Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg
Indhold
Bilag
Tjekliste/tilsynsrapport
1.1 Formål og baggrund
Denne vejlednings formål er at støtte og vejlede kommunerne omkring udførelsen af de tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg, men vejledningen henvender sig også til vandværkerne og vandselskaberne, og til dels til forbrugerne omkring forståelsen og anvendelsen af vandforsyningslovens regelsæt om tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Idet der har været fokus på kommunernes tilsyn med vandværkerne og ønsker om større ensartethed, indeholder vejledningen en tjekliste, som kan anvendes i forbindelse med det konkrete tilsynsarbejde.
Tjeklisten er udformet som et skema, der samtidig kan anvendes til rapportering og indberetning af tilsyn.
Vejledningen har baggrund i lov om vandforsyning og bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg og særligt bekendtgørelsens kapitel 5 om tilsyn med tekniske anlæg og kapitel 6 om indberetningspligter.
I denne vejledning refereres der til den udgave af bekendtgørelsen, der har bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007.
Vejledningen erstatter kapitel 11 i Vejledning nr. 3 fra Miljøstyrelsen 2005
Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
1.2 Definitioner
Der anvendes følgende definitioner, som stort set følger definitionerne i den oprindelige vejledning
Almene vandforsyningsanlæg
Herved forstås anlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3.
Distributionsnet
Vandforsyningens ledningsnet fra udpumpningen fra vandforsyningsanlægget frem til skel (forbrugerens jordledning).
Enkeltindvinding
En brønd eller boring som kun har til formål at forsyne 1-2 ejendomme med op til 4 husstande.
Forsyningsledning
Ledning til transport af færdigbehandlet vand fra hovedledningen til de enkelte ejendommes stikledninger.
Hovedledning
Ledning til transport af færdigbehandlet vand fra vandbehandlingsanlæg, eventuelt via trykforøgeranlæg og beholderanlæg mv., til forsyningsledningerne.
Ikke-almene vandforsyningsanlæg
Anlæg der forsyner fra 1 til 9 ejendomme.
Jordledning
Betegnelse for ledningen mellem stikledningen og bebyggelsen på ejendommen.
Er omfattet af begrebet vandinstallation.
Råvand
Ubehandlet vand, dvs. grundvand eller overfladevand.
Stikledning
Ledning der forbinder forsyningsledningen med vandinstallationen.
Vandbehandlingsanlæg
Anlæg, hvori råvandet underkastes behandling med henblik på dets anvendelse til drikkevand.
Vandforsyning
Dette begreb anvendes som betegnelse for en vandforsyningsvirksomhed, dvs. den juridiske enhed som forbrugeren afregner sit vandforbrug med.
Vandforsyning benyttes ofte som synonym for vandværk eller vandforsyningsanlæg.
Vandforsyningsanlæg
Dette består af vandindvindingsanlægget samt hoved-, forsynings- og stikledninger og eventuelle pumper på ledningerne.
Et vandforsyningsanlæg kan bestå af flere vandindvindingsanlæg, der leverer vand til samme ledningsnet.
Vandforsyningssystem
Herved forstås vandforsyningsanlægget med tillæg af vandinstallationer.
Vandindvindingsanlæg
Omfatter boringer, brønde og andre anlæg til indtagning af vandet og endvidere vandbehandlingsanlæg og anlæg til udpumpning fra behandlingsanlæg, herunder eventuelle rentvandsbeholdere.
Vandinstallation
Omfatter installationer i bygninger og jord inden for grundgrænsen, dvs. at jordledningen er en del af vandinstallationen.
Vand til husholdningsbrug
Vand til husholdningsbrug omfatter alt vand i husholdningen dvs. til konsum og madlavning, personlig hygiejne, toiletskyl, tøjvask m.m.
Vandværk
Dette begreb anvendes som synonymt med både vandindvindingsanlæg og vandforsyningsvirksomheden, og er ofte anvendt i betegnelsen for den juridiske enhed hvor til forbrugeren afregner.
1.3 Hvilke anlæg skal underkastes et regelmæssigt teknisk tilsyn?
Efter bekendtgørelsens § 26 skal der føres tilsyn med det tekniske anlæg ved almene vandforsyningsanlæg og ved anlæg, som omfattes af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 2 og 3.
Sidstnævnte indebærer jf. § 8, stk. 1, minimum årlig kontrol med vandforsyningsanlæg, der forsyner offentlige og private institutioner (skoler, sygehuse, kaserner o.l.), kommercielle formål (restaurationer, campingpladser, hoteller o.l.) eller virksomheder, hvor fødevarer behandles eller sælges.
Kommunalbestyrelsen kan jf. § 26, stk. 4, træffe beslutning om også at føre teknisk tilsyn med andre vandforsyningsanlæg, herunder ikke almene vandforsyningsanlæg, hvor der ikke er krav om et regelmæssigt teknisk tilsyn, men hvor tilsynet bør føres efter behov og efter kommunalbestyrelsens skøn.
Dette kan eksempelvis være tilfældet for markboringer og brønde, der deler grundvandsmagasin med et vandværk eller for andre anlæg, hvor der er risiko for, at anlæggene kan give anledning til forurening af grundvandet.
Såfremt kvalitetskravene til drikkevand ikke kan overholdes, vil det som regel være hensigtsmæssigt at foretage et teknisk tilsyn, idet dette kan medvirke til, at årsagen hertil påvises, og at der foretages udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af drikkevandets kvalitet jf. lovens § 62, stk. 2 og 4.
Dette gælder også ikke-almene vandforsyningsanlæg.
1.4 Hvor tit skal der føres teknisk tilsyn med anlæggene?
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om det tekniske tilsyns hyppighed, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 3.
Hyppigheden bør fastsættes efter det aktuelle behov.
Det aktuelle behov kan f.eks. afhænge af den generelle vedligeholdelsestilstand på anlægget.
Hvis der ved tilsynet er konstateret forhold, som bør ændres, vil det være begrundet at foretage et nyt tilsynsbesøg inden for kortere tid.
Har kommunalbestyrelsen konstateret, at et vandforsyningsanlægs tekniske tilstand er tilfredsstillende, og at der f.eks. er indført velfungerende ledelsessystemer, kan kommunalbestyrelsen vælge at fastsætte en passende lav, fremtidig tilsynshyppighed.
I henhold til vandforsyningslovens § 64 har kommunalbestyrelsen, miljøministeren eller personer som af disse myndigheder er bemyndiget til at foretage undersøgelser samt Sundhedsstyrelsen adgang til offentlige og private ejendomme uden retskendelse mod fremvisning af legitimation.
Det er et krav, at adgangen sker for at tilvejebringe oplysninger til brug for beslutninger i henhold til vandforsyningsloven eller i henhold til regler fastsat med hjemmel i loven.
Dette gælder således også for beslutninger i henhold til bekendtgørelsen.
I henhold til retssikkerhedslovens § 5 skal tilsyn varsles minimum 14 dage i forvejen.
Det anbefales, at der tages forhåndskontakt til formand/kontaktperson på anlægget, der som led i forberedelsen af tilsynet kan inddrages i forhåndsbesvarelse af en række spørgsmål vedrørende stamdata og baggrundsoplysninger.
1.5 Baggrund for det tekniske tilsyn
Formålet med kommunernes regelmæssige tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæggene er at sikre, at anlæggene er i så god en teknisk stand, at risikoen for en utilfredsstillende drikkevandskvalitet som følge af anlæggets indretning og funktion er minimal.
Erfaringsmæssigt er der en række forhold, som bør indgå i forberedelsen af tilsynet.
Der er ikke direkte krav til vandforsyningsanlæggets indretning i vandforsyningsloven eller bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.Men der findes anbefalinger til indretningen i DS norm 441 for ikke-almene vandforsyningsanlæg og DS norm 442 for almene vandforsyningsanlæg.
I princippet er det imidlertid op til kommunerne selv at tilrettelægge det tekniske tilsyn.
Hvis dette skal have den ønskede effekt, er det formålstjenligt, at de personer, der foretager tilsynet, har kendskab til vandforsyningsteknik.
Det anbefales derfor, at tilsynspersonalet har kvalifikationer svarende til en gennemførsel af det af Dansk Vand- og Spildevandsforenings (DANVA) hidtil afholdte kursus om tilsyn med vandforsyningsanlæg eller kurser af tilsvarende art.
Der kan for tilsynet være en række forhold ved vandværkernes tekniske indretning, der er vanskelige at vurdere, ligesom der kan være utilgængelige installationer, som ikke umiddelbart kan inspiceres, og tilsynets rolle kan derfor være at sikre, at eventuelle nødvendige undersøgelser til belysning af vandværkets tilstand gennemføres.
Det må dog understreges, at eventuelle undersøgelser kun skal kræves gennemført i tilfælde af begrundet mistanke om utilfredsstillende teknisk tilstand, der kan indebære en risiko for forurening af drikkevandet.
Har vandforsyningen lavet en teknisk gennemgang af forsyningsanlæggene som følge af indførelse af et ledelsessystem, kan denne gennemgang være en god hjælp for kommunen ved det tekniske tilsyn.
Hvis der foreligger tilstandsrapporter kan læsning af disse med fordel også indgå i forberedelsen af tilsynet.
1.6 Tilsynets omfang
Efter bekendtgørelsens § 26, stk. 2, skal tilsynet bl.a. omfatte anlæggets indretning og funktion og dets vedligeholdelses- og renholdelsestilstand.
Ved tilsynet bør der tilrettelægges en prioriteret gennemgang af hele anlægget fra opland til boringer til og med hele ledningsnettet.
I bilag 1 findes en tjekliste over de elementer som tilsynet bør omfatte.
Tjeklisten er udformet som et skema, der samtidig kan anvendes som tilsynsrapport.
Skemaet er bygget op i 5 delafsnit
1.
Stamdata
2.
Baggrundsdata
3.
Indvinding
4.
Produktion
5.
Distribution
Indholdet i de 4 afsnit består af følgende
1.
Stamdata vedr. anlægget er specificeret i stamoplysninger, herunder indvindingstilladelse og prøvetagningssteder.
2.
Baggrundsdata supplerer med en række oplysninger om, hvorvidt der på anlægget er konstateret mikrobiologiske eller kemiske overskridelser af vandkvaliteten.
Herudover indgår oplysninger, om hvorvidt der er indført ledelsessystemer og kontrolprogrammer, og om der foreligger tilstandsrapporter og findes beredskabsplaner og nødforsyningsmuligheder.
En stor del af disse oplysninger kan med fordel indgå i forberedelsen af tilsynet.
3.
Indvinding .
Her anføres oplysninger vedr. tilsynet med kildepladser, boringer og brønde, fredningsbælte og terrænforhold, tørbrønde, udluftning, boringsrør, vandmålere og råvandspumper.
4.
Produktion .
Her anføres oplysninger vedrørende vedligeholdelsestilstanden af vandværksbygninger, råvands- og rentvandspumper, kompressorer, udpumpningsanlæg, hydrofor, vandmålere, skyllepumper, ventiler og synlige rør, samt oplysninger vedr. iltnings- og filteranlæg, rentvandsbeholdere, skyllevandsanlæg og fældningsbassiner.
5.
Distribution .
Her anføres oplysninger vedr. vandtårne/højdebeholdere og ledningsnet, herunder råvandsledninger og rentvandsledninger samt eventuelle brønde og udluftningsbrønde på ledningsnettet.
Man bør ved tilsynet især være opmærksom på forhold, som kan medføre risiko for en mikrobiologisk forurening af drikkevandet.
Der vil bl.a. kunne være tale om utætheder ved boringer, utilstrækkeligt afdækkede ventilationsåbninger i vandværksbygninger, revner ved rentvandsbeholder m.m.
Da et vandværk er at sammenligne med en fødevareproducerende virksomhed bør den almindelige hygiejniske tilstand være høj.
Vandværksbygning og installationer bør således fremstå rene og velholdte.
Endvidere bør afløbsforholdene i og omkring vandværket vurderes, herunder risikoen for tilledning af spildevand til vandværket som følge af tilbagestuvning på kloakledningssystemet.
Tilsynet kan med fordel bede om en kopi af vandværkets beredskabsplan, og der bør ved tilsynet ske en vurdering af vandværkets beredskab i tilfælde af forurening m.v., jf. Miljøstyrelsens vejledning om planlægning af beredskab på vandforsyningen, vejl. nr. 8, 2002.
Til vurdering af om indretningen af et vandforsyningsanlæg er tilfredsstillende, kan der bl.a. henvises til DS normer vedrørende mindre ikke-almene og almene vandindvindingsanlæg (DS 441 og DS 442) samt bekendtgørelse nr. 1000 af 26. juli 2007 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land.
De vejledende normer og bekendtgørelsen forholder sig imidlertid kun til nyanlæg eller til væsentlige ændringer i bestående anlæg.
Det vil derfor normalt ikke kunne kræves at et eksisterende vandforsyningsanlæg er indrettet i overensstemmelse med normerne og bekendtgørelsen.
Kravene i normerne og bekendtgørelsen vil kunne være vejledende for, hvordan et vandforsyningsanlæg kan være indrettet.
Endvidere kan der henvises til en række rapporter, jf. litteraturlisten.
Ved almene vandforsyningsanlæg bør tilsynet også være opmærksom på ledningsnettet.
Kendskab til ledningsnettets beliggenhed, dimensioner og materialer kan være af stor betydning, såfremt der opstår forurening af dele af ledningsnettet.
Det bør derfor så vidt muligt sikres, at der foreligger en ajourført plan over ledningsnettet.
Tilsynet bør endvidere være opmærksomt på, om der er forhold, der tyder på utætheder på ledningsnettet.
Tilsynet bør også sikre sig, at de målere, der er stillet krav om i indvindingstilladelsen, fungerer tilfredsstillende.
Såfremt der i anlæggets indvindingstilladelse er fastsat vilkår om supplerende undersøgelser, skal tilsynet påse at dette er sket.
Det bør understreges, at det tekniske tilsyn ikke kun bør dreje sig om en gennemgang af de tekniske forhold hos vandforsyningen.
Tilsynsmyndigheden bør anvende tilstedeværelsen på anlægget som en lejlighed til at gå i dialog med forsyningen også om andre forhold.
Det kan eksempelvis være muligheden for at indgå i vandværkssamarbejder, indførelse af ledelsessystemer, behovet for etablering af grundvandsbeskyttelse i indvindingsoplandet, håndtering og slutdisponering af affaldsprodukter, f. eks. okkerslam og især arsenholdigt okkerslam, udarbejdelse af beredskabsplan eller forbindelsesledninger til andre forsyninger, ajourføring af takstblad m.m.
1.7 Udbedring af mangler ved vandforsyningsanlæggenes indretning og drift
Såfremt der ved det tekniske tilsyn påvises sådanne mangler ved et vandforsyningsanlægs indretning og drift, at der er risiko for at kravene til drikkevandets kvalitet ikke kan overholdes, kan kommunalbestyrelsen skride ind over for anlægget.
Nogle forhold kan være så alvorlige, at der bør gives påbud om afhjælpende foranstaltninger, mens der i andre tilfælde kan være tale om henstillinger til anlæggets ledelse.
I bilag 1 er der i skemaerne for de 3 afsnit om indvinding, produktion og distribution angivet følgende afkrydsningsmuligheder for tilsynet med de enkelte dele af anlæggene: ”god”, ”acceptabel” og ”dårlig”.
”God” anvendes ud for de komponenter, hvor forholdene er helt i orden, og der ikke kræves yderligere opmærksomhed.
”Acceptabel” anvendes i de tilfælde, hvor forholdene ikke direkte truer drikkevandskvaliteten, men hvor der alligevel skønnes at være grundlag for forbedringer inden for en kortere tidshorisont.
Afkrydsning i dette felt bør følges op af henstillinger om at se nærmere på forholdene.
”Dårlig” anvendes i de tilfælde, hvor der er tale om forhold, der skal ændres.
Afkrydsning i dette felt følges op af påbud.
De tilfælde, hvor der på baggrund af det tekniske tilsyn bør meddeles påbud, fremgår af vandforsyningslovens § 62.
Af § 62, stk. 1, fremgår, at kommunalbestyrelsen bl.a. kan give påbud, hvis der er nærliggende fare for, at vandet i et vandforsyningssystem kan blive sundhedsfarligt.
Denne påbudsmulighed omfatter således alle vandforsyningsanlæg, herunder også private brønde og boringer.
Er der derimod tale om et alment vandforsyningsanlæg, et ikke-alment vandforsyningsanlæg, der leverer mere end 3.000m 3 , eller vandforsyningssystemer mindre end 3.000 m 3 , hvor vandet leveres som led i en offentlig eller kommerciel aktivitet, skal kommunalbestyrelsen i henhold til lovens § 62, stk. 3, snarest muligt give påbud om udbedrende foranstaltninger, såfremt der efter kommunalbestyrelsens skøn er nærliggende fare for at vandet kan blive sundhedsfarligt
Af § 62, stk. 1,’s formulering med ordet ”kan” skal forstås, at kommunalbestyrelsen for så vidt angår ikke-almene vandforsyninger, der leverer under 3.000 m 3 , har mulighed for at vælge det konkret passende håndhævelsesmiddel.
Kommunalbestyrelsen har således også mulighed for at tage resultaterne af det tekniske tilsyn til efterretning.
Er kravene til drikkevandets kvalitet overskredet, er der grundlag for at anvende bestemmelserne i vandforsyningslovens § 62.
Såfremt kommunalbestyrelsen meddeler påbud på baggrund af det tekniske tilsyn, kan der alene gives påbud om, at de utilfredsstillende forhold skal afhjælpes.
Kommunalbestyrelsen kan ikke foreskrive en bestemt teknisk løsning på det konstaterede problem, men kommunalbestyrelsen kan eventuelt anbefale mulige løsninger.
1. 8.
Håndhævelse
Overholdelse af sagsbehandlingsreglerne kan være afgørende for, om der kan gennemføres en politisag til gennemtvingelse af et påbud.
Der henvises derfor også til den almindelige forvaltningsret, jf. forvaltningsloven.
Påbudsreglerne i vandforsyningslovens § 62 finder også anvendelse i forbindelse med påbud som opfølgning på det tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Forudsætningen for anvendelse af reglerne er, at der enten er konstateret problemer med vandkvaliteten fra vandforsyningsanlægget, eller at der er nærliggende fare for det, jf. vandforsyningslovens § 62.
Underretning
Før udstedelse af påbud eller forbud skal adressaten skriftligt underrettes og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig om sagen, jf. vandforsyningslovens § 74, stk. 1.
Der bør af hensyn til sagsbehandlingen fastsættes en frist for partens adgang til at komme med sin udtalelse. § 74, stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis der er tale om standsning af virksomhed, der er påbegyndt uden fornøden tilladelse, eller meddelelse om at efterkomme en tidligere truffet afgørelse, jf. § 74 a.
Underretning efter § 74, stk. 1, kan undlades, hvis det er nødvendigt at træffe en øjeblikkelig afgørelse, eller hvis det må anses for åbenbart unødvendigt, jf. § 74, stk. 2.
Skriftlighed
Alle afgørelser skal som udgangspunkt meddeles skriftligt til den pågældende, jf. vandforsyningslovens § 72, stk. 1.
I særlige tilfælde kan forbud og påbud meddeles mundtligt, men følges op af en skriftlig afgørelse.
Klagemulighed og klagefrist
Afgørelsen skal indeholde en klagevejledning, jf. vandforsyningslovens § 73.
Det fremgår af § 75, hvilke afgørelser der kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, og af § 76 hvilke afgørelser, der ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
Myndigheden sender umiddelbart efter klagefristens udløb klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. § 76, stk. 2.
Klagefristen er fire uger.
Hvis der ikke er givet klagevejledning, løber klagefristen fra den dato, hvor den pågældende modtager oplysning om klagemuligheden, jf. § 77.
Der henvises i øvrigt til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.
Opsættende virkning
En klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud indtil Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse foreligger eller Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. vandforsyningslovens § 78, stk. 1.
Den myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller forbud kan dog, når særlige grunde taler for det, bestemme at forbuddet eller påbuddet skal efterkommes uanset klagen, jf. § 78, stk. 2.
Begrundelse og frist for efterkommelse
Forvaltningsloven stiller krav om, at alle afgørelser skal ledsages af en begrundelse.
Afgørelsen skal som minimum indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter.
Hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal hovedhensynene angives, og afgørelsen skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Afgørelser, der indeholder forbud eller påbud skal efter vandforsyningslovens § 73, stk. 2, indeholde en frist for, hvornår det skal være efterkommet.
Straf
Den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven eller undlader at efterkomme et påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan straffes med bøde, jf. vandforsyningslovens § 84.
1.9 Rapportering
Resultaterne af kommunalbestyrelsens tekniske tilsyn skal ifølge bekendtgørelsens § 27, stk. 3 sendes i kopi til ejeren af anlægget og til Naturstyrelsen.
Tjeklisten i skemaet i bilag 1 er udformet på en sådan måde, at det udfyldte skema samtidig kan anvendes som tilsynsrapport.
1.10 Litteraturliste
Love og bekendtgørelser mv.
Lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 om vandforsyning (Miljøministeriet)
Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 om forvaltning (Justitsministeriet)
Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (Justitsministeriet)
Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand
Bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Miljøministeriet)
Bekendtgørelse nr. 1015 af 10. december 2003 om naturligt mineralvand, kildevand og emballeret drikkevand (Fødevareministeriet)
Bekendtgørelse nr. 866 af 1. juli 2010 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v.
(Miljøministeriet)
Bekendtgørelse nr. 1451 af 11. december 2007 om vandindvinding og vandforsyning (Miljøministeriet)
Cirkulære nr. 64 af 28. februar 1980 om vandindvinding og vandforsyning (Miljøministeriet)
Bekendtgørelse nr. 1280 af 12. december 2005 om udførelse og sløjfning af brønde og boringer på land (Miljøministeriet)
Bygningsreglementet, www.ebst.dk, (Økonomi- og Erhvervsministeriet)
Bekendtgørelse om bygningsreglementet for småhuse, www.ebst.dk, (Økonomi- og Erhvervsministeriet)
Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme nr. 891 af 9. oktober 1996 (Økonomi- og Erhvervsministeriet)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme nr. 565 af 1. juli 1997 (Økonomi- og Erhvervsministeriet)
Andet
DS norm for mindre ikke-almene vandindvindingsanlæg DS 441:1988
DS norm for almene vandindvindingsanlæg DS 442:1988
DS norm for vandinstallationer DS 439:2000
DS Vandundersøgelser.
Prøvetagning, transport og opbevaring af prøver til mikrobiologiske undersøgelser DS 2250:1983
DS Kemikalier til behandling af vand anvendt som drikkevand.
Natriumhydroxyd DS/EN 896/1998
Gode råd ved teknisk boringskontrol, Århus Amt, 2001.
WHO Guidelines for Drinking Water Quality, WHO 3.rd edition 2003.
Miljøprojekt nr. 613, 2001, Miljøstyrelsen, Metalafgivelse til drikkevand .
Miljøprojekt nr. 715, 2002, Miljøstyrelsen, Vandbehandling på en række danske vandværker.
Delrapport 1 om forureningstransport via utætte boringer.
Projekt Pesticider og vandværker, Miljøstyrelsen 2002.
Vejledning nr. 2, 1997, Miljøstyrelsen, Boringskontrol på vandværker .
Vejledning nr. 4, 2001, Miljøstyrelsen, Vejledning om indberetning af drikkevandsdata .
Vejledning nr. 8, 2002, Miljøstyrelsen, Planlægning af beredskab for vandforsyningen .
Vejledning nr. 11740 af 04/12/1986, om forvaltningsloven, Justitsministeriet
Vejledning nr. 9686 af 22/12/2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, Justitsministeriet.
Vejledning nr. 9243 af 21/05/2010, om håndtering af de mikrobiologiske drikkevandsparametre, Miljøministeriet .
Bilag 1
Tjekliste/tilsynsrapport
TILSYNSRAPPORT
Bilag 1.1
Stamdata
Bilag 1.2
Baggrundsdata
Bilag 1.3
Indvinding – skema 1
Bilag 1.4
Produktion – skema 2
Bilag 1.5
Distribution – skema 3
1.1
Formål og baggrund
1.2
Definitioner
1.3
Hvilke anlæg skal underkastes et regelmæssigt teknisk tilsyn?
1.4
Hvor tit skal der føres teknisk tilsyn med anlæggene?
1.5
Baggrund for det tekniske tilsyn
1.6
Tilsynets omfang
1.7
Udbedring af mangler ved vandforsyningsanlæggenes indretning og drift
1.8
Håndhævelse
1.9
Rapportering
1.10
Litteraturliste
Bilag 1.1
Stamdata
Bilag 1.2
Baggrundsdata
Bilag 1.3
Indvinding – skema 1
Bilag 1.4
Produktion – skema 2
Bilag 1.5
Distribution – skema 3
Sagsnr.
Sagsnavn
Kommune
Kontaktoplysninger på tilsynsførende
Navn
Telefon
Dato
Dato for sidste tilsyn
Ordinært tilsyn: ( )
Opfølgende tilsyn: ( )
STAMDATA
(udfyldes af vandværket inden kommunen foretager det praktiske tilsyn)
Vandforsyningens Navn
Vandforsyningens CVR / P nummer
Anlæggets Navn
Adresse
Kontaktperson
Formand for anlægget/forsyningschef
Telefon nummer til formand / kontaktperson
Jupiter ID
Indvindingstilladelse (m³/år, udløbsdato)
Indvinding seneste år
Antal kunder, opgjort efter antal målere
Prøvetagningssteder v. vandkvalitetsmåling (se § 13 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og vandtilsyn)
Angiv steder og bemærkninger
BAGGRUNDSDATA
(Oplysningerne kan delvis tilvejebringes af vandværket på forhånd og kan samtidig indgå i den tilsynsførendes forberedelse af tilsynet og dialogen mellem parterne)
Grænseværdier for mikrobiologiske eller kemiske parametre for vandkvaliteten på drikkevandet er overholdt
Ja
Nej
Angiv omfang og tidspunkt for evt. overskridelse samt gennemførte foranstaltninger og bemærkninger hertil
Ledelsessystemer
Ja
Nej
Bemærkninger vedr. ledelsessystemer
Er lovpligtigt kontrolprogram gennemført og er det fulgt?
Ja
Nej
Resultat af kontrolprogram
Foreligger egen tilstandsrapport
Ja
Nej
Dato og bemærkninger
Foreligger tilstandsrapport fra eksterne rådgivere
Ja
Nej
Dato og bemærkninger
Har vandforsyningen en beredskabsplan
Ja
Nej
Bemærkninger
Kan vandforsyningsanlægget nødforsynes med vand
Ja
Nej
Bemærkninger
Navn / adresse på evt. vandforsyningsanlæg, fra hvilket der importeres vand
Kan vandforsyningsanlægget nødforsynes med strøm
Ja
Nej
Bemærkninger
Foreligger vedligeholdelsesplan 1)
Ja
Nej
Bemærkninger
Har kommunen udarbejdet en indsatsplan
Ja
Nej
Er den kommunale indsatsplan fulgt
Ja
Nej
Overholder anlægget underretningsforpligtelserne til kommunalbestyrelsen 2)
Ja
Nej
Bemærkninger
Dato for sidste godkendte takstblad
Dato for sidste information sendt til forbrugerne
1) Vedligeholdelsesplanen bør omfatte: boring, råvandsledning, produktionsbygning, rentvandsbeholder, udpumpningsanlæg og ledningsnet.
2) Information til forbrugerne om vandets kvalitet jf. § 16 og § 29 i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
INDVINDING
SKEMA 1
BORING: (indsæt gerne billedmateriale)
DGU NR.
Dato for sidste tilsyn
Fredningsbælte: (indsæt gerne billedmateriale)
Angiv størrelse på fredningsbælte (radius): 3)
Indhegning/afgrænsning
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Renholdt og ryddeligt
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Er 10 m bælte udlagt og afgrænset
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Er dyrkningsforbud i 25 m bælte overholdt
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Er der udlagt boringsnært beskyttelsesområde (BNBO)
Ja
Nej
Størrelse
Bemærkninger
BORINGENS PLACERING (Sæt kryds): Tørbrønd ( ) / Overbygning ( ) / Hus ( ) i vandværks bygning ( )
Boringsrørafslutning
Under terræn
Over terræn
Aflåst dæksel eller lem
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Alarmsikring mod hærværk / terror
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Ventilation af tørbrønden
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Tæt bund, sider og dæksel
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Er brønden tør?
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Forerørsforsegling
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Tætte rørgennemføringer
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Råvandspumpes ydeevne og strømforbrug
God
Acceptabel
Dårlig
Er arbejdsmiljøregler omkring udformning af brønde og disses dimensioner overholdt
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Terrænfald fra bygværk
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Renholdt og ryddeligt
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Bemærkninger
BORING / BRØND
Mærkning af boring (DGU nr.)
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Pejlemulighed
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Angivelse af pejlepunkt
Prøvetagningshane
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Vandtæt aflukning af borerør
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Udluftningsstuds afsluttet over terræn
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Udluftning nedadvendt m. insektnet
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Bemærkninger
RÅVANDSLEDNINGER
Samlet længde
Alder på indpumpninganlæg
Materiale
Bemærkninger
3) Jf. § 8 stk. 4 i bekendtgørelsen om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land.
PRODUKTION
SKEMA 2
Dato for sidste tilsyn
VANDVÆRKSBYGNINGEN (indsæt gerne billedmateriale)
Aflåst
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Indhegnet
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Alarmsikret mod hærværk / terror
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Luftindtag og ventilation beskyttet
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Bemærkninger
VEDLIGEHOLDELSESTILSTAND
Udv. Vedligeholdelse af bygning
God
Acceptabel
Dårlig
Ind. Vedligeholdelse af bygning
God
Acceptabel
Dårlig
Råvandspumper………Antal
Alder
God
Acceptabel
Dårlig
Rentvandspumper……Antal
Alder
God
Acceptabel
Dårlig
Interne pumper……Antal
Alder
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Hydrofor………………..Antal
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Størrelse på Hydrofor
Placering / mærkning af prøvetagningshane
God
Acceptabel
Dårlig
Hjælpemaskiner fx kompressor
God
Acceptabel
Dårlig
Vandmåler Råvand
Er måler i overensstemmelse med tilladelse
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Vandmåler Skyllevand
Er måler i overensstemmelse med tilladelse
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Vandmåler Afgang
Er måler i overensstemmelse med tilladelse
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
SRO-anlæg
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Affugtningsanlæg
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Andre instrumenter, fx onlinemåling mv.
Ja
Nej
Hvilke
Tilbageløbsventiler og styreorganer
God
Acceptabel
Dårlig
Afløbsforhold
God
Acceptabel
Dårlig
Sikring mod optrængning af kloakvand
God
Acceptabel
Dårlig
Sikring mod indtrængning af regnvand
God
Acceptabel
Dårlig
Synlige rør
God
Acceptabel
Dårlig
Bemærkninger
ILTNING / FILTERANLÆG
Luftindtag og ventilation beskyttet
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Type Iltningsanlæg
Iltningsanlæg
God
Acceptabel
Dårlig
Iltningsaggregater
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Reaktionsbassin
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Åbne filteranlæg
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Trykfilteranlæg
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Er der etableret rottespærre
Ja
Nej
Anden Vandbehandling
Bemærkninger
RENTVANDSBEHOLDER
(hvis forskel på vurderingen af flere rentvandsbeholdere gentages denne del af skemaet og udfyldes for hver beholder)
Rentvandsbeholder
Ja
Nej
Beliggenhed over terræn
Ja
Nej
Volumen (m³)
Indhegnet
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Renholdt og ryddeligt
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Tætliggende beplantning og/eller trærødder
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Udvendig vedligeholdelse
God
Acceptabel
Dårlig
Indvendig vedligeholdelse
God
Acceptabel
Dårlig
Dato for seneste indvendige inspektion
Beholderinspektion udført af (person)
Fri for utætheder (synlige)
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Aflåst låge eller lem
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Tætsluttende låg
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Ventilations åbning beskyttet
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Alarm for høj vandstand
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Alarm for lav vandstand
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Overløbsrør beskyttet
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Er der prøveudtagningshaner
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Er der på vandværket mulighed for at brandbiler kan hente vand
Ja
Nej
Type
Bemærkninger
SKYLLEVAND
Skyllefrekvens
Skylning med rent vand ( ) råvand ( )
Bundfældningsbassin
Ja
Nej
Henstand i timer
Indhegnet
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Aflåst låge
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Renholdt og ryddeligt
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Udledning af skyllevand
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Genbrug af skyllevand
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Er der vilkår i udledningstilladelse for skyllevand
Oplysninger om slutdisponering af slam, herunder okkerslam
Bemærkninger
DISTRIBUTION
SKEMA 3
Dato for sidste tilsyn
Navn / adresse på evt. vandforsyningsanlæg, til hvilket der eksporteres vand
VANDTÅRN / HØJDEBEHOLDER
Vandtårn / Højdebeholder
Ja
Nej
Mulighed for prøvetagning på vandtårn
Ja
Nej
Tætsluttende tag/låg
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Indhegnet
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Aflåst låge
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Alarm ved uvedkommende indtrængen
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Alarm ved høj vandstand
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Renholdt og ryddeligt
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Skadedyrssikring ved udluftning
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Beskyttet ventilationsåbning
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Udv. Vedligeholdelse af bygning
God
Acceptabel
Dårlig
Dato for seneste indvendige inspektion
Bemærkninger
LEDNINGSNET
Karakter af tegningsmateriale (f. eks. digitalt)
RENTVANDSLEDNINGER (forsyningsnettet)
Samlet længde
Sektionering
Alder på udpumpningsanlæg
Materiale
Årligt tab på ledningsnet (m³)
Natforbrug (m³/time)
Er der etableret sikring mod tilbageløb hos relevante virksomheder m.fl.
Er der brandhaner på ledningsnettet
Bemærkninger
Trykforøgningssektion
Ja
Nej
Trykreduktionssektion
Ja
Nej
Brønde på ledningsnettet
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig
Udluftningsbrønde
Ja
Nej
God
Acceptabel
Dårlig