

10

0

0

5

5

30

5

55

H

10.10.00.

H

Indsamlingscentral, behandling, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum

15

15

-10

30

0

5

30

-15

70

H

20.11.00

Industrigasser

0

0

0

0

0

10

30

15

55

H

52.10.00.

A

Isværker

0

10

0

0

0

0

30

-15

25

L

10.71.10.

B

Kager med fløde/creme

15

20

0

0

0

10

30

75

SH

10.72.00

Kager og kiks

0

10

0

0

0

15

30

55

H

10.52.00.

C

Konsumis, ikke mælkebaseret is

0

10

0

0

0

15

30

55

H

10.52.00.

B

Konsumis, mindre virksomheder, mælkebaseret is

15

15

0

0

0

15

30

75

SH

10.52.00.

A

Konsumis, større virksomheder, mælkebaseret is

15

15

0

0

0

15

30

75

SH

10.86.00.

A

Kosttilskud og særlig ernæring

0

0

0

0

0

0

30

25

55

H

10.84.00.

A

Krydderier, smagspræparater mv.

0

10

0

0

5

15

30

60

H

10.86.00.

B

Kvindemælkscentraler

15

20

-10

0

5

0

30

60

H

20.59.00.

A

Kød: Gelatinevirksomheder

15

15

-10

30

0

5

30

-15

70

H

10.10.00.

A

Kød: Hakket kød

20

20

0

30

0

5

30

105

SH

20.59.00.

B

Kød: Kollagenvirksomheder

15

15

-10

30

0

5

30

-15

70

H

10.13.00.

A

Kød: Kødproduktvirksomheder

15

20

-10

30

0

15

30

100

SH

10.11.00.

A

Kød: Maskinsepareret kød

10

10

0

30

0

5

30

85

SH

10.10.00.

B

Kød: Opskæringsvirksomheder

10

10

0

30

0

5

30

85

SH

10.10.00.

G

Kød: Tarmvirksomheder

10

10

-10

30

0

5

30

75

SH

10.13.00.

B

Kød: Tilberedt kød

10

10

0

30

0

5

30

85

SH

11.06.00

Maltfabrikker

0

10

0

0

5

15

30

60

H

10.42.00

Margarinefabrikker mv.

0

10

0

0

0

15

30

55

H

10.51.00.

B

Mejeriprodukter: Mejerier, mindre

15

20

-10

0

5

15

30

75

SH

10.51.00.

A

Mejeriprodukter: Mejerier, større

15

20

-10

0

5

15

30

75

SH

10.50.00.

A

Mejeriprodukter: Osteudskæringsvirksomheder

15

15

0

0

0

5

30

-15

50

MI

11.07.00

Mineralvandsfabrikker mv.

0

10

0

0

0

15

30

55

H

10.60.00.

A

Mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter

0

10

0

0

5

15

30

60

H

10.39.00.

A

Nødder og nøddeprodukter

0

10

0

0

5

10

30

55

H

10.10.00.

F

Olier og fedtstoffer, animalske

0

10

-10

0

0

15

30

10

55

H

10.41.00

Olier og fedtstoffer, vegetabilske

0

10

-10

0

5

15

30

5

55

H

10.73.00

Pastaprodukter og lignende varer

0

10

0

0

0

10

30

5

55

H

10.84.00.

B

Salatfabrikker og mayonnaise, remoulade dressing, ketchup mv.

15

20

0

0

5

10

30

80

SH

10.80.00.

A

Sammensatte produkter

15

15

0

0

5

15

30

80

SH

10.12.00

Slagterier: Fjerkræ

10

10

0

30

5

5

30

90

SH

10.11.90.

A

Slagterier: Kreatur

10

10

0

30

5

5

30

90

SH

10.11.90.

B

Slagterier: Opdrættet vildt

10

10

0

30

5

5

30

90

SH

10.10.00.

C

Slagterier: Slagtebusser

10

10

0

30

5

5

30

-40

50

MI

10.11.10

Slagterier: Svin

10

10

0

30

5

5

30

90

SH

10.11.90.

C

Slagterier: Vildthåndteringsvirksomheder

10

10

0

30

5

5

30

90

SH

10.39.00.

B

Spirevirksomheder

20

20

0

30

5

0

30

105

SH

11.00.00.

A

Spiritus og vin mv.

0

10

0

0

5

10

30

55

H

10.81.00

Sukkerfabrikker og –raffinaderier

0

10

0

0

5

10

30

55

H

10.83.00

Te og kaffe

0

10

0

0

5

15

30

60

H

10.20.00.

C

Toskallede bløddyr, ekspeditionscentre

20

20

0

0

5

5

30

80

SH

10.20.00.

A

Toskallede bløddyr, renseanlæg

20

20

0

0

5

5

30

80

SH

10.20.00.

B

Toskallede bløddyr, udsandingsanlæg

20

20

0

0

5

0

30

-5

70

H

03.20.00.

A

Virksomheder med strygning af rogn til konsum

10

10

0

0

5

0

30

-5

50

MI

10.89.00.

A

Ægproduktvirksomheder

15

20

-10

0

5

15

30

75

SH

Engros uden behandling og detail med engrosvirksomhed uden behandling

46.17.90

Agenturhandel med fødevarer

0

5

0

0

0

0

10

15

UL

52.10.00.

C

Distributionsterminaler/ - centre

15

5

0

0

0

0

10

30

MI

46.39.00.

C

Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, ikke-letfordærvelige fødevarer

0

5

0

0

5

0

10

10

30

MI

46.39.00.

B

Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, letfordærvelige fødevarer

15

5

0

0

5

0

10

20

55

H

46.39.00.

A

Engrossupermarkeder, engroshandel med diverse fødevarer

15

5

0

0

0

0

10

30

MI

46.17.00.

A

Fisk: Samlecentraler, fisk, uden handel og PO kølecontainere

10

10

0

0

5

0

10

35

MI

46.17.10

Fiskeauktioner

10

10

0

0

5

5

10

40

MI

46.31.00

Frugt og grøntsager, engroshandel

0

10

0

0

5

10

10

35

MI

52.10.00.

L

Indsamlingscentral, oplagring, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum

10

10

0

30

0

5

10

-15

50

MI

46.30.00.

A

Kontorvirksomhed, animalske fødevarer undtagen fisk og fiskevarer

0

5

0

30

0

0

10

45

MI

46.38.00.

A

Kontorvirksomhed, fisk og fiskevarer

0

5

0

0

5

0

10

10

30

MI

46.39.00.

D

Kontorvirksomhed, ikke-animalske fødevarer

0

5

0

0

0

0

10

15

30

MI

52.10.00.

H

Lagre og lagerhoteller, kun vegetabilske fødevarer, letfordærvelige fødevarer

15

5

0

0

0

0

10

30

MI

52.10.00.

J

Lagre og lagerhoteller, vegetabilske og animalske fødevarer, ikke-letfordærvelige fødevarer

0

5

0

0

5

0

10

10

30

MI

46.33.00.

A

Lagre: Animalske fødevarer undtagen fisk, fjerkræ og kød, frostlagre og lagerhoteller med køl/frost

15

5

0

0

5

0

10

20

55

H

46.33.00.

B

Lagre: Animalske fødevarer undtagen fisk, fjerkræ og kød, kølelagre, letfordærvelige fødevarer

15

5

0

0

5

0

10

20

55

H

46.38.10.

A

Lagre: Fisk og fiskevarer, kun kølelagre, evt.

engroshandel

10

10

0

0

0

0

10

25

55

H

46.38.10.

B

Lagre: Fisk og fiskevarer, kun kølelagre, indpakning, evt.

engroshandel

15

15

0

0

0

5

10

30

75

SH

46.38.10.

C

Lagre: Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt.

engroshandel

10

10

0

0

0

0

10

25

55

H

46.38.10.

D

Lagre: Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt.

engroshandel

15

15

0

0

0

5

10

30

75

SH

46.32.00.

E

Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, kun kølelagre, evt.

engroshandel

10

10

0

30

0

5

10

65

H

46.32.00.

F

Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, kun kølelagre, indpakning, evt.

engroshandel,

15

15

0

30

0

5

10

75

SH

46.32.00.

H

Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt.

engroshandel

15

15

0

30

0

5

10

75

SH

46.32.00.

G

Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt.

engroshandel

10

10

0

30

0

5

10

65

H

46.32.00.

A

Lagre: Kød og kødprodukter, kun kølelagre, evt.

engroshandel

10

10

0

30

0

5

10

65

H

46.32.00.

B

Lagre: Kød og kødprodukter, kun kølelagre, indpakning, evt.

engroshandel

15

15

0

30

0

5

10

75

SH

46.32.00.

C

Lagre: Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt.

engroshandel

10

10

0

30

0

5

10

65

H

46.32.00.

D

Lagre: Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt.

engroshandel

15

15

0

30

0

5

10

75

SH

82.92.00.

B

Mejeriprodukter: Pakning og tapning (indpakning og emballering) af mejeriprodukter i forbindelse med opbevaring og evt.

engroshandel

0

10

0

0

0

5

10

5

30

MI

82.92.00.

A

Pakning og tapning (indpakning og emballering) i forbindelse med opbevaring og evt.

engroshandel

0

10

0

0

0

5

10

5

30

MI

46.30.00.

B

Råmælk, Samlecentraler, uden handel

10

10

0

0

5

0

10

35

MI

46.32.00.

I

Vildtdepot

0

5

0

0

5

0

10

-5

15

UL

46.34.20

Vin og spiritus, engroshandel, registreret

0

5

0

0

5

0

10

20

L

46.33.00.

C

Ægpakkerier

10

10

0

0

5

0

10

35

MI

Bilag 3

Supplerende individuel vurdering af kontrolbehoved på engrosområdet 2011

Dette bilag beskriver retningslinier for supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet i engrosvirksomheder på baggrund af fødevarestyrelsens kendskab til faktorer som aktivitet og vareudvalg.

Den supplerende individuelle vurdering af kontrolbehovet anvendes på virksomheder i branchegrupperne engros med og uden behandling og detail med engrosvirksomhed.

Vurderingen anvendes på virksomheder med en standardfrekvens på mere end 2 og åbner mulighed for en reduktion af standardfrekvensen.

Vurderingen medfører ingen ændring i branchetildeling til den aktuelle virksomhed.

Den supplerende individuelle vurdering af kontrolbehovet

–Benyttes i tilfælde, hvor den tildelte branche eller evt.

bibranche giver anledning til en frekvens, der ligger væsentligt over det, der er rimeligt for den aktuelle virksomhed, idet den tilgrundliggende risikovurdering på brancheniveau ikke svarer til virksomhedens aktiviteter.

–Har til formål at reducere standardfrekvensen i virksomheder, der i forhold til det, der generelt kendetegner virksomheder i en branche, afviger væsentligt ved at have en meget en begrænset varemængde og aktivitet.

Virksomheder med meget begrænset varemængde og aktivitet karakteriseres ved at have en meget lille produktion / lageraktivitet og ved kun at have produktion og eller oplagring af enkelte varegrupper og/eller få forskellige produkter.

Eksempler på virksomheder, hvor den supplerende individuelle vurdering benyttes er

–Mikrobryggerier.

–Små bolsjekogerier.

–Små kafferisterier.

–Importører af ikke animalske fødevarer som desuden importerer få typer animalske delikatesser i meget begrænset omfang.

Vurdering af den enkelte virksomhed

Virksomheden vurderes i forhold til standard for branchen.

Ved vurdering af, om der er grundlag for en nedsættelse af standardfrekvensen indgår

–Om virksomheden har en lille produktion / lille lageraktivitet.

–Om vareudvalget omfatter en enkelt eller ganske få produkttyper.

For virksomheder der på baggrund af denne vurdering har begrænset varemængde og aktivitet reduceres standardfrekvensen med 1, jf. skemaet.

Det kan både være aktuelt at reducere standardfrekvensen for en hovedbranche og en bibranche.

Standardfrekvens for branchen

Standardfrekvens efter reduktion

5

4

3

2

Generelle forhold

Der sker ingen reduktion af elitefrekvenser for virksomheder med reduceret standardfrekvens.

Virksomheder med begrænset varemængde og aktivitet, der mister elitestatus, skal kontrolleres med den reducerede standardfrekvens, med mindre en ny vurdering af virksomhedens aktiviteter medfører, at den skal kontrolleres efter den ikke reducerede standardfrekvens.

Praktisk gennemførelse

Den supplerende individuelle vurdering af kontrolbehovet i virksomheder i branchegrupperne engros med og uden behandling og detail med engrosvirksomhed foretages i forbindelse med første kontrol efter ordningens ikrafttræden.

For nye virksomheder foretages den supplerende individuelle vurdering af kontrolbehovet i forbindelse med første kontrol efter registrering eller autorisation.

Vurderes det, at der er baggrund for en reduktion af standardfrekvensen i den aktuelle virksomhed, fremsendes afgørelsen til virksomheden med brev med sædvanlig begrundelse, hjemmel og klagevejledning.

I brevet skal endvidere fremgå, at kontrolenheden skal orienteres, hvis aktiviteterne i virksomheden ændres.

Vurderes det, at der ikke er baggrund for en reduktion af kontrolfrekvensen i den aktuelle virksomhed, fremsendes der ikke en afgørelse med brev, men afgørelsen anføres alene på kontrolrapporten.

Hvis en virksomhed ikke er enig i kontrolenhedens vurdering, skal virksomheden fremsende begrundet ansøgning til kontrolenheden.

Registrering

Registrering vedrørende ”Supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet på engrosområdet” fremgår af Pixi-vejledning til registrering - Prioriteret basiskontrol / Stikprøvekontrol engros-transportør / Individuelt kontrolbehov for engrosvirksomheder.

Bilag 4

Vejledende frekvenser for sæsonvirksomheder m.v. 2011

Nedenstående vejledende tabel kan benyttes ved fastsættelse af antal planlagte ordinære kontroller efter standard- og elitefrekvenser for

–Sæsonvirksomheder og

–Virksomheder, der etableres eller skifter ejer i løbet af året.

Der er enkelte steder indsat intervaller for frekvensen.

I disse tilfælde skal der ved fastsættelse af frekvensen for den enkelte virksomhed tages hensyn til virksomhedens åbningsinterval.

Vejledende frekvenser for sæsonvirksomheder og for virksomheder, der etableres i løbet af året.

Frekvens for branchen ifølge vejledningens bilag 1

Åbningsinterval

10 - 11 måneder

Åbningsinterval

7 - 9 måneder

Åbningsinterval

4 - 6 måneder

Åbningsinterval

Under 4 måneder

5

4 - 5

3 - 4

2 - 3

1 – 2*

4

4

3

2

1*

3

3

2

2

1*

2

2

2

1

1*

1

1

1

1

1*

0,5

0,5

0,5

0,5

0,5

Efter behov

Efter behov

Efter behov

Efter behov

Efter behov

* Ved ejerskifte eller mistet elitestatus efter den 30. september kan ordinær kontrol efter standard- og/eller elitefrekvens dog undlades.

Virksomheder, der ønsker at videreføre kontrolhistorikken efter ejerskifte, skal dog have den første kontrol inden for 2 måneder.

Virksomheder der opnår elitestatus i løbet af året

Hvis en virksomhed opnår elitestatus, tildeles virksomheden straks elitefrekvens.

Uanset hvornår på året virksomheden opnår elitestatus, skal virksomheden have et antal ordinære kontroller efter elitefrekvensen, som mindst svarer til virksomhedens elitefrekvens.

Engrosvirksomheder i risikogruppe ”Særlig høj” skal dog uanset antal ordinære kontroller i første halvår mindst have én ordinær kontrol i andet halvår, for at sikre, at kontrollen er jævnt fordelt over året.

Det betyder, at det samlede antal ordinære kontroller kan blive højere end elitefrekvensen.

Eksempel 1

Hvis en restaurant (standardfrekvens 2/elitefrekvens 1) opnår elitestatus i juni måned efter at have fået 1 ordinær kontrol efter standardfrekvensen, skal virksomheden ikke have yderligere ordinære kontroller i andet halvår, da virksomheden er en detailvirksomhed.

Eksempel 2

Hvis en kødproduktvirksomhed (standardfrekvens 5/elitefrekvens 3) opnår elitestatus i juni måned efter at have fået 2 eller 3 ordinære kontroller efter standardfrekvensen, skal virksomheden have yderligere én ordinær kontrol i andet halvår, for at sikre en jævn fordeling af kontrollen over året og for eventuelt at efterleve elitefrekvensen på 3.

Virksomheder der får elite-2-frekvens i løbet af året

Hvis en virksomhed har haft elitestatus i 12 måneder, tildeles virksomheden elite-2-frekvens ved næste kontrol i virksomheden.

Uanset hvornår på året virksomheden får reduceret elitefrekvens, skal virksomheden have et antal ordinære kontroller, som mindst svarer til virksomhedens elite-2-frekvens.

Virksomheder der mister elitestatus i løbet af året

Hvis en virksomhed mister elitestatus i løbet af året, skal virksomheden i den resterende del af året have et antal ordinære kontroller efter standardfrekvensen, som står i rimelig forhold til den tid, virksomheden er standardvirksomhed.

Til at vurdere dette antal ordinære kontroller kan skemaet ovenfor anvendes.

Virksomheden skal dog ikke have flere ordinære kontroller end standardfrekvensen.

Eksempel 3

Hvis en restaurant (standardfrekvens 2/elitefrekvens 1) mister elitestatus den 1. august efter at have fået 1 ordinær kontrol efter elitefrekvensen, skal virksomheden have yderligere 1 ordinær kontrol i den resterende del af året.

Eksempel 4

Hvis en kødproduktvirksomhed (standardfrekvens 5/elitefrekvens 3) mister elitestatus den 1. august efter at have fået 2 ordinære kontroller efter elitefrekvensen, skal virksomheden have yderligere 2-3 ordinære kontroller i den resterende del af året.

I eksemplerne ovenfor skal ”Planl.

Ord.

kontrolfrekvens/år” i kontrolobjektregistret ændres således

Eksempel 1:Ændres fra 2 til 1

Eksempel 2:Ændres fra 5 til 3 hvis virksomheden har fået 2 ordinære kontroller i 1. halvår

Ændres fra 5 til 4 hvis virksomheden har fået 3 ordinære kontroller i 1. halvår

Eksempel 3:Ændres fra 1 til 2

Eksempel 4:Ændres fra 3 til 4 eller 5

Opdatering af feltet ”Planl.

Ord.

kontrolfrekvens/år” i kontrolobjektregistret (KOR)

Feltet ”Planl.

Ord.

kontrolfrekvens/år” i kontrolobjektregistret (KOR) skal vise det samlede antal ordinære kontroller efter standard- og elitefrekvenserne samt evt.

prioriteret basiskontrol, som er planlagt for virksomheden det aktuelle kalenderår.

Hver gang kontrolfrekvensen for en virksomhed ændres i løbet af året, skal feltet ”Planl.

Ord.

kontrolfrekvens/år” opdateres.

Hvis en virksomhed bliver etableret, skifter ejer eller ændrer status i løbet af året, skal feltet ”Planl.

Ord.

kontrolfrekvens/år” udfyldes med det antal ordinære kontroller, som er planlagt i forhold den del af året, virksomheden eksisterer (åbningsinterval) eller eksisterer med ændret status.

Hvis en virksomhed opnår elitestatus efter at have fået et antal ordinære kontroller efter standardfrekvensen, der er højere end elitefrekvensen, og der ikke skal udføres flere ordinære kontroller i virksomheden, registreres antallet af allerede udførte ordinære kontroller i ”Planl.

Ord.

kontrolfrekvens/år”.

”Planl.

Ord.

kontrolfrekvens/år” vil da være højere end elitefrekvensen.

Bilag 5

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder 2011

Kapitel 1

Formål og anvendelse

Kontrolplanlægning skal sikre, at alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for en given periode.

Denne periode er afhængig af virksomhedens branche og status.

For slagterier og engros kødvirksomheder med behandling stilles yderligere krav til kontrolplanlægningen, som skal bidrage til en systematisk og gennemsigtig planlægning af kontrolaktiviteterne.

Disse krav gælder også USA-godkendte køle- og frysehuse, hvor der opbevares kød.

Til brug for kontrolplanlægningen skal kontrolenhederne udarbejde kontrolplaner for disse kødvirksomheder.

Kontrolplanerne skal bidrage til, at kontrollen planlægges på et ensartet grundlag og på en behovsorienteret måde.

Til brug for udarbejdelse af kontrolplaner er der udviklet en Excel projektmappe, som skal anvendes.

Link til projektmappen ”Excel-ark: Kontrolplanlægning i kødvirksomheder" findes på Fødevarestyrelsens Intranet under Fagligt > Fødevarer > Tilsyn og kontrol > Kontrolfrekvenser.

Begreber og definitioner

Virksomheder omfattet af dette bilag

Dette bilag vedrører slagterier og andre engros kødvirksomheder med behandling samt USA-godkendte køle- og frysehuse, hvor der opbevares kød.

Virksomhederne benævnes fremover kødvirksomheder i dette bilag.

Kontrolplan

En kontrolplan er en detaljeret plan for, hvordan kontrollen er planlagt for kalenderåret på de enkelte lovgivningsområder og for USA-, Kina-, og Ruslandsgodkendte kødvirksomheder også på de relevante kontrolemner.

Kravene til kontrolplaner er beskrevet i kapitel 2 i dette bilag.

Lovgivningsområder

På kontrolrapporten er de regler, der skal kontrolleres, inddelt i fjorten lovgivningsområder, og det er denne inddeling, der bliver brugt i forbindelse med kontrolplanlægning.

Nogle lovgivningsområder indeholder mange regler.

Det fremgår af projektmappen ”Kontrolplanlægning i kødvirksomheder 2012”, hvilke regler der er placeret i hvert lovgivningsområde.

Kontrolemner

Inden for de fleste lovgivningsområder findes flere kontrolemner.

Kontrolemner er eksempler på konkrete forhold, der skal kontrolleres i virksomhederne i det omfang, det er relevant for den konkrete virksomhed.

Kontrolemner og angivelse af hvilke regler, der er knyttet til de enkelte kontrolemner, fremgår af arket ”Regelafgrænsning ” i projektmappen.

Ordinær kontrol

Ordinær kontrol i fødevarevirksomheder gennemføres som audit i kombination med andre kontrolmetoder, jf. kapitel 2.1 i Kontrolfrekvensvejledningen.

Forberedelse og gennemførelse af audit er nærmere beskrevet i Vejledning om audit, som findes som bilag 1 til Kontrolvejledningen

Ordinær kontrol bør gennemføres som et sammenhængende forløb af højst én dags varighed.

I særlige tilfælde, hvor der er tale om fysisk store virksomheder eller omfattende kontrol, kan en kontrol undtagelsesvist strække sig over to eller flere på hinanden følgende arbejdsdage, hvis der er en faglig begrundelse for det.

Opfølgende kontrol efter anmærkninger

Opfølgende kontrol efter anmærkninger har samme kontrolomfang og -metode som ordinær kontrol og omfatter flere lovgivningsområder.

Virksomheder med mere end 12 årlige kontroller skal kun have opfølgende kontrol som opfølgning på anmærkninger givet ved den ordinære kontrol.

Opfølgning på anmærkninger givet ved anden kontrol, kan foretages i forbindelse med anden kontrol.

I øvrigt skal de generelle retningslinjer for gennemførelse af opfølgende kontrol efter anmærkninger følges, jf. kapitel 3.2 i Kontrolfrekvensvejledningen.

Anden kontrol

I nogle virksomheder er der krav om daglig eller ugentlig kontrol, fordi særlige kontrolemner skal kontrolleres oftere end ved den ordinære kontrol, fx kontrolemnerne: Præsentation af slagtedyr til kontrol før slagtning, SRM-kontrol eller kontrol med særlige USA-krav.

Kontrollen omfatter fx dokumentkontrol, implementeringskontrol eller effektkontrol eller kombinationer heraf.

I nogle tilfælde kan resultatet af den daglige kontrol betyde, at det vil være nødvendigt at gennemgå egenkontrolprocedurerne.

Kontrollen kan derved komme til at ligne en egentlig audit.

Kontrolrapport

Der udarbejdes kun én kontrolrapport for hver dag, der gennemføres kontrol, jf. kontrolvejledningens bilag 11B, ”Vejledning om engrosrapporten og offentliggørelse”, hvor der også beskrives retningslinier for udarbejdelse af kontrolrapporter i tilfælde, hvor kontrollen varer mere end én dag.

Øvrige relevante definitioner findes i Kontrolvejledningens kapitel 2, Begreber og definitioner.

Kapitel 2

Kontrolplanlægning

For kødvirksomheder gælder

–De generelle krav til fastsættelse af antal kontroller, jf. kapitel 5 og 6 i Kontrolfrekvensvejledningen,

–De generelle krav til kontrolplanlægning jf. kapitel 7 i Kontrolfrekvensvejledningen, og

–De særlige krav til kontrolplanlægning pr. lovgivningsområde, som beskrives i dette bilag.

–De særlige krav til kontrol af eksportrelaterede emner, fastsat i Vejledning om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande (eksportkontrolvejledningen),

–Der skal kontrolplanlægges for virksomheder i branche 10.10.00.

I, ”Kødvirksomheder, mindre”, selv om der ikke på arket ”Ny virksomhed” er et kontrolplannummer, der konkret svarer til denne branche.

Det skyldes, at virksomheder i denne branche kan have forskellige aktiviteter.

Virksomheder i branchen skal derfor altid tilknyttes bibrancher, som angiver virksomhedens specifikke aktiviteter.

Standardfrekvensen for ”Kødvirksomheder, mindre” er som udgangspunkt lavere end for større kødvirksomheder, jf. bilag 1 til kontrolfrekvensvejledningen.

I vejledningsteksten og i bilag 1 findes særlige retningslinier for fastsættelse af frekvensen for disse virksomheder afhængig af aktiviteterne i den konkrete virksomhed.

Ved kontrolplanlægning for mindre kødvirksomheder benyttes det eller de kontrolplannumre, der er relevante for den konkrete virksomhed.

Generelle krav til kontrolplanlægning

For hver enkelt virksomhed fastsættes antal ordinære kontroller ud fra standard- eller elitefrekvensen for virksomhedens hoved- og eventuelle bibrancher, jf. kapitel 5 og 6 i Kontrolfrekvensvejledningen.

De generelle krav til kontrolplanlægning i engrosvirksomheder med standardfrekvens er beskrevet i kapitel 7.2 i Kontrolfrekvensvejledningen.

De generelle krav til kontrolplanlægning i engrosvirksomheder med elitefrekvens er beskrevet i kapitel 7.4 i Kontrolfrekvensvejledningen.

Særlige krav til kontrolplanlægning pr. lovgivningsområde

For kødvirksomheder gælder særlige krav til kontrolplanlægning pr. lovgivningsområde.

Kontrolbehovet vurderes for hvert lovgivningsområde ud fra virksomhedens kontrolfrekvens og tidligere kontrolresultater på de enkelte lovgivningsområder.

På baggrund heraf fastsættes, hvor ofte de enkelte lovgivningsområder skal kontrolleres ved ordinær kontrol.

Vurdering af kontrolbehov pr. lovgivningsområde

Kontrolbehovet pr. lovgivningsområde vurderes inden årets start på baggrund af det foregående års kontrolresultater.

Samtlige kontrolresultater indgår i vurderingen – det vil sige både kontrolresultater fra ordinær og opfølgende kontrol samt resultater fra anden kontrol (fx daglig og ugentlig kontrol).

Behovet for kontrol af hvert lovgivningsområde vurderes som enten normalt eller højere efter disse retningslinjer

Normalt

Hvis der ikke har været givet sanktioner på lovgivningsområdet

det foregående kalenderår – det vil sige udelukkende kontrolresultat 1 og 2.

Højere

Hvis der har været givet sanktioner på lovgivningsområdet

det foregående kalenderår – det vil sige kontrolresultat 3 og 4.

I virksomheder, hvor kontrolbehovet på et lovgivningsområde er vurderet som normalt, og der i løbet af året konstateres overtrædelser, kan det være nødvendigt at revurdere kontrolbehovet.

For elitevirksomheder skal kontrolbehovet vurderes som normalt for alle lovgivningsområder.

Hvis en virksomhed får eller mister elitestatus i løbet af året, skal kontrolbehovet vurderes på ny.

I nyetablerede virksomheder, der ikke har en kontrolhistorik, vurderes kontrolbehovet som udgangspunkt som normalt.

Kontrolfrekvens pr. lovgivningsområde

Kontrolfrekvenserne for de enkelte lovgivningsområder fastlægges individuelt ud fra en vurdering af kontrolbehovet bortset fra på de områder, hvor regelsæt, instrukser eller lignende fastlægger kontrolfrekvenserne.

Frekvensen for kontrol af de enkelte lovgivningsområder ved ordinær kontrol afhænger af vurderingen af kontrolbehovet på lovgivningsområdet.

Kontrolbehov

Antal gange lovgivningsområdet skal kontrolleres ved ordinær kontrol

Normalt

elitevirksomheder

Mindst 1 gang hvert andet år for alle lovgivningsområder.

Dog skal

Mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne kontrolleres hver gang,

Lovgivningsområdet hygiejne håndtering af fødevarer kontrolleres mindst én gang om året,

Et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter, kontrolleres mindst én gang om året,

Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan kontrolleres efter behov dog mindst hvert andet år, og

Eksportkontrolvejledningens krav om mindst årlig audit af eksportrelaterede kontrolemner følges.

Normalt

Virksomheder med standardfrekvens

Mindst 1 gang hvert år for alle lovgivningsområder.

Dog skal

Mindst et af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne kontrolleres hver gang,

Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan kontrolleres efter behov og mindst én gang årligt, og

Et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter kontrolleres inden for ét år.

Højere

Virksomheder med standardfrekvens

Mindst 3 gange hvert år hvis lovgivningsområdet vedrører hygiejne.

Mindst 2 gange hvert år for de øvrige lovgivningsområder.

Dog skal

Mindst et af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne kontrolleres hver gang,

Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan kontrolleres efter behov og mindst én gang årligt, og

Et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter kontrolleres inden for ét år.

En konkret faglig vurdering ligger til grund for den endelige fastsættelse af kontrolbehovet.

Kontrolplaner skal ændres i virksomheder, der får eller mister elitestatus i løbet af året, således at kontrolomfanget tilpasses virksomhedens nye kontrolfrekvens.

Både virksomhedens kontrolfrekvens og kontrolfrekvensen for lovgivningsområder skal tilpasses, så den står i rimeligt forhold til den resterende del af året, jf. bilag 4.

Planlægning af kontrollen på kontrolemne niveau

Kontrolemner indenfor de forskellige lovgivningsområder er eksempler på konkrete forhold, der skal kontrolleres i det omfang, de er relevante for den konkrete virksomhed.

Om et kontrolemne er relevant skal ses i sammenhæng med den konkrete virksomhed, herunder bl.a. virksomhedens aktiviteter og virksomhedens kontrolhistorik.

Blandt de relevante kontrolemner kan man som udgangspunkt udvælge det/de mest væsentlige kontrolemner under det pågældende lovgivningsområde.

I den konkrete virksomhed bør viden om virksomhedens aktiviteter, problemområder, kontrolhistorik m.v. medføre at kontrollen til stadighed planlægges indenfor de mest relevante emner.

Det skal dog sikres at alle relevante emner kontrolleres indenfor en treårig periode i den enkelte virksomhed.

Ved planlægning af kontrollen skal der tages hensyn til kontrolområder, hvor der i regler, vejledninger mv. findes særlige kontrolkrav, der skal overholdes, jf. vejledningstekstens kap.

1.9, ”Kontrolkrav på særlige kontrolområder”.

Dette er fx tilfældet på eksportområdet.

Hvis man vurderer, at et eller flere emner ikke er væsentlige at kontrollere det aktuelle år, bør det dokumenteres, fx ved at man skriver denne vurdering i virksomhedens kontrolplan.

Det kan fx gøres ved at skrive "0" i kontrolplanens kolonne "E - kontrolfrekvens" ud for det aktuelle kontrolemne.

Planlægning af kontrol i eksportvirksomheder, herunder USA-, Kina- og Ruslandsgodkendte virksomheder

Bemærk, at der i Eksportkontrolvejledningen er fastsat krav om, at der ved alle ordinære kontroller foretages kontrol af eksportrelaterede emner, enten som audit eller tilsyn.

Alle eksportrelaterede emner herunder specifikke krav til hhv.

USA, Kina og Rusland, skal auditeres mindst årligt.

I USA-godkendte virksomheder skal der i forbindelse med ordinær kontrol kontrolleres mindst ét USA-krav.

I USA- og Kina-godkendte virksomheder er kontrolbehovet i forbindelse med anden kontrol (daglig og ugentlig kontrol) ligeledes fastsat i Eksportkontrolvejledningen.

I disse virksomheder skal kontrolplanlægningen derfor suppleres med oplysninger om hvilke kontrolemner, der skal indgå i den daglige eller ugentlige kontrol.

For anden kontrol i USA- og Kina-godkendte virksomheder er det derfor heller ikke tilstrækkeligt kun at angive lovgivningsområdet.

Planlægning af ordinær kontrol i 3. partscertificerede virksomheder

Kontrollen i 3. partscertificerede kødvirksomheder planlægges som i øvrige virksomheder i samme branche.

Ved ordinær kontrol i 3. partscertificerede virksomheder skal rapporter fra den eksterne kontrol indgå i kontrollen, jf. Vejledning om audit, som er vises i bilag 1 i Kontrolvejledningen.

Rapporteringen fra den eksterne kontrol kan give anledning til kontrol af lovgivningsområder, der ellers ikke var planlagt kontrolleret ved den aktuelle kontrol.

Planlægning af opfølgende kontrol i den enkelte virksomhed

Opfølgende kontrol skal være behovsorienteret og skal gennemføres efter anmærkninger ved den ordinære kontrol.

Ved opfølgende kontrol efter anmærkninger skal der følges op på det eller de lovgivningsområder, der har givet anledning til bemærkninger.

Der ud over kontrolleres andre relevante lovgivningsområder i et omfang, der svarer til en ordinær kontrol, jf. afsnittet ”Kontrolfrekvens pr. lovgivningsområde” ovenfor, og mindst ét USA- eller Kina-krav i USA- eller Kina-godkendte virksomheder ud fra en konkret faglig vurdering.

Opfølgning på anmærkninger ved andre kontroller kan ske i forbindelse med anden kontrol (fx daglige eller ugentlige tilsyn).

Opfølgende kontrol efter anmærkninger kan ikke erstatte ordinær kontrol.

Kontrol af et lovgivningsområde ved opfølgende kontrol efter anmærkninger kan heller ikke erstatte kontrol af lovgivningsområdet ved ordinær kontrol.

I øvrigt henvises til de generelle retningslinier for gennemførelse af opfølgende kontrol, jf. kapitel 3.2 i Kontrolfrekvensvejledningen.

Kapitel 3

Kontrolplaner

En kontrolplan er en detaljeret plan for kontrollen for kalenderåret i hver enkelt kødvirksomhed.

Kontrolplaner skal anvendes til

Planlægning af den ordinære kontrol, herunder at den ordinære kontrol bliver fordelt jævnt over året.

Planlægning af de lovgivningsområder, der skal kontrolleres ved den enkelte kontrol.

Angivelse af hvilke lovgivningsområder, der skal kontrolleres ved daglig kontrol.

Angivelse af hvilke kontrolemner, der skal kontrolleres i eksportvirksomheder, herunder fx USA- og Kina-godkendte virksomheder.

Der er en række formkrav til kontrolplanernes indhold og opbygning, og der er derfor udarbejdet en skabelon for kontrolplanen, som skal anvendes af kontrolenhederne.

Kontrolplaner kan fx anvendes til

Planlægning af den daglige eller ugentlige kontrol.

Styring af at eventuelle opfølgende kontroller bliver planlagt hensigtsmæssigt i forhold til næste ordinære kontrol i virksomheden.

Planlægning af hvilke lovgivningsområder, der skal kontrolleres ved en opfølgende kontrol.

Kontrolplaner skal være nedskrevet

Der skal udarbejdes en nedskrevet kontrolplan for hver kødvirksomhed.

Kontrolplaner skal følge systematikken i dette bilag, da en fælles systematik/inddeling giver et ensartet sammenligningsgrundlag og en fælles referenceramme.

Kontrolplaner skal være dækkende

Kontrolplanerne skal omfatte alle lovgivningsområder, der skal kontrolleres på den enkelte virksomhed.

Kravet tager udgangspunkt i kontrolværdien om at ”komme hele vejen rundt”.

Kontrolplanerne indeholder en oversigt/idékatalog over de kontrolemner, der generelt er relevante under de enkelte lovgivningsområder.

Kontrolplanerne skal sikre, at både de generelle og de særlige krav til kontrolplanlægning på slagterier og i engros kødvirksomheder efterleves.

Kontrolplaner skal indeholde antal planlagte ordinære kontroller

For virksomheden skal angives antal planlagte ordinære kontroller, jf. ”Planl.

Ord.

kontrolfrekvens/år” i kontrolobjektregistret (KOR).

Kontrolplaner skal indeholde oversigt over virksomhedens brancher

For virksomheden skal angives hvilke brancher, virksomheden har fået tilknyttet ud fra virksomhedens aktiviteter.

Kontrolplaner skal indeholde behovsvurdering

Ud for de enkelte lovgivningsområder skal det angives, om kontrolbehovet er vurderet som normalt eller højere ud fra virksomhedens kontrolhistorik på lovgivningsområdet.

Kontrolplaner skal indeholde kontrolfrekvenser pr. lovgivningsområde

Kontrolplaner skal indeholde en angivelse af, hvor mange gange de enkelte lovgivningsområder skal kontrolleres ved den ordinære kontrol.

Planerne skal desuden indeholde en angivelse af de lovgivningsområder, hvor der skal udføres anden kontrol og frekvensen for denne anden kontrol (fx daglig eller ugentlig).

Kontrolplaner skal indeholde daglig og ugentlig kontrol af USA- og Kina-krav

For USA- og Kina-godkendte kødvirksomheder skal det fremgå, hvilke kontrolemner der indgår i den daglige eller ugentlige kontrol.

Relevante kontrolemner skal markeres med et X eller lignende markering.

Kontrolplaner skal indeholde oplysninger om kontrolemner

For hvert lovgivningsområde vises de kontrolemner, der skønnes relevante for virksomheden ud fra dens tildelte hoved- og bibrancher.

Visning af kontrolemnerne skal understøtte, at kontrollen bliver dækkende inden for hvert lovgivningsområde.

Kontrolemnerne i kontrolplanerne vedrører udelukkende de aktiviteter, der er specifikt relateret til kødvirksomheder.

Hvis virksomheden har aktiviteter, der ikke er omfattet af dette bilag, fx vegetabilske produkter eller lignende, vil yderligere kontrolemner være relevante.

Der er ikke krav om, at det dokumenteres, at kontrolplanene løbende ajourføres hverken for planlagte eller gennemførte kontroller på kontrolemneniveau.

Gennemført kontrol dokumenteres på kontrolrapporten.

Kontrolplaner kan indeholde oplysninger om opfølgende kontrol

Kontrolplanerne kan anvendes til løbende planlægning af, hvornår opfølgende kontrol skal udføres, og hvilke lovgivningsområder, der skal kontrolleres ved eventuel opfølgende kontrol i kødvirksomheder, der får anmærkninger ved den ordinære kontrol.

Kontrolplaner skal vedligeholdes

I forbindelse med ændringer i virksomhedens aktiviteter skal det vurderes, om kontrolplanen for virksomheden skal ændres/opdateres.

Desuden skal det regelmæssigt sikres, at kontrolplanen følges.

Der er ingen formkrav for denne opfølgning eller dokumentation af opfølgning.

Excel-projektmappe

Der er udarbejdet en Excel-projektmappe, som indeholder materiale, der er relevant for kontrolplanlægningen.

Projektmappen er opdelt i faneblade (regneark), som bl.a. indeholder

–”Vejledning” – med beskrivelse af hvordan Excel-projektmappen anvendes.

–”Kontrolplannr.

og brancher” som indeholder en oversigt over de forskellige brancher af kødvirksomheder, som er omfattet af kravet om kontrolplaner samt relevante lovgivningsområder og kontrolemner for brancherne.

–”Regelafgrænsning” som indeholder en afgrænsning af hvilke regler, der hører under hvert enkelt kontrolemne og links til de relevante regler.

–”Ny virksomhed”, hvor virksomheden identificeres, og der vælges relevante brancher for at sikre, at relevante kontrolemner vises i kontrolplanen.

–”Kontrolplan” hvor der efter de trufne valg på fanen ”Ny virksomhed” fremkommer en kontrolplan.

På fanebladet ”Ny virksomhed” kan det vælges at få vist 53 faneblade til daglig kontrolplanlægning (et faneblad pr uge).

Disse ark er frivillige at få vist og anvende.

Skabelon for kontrolplan

Skabelonen til virksomhedens kontrolplan sikrer, at formkravene til kontrolplanen bliver overholdt.

Den er opbygget med en vertikal inddeling i lovgivningsområder, som svarer til kontrolrapportens inddeling.

Under hvert lovgivningsområde er vist de kontrolemner, der generelt skønnes relevante for den pågældende virksomhed.

Der er desuden en horisontal inddeling med kolonner til registrering af vurdering af kontrolbehovet og kontrolfrekvensen pr. lovgivningsområde, planlagte ordinære kontroller, daglig/ugentlig/månedlig kontrol og mulighed for at indsætte opfølgende kontroller.

Der er desuden mulighed for at vælge månedlig, ugentlig eller daglig planlægning af kontrollen.

Disse muligheder er yderligere beskrevet i vejledningen i Excel-projektmappen og er frivillige at benytte.

Reaktionspligt trods kontrolplan

Kontrolplanerne er et redskab til planlægning af kontrollen i kødvirksomheder.

Det er dog vigtigt at understrege, at den tilsynsførende har pligt til at reagere på konstaterede overtrædelser, som er væsentlige for fødevaresikkerheden, uanset hvad formålet med tilstedeværelsen på en fødevarevirksomhed er og uanset hvilke emner, der i øvrigt måtte være fastlagt i kontrolplanen for virksomheden for den enkelte kontrol.

Reaktionspligten gælder også ved tilstedeværelse i forbindelse med kontrol med slagtedyr før og efter slagtning, ved certifikatudstedelse og lignende.

Vedligeholdelse af kontrolplaner

Ajourføring af skabeloner til kontrolplaner, herunder oversigten over regler knyttet til de enkelte kontrolområder, foretages af Mørkhøj én gang årligt.

Kontrolenhederne har selv ansvaret for løbende at holde sig opdateret med ny lovgivning.

Bilag 6

Kodeks for gebyrbelagt kontrol 2011

Principper ved udførelse af gebyrbelagt kontrol, hvor der faktureres efter gebyrbelagt tilstedetid

–Gebyrbelagt kontrol skal dækkes af gebyret.

–Hold øje med tiden - både når man er til stede i virksomheden, og når man er hjemme på kontoret.

–Start stopuret, når du træder ind i virksomheden – og stop det først, når du ude af virksomheden igen.

–Ved fakturering skal virksomheden hverken betale for lidt eller for meget.

Man bør ikke ”sjusse” sig frem til den anvendte tid.

–Tilstedetiden kan omfatte gebyrbelagt tid og ikke-gebyrbelagt tid.

Det er kun den tid, der er anvendt til gebyrfinansieret kontrol, der skal faktureres.

–Tilstedetiden hos kontrolobjektet omfatter fx

–Gennemførelse af den planlagte kontrol herunder audit, tilsyn m.v.

–Udarbejdelse og udskrivning af kontrolrapport m.v.

–Gennemgang af kontrolrapporten med virksomheden m.v.

–Udfyldelse af prøveudtagningsrapport.

–Den tid det tager at gennemgå kontrollen med virksomheden og at besvare virksomhedens eventuelle spørgsmål.

–Virksomheden skal faktureres for hele den gebyrbelagte tilstedetid ved kontrollen.

–Virksomheden skal betale de fulde omkostninger forbundet med kontrollen uanset virksomhedens størrelse, kontrolfrekvens, vilje til at efterleve reglerne, eller om der bruges særlig lang tid til kontrol i virksomheden.

Hvad omfatter gebyret ved gebyrbelagt kontrol

–Gebyret ved gebyrbelagt kontrol skal dække det beløb, det koster at udføre kontrollen, dvs. tilstedetid, tid til forberedelse og efterbehandling, overhead og udgifter til kørsel.

På fødevareområdet er herudover indregnet udgifter til analyser af kollektivt finansierede prøver.

Derfor er styrelsens kvartersatser forholdsvis høje.

Det bemærkes, at grundgebyret ikke er udtryk for en egentlig statsomkostning eller en gennemsnitlig omkostning til kørsel.

Sammensætningen af taksering med et grundgebyr og kvartersats er alene udtryk for en valgt takseringsform.

Som tilsynsførende skal man være opmærksom på

–Den gebyrbelagte del af tilstedetiden er fakturerbar.

–Det er kun tilstedetiden, der generer indtægter, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at bl.a. tidsforbrug til forberedelse og efterbehandling på kontoret skal dækkes af denne indtægt.

Et øget tidsforbrug til forberedelse- og efterbehandling skal derfor medføre en øget tilstedetid, for at der kan opretholdes balance på gebyrordningen.

Det betyder, at der er en begrænset tid til rådighed hjemme på kontoret pr. mængde tilstedetid.

–Økonomien skal indgå i planlægning og skemalægning.

–Tid skal registreres efter gældende vejledninger om registrering i ScanJour og TimeSag.

Virksomheden skal betale for hele den gebyrbelagte tilstedetid ved kontrollen

–Der skal altid faktureres et grundgebyr i forbindelse med kontrollen, hvor der faktureres efter tilstedetidssats.

Der skal dog kun faktureres ét grundgebyr for én kontrol, selvom kontrollen strækker sig over flere dage eller udføres af flere tilsynsførende.

–Når der afregnes efter tilstedetidssats pr. påbegyndt kvarter, skal virksomheden altid faktureres i henhold til reglerne herfor.

Er der fx anvendt 19 minutters tilstedetid, skal virksomheden faktureres for 2 kvarter.

–Er virksomheden længe om at finde papirer mv. frem, således at tilstedetiden bliver forholdsvis lang, skal virksomheden betale for dette tidsforbrug.

Der må ikke gives ”mængderabat”.

–Når flere tilsynsførende er på kontrolbesøg sammen, skal der faktureres for alle de tilsynsførendes gebyrbelagte tilstedetid, med mindre der er tale om sidemandsoplæring o.l.

–Når der foretages kontrol over flere dage opsummeres tilstedetiden for de enkelte dage.