Orientering om ændring til bekendtgørelse om andre aktører m.fl.
Statutory Text (3 Articles)
Orientering om ændring til bekendtgørelse om andre aktører m.fl.
Til jobcentre, beskæftigelsesregioner, kommuner m.fl.
Der vedlægges en bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 82 af 15. januar 2010 om andre aktører m.fl.
Bekendtgørelsen, der træder i kraft den 15. juni 2011, offentliggøres snarest og kan efterfølgende findes på Retsinformation www.retsinfo.dk, og Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk.
De foretagne ændringer vedrører følgende bestemmelser
1)
En teknisk rettelse til bekendtgørelsens § 3, således at der i sidste punktum henvises til § 31 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for til § 30.
2)
Præcisering af, at andre aktører – udover at skulle underrette arbejdsløshedskassen i samme omfang som jobcentret skal underrette arbejdsløshedskassen efter kapitel 16 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats – også skal underrette arbejdsløshedskassen efter kapitel 11 i bekendtgørelse om registrering og indberetning af data på beskæftigelsesområdet til det statistiske datavarehus og det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen (ændring til § 5, stk. 1).
3)
Ophævelse af forbuddet mod, at jobcentrene byder ind på hinandens udbud.
Der er tale om en justering af bekendtgørelsen, således at der nu ikke i anden aktør-bekendtgørelsen er særlige hindringer for, at kommunerne byder ind på hinandens udbud (ophævelse af § 16, stk. 7).