Legislator Case Law & Legislation
C20110948309 DK

Cirkulære om organisationsaftale for lærere ved Den Danske Filmskole

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

CIR H#LOKDOK12 2011 9483 Valid

Cirkulære om organisationsaftale for lærere ved Den Danske Filmskole

CIR H#LOKDOK12 2011 9483 Valid

Generelle bemærkninger

Ikrafttræden

Kulturministeriet

Den 22. september 2011

P.M.V.

E.B.

Birgitte Herfelt

CIR H#LOKDOK12 2011 9483 Valid

1.

Kulturministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og Film- og TV-arbejderforeningen har indgået vedlagte organisationsaftale for lærere ved Den Danske Filmskole.

Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2011 og udgør sammen med den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (CO II/LC/OC-fællesoverenskomsten) det samlede overenskomstgrundlag.

2.

I forhold til organisationsaftalen af 10. november 2008 for lærere ved Den Danske Filmskole er der alene sket en sproglig og strukturel forenkling af aftalen.

3.

For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer til en enkelt bestemmelse, opført som bemærkning til denne bestemmelse.

Andre bemærkninger er opført under »Generelle bemærkninger«.

Denne redaktionelle ændring medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes henholdsvis bemærkningernes retlige status.

CIR H#LOKDOK12 2011 9483 Valid

Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2011.

Samtidig ophæves cirkulære nr. 9888 af 12. november 2008 om organisationsaftale for lærere ved Den Danske Filmskole.

CIR H#LOKDOK12 2011 9483 Valid

Bilag 1

Organisationsaftale for lærere ved Den Danske Filmskole

Denne organisationsaftale supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (CO II/ LC/OC-fællesoverenskomsten).

§ 1.

Organisationsaftalens område

Organisationsaftalen omfatter lærere ved Den Danske Filmskole

§ 2.

Ansættelse

Ansættelse kan enten ske som

a)

fast lærer med en tidsbegrænset ansættelsesperiode på mindst 1 år,

b)

korttidsansat lærer med en ansættelsesperiode på mindre end 12 mdr., eller

c)

timelønnet lærer med en ansættelsesperiode, der normalt er mindre end 1 uges varighed.

§ 3.

Løn mv.

Grundlønnen udgør 311.200 kr. årligt (niveau 1. oktober 1997).

Stk. 2.

Til de korttidsansatte lærere og de faste lærere kan Den Danske Filmskole i ganske særlige tilfælde og efter konkret vurdering af den enkelte lærers kvalifikationer yde et tillæg på maksimalt 10 pct. af den i stk. 1 nævnte løn.

Stk. 3.

Til de faste lærere samt korttidsansatte lærere med en ansættelsesperiode på mindst 6 mdr. kan Den Danske Filmskole i enkeltstående tilfælde forhøje det i stk. 2 nævnte tillæg til maksimalt 18 pct. af den i stk. 1 nævnte løn.

Stk. 4.

Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.

Stk. 5.

Timelønnede aflønnes med 1/1924 af 311.200 kr.

§ 4.

Engangsvederlag

Den Danske Filmskole kan yde et engangsvederlag til de timelønnede lærere, de korttidsansatte lærere og de faste lærere.

§ 5.

Regulering

Lønnen og evt. tillæg efter § 3 reguleres i overensstemmelse med den generelle reguleringsbestemmelse i lønjusteringsaftalen.

§ 6.

Arbejdstid

Den normale årlige arbejdstid er 1924 timer.

Der ydes ikke betaling for merarbejde.

§ 7.

Pension

For lærere, der har været ansat i 3 måneder, udgør pensionsbidraget 11,16 % af grundlønnen, jf. § 3, stk. 1. 1/3 af pensionsbidraget anses for at være den ansattes eget bidrag.

Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom.

Cirkulærebemærkning til § 7, stk. 1

De 3 måneders ansættelse skal være en sammenhængende periode.

Stk. 2.

Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidraget til TOK-pension PFA.

Stk. 3.

Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

§ 8.

Ikrafttræden og opsigelse

Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2011 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2013.

Samtidig ophæves organisationsaftale af 10. november 2008.

København, den 8. juli 2011

Peter Ibsen

CO10 - Centralorganisationen af 2010

Kulturministeriet

P.M.V.

E.B.

Birgitte Herfelt

Niels McNair

Film- og TV-arbejderforeningen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →