Cirkulære om udøvelse af kødkontrol

Cirkulære om udøvelse af kødkontrol

§ 1.

Dette cirkulære fastsætter reglerne for den praktiske udførelse af kødkontrol, dvs. inspektion af slagtedyr (svin, kvæg, får, geder, heste, fjerkræ, strudse, kaniner og opdrættet vildt) før og efter slagtning, inspektion af vildtlevende vildt på vildthåndteringsvirksomheder samt kompetencekrav for kontrolpersonalet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum (kontrolforordningen for animalske fødevarer).

§ 2.

Ved relevant kontrolmyndighed på stedet forstås i dette cirkulære Fødevarestyrelsen ved Sekretariatet for kødkontrol.

1)

I cirkulæret er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelse af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum, som berigtiget den 25. juni 2004, EU-Tidende 2004, L , side 83, og som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 739/2011 af 27. juli 2011, EU-Tidende 2011, L 196, side 3.

Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af disse bestemmelser i cirkulæret er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

§ 3.

Embedsdyrlægen har det overordnede ansvar for udøvelse af kødkontrollen, jf. artikel 5 i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Embedsdyrlægen kan ved kontrollens udøvelse bistås af tilsynsfunktionærer, der arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar i overensstemmelse med bilag I, afs.

III, kap.

I, i kontrolforordningen for animalske fødevarer og efter retningslinjerne beskrevet i bilag 9 til dette cirkulære.

Stk. 3.

Embedsdyrlægen kan i forbindelse med inspektionen efter slagtning på fjerkræslagterier bistås af personer, der er ansat af slagteriet, når betingelserne i stk. 4 og 5 er opfyldt.

Stk. 4.

De i stk. 3 nævnte fjerkræslagterier skal være godkendte til at anvende egne ansatte i forbindelse med den offentlige kontrol af fjerkræ efter slagtning, jf. bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier.

Stk. 5.

Personer, som nævnt i stk. 3, skal være uddannet i de specifikke opgaver, som de skal udføre, jf. bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier.

Stk. 6.

Personer, der bistår embedsdyrlægen, jf. stk. 3, arbejder under dennes tilsyn og ansvar i overensstemmelse med bilag I, afs.

III, kap.

III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer, bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier og efter retningslinjerne beskrevet i bilag 9 til dette cirkulære.

Stk. 7.

Trikinkontrol kan udøves af personer, der er godkendt af embedsdyrlægen hertil (trikinsøgere), som arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar, og som har gennemgået et kursus, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, og bestået den afsluttende prøve, jf. bilag I, afs.

III, kap.

III, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Laboratorieundersøgelse af trikinprøver kan desuden foretages af godkendte trikinsøgere på akkrediterede laboratorier.

Område og definitioner

Kompetencer og ansvarsfordeling for ansatte i kødkontrollen

Indlevering af vildt til vildthåndteringsvirksomheder

Sundhedsmærkning og sundhedsmærket materiale

Krav til laboratorier

Kontrol af informationer om fødevarekæden

Kontrol af slagtedyrs renhed

Inspektion før slagtningen (levende syn)

Inspektion efter slagtningen

Særlige undersøgelser

Udvidede undersøgelser

Efterkontrol

Lys til inspektion før og efter slagtning

Laboratoriemæssig undersøgelse

Almindelige bedømmelsesregler

Ikrafttræden m.m.

§ 4.

Embedsdyrlæger, der er udpegede inden 1. januar 2006, skal have passende viden om de emner, der er nævnt i bilag I, afs.

III, kap.

IV, del A, punkt 2 og 7, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Den relevante kontrolmyndighed på stedet sørger for, at embedsdyrlægerne, jf. stk. 1, gennemgår relevant efteruddannelse.

§ 5.

Inden embedsdyrlæger må arbejde selvstændigt, skal de have gennemført mindst 200 timers praktik, jf. bilag I, afs.

III, kap.

IV, del A, punkt 4, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 6.

Tilsynsfunktionærer, som er udpegede inden den 1. januar 2006, skal have tilstrækkelig viden om de emner, der er nævnt i bilag I, afs.

III, kap.

IV, del B, punkt 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Den relevante kontrolmyndighed på stedet sørger for, at tilsynsfunktionærerne, jf. stk. 1, gennemgår relevant efteruddannelse.

§ 7.

Den relevante kontrolmyndighed på stedet kan kræve, at embedsdyrlæger og tilsynsfunktionærer gennemgår fornyet kursus i praktisk kødkontrol, og at trikinsøgere gennemgår fornyet kursus i undersøgelse for trikiner.

§ 8.

Embedsdyrlægen på vildthåndteringsvirksomheder skal kontrollere, at nedlagt storvildt, der indleveres til virksomheden, er ledsaget af

1)

en erklæring udstedt og underskrevet af en uddannet person, der har gennemført en af Fødevarestyrelsen godkendt uddannelse i overensstemmelse med bilag III, afs.

IV, kap. 1, punkt 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (hygiejneforordningen for animalske fødevarer), og som viser, at der ikke er konstateret unormale forhold ved vildtet forud for nedlæggelsen eller ved den uddannede persons undersøgelse af vildtet efter nedlæggelsen, eller

2)

alle organer undtagen mave og tarme.

§ 9.

Sundhedsmærkning af fersk kød skal foretages af embedsdyrlægen eller på dennes ansvar, jf. artikel 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Embedsdyrlægen skal føre tilsyn med sundhedsmærkningen og de mærker, der anvendes i overensstemmelse med bilag I, afs.

I, kap.

III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 3.

Skemaet i bilag 8 kan anvendes til rekvisition af sundhedsmærket materiale.

Stk. 4.

Embedsdyrlægen skal føre en til enhver tid ajourført fortegnelse over beholdningen af stempler, klicheer, matricer og masters, der anvendes på den enkelte virksomhed.

Stk. 5.

Stempler, klicheer, matricer og masters, der anvendes til sundhedsmærkning, skal opbevares under embedsdyrlægens tilsyn og må kun udleveres i den tid, det er nødvendigt af hensyn til sundhedsmærkningen.

Stk. 6.

Embedsdyrlægen kan på baggrund af en konkret vurdering tillade, at fastmonterede stempler/matricer, som anvendes til sundhedsmærkning af slagtekroppe og slagteaffald, ikke afmonteres.

Stk. 7.

Bortkommer et stempel, en kliché, en matrice, en master eller andet sundhedsmærket materiale, skal embedsdyrlægen straks foretage den nødvendige opfølgning.

§ 10.

Laboratoriemæssige undersøgelser i tilslutning til den kødkontrolmæssige undersøgelse, herunder trikinkontrol, skal foregå på et laboratorium, der er akkrediteret, jf. artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (kontrolforordningen).

Stk. 2.

Den relevante kontrolmyndighed på stedet kan bemyndige embedsdyrlæger, som råder over de fornødne laboratoriefaciliteter og uddannet laboratoriepersonale, til at foretage laboratoriemæssige undersøgelser af slagtedyr.

Ved positive fund af antibiotika eller kemoterapeutika skal materiale indsendes til verifikation på Fødevarestyrelsens Laboratorium, Øst.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan de kødkontrolmæssige laboratorieundersøgelser for trikinose indtil 31. december 2013, foregå på et laboratorium, der er godkendt af den relevante kontrolmyndighed på stedet, såfremt laboratoriet dokumenterer,

1)

at det har iværksat og er i gang med de i stk. 1 nævnte akkrediteringsprocedurer, og

2)

at der er etableret kvalitetskontrolordninger for de analyser, som laboratoriet gennemfører.

§ 11.

Embedsdyrlægen skal føre kontrol med, at dyr ikke slagtes, medmindre slagteriet er i besiddelse af og har kontrolleret informationer om fødevarekæden, jf. bilag I, afs.

II, kap.

II, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte kontrol omfatter både audit og stikprøvevis kontrol med, at fødevarekædeoplysningerne konsekvent og effektivt udveksles mellem producenten og slagteriets leder, og at dyr ikke slagtes, før slagteriet har kontrolleret de relevante oplysninger.

Stk. 3.

Embedsdyrlægen skal tage hensyn til resultatet af kontrollen med fødevarekædeoplysninger, som nævnt i stk. 1, i forbindelse med inspektion før og efter slagtning, jf. bilag I, afs.

I, kap.

II, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 4.

Embedsdyrlægen kan tillade, at dyr slagtes, selv om informationerne om fødevarekæden ikke foreligger, forudsat at informationerne tilvejebringes inden slagtekroppen(e) godkendes til konsum, jf. bilag I, afs.

II, kap.

II, punkt 2, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 12.

Embedsdyrlægen skal kontrollere, at de af virksomhederne fastsatte procedurer sikrer, at dyrenes huder, skind eller pels er i en sådan tilstand, at de ikke udgør en uacceptabel risiko for forurening af kødet under slagtning, jf. bilag I, afs.

II, kap.

III, punkt 3, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 13.

Dyrene skal underkastes levende syn i overensstemmelse med bilag I, afs.

I, kap.

II, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Levende syn af svin kan foretages på bedriften i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

IV, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 3.

Levende syn af fjerkræ og kaniner kan foretages på bedriften i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

V, del A, og kap.

VI, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 4.

Levende syn af opdrættet vildt kan foretages på bedriften i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

VII, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 5.

Dyrene skal i tilslutning til det levende syn kendemærkes, f.eks. ved brug af nummereret materiale.

Hvis der på slagteriet er etableret et system til kontrol med, at det levende syn har fundet sted, enten ved mærkning af de enkelte dyr eller af foldene, kan kendemærkningen undlades.

Kendemærkningen kan endvidere undlades, hvis der er etableret permanent veterinærkontrol ved modtagelsen.

Stk. 6.

Syge dyr eller mistænkte dyr skal anbringes i særlige folde beregnet hertil.

For små slagterier træffes særlig aftale med den relevante kontrolmyndighed på stedet om, hvordan der forholdes i de enkelte tilfælde, jf. bilag III, afs.

I, kap.

II, punkt 1.b, i hygiejneforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 7.

Resultaterne af det levende syn skal registreres, herunder modtagne transporter, suspekte og afviste dyr, samt sanktioner vedrørende indtransporten.

Registreringerne skal sikre sammenhængende oplysninger om oprindelse, indtransport/transportør og fund/sanktioner.

§ 14.

Embedsdyrlægen skal føre kontrol med, at dyrevelfærdsbestemmelser i forbindelse med transport og slagtning er overholdt, jf. bilag I, afs.

I, kap.

II, del C, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Formodede overtrædelser af bestemmelser i dyreværnsloven og af bestemmelser, der er udstedt i medfør af denne lov, skal anmeldes til politiet med kopi til den relevante kontrolmyndighed på stedet.

§ 15.

Slagtekroppe og ledsagende spiselige slagtebiprodukter skal inspiceres umiddelbart efter slagtningen i overensstemmelse med bilag I, afs.

I, kap.

II, del D, i kontrolforordningen for animalske fødevarer og §§ 16-22.

§ 16.

For kvæg under seks uger skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

I, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 17.

For kvæg over seks uger skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

I, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 18.

For får og geder skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

II, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 19.

For hovdyr holdt som husdyr skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 20.

For svin skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

IV, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Slagtesvin, der er opdrættet under kontrollerede opstaldningsforhold i integrerede produktionssystemer og holdt indendørs siden fravænningen, med undtagelse af eventuel adgang til udendørs faciliteter umiddelbart inden afhentning med henblik på levering til slagtning, skal kun underkastes besigtigelse for så vidt angår den rutinemæssige kontrol af de mandibulære lymfeknuder, hjertesækken og hjertet.

Stk. 3.

Inspektion af slagtesvin, som beskrevet i stk. 2, forudsætter, at embedsdyrlægen har verificeret, at virksomhederne har modtaget og kontrolleret oplysninger om fødevarekæden, jf. bilag II, afs.

III, i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, samt de i stk. 2 nævnte oplysninger om opdrætsforhold.

§ 21.

For fjerkræ og kaniner skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

V, del B, og kap.

VI, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 22.

For opdrættet vildt skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

VII, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

For vildtlevende vildt skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

VIII, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 23.

Ved indsnit i lymfeknuder, hvor dette er krævet eller skønnes nødvendigt i medfør af §§ 16-20 og § 22, foretages systematiske indsnit, og mindst 3 indsnit, samt knuderne besigtiges.

§ 24.

Såfremt embedsdyrlægen anser det for nødvendigt, kan den endelige inspektion og bedømmelse udsættes til den følgende dag.

Stk. 2.

Ved tilbageholdelse i forbindelse med laboratoriemæssig undersøgelse skal kroppen, inden eventuel godkendelse finder sted, på ny underkastes en inspektion.

§ 25.

Resultatet af inspektion efter slagtning skal registreres.

§ 26.

Antallet af slagtedyr, som en embedsdyrlæge må inspicere i løbet af et døgn, må normalt ikke overstige 100 stykker voksent kvæg eller 200 stykker ungkvæg eller 300 spædekalve eller 400 får og lam.

De anførte normer gælder også for tilsynsfunktionærer.

Stk. 2.

Den relevante kontrolmyndighed på stedet fastsætter for hvert enkelt svineslagteri bemandingen af båndkontrollen efter de retningslinjer, som fremgår af bilag 10, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Antallet af svin, som en embedsdyrlæge må inspicere i løbet af et døgn, må normalt ikke overstige 450, medmindre inspektionen foretages som beskrevet i § 20, stk. 2.

Den anførte norm gælder også for tilsynsfunktionærer.

Stk. 4.

Uanset stk. 3, kan den relevante kontrolmyndighed på stedet tillade inspektion af et større antal svin i løbet af et døgn, når kvaliteten af kontrollen er tilstrækkelig og effektiv.

§ 27.

Ud over de i §§ 16-22 nævnte undersøgelser skal der systematisk foretages undersøgelse i overensstemmelse med kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

IV, kap.

IX, særligt for

1)

Cysticercose

Forårsaget af Cysticercus cellulosae hos svin.

Undersøgelse af de frilagte muskel-flader, især lårmuskulaturen, mellemgulvspillerne, intercostalmuskulaturen, hjertet, tungen og strubehovedet samt eventuelt bugvæggen og psoasmuskulaturen befriet for fedtvæv.

2)

Snive hos hovdyr

Omhyggelig besigtigelse af slimhinderne i luftrøret, svælget og næsehulen samt dens bihuler efter spaltning af hovedet i midtlinjen og udtagelse af næseskillevæggen, hvis det er relevant, som f.eks. ved purulent næseflåd.

3)

Trikinose

Undersøgelse af svin og heste samt andre arter, der er modtagelige for trikinose.

4)

Tuberkulose

Ved fund af kaseøs lymfadenitis (forostning i lymfeknude) eller tuberkuløs organ-forandring skal alle organer nøje undersøges med henblik på spredning.

Ligeledes undersøges skeletsystemet og de bløde hjernehinder.

Stk. 2.

Ved mistanke om tuberkulose hos svin skal der kun foretages udvidet undersøgelse, når der er påvist tuberkuløse processer andre steder end i de mandibulære lymfeknuder eller tarmkanalens lymfeknuder.

Stk. 3.

Ved mistanke om tuberkulose hos svin incideres, jf. § 23, følgende lymfeknuder: lnn. cer-vicales superficiales dors. et vent., lnn. retropharyngei lat. et med., lnn. parotidei et mandibulares, lnn. cervicales profundi caudales, lnn. lumbales, lnn. subiliaci, lnn. isciadici, lnn. inguinales supf. et prof. og lnn. poplitaei.

Stk. 4.

Ved mistanke om tuberkulose hos kreaturer incideres, jf. § 23, følgende lymfeknuder: lnn. cervicales supf., lnn. axillares proprii, lnn. subiliaci, lnn. inguinales supf. et prof., lnn. ischiadici og lnn. poplitaei.

Stk. 5.

Uanset stk. 1, nr. 3, kan det, i overensstemmelse med bekendtgørelse om trikinundersøgelse af kød, undlades at undersøge for trikinose i kød fra slagtesvin, som nævnt i § 20, stk. 2, medmindre svinene er leveret til et slagteri, der eksporterer svin til tredjelande, jf. § 5 i bekendtgørelse om eksport af fødevarer til tredjelande.

§ 28.

Ved fund af oksetinter skal tyggemuskulaturen, mellemgulvet og hjertet opblades i tynde skiver.

Alle kroppens muskelflader skal nøje undersøges med henblik på tinteforekomst.

Hvis der ved undersøgelsen er påvist 10 levende eller døde tinter, skal også tungen og muskulaturen under denne undersøges tilsvarende.

§ 29.

Ved fund, som kan være et led i en generaliseret spredning (pyæmi), skal alle organer nøje undersøges, herunder grundig palpering af lungevævet for at fastlægge, om der kan erkendes forekomst af disseminerede emboliske processer.

Stk. 2.

Herefter skal hele columnas forløb fra nakkeled til haleled, bækkenknogler, ribben (især costochondrale overgang) samt vækstlinier i øvrige knogler undersøges.

Alle områder undersøges for forekomst af kronisk embolisk osteomyelitis (knoglenydannelser, bylddannelser (apostemer), scleroseringer og bindevævsnydannelser).

Der skal ske løsning af mørbrad/ileopsoasmuskulatur samt evt. bov og inderlår.

Stk. 3.

Hos kreaturer lægges endvidere snit i lårmuskulaturen.

§ 30.

Der skal foretages efterkontrol af alle slagtekroppe, hvor der ved den rutinemæssige undersøgelse er konstateret unormale forhold, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Embedsdyrlægen kan tillade, at udrensning af mindre betydende sygdomsfund (afhelet brysthindebetændelse, kontusioner, ætsninger i huden, levere for ormeknuder o.l.) kan foretages af slagteriet på slagtelinien eller på anden særlig plads.

Det forudsætter, at virksomheden har procedurer, der af embedsdyrlægen er vurderet og fundet tilstrækkelige.

Embedsdyrlægen skal føre stikprøvekontrol med udrensningen.

§ 31.

Inspektion før og efter slagtning skal foretages ved tilstrækkeligt dagslys eller i kunstig belysning, der bør svare til seneste udgave af Dansk Standard DS 700.

Stk. 2.

Belysningen, jf. stk.1, bør tydeligt afsløre eventuelle forskelle, især i indbyrdes tætliggende nuancer i overfladefarver, og vise eller fremhæve detaljer ved at lade baggrunden blive ensartet lys ved hjælp af spejling af et storfladearmatur, mens detaljerne ses mørkere.

Belysningsformen kan være storfladearmatur med ensartet luminans, om muligt placeret så hele baggrunden i objektet spejler armaturet ensartet.

Stk. 3.

Belysningsstyrken på synsobjektet bør være mindst 500 lux.

§ 32.

I tilfælde, hvor der ved undersøgelsen før eller efter slagtning er konstateret tegn på en akut infektiøs lidelse, som ellers ville betinge total kassation, men hvor embedsdyrlægen skønner, at der kan være tale om en lokal lidelse, således at den inficerede del af slagtekroppen kan udrenses og den resterende del kan godkendes til menneskeføde, skal der foretages en laboratoriemæssig undersøgelse af slagtekroppen, før der tages endelig stilling til bedømmelsen af slagtekroppen, jf. bilag I, afs.

I, kap.

II, del D, punkt 2, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse af resultatet skal foretages i henhold til bilag 6.

Analyse skal foretages i henhold til Fødevarestyrelsens Kemiske og Mikrobiologiske Metode-samling.

Stk. 3.

Såfremt embedsdyrlægen finder behov for andre laboratoriemæssige undersøgelser, kontaktes Fødevarestyrelsen.

Stk. 4.

I alle tilfælde, hvor embedsdyrlægen afgør, at der skal foretages en laboratoriemæssig undersøgelse af slagtekroppen, skal der også foretages undersøgelse for restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika.

§ 33.

Ved mistanke om, at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved konsum af kød eller andre produkter fra dyret, skal den sædvanlige undersøgelse suppleres med en laboratoriemæssig undersøgelse til afgørelse af, om dyret er egnet til menneskeføde.

Stk. 2.

Er der mistanke om restkoncentrationer af antibiotika eller kemoterapeutika, skal prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse foretages i henhold til bilag 7.

Analyse skal foretages i henhold til Fødevarestyrelsens Kemiske og Mikrobiologiske Metodesamling.

Stk. 3.

I andre tilfælde end de i stk. 2 nævnte kontaktes Fødevarestyrelsen.

Stk. 4.

Kan en supplerende laboratoriemæssig undersøgelse ikke finde sted, må det pågældende dyr ikke godkendes til menneskeføde.

§ 34.

Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos kvæg skal materiale straks indsendes til typebestemmelse på Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet.

Ved udbredt tuberkulose skal det inden indsendelse aftales med Veterinærinstituttet hvilket materiale, der ønskes indsendt.

Stk. 2.

Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos svin, som er påvist uden for hovedet og fordøjelseskanalen (herunder leveren) med tilhørende lymfeknuder, eller som må antages at skyldes tuberkelbakterier af den bovine type, skal materiale indsendes til typebestemmelse på Veterinærinstituttet.

Stk. 3.

Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos andre dyr skal materiale indsendes til typebestemmelse på Veterinærinstituttet.

§ 35.

Ubetinget godkendelse (UG) kan anvendes over for kød, som er ubetinget egnet til menneskeføde uanset tilberedningsmåden.

Stk. 2.

Total kassation (TK), det vil sige kassation af hele slagtekroppen med samtlige tilhørende organer, skal anvendes over for dyr, der er uegnede til menneskeføde på grund af universelle tilstande, som f.eks. feber eller lokale forandringer, lidelser eller forureninger, som ikke lader sig udrense, eller som har indvirket på den almene sundhedstilstand hos dyret.

Stk. 3.

Lokal kassation (LK), det vil sige kassation af dele af kødet, enkelte organer eller dele af organer i forbindelse med udrensning af regionale lymfeknuder, skal anvendes ved lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på den almene sundhedstilstand hos dyret.

Stk. 4.

Godkendelse til udbening (GU) anvendes ved lidelser, hvor skeletmuskulaturen og organer kan godkendes til menneskeføde, mens knogler og led kasseres, jf. § 38.

Stk. 5.

Godkendelse til forarbejdning (GF), det vil sige anvendelse til fremstilling af kødprodukter, anvendes ved begrænset udbredelse af muskelforandringer i form af PSE og DFD.

Stk. 6.

Betinget godkendelse (BG), det vil sige godkendelse til menneskeføde på betingelse af, at kødet føres direkte til kontrolleret behandling på et autoriseret frysehus, kan anvendes for kød af kvæg med indtil 10 levende eller døde tinter.

Embedsdyrlægen kan dog tillade frysning på slagteriet af kød fra slagteriets egne slagtninger, når slagteriet råder over de fornødne faciliteter.

§ 36.

Bedømmelsen af de enkelte lidelser for svin foretages i overensstemmelse med bilag 2.

Stk. 2.

Bedømmelse af de enkelte lidelser for kreaturer foretages i overensstemmelse med bilag 3.

Stk. 3.

Bedømmelse af de enkelte lidelser for fjerkræ foretages i overensstemmelse med bilag 4.

Stk. 4.

Bedømmelsen af de enkelte lidelser for andre dyrearter, end de i stk. 1-3 nævnte, foretages i overensstemmelse med bilag 5.

§ 37.

Ved godkendelse til udbening (GU) fjernes alle synlige patologiske forandringer i efterkontrollen.

Det sikres, at slagtekroppen på begge halvdele er forsynet med entydig mærkning.

Såfremt de tilhørende organer ønskes bevaret for mulig godkendelse, skal disse ligeledes forsynes med entydig mærkning.

Opmærkningen skal registreres af embedsdyrlægen.

Stk. 2.

Embedsdyrlægen skal vurdere de procedurer, virksomheden opstiller for at styre slagtekroppe og organer fra dyr, som er godkendt til udbening.

Det samme gælder virksomhedens procedurer for udbening af GU-slagtekroppe og tilkaldelse af embedsdyrlæge, såfremt der ved udbening findes unormale forhold.

Såfremt embedsdyrlægen finder procedurerne tilstrækkelige, kan virksomheden håndtere GU-dyr.

I modsat fald bedømmes dyrene til TK.

Embedsdyrlægen skal instruere det personale, der foretager udbening af GU-dyr.

Stk. 3.

Såfremt der ved slagteriets egenkontrol ikke findes yderligere forandringer, kan slagtekrop og eventuelle organer anvendes uden videre.

Der skal af slagteriet foretages registrering af disse slagtekroppe og organer.

Stk. 4.

I tilfælde, hvor der findes unormale forhold, skal embedsdyrlægen foretage ny bedømmelse af slagtekroppen og eventuelle organer i henhold til de generelle bedømmelsesregler.

Embedsdyrlægen skal foretage registrering af disse slagtekroppe og organer.

Stk. 5.

Embedsdyrlægen skal ved kontrol af egne og slagteriets registreringer kontrollere, at alle slagtekroppe med tilhørende organer, som er godkendt til udbening, underkastes korrekt behandling.

§ 38.

Ved totalkassation eller lokal kassation behandles de kasserede dele i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen).

§ 39.

Dette cirkulære træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 2.

Samtidig ophæves cirkulære nr. 9692 af 28. august 2009 om udøvelse af kødkontrol.

Bilag 1

Vejledning til bedømmelsesreglerne

1. Vedr. anvendelsen af bedømmelsesreglerne i bilag 2-5

De patologiske forandringer/sygdomme for svin er anført i bilag 2, for kvæg i bilag 3 og for øvrige dyrearter, bortset fra fjerkræ, i bilag 5. Inddelingen er som følger

1. Generelle fund

1.1 – 1.8

2. Topografisk inddeling

2.1 – 2.16

3. Ætiologisk inddeling

3.1 – 3.7 – 3.8

4. Diverse

4

5. Kommercielle koder

5

De patologiske forandringer/sygdomme for fjerkræ er anført i bilag 4.

Den angivne bedømmelse af krop og organer kan i nogle tilfælde kun være vejledende, og den endelige bedømmelse skal foretages som en afvejning af de ved kontrollen i øvrigt fundne patologiske forandringer. Det betragtes f.eks. som en skærpende omstændighed, såfremt en lidelse er kompliceret med generelle fund, herunder forstyrret almenbefindende ved det levende syn.

Forkortelser

UG = Ubetinget godkendelse

TK = Total kassation

LK = Lokal kassation, herunder af regionale lymfeknuder

GU = Godkendelse til udbening

GF = Godkendelse til forarbejdning

BG = Betinget godkendelse

Ordforklaringer

Pyæmi: opståen af purulente processer som følge af generaliseret hæmatogen spredning af pyogene bakterier.

Komplikationer: Ved lidelser, der er af lokal natur, kan der i visse tilfælde være udviklet komplikationer.

Komplikationer skal altid ses i relation til primærlidelsen.

Komplikationer kan være kliniske tegn observeret ved inspektion før slagtning, så som feber, forstyrret almenbefindende eller nedsatte almene funktioner. Komplikationer konstateret ved inspektion efter slagtning kan være fund af forandringer i parenkymatøse organer (herunder forandringer i form, farve og konsistens), unormal lugt (f.eks. urinøs, fækal eller putrid lugt), afmagring (serøs fedtatrofi (kakeksi)) eller tegn på cirkulationsforstyrrelser (herunder udbredte ødemer).

2. Vedr. pyæmi

Ved pyæmi forstås opståen af purulente processer som følge af generaliseret hæmatogen spredning af pyogene bakterier. Ved pyæmi er der således tale om en tilstand, hvor der skal være sket generaliseret hæmatogen spredning. Det er derfor vigtigt at der foretages en pyæmiundersøgelse, jf. cirkulærets § 29 for at afgøre, om der er tale om en pyæmisk tilstand.

Ved purulente processer uden et erkendeligt primær fokus i andre lokalisationer (organer, knoglemarv m.m.) bør der være tegn på en hæmatogent spredt forekomst af processerne. Der bør yderligere ske en gennemskæring af processerne med henblik på at undersøge, om der er pus i processerne. Det bemærkes, at der i lungerne hos svin er risiko for forveksling af forekomst af fibroplasier.

Akut pyæmi er kendetegnet ved, at processerne ikke er makroskopisk afgrænselige til omgivelserne. (F.eks. ved akutte processer i lungerne med hæmoragi og netop erkendbart fast centrum).

Kronisk pyæmi er kendetegnet ved, at processerne er makroskopisk afgrænselige ved bindevævsdannelse til omgivelserne.

Det skal bemærkes, at kroniske processer beliggende i eller op til chondroidt væv eventuelt ikke er afgrænselige. For at kunne afgøre dette, er det en forudsætning, at der foretages en gennemsavning af det afficerede område. Disse processer vil ofte være makroskopisk afgrænsede ved bindevævsdannelse mod det osteoide væv, mens der ikke er mulighed for erkendbare afgrænsninger i det chondroide væv.

Specielt skal man være opmærksom på fænomenet lokal spredning. Ved lokal spredning er der tale om spredning til andre lokalisationer, uden at der har været tale om en generaliseret spredning i organismen. Dette kan specielt ses ved halelæsioner, hvor der hæmatogent, lymfogent eller lymfohæmatogent kan ske spredning til knoglerne og omkringliggende væv med tilhørende lymfeknuder helt frem til og med sakralleddet.

Spredning til leveren fra tarmkanalen via portåreblodet er ligeledes et eksempel på en lokal spredning.

Ved indsnit som led i pyæmiundersøgelse bør opmærksomheden være henledt på injektionsskader pga. risiko for restkoncentrationer.

3. Vedr. ophidsede, svækkede eller stærkt udmattede dyr

Formålet med kødkontrollen er beskrevet i kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. I, kap. III, del B, punkt 2, del C og del D, punkt 1. I del B, punkt 2, er beskrevet inspektion før slagtning, der bl.a. vedrører kontrol med dyreværnsmæssige forhold og kontrol med zoonoser og alvorlige smitsomme husdyrsygdomme og kontrol med forhold i øvrigt, der kan gøre kødet uegnet til menneskeføde. Del C beskriver kontrollen med dyreværnsmæssige forhold, herunder bl.a. beskyttelse af dyrene på slagtetidspunktet. I del D, punkt 1, er beskrevet inspektionen efter slagtning, som især skal fokusere på påvisning af zoonoser og smitsomme husdyrsygdomme.

Det fremgår af bilag I, afs. I, kap. III, punkt 2, i kontrolforordningen for animalske fødevarer, at dyr, der lider af en sygdom eller en tilstand, som kan overføres til mennesker eller dyr, som følge af håndtering og spisning af kød og generelt dyr, der viser kliniske tegn på systemiske sygdomme eller kraftig afmagring, ikke må slagtes til konsum. Dyrene skal altså aflives og henvises til destruktion. Såfremt der er tale om en anmeldepligtige sygdomme og infektioner hos dyr, skal den relevante kontrolmyndighed på stedets beredskabscenter kontaktes.

For dyr der mistænkes for at lide af en sygdom eller en tilstand, som kan have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed skal slagtningen udsættes, jf. bilag I, afs. I, kap. III, punkt 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer. Dyrene skal underkastes en grundig inspektion før slagtning, så der kan stilles en diagnose. Er der mistanke om en anmeldepligtig sygdom som beskrevet i infektionsloven, skal den relevante kontrolmyndighed på stedets beredskabscenter kontaktes.

Det fremgår implicit af ovenstående og bilag I, afs. I, kap. III, del D, at udmattede og ophidsede dyr skal hvile, inden slagtningen kan påbegyndes, med mindre embedsdyrlægen træffer en anden afgørelse. Det er denne bestemmelse, der henvises til i dette cirkulæres bilag 2 og 3, nr. 1.1.b og bilag 5, nr. 1.2.

Det fremgår af § 22 i bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr, at dyr, der har pådraget sig lidelser eller smerter under transporten eller på slagteriet, samt ikke fravænnede dyr, skal slagtes straks. Hvis dette ikke er muligt, skal de holdes for sig og slagtes hurtigst muligt og i hvert fald inden for to timer. Dyr, som ikke er i stand til at gå, må ikke trækkes hen til slagtestedet, men skal aflives der, hvor de ligger, eller, når det er muligt, og det ikke medfører nogen form for unødig lidelse, transporteres på en vogn eller lignende til slagtelokalet.

Bestemmelsen i kontrolforordningen for animalske fødevarer om, at embedsdyrlægen træffer afgørelse om beskyttelse af dyr ved slagtning og aflivning, går imidlertid forud for bestemmelsen i § 22 i bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr.

Ved levende syn af svækkede eller stærkt udmattede dyr skal embedsdyrlægen iagttage de nedenfor beskrevne punkter 1-3. Embedsdyrlægen skal overveje de ovenfor beskrevne punkter 4 og 5 i bilag I, afs. I, kap. III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer

1)

Dyr, som har feber eller andre kliniske tegn på akutte, generaliserede infektiøse sygdomme, skal aflives og henvises til destruktion, jf. dette cirkulæres bilag 2, 3 og 5, nr. 1.1(a). Hvis der er mistanke om eller diagnosticeret en anmeldepligtig sygdom, kontaktes den relevante kontrolmyndighed på stedets beredskabscenter.

2)

Tilskadekomne dyr, som ikke er stand til at gå, skal aflives der, hvor de ligger, eller, når det er muligt, og det ikke medfører nogen form for unødig lidelse, transporteres på en vogn eller lignende til slagtelokalet.

3)

Svækkede eller stærkt udmattede dyr, hvor der ikke ved det levende syn kan konstateres et af ovenstående forhold, skal isoleres og holdes under observation i op til 2 timer. Eventuel transport af dyret må ikke medføre nogen form for unødig lidelse.

a)

Kan der herefter ikke konstateres nogen bedring i tilstanden, skal dyret aflives af dyreværnsmæssige årsager, jf. dyreværnslovens § 20, og henvises til destruktion.

b)

Kan der konstateres en fremadskridende bedring, udsættes slagtning yderligere i op til 24 timer, hvorefter endelig beslutning træffes.

4. Vedr. skelnen mellem benigne og maligne tumorer

Egenskab

Benign

Malign

Differentiering

God

Ofte dårlig

Invasiv vækst

Ingen

Ofte i omkringliggende væv

Væksthastighed

Ofte lav

Ofte høj

Metastaser

Aldrig

Ofte

Effekt på vært

Ofte ingen

Ofte påvirket

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at lave en histologisk undersøgelse for at afgøre, om der er tale om en benign eller en malign tumor.

5. Bedømmelse af slagtekroppe, der tilbageholdes som følge af ketoselugt eller mistanke herom.

Slagtekroppe, hvor der ved kødkontrolbedømmelsen observeres ketoselugt, tilbageholdes i kølerum i minimum 24 timer, og der udføres efterfølgende kogeprøve, både på det ”mistænkte dyr” og en ”blindprøve” fra en godkendt slagtekrop.

Der udtages kødprøver (muskulatur og/eller fedt) fra slagtekroppene til kogeprøven, både fra det mistænkte dyr og en blindprøve. Det skal være samme slags prøvemateriale fra begge dyr. Prøvematerialet opvarmes for at tydeliggøre eventuelle forandringer i lugt.

Efter opvarmning lægges et længdesnit i kødet. Lugten fra snitfladen bedømmes og sammenlignes med ”blindprøven”. I tilfælde af afvigende lugt kasseres slagtekroppen.

Bilag 2

Bedømmelsesregler - svin

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter

UG

LK

TK

Bemærkninger

Sygdomskaldenavn

Sygdoms-kode nr.

1

Generelle fund

1.1

Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr

a

Forstyrret

X

Forstyrret

101

almenbefindende

almenbefindende

b

Ophidset/kuller/uvane/udmattet

Slagtningen bør udsættes, og

Ophidset/kuller/uvane/udmattet

fornyet undersøgelse foretages før slagtning. Inspektion før slagtning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven § 20. Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vurderes ud fra fundene ved inspektion efter slagtning.

1.2

Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde

a

Død ved ankomst

X

Død ved ankomst

111

b

Afvist fra slagtning, aflivet v.

X

Afvist fra slagtning, aflivet v.

113

levende syn, dødende

levende syn, dødende

c

Død i stald

X

Død i stald

114

d

Transporterklæring

Transporterklæring

e

Aflivet v. levende syn

X

Aflivet v. levende syn

f

Lammet på vogn

X

Lammet på vogn

g

Ikke identificerbar

X

Ikke identificerbar

1.3

Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi)

a

Cirkulationsforstyrrelser

(inkl. dårlig afblødt),

X

Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, fx pettechier. Ved komplikationer TK.

Cirkulationsforstyrrelser

(inkl. dårlig afblødt),

120

anæmisk udseende, vattersot, væskeansamlinger

anæmisk udseende, vattersot, væskeansamlinger

b

Afmagret

X

Indebærer serøs atrofi af fedtvæv, omkring coronarkar, led og i knoglemarven

Afmagret

131

c

Mager

Mager

132

d

Opkneben

Opkneben

1.4

Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi

a

Pyæmi, blodforgiftning

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske

Pyæmi, blodforgiftning

141

processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU

1.5

Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning

a

Abnorm lugt (ikke naturlig

X

Abnorm lugt (ikke naturlig

181

kønslugt)/smag/farve

/konsistens/væskedrivende

kønslugt)/smag/farve

/konsistens/væskedrivende

b

Forsinket exviceration

X

Der skal udvises særlig opmærksomhed på abnorm

Forsinket exviceration

lugt. Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke patologiske tilstande, kan der evt. foretages LK.

1.6

Nylig overstået fødsel eller kastning

a

Nylig fødsel/kastning

X

Nylig fødsel/kastning

451

b

Fostre (sidste 10 % af drægtighed), mistanke om

X

Fostre (sidste 10 % af drægtighed), mistanke om

1.7

Nødslagtede dyr, som i øvrigt sunde og raske, men som har været udsat for en ulykke

a

Nødslagtet

Der skal foretages yderligere undersøgelser, herunder

Nødslagtet

115

palpering og indsnit, samt laboratorieundersøgelser, jf. forordning (EF) nr. 854/2004, bilag I, afsnit I, kapitel II d samt bilag I, afsnit II, kapitel V punkt 2. Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene. Ved UG rundstemples krop og organer.

1.8

Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg, som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker

a

Forsøgsdyr (Konsum)

Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen

Forsøgsdyr (Konsum)

i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været i sådanne forsøg. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne for slagtningen og bedømmelsen.

2

Topografisk inddeling

2.1

Akut navleinfektion hos spæde dyr

a

Navleinfektion, akut

X

Navleinfektion, akut

b

Navleinfektion (stald)

X

Navleinfektion (stald)

2.2

Sygdomme i nervesystemet

a

Akut hjerne-, hjernehinde- og rygmarvsbetændelse

X

Akut hjernebetændelse, hjernehindebetændelse m.v.

b

Kronisk betændelse i hjerne

X

X

Kronisk hjernebetændelse,

eller rygmarv samt i de dertil hørende hinder

hjernehindebetændelse m.v.

c

Kronisk hjerneabsces

X

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske

Byld i hjernen

203

processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU

d

CNS-symptomer (stald)

CNS-symptomer (stald)

2.3

Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar

Pericarditis

a

Akut ekssudativ pericarditis

X

Hjertesækbetændelse, akut

221

b

Kronisk ekssudativ pericartitis

X

X

Ved komplikationer TK.

Hjertesækbetændelse, kronisk

222

c

Kronisk fibrøs pericarditis

X

X

Hjertesækbetændelse, kronisk, fibrøs

Endocarditis

d

Endocarditis, søer og orner, akut

X

Hjerteklapbetændelse, søer og orner, akut

230

e

Endocarditis, slagtesvin

X

X

Ved komplikationer TK.

Hjerteklapbetændelse, slagtesvin

f

Afhelet endocarditis

X

X

Ved komplikationer TK.

Hjerteklapbetændelse, afhelet

g

Hjertelidelser af ikke infektiøs natur (misdannelser o.l.)

X

X

Ved komplikationer TK.

Hjertemisdannelse

2.4

Sygdomme i luftveje eller lunger

a

Sinuitis eller rhinitis

X

X

Ved tilfælde med almen lidelse og andre.

Sinuitis/Rhinitis

250

komplikationer, bedømmes i overensstemmelse

(Næsehulebetændelse)

hermed

b

Atrofisk rhinitis

X

X

Ved ukompliceret conchaatrofi, godkendes også hovedet.

Atrofisk rhinitis (Nysesyge)

c

Kronisk kataralsk,

X

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk lungebetændelse

271

mukopurulent eller purulent

Lungebylder (aerogene)

bronchopneumoni og indkapslede nekroser og abscesser i lungerne af aerogen oprindelse

d

Perakutte tilfælde uanset

X

Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør,

Akut lungebetændelse (o. 25 %)

258

udbredelsens størrelse og

underrettes denne om fundene

(rød hepatisation)

akutte tilfælde med mere end 25 % udbredelse eller komplikationer

e

Akutte tilfælde med mindre end

X

X

Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør

Akut lungebetændelse (u. 25 %) og

25 % udbredelse og andre

underrettes denne om fundene

grå hepatisation

tilfælde

f

Akut eller subakut pneumoni

X

X

Akut/subakut

(fibrinøs pneumoni,

lungebetændelse/fejlsynkning,

bronchopneumoni,

lungenekrose

g

aspirationspneumoni, lungenekrose)

X

X

Akut/subakut lungebetændelse

(u. 25 %)

h

Nekroser og abscesser i

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske

Lungebylder (pyæmiske)

141

lungerne af pyæmisk oprindelse

processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU

i

Tracheitis og bronchitis

X

X

Betændelse i luftrør

j

Atelektase, emfysem, pigmentation, blødninger

X

X

Lunger kan kasseres som kategori 3-materiale

Atelektase

k

samt aspiration af blod,

X

X

Lungeemfysem

l

skoldevand eller foder i

X

X

Pigmenteret lunge

m

forbindelse med

X

X

Slagteblødning i lunge

n

slagtningen

X

X

Aspiration af blod m.v.

2.5

Sygdomme i brysthinden

a

Fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putrid pleuritis

X

Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene.

Akut lungehindebetændelse o. 25 %

287

b

X

X

Akut lungehindebetændelse u. 25 %

c

Kronisk fibrøs pleuritis

X

X

Kronisk lungehindebetændelse, serositis

289

2.6

Sygdomme i mave og tarm

a

Diarre

Diarre

b

Akut gastritis eller enteritis hos voksne dyr

X

X

Ved komplikationer TK.

Akut mave/tarmbetændelse, katarralsk

320

c

Akut fibrinøs, nekrotiserende,

X

Akut mave/tarmbetændelse,

difteritisk eller hæmoragisk

fibrinøs m.v.

enteritis

d

Gastritis eller enteritis hos spæde dyr

X

Mave/ tarmbetændelse hos spæde dyr

e

Kronisk gastritis eller enteritis

X

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk mave/tarmbetændelse

325

f

X

X

Sammenvoksninger i tarmsættet

g

X

X

Geosediment

h

X

X

Mavesår

336

i

Kronisk fibrinøs,

X

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk tarmbetændelse

nekrotiserende, difteritisk eller

hæmoragisk enteritis

j

Broktilstande

X

X

Ved komplikationer TK.

Navlebrok

361

k

X

X

Lyskebrok

l

X

X

Pungbrok

m

Mesenterialemfysem

X

X

Mesenterialemfysem

n

Universel tarmblødning

X

X

Ved komplikationer TK.

Universel tarmblødning

o

Rektalprolaps

X

X

Ved komplikationer TK.

Rektalprolaps/tarmfremfald

331

p

Rektal striktur

X

X

Ved komplikationer TK.

Rektal striktur/ballongris

337

2.7

Sygdomme i bughinden

a

Akut, suppurativ eller fibrinøs, diffus peritonitis

X

Akut bughindebetændelse udbredt

350

b

Akut, suppurativ eller fibrinøs

X

X

Akut bughindebetændelse lokal

peritonitis af begrænset og lokal natur i relation til dens opståen

c

Kronisk peritonitis,

X

X

Kronisk bughindebetændelse

352

d

herunder lokale, afgrænsede og kroniske abscesser

X

X

Byld i bughinde

e

X

X

Misfarvet bughinde

2.8

Sygdomme i leveren

a

Kapillærektasier

X

X

Kapillærektasier/galdegangscyster/galdesten

(teleangiektasier), cystedannelse og galdesten

b

Lokale fedtinfiltrationer (tensionssteatose)

X

X

Lokale fedtinfiltrationer

Hepatitis, herunder nekroser

c

Diffuse, multifokale eller zonalt

X

Akut, udbredt leverbetændelse

371

udbredte akutte og subakutte tilfælde

d

Enkelte akutte eller subakutte levernekroser

X

X

Akut, lokal leverbetændelse

e

Kroniske, herunder parasitære

X

X

Kronisk levernekrose

379

(fibrøse og granulomatøse) tilfælde

f

Levercirrose (end-stage lever)

X

X

Kronisk leverbetændelse

g

Ormeknuder i lever/leverpletter

Ved komplikationer TK.

Ormeknuder i lever/leverpletter

385

2.9

Sygdomme i milten

a

Milttorsion, aseptisk nekrose (miltinfarkt) og ruptur

X

X

Milttorsion

b

Lienitis (splenitis)

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske

Miltbetændelse

141

processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU

2.10

Sygdomme i bugspytkirtlen

a

Pankreatitis og

X

X

Bugspytkirtelbetændelse

cirkulationsforstyrrelser (ødem) i pankreas

b

Konkrement-ansamlinger

X

X

Bugspytkirtelsten

2.11

Sygdomme i urinvejene

a

Nyrekonkrementer

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyresten

b

og hydronefrose

X

X

Ved komplikationer TK.

Hydronefrose

c

Akut infektiøs glomerulonefritis

X

Der skelnes mellem infektiøs og noninfektiøs nefritis

Akut nyrebetændelse

402

og interstitiel nefritis

ved dyrkning på blodagar, jf. Fødevarestyrelsens

metodesamling.

d

Nefritis (glomerulonefritis og interstitiel nefritis)

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyrebetændelse, kronisk (inkl. nyredegeneration og nyrenekrose)

412

e

Leuko-lymfocytær pyelonefritis

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyrebetændelse m. pus

f

Nefrose

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyredegeneration

g

Renal kortikal nekrose og papil/medulla nekrose

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyrenekrose

h

Embolisk nefritis, herunder

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske

Nyrebetændelse/blodforgiftning

141

nyreinfarkter

processer opstået i forbindelse med pyæmi og

uden komplikationer GU.

i

Infektiøs, ascenderende pyelonefritis

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyrebækkenbetændelse

j

Urocystitis

X

X

Ved komplikationer TK.

Urinblærebetændelse

k

Ruptur af urinblæren eller urinrøret og urinflegmoner

X

X

Ved komplikationer TK.

Sprængte urinveje

2.12

Sygdomme i kønsorganerne

Børbetændelse

a

Akut endometritis, herunder

X

Akut børbetændelse

431

fibrinøs, difteroid, nekroti­serende og septisk endometritis

b

Kronisk endometritis, herunder

X

X

Ved komplikationer TK

Kronisk børbetændelse/ildelugtende

432

pyometra, eller tilstedeværelse

foster

af macererede/putridt henflydende eller mumificerede fostre

c

Tilbageholdt efterbyrd

X

X

Ved komplikationer TK.

Tilbageholdt efterbyrd

d

Ufuldbyrdet forløsning

X

X

Ved komplikationer TK.

Ufuldbyrdet forløsning

e

Uterusprolaps,

X

X

Ved komplikationer TK.

Børprolaps/drejning

f

Uterustorsion og ruptur af uterus

X

X

Børsprængning

g

Børmisdannelse

X

X

Børmisdannelse

h

Børvattersot

X

X

Ved komplikationer TK.

Børvattersot

Vagina

i

Vaginal ruptur

X

X

Ved komplikationer TK.

Skederuptur

446

j

Vaginitis

X

X

Ved komplikationer TK.

Skedebetændelse

k

Vaginal prolaps

X

X

Ved komplikationer TK.

Skedeprolaps

l

Orchitis og epididymitis

X

X

Ved komplikationer TK.

Betændelse i testikler og bitestikler

2.13

Sygdomme i yveret

Mastitis

a

Septisk eller akut nekrotiserende mastitis

X

Akut nekrotiserende yverbetændelse

b

Akut, kataralsk eller purulent mastitis

X

X

Ved komplikationer TK.

Akut yverbetændelse

471

c

Kronisk, kataralsk, purulent,

X

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk yverbetændelse, herunder

472

nekrotiserende eller

svamp

apostematøs mastitis

d

Pigmentation af mælkekirtlerne

X

X

Pigmenteret yvervæv

e

Yverødem

X

X

Yverødem

2.14

Sygdomme i knogler, led eller seneskeder

Knoglefrakturer

a

Frisk fraktur

X

X

Friskt knoglebrud

501

b

Inficerede frakturer, åbne frakturer ældre end 6 timer

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden

Inficeret knoglebrud, åbent friskt brud > 6 timer

503

komplikationer GU

c

Ikke inficerede, akutte eller helende og helede frakturer

X

X

Gammelt knoglebrud

502

d

X

X

Frisk halebrud

504

e

X

X

Helet halebrud

505

f

X

X

Frisk ribbensbrud

506

g

X

X

Helet ribbensbrud

507

h

Klovlidelse

X

X

Klovlidelse

i

Forvoksede klove

X

X

Forvoksede klove

Osteomyelitis

j

Halebid, lokalt, afgrænset

X

X

Halebid, lokalt, afgrænset

600

k

Halebid/haleinfektion

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU

Halebid/haleinfektion

601

l

Akut, embolisk osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand

X

Knoglemarvsbetændelse, akut, blodforgiftning

511

m

Kronisk, embolisk, osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.

Knoglemarvsbetændelse, kronisk, blodforgiftning

n

Lokal osteomyelitis opstået ved overgriben eller lokal spredning

X

X

Lokal knoglemarvsbetændelse

o

Mellemørebetændelse

X

X

Mellemørebetændelse

p

Pigmentaflejringer i knogler og periost

X

X

Pigment i benhinde og knogler

Ledbetændelse, herunder seneskedebetændelse

q

Akut infektiøs ledbetændelse

X

Akut, infektiøs ledbetændelse

531

r

Ikke infektiøs eller kronisk infektiøs ledbetændelse

X

X

Kronisk, infektiøs ledbetændelse

532

s

Artrose

X

X

Slidgigt

t

X

X

Hofteskred/ledskred

542

u

Halthed

Halthed

535

2.15

Sygdomme i muskulaturen

a

Aseptiske muskelnekroser

X

X

Muskelnekroser

b

Muskelforandringerne PSE og

X

Højgradig PSE/DFD

551

DFD ved højgradig forandring af hele muskulaturen

c

Muskelforandringerne PSE og

X

X

Kan efter udbening godkendes helt eller delvis til

Lavgradig PSE/DFD

DFD ved begrænset udbredelse af høj- eller lavgradig

forarbejdning (GF). Den endelige bedømmelse kan foretages efter 24 timer. Dele med højgradig

forandring

forandring LK. Dele med lavgradig forandring GF.

Uforandrede dele UG.

d

Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og farve

X

Afvigende kødtekstur

e

X

Afvigende kødfarve

f

Eosinofil myositis

X

Ved begrænset udbredelse UG/LK.

Muskelbetændelse

g

Muskelatrofi

X

X

Ved komplikationer TK

Muskelatrofi

572

2.16

Sygdomme i hud m.v.

a

Sår, herunder inficerede sår,

X

X

Ved komplikationer TK.

Sår, hudbetændelse, eksem,

603

flegmoner, granulerende sår

insektbid

og ar

b

Kontusioner og lacerationer

X

X

Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan foretages fuldstændig udrensning TK.

Trykning/ar/bursitis

602

Forbrændinger og røgskader

c

Akutte brandsår af overfladisk karakter

X

X

Friske forbrændinger af 1. grad

d

Akutte brandsår med dybere læsioner (2. eller 3. grad)

X

X

Friske forbrændinger af 2. og 3. grad

e

Hagludslæt (hypotrichosis cystica)

X

X

Hagludslæt

f

Kronisk dermatitis, herunder eksem

X

X

Kronisk hudbetændelse

g

Huderythem (forfrysning, solskoldning og ætsninger)

X

X

Ved komplikationer TK.

Forfrysning/ætsning

671

3

Ætiologisk inddeling

3.1

Parasit betingede lidelser

a

Trikiner, mistanke om (Trichinella spp.)

X

Trikiner, mistanke om

565

b

Svinetinter (Cysticercus cellulosae)

X

Svinetinter

c

Cysticercus tenuicollis, ekinokokblærer

X

X

Hel eller delvis kassation af det angrebne organ efter parasitternes antal og udbredelse.

C. tenuicollis

d

Kroniske parasitrelaterede

X

X

Hel eller delvis kassation af tarm efter lidelsens grad.

Ormeknuder i tarm

fibroseringer/granulomer i tarme og subserøst (ormeknuder)

e

Lunge- og mave-tarmstrongylose samt

X

X

Ved komplikationer TK

Lungestrongylose/lungeorm

f

bændelorm og andre parasitter i fordøjelseskanalen

X

X

Ved komplikationer TK

Tarmstrongylose

g

X

X

Ved komplikationer TK

Bændelorm m.v.

h

Ikter

X

X

Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens grad.

Ikter

Skab

i

Sarkoptesskab

X

X

Sarcoptesskab

634

j

Ringorm (dermatophytose)

X

X

Ringorm

3.2

Protozo-betingede lidelser

a

Sarkosporidiose (sarcocystose)

X

X

Sarcocystose/sarcosporidier

b

Tarmcoccidiose (eimeriose, isosporose og cryptosporidiose)

X

X

Tarmcoccidiose

c

Piroplasmose (babesiose)

X

X

Piroplasmose

3.3

Bakterielle infektionssygdomme

a

Miltbrand

X

Miltbrand, mistanke om

565

b

Miltbrandsemfysem (Clostridium chauvoei)

X

Miltbrandsemfysem, mistanke om

c

Malignt ødem (Clostridium septicum m.fl.)

X

Malignt ødem, mistanke om

d

Tetanus (Clostridium tetani)

X

Tetanus, mistanke om

Tuberkulose

e

Generaliseret tuberkulose

X

Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.

Generaliseret TB

565

f

Portogen tuberkulose i leveren hos svin

X

X

Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.

Portogen TB

g

Serosatuberkulose

X

Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.

Serosa TB

h

Lokal, velafgrænset

X

X

Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.

Lokal TB

tuberkulose i form af primærkompleksforandring i et organ og dettes lymfeknude

i

Kaseøs lymfadenitis i Lnn.

X

X

Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.

Kaseøs lymfadenitis

829

mandibulares eller mesenteriales

Actinomykose

j

Actinomykose

X

X

Actinomykose

k

Salmonellose

X

Salmonellose

Rødsyge (Erysipelothrix rhusiopathiae)

l

Akut rødsyge med hud-, led- eller endocardieforandringer

X

Akut Rødsyge

608

3.4

Virusinfektioner

Vesiculære lidelser

a

Mund- og klovesyge

X

M & K syge, mistanke om

565

b

Swine Vesicular Disease

X

SVD, mistanke om

Svinesygdomme

c

Klassisk svinepest

X

Klassisk Svinepest, mistanke om

565

d

Afrikansk svinepest

X

Afrikansk Svinepest, mistanke om

e

Smitsom svinelammelse (Teschen Disease)

Smitsom svinelammelse, mistanke om

f

Aujeszky's sygdom

Aujeszky’s sygdom, mistanke om

g

Rabies

X

Rabies, mistanke om

3.5

Svulstsygdomme

a

Maligne neoplasmer

X

Ondartet svulst

890

b

Benigne neoplasmer

X

X

Ved komplikationer TK.

Godartet svulst

c

Uspecificerede neoplasmer

X

X

Ved komplikationer TK.

Uspecificeret svulst

3.6

Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme

a

Ikterus - infektiøs eller toksisk (opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser)

X

Gulsot toksisk, infektiøs eller i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser

381

b

Ikterus - fysiologisk hos nyfødte

X

Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning.

Fysiologisk (i forbindelse med blodtab,

382

dyr eller opstået i tilslutning til

mittorsion m.m.), neontal gulsot,

større blødninger

over 24 timer

(benbrud, milttorsion eller lign.)

c

X

X

Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter

Fysiologisk (i forbindelse med blodtab,

slagtning.

mittorsion m.m.), neontal gulsot,

under 24 timer

d

Rachitis, osteomalaci, osteodystrofi

X

X

Ved komplikationer TK.

Stivsyge

e

X

X

Manglende knogleudvikling

3.7

Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre produkter fra dyrene samt forgiftninger

a

Forgiftning eller medicinrester

X

Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr indeholder

Forgiftning eller medicinrester,

815

rester af medicin eller andre stoffer, skal

mistanke om

embedsdyrlægen lade foretage relevante laboratorieundersøgelser, jf. bilag I, afsnit I, kapitel III, punkt 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer (854/2004). Prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse af resultatet skal foretages som beskrevet i bilag 6. Såfremt der ønskes foretaget andre laboratorieundersøgelser kontaktes Fødevarestyrelsen. Såfremt der påvises rester der overskrider MRL-værdien eller forbudte stoffer – TK.

b

Botulisme

X

Botulisme

3.8

Mykotoksiner

a

Porcin nefropathi (mugnefrose)

X

X

LK af nyrer og lever.Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene.

Mugnyre

409

b

Aflatoxikose.

X

Aflatoxikose

c

Zearalenontoxikose

X

Zearalenontoxikose

4

Diverse

a

Misdannelser

Misdannelser

b

Pattetråd

Pattetråd

c

Skuldersår

Skuldersår

615

d

Hasetrykning

Hasetrykning

e

Hoftetrykning

Hoftetrykning

f

Trykning nakke

Trykning nakke

g

Trykning ryg

Trykning ryg

h

Sædebenstrykning

Sædebenstrykninger

i

Ar i tungen

Ar i tungen

j

Byld hoved, inkl. blodøre og blomkålsøre

Byld hoved, inkl. blodøre og blomkålsøre

585

k

Byld, forpart

Byld, forpart

570

l

Byld, midterstykke

Byld, midterstykke

577

m

Byld, bagpart

Byld, bagpart

580

n

Operationssår

Operationssår

o

Byld ben/tå

Byld ben/tå

584

p

Injektionsskade

Injektionsskade

668

q

Friske kontusioner

Ikke menneskepåførte og menneskepåførte under bagatelgrænsen

Slag, friske kontusioner

901

r

Bidsår

Bidsår

903

s

Friske kontusioner, mistanke om overtrædelse af dyrevelfærd

I tilfælde hvor det konstaterede forhold bliver sanktioneret - dvs. at forholdet bliver indskærpet eller politianmeldt

Slag, friske kontusioner, mistanke om overtrædelse af dyrevelfærd

904

t

Ej stukket/Fejlstukket

Ej stukket/ Fejlstukket

910

u

Slagtefejl og maskinskade

Slagtefejl og maskinskade

912

v

Manglende præsentation af organer til kontrol

Manglende præsentation af organer til kontrol

951

5

Kommercielle koder

a

Forurening, gødning

Forurening, gødning

930

b

Forurening, hoved (opkast, gødning, foderrester)

Forurening, hoved (opkast, gødning, foderrester)

939

c

Forurening, galde, skoldevand

Forurening, galde, skoldevand

941

d

Forurening, olie

Forurening, olie

942

e

Forurening, pus

Forurening, pus

943

f

Betinget godkendt

Betinget godkendt

g

Rundstemplet

Rundstemplet

993

h

Aflivet ved skydning

Aflivet ved skydning

i

GU

GU

990

j

GF

GF

991

k

BU

BU

l

Kogeprøve/tilbageholdt

Kogeprøve/tilbageholdt

m

Kasseret

Kasseret

995

Bilag 3

Bedømmelsesregler - kreaturer

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter

UG

LK

TK

Bemærkninger

Sygdomskaldenavn

Sygdoms-kode nr.

1

Generelle fund

1.1

Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr

a

Forstyrret

X

Forstyrret

101

almenbefindende

almenbefindende

b

Ophidset/kuller/uvane/udmattet

Slagtningen bør udsættes, og

Ophidset/kuller/uvane/udmattet

fornyet undersøgelse foretages før slagtning. Inspektion før slagtning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven § 20. Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vurderes ud fra fundene ved inspektion efter slagtning.

1.2

Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde

a

Død ved ankomst

X

Død ved ankomst

111

b

Afvist fra slagtning, aflivet v.

X

Afvist fra slagtning, aflivet v.

113

levende syn, dødende

levende syn, dødende

c

Død i stald

X

Død i stald

114

d

Transporterklæring

Transporterklæring

116

e

Ikke identificerbar

X

Ikke identificerbar/forkert øremærke

119

1.3

Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi)

a

Cirkulationsforstyrrelser

(inkl. dårlig afblødt),

Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, fx pettechier. Ved komplikationer TK

Cirkulationsforstyrrelser

120

anæmisk udseende,

X

Anæmisk udseende

vattersot, væskeansamlinger

X

Vattersot

X

Væskeansamlinger

b

Afmagret

X

Indebærer serøs atrofi af fedtvæv, omkring coronarkar, led og i knoglemarven

Afmagret

131

c

Opkneben

Opkneben

133

1.4

Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi

a

Pyæmi, blodforgiftning

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske

Pyæmi, blodforgiftning

141

processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU

1.5

Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning

a

Abnorm lugt/smag

X

Abnorm lugt

181

/farve/konsistens/tekstur/

væskedrivende

/smag/farve/konsistens/tekstur/

væskedrivende

b

Forsinket exviceration

X

Der skal udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt. Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke patologiske tilstande, kan der evt. foretages LK.

Forsinket exviceration

1.6

Nylig overstået fødsel eller kastning

a

Nylig fødsel/kastning

X

Vær opmærksom på de særlige bestemmelser om transport af dyr, der for nylig har født

Nylig fødsel/kastning

451

b

Fostre (sidste 10 % af drægtighed), mistanke om

X

og om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden

Fostre (sidste 10 % af drægtighed), mistanke om

1.7

Nødslagtede dyr, som i øvrigt sunde og raske, men som har været udsat for en ulykke

a

Nødslagtet

Der skal foretages yderligere undersøgelser, herunder

Nødslagtet

115

palpering og indsnit, samt laboratorieundersøgelser, jf. forordning (EF) nr. 854/2004, bilag I, afsnit I, kapitel II, del D, samt bilag I, afsnit II, kapitel V, punkt 2. Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene. Ved UG rundstemples krop og organer

1.8

Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg, som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker

a

Forsøgsdyr (Konsum)

Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været i sådanne forsøg. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne for slagtningen og bedømmelsen.

Forsøgsdyr (Konsum)

2

Topografisk inddeling

2.1

Akut navleinfektion hos spæde dyr

a

Navleinfektion, akut

X

Navleinfektion, akut

b

Navleinfektion (stald)

X

Navleinfektion (stald)

2.2

Sygdomme i nervesystemet

a

CNS-symptomer (stald)

CNS-symptomer (stald)

204

b

Bovin spongiform encephalopati

X

BSE / mistanke

304

2.3

Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar

Pericarditis

a

Akut ekssudativ pericarditis

X

Hjertesækbetændelse, akut

221

b

Kronisk ekssudativ pericartitis

X

X

Ved komplikationer TK

Hjertesækbetændelse, kronisk

222

c

Kronisk fibrøs pericarditis

X

X

Hjertesækbetændelse, kronisk, fibrøs

d

Traumatisk pericarditis

X

X

Ved komplikationer TK

Hjertesækbetændelse, fremmedlegeme

Endocarditis

e

Endocarditis, akut

X

Hjerteklapbetændelse, akut

230

f

Afhelet endocarditis

X

X

Ved komplikationer TK

Hjerteklapbetændelse, afhelet

g

Infektiøs, tromboserende endarteritis og endophlebitis

X

Inficeret blodprop

h

Hjertelidelser af ikke infektiøs natur (misdannelser o.l.)

X

X

Ved komplikationer TK.

Hjertemisdannelse

i

Infektiøs, tromboserende endarteritis og endophlebitis

X

Obs. vena cava caudalis og a. pulmonalis

Inficeret blodprop

j

Parasitrelateret trombose

X

X

Ved komplikationer dog TK

Blodprop fra parasitter

2.4

Sygdomme i luftveje eller lunger

a

Sinuitis eller rhinitis

X

X

Ved tilfælde med almen lidelse og andre komplikationer, bedømmes i overensstemmelse hermed.

Sinuitis/Rhinitis (Næsehulebetændelse)

b

Kronisk kataralsk,

X

X

Ved komplikationer TK

Kronisk lungebetændelse

271

mukopurulent eller purulent

bronchopneumoni

c

Akut eller subakut pneumoni

X

Akut/subakut

258

(fibrinøs pneumoni,

lungebetændelse/fejlsynkning,

bronchopneumoni,

lungenekrose (o. 25 %)

d

aspirationspneumoni, lungenekrose)

X

X

Akut/subakut lungebetændelse

(u. 25 %)

e

Indkapslede nekroser og abscesser i lungerne af aerogen oprindelse

X

X

Lungebylder (aerogene)

271

f

Nekroser og abscesser i lungerne af pyæmisk

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med

Lungebylder (pyæmiske)

141

oprindelse

pyæmi og uden komplikationer GU

g

Tracheitis og bronchitis

X

X

Betændelse i luftrør

h

Atelektase, emfysem,

X

X

Atelektase

i

pigmentation, blødninger

X

X

Lungeemfysem

j

X

X

Pigmenteret lunge

2.5

Sygdomme i brysthinden

a

Fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putrid pleuritis

X

Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene

Akut lungehindebetændelse o. 25 %

287

b

X

X

Akut lungehindebetændelse u. 25 %

c

Kronisk fibrøs pleuritis

X

X

Kronisk lungehindebetændelse, serositis

289

2.6

Sygdomme i mave og tarm

a

Akut gastritis eller enteritis hos voksne dyr

X

X

Ved komplikationer TK

Akut mave/tarmbetændelse, katarralsk

320

b

Akut fibrinøs, nekrotiserende,

X

Akut mave/tarmbetændelse,

difteritisk eller hæmoragisk

fibrinøs m.v.

enteritis

c

Gastritis eller enteritis hos spæde dyr

X

Mave/ tarmbetændelse hos spæde dyr

d

Kronisk gastritis eller enteritis

X

X

Ved komplikationer TK

Kronisk mave/tarmbetændelse

325

e

Akutte tilfælde af ileus, torsion, invagination eller inkarceration

X

Akut tarmlejeforandring, løbedrejning, løbeatoni

334

f

Geosediment

X

X

Geosediment

335

g

Løbesår/vomsår

X

X

Løbesår/vomsår

336

h

Broktilstande

X

X

Ved komplikationer TK

Navlebrok

361

i

X

X

Lyskebrok

j

X

X

Pungbrok

k

Trommesyge

X

X

Ved komplikationer TK

Trommesyge

365

l

Rectalprolaps

X

X

Ved komplikationer TK.

Rektalprolaps/tarmfremfald

2.7

Sygdomme i bughinden

a

Akut, suppurativ eller fibrinøs, diffus peritonitis

X

Akut bughindebetændelse udbredt

350

b

Akut, suppurativ eller fibrinøs

X

X

Akut bughindebetændelse lokal

peritonitis af begrænset og lokal natur i relation til dens opståen

c

Kronisk peritonitis,

X

X

Kronisk bughindebetændelse

352

d

herunder lokale, afgrænsede og kroniske abscesser

X

X

Byld i bughinde

e

Byld i bughulen inkl. subfreniske abcesser

X

X

Byld i bughulen inkl. subfreniske abcesser

2.8

Sygdomme i leveren

a

Diffus fedtinfiltration

X

X

Fedtlever

374

b

Kapillærektasier (teleangi-ektasier), cystedannelse og galdesten

X

X

Kapillærektasier /galdegangscyster /galdesten

c

Lokale fedtinfiltrationer (tensions-steatose)

X

X

Lokale fedtinfiltrationer

Hepatitis, herunder nekroser

d

Diffuse, multifokale eller zonalt

X

Akut, udbredt leverbetændelse

371

udbredte akutte og subakutte tilfælde

e

Enkelte akutte eller subakutte levernekroser

X

X

Akut, lokal leverbetændelse

f

Akutte og subakutte leverabscesser

X

X

Ved multipel forekomst dog TK

Akutte leverbylder

375

g

Kroniske leverabscesser

X

X

Kroniske leverbylder

/leverbylder hos kalve (foderbetingede)

h

Pyæmiske leverbylder

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med

pyæmi uden komplikationer dog GU

141

i

Kroniske, herunder parasitære

X

X

Kronisk levernekrose

379

(fibrøse og granulomatøse) tilfælde

j

Levercirrose (end-stage lever)

X

X

Kronisk leverbetændelse

k

Ormeknuder i lever/leverpletter

X

X

Ved komplikationer TK.

Ormeknuder i lever/leverpletter

2.9

Sygdomme i bugspytkirtlen

a

Pankreatitis og cirkulationsforstyrrelser (ødem) i pankreas

X

X

Bugspytkirtelbetændelse

b

Konkrement ansamlinger

X

X

Bugspytkirtelsten

2.10

Sygdomme i milten

a

Milttorsion, aseptisk nekrose (miltinfarkt) og ruptur

X

X

Milttorsion

b

Lienitis (splenitis)

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske

Miltbetændelse

141

processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU

2.11

Sygdomme i urinvejene

a

Nyrekonkrementer,

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyresten

b

hydronefrose og oksens sorte nyre

X

X

Ved komplikationer TK.

Hydronefrose

c

Akut infektiøs glomerulonefritis

X

Akut nyrebetændelse

402

og interstitiel nefritis

d

Nefritis (glomerulonefritis og interstitiel nefritis)

X

X

Ved komplikationer TK

Nyrebetændelse, kronisk (inkl. nyredegeneration og nyrenekrose)

412

e

Nefrose

X

X

Ved komplikationer TK

Nyredegeneration

f

Renal kortikal nekrose og papil/medulla nekrose

X

X

Ved komplikationer TK

Nyrenekrose

g

Nyrecyster

X

X

Ved komplikationer TK

Nyrecyster

h

Infektiøs, ascenderende pyelonefritis

X

X

Ved komplikationer TK

Nyrebækkenbetændelse

i

Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske

Nyrebetændelse/blodforgiftning

141

processer opstået i forbindelse med pyæmi og

uden komplikationer GU

j

Urocystitis

X

X

Ved komplikationer TK.

Urinblærebetændelse

k

Ruptur af urinblæren eller urinrøret og urinflegmoner

X

X

Ved komplikationer TK.

Sprængte urinveje

2.12

Sygdomme i kønsorganerne

Børbetændelse

a

Akut endometritis, herunder

X

Akut børbetændelse

431

fibrinøs, difteroid, nekroti­serende og septisk endometritis

b

Kronisk endometritis, herunder pyometra, eller

X

X

Ved komplikationer TK

Kronisk børbetændese /ildelugtende foster

432

tilstedeværelse af

macererede/putridt henflydende eller mumificerede fostre

c

Tilbageholdt efterbyrd

X

X

Tilbageholdt efterbyrd

d

Ufuldbyrdet forløsning

X

X

Ufuldbyrdet forløsning

e

Børvattersot

X

X

Børvattersot

f

Uterusprolaps

X

X

Børprolaps/drejning

g

Uterustorsion og ruptur af uterus

X

X

Børsprængning

h

Børmisdannelse

X

X

Børmisdannelse

Vagina

i

Vaginal ruptur

X

X

Ved komplikationer TK

Skederuptur

446

j

Vaginitis

X

X

Skedebetændelse

k

Vaginal prolaps

X

X

Skedeprolaps

2.13

Sygdomme i yveret

Mastitis

a

Septisk eller akut nekrotiserende mastitis

X

Akut nekrotiserende yverbetændelse

471

b

Akut, kataralsk eller purulent mastitis

X

X

Ved komplikationer TK

Akut yverbetændelse

c

Kronisk, kataralsk, purulent, nekrotiserende eller

X

X

Ved komplikationer TK

Kronisk yverbetændelse, herunder svamp

472

apostematøs masttis

d

Pattetråd/Patteamputation

X

X

Pattetråd/Patteamputation

476

e

Yverødem

X

X

Yverødem

2.14

Sygdomme i knogler, led eller seneskeder

Knoglefrakturer

a

Frisk fraktur

X

X

Friskt knoglebrud

501

b

Inficerede frakturer, åbne frakturer ældre end 6 timer

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU

Inficeret knoglebrud

503

c

X

Åbent friskt brud > 6 timer

d

Ikke inficerede, akutte

X

X

Gammelt knoglebrud

502

e

eller helende og helede

X

X

Frisk halebrud

504

f

frakturer

X

X

Helet halebrud

505

g

X

X

Frisk ribbensbrud

506

h

X

X

Helet ribbensbrud

507

i

Klovlidelse

X

X

Klovlidelse/Forvoksede klove

509

Osteomyelitis

j

Haletråd/haleamputation

X

X

Haletråd/haleamputation

600

k

Akut, embolisk osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand

X

Knoglemarvsbetændelse, akut, blodforgiftning

511

l

Kronisk, embolisk, osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU

Knoglemarvsbetændelse, kronisk, blodforgiftning

m

Lokal osteomyelitis opstået ved overgriben eller lokal spredning

X

X

Lokal knoglemarvbetændelse

n

Pigmentaflejringer i knogler og periost

X

X

Pigment i benhinde og knogler

524

o

Mellemørebetændelse

X

X

Mellemørebetændelse

Ledbetændelse, herunder seneskedebetændelse

p

Akut infektiøs ledbetændelse

X

Akut, infektiøs ledbetændelse

531

q

Kronisk, infektiøs ledbetændelse

X

X

Kronisk, infektiøs ledbetændelse

532

r

Artrose

X

X

Slidgigt

s

Hofteskred/ledskred

X

X

Hofteskred/ledskred

542

t

Halthed

Halthed vf

535

u

Halthed hf

536

v

Halthed vb

537

x

Halthed hb

538

2.15

Sygdomme i muskulaturen

a

Muskelforandringen

X

Højgradig DFD

551

DFD ved højgradig forandring af hele muskulaturen

b

Muskelforandringen

DFD ved begrænset

udbredelse af høj- eller lavgradig forandring

X

X

Ved begrænset udbredelse, kan efter udbening godkendes helt eller delvis til forarbejdning (GF). Den endelige bedømmelse kan foretages efter 24 timer. Dele med højgradig forandring LK. Dele med lavgradig forandring GF. Uforandrede dele UG

Lavgradig DFD

c

Muskelatrofi

X

X

Ved komplikationer TK

Muskelatrofi

572

d

Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og

X

Afvigende kødtekstur

e

farve

X

Afvigende kødfarve

f

Eosinofil myositis

X

Ved begrænset udbredelse UG/LK

Muskelbetændelse

2.16

Sygdomme i hud m.v.

a

Sår, herunder inficerede sår,

X

X

Ved komplikationer TK

Sår, hudbetændelse, eksem,

603

flegmoner, granulerende sår og ar

insektbid

b

Kontusioner og lacerationer

X

X

Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan foretages fuldstændig udrensning TK

Trykning/ar/bursitis

Forbrændinger og røgskader

c

Akutte brandsår af overfladisk karakter

X

X

Friske forbrændinger af 1. grad

d

Akutte brandsår med dybere læsioner (2. eller 3. grad)

X

X

Friske forbrændinger af 2. og 3. grad

e

Kronisk dermatitis, herunder eksem

X

X

Kronisk hudbetændelse

f

Huderythem (forfrysning, solskoldning og ætsninger), forkalkninger i doglap

X

X

Ved komplikationer TK

Forfrysning/ætsning

3

Ætiologisk inddeling

3.1

Parasit betingede lidelser

a

Mistanke om anmeldepligtig sygdom

X

Mistanke om anmeldepligtig sygdom

565

b

Oksetinter

X

Oksetinter, flere end 10

560

c

X

X

Ved fund af 10 eller færre levende eller døde tinter hos kvæg under 2 år, UG af maver, tarme og talg. BG af krop og organer efter bortskæring af tinter. Krop og organer skal fryses ved en temperatur ikke over -10 grader C i mindst 10 døgn. Krop og organer undersøges i henhold til § 28. Fra tintede dyr kasseres altid hoved, hjerte, mellemgulv, spiserør og tintede organer samt tungen, såfremt den er opbladret ved undersøgelsen.

Oksetinter, 10 eller derunder (under 2 år)

561

d

Ved fund af 10 eller færre døde tinter hos kvæg over 2 år (dvs. mindst 1 bred tand), UG med LK.

Oksetinter, 10 eller derunder (over 2 år)

562

e

Ikter

X

X

Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens grad

Ikter

377

f

Lungestrongylose

X

X

Ved komplikationer TK

Lungestrongylose/lungeorm

291

Skab

g

Sarkoptesskab

X

X

Skab hos kvæg

631

h

Ringorm (dermatophytose)

X

X

Ringorm

641

3.2

Protozo-betingede lidelser

a

Sarkosporidiose (sarcocystose)

X

X

Såfremt fuldstændig udrensning ikke er muligt, TK

Sarcocystose/sarcosporidier

563

3.3

Bakterielle infektionssygdomme

a

Miltbrand

X

Miltbrand, mistanke om

565

b

Tetanus (Clostridium tetani)

X

Tetanus, mistanke om

Tuberkulose

c

Generaliseret tuberkulose

X

Se § 27 vedr. indsendelse af materiale

Generaliseret TB

565

d

Serosatuberkulose

X

Se § 27 vedr. indsendelse af materiale

Serosa TB

e

Lokal, velafgrænset

X

X

Se § 27 vedr. indsendelse af materiale

Lokal TB

tuberkulose i form af primærkompleksforandring i et organ og dettes lymfeknude

3.4

Virusinfektioner

Vesiculære lidelser

a

Mund- og klovesyge

X

M & K syge, mistanke om

565

b

Rabies

X

Rabies, mistanke om

3.5

Svulstsygdomme

a

Maligne neoplasmer

X

Ondartet svulst

890

b

Benigne neoplasmer

X

X

Ved komplikationer TK

Godartet svulst

c

Uspecificerede neoplasmer

X

X

Ved komplikationer TK

Uspecificeret svulst

3.6

Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme

a

Ikterus - infektiøs eller toksisk (opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser)

X

Gulsot toksisk, infektiøs eller i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser

381

b

Ikterus - fysiologisk hos nyfødte dyr eller opstået

X

Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning

Fysiologisk (i forbindelse med blodtab, mittorsion m.m.),

382

i tilslutning til større blødninger (benbrud,

neontal gulsot, over 24 timer

milttorsion eller lign.)

c

X

X

Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter slagtning

Fysiologisk (i forbindelse med blodtab, mittorsion m.m.),

neontal gulsot, under 24 timer

d

Kronisk indigestion hos kvæg (Acetonæmi)

X

Ketose

807

e

Pletvis melanose

X

X

Pletvis melanose

524

3.7

Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre produkter fra dyrene samt forgiftninger

a

Forgiftning eller medicinrester

X

Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre

Forgiftning eller medicinrester, mistanke om

815

stoffer, skal embedsdyrlægen lade foretage

relevante laboratorieundersøgelser, jf. bilag I, afsnit I, kapitel III, punkt 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer (854/2004). Prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse af resultatet skal foretages som beskrevet i bilag 6. Såfremt der ønskes foretaget andre laboratorieundersøgelser kontaktes Fødevarestyrelsen. Såfremt der påvises rester der overskrider MRL-værdien eller forbudte stoffer – TK

4

Diverse

a

Hasetrykning

Hasetrykning

602

b

Hoftetrykning

Hoftetrykning

c

Trykning nakke

Trykning nakke

604

d

Trykning ryg

Trykning ryg

e

Sædebenstrykning

Sædebenstrykninger

f

Byld hoved, hals og tunge inkl. aktinomykose

Byld hoved, hals og tunge inkl. aktinomykose

585

g

Byld, forpart

Byld, forpart

570

h

Aseptisk muskelnekrose

Aseptisk muskelnekrose

574

i

Byld, bagpart

Byld i bagpart (bækken og bagpart)

580

j

Byld, mave, ryg til bækken

Byld, mave, ryg til bækken

577

k

Byld ben/klov

Byld ben/klov

584

l

Injektionsskade

Injektionsskade

668

m

Fremmedlegeme

Fremmedlegeme

223

n

Friske kontusioner

Ikke menneskepåførte og menneskepåførte under bagatelgrænsen

Slag, friske kontusioner

901

o

Friske kontusioner, mistanke om overtrædelse af dyrevelfærd

I tilfælde hvor det konstaterede forhold bliver sanktioneret - dvs. at forholdet bliver indskærpet eller politianmeldt

Slag, friske kontusioner, mistanke om overtrædelse af dyrevelfærd

904

p

Ej stukket/Fejlstukket

Ej stukket/ Fejlstukket

910

q

Slagtefejl og maskinskade

Slagtefejl og maskinskade

912

5

Kommercielle koder

a

Forurening, gødning, HB

Forurening, gødning, HB

931

b

Forurening, gødning, VB

Forurening, gødning, VB

932

c

Forurening, gødning, HF

Forurening, gødning, HF

933

d

Forurening, gødning, VF

Forurening, gødning, VF

934

e

Forurening, gødning, pluks

Forurening, gødning, pluks

936

f

Forurening, gødning, mave og tarm

Forurening, gødning, mave og tarm

937

g

Forurening, gødning, bækken

Forurening, gødning, bækken

938

h

Forurening, gødning, hoved

Forurening, gødning, hoved

939

i

Forurening, gødning, brystindgang

Forurening, gødning, brystindgang

940

j

Forurening, gødning, lever

Forurening, gødning, lever

948

k

Forurening, gødning, tunge

Forurening, gødning, tunge

949

l

Forurening, gødning, hjerte

Forurening, gødning, hjerte

950

m

Nedfalden pluks

Nedfalden pluks

951

n

Forurening, galde

Forurening, galde

941

o

Forurening, olie

Forurening, olie

942

p

Forurening, pus

Forurening, pus

943

q

Forurening, pus, pluks

Forurening, pus, pluks

r

Forurening, pus, mave/tarm

Forurening, pus, mave/tarm

s

Rundstemplet

Rundstemplet

993

t

GU

GU

990

u

GF

GF

991

v

Kogeprøve/tilbageholdt

Kogeprøve/tilbageholdt

998

w

Kasseret

Kasseret

995

Bilag 4

Bedømmelsesregler – fjerkræ

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter

UG

LK

TK

Lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på fjerkræets almene sundhedstilstand

X

Død, indtrådt som følge af anden årsag end slagtning

X

Almen tilsmudsning eller infektion

X

Betydelige læsioner og blodudtrædninger

X

Udtalte maskinelle læsioner – herunder forskoldninger

X

Mangelfuld afblødning

X

Restkoncentrationer, der overstiger de for stoffer tilladte tolerancer, samt restkoncentrationer af forbudte stoffer

X

Unormal farve, lugt og smag

X

Begyndende forrådnelse

X

Afvigende konsistens

X

Kakeksi

X

Hydræmiascites

X

Gulsot

X

Systemiske infektionssygdomme og kroniske lokalisationer af humanpatogene mikroorganismer

X

Systemiske mykoser og lokale læsioner i organer, som må formodes at indeholde humanpatogene smitstoffer eller toksiner

X

Udbredt forekomst af parasitter under huden eller i musklerne samt systemiske parasitoser

X

Ondartede eller multiple svulster

X

Forgiftning

X

Alle organer mangler

X

Bilag 5

Bedømmelsesregler – andre dyrearter end svin, kreaturer og fjerkræ

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter

UG

LK

TK

Bemærkninger

Sygdomskaldenavn

Sygdoms-kode nr.

1

Generelle fund

1.1

Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr

a

Feber eller andre kliniske

tegn på akutte generaliserede infektiøse sygdomme

X

Der skal tages særlige forholdsregler under slagtningen for at undgå risiko forsmittespredning til mennesker og dyr. Ved mistanke om smitsomme husdyrsygdomme skal bestemmelser for bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme m.v. følges. Ved afvigende temperatur skal det vurderes, om årsagen er sygelige tilstande eller ydre påvirkninger.

Forstyrret almenbefindende

101

b

Ophidsede (uvane, herunder ”kuller”), svækkede eller stærkt udmattede dyr, uden tegn på akutte lidelser

Inspektion før slagtning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven, § 20. Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vurderes ud fra fundene ved inspektion efter slagtning.

Ophidset/kuller/uvane/udmattet

1.2

Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde

a

Død ved ankomst

X

Sådanne dyr må ikke slagtemæssigt behandles, men skal henvises direkte til destruktion

Død ved ankomst

111

b

Afvist fra slagtning, aflivet v. levende syn, dødende

X

Afvist fra slagtning, aflivet v. levende syn, dødende

113

c

Død i stald

X

Død i stald

114

d

Ikke identificerbar

X

Hvis et dyr ikke kan identificeres (manglende øremærker, manglende tatovering m.v.), selvom alle muligheder (leverandør, slagtedyr) er forsøgt, skal dyret afvises fra slagtning eller TK, hvis det er slagtet i opklaringsperioden.

Ikke identificerbar

119

e

Transporterklæring

Transporterklæring

116

1.3

Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi)

a

Cirkulationsforstyrrelser

(inkl. dårlig afblødt),

X

X

Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, fx pettechier. Ved komplikationer TK

Cirkulationsforstyrrelser

120

anæmisk udseende,

X

I tvivlstilfælde betragtes foderstanden som en

Anæmisk udseende

vattersot, væskeansamlinger

X

afgørende faktor. Afmagring i patologisk anatomisk betydning indebærer serøs atrofi af

Vattersot

X

fedtvæv, fortrinsvis fedt omkring koronarkar,

Væskeansamlinger

b

Afmagret

X

led og i knoglemarven.

Afmagret

131

1.4

Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi

a

Pyæmi, blodforgiftning

X

Ved pyæmi se dog under de specifikke lokalisationer

Pyæmi, blodforgiftning

141

1.5

Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning

a

Abnorm lugt/ smag/ farve/ konsistens/ væskedrivende

X

Ved forsinket exviceration udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt. Hvis

ufuldstændig afblødning skyldes ikke-patologiske tilstande kan der evt. foretages LK.

Såfremt der foreligger oplysning om, at afvigelsen er fodringsbetinget, kan kødet godkendes til dyrefoder, jf. dog ikterus, ketonæmi, urinøs lugt.

Ved abnorm lugt eller farve, kan slagtekroppen tilbageholdes i 24 timer føre endelig bedømmelse, evt. vha. kogeprøve.

Ved observation af ketoselugt, skal slagtekroppen tilbageholdes i min. 24 timer og der skal udføres kogeprøve, både på det ”mistænkte dyr” og en ”blindprøve” fra en tilfældigt udvalgt slagtekrop, jf. bilag 1. I tilfælde af afvigende lugt kasseres slagtekroppen.

Abnorm lugt/ smag/ farve/ konsistens/ væskedrivende

181

b

Dårlig afblødning

X

Dårlig afblødning

c

Forsinket exviceration

X

Forsinket exviceration

1.6

Nylig overstået fødsel eller kastning

a

Nylig fødsel/kastning

X

Ved komplikationer TK.Vær opmærksom på de særlige bestemmelser om transport af dyr, der for nylig har født

Nylig fødsel/kastning

451

b

Fostre (sidste 10 % af drægtighed), mistanke om

X

Embedsdyrlægen kan tillade udtagning af foetalblod til teknisk brug. Dyr, der er slagtet inden 7 dage efter fødslen TK

Fostre (sidste 10 % af drægtighed), mistanke om

1.7

Nødslagtede dyr, som i øvrigt sunde og raske, men som har været udsat for en ulykke

a

Nødslagtet

Der skal foretages yderligere undersøgelser,

Nødslagtet

115

herunder palpering og indsnit, samt laboratorieundersøgelser, jf. forordning (EF) nr. 854/2004, bilag I, afsnit I, kapitel II, del D, samt bilag I, afsnit II, kapitel V, punkt 2. Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene. Ved UG rundstemples krop og organer

1.8

Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg, som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker

a

Forsøgsdyr (Konsum)

Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været i sådanne forsøg. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne for slagtningen og bedømmelsen.

Forsøgsdyr (Konsum)

2

Topografisk inddeling

2.1

Akut navleinfektion hos spæde dyr

a

Navleinfektion, akut

X

Navleinfektion, akut

b

Navleinfektion (stald)

X

Navleinfektion (stald)

2.2

Sygdomme i nervesystemet

a

Akut hjerne-, hjernehinde- og rygmarvsbetændelse

X

Akut hjernebetændelse, hjernehindebetændelse m.v.

b

Kronisk betændelse i hjerne eller rygmarv

samt i de dertil hørende hinder

X

X

Jf. dog 1.1.

Kronisk hjernebetændels, hjernehindebetændelse m.v.

c

Kronisk hjerneabsces

X

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer uden komplikationer, som led i pyæmi GU.

Byld i hjernen

203

d

TSE (Transmissibel Spongiform Encephalopati) hos får og geder

X

Hvis den hurtige laboratorietest for TSE giver positiv eller inkonklusiv reaktion skal alle dele af dyret, herunder huden, bortskaffes som specificeret risikomateriale (kategori 1 materiale).

TSE positiv eller inkonklusiv hurtigtest. TSE mistanke om

304

e

Transporterklæring

Transporterklæring

116

2.3

Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar

Pericarditis

a

Akut ekssudativ pericarditis

X

Hjertesækbetændelse, akut

221

b

Kronisk ekssudativ pericartitis

X

X

Ved komplikationer TK

Hjertesækbetændelse, kronisk

222

c

Kronisk fibrøs pericarditis

X

X

Hjertesækbetændelse, kronisk, fibrøs

Endocarditis

d

Tromboserende endocarditis (ulcerativ eller verucøs)

X

Hjerteklapbetændelse, akut

230

e

Afhelet endocarditis

X

X

Ved komplikationer TK

Hjerteklapbetændelse, afhelet

231

f

Infektiøs, tromboserende endarteritis og endophlebitis

X

Inficeret blodprop

230

g

Hjertelidelser af ikke infektiøs natur (misdannelser o.l.)

X

X

Ved komplikationer TK.

Hjertemisdannelse

h

Parasitrelateret trombose

X

X

Ved ødem, infarktdannelse eller blødninger i muskulaturen kasseres de pågældende dele. I tilfælde, som er komplicerede med akut peritonitis, cirkulationsforstyrrelser eller almenlidelse, dog TK.

Blodprop fra parasitter

2.4

Sygdomme i luftveje eller lunger

a

Sinuitis eller rhinitis

X

X

Ved tilfælde med almen lidelse og andre komplikationer, jf. bl.a. 1.1, bedømmes i overensstemmelse hermed.

Sinuitis/Rhinitis (Næsehulebetændelse)

b

Kronisk kataralsk,

X

X

Ved komplikationer TK

Kronisk lungebetændelse

271

mukopurulent eller purulent bronchopneumoni

c

Akut eller subakut pneumoni (fibrinøs pneumoni, bronchopneumoni, aspirationspneumoni, lungenekrose)

X

Ved en udbredelse i mere end 25 % af lungevævet, eller ved komplikationer TK.

Akut/subakut lungebetændelse/fejlsynkning, lungenekrose (o. 25 %)

258

d

X

X

Akut/subakut lungebetændelse

(u. 25 %)

e

Indkapslede nekroser og abscesser i lungerne af aerogen oprindelse

X

X

Lungebylder (aerogene)

258

f

Nekroser og abscesser i lungerne af pyæmisk

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med

Lungebylder (pyæmiske)

141

oprindelse

pyæmi og uden komplikationer GU

g

Tracheitis og bronchitis

X

X

Betændelse i luftrør

h

Atelektase, emfysem,

X

X

Lunger kan kasseres som kat. 3 materiale

Atelektase

i

pigmentation, blødninger

Lungeemfysem

j

samt aspiration af blod,

Pigmenteret lunge

k

eller foder i forbindelse

Slagteblødning i lunge

l

slagtningen

Aspiration af blod m.v.

2.5

Sygdomme i brysthinden

a

Fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putrid pleuritis

X

Ved en udbredelse af fibrinøs eller serofibrinøs pleuritis på mindre end 25 % af lungernes eller brystvæggenes overflader og uden komplikationer dog UG og LK af afficerede områder.

Akut lungehindebetændelse o. 25 %

287

b

X

X

Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene.

Akut lungehindebetændelse u. 25 %

c

Kronisk fibrøs pleuritis

X

X

Kronisk lungehindebetændelse, serositis

289

2.6

Sygdomme i mave og tarm

a

Akut gastritis eller enteritis hos voksne dyr

X

X

Ved komplikationer TK

Akut mave/tarmbetændelse, katarralsk

320

b

Akut fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller

X

Akut mave/tarmbetændelse, fibrinøs m.v.

hæmoragisk enteritis

c

Gastritis eller enteritis hos spæde dyr

X

Mave/ tarmbetændelse hos spæde dyr

d

Kronisk gastritis eller enteritis

X

X

Ved komplikationer TK

Kronisk mave/tarmbetændelse

325

e

Kronisk fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller hæmoragisk enteritis

X

X

Ved komplikationer TK

Kronisk tarmbetændelse

325

f

Forstoppelse og lejeforandringer

Forstoppelse og lejeforandringer

g

Akutte tilfælde af ileus,

X

Akut tarmlejeforandring

332

h

torsion, invagination eller

Løbedrejning h. side

i

inkarceration

Løbedrejning v. side

j

Løbeatoni

334

k

Geosediment

X

X

Ved komplikationer TK

Geosediment

335

l

Løbesår/mavesår

X

X

Ved komplikationer TK

Løbesår/mavesår

336

m

Stortarms- eller blindtarmsforstoppelse hos hest,

X

X

Ved komplikationer TK

Forstoppelse af stortarm og blindtarm, hest

339

n

og broktilstande hos alle

Navlebrok

361

o

dyr

Lyskebrok

p

Pungbrok

q

Vindkolik og trommesyge

X

X

Ved komplikationer TK

Vindkolik og trommesyge

365

r

Rectalprolaps

X

X

Ved komplikationer TK, jf. 2.6.b

Rektalprolaps/tarmfremfald

337

s

Rektal striktur

X

X

Ved komplikationer TK

Rektal striktur

337

2.7

Sygdomme i bughinden

a

Akut, suppurativ eller fibrinøs, diffus peritonitis

X

Akut bughindebetændelse udbredt

350

b

Akut, suppurativ eller fibrinøs peritonitis af

X

X

Akut bughindebetændelse lokal

begrænset og lokal natur i relation til dens opståen

c

Kronisk peritonitis,

X

X

Kronisk bughindebetændelse

352

d

herunder lokale,

Byld i bughinde

e

afgrænsede og kroniske abscesser

Kronisk bughindebetændelse/fremmedlegeme

223

2.8

Sygdomme i leveren

a

Diffus fedtinfiltration

X

X

Ved komplikationer TK.

Fedtlever

374

b

Kapillærektasier (teleangi-ektasier), cystedannelse og galdesten

X

X

Kapillærektasier /galdegangscyster /galdesten

c

Lokale fedtinfiltrationer (tensions-steatose)

X

X

Lokale fedtinfiltrationer

Hepatitis, herunder nekroser

d

Diffuse, multifokale eller zonalt udbredte akutte

X

Ved zonalt udbredte forandringer ses øget lobulær tegning

Akut, udbredt leverbetændelse

371

og subakutte tilfælde

e

Enkelte akutte eller subakutte levernekroser

X

X

Akut, lokal leverbetændelse

f

Akutte og subakutte leverabscesser

X

X

Ved multipel forekomst eller som led i en pyæmi dog TK

Akutte leverbylder

375

g

Kroniske leverabscesser

X

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.

Kroniske leverbylder

h

Leverabscesser

Leverabscesser

i

Kroniske, herunder parasitære

X

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk levernekrose

379

(fibrøse og granulomatøse) tilfælde

j

Levercirrose (end-stage lever)

X

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk leverbetændelse/ skrumpelever

2.9

Sygdomme i bugspytkirtlen

a

Pankreatitis og cirkulationsforstyrrelser (ødem) i pankreas

X

X

Bugspytkirtelbetændelse

b

Konkrement ansamlinger

X

X

Bugspytkirtelsten

2.10

Sygdomme i milten

a

Milttorsion, aseptisk nekrose (miltinfarkt) og ruptur

X

X

Ved komplikationer TK.

Milttorsion, aseptisk miltnekrose, miltruptur

b

Lienitis (splenitis)

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU

Miltbetændelse

141

c

Traumatisk lienitis (splenitis)

X

Ved kroniske, afgrænsede tilfælde uden komplikationer UG og LK.

Miltbetændelse, fremmedlegeme

223

2.11

Sygdomme i urinvejene

a

Nyrekonkrementer, cystedannelse, hydronefrose og

pigmentation (herunder slagteblødninger)

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyresten, nyrecyster, hydronefrose

412

b

Akut infektiøs glomerulonefritis og interstitiel nefritis

X

Der skelnes mellem infektiøs og noninfektiøs nefritis ved dyrkning på blodagar, jf. Fødevarestyrelsens metodesamling

Akut nyrebetændelse

402

c

Nefritis (glomerulonefritis og interstitiel nefritis)

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyrebetændelse, kronisk

412

d

Nefrose

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyredegeneration

412

e

Renal kortikal nekrose og papil/medulla nekrose

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyrenekrose

412

f

Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.

Nyrebetændelse/blodforgiftning

141

g

Infektiøs, ascenderende pyelonefritis

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyrebækkenbetændelse

412

h

Urocystitis

X

X

Ved komplikationer TK.

Urinblærebetændelse

i

Ruptur af urinblæren eller urinrøret og urinflegmoner

X

X

Ved komplikationer TK.

Sprængte urinveje

2.12

Sygdomme i kønsorganerne

Børbetændelse

a

Akut endometritis, herunder

X

Akut børbetændelse

431

fibrinøs, difteroid, nekroti­serende og septisk endometritis

b

Kronisk endometritis, herunder pyometra, eller

X

X

Ved komplikationer TK

Kronisk børbetændese /ildelugtende foster

432

tilstedeværelse af

macererede/putridt henflydende eller mumificerede fostre

c

Tilbageholdt efterbyrd

X

X

Ved komplikationer TK. Ved brucellose, se 3.3.n-o

Tilbageholdt efterbyrd

d

Ufuldbyrdet forløsning

X

X

Ved komplikationer TK

Ufuldbyrdet forløsning

e

Børvattersot

X

X

Børvattersot

f

Uterusprolaps

X

X

Børprolaps/drejning

g

Uterustorsion og ruptur af uterus

X

X

Børsprængning

h

Børmisdannelse

X

X

Børmisdannelse

Vagina

i

Vaginal ruptur

X

X

Ved komplikationer TK

Skederuptur

446

j

Vaginitis

X

X

Skedebetændelse

k

Vaginal prolaps

X

X

Skedeprolaps

l

Orchitis og epididymitis

X

X

Ved komplikationer TK. Ved brucellose, se 3.3.n-o

Betændelse i testikler og bitestikler

2.13

Sygdomme i yveret

Mastitis

a

Septisk eller akut nekrotiserende mastitis

X

Akut nekrotiserende yverbetændelse

471

b

Akut, kataralsk eller purulent mastitis

X

X

Ved komplikationer TK

Akut yverbetændelse

c

Kronisk, kataralsk, purulent, nekrotiserende eller

X

X

Ved komplikationer TK

Kronisk yverbetændelse, herunder svamp

472

apostematøs masttis

d

Yverødem

X

X

Yverødem

2.14

Sygdomme i knogler, led eller seneskeder

a

Klovlidelse

Klovlidelse

509

b

Forvoksede klove

Forvoksede klove

509

c

Halthed, venstre forben

Halthed, v. forben

535

d

Halthed, højre forben

Halthed, h. forben

536

e

Halthed, venstre bagben

Halthed, v. bagben

537

f

Halthed, højre bagben

Halthed, h. bagben

538

Knoglefrakturer

g

Frisk fraktur

X

X

Friskt, knoglebrud

501

h

Inficerede frakturer, åbne frakturer ældre end 6 timer

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU

Inficeret knoglebrud, åbent knoglebrud ældre end 6 timer

503

i

Gammelt knoglebrud

X

X

Gammelt knoglebrud

502

j

Frisk halebrud

X

X

Frisk halebrud

504

k

Helet halebrud

X

X

Helet halebrud

505

l

Frisk ribbensbrud

X

X

Frisk ribbensbrud

506

m

Helet ribbensbrud

X

X

Helet ribbensbrud

507

Osteomyelitis

n

Akut, embolisk osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand

X

Knoglemarvsbetændelse, akut, blodforgiftning

511

o

Kronisk, embolisk, osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU

Knoglemarvsbetændelse, kronisk, blodforgiftning

p

Lokal osteomyelitis opstået ved overgriben eller lokal spredning

X

X

Lokal knoglemarvbetændelse

q

Pigmentaflejringer i knogler og periost

X

X

GU. Enten lokal udrensning eller kassation af samtlige knogler afhængigt af pigmentationens udbredelse.

Pigment i benhinde og knogler

524

r

Mellemørebetændelse

X

X

Mellemørebetændelse

Ledbetændelse, herunder seneskedebetændelse

s

Akut infektiøs ledbetændelse

X

Akut, infektiøs ledbetændelse

531

t

Kronisk, infektiøs ledbetændelse

X

X

Kronisk, infektiøs ledbetændelse

532

u

Artrose

X

X

Slidgigt

v

Hofteskred/ledskred

X

X

Hofteskred/ledskred

542

2.15

Sygdomme i muskulaturen

a

Aseptiske muskelnekroser

X

X

Muskelnekroser

574

b

Aseptisk muskelnekrose i baglår

c

Tryknekrose muskulatur

d

Muskelatrofi

X

X

Ved komplikationer TK

Muskelatrofi

572

e

Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og

X

Ved forandringer med begrænset udbredelse UG og LK.

Afvigende kødtekstur

181

f

farve

X

Afvigende kødfarve

g

Eosinofil myositis

X

Ved begrænset udbredelse UG/LK

Muskelbetændelse

2.16

Sygdomme i hud m.v.

a

Sår, herunder inficerede sår, flegmoner, granulerende sår og ar

X

X

Ved komplikationer TK

Sår, betændte

603

b

Kontusioner og lacerationer

X

X

Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan foretages fuldstændig udrensning TK

Trykning/ar/bursitis

602

c

Kronisk dermatitis, herunder eksem

X

X

Ved skab se 3.1.n. Ved ringorm se 3.1.p.

Kronisk hudbetændelse

603

d

Huderythem (forfrysning, solskoldning og ætsninger)

X

X

Ved komplikationer TK

Huderythem (forfrysning, solskoldning og ætsninger)

671

Forbrændinger og røgskader

e

Forbrændinger og røgskader

Akutte brandsår skal betragtes som en akut lidelse. Opmærksomheden henledes på røglugt fra kødet og røgforgiftning med udvikling af lungeødem, organforandringer, pseudomembranøs tracheobronchitis, bronchopneumoni evt. efter latenstid. Opmærksomheden henledes på undersøgelse for rester af A/K. Hvis oplysning om behandling med A/K ikke kan fremskaffes, foretages undersøgelse herfor.

f

Akutte brandsår af overfladisk karakter

X

X

Ved komplikationer TK

Friske forbrændinger af 1. grad

g

Akutte brandsår med dybere læsioner (2. eller 3. grad)

X

X

Ved større udbredelse (mere end ca. 5 % af huden) TK

Friske forbrændinger af 2. og 3. grad

3

Ætiologisk inddeling

3.1

Parasit betingede lidelser

a

Ringorm (dermatophytose)

X

X

Ringorm

641

b

Trikiner, mistanke om (Trichinella spp.)

X

Trikiner, mistanke om

565

c

Insektbid

X

X

Insektbid

603

d

Cysticercus tenuicollis, ekinokokblærer

X

X

Hel eller delvis kassation af det angrebne organ efter parasitternes antal og udbredelse.

C. tenuicollis

e

(Echinococcus spp.) og kvæser (Coenurus

Echinokokker

f

cerebralis)

Kvæser

g

Ikter

X

X

Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens grad

Ikter

377

h

Kroniske parasitrelaterede

fibroseringer/granulomer i tarme og subserøst (ormeknuder)

X

X

Hel eller delvis kassation af tarm efter lidelsens grad.

Ormeknuder i tarm

i

Lunge- og mave-tarmstrongylose samt

X

X

Ved komplikationer TK

Lungestrongylose/lungeorm

291

j

bændelorm og andre parasitter

Tarmstrongylose

327

k

i fordøjelseskanalen

Bændelorm m.v.

328

l

Subserøse strongyluslarver hos heste

X

X

Subserøse strongyluslarver hos heste

329

Bremselarver

m

Bremselarver hos heste

X

X

Bremselarver, heste

330

n

Bremselarver hos får

X

X

Bremselarver, får

252

Skab

o

Skab

X

X

Skab

631

p

Psoroptesskab hos får

X

X

Psoroptesskab hos får

3.2

Protozo-betingede lidelser

a

Sarkosporidiose (sarcocystose)

X

X

Se 2.15.g. Såfremt fuldstændig udrensning ikke er muligt, TK

Sarcocystose/sarcosporidier

563

b

Tarmcoccidiose (eimeriose, isosporose og cryptosporidiose)

X

X

Tarmcoccidiose

c

Piroplasmose (babesiose)

X

X

Piroplasmose

3.3

Bakterielle infektionssygdomme

a

Miltbrand

X

Miltbrand, mistanke om

565

b

Tetanus (Clostridium tetani)

X

Tetanus, mistanke om

c

Miltbrandsemfysem (Clostridium chauvoei)

X

Miltbrandsemfysem, mistanke om

d

Malignt ødem (Clostridium septicum m.fl.)

X

Malignt ødem, mistanke om

Tuberkulose

e

Generaliseret tuberkulose

X

Se § 34 vedr. indsendelse af materiale

Generaliseret TB

565

f

Serosatuberkulose

X

Se § 34 vedr. indsendelse af materiale

Serosa TB

g

Lokal, velafgrænset

X

X

Se § 34 vedr. indsendelse af materiale

Lokal TB

tuberkulose i form af primærkompleksforandring i et organ og dettes lymfeknude

h

Paratuberkulose (Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis)

X

X

TK ved 1.1

Para TB

Actinomykose, actinobacillose og botryomykose

i

Generaliseret actinomykose, actinobacillose og botryomykose

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.

Generaliseret actinomykose, actinobacillose og botryomykose

585

j

Ved lokal overgriben/ metastasering

X

X

TK ved 1.1

Actinomykose, actinobacillose og botryomykose

Salmonellose

k

Salmonellose

X

Jf. 2.6

Salmonellose

835

Kværke (Streptococcus equi subsp. equi)

l

Akutte tilfælde

X

Akut Kværke

840

m

Kroniske, afgrænsede abscesser i lymfeknuder

X

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk, afgrænset Kværke

841

Brucellose (Brucella spp.)

n

Akutte tilfælde

X

Brucellose (Brucella spp.), akutte tilfælde

565

o

Kroniske tilfælde

X

X

Brucellose (Brucella spp.), kroniske tilfælde

565

Fårets ondartede klovsyge (Dichelobacter nodosus)

p

Fårets ondartede klovsyge (Dichelobacter nodosus)

X

X

TK ved 1.1 eller 1.3.

Ondartet Klovsyge hos får, mistanke om

565

3.4

Virusinfektioner

Vesiculære lidelser

a

Mund- og klovesyge

X

M & K syge, mistanke om

565

b

Rabies

X

Rabies, mistanke om

c

Fårekopper

X

Fårekopper, mistanke om

d

Aujeszky's sygdom

X

Aujeszky’s sygdom, mistanke om

Hestesygdomme

e

Virus arteritis

X

X

Virusarteritis, mistanke om

565

f

Infektiøs anæmi hos hest (akut eller kronisk)

X

Infektiøs anæmi hos hest, mistanke om

565

3.5

Svulstsygdomme

a

Maligne neoplasmer

X

Ondartet svulst

890

b

Benigne neoplasmer

X

X

Ved komplikationer TK. Fx schwanomer

Godartet svulst

c

Uspecificerede neoplasmer

X

X

Ved komplikationer TK

Uspecificeret svulst

3.6

Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme

a

Ikterus - infektiøs eller toksisk

X

Toksisk/ infektiøs Gulsot

381

b

Ikterus- opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser

X

Leverlidelsesbetinget gulsot

c

Ikterus - fysiologisk hos nyfødte dyr eller opstået

X

Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning

Fysiologisk neontal gulsot, over 24 timer

382

i tilslutning til større

d

blødninger (benbrud, milttorsion eller lign.)

X

X

Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter slagtning

Fysiologisk neontal gulsot, under 24 timer

e

Hæmoglobinuri hos hest

X

Hæmoglobinuri hos hest

424

f

Eklampsi

X

Eklampsi

809

g

Græstetani

X

Græstetani

811

h

Akut vomacidose (roeforgiftning)

X

Akut forædning

i

Rachitis, osteomalaci,

X

X

Ved komplikationer TK.

Stivsyge

j

osteodystrofi

Manglende knogleudvikling

k

Forgiftninger

X

Forgiftning

815

l

Botulisme

X

Botulisme

3.7

Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre produkter fra dyrene samt forgiftninger

a

Medicinrester

Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre

Medicinrester

815

stoffer, skal embedsdyrlægen lade foretage

relevante laboratorieundersøgelser, jf. bilag I, afsnit I, kapitel III, punkt 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer. Prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse af resultatet skal foretages som beskrevet i bilag 6. Såfremt der ønskes foretaget andre laboratorieundersøgelser kontaktes Fødevarestyrelsen. Såfremt der påvises rester der overskrider MRL-værdien eller forbudte stoffer – TK

3.8

Mykotoksiner

a

Aflatoxikose.

X

Aflatoxikose

b

Zearalenontoxikose

X

Zearalenontoxikose

4

Diverse

a

Mager

Mager

132

b

Opkneben

Opkneben

133

c

Misdannelser

Misdannelser

d

Pattetråd

Pattetråd

476

e

Hasetrykning

Hasetrykning

602

f

Tyk has, venstre bagben, medialt og lateralt

Tyk has, v. bagben

g

Tyk has, højre bagben, medialt og lateralt

Tyk has, h. bagben,

h

Hoftetrykning

Hoftetrykning

602

i

Trykning nakke

Trykning nakke

604

j

Trykning ryg

Trykning ryg

604

k

Sædebenstrykning

Sædebenstrykninger

604

l

Trykning, forknæ

Trykning, forknæ

m

Ar i tungen

Ar i tungen

585

n

Byld hoved

Byld hoved, ej kass. af hoved

585

o

Byld, hals

Byld, hals

570

p

Byld i bryst/bov, højre

Byld i bryst/bov, højre

570

q

Byld i bryst

Byld i bryst

570

r

Byld i bug/lyske

Byld i bug/lyske

577

s

Byld i bughulen

Byld i bughulen

577

t

Byld i bagpart

Bækken og bagpart

580

u

Byld på ryggen

Byld på ryggen

577

v

Operationsar

Operationsar

w

Byld ben/tå

Byld ben/tå

584

x

Injektionsskade

Injektionsskade

668

y

Sår/slag u. transport

Sår/slag u. transport

901

z

Ej stukket

Ej stukket

910

æ

Fejlstukket

Fejlstukket

910

ø

Slagtefejl

Slagtefejl

912

5

Kommercielle koder

a

Forurening, gødning

Forurening, gødning

930

b

Forurening, gødning, HB

Forurening, gødning, HB

931

c

Forurening, gødning, VB

Forurening, gødning, VB

932

d

Forurening, gødning, HF

Forurening, gødning, HF

933

e

Forurening, gødning, VF

Forurening, gødning, VF

934

f

Forurening, gødning, pluks

Forurening, gødning, pluks

936

g

Forurening, gødning, mave og tarm

Forurening, gødning, mave og tarm

937

h

Forurening, gødning, bækken

Forurening, gødning, bækken

938

i

Forurening, gødning, hoved

Forurening, gødning, hoved

939

j

Forurening, gødning, brystindgang

Forurening, gødning, brystindgang

940

k

Forurening, gødning, hale

Forurening, gødning, hale

l

Forurening, gødning, lever

Forurening, gødning, lever

948

m

Forurening, gødning, tunge

Forurening, gødning, tunge

949

n

Forurening, gødning, hjerte

Forurening, gødning, hjerte

950

o

Forurening, opkast

Forurening, opkast

p

Nedfald pluks

Nedfald pluks

951

q

Forurening, galde

Forurening, galde

941

r

Forurening, olie

Forurening, olie

942

s

Forurening, pus, krop

Forurening, pus, krop

943

t

Forurening, pus, pluks

Forurening, pus, pluks

u

Forurening, pus, mave/tarm

Forurening, pus, mave/tarm

945

v

Forurening, andet

Forurening, andet

w

Rundstemplet

Rundstemplet

993

x

Aflivet ved skydning

Aflivet ved skydning

y

GU

GU

990

z

GF

GF

991

æ

BU

BU

994

ø

Kogeprøve/tilbageholdt

Kogeprøve/tilbageholdt

998

å

Kasseret

Kasseret

995

Bilag 6

Procedure for udtagning og forsendelse af prøvemateriale til bakteriologisk undersøgelse (BU) af slagtedyr, samt en kort beskrivelse af bedømmelsen af laboratorieresultaterne

Udtagning og håndtering af prøvemateriale

Der skal udtages

1)

Et stykke muskulatur (underarmens strækkemuskel) omgivet af fascie.

2)

Den ubeskadigede milt.

3)

Eventuelt supplerende materiale.

4)

En nyre til undersøgelse for restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika.

5)

Verifikationsmateriale: den anden nyre, mindst 100 g ren muskulatur (f.eks. mellemgulvspille eller skank).

Materialet mærkes med tilstrækkelig identifikation, nedfryses straks og opbevares på slagteriet ved ÷18 °C under veterinærkontrollens ansvar indtil undersøgelsen er endeligt afsluttet.

Ad 5) Materialet skal benyttes til verifikation og eventuel kvantificering af positive eller tvivlsomme resultater ved den første undersøgelse for antibiotika/kemoterapeutika.

For at undgå krydskontamination mellem de forskellige prøvedele, holdes disse adskilt fra hinanden.

Hvis prøvematerialet er udtaget på et slagteri med eget godkendt laboratorium, skal prøven anbringes på køl ved 0-5 °C, med mindre undersøgelsen indledes inden 1 time efter prøveudtagning.

Forsendelse til eksternt laboratorium

Før forsendelse skal prøverne køles ned til 0-5 °C.

Hver prøvedel pakkes særskilt, inden de anbringes i en fælles yderpakning, der mærkes med prøvens/dyrets identitet.

Prøverne og tilhørende følgebrev sendes til laboratoriet i kølet, men ikke frosset stand (f.eks. i isolerende materiale med fryseelement(er) ilagt, uden direkte kontakt med prøverne).

Op til weekender og helligdage kontaktes laboratoriet, inden prøver indsendes.

Følgebrev

Af medfølgende følgebrev skal så vidt muligt fremgå

1)

Dyreart, se nedenfor.

2)

Slagtested: slagteriets navn og autorisationsnummer.

3)

Slagtedato.

4)

Identifikation af slagtedyr (f.eks. slagtenr., veterinær-kontrolnr., CHR-nr, CKR-nr. for kvæg, leverandør- nr. m.v.).

5)

Eventuelle symptomer før slagtning.

(Ved nødslagtning skal kopi af slagteattest medfølge med oplysning om symptomer og evt. behandling med antibiotika/kemoterapeutika).

6)

Kødkontrolfund samt ønske til undersøgelse (BU, pH-undersøgelse, kun A/K).

Som dyreart anføres en af følgende betegnelser

1)

Svin, so eller orne.

2)

Kalv, ungkreatur (under 2 år), ko eller tyr.

3)

Lam eller får.

4)

Ged.

5)

Unghest (under 2 år) eller hest.

Bedømmelse

Ved ringe forekomst forstås 5-10 kolonier pr. plade.

Ved rigelig forekomst forstås flere end 10 kolonier pr. plade.

Ved TK forstås total kassation.

Ved G forstås, at den bakteriologiske undersøgelse ikke forhindrer godkendelse.

Specifik infektion

1)

Forekomst af flere end 3-4 patogene bakterier i muskelprøven

TK.

2)

Rigelig forekomst af patogene bakterier i milt

TK.

3)

Ringe forekomst af patogene bakterier i milt

G, men kassation af lunger, lever og nyrer.

4)

Forekomst af clostridier (mere end én) i muskel eller milt

TK.

Uspecifik infektion

1)

Rigelig forekomst af uspecifikke kolonier i muskel

TK.

2)

Rigelig forekomst af uspecifikke kolonier i milt

G, men kassation af lunger, lever og nyrer.

pH bestemmelse i muskulatur

pH-måling foretages som supplerende parameter efter embedsdyrlægens vurdering.

pH bestemmelse må tidligst foretages 24 timer efter slagtningen.

Målingen foretages med justeret pH-meter.

pH-måling kan foretages enten på slagtegangen med et spyd-pH-meter i de store muskelgrupper eller på laboratoriet.

pH værdier større end 6,5 kan betyde reduceret holdbarhed af slagtekroppen.

Endelig bedømmelse af slagtekroppen

Såfremt de laboratoriemæssige undersøgelser ikke i sig selv betinger kassation af slagtekrop eller organer, foretages fornyet grundig inspektion inden den endelige bedømmelse af kødet.

Embedsdyrlægen skal her lægge vægt på kødets udseende, lugt og friskhedstilstand, specielt hvis en pH-måling viser forhøjet pH.

Efterfølgende forsendelse af verifikationsmateriale

Prøverne pakkes som ovenfor beskrevet.

Det frosne materiale sendes dybfrosset.

Op til weekender og helligdage kontaktes laboratoriet, inden prøver indsendes.

Bilag 7

Procedure for udtagning, forsendelse og bedømmelse af prøver ved mistanke om restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika

Udtagning og håndtering af prøvemateriale

1)

Begge nyrer udtages fra slagtekroppen.

Den ene nyre anvendes til screeningsundersøgelse, og den anden nyre nedfryses til verifikation.

2)

Hvis der er påvist injektionssted, udtages der materiale herfra så intakt som muligt (750-1000 g, dog således, at der er mindst 300 g ren muskulatur til analysen) og om muligt hele vejen rundt om injektionsstedet.

3)

Til verifikation udtages tillige supplerende materiale på mindst 100 g ren muskulatur f.eks. fra mellemgulvpille eller skank.

Verifikationsmaterialet opbevares på slagteriet ved ÷18 °C under veterinærkontrollens ansvar.

På prøveudtagningsskemaet skal der noteres, hvilken muskulatur, der er udtaget.

Hvis prøvematerialet er udtaget på et slagteri med eget laboratorium, skal prøverne køles ned til 0-5 °C, hvis undersøgelsen ikke indledes inden 1 time efter prøvetagning.

Undersøgelsesmetoden er beskrevet i Fødevarestyrelsens Mikrobiologiske og Kemiske Metodesamling.

Forsendelse til eksternt laboratorium

A.

Nyren og evt. injektionssted

Før forsendelse skal prøverne køles ned til 0–5 °C.

Hver prøvedel pakkes særskilt, inden de anbringes i en fælles yderpakning, der mærkes med dyrets identitet.

Prøve med tilhørende følgebrev sendes til laboratoriet.

Ved forsendelsen bør som yderemballage anvendes hele, tætte, stærke og isolerende materialer.

Prøverne sendes kølet (f. eks i isoleret emballage med køleelement).

B.

Efterfølgende forsendelse af verifikationsmateriale

Prøverne pakkes som ovenfor beskrevet.

Det frosne materiale sendes dybfrosset.

Op til weekender og helligdage kontaktes laboratoriet, inden prøver indsendes.

C. Følgebrev

Af medfølgende følgebrev skal fremgå

1)

Dyreart, se nedenfor.

2)

Slagtested: slagteriets navn og autorisationsnummer.

3)

Slagtedato.

4)

Identifikation af slagtedyret: slagtenr., veterinærkontrolnr., CHR nr, CKR nr. for kvæg, leverandørnummer m.v.

Ved nødslagtning medsendes kopi af slagteattest med evt. oplysninger om diagnose og/eller behandling med antibiotika/kemoterapeutika.

Som dyreart anføres en af følgende betegnelser

1)

Svin, so eller orne.

2)

Kalv, ungkreatur (under 2 år), ko eller tyr.

3)

Lam eller får.

4)

Ged.

5)

Unghest (under 2 år) eller hest.

Ved senere fremsendelse af verifikationsmateriale, skal kopi af det oprindelige følgebrev medsendes for identifikation af prøven.

Bedømmelse

A.

Procedure, når resultatet meddeles kontrollen på slagtestedet

1)

Hvis screeningsprøven (4-plademetoden) er negativ, forhindrer laboratorieresultatet ikke frigivelse af slagtekroppen, organer og verifikationsmateriale.

2)

Hvis screeningsprøven er positiv, og den efterfølgende verifikationen viser restindhold af antibiotika / kemoterapeutika under grænseværdien (MRL), forhindrer laboratorieresultatet ikke frigivelse af slagtekroppen, organer og verifikationsmateriale.

3)

Hvis screeningsprøven er positiv, og den efterfølgende verifikationen viser restindhold af antibiotika / kemoterapeutika over grænseværdien, eller hvis prøven indeholder et ikke tilladt stof, skal slagtekroppen med tilhørende organer og evt. resterende verifikationsmateriale kasseres.

Bilag 8

Rekvisition af sundhedsmærket materiale

Undertegnede embedsdyrlæge ved

(Virksomhedens navn og adresse)

(Virksomhedens autorisationsnummer)

Anmoder om tilsendelse af

(Det ønskede antal stempler anføres i rubrikkerne nedenfor)

1.

Fersk Kød

(45 x 65)

Nylon

APR-Tekstplade (håndstempel)

Telos Bloktype

Brænde-stempel Messing

Brænde-stempel Stål

(45 mm rundt)

2.

Andet

Plombetang

(Antal)

(Embedstempel)

(Sted)

(Dato)

(Embedsdyrlægens underskrift)

Bilag 9

Arbejdsopgaver og ansvarsfordeling

Kapitel 1

Tilsynsfunktionærers deltagelse ved inspektion før og efter slagtning

1)

Tilsynsfunktionærer kan bistå embedsdyrlægen med rent praktiske opgaver ved inspektion af slagtedyrene før slagtningen.

2)

Tilsynsfunktionærer kan bistå embedsdyrlægen i alle opgaver ved inspektion af slagterkroppe efter slagtning.

Embedsdyrlægen sørger for, at tilsynsfunktionærer får den fornødne instruktion og oplæring til at varetage alle funktioner ved inspektion efter slagtning.

3)

Den relevante kontrolmyndighed på stedet fastsætter på det enkelte slagteri kontrolbemandingen ved inspektionen, herunder fordelingen af embedsdyrlæger og tilsynsfunktionærer, i forhold til mængden af de i nr. 1 og 2 nævnte arbejdsopgaver.

Tilsynsfunktionærer foretager i videst muligt omfang den rutinemæssige båndkontrol og efterkontrol, jf. dog kapitel 2.

4)

Embedsdyrlægen skal være til stede på slagteriet (matriklen), mens der udføres inspektion før og efter slagtning, og skal føre en regelmæssig kontrol med tilsynsfunktionærernes arbejde.

Dette gælder dog ikke, hvis kontrollen er tilrettelagt i overensstemmelse med bilag I, afs.

III, kap. 2, punkt 2, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Kapitel 2

Anvendelse af virksomhedsansatte på godkendte fjerkræslagterier

1)

Virksomhedsansatte, som har den fornødne uddannelse, jf. dette cirkulæres § 3, stk. 5, (herefter virksomhedsansat kontrolpersonale), kan bistå embedsdyrlægen med alle opgaver i forbindelse med inspektion af fjerkræ efter slagtning, herunder trædepudekontrol.

Embedsdyrlægen sørger for, at det virksomhedsansatte kontrolpersonale får den fornødne instruktion og oplæring til at varetage alle funktioner ved inspektion efter slagtning.

2)

Den relevante kontrolmyndighed på stedet fastsætter for hvert enkelt godkendt fjerkræslagteri kontrolbemandingen ved inspektionen efter slagtning, herunder fordelingen mellem virksomhedsansat kontrolpersonale og tilsynsfunktionærer, i forhold til mængden af de i nr. 1 nævnte arbejdsopgaver.

3)

Embedsdyrlægen skal være til stede på slagteriet (matriklen), mens der udføres inspektion før og efter slagtning, og skal føre en regelmæssig kontrol med det virksomhedsansatte kontrolpersonales arbejde, herunder at betingelserne i bekendtgørelse om uddannelse og anvendelse af virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier er opfyldt.

Kapitel 3

Opgaver som skal varetages af embedsdyrlægen

Uanset kapitel 1 og 2 skal embedsdyrlægen varetage opgaverne beskrevet i dette kapitel.

1)

Embedsdyrlægen skal foretage inspektion og bedømmelse af nødslagtede dyr.

2)

Embedsdyrlægen skal foretage den endelige bedømmelse af slagtedyr (slagtekroppe og organer), når

a)

der er tale om en eventuel overtrædelse af dyrevelfærdsbestemmelser,

b)

der er mistanke om smitsomme husdyrsygdomme og zoonoser,

c)

dyret/dyrene er blevet opmærket i AM-kontrollen, eller

d)

der er symptomer på forgiftning eller mistanke om restkoncentrationer.

Kapitel 4

Kontrol af kvaliteten af kødkontrollen

1)

Den relevante kontrolmyndighed på stedet skal sikre, at der dagligt foretages kontrol før og efter udrensningen for at sikre, at de ved den rutinemæssige båndkontrol og de i efterkontrollen foretagne kødkontrolmæssige bedømmelser er korrekte, og at kontrollen af udrensningen er foretaget korrekt.

2)

Den i nr. 1 nævnte kvalitetskontrol af kødkontrollen skal foretages af en embedsdyrlæge.

3)

Den i nr. 1 nævnte kontrol skal omfatte følgende

a)

Kontrol med bedømmelser ved udtagelse af et passende antal stikprøver af slagtekroppe og organer både efter båndkontrol og efter efterkontrol.

b)

Løbende overvågning af virksomhedsansat kontrolpersonale, der bistår embedsdyrlægen i inspektionen efter slagtning, jf. kapitel 2, tilsynsfunktionærer og embedsdyrlæger, herunder observation af arbejdsmetoder i båndkontrollen og i efterkontrollen.

Embedsdyrlægen skal reagere på eventuelle mangler i kontrollen og sørge for at bringe forholdene i orden.

4)

Embedsdyrlægen skal registrere resultatet af den i nr. 1 nævnte kontrol.

5)

Embedsdyrlægen skal kontrollere, at der er sket korrekt registrering af fund.

6)

Embedsdyrlægen kan om nødvendigt foretage præstationstest af det virksomhedsansatte kontrolpersonale, jf. bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier.

Bilag 10

Normer for bemandingen af båndkontrollen på svineslagterier

Den relevante kontrolmyndighed på stedet fastsætter på det enkelte slagteri bemandingen af slagtekædens båndkontrol.

Den relevante kontrolmyndighed på stedet skal fastsætte bemandingen på slagtekæden ud fra en risikobaseret vurdering, og således at den er tilstrækkelig og effektiv.

De fastsatte normer for bemandingen i tabellen nedenfor gælder som udgangspunkt for kødkontrollen på båndkontrollen på svineslagterier.

Særligt på mindre slagterier skal den samlede daglige tid til båndkontrol tilrettelægges, således at den fornødne kvalitet af kontrollen sikres under hele arbejdsdagens længde.

Indgangen til tabellen er kontrolhastigheden pr. kontrollant, som fastlægges af den relevante kontrolmyndighed på stedet ud fra vurderingskriterierne i kapitel 2, og den slagtekædehastighed, virksomheden ønsker at køre.

Bemandingen af slagtekæden aflæses derefter af tabellens to nederste rækker, som angiver bemandingen ved kørsel uden og med integreret kødkontrol.

En kontrollant kan som minimum kontrollere 65 svin pr. time, når der er tale om en slagtekæde uden elektronisk sygdomsregistrering og som minimum 70 svin pr. time, når der er tale om en slagtekæde med elektronisk sygdomsregistrering.

En kontrollant må maximalt kontrollere 90 svin pr. time, dog maximalt 80 svin pr. time, hvis der kun er én kontrollant.

Når båndkontrollen kører med integreret kødkontrol kan kontrolhastigheden pr. kontrollant være højere.

Kontrolhastighed

Slagtekædehastighed

(dyr pr. kontrollant i

(dyr pr. time)

timen)

65*

0-65

66-130

131-195

196-260

261-325

326-390

391-450

456-520

521-585

586-650

66*

0-66

67-132

133-198

199-264

265-330

331-396

397-462

463-528

529-594

595-660

67*

0-67

68-134

135-201

202-268

269-335

336-402

403-469

470-536

537-603

604-670

68*

0-68

69-137

137-204

205-272

273-340

341-408

409-476

477-544

545-612

613-680

69*

0-69

70-138

139-207

208-276

277-345

346-414

415-483

484-552

553-621

622-690

70

0-70

71-140

141-210

211-280

281-350

351-420

421-490

491-560

561-630

631-700

71

0-71

72-142

143-213

214-284

285-355

356-426

427-497

498-568

569-639

640-710

72

0-72

73-144

145-216

217-288

289-360

361-432

433-504

505-576

577-648

649-720

73

0-73

74-146

147-219

220-292

293-365

366-438

439-511

512-584

585-657

658-730

74

0-74

75-148

149-222

223-296

297-370

371-444

445-518

519-592

593-666

667-740

75

0-75

76-150

151-225

226-300

301-375

376-450

451-525

526-600

601-675

676-750

76

0-76

77-152

153-228

229-304

305-380

381-456

457-532

533-608

609-684

685-760

77

0-77

78-154

155-231

232-308

309-385

386-462

463-539

540-616

617-693

694-770

78

0-78

79-156

157-234

235-312

313-390

391-468

469-546

547-624

625-702

703-780

79

0-79

80-158

159-237

238-316

317-395

396-474

475-553

554-632

633-711

712-790

80

0-80

81-160

161-240

241-320

321-400

401-480

481-560

561-640

641-720

721-800

81

0-81

82-162

163-243

244-324

325-405

406-486

487-567

568-648

649-729

730-810

82

0-82

83-164

165-246

247-328

329-410

411-492

493-574

575-656

657-738

793-820

83

0-83

84-166

167-249

250-332

333-415

416-498

499-581

582-664

665-747

748-830

84

0-84

85-168

169-252

253-336

337-420

421-504

505-588

589-672

673-756

757-840

85

0-85

86-170

171-255-

256-340

341-425

426-510

511-595

596-680

681-765

766-850

86

0-86

87-172

173-258

259-344

345-430

431-516

517-602

603-688

689-774

775-860

87

0-87

88-174

175-261

262-348

349-435

436-522

523-609

610-696

697-783

784-870

88

0-88

89-176

177-264

265-352

353-440

441-528

529-616

617-704

705-792

793-880

89

0-89

90-178

179-267

268-356

357-445

446-534

535-623

624-712

713-801

802-890

90

0-90

91-180

181-270

271-360

361-450

451-540

541-630

631-720

721-810

811-900

Bemanding

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Bemanding v. integreret kødkontrol**

2

3

3-4

4-5

5-6

5-7

6-8

7-9

*) Uden elektronisk sygdomsregistrering

**) I forbindelse med tabellens tal for integreret kontrol skal det bemærkes, at den til enhver tid gældende risikovurdering udgør grundlaget for fastlæggelsen af antallet af kontrollanter ved båndkontrollen.

Kapitel 2

Kriterier for fastsættelse af bemandingen af båndkontrollen

Den relevante kontrolmyndighed på stedet fastsætter bemandingen på båndkontrollen på baggrund af en konkret vurdering af forholdene på båndkontrollen ud fra de nedenstående kriterier.

Vurderingen sker i dialog med kødkontrolafdeling, medarbejderrepræsentanter og virksomhed og ved anvendelse af egnet beregningsmodel og udspecificering af de herunder nævnte kriterier.

Den relevante kontrolmyndighed på stedet fastsætter for hvert enkelt svineslagteri, på baggrund af en konkret vurdering, den aktuelle bemanding af båndkontrollen ud fra følgende kriterier

–

Slagtekædehastigheden gennem båndkontrollen

–

Den fysiske indretning af båndkontrollen og de dele af arbejdspladsen, der påvirker båndkontrollen

–

Tidsrummet, hvori slagtekrop og organer er til rådighed for kontrol

–

IT-værktøjer, herunder elektronisk sygdomsregistrering

–

Systemer til opmærkning af kroppe og organer

–

Mulighederne for kommunikation mellem kontrollanterne på båndkontrollen

–

Arbejdsmiljøforhold, som har betydning for arbejdet på båndkontrollen

–

Omfanget af udrensning, der foretages

–

Fødevarekædeoplysninger og sundhedsstatus af slagtesvin ante mortem

–

Slagterivirksomhedens egne kvalitetsforanstaltninger i forbindelse med slagteprocessen

–

Anvendelse af integreret kødkontrol

–

Anvendelse af andre risikobaserede kontrolprocesser