Cirkulære om ændring af vejledning til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri

Cirkulære om ændring af vejledning til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri

I vejledning af 01-03-2011 til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri foretages følgende ændringer

1.

Eksempel 1 – bygningsmodel i 3D affattes som bilag 1 til dette ændringscirkulære.

2.

Eksempel 2 – digitalt udbud med DBK affattes som bilag 2 til dette ændringscirkulære.

Bilag 1

Eksempel 1

Bygningsmodeller i 3D

Ny bygning 328 på DTU projekteret med digitale bygningsmodeller i 3D

Formål

Formålet med dette eksempel er at vise, hvordan bekendtgørelsens krav omkring digitale bygningsmodeller i 3D kan udmøntes i aftaler mellem bygherre og rådgiver

Bygning 328 på DTU

DTU skal bygge en helt ny 3200 m 2 undervisnings- og laboratoriebygning bestående af elektrolaboratorier samt dertilhørende undervisningsrum, mødelokaler og kontorer.

DTU Campus Service er projektets bygherre og Erik Møller Arkitekter er totalrådgiver og Rambøll er underrådgiver. Entreprenørerne er ikke kendt, da byggeprojektet er i udbud, mens dette eksempel skrives.

Figur E1-1. Digitale visualiseringer af DTUs nye bygning 328 (Erik Møller Arkitekter).

Bygherre og rådgivere har venligst stillet deres IKT-aftaler og projekteringsmateriale til rådighed for dette eksempel. Bygning 328 projekteres og bygges i perioden 2010-2012.

Bekendtgørelsen

DTU Campus Service har indgået en aftale med rådgiverne omkring opfyldelse af statsbyggelovens bekendtgørelse nr. 1365 af 11-12-2006, idet byggesagens aftaler er indgået før den nye revision af bekendtgørelsen nr. 1381 af 13-12-2010 er trådt i kraft.

Da dette eksempel gerne skulle illustrere den nye bekendtgørelses krav, og da forskellen i kravene mellem de to versioner af bekendtgørelsen ikke er af nævneværdig betydning for eksempelet, henvises der til den nye bekendtgørelses krav i dette eksempel.

IKT-aftale

DTU Campus Service og rådgiverne har indgået en aftale omkring bekendtgørelsens krav. Aftalen udgør i praksis en IKT-aftale, der består af 4 bilag, som er tilknyttet selve rådgiveraftalen. De 4 bilag omfatter

1. IKT-ydelsespecifikation

2. IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

3. IKT-teknisk CAD-specifikation

4. IKT-teknisk afleveringsspecifikation

IKT- ydelsesspecifikationen indeholder rådgivernes overordnede IKT-ydelser på projektet. I de tre IKT-tekniske specifikationer er de mere tekniske forhold omkring rådgivernes ydelser specificeret.

IKT-ydelsesspecifikationen og de tekniske specifikationer er udarbejdet iht. bips publikationer F102 og F202 ”Byggeriets IKT-specifikationer”.

De 4 specifikationer dækker bekendtgørelsens krav omkring brug af DBK, projektweb, digitale bygningsmodeller, digitalt udbud og digitale aflevering.

Det er bygherren, der har udfyldt IKT-ydelsesspecifikationen, idet de angiver, at ydelserne er en del af rådgiveraftalen, og dermed indgår i det aftalte rådgiverhonorar. Bygherren og rådgiverne har i samarbejdet udfyldt de IKT-tekniske specifikationer.

Det er vigtigt, at IKT-ydelsesspecifikationen, og i videst mulig omfang også de IKT-tekniske specifikationer udfyldes og aftales inden rådgiveraftalen underskrives. Bygherren får dermed IKT-ydelserne medtaget i det aftalte rådgiverhonorar og dermed undgår på den måde senere diskussioner om, hvilke IKT-ydelser, der er aftalt .

Figur E1-2. Udsnit af IKT-ydelsesspecifikation for bygning 328 (DTU Campus).

Digitale bygningsmodeller i 3D

I IKT-ydelsespecifikationen har DTU Campus Services markeret, at digitale bygningsmodeller i 3D er tilvalgt.

I praksis omfatter dette udarbejdelse af fagmodeller til design og projektering samt udarbejdelse af fællesmodeller til faglig koordinering og kvalitetskontrol mellem fagene.

Design og

projektering

Rådgiverne har derfor udarbejdet fagmodeller til både design og projektering af selve bygningen og dens tekniske systemer.

Men fagmodellerne er også anvendt på tværs af fagene. Eksempelvis har ingeniørerne anvendt arkitektens fagmodeller til dimensionering af indeklimaet.

Figur E1-3. Ingeniørernes beregning af C02 og lufttemperatur ved brug af arkitektens fagmodel (Rambøll).

Koordinering og kvalitetskontrol

Rådgiverne skal også udarbejde fællesmodeller til koordinering og kvalitetssikring. Derfor har rådgiverne løbende sammensat de forskellige fagmodeller i fællesmodeller, for at sikre koordinering af de forskellige bygningsdeles geometriske placeringer. Derved sikres det, at de forskellige fagområders bygningsdele er placeret korrekt i forhold til hinanden og ikke kolliderer rent pladsmæssigt. Denne koordinering er et betydeligt element i den løbende kvalitetssikring.

Figur E1-10. Eksempel på snit i fællesmodellen af bygning 328 (Rambøll)

Fællesmodellen har også været anvendt som grundlag for udarbejdelse af digitale visualiseringer, der er indgået i bygherrens informationsmateriale til bygningens kommende brugere og andre interessenter.

Informations-

niveauer

Da fagmodellers indhold bliver mere og mere detaljeret gennem de forskellige faser af byggeriet, er det vigtigt, at kunne specificere, hvilket detaljeringsniveau en fagmodel har. Især når fagmodellen anvendes af et andet fag end det fag, der udarbejdet den, og har ansvaret for fagmodellens indhold.

Tilsvarende bliver fællesmodellerne også mere detaljeret i takt med at fagmodellerne bliver mere detaljeret. Når fagmodellerne udarbejdes med en vis tidsmæssig forskydning, kan en fællesmodel indeholde fagmodeller med forskellige detaljeringsgrad, hvilken kan give anledning til uklarheder, hvis fagmodellernes deltajeringsniveau ikke er specificeret.

Derfor har rådgiverne anvendt informationsniveauer til at specificerer detaljeringsniveauet af indholdet i fagmodellerne, således at man ved hvilket detaljering modellerne har.

Informationsniveauerne er specificeret i den IKT-tekniske CAD-specifikation og er eksemplificeret visuelt med nogle eksempler på modeller med forskellige informationsniveauer.

I de følgende afsnit er informationsniveauer eksemplificeret for hhv. dispositionsforslag (figur E1-4), projektforslags- og myndighedsfasen (figur E1-5) samt hovedprojektet (figur E1-6).

Dispositionsforslag

I dispositionsforslagsfasen udarbejdes fagmodeller med simple volumener til vurdering og anskueliggørelse af pladskrav for de større bygningsdele og bygningskomponenter, hvilket svarer til informationsniveau 1.

Figur E1-4. To fagmodeller sammensat til en fællesmodel for koordinering af volumen af bygningsdele og bygningskomponenter. Modellens informationsniveau svare til niveau 1.

Projektforslags- og myndighedsfasen

Ved projektforslags- og myndighedsfaserne udarbejdes separate fagmodeller, hvor informationsniveauet ligger på hhv. niveau 2 og 3.

Figur E1-5. Fagmodeller for hhv. konstruktioner og installationer svarende til informationsniveau 3.

På informationsniveau 2 og 3 indeholder konstruktionsfagmodellen de bærende

konstruktioner overordnet set, dvs. at de primære bygningsdele, så som vægge, dæk, bjælker og søjler, er angivet, uden dog at være opdelt i enkelt elementer, så som huldæk mv. Store huller til hovedføringer mv. er indarbejdet.

På informationsniveau 2 og 3 vil fagmodellen for installationer indeholde design af føringsveje og hulkoordinering af hovedføringsveje. Modellen vil indeholde hovedføringer for kabelbakker, rør- og kanalsystemer.

Hovedprojekt

I hovedprojektet udarbejdes detaljerede fagmodeller, hvor informationsniveauet ligger på 4.

Figur E1-6. Fagmodeller for hhv. konstruktioner og installationer svarende til informationsniveau 4.

På informationsniveau 4 indeholder konstruktionsfagmodellen bygningsdele svarende til detaljeringsniveauet på tegninger i målestoksforholdet 1:100. Samlingsdetaljer har dog ikke en detaljeringsgrad større end 1:200. Mindre detaljer i mål 1:50/20/10/5 udføres i 2D i traditionel CAD.

Større huller til døre, vinduer og gennemføring af installationer, som laves på elementfabrikken, er indeholdt i fagmodellen. Hvorimod mindre huller til stikkontakter, opføring af vand til toiletter og håndvaske mv. bores direkte på byggepladsen og er ikke indeholdt i fagmodellen.

På informationsniveau 4 indeholder fagmodellen for installationer føringer for kabelbakker, rør- og kanalsystemer samt store komponenter som el-tavler, ventilationsaggregater, varmtvandsbeholdere. Komponenter som ventiler, spjæld, pumper mv. inkluderes i det omfang, at de er placeret ifm. hovedføringer og teknikrum.

Ventiler, stikkontakter mv. som placeres i de enkelte rum er ikke indeholdt i fagmodellen. For VVS og ventilation fremgår placeringer og omfang af disse på PI-diagrammer og for el-området fremgår placeringer og omfang af disse på 2D plantegninger udarbejdet til formålet.

Udførelsesfasen

Der udføres ikke nye 3D fagmodeller af rådgiverne i denne fase. Men i udbudsmaterialet stilles der krav om, at entreprenørerne skal fortsætte detaljeringen af 3D fagmodellerne, såfremt de ønsker at foretage ændringer i projektet.

Leverandør af betonelementer vil få stillet tilsvarende krav om at levere fagmodeller i 3D af betonelementerne, såfremt de foretager ændringer i projektet.

Som udført

Rådgiverne retter fagmodellerne fra hovedprojekt op således at

–

At hovedgeometrien af de bærende bygningsdele harmonerer med det faktisk udførte og inkluderer evt. fremsendte element fagmodeller fra betonleverandørerne.

–

At principperne for hovedføringer er i overensstemmelse med det udførte byggeri og at placeringen af de forskellige vvs-systemer og komponenter i hovedføringsvejene også harmonerer med det udførte. Har entreprenørerne udført ændringer i projektet inkluderes evt. fremsendte nye tilrettede 3D fagmodeller fra entreprenørerne.

Fagmodeller udveksles på projektweb.

Fagmodellerne og fællesmodeller arkiveres og udveksles på projektwebben både i IFC-formatet og de anvendte CAD-programmers eget filformat.

Figur E1-7. Ventilationsfagmodel i 3D udvekslet og arkiveret på Projektweb.

Bygherren har endvidere stillet krav om, at arkitekten skal modellere rumobjekter ind i sin fagmodel, idet bygherrens servicefunktion skal kunne importere og anvende disse rum objekter i deres arealprogrammer for den fremtidige forvaltning af byggeriet.

Bygherre stille også krav om, at de fagmodeller, der afleveres til DTU Campus, skal være fuldt ud kompatibel med Autodesk Revit MEP 2010, idet DTU Campus Service påregner at anvende og editere i fagmodellerne fremover i dette program. Da nogle af rådgivernes anvendte programmer ikke kan aflevere i Revitformatet, afleveres fagmodellerne i IFC-formatet.

Endelig har bygherren også stillet krav om, at fagmodellerne også afleveres i det fil-format fagmodellerne er udarbejdet i.

DBK-referencekoder i fagmodeller

I ydelsesspecifikationen har bygherren angivet, at der skal udføres digitalt udbud og at mængder for bygningsdele skal indgå i udbudsmaterialet.

Rådgiverne har derfor tildelt alle bygningsdele i deres fagmodeller en DBK-referencekode. Denne tildeling har været en manuel proces, hvor rådgivernes CAD-operatører har måttet indtaste DBK-referencekoder på hver bygningsdel, idet ingen af rådgivernes CAD-programmer pt. har kunne tildele bygningsdelene koder automatisk. DBK-reference­koderne blev påsat som egenskaber på bygningsdelsobjekterne i alle fagmodellerne.

Figur E1-8. DBK-referencebetegnelse på bygningsdelsobjekterne i arkitektens fagmodel.

Figur E1-9. DBK-referencebetegnelse (-30001.0601.0602) på rør nr. 2 i røranlæg nr. 1 i vandsystemet 1.

Ved at lade softwareprogrammerne udtrække alle bygningsdele fra fagmodellerne, får rådgiverne en DBK-struktureret mængdeliste af alle sine bygningsdelene.

Bygningsdelens DBK-kode anvendes som reference til projektets bygningsdelsbeskrivelser og poster på tilbudslisterne. Se mere digitalt udbud i eksempel 2.

Eksempel 2

Digitalt udbud med DBK

Digitalt udbud på DTUs nye bygning 328

Formål

Formålet med dette eksempel er at vise, hvordan DBK er anvendt i praksis ved digitalt udbud af udførelsesentrepriserne til Danmarks Tekniske Universitets (DTU) nye bygning i Lyngby.

Bygning 328 på DTU

DTU skal bygge en helt ny 3200 m² undervisnings- og laboratoriebygning bestående af elektrolaboratorier samt dertilhørende undervisningsrum, mødelokaler og kontorer.

DTU Campus Service er projektets bygherre og Erik Møller Arkitekter er totalrådgiver Rambøll er underrådgivere. Entreprenørerne er ikke kendt, da byggeprojektet er i udbud, mens denne vejledning skrives.

Figur E2-1. Digitale visualiseringer af DTU’s nye bygning 328 (Erik Møller Arkitekter).

Bygherre og rådgivere har venligst stillet deres projekteringsmateriale til rådighed i dette eksempel. Bygning 328 projekteres og bygges i perioden 2010-2012.

DBK og digitalt udbud

Rådgiverne besluttede at anvende DBK, version 1.0 (2006/2007) som det gennemgående klassifikationssystem i udbudsmaterialet til udførelsesentrepriserne.

Det er aftalt at rådgiverne kun anvender DBK’s bygningsdelstabeller i resultatdomænets produktaspekt. Rådgiverne var dog bevidste om, at DBK’s bygningsdelstabel har visse mangler i forhold det pågældende byggeri. Rådgiverne udarbejdede derfor de manglende referencekoder iht. de retningslinjer, der er foreskrevet i DBK-vejledningen vedr. udvidelse og tilpasning af DBK. Det blev også aftalt, at de øvrige tabeller fra DBK’s domæner ikke skulle anvendes, da disse vurderes mangelfulde på det tidspunkt, hvor IKT-aftalerne blev indgået og projektet blev påbegyndt.

Figur E2-2. DBK er tilvalgt i IKT-ydelsesspecifikationen (DTU Campus service).

DBK i praksis

Da DTU Campus specifikt har fokus på gennemførelse af digitalt udbud af udførelsesentrepriserne, var formålet med anvendelse af DBK, at sikre, at alle bygningsdele entydigt kunne identificeres gennem deres referencebetegnelse (DBK-kode) i udbudsmaterialet.

Figur E2-3. Rambølls DBK-webite for opslag af DBK referencebetegnelser (http://dbk.ramboll.dk).

Rådgiverne indarbejdede DBK i deres 3D-bygningsmodeller, bygningsdelsbeskrivelser samt i tilbudslisterne.

Under arbejdet med tildeling af DBK-referencebetegnelser på bygningsdelene, blev Rambølls DBK-website (figur E2-3) anvendt som opslag i DBK’s klassifikationstabel, frem for de sædvanlige papirbårne DBK-vejledninger. Dette skyldes, at DBK-websitet ganske enkelt er hurtigere at arbejde med i praksis end en trykt opslagsmanual.

Udbuds­materialet og DBK

I kravet omkring digitalt udbud med mængder, skal bygningsdelene struktureres efter DBK i udbudsmaterialet. I praksis blev mængderne dog grupperet efter entrepriseområder, men hver bygningsdel havde eller fik tildelt en DBK-referencebetegnelse.

Det er DBK’s referencebetegnelse, der knytter arbejdsbeskrivelsernes bygningsdelsbeskrivelser sammen med mængderne i tilbudslisten og i bygningsmodellerne i 3D.

Figur E2-4. DBK binder udbudsmaterialet sammen, idet DBK referere til de samme bygnignsdele, der beskrives i de forskellige dokumenter.

Bygningsdelsbe­skrivelser og DBK

Eksempelvis har rådgiverne skrevet og struktureret arbejdsbeskrivelsen for tømreentreprisen iht. foreningen bips’ beskrivelsesværktøjer B1.000. I figur E2-5 nedenfor ses, at arbejdsbeskrivelsens bygningsdele har fået tildelt en DBK referencebetegnelser (DBK-kode). Lette indervægge for rum og skakte har eksempelvis fået tildelt referencebetegnelsen ‑E205.01001 som er ”Vægkonstruktion nr. 1 i Vægsystem af typen Indervægge/skillevægge” i DBK’s bygningsdelstabel.

Figur E2-5. Bygningsdele med DBK referencebetegnelse i en tømrearbejdsbeskrivelse (Erik Møller Arkitekter).

Fagmodeller med DBK

Rådgiverne har tildelt alle bygningsdele i deres fagmodeller en DBK-referencekode. I dette projekt har tildelingen af DBK-referencekoder været manuel proces, idet rådgivernes CAD-operatører har måttet indtaste en DBK-referencekode for hver bygningsdel, idet ingen af rådgivernes CAD-programmer har kunnet gøre dette automatisk. DBK-referencekoderne blev af CAD-operatørerne påsat som en egenskab på bygningsdelsobjektet.

I figur E2-6 nedenfor vises arkitektens fagmodel, hvor indervæggene har fået tildelt samme DBK-referencebetegnelse som i bygningsdelsbeskrivelsen i figur E2-5. Dermed er der overensstemmelse mellem bygningsdelene i bygningsdelsbeskrivelsen og i 3D-fagmodellens objekter.

Figur E2-6. DBK-referencebetegnelse på bygningsdelsobjekterne i arkitektens fagmodel.

I figur E2-7 nedenfor har VVS-objekterne tilsvarende også fået påhæftet en DBK-referencebetegnelse.

Figur E2-7. DBK-reference (-30001.0601.0602) på rør nr. 2 i røranlæg nr. 1 i vandsystemet 1.

Mængder

Rådgiverne har anvendt et kalkulationsprogram til udarbejdelse af udbudsmaterialet.

Gennem kalkulationsprogrammets importfunktion er alle bygningsdelene fra fagmodellerne blevet indlæst, og mængder for hver bygningsdel er blevet udregnet.

Rådgivernes kalkulationsprogram kan læse IFC-formatet samt flere forskellige CAD-programmers filformater direkte.

Figur E2-8. Import af VVS IFC fil i kalkulationsprogrammet Sigma.

Kalkulationsprogrammet aflæser og udregner mængderne ud fra et sæt af regler, der angiver hvordan de enkelte bygningsdele skal opmåles. Rådgiverne har brugt reglerne fra foreningen bips F110 ”Opmålingsregler 2008” i kalkulationsprogrammet.

Figur E-9 Kalkulationsprograms mængdeopgørelse struktureret iht. til DBK.

Da rådgivernes fagmodeller ikke indeholder samtlige bygningsdele, har rådgiverne måttet tilføjet de manglende bygningsdele og deres mængder manuelt i kalkulationsprogrammet. Endvidere blev der også tilføjet en række andre poster, som relaterer sig til andet end bygningsdelene f.eks. poster vedr. byggepladsen.

Tilbudsliste med mængder og DBK

Fra kalkulationsprogrammet blev tilbudslisterne for de enkelte entrepriser udskrevet struktureret i henhold DBK–referencebetegnelserne.

Figur E2-10. Tilbudsliste for lette indervægge E205.01001 med et samlet areal på 1837 m2.

Samlet udbudsmateriale

I det samlede udbudsmateriale indgår for hver entreprise en arbejdsbeskrivelse med bygningsdelsbeskrivelser, tilbudslister med mængdeangivelse samt 3D-fagmodeller med bygningsdelsobjekter, der alle er struktureret efter DBK. Derudover indgår også de sædvanlige dokumenter i udbudsmaterialet, herunder tegninger, diagrammer, udbudsbrev mm.

Digitalt udbud

DTU Campus har delt byggeprojektet op i 6 udførelsesentrepriser. En storentreprise, 2 teknikerentrepriser samt entrepriser for hhv. terræn, laboratorieinventar samt luftarter.

DTU Campus valgte deres projektwebsystem som digitalt udbudsportal, idet dette system også indeholder en styring af adgangsrettigheder til udbuds- og tilbudsmaterialet, der sikre at tilbudslovens regler om elektronisk udbud overholdes.

Figur E2-11. Digitalt udbud af entrepriser på udbudsportal.

I dette projekt har den digitale udbudsproces omfattet både en prækvalifikation og selve udbuddet af udførelsesentrepriserne.

Ved udbuddet af udførelsesentrepriserne har de bydende entreprenører kunne downloade udbudsmaterialet digitalt fra udbudsportalen i hele udbudsperioden. Rådgiverne har i udbudsperioden også mulighed for at uploade revisioner af udbudsmaterialet, hvorefter systemet gennem e-mails har adviseret de bydende entreprenører om de nye revisioner af udbudsmaterialet.

Hver af de bydende har løbende kunnet uploade deres tilbud på portalen, uden at andre end dem selv har kunnet se og få adgang til materialet før licitationen.

Først ved licitationstidspunktet ændres adgangsrettighederne, hvorved de bydendes adgang til deres tilbudsmateriale afbrydes og bygherren får adgang til tilbuddene.

Herefter vurderer bygherren på traditionel vis tilbuddene. De bydende får besked via e-mail om hvem der vandt samt alle de bydendes overordnede tilbudspriser.