Vejledning til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri

Vejledning til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri

Nr. 1381 af 13-12-2010

Vejledningen

Vejledning til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri, nr. 1381 af 13-12-2010

Formålet med denne vejledning er at vejlede bygherrer og deres leverandører omkring opfyldelse af ’Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri’ nr. 1381 af 13-12-2010.

Vejledningen er en opdatering og sammenlægning af ’Vejledningen til byggeriets parter om anvendelse af IKT’ af 2008-12-30, ’Vejledning til entreprenøren om anvendelse af IKT’ af 2008-12-31 og ’Administrativ vejledning vedr. bekendtgørelse om krav til anvendelse af IKT i byggeri’ samt en tilpasning iht. til den reviderede bekendtgørelse.

Vejledningen omfatter selve bekendtgørelsen samt de 5 kravområder, der er angivet i bekendtgørelsens bilag 1.

Vejledningen beskriver hvad bekendtgørelsen og de enkelte krav indeholder, og hvordan disse kan tolkes, samt hvilke forpligtelser bygherren har ift. sikring af, at kravene bliver opfyldt på byggeprojekter.

Hvis der findes andre arbejdsmetoder og tekniske løsninger end dem der er angivet i denne vejledning, og som med fordel kan anvendes, skal bygherren ikke vige tilbage fra at anvende disse.

Løsningerne og arbejdsmetoderne i vejledningen er kun vejledende, og intet skal forhindre at gennemføre bekendtgørelsens krav med andre og mere effektive måder end dem, der er angivet i vejledningen.

Først gennemgås selve bekendtgørelsen, hvorefter de 5 krav i bekendtgørelses bilag 1 beskrives i særskilte kapitler.

Sluttelig beskrives eksempler på anvendelse af de digitale bygherrekrav, med specifik fokus på anvendelse af DBK.

I første kapitel beskrives baggrunden for selve bekendtgørelsen efterfulgt af en præcisering af de enkelte afsnit og paragraffer i bekendtgørelsen.

For hvert af de 5 kravområder i bekendtgørelsens bilag 1 er vejledningen opbygget således at først gengives selve kravteksten fra bekendtgørelsen, hvorefter kravets formål, mål, kravstillelse og gyldighedsområde beskrives.

Efterfølgende forklares kravets betydning mere detaljeret og sluttelig beskrives bygherrens forpligtelser mht. gennemførelse af de enkelte punkter i selve kravteksten.

Sluttelig beskrives en række eksempler.

Eksemplerne er taget fra gennemførte byggeprojekter og viser sammenhængen mellem DBK og kravene.

Vejledningen kan også findes på www.itk-bygherrekrav.dk

Bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri, nr. 1381 af 13-12-2010.

Som udløber af regeringsinitiativet »Det Digitale Byggeri« har de statslige bygherrer siden 1. januar 2007 skullet stille en række krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), som byggeriets virksomheder skal opfylde, hvis de vil byde på statslige byggeopgaver.

Initiativet tager afsæt i regeringens ambition om at effektivisere den danske byggesektor gennem statslig kravstillelse.

Ambitionerne er beskrevet i regeringspublikationen »Staten som bygherre« fra 2003.

Det er meningen, at den offentlige byggepolitik skal gøre staten til en bedre kunde.

Høje og ensartede kundekrav fra de statslige bygherrer smitter erfaringsmæssigt af til hele erhvervet, og kan derved være med til at øget byggeriets produktivitet og kvalitet.

Derfor skal staten gå forrest i digitaliseringen af den danske byggesektor.

På denne baggrund er der i perioden 2003-2006 dels udviklet et grundlag for de statslige bygherrers kravstillelse til byggeriets virksomheder på IKT-området dels udarbejdet standarder, som er nødvendige for IKT-anvendelse på tværs af virksomheder.

Hvem der er omfattet af kravene, og hvilke krav der er tale om, fremgår af »Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi«, nr. 1381 af 13-12-2010.

Bekendtgørelsen har hjemmel i Statsbyggeloven.

Nedenfor beskrives bekendtgørelsens væsentligste indhold.

Bekendtgørelsen gælder for bygherrer, der er omfattet af Statsbyggeloven.

Det er typisk ministerier eller institutioner knyttet hertil.

Kendetegnende for disse institutioner er, at de figurerer på finansloven samt har en minister som øverste ansvarlig (herunder klageadgang).

En række statslige aktieselskaber er dermed ikke omfattet at statsbyggelovens bestemmelser.

Bekendtgørelsen gælder for byggeri, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra staten, når lånet eller tilskuddet udgør mindst 50 procent af byggeomkostningerne, samt institutioner, der får mere end 50 pct. af deres årlige driftsudgifter betalt af staten.

Dette indebærer, at en række ikke-statslige bygherrer også er omfattet.

Det er dog ikke muligt at lave en udtømmende liste over berørte bygherrer, da rækken af institutioner, hvor mere end 50 pct. driften af bygninger betales med statslige midler, samt byggerier, der helt eller delvist finansieres direkte af staten, er foranderlig.

Det vil således altid være de enkelte bygherrer, som må orientere sig i forhold til, hvorvidt de er omfattet af bestemmelserne.

Det anses for vigtigt, at de statslige bygherrer i deres generelle byggevirksomhed tilstræber en høj grad af IKT anvendelse.

Derfor pålægger bekendtgørelsen de statslige bygherrer at stille krav til deres leverandører om anvendelse af IKT i statslige byggeopgaver.

I § 3 stk. 1 henvises til konkrete krav, som bygherrerne skal fremsætte.

Kravene fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen.

Der optræder krav inden for fem områder

Gennem de fem krav skal de statslige bygherrer blandt andet forpligte deres leverandører til at anvende en række fælles standarder, som anses for nødvendige for at opnå effektiviseringer.

Af krav 1 fremgår det, at leverandører i relevant omfang skal anvende Dansk Bygge Klassifikation (DBK).

Formuleringen i relevant omfang er begrundet i, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at præcisere, hvorledes og i hvilket omfang DBK skal benyttes i konkrete byggeprojekter.

Styrelsen forventer, at Videncentret for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet, samt uddannelse og konkrete erfaringer, vil bidrage til at opbygge en praksis omkring anvendelsen af klassifikationssystemet.

Samtidig vil der gå en vis tid inden DBK er fuldt implementeret i den software, der anvendes af de projekterende.

Der bliver således tale om en i praksis gradvis implementering af DBK i takt med, at kompetencer og systemer udvikles og tages i brug.

Bekendtgørelsen gælder kun byggesager, hvor den samlede projektsum overstiger 5 mio. kr. ekskl. moms.

Bekendtgørelsen gælder både ny-, om- og tilbygning, og anlæg knyttet hertil, samt renoverings- og vedligeholdelsesarbejder.

Den reviderede bekendtgørelse nr. 1381 af 13-12-2010 træder i kraft den 1. marts 2011 og erstatter bekendtgørelse nr. 1365 af 11-12-2006.

Bekendtgørelsen omfatter byggeopgaver udbudt den 1. marts 2011 eller senere.

I § 3 stk. 2 gives der mulighed for, at bygherren, på baggrund af en fyldestgørende skriftlig begrundelse i et konkret byggeprojekt eller typer af byggeprojekter, kan undlade at opfylde et eller flere af bilagets krav.

Der kan være situationer, hvor gennemførelse af de enkelte krav, eller enkelte elementer i kravene, ikke giver nogen værdi i et byggeprojekt, og hvor en tvungen gennemførelse derfor vil være en uforholdsmæssigt stor økonomisk byrde for byggeprojektet.

Som eksempler på situationer, hvor det kan være uforholdsmæssigt økonomisk ufordelagtigt at anvende et eller flere af bekendtgørelsens krav, kan nævnes

Som led i dokumentationen for at opfyldelse fravigelse af et eller flere af kravene vil være en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde, kan følgende overvejelser indgå i argumentationen herfor skal bygherren som minimum redegøre for

Krav nr. 1 Dansk Bygge Klassifikation

Krav om brug af Dansk Bygge Klassifikation i byggeprojekter

Kravteksten i bekendtgørelsens bilag lyder

Bygherren skal stille krav om, at der i relevant omfang anvendes Dansk Bygge Klassifikation (DBK), således at digital projektinformation struktureres og klassificeres ensartet i hele byggeprojektet.

Ved udbud af byggeprojekter, der overstiger de gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler, skal bygherren stille krav om, at der i relevant omfang anvendes DBK eller tilsvarende klassifikationssystemer baseret på ISO 12006-2 eller efterfølgende versioner.

Bygherren skal sikre at, der udpeges en ansvarlig part i byggeprojektet, der har til opgave at sikre

1.

At der udarbejdes retningslinjer for, hvordan DBK skal anvendes. jf. dog ovenstående for så vidt angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler.

2.

At projektdeltagernes løbende og korrekte brug af DBK organiseres, supporteres og kontrolleres. jf. dog ovenstående for så vidt angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler.

Formålet med kravet om brug af Dansk Bygge Klassifikation (DBK), eller tilsvarende klassifikationssystem baseret på ISO-12006-2, er at få klassificeret og identificeret samtlige relevante byggeobjekter, der indgår i et konkret byggeri på en ensartet måde.

Identifikationen af byggeobjekterne anvendes til referenceformål, således at samme byggeobjekter, der beskrives i forskellige sammenhænge på tværs af fag og i forskellige dokumenter, altid kan identificeres entydigt.

Når alle parter i et byggeprojekt anvender DBK, medfører dette, at alle byggeobjekter struktureres ensartet i det samlede projektmateriale og fremmer dermed mulighederne for korrekt udveksling og viderebearbejdelse af data i parternes forskellige IT-systemer.

Det er endvidere formålet at DBK understøtter digitaliseringsprocesserne i de krav, der stilles til bygningsmodeller, digitalt udbud og digital aflevering.

Målet er at kunne identificere byggeobjekter gennem et byggeris livscyklus, dvs. fra de tidligste projektforslagsfaser over detailprojektering og udbud, til installation, drift og vedligehold.

Det er målet med kravet, at gøre DBK til byggeriets fælles klassifikations- og identifikationssystem.

Kravet om brug af DBK skal stilles af bygherren til de projekterende allerede i aftalegrundlaget til projekteringen.

Kravet gælder for ny-, om- og tilbygninger og anlæg knyttet hertil samt for renoverings- og vedligeholdelsesarbejder.

Kravet gælder for projekter med en anslået projektsum på over 5 mio. kr.

Ved udbud af byggeprojekter, der overstiger de gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler, kan bygherren stille krav om anvendelse af et andet klassifikationssystemer end DBK.

Klassifikationssystemet skal blot være baseret på ISO 12006-2, »Building construction - Organization of information about construction works, Part 2

Framework for classification of information«.

Hvad er DKB?

DBK er et identifikations- og klassifikationssystem, der anvendes til at skabe ensartet identifikation af byggeobjekter mellem de forskellige faser og på tværs af de forskellige aktører i et byggeprojekt.

DBK er således grundstammen i byggeriets digitale infrastruktur, idet DBKs begrebsanvendelse og referencebetegnelse (DBK-kode) medfører, at man kan identificere de samme objekter angivet og beskrevet i forskellige typer dokumenter og modeller.

DBK baserer sig på de internationale standarder ISO 12006-2 og ISO/IEC 81346.

Eksemplet i figur 1 viser, hvordan byggeobjekterne ’pumper’ indgår i flere dokumenttyper i et givet byggeprojekt.

For at sikre at det er de samme pumper, der refereres til i de forskellige dokumenter, er pumperne klassificeret med en entydig referencebetegnelse (DBK-kode).

Referencebetegnelsen anvendes således som en entydig identifikation af de samme byggeobjekter i de forskellige dokumenter, og man undgår dermed enhver tvivl om, hvilket byggeobjekter, der refereres til i de forskellige dokumenter.

Med en konsekvent brug af referencebetegnelser (DBK-kode) opnår man bedre sammenhæng i projektmaterialet og dermed lavere risiko for fejl.

Figur 1.

Eksempel på, at de samme pumper (byggeobjekter) beskrives i flere dokumenter (Vejledning af referencesystemer, DS-Håndbog 166.2:2009).

DBK er opdelt i fire domæner, der hver understøtter byggeriets livscyklus

Resultatdomænet er det domæneområde, der er mest udviklet og anvendt i praksis.

Resultatdomænet er opdelt i 4 aspekter (synsvinkler), der beskriver hvordan domænets indhold anskues.

Figur 2. 3 af de 4 aspektbetragtninger i resultatdomænet.

Formaspektet er ikke medtaget i figuren (DBK 2006 vejledning).

De 4 aspekter finder anvendelse forskudt gennem byggeriets livscyklus.

Fra de tidlige programmeringsfaser til byggeriets nedrivning.

Funktionsaspektet anvendes og testes i de tidlige faser, når der skal skabes overblik over en byggeopgave, dvs. i programmeringsfasen og i starten af projekterings­faserne.

Form- og Produktaspekterne anvendes i projekterings- og udførelsesfaserne, når der skal findes byggeobjekter til løsning af de fuktionelle krav.

Placeringsaspektet anvendes ved udførelse og den efterfølgende drift, når komponenterne skal placeres i byggeriet.

Figur 3.

DBKs aspekter understøtter byggeriets livscyklus (Vejledning af referencesystemer, DS-Håndbog 166.2:2009).

Resultatdomænets produktaspekt er det mest udbyggede og anvendte aspekt i DBK.

Resultatdomænets produktaspekt er struktureret som et referencesystem med tilhørende klassifikationssystem.

Resultatdomænets produktaspekt består af byggeobjekterne bebyggelser, bygninger, rum og bygningsdele, som hver især nedbrydes i mindre enheder, som så nedbrydes igen og så fremdeles.

Byggeobjekterne tildeles en referencebetegnelse (DBK-kode), som tilsvarende nedbrydes i takt med, at byggeobjekterne nedbrydes.

Referencebetegnelserne er altid angivet med tal

Figur 4.

I resultatdomænets produktaspekt nedbrydes bygningsdele i mindre bygningsdele og så fremdeles.

(DBK 2006 vejledning)

DBK tillader også at tilføre referencebetegnelsen (DBK-koden) en entydig identifikation for hvert byggeobjekt.

I praksis vil det sige, at man for hvert byggeobjekts referencebetegnelse tilføjer et løbenummer.

Dermed bliver referencebetegnelse en entydig identifikationskode for byggeobjektet i det pågældende byggeprojekt.

Figur 5.

Referencebetegnelse tilføres løbenummer for entydig identifikation af bygningsdele (DBK 2006 vejledning).

Produktaspektets byggeobjekter kan klassificeres iht. deres type.

Typerne angives med et eller to bogstaver i DBK-referencebetegnelsen.

Figur 6.

Klassifikation af et vægsystem i indervæg og ydervæg (DBK 2006 vejledning)

Da DBK understøtter et byggeris livscyklus, understøtter DBK også en successivt konkretisering af byggeobjekterne gennem projektforløbet.

I figur 7 angives et eksempel på, hvorledes bygningsdelenes referencebetegnelser successivt konkretiseres, efterhånden som selve bygningsdelen konkretiseres gennem byggeriets livscyklus.

Referencebetegnelserne ændres i samme takt som bygningsdelene bliver konkretiseret gennem byggeriet.

Figur 7.

Bygningsdeles successive konkretisering gennem byggeriets livscyklus.

I tabel 1 er betydningen af bygningsdelenes referencebetegnelser i figur 7 angivet.

Tabel 1.

Eksempel på konkretisering af bygningsdelenes referencebetegnelse (DBK-kode).

DBKs kodningsprincipper for referencebetegnelserne er omfattende.

Der henvises til ’DBK 2006 vejledning’, hvori principperne beskrives udførligt.

DBK-tabellerne for de 4 domæner er også omfattende og er angivet i flere dokumenter.

Oversigten over tabellerne findes i »DBK 2006 vejledning«.

I krav nr. 3, Digitale bygningsmodeller i 3D, skal bygningsmodellerne (fagmodeller) struktureres iht.

DBK.

Figur 8.

Eksempel på bygningsmodel i 3D med påført referencebetegnelse som attributværdi (bips DBK præsentation, 2007)

Alle bygningsdelsobjekter, der indgår i de digitale bygningsmodeller, bør som minimum klassificeres efter produktaspektets bygningsdeltabeller.

Med en digital bygningsmodel, hvor bygningsdelsobjekterne har påført DBKs referencebetegnelse som en attributværdi, kan referencebetegnelsen anvendes som et bindeled mellem bygningsmodellens bygningsdelobjekter og andre dokumenters beskrivelse af bygningsdelobjekterne.

Ligeledes kan man udtrække mængder og styklister fra den digitale bygningsmodel i en struktureret form, som kan anvendes ved digitalt udbud og for den fremadrettede drift og vedligehold ved byggeriet.

I krav nr. 4 digitalt udbud skal udbudsmaterialet strukureres iht.

DBK.

Det har stor værdi for både rådgivere og de bydende entreprenører, når de samme byggeobjekter er struktureret, klassificeret og indentificeret ensartet i de forskellige typer dokumenter i udbudsmaterialet.

Arbejdsbeskrivelsernes bygningsdelsbeskrivelser, bygningsmodeller i 3D og mængdelister udarbejdes i forskellige typer dokumenter, men indeholder beskrivelser og specifikationer af de samme bygningsdele.

DBK-klassficeringen og den entydige identifikation af bygningsdelene understøtter derved de projekterende i at udarbejde en tilbudsliste med mængder, idet tilbudslistens poster refererer til de 3 typer dokumenters beskrivelser og specifikationer via referencebetegnelserne.

Figur 9.

DBK binder bygningsdelene sammen i digitale udbudsdokumenter.

De bydende modtager således et sammehængende materiale.

De kan med udgangs­punkt i tilbudslistens poster hente beskrivelser af mængderne i det øvrige udbuds­materiale via referencebetegnelserne.

I krav nr. 5 digital aflvering skal bygherren og driftsherren modtage en digital bygningsmodel, der er struktureret iht.

DBK.

Bygherren og driftsherren kan derved sikre, at modellens indhold er struktureret efter en standand og dermed kan anvendes i den fremad­rettede drift og vedlighold af byggeriet.

Ved konsekvent anvendelse af DBK, som et fælles reference- og klassifikationssystem i et byggeprojekt, sikres en ensartethed i strukturering og identifikation af projektinformationer.

Fordelene ved brug af DBK er mange, og de væsentligste og overordnede fordele er

Indførelsen af DBK i byggeprojekter er indførelse af et system, som projektets parter kan hænge sine projektinformationer op på, hvormed man kan opnå en mere præcis og gennemskuelig identifikation og kommunikation af digital byggeinformation mellem byggeriets parter.

Dermed sikres bedre udnyttelse af de digitale data, der løbende udarbejdes gennem et byggeris livscyklus.

Bygherrens forpligtelser

For at sikre at projektet får den fulde nytte af DBK, er bygherren forpligtet til at kræve brug af DBK overfor de projekterende.

Overskrider byggeprojektet EU’s udbudsreglers tærskelværdier kan bygherren dog vælge at kræve et andet klassifikationssystem end DBK anvendt.

Bygherren skal sikre, at der udpeges en ansvarlig part i byggeprojektet, der har til opgave at sikre

1.

At der udarbejdes retningslinjer for hvordan DBK skal anvendes, jf. dog ovenstående for så vidt angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler.

Bygherren skal sikre, at de projekterende er enige om, hvordan DBK eller tilsvarende klassifikationssystem baseret på ISO 12006-2 skal anvendes i projektet, og hvordan projekteringsmaterialet skal udarbejdes, så det kan anvendes til opfyldelse af de øvrige krav, der er angivet i bekendtgørelsen.

De projekterende skal udarbejde klare retningslinjer for, hvordan DBK anvendes gennem projekteringen af byggeprojektet.

Retningslinjerne skal angive hvilke klassifikationstabeller, der skal anvendes på projektet, samt i hvilken detaljeringsniveau tabellerne skal anvendes.

Retningslinjerne skal være koordineret med driftsherrens behov for strukturering af det afleveringsmateriale, der skal afleveres ved overdragelse af det færdige byggeri til driftsherren.

I tilfælde af at byggeprojektet overstiger tærskelværdierne i EU's udbudsregler og at bygherren vælger et andet ISO 12006-2 baseret klassifikationssystem end DBK, skal bygherren fortsat sikre, at der udpeges en ansvarlig part, der udarbejder retningslinjer for, hvordan dette klassifikationssystem skal anvendes.

Bygherren skal sikre, at der udpeges en ansvarlig part i byggeprojektet, der har til opgave at sikre

2.

At projektdeltagernes løbende og korrekte brug af DBK organiseres, supporteres og kontrolleres, jf. dog ovenstående for så vidt angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler.

Det er vigtigt, at hele projektet konsekvent anvender DBK som identifikation og klassifikation af byggeobjekter, idet fordelene ved brug af DBK kun opnås ved at alle parter i et byggeprojekt anvender samme klassifikationssystem.

Bygherren skal derfor udpege en ansvarlig i byggeprojektet, der sikrer, at DBK også anvendes og supporteres i hele projektforløbet, samt at parterne har den nødvendige kompetence og grundlagsmateriale for at kunne anvende DBK.

Den ansvarlige vil oftest være projektledelsen, men bygherren kan også indhente ekspertise fra en anden part.

I tilfælde af at byggeprojektet overstiger tærskelværdierne i EU's udbudsregler og at bygherren vælger et andet ISO 12006-2 baseret klassifikationssystem end DBK, skal bygherren fortsat sikre, at der udpeges en ansvarlig part, der sikre at det valgte klassifikationssystem også anvendes og supporteres i hele projektforløbet, samt at parterne har den nødvendige kompetence og grundlagsmateriale for at kunne anvende systemet.

Krav nr. 2 Projektweb

Krav om brug af projektweb i byggeprojekter

Kravteksten i bekendtgørelsens bilag lyder

Bygherren skal stille krav om, at alle relevante parter i et byggeprojekt har adgang til og gør brug af projektweb, således at al relevant projektinformation arkiveres, udveksles og kommunikeres digitalt via dette it-system.

Bygherren skal sikre

Formålet med kravet om brug af projektweb i byggeprojekter er, at effektivisere og systematisere kommunikationen og dokumentationen af den digitale projektinformation, der løbende udarbejdes og udveksles mellem parterne i et byggeprojekt.

Det er målet, at projektwebsystemet skal udgøre byggeprojektets centrale dokumentarkiv, hvor al digital projektinformation, der udarbejdes og udveksles mellem parterne i projektet, arkiveres løbende gennem byggeprojektets forløb.

Kravet om brug af projektweb skal stilles af bygherren til alle relevante parter i et byggeprojekt.

Et byggeprojekts konkrete anvendelse af projektweb skal være beskrevet i byggeprojektets IKT-ydelsesspecifikation og dermed indgå i relevante kontrakter i bygge­sagen.

Kravet gælder for byggeprojekter, som omfatter ny-, om- og tilbygninger og anlæg knyttet hertil samt renoverings- og vedligeholdelses­arbejder.

Kravet gælder for byggeprojekter med en anslået projektsum på over 5 mio. kr.

Hvad er projektweb?

Projektweb er et it-system, som projektdeltagere i et byggeprojekt får tildelt adgang til via internettet.

Figur 10.

Internetadgang til projektweb.

Projektweb er et byggeprojekts centrale digitale projektarkiv, som projektets parter anvender til at arkivere og udveksle et byggeprojekts projektinformation.

Alle typer projektinformationer kan arkiveres på projektwebsystemet, herunder tekstdokumenter, e-mails, tegninger, scannede breve, bygningsmodeller i 3D, digitale fotos, analyser og beregningsresultater.

Når projektdokumenterne arkiveres (uploades) på projektwebsystemet, struktureres de oftest i en hierarkisk mappestruktur og tildeles metadata.

Metadata beskriver dokumenternes egenskaber og indhold.

Denne strukturering sikrer, at de arkiverede projektdokumenter kan genfindes på projektwebsystemet.

Næsten alle kommercielle projektwebsystemer har mange nyttige funktioner, der understøtter selve arkiveringen af dokumenterne.

Typisk kan systemerne håndtere flere versioner af samme dokument, holde styr på dokumenters historik.

Derudover har de ofte indbygget viewer-software, der kan vise et dokuments indhold.

Endvidere har de effektive søgefunktioner, der både kan søge på dokumenternes metadata og i selve dokumenternes indhold.

Mange projektwebsystemer kan også understøtte kommunikationen mellem projektdeltagerne i et byggeprojekt.

Når nye dokumenter eller nye versioner af dokumenter arkiveres på projektwebsystemet, adviseres projektdeltagerne herom, enten via e-mails, SMS-beskeder eller blot ved at få informationer herom, når de næste gang logger på systemet.

Den umiddelbart største fordel ved brug af et projektwebsystem er, at et it-systemet hjælper et byggeprojektets parter med at systematisere og effektivisere den løbende arkivering og udveksling af byggeprojektets projektinformation.

Derved kan den udarbejdede projektinformation til enhver tid findes og hentes af alle projektdeltagere i byggeprojektet.

At projektwebsystemet er et internetbaseret it-system har den fordel, at et byggeprojektets parter altid kan få adgang til at rette projektinformation, uafhængigt af hvor de befinder sig i verden, blot de har adgang til en internetforbindelse med en webbrowser.

Det gælder også de udførende på byggepladsen, idet det i dag er forholdsvis simpelt at etablere internetforbindelse.

Denne adgangsfleksibilitet medfører, at alle projektdeltagere altid har adgang til de nyeste projektinformationer, der er arkiveret på projektwebben, hvilket understøtter og effektiviserer samarbejdert, uanset geografiske afstande.

Projektwebben er også et godt værktøj til at dokumentere, hvornår og af hvem projektinformationer er arkiveret på systemet, og dermed hvornår projektinformationen er blevet leveret til de øvrige projektdeltagere.

Projektwebsystemerne holder styr på historikken omkring, hvornår og af hvem projektinformationerne er arkiveret, hentet, set eller slettet.

Så aAlt i alt er et projektwebsystem et godt system til at dokumentere informationsudvekslingen på et byggeprojekt.

En dokumentation der kan være gavnlig ved tvister og lignende.

Endelig kan projektwebbens arkiv anvendes direkte som grundlag for den afsluttende digitale proces- og produktdokumentationen ved aflevering af et byggeri.

Det kræver blot, at alle parter har været konsekvente i brugen af projektwebsystemet, og har arkiveret alle projektdokumenter korrekt i mappestrukturen og med rette metadata.

For at opnå fordele ved brugen af projektweb, og dermed yderligere værdi til byggeprojektet, kræves det, at alle projektdeltagerne anvender projektwebsystemet konsekvent gennem hele projektforløbet.

Dvs. at projektdeltagerne skal udøve en vis grad af datadisciplin.

Det gælder især mht. til selve arkiveringen af projektdokumenter, idet dokumenterne skal placeres korrekt i mappestrukturen og have tilknyttet rette meta-data, for at arkivet giver værdi, når dokumenterne skal findes igen.

Ligeledes skal hver projektdeltager med omhu huske at advisere de øvrige relevante projektdeltagere, når der fortages nye arkiveringer på systemet.

Bygherrens forpligtelser

For at sikre at byggeprojektet får værdi af kravet om brug af projektweb er bygherren forpligtet til at få etableret og drive projektwebben gennem projektperioden.

Forpligtelserne betyder ikke, at bygherrens selv skal gennemføre opgaverne omkring etableringen og driften.

Bygherren kan overdrage denne opgaver til en anden part, som typisk vil være projekteringsledelsen.

Selv om denne opgaveoverdragelse finder sted, er bygherren forsat forpligtet til at kontrollere at projektwebben er etablere t rettidigt og har de fornødne egenskaber.

Bygherren er også forpligtet til løbende at kontrollere at projektwebben anvendes korrekt af projektets parter.

Bygherren skal sikre

Bygherren skal sikre, at der etableres en projektwebsløsning allerede ved byggeprojektets start.

Derved sikres det, at også de dokumenter, som udarbejdes i projektets begyndelse, bliver arkiveret på projektwebsystemet.

For at projektets parter med tillid kan udveksle og dele projektdokumentation gennem en for dem tredjeparts hostet løsning, skal projektwebsystemet og dets leverandører som minimum understøtte følgende funktioner

Projektwebsystemet skal kunne tildele hver projektdeltager på projektwebben et personligt adgangslogin bestående af minimum et brugernavn og password.

Gennem projektwebsystemets adgangssystem skal det kunne specificeres, i hvilke mapper de enkelte projektdeltagere har adgang til at arkivere (uploade) dokumenter, og i hvilke mapper de kun har adgang til at hente (downloade) og se dokumenter fra.

Grundet sikkerhed og sporing af fejl er det vigtigt, at projektdeltagernes adgangslogin forbliver personlige.

De må derfor ikke udlånes til andre projektdeltagere.

Tildeling af adgangslogin og adgangsrettigheder skal ske gennem den projektwebansvarlige.

Ved arkivering (upload) af projektdokumenter skal dokumenterne kunne tilknyttes de mest gængse metadata.

Følgende metadata skal som minimum kunne tilknyttes ethvert dokument

Met1adata er en forudsætning for at opnå en effektiv dokumentudveksling og -deling mellem byggeprojektets parter.

Metadata beskriver dokumentet for brugerne og er derfor effektive ved søgning efter dokumenter og ved sporing af dokumenters oprindelse og historik.

Projektwebsystemet skal kunne understøtte adviseringen af relevante projektdeltagere om aktiviteter på projektwebben.

Bl.a. om nye eller reviderede dokumenter, som er blevet arkiveret (uploaded) eller om dokumenter er blevet slettet.

Det skal aftales, hvordan adviseringen skal foregå, idet projektdokumentation jo ikke sendes direkte til rette modtager, men til et centralt arkiv, hvorefter modtager selv skal hente (downloade) projektdokumentationen.

Projektwebsystemet skal kunne håndtere adviseringen af aktiviteter på mindst én af følgende måder

Den projektdeltager, der foretager en aktivitet, kan gennem projektwebsystemet sende en e-mail og/eller sms til udvalgte projektdeltagere, med en kort besked omkring aktiviteten.

F.eks. hvis et dokument ændres eller et nyt dokument arkiveres.

Projektparterne kan abonnere på forskellige mapper på projektwebben, hvormed de automatisk adviseres via e-mail eller sms fra projektwebsystemet, når der er fortaget en aktivitet i de pågældende mapper.

Når en projektdeltager logger sig på systemet, kan vedkommende blive adviseret om, hvad der er sket siden de sidst var på systemet.

Projektwebsystemet skal have en effektiv søgefunktion, således at projektinformation hurtigt fremfindes under hensyntagen til brugerens rettigheder.

Søgefunktionen skal som minimum kunne søge på dokumenternes metadata og det vil være at foretrække, at søgefunktionen også kan søge i dokumenters indhold.

Søgeresultaterne skal kunne udskrives som dokumentlister, idet disse kan anvendes som dokumentation for indhold og handlinger på projektwebben.

Projektwebsystemet skal kunne dokumentere alle handlinger/ændringer, der er foretaget på hvert dokument i projektet.

Handlingerne kan være lige fra arkivering (upload), til hentning (download), sletning af dokumenter eller blot rettelser i dokumentets metadata.

Handlingerne skal kunne dokumentere, hvem der har udført handlingerne og hvornår.

Historikken i et projekt er vigtig, for at kunne spore dokumenter og ikke mindst for at kunne dokumentere, hvornår dokumenter har været tilgængelige på projektwebben for de øvrige parter.

Projektwebsystemet skal kunne understøtte projektets arbejdssprog, således at det sikres, at alle kan anvende projektwebsystemet.

Bygherren skal ved indkøb og etablering af projektwebsystemet sikre, at de rette sikkerheds­mæssige foranstaltninger er aftalt, og at projektweb­udbyderen kan garantere for aftalens troværdighed.

Det skal kræves, at projektweb­udbyderen er DS484 eller ISO 27001 certificeret, og at der på projektwebsystemet som minimum

Bygherren skal sikre

Bygherren skal sikre, at der udarbejdes et let tilgængeligt og projektspecifikt regelsæt for effektiv anvendelse af projektwebsystemets.

Regelsættet skal beskrives i en projektwebmanual.

Foruden regelsættet bør projektwebmanualen også indeholde brugervejledningen for selve anvendelsen af projektwebsystemet.

Dermed samles al information om brugen af projektweb i en for byggeprojektet fælles manual, hvorefter det er forholdsvis let at formidle projektets brug af projektweb for alle projektdeltagere gennem hele projektforløbet.

Især når der løbende kommer nye projektdeltagere til byggeprojektet.

I projektets IKT-aftale skal der henvises til regelsættet i projektwebmanualen.

Regelsættet bør som minimum indeholde

Regelsættet skal indeholde generelle regler for, hvilke typer af projekt-information og -dokumenter, der skal arkiveres og udveksles på projektwebben.

Det skal afklares om det kun skal omfatte tekniske og administrative projektinformation eller også kontraktuelle dokumenter og lignende.

Alle beslutningsdokumenter skal arkiveres på projektwebben, således at alle relevante parter kan følge med i, hvilke beslutninger, der er truffet gennem projektforløbet.

Typiske beslutningsdokumenter er byggemøde- og teknikmødereferater, aftalenotater og tegninger samt breve og visse e-mails.

Almindelige breve, fax og tegninger på papir indgår også som projektdokumen­tationen og skal derfor skannes og konverteres til digitale dokumenter, for derefter at arkiveres på projektwebben.

Hvis e-mails indeholder relevant projektdokumentation skal de behandles som almindelige dokumenter og skal arkiveres på projektwebben.

Det skal bemærkes at data lagret på projektwebben skal overholde persondataloven, og at dette skal indskrives i projektwebmanualen.

Regelsættet skal indeholde regler for navngivning af dokumenter og eventuelt regler for journaliseringsnummerering af dokumenterne.

Navngivningen og journaliseringen skal være i overensstemmelse med andre af byggeprojektets projektmanualer, hvori der også angives navngivning.

Det gælder især i CAD-manualernes regler for navngivning af CAD-filer og tegninger.

Ved arkivering af dokumenter skal de tilknyttes med korrekte metadata.

Metadata beskriver dokumentets egenskaber og indhold.

Regelsættet skal angive hvilke metadata, der som minimum skal angives på alle dokumenter i projektet.

Følgende metadata skal som minimum kunne tilknyttes ethvert dokument

Regelsættet bør indeholde en mappestruktur for projektwebsystemet.

Mappestrukturen organiseres oftest i en hierarkisk mappestruktur.

Denne mappestruktur skal være entydig og stringent defineret, i forhold til byggeprojektets behov for arkivering og dokument­udveksling samt i forhold til kravet om, at parterne kan varetage deres ansvar for egne dokumenter.

Er mappestrukturer struktureret efter projektparternes ansvar, gøres håndteringen af adgangsrettighederne for projektparterne væsentligt nemmere.

Især hvis alle dokumenter ikke må tilgå alle parter på projektwebben.

Regelsættet skal indeholde en definition af de forskellige parters adgangsrettigheder til projektweb­systemets samlede dokumentmængde.

Adgangsrettighederne defineres ud fra, hvilke dokumenter og mapper den enkelte bruger skal kunne arkivere, slette, se og ændre.

En generel adgang for alle til alt bør kun anvendes i små byggeprojekter.

I større og mere komplekse projekter er det fornuftigt, at adgangsrettighederne differentieres, således at både upload og download af dokumenter begrænses.

Fremgangsmåde for adviseringen af aktiviteter på projektwebben er et vigtigt element i de regler, der skal aftales for brugen af projektwebben.

Alle parter skal anvende den samme fremgangsmåde, for at sikre at alle får den rette information rettidigt.

Denne fremgangsmåde skal samtidig sikre, at man ikke bebyrder hinanden med irrelevant adviseringsinformation.

Oftest anvendes de tekniske muligheder projektwebsystemet tilbyder kombineret med, at hver af parterne forpligtes til selv at holde sig løbende orienteret om, hvilke hændelser, der er foretaget på projektwebben.

Løbende orienteret er oftest ugentligt.

Dette krav skal indgå i IKT-aftalen.

Bygherren skal sikre

I regelsættet for anvendelse af projektwebsystemet bør det angives, hvilke fil-formater de forskellige typer dokumenter skal arkiveres i, således at alle parter på projektet kan åbne, læse og udskrive dokumenterne, uden at skulle investere i forskellige specielle softwareprogrammer.

For redigerbare »kontordokumenter« kan man med fordel anvende ODF-filformatet.

ODF står for »OpenDocument Format for Office Applications«, som er en ISO-standard (ISO/IEC 26300:2006) for filformater for gængse »kontordokumenter«.

Digitale bygningsmodeller kan med fordel arkiveres i det åbne filformat IFC, som er en ISO/PAS-standard (ISO/PAS 16739:2005).

Det gælder uanset om bygningsmodellen skal videreredigeres eller blot arkiveres.

For ikke-redigerbare dokumenter, kan bygherren med fordel følge IT- og Telestyrelsens OIO-komité, der anbefaler filformatet PDF, som er en ISO-standard (ISO 19005:2005).

OIO-komitéen påpeger også, at man også kan anvende ISO 32000-1, som er en PDF-standard, der fylder mindre og som de fleste softwareprogrammer understøtter.

Fordelen ved at anvende filformatet PDF til ikke-redigérbare dokumenter er, at det er et filformat, som stort set alle kan læses og udskrive på en printer.

Bygherren skal sikre

I regelsættet for anvendelse af projektwebsystemet samt i projektets CAD-manual skal det tydeliggøres, at alle tegninger på projektwebben skal være opbygget således, at de udskrives i A3 formatet.

Fordelene ved dette krav er at alle parter med en almindelig kontorprinter til A3 kan udskrive tegningerne og at tegningerne i A3-formatet kan lamineres og dermed lettere anvendes ude på selve byggepladsen.

En anden fordel ved A3-formatet er, at alle tegninger opbygget i enten A3 eller A1-formatet er skalérbare mellem hinanden med hhv. faktor 2 og ½.

En A1-tegning i skala 1:1000 bliver ved nedskalering til A3-formatet til målestok 1:2000 og en tegning i målestok 1:1000 i A3-formatet bliver ved opskalering til A1-format målestok 1:500 osv.

Alle, der producerer tegninger, skal have dette krav med i planlægningen af tegningsmaterialet.

Det gælder såvel bygherren, rådgiverne, de udførende og alle andre leverandører og underleverandører.

Visse typer af oversigtstegninger kan være problematiske at få ned i A3, men det er den der udarbejder tegningerne der skal sikre at tegningerne kommer ned i A3 formatet.

Målestoksfigur skal påføres tegningerne for visuelt at angive tegningernes målestoksforhold.

Dog skal tegninger have alle relevante mål angivet med måltal og målsætningslinjer, idet det ikke anbefales at måle på en tegning.

Kravet om A3 og målestoksfigur skal præciseres i projektets IKT-aftale.

Bygherren skal sikre

I bygherrens udbudsmateriale til de udførende, skal det angives, at byggeprojektets projektweb skal kunne tilgås fra byggepladsen, og at de kan udskrive projektwebbens materiale på byggepladsens printerudstyr.

De udførende kan derved hurtigt downloade nye og opdaterede revisioner af dokumenter og tegninger fra rådgivere og leverandører.

Bygherren skal sikre

Bygherren skal ved projektstart sikre, at der udpeges en projektwebansvarlig, således at projektwebsystemet anvendes effektivt allerede fra projektstart og i henhold til de regler og aftaler, der er indgået omkring brugen af projektwebben.

I praksis vil den projektwebansvarlige være bygherren selv eller projekteringsledelsen.

Bygherren kan i samråd med den projektwebansvarlige beslutte hvem af byggeprojektets parter, der er relevante brugere af projektweb.

Principielt bør alle parter i byggeprojektet have adgang til projektwebben, under forudsætning af at alle parter får tildelt nøje overvejet adgangsrettigheder til hele eller kun dele af projektmaterialet.

Det skal dog vurderes, om det er rentabelt at tilbyde projektweb til de parter, hvis behov for udveksling af digital dokumentation er minimal eller til parter, der kun er tilknyttet projektet i kort tid.

Hvis de ikke skal have adgang, så skal det besluttes, hvordan disse parter så kan tilføje og hente projektinformation fra projektwebsystemet.

Det er den projektwebansvarlige, der skal udarbejde projektwebmanualen samt sikre, at reglerne for anvendelse af projektwebben efterleves af alle parter gennem projektforløbet.

I tilfælde af at projektparterne er uerfarne i brugen af projektweb, er det den projektwebansvarliges opgave at sikre, at der afholdes et opstartsmøde, således at både projektwebbens funktionalitet samt projektwebmanualens regelsæt og indholdsstruktur gennemgås for parterne.

Det er vigtigt, at den projektwebansvarlige håndhæver regler omkring brugen af projektweb, idet effekten ved projektweb, som et byggeprojekts arkiverings- og udvekslingsværktøj, afhænger stærkt af den disciplin projektparterne anvender værktøjet med.

Derfor skal den projektwebansvarlige løbende sikre, at projektwebsystemet jævnligt kontrolleres for korrekt navngivning og angivelse af metadata.

Fejl og mangler skal påpeges over for de pågældende parter, der straks skal rette op på dette.

Krav nr. 3 Digitale bygningsmodeller

Krav om brug af digitale bygningsmodeller i 3D.

Kravteksten i bekendtgørelsens bilag lyder

Bygherren skal stille krav om, at der anvendes digitale bygningsmodeller i 3D ved både idé- og projektkonkurrencer samt ved gennemførelsen af byggeriet.

Bygherren skal ved idé- og projektkonkurrencer sikre

Bygherren skal ved gennemførelse af byggeprojekter sikre

Formålet med kravet om brug af bygningsmodeller i 3D er at etablere et bedre beslutningsgrundlag for bygherren i forbindelse med idé og projektkonkurrencer samt at drage nytte af de muligheder, som bygningsmodellerne giver gennem projektforløbet.

Målet er, at skabe grundlag for en arbejdsproces, hvor alle relevante parter let og visuelt kan sikre sig

Målet er, at bygningsmodellerne gradvist udvikler sig gennem projektforløbet og dermed bidrager til større videndeling gennem byggeriets mange faser.

Kravene om brug af bygningsmodeller i 3D skal stilles af bygherren til alle relevante parter i et byggeprojekt.

Et byggeprojekts konkrete anvendelse af bygningsmodellerne skal være beskrevet i IKT-ydelsesspecifikationen, og den projektspecifikke beskrivelse skal indgå som del af relevante kontrakter i byggesagen.

Kravet gælder for ny-, om- og tilbygninger samt renoverings- og vedligeholdelsesarbejder.

Kravet gælder for projekter med en anslået projektsum på over 5 mio. kr.

Hvad er digitale bygningsmodeller i 3D?

Betegnelsen digital bygningsmodel i 3D, eller blot bygningsmodel, beskriver en digital model af et byggeri, hvor geometrien er defineret i 3 dimensioner.

Figur 11.

En digital bygningsmodel i 3D (DISSING + WEITLING architecture).

Bygningsmodeller kan karakteriseres ved at indeholde bygningsdele, der også betegnes som objekter.

Bygningsmodellens objekter

Bygningsmodeller, hvis indhold kan karakteriseres af ovenstående, har i byggebranchen også gået under betegnelsen objektbaserede bygningsmodeller.

I relation til bygningsmodeller bruges også ofte ordet BIM (Building Information Modelling).

BIM defineres som en modelleringsteknologi og dens tilknyttede processer til at producere, kommunikere og analysere bygningsmodeller.

Det er væsentligt at bemærke, at begrebet BIM ikke er en beskrivelse for bygningsmodellen, men en proces og en modelleringsteknologi.

Bygningsmodellen er en fællesbetegnelse for primært to bygningsmodeltyper

Fællesmodellen og Fagmodellen.

Fagmodellen er en bygningsmodel, der indeholder projektinformation knyttet til et specifikt fagligt område.

Det være sig arkitektur, konstruktioner eller installationer.

Der vil typisk være flere fagmodeller for hvert fag.

Figur 12.

To fagmodeller for hhv. konstruktioner og installationer

Fællesmodellen er den bygningsmodel, der samler projektinformationer fra flere eller alle fagmodeller.

Fællesmodellen har to primære hovedfunktioner

Figur13.

Eksempel på bygningsmodeller, bestående af 5 fagmodeller, der sammensættes til én fællesmodel.

Der kan også opereres med andre modeltyper, f.eks. visualiserings-, simulerings- eller beregningsmodeller.

Der anvendes forskellige informationsniveauer til at beskrive detaljeringen af indhold i bygningsmodellen.

I løbet af et byggeprojekt vil konkretiseringen af bygningsmodellen stige, i takt med at projektet bliver specificeret, analyseret, og beslutninger bliver truffet.

Det betyder, at mængden af information om rum, bygningsdele, deres egenskaber, materialer m.v. løbende konkretiseres.

Figur 14.

Informationsniveauer

Informationsniveau 0 ligger normalt forud for modellering i 3D, da det er placeret i byggeprogramstadiet og indeholder bygherrens krav, som ikke nødvendigvis kan repræsenteres i en fagmodel.

De næste 6 informationsniveauer beskriver konkretiseringen af fagmodellerne, ved at de påføres stadig flere bygningsdele og flere og mere præcise egenskaber gennem byggesagen.

Med moderne modelleringssoftware opnås hurtigt bygningsmodeller med en høj detaljering.

En væsentlig forudsætning for at opnå et effektivt projekteringsforløb er imidlertid at sikre, at der er overensstemmelse mellem bygningsmodellernes informationsniveau og projektforløbets stadie.

Man kan med fordel læse yderligere om fagmodeller, fællesmodeller og informationsniveauer i bips C202 »CAD-manual 2008«

Objekter i bygningsmodeller kan beriges med data eller linkes til data i andre systemer såsom aktiviteter i tidsplaner, enhedspriser i økonomisystemer eller statiske systemer i analyseprogrammer.

Når bygningsmodeller linkes til projektets tidsplan og bruges til planlægning og opfølgning af projektets udførelse, betegnes bygningsmodellen ofte en 4D model (3D+tid).

I forbindelse med markedsføring af nye modelleringsværktøjer er der en løbende konkurrence i at opnå stadig højere dimensioner af bygningsmodeller.

F.eks. anvendes 5D ofte til betegnelse af priskalkulation, 6D til energisimulering, 7D til bæredygtighedssimulering og nD til multifunktionelle simuleringer.

Da der for termerne 5D og opefter ikke er tale om uafhængige dimensioner, men blot 3D modeller beriget med ekstra data, er dette uhensigtsmæssige begreber at bruge ved kravstillelse og kontrakter for byggesagen.

I stedet bør projekters udbudsmateriale og IKT-ydelsesspecifikationer definere bygningsmodellernes informationsniveauer og krav til simuleringer og visualiseringer.

I bekendtgørelsen om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri stilles endnu ikke krav om anvendelse af 3D bygningsmodel-baseret tids- og økonomistyring, men bygherre, rådgiver eller entreprenør kan dog vælge at inddrage dette i projektet.

Industry Foundation Classes (IFC) er en ISO/PAS standard 16739:2005.

IFC er en specifikation af et neutralt data-format til at beskrive, udveksle og dele information, typisk indenfor byggeprojekter samt i drift og vedligehold.

IFC-specifikationen udvikles og vedligeholdes af BuildingSMART International, tidligere kendt som International Alliance for Interoperability (IAI).

BuildingSMART understøtter også implementeringen og den fortsatte udvikling og tilpasning af IFC.

IFC er i dag det eneste åbne filformat, som kan udveksle bygningsmodeller på tværs af forskellige programmer som objekter med egenskabsdata.

IFC-formatet indeholder hovedsageligt 3D-modellen og til dels tekst og 3D-grafik, som f.eks. modulnet.

IFC-formatet indeholder ikke planer, snit, opstalter, lister, layouts, lagstruktur eller lignende dokumentation.

IFC-filer kan både være tekstbaserede filer i datamodelleringssproget EXPRESS eller XML-filer.

Da IFC er en meget kompleks specifikation, kan softwaren have problemer med at oversætte bygningsmodellerne korrekt.

Dette kan give problemer i både import og eksport.

Det er derfor en god idé altid at teste sit softwares IFC-kompabilitet og altid teste de modeller, der eksporteres, f.eks. i en IFC-viewer.

Dansk Bygge Klassifikation (DBK) udgør et klassifikations- og referencesystem for det byggede miljø i Danmark.

Systemet består af fastlagte begreber og tabeller for ressourcer, processer, resultater og egenskaber.

DBK er nærmere beskrevet i denne vejledning til Krav 1 samt i bisp klassifikations- og referencesystem i publikationen »DBK 2006 vejledning – Begrebsmodel«.

IFC-udvekslingsformatet indeholder et klassifikationsobjekt (ifcClassication object), hvori DBK referencebetegnelse kan angives.

Dermed kan et byggeobjekts DBK-referencebetegnelser udveksles i IFC-formatet.

Flere og flere af byggeriets it-værktøjer understøtter udvekslingnen af bygningsmodeller gennem IFC-formatet.

Hvorvidt byggeobjekternes DBK-kode kommer med i IFC-udvekslingen, afhænger af hvorvidt softwareprogrammernes IFC-import og -export funktioner kan håndtere dette, og altså ikke om IFC-formatet kan rumme en klassifikationskode.

Det tilrådes altid at undersøge om DBK-referencebetegnelsen medtages ved vurdering om software produkternes evne til at udveksle bygningsmodeller gennem IFC-formatet.

Bygherren kan opnå en lang række fordele ved at stille krav om anvendelse af 3D bygningsmodeller sammenlignet med traditionelle 2D arbejdsmetoder.

Herunder er oplistet nogle af de væsentligste

Bygherrens forpligtelser

For at sikre at projektet får den fulde nytte af kravet om bygningsmodeller i 3D, er bygherren forpligtet til at kræve brug af bygningsmodeller i 3D ved idé- og projektkonkurrencer og ved gennemførelse af byggeprojekterne.

Bygherren skal ved idé- og projektkonkurrencer sikre

For at sikre at projektets parter er bevidste om, at der skal anvendes digitale bygningsmodeller i idé- og projektkonkurrencen på projektet, skal bygherren i konkurrencematerialet angive

Bygherren skal stille krav om, at bygningsmodeller opbygges i 3D og skal visualisere de arkitektoniske udtryk samt de tekniske simuleringer og analyser, der ligger til grund for det indkomne forslags løsninger.

For at sikre at bygningsmodellerne i konkurrencen kan anvendes til sammenligning af de indkomne forslag, skal

Bygningsmodellen som minimum omfatte en grov volumenmodel af bygningens geometriske grundformer, dvs. være på informationsniveau 0.

Bygherre specificerer, hvilke fokusområder der ønskes visualiseret og simuleret.

Bygherren skal stille følgende materiale til grundlag for de bydende i konkurrencen

Nødvendigt digitalt grundlagsmateriale som f.eks. kort, by- og terrænmodeller samt information om de koordinatsystemer, der ønskes anvendt.

Visualisering kan med fordel indgå i bygherrens beslutningsproces i forbindelse med præsentation, vurdering og bedømmelse af idé- og konkurrenceprojekter.

Minimumskravet er en bygningsmodel på informationsniveau 0 suppleret med teksturer, med henblik på at kunne benyttes til visualiseringer af bygværket.

Teksturer er grafiske elementer i en visualiseringsmodel, der anvendes til at gøre den mere virkelighedstro uden at skulle modellere alle detaljer.

Der kan på baggrund af denne model dannes eksteriør realtidsgrafik (Virtual Reality), stillbilleder, bymodel og skyggediagram.

Ved krav om realtidsgrafik eller stillbilleder, skal bygherren specificere detaljeringsgraden.

Det kan være ressourcekrævende at udføre fotorealistiske stilbilleder eller animationer, hvorfor omfanget skal afstemmes med de øvrige krav som stilles i konkurrenceprogrammet.

Alternativt kan modellen udføres med farveflader i gråtoner.

Ved krav om en bymodel eller skyggediagram, skal bygherren sikre, at der findes en eksisterende bymodel eller anden form for model, som gør det muligt at placere/vurdere bygningen i den rette sammenhæng.

I forbindelse med udarbejdelsen af projekter med særlige geometriske former, eller til hurtig skitsering, kan det være hensigtsmæssigt at anvende software, som ikke understøtter de objektbaserede 3D modelleringsprincipper.

Bygherren må ikke indskrænke de bydendes mulighed for at drage nytte af disse værktøjer.

I beslutningen om omfanget af visualisering i konkurrencen bør indgå en vurdering af, om bygherrens nyttiggørelse på rimelig vis måde modsvarer konkurrencedeltagernes ressourceforbrug ved udarbejdelsen.

Krav om simulering kan eventuelt indgå som et element i idé- og projektkonkurrencer.

Simuleringer kan f.eks. være indeklima, energiforbrug, brand, akustik, lys, statik, kødannelse eller handicaptilgængelighed.

I de fleste tilfælde vil simulering dog ikke være aktuelle i konkurrencesituationen og er derfor ikke nøjere beskrevet i relation til dette bygherrekrav.

De forskellige simuleringstyper forudsætter specifikke informationer, således at bygningsmodellen må tilføres analysedata inden for de specifikke områder.

Disse data vil oftest først være tilgængelige efter projektkonkurrencen.

I beslutningen om omfanget af simuleringer i konkurrencen bør indgå en vurdering af, om bygherrens nyttiggørelse på rimelig vis modsvarer konkurrencedeltagernes ressourceforbrug ved udarbejdelsen.

For at give de bydende det bedst mulige arbejdsgrundlag i konkurrencen i forbindelse med om- og tilbygninger samt renoverings- og vedligeholdelsesarbejder bør bygherre opmåle de eksisterende forhold og fremstille bygningsmodeller af disse forhold forud for konkurrencen.

Modellerne skal som minimum være på informationsniveau 3 eller 4.

I særlige tilfælde, f.eks. ved en totalnedrivning af det eksisterende, kan informationsniveau 0 eller 1 være tilstrækkeligt.

Som udgangspunkt bør der udføres en opmåling eller 3D laserscanning af hele bygningen, som anvendes i forbindelse med opbygningen af 3D bygningsmodellen.

Bygningsmodellen bør indeholde de primære bygningsdele såsom dæk, vægge, bjælker, døre, vinduer m.v., men ikke installationer.

Dataene fra laserscanningen stilles til rådighed for de bydende i konkurrencen.

Ved mindre og simple projekter bør det dog overvejes, om det er tilstrækkeligt at opbygge 3D bygningsmodellen på baggrund af eksisterende tegninger.

Tilsvarende bør det ved særligt komplicerede projekter overvejes at supplere med en modellering af bygningens installationer.

Der kan det også være hensigtsmæssigt i dele af en bygning (f.eks. et teknikrum) at udføre 3D modelleringen af installationerne.

Hvis bygherren allerede har fuldt opdaterede og valide 3D bygningsmodeller på minimum informationsniveau 4 kan 3D laserscanningen udelades.

Bygherren skal ved idé- og projektkonkurrencer sikre

Bygningsmodellen skal afleveres i det åbne filformat IFC.

Aflevering i IFC-format har dels til formål at sikre, at bygningsmodellen er læsbar for bedømmelsesudvalget, dels et ønske om standardisering af udvekslingsformatet.

Såfremt de bydende har valgt at udføre visualiseringer og simuleringer i software, som ikke understøtter de objektbaserede 3D modelleringsprincipper, skal der særskilt opbygges en grov 3D model svarende til informationsniveau 0.

Denne model afleveres i IFC-format.

Bygherren skal ved idé- og projektkonkurrencer sikre

Bygherren skal sikre, at bedømmelsesudvalget anvender og kan anvende de afleverede bygningsmodeller i deres vurdering og bedømmelse af de indkomne idé- og projektforslag.

Med en bygningsmodel i IFC-formatet får bedømmelsesudvalget en neutral bygningsmodel, som kan anvendes til f.eks. at danne et rumligt overblik over projektet, vurdere om det præsenterede projekt overordnet lever op til bygherrens krav til f.eks. arealbehov, volumener, højdegrænseplaner m.v., samt udføre uafhængige visualiseringer og simuleringer af projektet og dets omgivelser.

Bygherren skal ved gennemførelse af byggeprojekter sikre

For at opnå fordelene ved anvendelse af 3D bygningsmodeller skal bygherren stille krav om, at hver projekterende part udarbejder fagmodeller i 3D.

Anvendelsen af fagmodeller giver de projekterende mulighed for, at hver disciplin kan vælge, de bedst egnede værktøjer til det pågældende fag.

Ingeniørfagene vil dermed ikke være underlagt de faglige begrænsninger, som ligger i software, der er bedst egnet til arkitektur – eller omvendt.

Anvendelse af bygningsmodeller skal understøtte et dynamisk forløb i byggesagen.

Et forløb hvor der sideløbende kan ske en bearbejdning af de

arkitektoniske, tekniske og driftsmæssige forhold.

Med anvendelse af en bygningsmodel er det muligt løbende i processen at evaluere resultaterne og dermed sikre overensstemmelse mellem byggeprogram og resultater.

Bygherrens skal sikre, at 3D fagmodeller anvendes til at understøtte arbejdsprocesser, hvor de bruges aktivt til at opstille løsningsforslag, og ikke alene anvendes til dokumentation af allerede besluttede løsninger.

3D fagmodellerne skal i alle projektets faser anvendes til visualisering og simulering af løsningsforslag.

Omfanget af visualisering og simulering skal præciseres i projektets IKT-ydelsesspecifikation.

Beslutningen om hvilke simuleringer, og på hvilket niveau de skal foregå, er meget afhængig af det konkrete projekts karakter og kompleksitet.

Hvis bygherre har omfattende krav til visualisering og simulering, skal dette være beskrevet i udbudsmaterialet for rådgivningsydelserne.

3D fagmodellerne skal anvendes aktivt i dialogen mellem de projekterende, bygherre og brugere.

Bygherren og brugerne skal således have mulighed for at kommentere og tage stilling til løsningsforslag ud fra 3D bygningsmodeller.

Mange væsentlige beslutninger, der har store konsekvenser for byggeprojektet, træffes tidligt i projekteringsforløbet.

Det er derfor vigtigt allerede fra projektets begyndelse, at bygherre sikrer, at modellerne tages aktiv i anvendelse.

For at sikre konsistens i modellen, i hele modellens levetid, skal bygherren sikre, at IKT-ydelsesspecifikationens projektspecifikke beskrivelse fastlægger de nødvendige aftaler mellem alle projektets parter, angående hvem der løser hvilke IKT-opgaver i forbindelse med modellens tilblivelse.

Som nævnt ovenfor anvendes forskellige informationsniveauer til at beskrive detaljeringen af indhold i bygningsmodellen.

I løbet af et byggeprojekt vil detaljeringsgraden af bygningsmodellen stige, i takt med at projektet bliver specificeret, analyseret, og beslutninger tages.

Det betyder, at mængden af information vedrørende rum, bygningsdele og deres egenskaber samt om materialer m.v. løbende bliver mere detaljeret.

I bips CAD Manual 2008 – C102 er krav til bygningsmodellens indhold beskrevet i informationsniveauer svarende til hver fase i et byggeprojekt.

Bygherren skal være opmærksom på, at det af IKT-ydelsesspecifikationen skal fremgå, hvilket informationsniveau bygningsmodellerne skal være på, for hver fase i projektet.

Afhængig af det aktuelle projekts faseinddeling og kompleksitet kan der være særlige krav vedrørende informationsniveau på et bestemt tidspunkt i projektforløbet.

Såfremt bygherren ikke allerede ved konkurrencen har tilvejebragt de nødvendige bygningsmodeller i 3D af de eksisterende forhold, skal dette ske forud for opstart af projekteringen.

Bygherren skal ved gennemførelse af byggeprojekter sikre

Bygherren skal derfor stille krav om, at der udarbejdes fællesmodeller i hver af projektets faser.

Fællesmodeller er nyttige til at koordinere fagmodeller, visualisere interdisciplinære designkonsekvenser, vurdere pladsforhold, sikre konsistens imellem fagmodeller samt til brug for tilbudsgivning og den efterfølgende produktion.

Bygherren skal ved gennemførelse af byggeprojekter sikre

Bygherren skal fremme størst mulig genbrug af data, dette skal bl.a. ske ved at stille krav om, at 3D bygningsmodellernes bygningsdelsobjekter klassificeres og struktureres efter Dansk Bygge Klassifikation (DBK).

Alle bygningsdelsobjekter, der indgår i bygningsmodellerne, skal som minimum klassificeres efter deres forekomst i produktaspektet bygningsdele og deres bygningsdelstype, dvs. iht.

DBK tabel 25 og 25a.

Det kan med fordel vælges også at klassificere bygningens rum efter deres forekomst i produktaspektet brugsrum og brugsrumstype, DBK tabel 20 og 20a.

Figur 15.

Eksempel på bygningsmodel i 3D med påført DBK referencebetegnelse som attributværdi (bips DBK præsentation, 2007).

I de fleste CAD- og bygningsmodelleringsværktøjer tilføres DBK-reference-beteg-nelsen som en attribut på bygningsmodellernes byggeobjekter.

Kun ganske få it-værktøjer kan tilføje en DBK-referencebetegnelsen automatisk, hvorfor CAD- og bygningsmodeloperatørerne manuelt skal påføre disse i softwaren.

At tilføre bygningsmodeller referencebetegnelsen manuelt er ikke et større arbejde end ved at specificere referencebetegnelsen på projektets øvrige dokumenter, idet disse oftest også skal tilføres manuelt.

I tilfælde af at byggeprojektet overstiger tærskelværdierne i EU's udbudsregler og at bygherren vælger et andet ISO 12006-2 baseret klassifikationssystem end DBK, skal bygherren fortsat sikre, at bygningsdelene klassificeres og struktureres iht. det valgte klassifikationssystem.

Bygherren skal ved gennemførelse af byggeprojekter sikre

Bygherren skal fremme størst mulig genbrug af data på et så højt informationsniveau som muligt.

Det betyder, at den fælles bygningsmodel og relevante fagmodeller samt øvrige CAD-filer skal stilles til rådighed for de udførende.

Ligeledes skal de tegninger, der genereres som udtræk fra bygningsmodellerne, stilles til rådighed.

Objekterne i form af rum, vægge, døre, vinduer mv. skal være tilgængelige i de modeller, som overleveres.

Dette skal sikre, at projektorganisationen får gode rammer for den løbende koordinering, planlægning og detaljering under projektets udførelse.

Fællesmodellen og relevante fagmodeller skal stilles til rådighed for de udførende i det åbne objektbaserede filformat IFC, med mindre et andet filformat aftales mellem rådgiverne og de udførende.

Bygherren skal ved gennemførelse af byggeprojekter sikre

Det er bygherrens ansvar at udpege en ansvarlig for, at den fælles bygningsmodel udarbejdes og afleveres i et åbent format (IFC).

Den ansvarlige for fællesmodellen får en central rolle på projektet som modelkoordinator på tværs af fagene.

Ansvaret for opbygning og vedligeholdelse af både fælles- og fagmodeller bør entydigt fremgå af IKT-ydelsesspecifikationen, ikke mindst fordi fagmodellerne ofte opbygges af forskellige parter i projektet.

Det er af stor vigtighed for at opnå 3D bygningsmodeller af en høj kvalitet, at de relevante fagmodeller løbende gennem projektet samles, koordineres og konsistenskontrolleres i den fælles bygningsmodel.

I forbindelse med 3D projektering er konsistenskontrol en af vigtigste processer til at opnå højere kvalitet i tegninger og modeller end ved 2D projektering.

Bygherren skal sikre at

Afhængig af projektets kompleksitet, organisering og de involverede rådgiveres IKT-modenhed kan bygherren eventuelt vælge at supplere rådgivergruppens konsistenskontrol med en tredjepartskontrol.

Udover kontrol for kollisioner mellem fagene kan konsistenskontrollen også anvendes til f.eks. mere intelligent tjek af en model ud fra foruddefinerede regler.

Regler kan f.eks. opbygges til tjek af arealbehov, afstande til flugtveje, handicap-forhold, overensstemmelse mellem bygningsmodeller fra forskellige fag mv.

Krav nr. 4 Digitalt udbud

Krav om digitalt udbud med mængder ved fag- og hovedentrepriser.

Kravteksten i bekendtgørelsens bilag lyder

Bygherren skal stille krav om, at der anvendes en digital udbudsportal ved udbud af fag- og hovedentrepriser, at udbudsmaterialet er struktureret efter gængse standarder, samt at tilbudslisten indeholder udbudsmængder.

Bygherren skal sikre

Bygherren skal sikre at udbudsmaterialet

Formålet med kravet digitalt udbud er at effektivisere udbuds- og tilbudsprocessen omkring udførelsesentrepriserne fag- og hovedentrepriser.

Anvendelse af en internetbaseret udbudsportal har til formål at optimere processerne omkring fremsendelse af udbudsmateriale samt at optimere selve håndteringen af de indkomne tilbud.

Digitaliseringen af både udbudsmateriale og tilbud giver nye muligheder for at anvende og genanvende digitale metoder og teknikker ved præsentation af både udbud og tilbud.

Formålet, med at projekterende skal strukturere udbudsmaterialet efter gængse standarder, er, at strukturen og formen i udbudsmaterialet ensrettes, således at der er genkendelighed og ensartethed for de bydende i hvert byggeprojekts udbudsmateriale.

Struktureringen skal foregå iht. principperne i bips beskrivelsesværktøjer B1.000 og Dansk Bygge Klassifikation (DBK).

At udbudsmaterialet også skal indeholde digitale bygningsmodeller i 3D, og at selve tilbudslisten skal indeholde mængder, har til formål, at alle bydende får et fyldestgørende og ensartet grundlag at afgive tilbud på.

At de indkomne tilbud skal afgives i en veldefineret og struktureret tilbudsliste, har tilsvarende til formål, at gøre de indkomne tilbud mere sammenlignelige for bygherren.

Målet er at erstatte den papirbaserede udbudsproces af udførelsesentrepriser med en mere effektiv digital udbudsproces, hvor udbudsmaterialet er standardiseret og indeholder udbudsmængder, samt at de indkomne tilbud er mere sammenlignelige og mere priskorrekte.

Kravet om digitalt udbud af udførelsesentrepriserne skal stilles af bygherren til de projekterende allerede i aftalegrundlaget til projekteringen.

Kravet gælder for ny-, om- og tilbygninger og anlæg knyttet hertil samt renoverings- og vedligeholdelsesarbejder.

Kravet gælder for projekter med en anslået entreprisesum på over 5 mio. kr.

Hvad er digitalt udbud med mængder?

Digitalt udbud med mængder er en fremgangsmåde, hvor bygherren udbyder sine fag- og hovedentrepriser gennem en internetbaseret udbudsportal.

Udbudsportalen kan være et projektwebsystem eller et dedikeret udbuds- og tilbudssytem.

Udbudsportalen skal kunne håndtere fortrolighed og sikkerhed, således at en licitation kan gennemføres på lovlig vis, dvs. iht. til Udbudsdirektivet og Tilbudslovens krav til elektroniske udbudssystemer.

Bygherren skal udbyde sit udbudsmateriale på udbudsportalen, hvorfra de bydende derefter henter materialet.

De bydende fremsender deres tilbud til portalen, hvorefter der afholdes licitation.

Det er vigtigt, at de bydende ikke kan se andre bydendes tilbud, ligesom bygherren ej heller kan se de indkomne tilbud før licitationstidspunktet.

De bydende skal umiddelbart efter licitationstidspunktet have fremsendt oplysninger om alle andre bydendes navne, priser og eventuelle forbehold.

Understøttelse af denne virtuelle udbudsproces er teknisk mulig ved hjælp af digitale udbudsportaler, som projektwebsystemer eller dedikerede udbuds- og tilbudssystemer.

Udbudsmaterialet skal struktureres efter bips B1.000 beskrivelsesværktøj samt Dansk Bygge Klassifikation (DBK).

Tilbudslisten skal ligeledes struktureres og indeholde udbudsmængder.

Udbudsmaterialet skal endvidere indeholde en digital bygningsmodel i 3D, således at de bydende digitalt kan gennemgå byggeprojektets geometri og ikke mindst se, hvorledes de enkelte bygningsdele indgår i bygværket.

Der skal være en nøje sammenhæng og konsistens mellem udbudsmaterialets bygningsdelsbeskrivelser, tilbudslistens mængder og den digitale bygningsmodel.

Det er DBK-koderne der binder udbudsmaterialets elementer sammen.

De bydende skal afgive deres tilbud i tilbudslisten, hvorved de indkomne tilbud bliver mere sammenlignelige.

Bygherren skal fra starten af projektet indgå aftale med de projekterende om, at projekteringsmaterialet skal struktureres, så det kan indgå som udbudsmateriale for digitalt udbud med mængder.

Bygherren skal også afklare hvem, der skal forestå udbudsprocessen.

Sædvanligvis er det projekteringsledelsen, der har opgaven at håndtere udbudsprocessen for udførelsesentrepriserne.

Derfor kan det være fornuftigt, at projekteringsledelsen også får opgaven at tilrettelægge og gennemføre det digitale udbud af udførelsesentrepriserne.

Aftalen om digitalt udbud bør indgå i projektets IKT-aftale.

Foreningen bips har et paradigme for en IKT-aftale, der med fordel kan anvendes.

IKT-aftalen betegnes F102 »Byggeriets IKT-specifikationer – anvisning«.

Udarbejdelse af udbudsmateriale til digitalt udbud kræver en god datadisciplin af de projekterende og klare aftaler om, hvordan udbudsmaterialet skal struktureres og i hvilket detaljeringsgrad udbudsmængderne skal angives.

Figur 16 DBK giver sammenhæng i udbudsmaterialet

Dansk Bygge Klassifikation (DBK) giver de forskellige dokumenter og modeller i udbudsmaterialet sammenhæng.

Både arbejdsbeskrivelsernes bygningsdelsbeskrivelser, bygningsmodellernes bygningsdele og tilbudslistens bygningsdele skal struktureres efter DBK.

Der skal være 1:1 sammenhæng mellem bygningsdelsbeskrivelserne og tilbudslistens bygningsdele med mængder, idet de bydende kun kan byde på mængderne, hvis de ved hvilke arbejder mængderne omfatter.

Fra de digitale bygningsmodeller udtrækkes mængdelister for hver af modellens bygningsdele.

Nogle specifikke typer af bygningsdele indgår ikke i den digitale bygningsmodel, men indgår derimod i bygningsdelsbeskrivelserne.

Tilsvarende indgår generelle ydelser og arbejder heller ikke i bygningsmodellerne.

Dog skal mængderne af hhv. de specifikke typer af bygningsdele og de generelle ydelser og arbejder alligevel medtages i mængdelisterne.

I mængdelisterne indgår en GUID (Global Unique IDentifier), som hver bygningsdel har fået tildelt ved mængdeudtrækket fra bygningsmodellerne, og er en kode som refererer til digitale objekter i bygningsmodellen.

Dermed kan mængdelistens bygningsdele spores tilbage til bygningsmodellen.

Mængderne i mængdelisterne behandles og summeres og opgøres iht. til nogle generelle opmålingsregler.

Hertil kan principperne i bips F110 »Opmålingsregler 2008, Arbejdsmetode« og F111 »Opmålingsregler 2008, Anvisning« med fordel anvendes.

Bygningsdele og andre ydelser og arbejder angives med mængder i tilbudslisten.

Både bygningsdele og andre ydelser og arbejder er klassificeret med DBK, således at de bydende kan se i beskrivelserne, hvor arbejdet for bygningsdelene er beskrevet.

Ligeledes kan de bydende gennem mængdelisternes GUID finde bygningsdelene i bygningsmodellerne.

Bygherrens forpligtigelser

For at sikre at projektet får den fulde nytte af kravet om digitalt udbud, er bygherren forpligtiget til at planlægge og gennemføre en række opgaver omkring det digitale udbud.

Forpligtigelserne betyder ikke, at bygherren selv skal gennemføre disse opgaver.

Bygherren kan godt videregive opgaverne til en anden part, som oftest er projekteringsledelsen.

Men bygherren er dog forpligtiget til at sikre, at opgaverne bliver gennemført rettidigt og at opgaveudførelsen løbende bliver kontrolleret.

Bygherren skal sikre

Det er bygherrens ansvar, at der etableres en internetbaseret udbudsportal for projektets udbud af fag- og hovedentrepriser, samt at den valgte it-løsning overholder Udbudsdirektivet og Tilbudslovens krav om elektronisk udbud.

Digitalt udbud forløber på samme måde som ved papirbaseret udbud.

Blot leveres udbudsmaterialet og tilbuddene digitalt i en internetbaseret udbudsportal.

Kravet til fortrolighed og sikkerhed samt kommunikationen omkring udbud, tilbud og licitationen er helt det samme ved digitalt udbud som ved papirbaseret udbud.

Bygherren skal gøre sit udbudsmateriale tilgængeligt på udbudsportalen.

Hvis det er offentligt udbud skal alle interesserede have adgang til udbudsmaterialet.

Er det derimod begrænset udbud (indbudt udbud), skal de bydende (prækvalificerede) registreres på udbudsportalen for at få adgang til udbudsmaterialet.

For at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, at bygherren inden licitationstidspunktet kan gå ind og se allerede afgivne bud, bør håndteringen af tilbudsafgivning placeres hos en ekstern part, der ikke har særinteresser i projektet.

Typisk er det projekteringsledelsen, der har opgaven med at gennemføre udbud for bygherren, hvorfor det med fordel kan være projekteringsledelsen, der også gennemfører det digitale udbud.

Der er flere kommercielle udbudsportaler, der understøtter udbuds- og tilbudsprocesser digitalt.

I princippet kan der skelnes mellem to typer af portaler.

Projektwebsystemer og dedikerede udbuds- og tilbudssystemer.

Ved digitalt udbud på et projektwebsystem anvendes projektwebsystemets dokumentarkiv som digitalt platform for formidling af udbudsmaterialet og for indhentning af tilbud.

Bygherren skal gøre sit udbudsmateriale tilgængeligt på projektwebsystemet, hvorfra de bydende kan hente (downloade) materialet.

De bydende skal registreres i projektwebsystemet, før de kan aflevere et tilbud.

De får tildelt et sikkert område på projektwebsystemet, hvori de kan aflevere (uploade) deres tilbudsdokumenter.

Projektwebsystemets adgangssystem sikrer, at tilbuddene holdes fortrolige, og at ingen andre end de bydende selv kan se deres tilbud inden licitationstidspunktet.

På det eksakte licitationstidspunkt lukkes de bydendes adgang for redigering i deres tilbudsdokumenter, og bygherren får efterfølgende adgang til alle de indkomne tilbud.

Projektwebsystemet skal kunne håndtere denne proces automatisk via deres adgangs- og sikkerhedssystem og ikke gennem projektwebadministratorers manuelle flytning af dokumenter fra de bydendes mapper til bygherrens mapper.

Den manuelle flytteproces medfører stor risiko for fejl, som f.eks. at bygherren ikke modtager alle de bydendes dokumenter.

Der findes en række dedikerede digitale udbuds- og tilbudssystemer (Bid and Tender Management Systems), der understøtter håndteringen af udbuds- og tilbudsprocessen yderligere end projektwebsystemerne.

Udbudsmaterialets tilbudsliste kan direkte importeres og eksporteres i udbuds- og tilbudssystemerne, og dermed udgør tilbudslisten i sig selv en del af systemet.

De bydende skal angive deres tilbudspriser direkte i udbuds- og tilbudssystemet.

Dette gøres ved, at den bydende indtaster sine priser direkte i systemet eller ved at den bydende eksporterer tilbudslisten fra tilbuds- og udbudssystemet til eget kalkulationssystem, for derefter at importere en udfyldt tilbudsliste tilbage i tilbuds- og udbudssystemet.

Flere af udbuds- og tilbudssystemerne kan også uddelegere tilbudsgivningen, således at den bydende entreprenør kan bede flere af sine underentreprenører om selv at indtaste deres del af tilbuddet i systemet.

I nogle systemer kan den bydende entreprenør indhente flere del-tilbud for samme arbejder fra forskellige underentreprenører og derefter udvælge det bedste del-tilbud til det endelige tilbud.

De bydendes tilbudspriser er fortrolige indtil licitationstidspunktet, men tilbuds- og udbudssystemerne kan i udbudsperioden løbende informere bygherren om processens status.

Eksempelvis om hvor mange bydende, der er ved at afgive tilbud, og hvor langt de er nået i tilbudsprocessen, dvs. hvor stor en del af tilbudslisten de har udfyldt.

Efter licitationstidspunktet kan udbuds- og tilbudssystemerne hjælpe bygherren med at sammenligne de indkomne tilbudspriser.

De fleste systemer har flere analysefunktioner, der automatisk kan sammenligne de indkomne tilbud fra tilbudslisterne og grafisk visualisere fordeling og forskelle mellem tilbuddene.

Dette giver bygherren et hurtigt og godt overblik over de indkomne tilbud og deres prisforskelle.

De bydendes forbehold behandles dog på sædvanlig måde, hvorfor udbuds- og tilbudssystemernes analyseresultater skal sammenholdes med de bydendes forbehold, før der træffes en endelig afgørelse.

Digitalt udbud betegnes som elektronisk udbud i såvel Udbudsdirektivet

som i den danske Tilbudslov.

I Udbudsdirektivets bilag X er der opstillet et antal krav til elektronisk udbud, og i kapitel 11 i Vejledning til Tilbudsloven fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er stort set de samme krav oplistet.

De følgende retningslinjer er udarbejdet iht. de gældende regler på området, herunder overholdelse af det centrale ligebehandlingsprincip.

Ved licitation i en udbudsportal skal der etableres mulighed for, at tilbud kan afleveres løbende i perioden indtil selve licitationstidspunktet.

De afleverede tilbud skal være sikret mod åbning af såvel bygherren som af de andre bydende.

Når tilbuddene er åbnet, skal de bydende kunne se de primære oplysninger om alle de afgivne tilbud.

Det vil sige navn på den bydende, den samlede tilbudte pris og eventuelle forbehold.

Resten af tilbudsoplysningerne forbliver fortrolige mellem den bydende og bygherren.

Det er vigtigt, at den digitale proces giver de samme oplysninger, som ved papirbaseret udbud, hvorved at den digitale udbudsproces vil blive opfattet som gennemsigtig af de bydende.

Ved indkøb og etablering af en udbudsportal skal bygherren sikre at rette sikkerheds­mæssige foranstaltninger er understøttet, og at udbyderen kan garantere for systemets troværdighed.

Det skal kræves, at ­udbyderen er DS484 og/eller ISO 27001 certificeret.

For at sikre en sikker anvendelighed af udbudsportalen, skal udbudsportalen som minimum

Såfremt teknikken svigter i udbudsportalen, og der ikke kan afgives bud på det meddelte tidspunkt, skal hele udbuddet gå om.

Det er derfor af afgørende betydning, at den tekniske løsning er sikker med hensyn til funktionalitet.

De bydende skal have tildelt et sikkert adgangs-login til udbudsportalen, hvor tilbuddet skal afgives.

Hertil kan anvendes et gældende identifikationssystem (digital signatur eller NEMID), der er tilknyttet til den bydende bydendes virksomheds CVR nummer.

Hvis det identifikationssystemet ikke kan anvendes i udbudsportalen, eller hvis den bydende er en udenlandsk virksomhed, skal udbudsportalen som minimum håndtere et adgangs-login bestående af et brugernavn og password.

Alle udbudsdokumenter skal i udbudsportalen være tilgængelige i PDF formatet.

PDF formatet er en ISO-32000 standard, og IT og Telestyrelsens OIO-komité har besluttet, at PDF er det offentliges anbefalede filformat for ikke-redigerbare dokumenter.

De udbudsdokumenter, som de bydende skal redigere i eller blot arbejde videre med, skal også være tilgængelige i redigerbare filformater.

Udbudsportalen skal afsende en kvittering til den bydende, når det registreres, at der er modtaget et tilbud.

Den bydende skal op til licitationstidspunktet kunne fortryde sit tilbud og trække det tilbage.

Også i denne situation skal den bydende modtage en kvittering herfor.

Den bydende skal også efterfølgende have mulighed for at fremsende et nyt gældende tilbud, så længe licitationstidspunktet ikke er overskredet.

For at overholde § 7 i Tilbudsloven om retten til at være til stede ved åbning af tilbuddene skal alle bydende have fremsendt en række centrale oplysninger, som tilgår bygherren når licitationen finder sted.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tolkning er en virtuel tilstedeværelse tilstrækkelig, hvis alle bydende får samme oplysninger fremsendt, som de ville have fået, hvis de havde overværet en papirbaseret licitation.

Det vil derfor være en fordel for bygherren at påkræve overfor de bydende, at alle indkomne tilbudsbreve udelukkende indeholder de rette oplysninger, således at tilbudsbrevene kan fremsendes direkte til de bydende.

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens holdning, at hvis alle de indkomne tilbudsbreve indeholder navn, pris og forbehold kan de fremsendes til alle bydende, hvormed tilbudslovens § 7, om de bydendes ret til at være til stede og få udleveret budsummer og eventuelle forbehold, er opfyldt.

Bygherren skal sikre at udbudsmaterialet

Iht. til krav nr. 1 skal Dansk Bygge Klassifikation (DBK) anvendes af de projekterende til at strukturere deres projekteringsmateriale.

Strukturering iht. til DBK omfatter også digitalt udbud.

Udbudsmaterialets beskrivelser, digitale bygningsmodeller, mængdelisten og tilbudslistens poster med udbudsmængderne samt tegninger, diagrammer osv. skal struktureres iht.

DBK.

I tilfælde af at byggeprojektet overstiger tærskelværdierne i EU's udbudsregler og at bygherren vælger et andet ISO 12006-2 baseret klassifikationssystem end DBK, skal bygherren fortsat sikre, at udbudsmaterialet klassificeres og struktureres iht. det valgte klassifikationssystem.

Bygherren skal sikre at udbudsmaterialet

De projekterende skal udarbejde beskrivelserne efter bips beskrivelsesværktøj B1.000 »Beskrivelsesanvisning – struktur«.

Et byggeprojekts beskrivelser består af en byggesagsbeskrivelse samt et antal arbejdsbeskrivelser.

I arbejdsbeskrivelserne indgår bygningsdelsbeskrivelser.

I bips beskrivelsesværktøj er bygningsdelene i bygningsdelsbeskrivelserne allerede struktureret med en Dansk Byggeklassifikation (DBK), idet de er påført en DBK-kode.

Figur 17.

Eksempel på bygningsdelsbeskrivelse med DBK kode.

Bygherren skal sikre at udbudsmaterialet

Udbudsmaterialet skal indeholde digitale bygningsmodeller i 3D.

De digitale bygningsmodeller kan bestå af fagmodeller og fællesmodeller.

Figur 18.

Eksempel på digitale bygningsmodeller, bestående af 5 fagmodeller, der sammensættes til én fællesmodel.

Oftest betegnes digitale bygningsmodeller, dvs. både fagmodeller og fællesmodeller som BIM (Building Information Models).

Foreningen bips CAD-manual C102 og C202 kan med fordel anvendes ved opbygning af fagmodeller og fællesmodeller.

Rådgiverne skal strukturere de digitale bygningsmodellers bygningsdele iht.

Dansk Bygge Klassifikation (DBK).

Hvis de anvendte CAD-programmer ikke kan gøre dette automatisk, skal det gøres manuelt af CAD-operatøren, ved at CAD-operatøren tildeler en DBK-kode på fagmodellens bygningsdelsobjekter.

De digitale bygningsmodeller skal i udbudsmaterialet leveres i det åbne filformat IFC.

IFC er en ISO/PAS standard (16739:2005).

Det vil absolut være en fordel for de bydende, at der i udbudsmaterialet henvises til eller medfølger en egnet Viewer (lille visualiseringsprogram), der kan visualisere de forskellige digitale bygningsmodeller og eventuelt udtrække bygningsdeles egenskaber fra bygningsmodellen direkte.

Bygherren skal sikre at udbudsmaterialet

Rådgiver skal oplyse udbudsmængder i tilbudslisten samt de opmålingsregler mængderne er opgjort efter.

De fleste CAD-programmer kan udtrække mængdelister ud fra deres egne fagmodeller.

Karakteristisk for disse mængdelister er, at de indeholder meget information og skal struktureres og summeres inden de kan overgå til en tilbudsliste.

Figur 19.

Eksempel på mængdeliste fra udtræk fra en fagmodel.

I mængdelisterne er der også udtrukket et GUID (Global Unique IDentifier), som er objekternes interne identifikationsnummer i fagmodellerne.

Med denne GUID kan man identificere det pågældende objekt i fagmodellen igen.

Normalt er GUID et tal på 128 eller 256 cifre.

Mængderne kan også udgøres af andre mængder end dem, der udtrækkes fra de digitale bygningsmodeller.

De kan være mængder der ikke indgår i bygningsmodellen, men hvor der foreligger en bygningsdelsbeskrivelse.

Dette kunne f.eks. være fuger eller generelle arbejde og ydelser, som f.eks. stilladsleje osv.

Alle typer af mængderne skal overføres til mængdelisten, hvor en yderligere bearbejdning i form af strukturering og summering af mængder kan finde sted, inden de overføreres til selvstændige poster på tilbudslisten.

Mængdelisterne skal indgå i udbudsmaterialet, idet mængdelisterne indeholder de rå mængder, der er udtrukket fra bygningsmodellerne og beskrivelserne eller er angivet som generelle arbejder og ydelser.

Bygherren skal sikre at udbudsmaterialet

I tilbudslisten skal der angives hvilke opmålingsregler der er anvendt.

Oftest er det nok blot at skrive, hvilken enhed mængden er opgjort efter.

Det kan være stk., længde, areal eller volumen.

De fleste CAD-programmer genererer deres mængdeliste efter de gængse regler inden for det fagområde CAD-systemet anvendes på.

Disse opmålingsregler skal beskrives i udbudsmaterialet.

I bips F111 »Opmålingsregler 2008 – Anvisning« er der angivet en række generelle opmålingsregler, som også kan anvendes eller henvises til for dokumentation af opmålingsreglerne.

Tilbudslisten indeholder en eller flere poster for hver bygningsdelsbeskrivelse.

Dette betyder, at der forud skal foregå en sortering og summering af posterne i mængdelisten, så mængderne for alle poster i tilbudslisten bliver summeret i forhold til DBK-koderne og til de øvrige detaljeringskriterier.

Tilbudslisten indeholder de bearbejdede mængder og skal være opstillet i den struktur, som man ønsker at tilbuddet skal afleveres i.

Figur20.

Eksempel på Tilbudsliste.

Krav nr. 5 Digital aflevering

Krav om digital aflevering af sags-, drifts-, vedligeholdelses- og forvaltningsinformation

Kravteksten i bekendtgørelsens bilag lyder

Bygherren skal stille krav om, at der skal anvendes digital aflevering af de projektinformationer, som vurderes relevant for dokumentation af byggesagen, det afleverede byggeri (som udført) og den fremadrettede drift, vedligehold og forvaltning.

Bygherren skal i samråd med driftsherren sikre

Bygherren skal sikre, at følgende digitale projektinformation afleveres

Bygherren kan i en overgangsfase frem til 31. december 2013 vælge én af tre afleveringsmetoder for drifts-, vedligeholdelses- og forvaltningsinformationer.

Efter 1. januar 2014 skal metode I altid anvendes.

I.

Informationer afleveres i en digital bygningsmodel, hvis struktur er baseret på DBK, åbne standarder (IFC) og med udgangspunkt i den i projekteringsfasen udarbejdede fælles bygningsmodel, jf. dog krav nr. 1 for så vidt angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler.

II.

Informationer kobles digitalt til dataobjekter til overførsel i byg- og driftsherrens eget it-system.

III.

Informationer afleveres i redigérbare, digitale dokumenter.

Formålet med kravet om digital aflevering af sags-, drifts-, vedligeholdelses- og forvaltningsinformationer er at sikre, at de digitale projektinformationer, der udarbejdes gennem byggeprocessen, struktureres med henblik på anvendelse som dokumentation for byggesagen og som et direkte grundlag for den fremadrettede bygningsforvaltning.

Det er målet, at bygherren allerede tidligt i et byggeprojekt fastlægger, hvilke data der skal afleveres digitalt af de projekterende og udførende til den efterfølgende driftsorganisation.

Kravet om omfanget af aflevering af digital projektinformation skal først afklares mellem bygherren og driftsorganisationen.

Omfanget skal specificeres i en IKT-ydelsesspecifikation, som indgår i udbudsmaterialet til rådgivere og udførende.

Kravet gælder for byggeprojekter, som omfatter ny-, om- og tilbygninger og anlæg knyttet hertil samt renoverings- og vedligeholdelses­arbejder.

Kravet gælder for byggeprojekter med en anslået projektsum på over 5 mio. kr.

Hvad er digital aflevering?

Digital aflevering er et krav, der skal sikre at digitale data fra projekterings- og byggeprocessen struktureres med henblik på, at de kan genbruges direkte i bygningsforvaltningen inden for såvel drift og vedligehold som økonomistyring og administration.

Ved digital aflevering er det vigtigt, at bygherren ”bestiller” de rigtige digitale data til den fremtidige styring og drift af det færdige byggeri.

Bygherren skal derfor tidligt i byggeprojektet have fokus på drift, vedligehold og forvaltning, således at der i udbuddet af såvel rådgivning som udførelse informeres om kravet for digital aflevering af forvaltningsdata.

Kravet skal gøres gældende både over for rådgivere og de udførende og kravet skal anføres i projektets IKT-ydelsesspecifikation.

En del driftsorganisationer benytter i dag internetbaserede drifts- og vedligeholdelsessystemer.

Bygherren og driftsorganisationen skal derfor i samarbejde fastlægge kravene til digital aflevering, således at de modtagne data kan anvendes med mindst mulig tilpasning i forvaltningssystemerne.

Kravene skal udmøntes i en specifikation af hvad bygherren nøjagtig ønsker af at få leveret.

Dermed undgår bygherren og driftsorganisationen, at blive oversvømmet af projektdokumentation, der enten ikke er behov for eller ikke kan anvendes, fordi data ikke er struktureret korrekt i forhold til anvendelsen i driftsorganisationens digitale forvaltningssystemer.

Det er op til bygherren i samråd med driftsherren at afklare, hvilke forvaltningsdata, der er relevante, og i hvilken struktur, form og format de skal afleveres i.

Bygherren skal som minimum angive specifikationer for hvilke dokumenttyper og filformater som dokumenterne skal leveres i.

Endvidere skal forvaltningsdata også afleveres som en digital bygningsmodel i 3D.

Indholdet i bygningsmodellen skal specificeres således, at denne kun indeholder de byggeobjekter som driftsherren skal og kan anvende.

Bygningsmodellen skal afleveres det åbne filformat IFC.

Bygherrens forpligtelser

For at sikre at bygherren får rette værdi af kravet omkring digital aflevering er bygherren forpligtet til at specificere de rette krav til omfang og form af de krævede bygningsforvaltningsinformation.

Det skal fremgå tydeligt i aftalegrundlaget for både rådgivere og de udførende, hvad der skal afleveres og hvad der ikke skal, således at rådgivere og de udførende fra byggeprojektets start kan strukturere projektinformationerne med henblik på digital aflevering.

Bygherren skal i samråd med driftsherren sikre

Bygherren skal i samråd med driftsherren specificere de ønskede forvaltningsdata, der skal leveres af rådgivere og udførende.

Ønskede omfang, formater og metoder samt leveringsfrister skal indgå i udbudsmaterialet.

Som udgangspunkt skal der ved digital aflevering leveres indenfor 4 kategorier

Procesdokumentation indeholder alene dokumenter, der er skabt i forbindelse med gennemførelse af byggeriet.

Procesdokumentationens primære formål er, at dokumentere hele byggesagsforløbet.

Dokumentationen omfatter dokumenttyper fra beslutningsreferater, ansøgninger og tilladelser til beskrivelser, tekniske notater, digitale bygningsmodeller i 3D og kvalitetssikringsdokumenter.

Ved levering af procesdokumentationen skal den afleveringsansvarlige udarbejde en oversigt over de dokumenter, der beskriver beslutningsgrundlaget og beslutninger gennem byggeprocessen.

Oversigten skal som minimum indeholde dokumentnavne samt de øvrige metadata dokumenterne har fået tilføjet i projektwebsystemet.

Byggeprojektets projektwebsystem bør indeholde det meste af den samlede procesdokumentationen for byggeriet.

Hvis dokumenterne på projektwebsystemer er struktureret korrekt iht. kravet om brug af projektweb, dvs. at dokumenterne er gemt i de aftalte filformater i de rette mapper og har fået påført korrekte metadata, kan procesdokumentationen i princippet udgøre en kopi af indholdet på projektwebsystemet.

Overdragelsestidspunkt skal aftales mellem parterne og skal indgå i projektets samlede tidsplan for overdragelsen af byggeriet.

Selve overdragelsen procesdokumentationen kan gøres ved

Produktdokumentation indeholder ’som udført’ dokumentation, der udarbejdes ved afleveringen af byggeriet.

Det primære formål med aflevering af produktdokumentation er at få en korrekt digital dokumentation for det opførte byggeri.

Dermed har bygherren og driftsherren et korrekt grundlag for den fremtidige drift og vedligehold af byggeriet.

Produktdokumentation består af ’som udført’ dokumentation, der bl.a. omfatter opdaterede beskrivelse, as-built tegninger, bygningsmodeller i 3D, diverse garantiblade og datablade samt areal og rumskemaer.

Produktdokumentationens indhold skal være struktureret iht. de på byggeprojektet vedtagne retningslinjer for anvendelse af DBK.

Med mindre bygherren foreskriver en specifik struktur og overdragelsesmetode, kan produktdokumentationen overdrages til bygherren på projektwebsystemet iht. den dertil aftalte struktur.

Som en del af produktdokumentationen, skal den afleveringsansvarlige udarbejde en oversigt over de dokumenter, der indgår i produktdokumentation.

Oversigten skal som minimum indeholde dokumentnavne samt de øvrige metadata dokumenterne har fået tilføjet i projektwebsystemet.

Drift og vedligeholdelsesinformationer indeholder dokumentation til den løbende drift og vedligehold af byggeriet, herunder både bygninger, installationer og terræn.

Det er vigtigt at bygherren i samråd med driftsherren får specificeret hvilke drifts- og vedligeholdelsesinformationer, der skal indgå i den digitale aflevering.

Drifts- og vedligeholdelsesinformationer omfatter 2 typer af sammenhængende repræsentationer.

Bygherren kan i en periode indtil 2014 vælge kun at få overdraget Drift og vedligeholdelsesinformationer, som

I.

En digital bygningsmodel hvis indhold tager udgangspunkt i den i projekteringsfasen udarbejdede bygningsmodel, hvormed informationerne er struktureret iht.

DBK.

I tilfælde af at byggeprojektet overstiger tærskelværdierne i EU's udbudsregler, og at bygherren vælger et andet ISO 12006-2 baseret klassifikationssystem end DBK, skal bygherren fortsat sikre, at bygningsmodellen er klassificeret og struktureret iht. det valgte klassifikationssystem.

Bygningsmodellen skal leveres i det åbne filformat IFC.

II.

Direkte implementering af informationer i byg- og driftsherrens eget it-system.

III.

Som redigérbare digitale dokumenter.

At bygherre fra 2014 kun kan anvende overdragelsesmetode l, medfører at bygherren i perioden indtil da skal indstille eventuelle drift og vedligeholdelsessystemer til at modtage disse IFC-formater.

Tilsvarende kan rådgivere og udførende også i den periode indstille sig på at skulle levere bygningsmodeller i IFC-formatet.

Indtil da skal bygherren specificere den valgte overdragelsesmetode over for rådgivere og udførende.

Forvaltningsinformationer kan bestå at både administrative oplysninger og arealforvaltning.

Digital aflevering af forvaltningsinformationer udgør informationer, der indgår i de generelle ejendomsadministrative opgaver samt overordnet økonomistyring.

Herunder indgår specielt informationer til diverse energi- og driftsbudgetter samt offentlige registre, som f.eks.

Kort & Matrikkelstyrelsen og BBR.

Til arealforvaltning skal informationer om arealer og rum anvendes af bygherre til den forestående arealadministration.

Bygherren skal specificere hvilke forvaltnings informationer, der skal indgå i den digitale aflevering og i hvilken form og filformat informationer skal leveres i.

Bygherren skal i samråd med driftsherren udarbejde en samlet tidsplan for hvornår

Bygherren skal i samråd med driftsherren sikre

Bygherren skal udpege de parter i byggeprojektet, der skal bidrage til den digitale aflevering.

Det vil sædvanligvis være rådgivere og udførende, men kan også være byggevare- eller produktleverandører.

Bygherren skal i samråd med driftsherren sikre

Bygherren skal udpege en ansvarlig for gennemførelse af den digitale aflevering af byggesagens dokumentation og drift-, vedligeholdelses- og forvaltningsinformation.

Oftest er det projekteringsledelsen, der bliver ansvarlig for denne opgave, men bygherren kan også overdrage opgaven til de udførende.

De øvrige parter i byggeprojektet skal hver især udpege én ansvarlig for udarbejdelse af deres respektive del af den digitale aflevering.

Den afleveringsansvarlige skal koordinere parternes indsats og sikre at de øvrige parter også afleverer deres materiale i den aftalte form og format samt inden for den aftalte tidsperiode.

Den afleveringsansvarlige skal sikre at IKT-ydelsesspecifikationer udfyldes og opdateres i henhold til det aftalte med bygherreherren, ligesom den afleveringsansvarlige skal sikre, at der tages højde for drift og vedligeholdelsesinformationer i byggeprojektets arbejdsbeskrivelser.

Bygherren skal i samråd med driftsherren sikre

Bygherren skal udpege en ansvarlig, der kvalitetssikrer overdragelsen af de afleverede projektinformationer, og at overdragelsen finder sted efter de aftalte krav og vilkår.

Den udpegende part skal fremgå i projektets IKT-ydelsesspecifikation.

Bygherren skal i samråd med driftsherren sikre

Mangellister er vigtige afleverings- og kvalitetsdokumenter i en byggesag.

En systematisk og effektiv tilgang til styring af identifikation og udbedring af mangler kan skabe stor værdi for både bygherren, de udførende og rådgiverne.

Det gælder både ift. renommé og tid og penge.

Der findes effektive kommercielle internetbaserede it-systemer, der understøtter arbejdsprocessen fra registrering til udbedring af fejl og mangler.

Ved byggelederens gennemgang af et byggeri kan de fundne mangler registreres direkte i systemet.

Registreringen sker ved en markering i systemets indlagte digitale tegninger hvor manglen er fundet, hvortil der tilknyttes beskrivende tekst og digitale fotos.

Registreringen af manglen kan umiddelbart videresendes via e-mail til den rette entreprenør, der så skal udbedre manglen.

Når manglen er udbedret kvitterer entreprenøren for udført arbejde enten via adgang til it-systemet eller via retursvar på den fremsendte e-mail.

Byggelederen har altid overblik over hvor mangle registerede mangler, der er udbedret.

For parterne kræver denne proces blot internetadgang for at få adgang til systemet.

Fordelene er umiddelbart indlysende og erfaringer viser også store ressourcebesparelser ved at anvende sådanne systemer.

Bygherren skal derfor sammen med driftsherren sikre, at der anvendes digitale mangellister i byggeprojektet.

Standard for udarbejdelse af digitale mangellister findes bl.a. hos bips – bips C207, Digitale mangellister, oktober 2005.

Bygherren skal i samråd med driftsherren sikre

Bygherre skal levere en række stamoplysninger til de projekterende omkring nummerering og navngivning af ejendomme og bygninger, som skal indarbejdes i afleveringsmaterialet til byggeprojektets drifts- og vedligeholdelsesorganisation.

Tabel 2.

Et eksempel på stamdata der skal leveres af bygherren.

Bygherren skal i samråd med driftsherren definere stamdata og indhold, for de stamdata bygherren skal levere til rådgivere og udførende.

Bygherren skal sikre, at følgende digitale projektinformation afleveres

Procesdokumentation indeholder alene dokumenter, der er skabt i forbindelse med gennemførelse af byggeriet.

En kopi af indholdet på byggeprojektets projektwebsystem kan udgøre det samlede procesdokumentationen for byggeriet.

Bygherren skal sikre, at alle parter får opdateret alle deres dokumenter på projektwebsystemet inden de træder ud af byggeprojektet.

Dermed opsamles procesdokumentationen løbende og ikke ved afleveringen, hvor parterne oftest er videre til et andet byggeprojekt.

Bygherren skal sikre, at følgende digitale projektinformation afleveres

Produktdokumentationen skal dokumentere det afleverede byggeri.

Produktdokumentationen kan bl.a. udgøre

Bygherren skal specificere omfanget af produktdokumentationen og filformater samt specificere hvem, der skal levere hvad og hvornår.

Bygherren skal sikre, at følgende digitale projektinformation afleveres

Drift og vedligeholdelse informationer indeholder dokumentation til den løbende drift og vedligehold af byggeriet.

Drifts- og vedligeholdelses informationer omfatter 2 sammenhængende repræsentationer.

Digital bygningsmodel og dokumenter.

Den digitale bygningsmodel skal indeholde en digital beskrivelse af de byggeobjekter, som er relevante for driftsherren.

Byggeobjekter kan som minimum være

Den digitale bygningsmodel skal afleveres i det åbne IFC-format.

Bygningsmodellen kan med fordel leveres i »Basic FM handover view«, som en »IFC Model view definition«.

I praksis udgør dette view et specifikt udtræk af bygningsmodellen, hvis indhold er relateret til drift, vedligehold og ejendomsforvaltning og som bl.a. indeholder de ovenstående listede byggeobjekter.

I tilfælde af at de anvendte softwareprogrammer ikke kan levere eller anvende informationer i et »Basic FM handover view« må bygherren specificere indholdet af de digitale bygningsmodeller i forhold til bygherrens drifts- og vedligeholdelsessystemer.

Denne specifikation kan medføre, at rådgiverne skal udarbejde specifikke bygningsmodeller til specifikke driftsformål i bygherrens drifts- og vedligeholdelsessystemer.

Dokumenter der indeholder drifts- og vedligeholdelsesinformationer kan omfatte

Dokumenterne skal i videst muligt omfang leveres i redigerbare filformater, således at bygherren kan anvende og viderebehandle dokumentindholdet.

Bygherren skal sikre, at følgende digitale projektinformation afleveres

Forvaltningsoplysningerne kan bl.a. udgøre

Bygherren skal specificere omfanget af forvaltningsinformationer og skal specificere hvem, der skal levere hvad og hvornår.

Eksempel 1 Bygningsmodeller i 3D

Ny bygning 328 på DTU projekteret med digitale bygningsmodeller i 3D

Formålet med dette eksempel er, at vise hvorledes digitale bygningsmodeller i 3D anvendes i praksis af rådgiverne ved projektering af DTUs nye bygning 328.

Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby skal bygge en helt ny 3200 m 2 undervisnings- og laboratoriebygning bestående af elektrolaboratorier samt dertilhørende undervisningsrum, mødelokaler og kontorer.

DTU Campus er projektets bygherre og Erik Møller Arkitekter er arkitektrådgiver og Rambøll er ingeniørrådgivere.

Entreprenørerne er endnu ikke valgt, da byggeprojektet er i udbud, netop mens denne vejledning skrives.

Figur E1-1.

Digitale visualiseringer af DTUs nye bygning 328 (Erik Møller Arkitekter).

Bygherre og såvel rådgivere har venligst stillet deres projekteringsmateriale til rådighed i dette eksempel.

Bygning 328 projekteres og bygges i perioden 2010-2012.

DTU Campus har indgået aftaler med rådgiverne omkring opfyldelse af statsbyggelovens bekendtgørelse nr. 1365 af 11-12-2006, idet byggesagens aftaler er indgået før den nye revision af bekendtgørelsen nr. 1381 af 13-12-2010 er trådt i kraft.

Forskellen i kravene mellem de to versioner af bekendtgørelsen gør ikke den store forskel i praksis.

Derfor anvendes i dette eksempel den nye bekendtgørelse.

Da DTU Campus er en statslig bygherre og da byggesummen på den nye bygning 328 overstiger 5 mio. kr. er DTU Campus underlagt statsbyggelovens bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri.

Iht. til bekendtgørelsen skal DTU Campus kræve af sine rådgivere, at bekendtgørelsens 5 krav skal opfyldes.

DTU Campus har derfor i sin rådgiveraftale med Erik Møller Arkitekter og Rambøll indgået en IKT-aftale, hvor i bekendtgørelsens 5 krav skal opfyldes.

I praksis udgør IKT-aftalen 4 bilag til rådgiveraftalen.

De 4 bilag omfatter

I IKT-ydelsesspecifikationen er rådgivernes IKT-ydelser nærmere specificeret og i de tekniske specifikationer er de CAD og IKT-tekniske forhold omkring rådgivernes ydelser nærmere specificeret.

IKT-ydelsesspecifikationen og de tekniske specifikationerne er udarbejdet iht. bips publikationer F102 og F202 »Byggeriets IKT-specifikationer«.

Det er bygherren, der har udfyldt IKT-ydelsesspecifikationen, idet de angivne ydelser skal være en del af rådgiveraftalen og dermed indgå i det aftalte rådgiverhonorar.

Det er vigtigt, at både IKT-ydelsesspecifikationen og i videst mulig omfang også de IKT-tekniske specifikationer udfyldes og aftales inden rådgiveraftalen underskrives, idet bygherren dermed får ydelserne medtaget i rådgiveraftalen og dermed undgår senere diskussioner om hvilke IKT-ydelser, der er medtaget i rådgivernes honorarer og hvilke der ikke er.

Figur E1-2.

Udsnit af IKT-ydelsesspecifikation vedrørerende bygning 328 (DTU Campus).

DTU Campus har specificeret kravet om brug af digitale bygningsmodeller i 3D i IKT-ydelsesspecifikationen og i den tekniske CAD-specifikationen.

I specifikationerne henvises især til foreningen bips publikation C102/C202 »CAD manual 2008« hvori begreber og arbejdsmetoder nærmere er angivet.

Rådgivernes har udarbejdet fagmodeller, der anvendes både til design, dimensionering og projektering af selve bygningen og dets tekniske systemer.

Eksempelvis har ingeniørerne anvendt 3D fagmodeller til at dimensionere indeklimaet i bygningen.

Figur E1-3.

Beregning af C0 2 og lufttemperatur ved bruge af fagmodeller (Rambøll).

Fagmodellerne udvikles løbende og bliver mere og mere detaljeret gennem de forskellige faser af byggeriet.

Rådgiverne anvender informationsniveauer i deres samarbejdet til at specificerer detaljeringsniveauet af indholdet i fagmodellerne i de forskellige faser af byggeprojektet.

I dispositionsforslagsfasen udarbejdes fagmodeller med simple volumener til vurdering og anskueliggørelse af pladskrav for de større bygningsdele og bygningskomponenter.

Figur E1-4 To fagmodeller sammensat til en fællesmodel for koordinering af volumen af bygningsdele og bygningskomponenter.

Modellens informationsniveau svare til niveau 1.

Ved projektforslags- og myndighedsfaserne udarbejdes separate fagmodeller, hvor informationsniveauet ligger på niveau 2 og 3.

Figur E1-5.

Fagmodeller for hhv. konstruktioner og installationer svarende til informationsniveau 3.

På informationsniveau 2 og 3 indeholder konstruktionsfagmodellen de bærende konstruktioner overordnet.

Dvs. at de primære bygningsdele vægge, dæk, bjælker og søjler er angivet, uden dog at være opdelt i enkelt elementer som huldæk mv.

Store huller til hovedføringer mv. er indarbejdet.

På informationsniveau 2 og 3 vil fagmodellen for installationer indeholde design af føringsveje og hulkoordinering af hovedføringsveje.

Modellen vil indeholde hovedføringer for kabelbakker, rør- og kanalsystemer.

I hovedprojektet udarbejdes detaljerede fagmodeller, hvor informationsniveauet ligger på 4.

Figur E1-6.

Fagmodeller for hhv. konstruktioner og installationer svarende til informationsniveau 4.

På informationsniveau 4 indeholder konstruktionsfagmodellen bygningsdele svarende til detaljeringsniveauet på tegninger i målestoksforholdet 1:100.

Samlingsdetaljer har dog ikke en detaljeringsgrad større end 1:200.

Mindre detaljer i mål 1:50/20/10/5 udføres i 2D i traditionel CAD.

Huller til døre, vinduer og gennemføring af installationer, som laves på elementfabrikken, er indeholdt i fagmodellen.

Hvorimod huller til stikkontakter, opføring af vand til toiletter og håndvaske mv. laves direkte på byggepladsen og er ikke indeholdt i fagmodellen.

På informationsniveau 4 indeholder fagmodellen for installationer føringer for kabelbakker, rør- og kanalsystemer samt store komponenter som el-tavler, ventilationsaggregater, varmtvandsbeholdere.

Komponenter som ventiler, spjæld, pumper mv. inkluderes i det omfang, at de er placeret ifm. hovedføringer og teknikrum.

Ventiler, stikkontakter mv. som placeres i de enkelte rum er ikke indeholdt i fagmodellen.

For VVS og ventilation fremgår placeringer og omfang af disse på PI-diagrammer og for el-området fremgår placeringer og omfang af disse på 2D plantegninger udarbejdet til formålet.

Der udføres ikke nye 3D fagmodeller af rådgiverne i denne fase.

Men i udbudsmaterialet stilles der krav om, at entreprenørerne skal fortsætte detaljeringen af 3D fagmodellerne, såfremt de ønsker at foretage ændringer i projektet.

Leverandør af betonelementer vil få stillet tilsvarende krav om at levere fagmodeller i 3D af betonelementerne.

Rådgiverne retter 3D fagmodellerne fra hovedprojekt op således

Fagmodellerne arkiveres og udveksles på projektwebben både i IFC-formatet og de anvendte CAD-programmers eget filformat.

Figur E1-7.

Ventilationsfagmodel i 3D udvekslet og arkiveret på Projektweb.

Bygherren har endvidere stillet krav om, at arkitekten skal modellere rumobjekter ind i sin fagmodel, da bygherrens servicefunktion skal kunne importere og anvende disse rum objekter i deres arealprogrammer for den fremtidige forvaltning af byggeriet.

Endelig har bygherre også stille krav om at de fagmodeller, der afleveres til DTU Campus, skal være fuldt ud kompatibel med Autodesk Revit MEP 2010, idet DTU Campus Service påregner at anvende og editere i fagmodellerne fremover i dette program.

I kravet digitalt udbud skal mængder angives i udbudsmaterialet.

Mængderne for bygningsdelene skal udtrækkes fra 3D-fagmodellerne og mængderne skal struktureres iht.

DBK.

Rådgiverne har derfor måttet tildele alle bygningsdele i deres fagmodeller en DBK-referencekode.

I dette projektet har det været manuel proces, som rådgivernes CAD-operatører har måttet indtaste manuelt for hver bygningsdel, idet ingen af rådgivernes CAD-programmer kunne tildele bygningsdelene automatisk.

DBK-reference­koderne blev påsat som en egenskab på hvert bygningsdelsobjektet alle fagmodeller.

Figur E1-8.

DBK-referencebetegnelse på bygningsdelsobjekterne i arkitektens fagmodel.

Figur E1-9.

DBK-reference (-30001.0601.0602) på rør nr. 2 i røranlæg nr. 1 i vandsystemet 1.

I projektet sammensatte rådgiverne løbende de forskellige fagmodeller i en fællesmodel, for at udføre koordinering af de forskellige bygningsdeles geometriske placeringer.

Derved sikres det, at de forskellige fagområders bygningsdele er placeret korrekt i forhold til hinanden og ikke kolliderer rent pladsmæssigt.

Figur E1-10.

Eksempel på snit i fællesmodellen af bygning 328 (Rambøll)

Fællesmodellen har også været anvendt til at illustrere tekniske løsninger overfor DTU Campus og den kommende driftsherre, ligesom fællesmodellen har været anvendt som grundlag for udarbejdelse af digitale visualiseringer, der er indgået i bygherrens informationsmateriale til bygningens kommende brugere og andre interessenter.

Eksempel 2 Digitalt udbud med DBK

Digitalt udbud på DTUs nye bygning 328

Formålet med dette eksempel er, at vise hvordan DBK er anvendt i praksis ved digitalt udbud af udførelsesentrepriserne omkring DTU’s nye bygning 328.

Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby skal bygge en helt ny 3200 m² undervisnings- og laboratoriebygning bestående af elektrolaboratorier samt dertilhørende undervisningsrum, mødelokaler og kontorer.

DTU Campus er projektets bygherre og Erik Møller Arkitekter er arkitektrådgiver Rambøll er ingeniørrådgivere.

Entreprenørerne er endnu ikke valgt, da byggeprojektet er i udbud, netop mens denne vejledning skrives.

Figur E2-1.

Digitale visualiseringer af DTU’s nye bygning 328 (Erik Møller Arkitekter).

Bygherre og såvel rådgivere har venligst stillet deres projekteringsmateriale til rådighed i dette eksempel.

Bygning 328 projekteres og bygges i perioden 2010-2012.

DTU Campus har besluttet at anvende DBK, version 1.0 (2006/2007) som det gennemgående klassifikationssystem i udbudsmaterialet til udførelsesentrepriserne.

Det er aftalt mellem DTU Campus og rådgiverne, at det kun er DBK’s bygningsdelstabeller i resultatdomænets produktaspekt som skal anvendes.

Rådgiverne var dog bevidste om, at DBK’s bygningsdelstabel har visse mangler i forhold det pågældende byggeri, hvorfor rådgiverne tilføjede de manglende reference-koder iht. de retningslinjer, der er foreskrevet i DBK-vejledningen vedr. udvidelse og tilpasning af DBK.

Det blev også aftalt, at de øvrige tabeller fra DBK’s domæner og aspekter ikke skulle anvendes, da disse af begge parter vurderes mangelfulde på det tidspunkt, hvor IKT-aftalerne blev indgået og projektet blev påbegyndt.

Figur E2-2.

DBK er tilvalgt i IKT-ydelsesspecifikationen (DTU Campus).

Da DTU Campus specifikt har fokus på gennemførelse af digitalt udbud af udførelsesentrepriserne, var formålet med anvendelse af DBK at sikre, at alle bygningsdele entydigt kunne identificeres gennem deres referencebetegnelse (DBK-kode) i udbudsmaterialet.

Figur E2-3.

Rambølls DBK-webite for opslag af DBK referencebetegnelser (http://dbk.ramboll.dk).

Rådgiverne skulle som minimum indarbejde DBK i deres 3D-bygningsmodeller, tegninger arbejdsbeskrivelsers bygningsdelsbeskrivelser samt i tilbudslisterne.

Under arbejdet med tildeling af DBK-referencebetegnelser på bygningsdelene, blev Rambølls DBK-website (figur E2-3) anvendt som opslag i DBK’s klassifikationstabel, frem for de sædvanlige papirbårne DBK-vejledninger.

Dette skyldes, at DBK websitet ganske enkelt er hurtigere at arbejde med i praksis end en trykt opslagsmanual.

I kravet omkring digitalt udbud med mængder, skal bygningsdelene struktureres efter DBK i udbudsmaterialet.

Det er DBK’s referencebetegnelse, der knytter arbejdsbeskrivelsernes bygningsdelsbeskrivelser sammen med mængderne i tilbudslisten og i bygningsmodellerne i 3D.

Figur E2-4.

DBK binder udbudsmaterialet sammen, idet DBK referere til de samme bygnignsdele, der beskrives i de forskellige dokumenter.

Eksempelvis har rådgiverne skrevet og struktureret arbejdsbeskrivelsen for tømreentreprisen iht. foreningen bips beskrivelsesværktøjer B1.000.

I figur E2-5 nedenfor ses at arbejdsbeskrivelsens bygningsdele har fået tildelt en DBK referencebetegnelser (DBK-kode).

Lette indervægge for rum og skakte har eksempelvis fået tildelt referencebetegnelsen ‑E205.01001 som er »Vægkonstruktion nr. 1 i Vægsystem af typen Indervægge/skillevægge« i DBK’s bygningsdelstabel.

Figur E2-5.

Bygningsdele med DBK referencebetegnelse i en tømre arbejdsbeskrivelse.

/Erik Møller Arkitekter)

Rådgiverne har tildelt alle bygningsdele i deres fagmodeller en DBK-referencekode.

I dette projekt har det været manuel proces, som rådgivernes CAD-brugerne har måttet indtaste for hver bygningsdel, idet ingen af rådgivernes CAD-programmer har kunnet tildele bygningsdelene automatisk.

DBK-referencekoderne blev påsat som en egenskab på bygningsdelsobjektet i fagmodellen.

I figur E2-6 nedenfor vises arkitektens fagmodel, hvor indervæggene har fået tildelt samme DBK-referencebetegnelse som i bygningsdelsbeskrivelsen i figur E2-5.

Dermed er der overensstemmelse mellem bygningsdelene i bygningsdelsbeskrivelsen og i 3D fagmodellens objekter.

Figur E2-6.

DBK-referencebetegnelse på bygningsdelsobjekterne i arkitektens fagmodel.

I figur E2-7 nedenfor har VVS-objekterne tilsvarende også fået påhæftet en DBK-referencebetegnelse.

Figur E2-7.

DBK-reference (-30001.0601.0602) på rør nr. 2 i røranlæg nr. 1 i vandsystemet 1.

Rådgiverne har anvendt et kalkulationsprogram til udarbejdelse af udbudsmaterialet.

Gennem kalkulationsprogrammets importfunktion er alle bygningsdelene fra fagmodellerne blevet indlæst og mængder for hver bygningsdel er blevet udregnet.

Rådgivernes kalkulationsprogram kan både indlæse IFC formatet samt forskellige CAD-programmers filer direkte.

Figur E2-8.

Import af VVS IFC fil i kalkulationsprogrammet Sigma.

Kalkulationsprogrammet kan udregne mængder ud fra et sæt af regler, der angiver hvorledes de enkelte bygningsdele skal opmåles.

Rådgiverne har brugt og indtastet reglerne fra foreningen bips F110 »Opmålingsregler 2008«.

Figur E2-9 Kalkulationsprograms mængdeopgørelse struktureret iht. til DBK.

Da rådgivernes fagmodeller ikke indeholder samtlige bygningsdele har rådgiverne måttet tilføjet de bygningsdele og deres mængder manuelt i kalkulationsprogrammet.

Fra kalkulationsprogrammet er tilbudslisterne for de enkelte entrepriser udskrevet i henhold til DBK referencebetegnelser.

Figur E2-10.

Tilbudsliste for lette indervægge E205.01001 med et samlet areal på 1837 m 2 .

I det samlede udbudsmateriale indgår for hver entreprise en arbejdsbeskrivelse med bygningsdelsbeskrivelser, tilbudslister med mængdeangivelse samt 3D-fagmodeller med bygningsdelsobjekter, der alle er struktureret efter DBK.

Derudover indgår også de sædvanlige dokumenter i udbudsmaterialet, herunder tegninger, diagrammer, udbudsbrev mm.

DTU Campus har delt byggeprojektet op i 6 udførelsesentrepriser.

En storentreprise, 2 teknikerentrepriser samt entrepriser for hhv. terræn, laboratorieinventar samt luftarter.

DTU Campus valgte deres projektwebsystem som digitalt udbudsportal, idet dette system også indeholder en styring af adgangsrettigheder til udbuds- og tilbudsmaterialet, der sikre at tilbudslovens regler om elektronisk udbud overholdes.

Figur E2-11.

Digitalt udbud af entrepriser på udbudsportal.

I dette projekt har den digitale udbudsproces omfattet både en prækvalifikation og selve udbuddet af udførelsesentrepriserne.

Ved udbuddet af udførelsesentrepriserne har de bydende entreprenører kunne downloade udbudsmaterialet digitalt fra udbudsportalen i hele udbudsperioden.

Rådgiverne har i udbudsperioden også har mulighed for at uploade revisioner af udbudsmaterialet, hvorefter systemet gennem e-mails har adviseret de bydende entreprenører om de nye revisioner af udbudsmaterialet.

Hver af de bydende har løbende kunnet uploade deres tilbud på portalen, uden at andre end dem selv har kunnet se og få adgang til materialet.

Først ved licitationstidspunktet ændres adgangsrettighederne, hvorved de bydendes adgang til deres tilbudsmateriale stoppes og bygherren får adgang til tilbuddene.

Herefter vurderer bygherren på traditionel vis tilbuddene og de bydende får besked via en e-mail om vinderen samt de andre bydendes overordnede tilbudspriser.

Eksempel 3 En bygherres praktiske anvendelse af DBK.

Slots- og Ejendomsstyrelsens anvendelse af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) omkring drift og vedligehold af statens ejendomme.

Formålet med dette eksempel er, at vise hvorledes DBK anvendes i praksis omkring drift og vedligehold af statens ejendomme hos Slots- og Ejendomsstyrelsens.

Det er Slots- og Ejendomsstyrelsens (SES) opgave at forsyne staten med fremtidssikrede kontorarbejdspladser og bevare og nyttiggøre statens slotte og haver.

SES administrerer og udlejer statens kontorejendomme til ministerier og styrelser samt til politiet og domstolene i hele landet, ligesom de bevarer og udvikler størstedelen af Danmarks kendte slotte og haver, bl.a.

Kronborg Slot, Amalienborg, Frederiksborg Slot, Koldinghus og Kongens Have i København.

Figur E3-1.

Slots og ejendomsstyrelsens ejendomme.

SES administrerer ca. 1,6 mio. etage m 2 fordelt på godt og vel 300 ejendomme.

Der udarbejdes årligt planer for alle bygningernes vedligehold og som dermed sikre at de er i god stand.

SES igangsatte en fremsynet digitaliseringsplan i 2008, hvor formålet var at sikre en mere effektiv drift og vedligehold af statens bygninger.

Målet med digitaliseringsplanen var at minimere fejl ved at forenkle, standardisere og digitaliserer de mange informationer og arbejdsprocesser, som styrelsens medarbejdere behandlede og udførte omkring drift og vedligehold af de mange bygninger.

For at kunne opnå dette mål, måtte SES sikre, at de mange informationer, der løber i og mellem de forskellige arbejdsprocesser, er konsistente og entydige.

DBK blev derfor implementeret, som det fælles og gennemgående klassifikations-, identifikations- og nummereringssystem, der skulle strukturere og organisere informationer omkring drift og vedligehold af bygningsdelene i SES’ mange ejendomme.

SES har populært sagt, at DBK anvendes som en »nummereret knagerække«, hvorpå man hænger informationer op på, og som man så også let kan finde igen.

SES har anvendt det samme kodningsprincip ved strukturerings og organiseringer af deres bygningsportefølje.

Kodningsprincippet består af en simpel fortløbende nummerering af deres ejendomme og bygninger kombineret med en DBK referencebetegnelse fra produktsaspektets bygningsdelstabel i DBKs resultatdomæne.

Kodningsprincippet består af 3 dele

Eksempelvis betyder koden

I tilfælde med mærkning af vand-, el-, gas- og varmemålere tildeles DBK-reference-betegnelsen yderligere 4 cifre, hvori de sidste 2 numre er løbenummer.

Eksempelvis betyder koden

I dette eksempel vises 2 af SES digitaliseringsinitiativer, hvori ovenstående kodningsprincip med DBK på simpel vis er implementeret og anvendt i praksis.

Det drejer sig om bygningssyn og mærkning af energimålere.

SES’ bygninger gennemgår jævnligt et bygningssyn af eksterne rådgivere.

De eksterne rådgivere indtaster deres bygningssynsinformationer direkte ind SES’ FM-system (Facility Management System).

Informationerne bestå bl.a. af hvilke vedligeholdelsesaktiviteter, der er identificeret samt hvornår de skal gennemføres og hvor meget de vil koste.

SES har implementeret deres kodningsprincip i FM-systemet, således at rådgivere skal klassificere sine bygningssynsinformationer iht. denne struktur.

I figuren nedenfor ses vedligeholdelsesaktiviteten Aluinddækning, som er klassificeret med objektkoden »0019 01 215 10«.

Koden betyder ejendom nr. 0019, bygning 01 og 215.10 er DBK-referencebetegnelsen for Inddækning af tagsystem.

Figur E3-2.

Vedligeholdelsesaktivitet på inddækning i tagssystem

Ved hjælp af DBK-strukturen kan FM-systemet give et overblik over alle de indrapporterede og indtastede vedligeholdelsesaktiviteter på bygningsdelsniveau og samtidig få et samlet estimat over de årlige investeringsomkostninger over de næste 10 år for hver bygningsdel.

Figur E3-3.

Estimat for vedligeholdelsesomkostninger over de næste 10 år på bygningsdelniveau.

Ved at summere hver af bygningsdelenes investeringsomkostninger op fås hurtigt investeringsomkostningerne for en hel bygning og/eller ejendom.

Figur E3-4.

Estimat for vedligeholdelsesomkostninger over de næste 10 år for en hel ejendom struktureret iht.

DBK.

Med de indrapporterede vedligeholdelsesaktivieter og deres investeringsomkostninger kan SES udarbejde handleplaner for de enkelte bygninger.

Handleplanen er også struktureret iht.

DBK.

Figur E3-5.

Handlingsrapport for en bygning struktureret iht.

DBK

SES har også igangsat et større arbejde med at installere el-, vand-, gas- og varmemålere, som kan fjernaflæses digitalt, således at forbruget registreres centralt løbende.

DBK anvendes også ved kodning af målerne, således at målerne kan identificeres entydigt.

På denne måde kan de opsamlede forbrugsdata videresendes gennem SES økonomisystem for fakturering af forbruget til lejeren af ejendommen.

SES har fået udarbejdet en lille vejledning til mærkning af målerne med DBK referencebetegnelser.

Figur E3-6.

Kodning for mærkning af hoved- og bimålere for varme.

Målerne mærkes med DBK-referencebetegnelser.

Figur E3-7.

Mærkning af måler med DBK-referencebetegnelse.

Forbruget for de fjernaflæste målere registreres i et softwareprogram, og målernes forbrug kan genfindes via målernes DBK-referencebetegnelse.

Figur E3-8.

Det daglige forbrug af hver ejendoms energiforbrug registreres løbende iht. til DBK.

Indholdsfortegnelse

Vejledningen

Bekendtgørelsen

Krav nr. 1

Dansk Bygge Klassifikation (DBK)

Hvad er DBK ?

Bygherrens forpligtelser

Krav nr. 2

Projektweb

Hvad er projektweb ?

Bygherrens forpligtelser

Krav nr. 3

Digitale bygningsmodeller

Hvad er digitale bygningsmodeller i 3D?

Bygherrens forpligtelser

Krav nr. 4

Digitalt udbud

Hvad er digitalt udbud med mængder?

Bygherrens forpligtelser

Krav nr. 5

Digital aflevering

Hvad er digitalt aflevering?

Bygherrens forpligtelser

Eksempel 1

Bygningsmodel i 3D

Eksempel 2

Digitalt udbud med DBK

Eksempel 3

En bygherres praktiske anvendelse af DBK

1)

Dansk Bygge Klassifikation (DBK)

2)

Projektweb

3)

Digitale bygningsmodeller i 3D

4)

Digitalt udbud med mængder

5)

Digital aflevering

-

I byggeprojekter, hvor der tidligere har været anvendt et andet klassifikationssystem end DBK, kan det være formålstjenstligt og økonomisk fordelagtigt at fortsætte med brugen af det hidtidige anvendte klassifikationssystem.

Det bør dog overvejes, om man i sådanne tilfælde ikke blot udskyder beslutningen om at gøre brug af DBK og således mister de fordele, som DBK medfører ved gennemførelsen af de øvrige digitale bygherrekrav.

Sådanne overvejelser bør der redegøres for i dokumentationen ved fravigelse af kravet om brug af DBK.

-

I byggeprojekter, hvor bygherren stort set kun har én part at kommunikere med, og hvor mængden af den digitale dokumentudveksling kan forudses at blive minimal, kan det være overflødigt at anvende projektweb.

I en sådan situation vil kravet om brug af projektweb blive en unødig omkostning og dermed økonomisk ufordelagtigt for projektet.

Har bygherren flere af sådanne projekter, kan det dog samlet set alligevel være en stor fordel at bruge projektweb, idet det giver bygherren et samlet overblik over det udarbejdede materiale.

Sådanne forhold bør der redegøres for i dokumentationen ved fravigelse af kravet om brug af projektweb.

-

I byggeprojekter, hvor der intet anvendelsesformål er med at udarbejde en digital bygningsmodel, bør man frafalde kravet.

Eksempelvis ved renoveringsprojekter, hvor der udelukkende skal udskiftes få typer bygningsdele, men hvor entreprisesummen overstiger de 5 mio. kr., kan det være uden værdi at udarbejde en digital bygningsmodel i 3D.

Eksempelvis ved udskiftning af vinduer i en større boligblok.

Ved fravigelse af kravet omkring udarbejdelse af bygningsmodeller, bør bygherren foruden at dokumentere fravigelsen af kravet også dokumentere, hvordan man i praksis omgår anvendelse af den digitale bygningsmodel ved gennemførelsen af kravene omkring digitalt udbud og digital aflevering.

1)

Hvilke produktivitetsmæssige og økonomiske ulemper byggeprojektet bliver udsat for ved opfyldelse af et eller flere af kravene.

2)

Hvilke konsekvenser fravigelsen af kravene vil få for det digitale informationsflow i hele byggeprocessen.

3)

Hvilke konsekvenser fravigelsen har for at bygherren på et senere tidspunkt kan opfylde kravene i det pågældende byggeprojekt.

1)

Ressourcedomænet omfatter materiale, bygningsinformation, materiel og aktører.

2)

Procesdomænet omfatter fasemodeller og andre processer gennem byggeriet.

3)

Resultatdomænet omfatter bebyggelser, bygninger, rum og bygningsdele.

4)

Egenskabsdomænet omfatter de egenskaber, der kan tilknyttes ressourcer, processer og resultater.

1)

Funktionsaspektet omfatter, hvad bebyggelser, bygninger, rum eller bygningsdele udfører, gør eller kan gøre.

2)

Formaspektet omfatter, hvordan bebyggelser, bygninger, rum eller bygningsdele ser ud.

3)

Produktaspektet omfatter, hvordan bebyggelser, bygninger, rum eller bygningsdele er konstrueret, og hvad de består af.

4)

Placeringsaspektet omfatter, hvor bebyggelser, bygninger, rum eller bygningsdele er anbragt

Proces/fase

Referencebetegnelse (DBK-kode)

Bygningsdel

Programmering

-205

Vægsystem.

Design

-A205

Vægsystem af typen ydervæg.

Projektering

-A205.01

Vægkonstruktion i Vægsystem af typen Ydervægge.

Udbud

-A205.01.03

Plade i Vægkonstruktion i Vægsystem af typen Ydervægge.

Produktions-forberedelse

-A205.01.AA03

Plade af typen Massive plader i Vægkonstruktion i Vægsystem af typen Ydervægge.

Udførelse

-A20506.01

Vægkonstruktion i Vægsystem nr. 6 af typen Ydervægge.

Drift og vedligehold

-A20506/#...

Vægsystem nr. 6 af typen Ydervægge. #... angiver formen af vægsystemet

Nedrivning /bortskaffelse

-A20506.01

Vægkonstruktion i Vægsystem nr. 6 af typen Ydervægge.

-

Ensartet strukturering og klassificering af byggeobjekter i et byggeprojekt.

Parterne skal anvende samme system, hvilket vil fremme udvekslingen og kommunikationen mellem byggeprojektets parter.

-

Entydig identifikation af byggeobjekter gennem et byggeris livscyklus medfører konsistens i projektinformationer og dermed færre fejl.

-

Bedre mulighed for udvælgelse af revideret projektinformation til rette modtager, ved udveksling af projektinformation mellem et byggeprojektets parter.

-

Øget mulighed for digitalisering, idet udveksling af byggeobjekter mellem parternes it-systemer bliver mere eksakt.

-

Konsistens i data til drift og vedligehold.

1)

At der stilles et sikkert og effektivt projektwebsystem til rådighed for byggeprojektets parter.

2)

At der fastsættes regler for effektiv brug af projektwebsystemet.

Regelsættet skal dokumenteres og formidles til alle parter.

3)

At al digital projektinformation, herunder tekstdokumenter, tegninger og digitale bygningsmodeller, arkiveres i et for alle projektdeltagere læsbart og udskriftsvenligt filformat.

Hvis ikke andet er aftalt skal redigérbare dokumenter arkiveres i ODF-formatet, og ikke redigérbare dokumenter skal arkiveres i PDF-formatet.

4)

At tegningssæt opbygges, så de kan udskrives i formatet A3 og påføres målestoksfigurer for visuel angivelse af målestoksforholdet.

5)

At projektwebsystemet er tilgængeligt på byggepladsen, og at tekstdokumenter og tegninger kan udskrives på byggepladsens printerudstyr.

6)

At der udpeges en projektwebansvarlig, der har til opgave

a)

at sikre at alle parter gøres bekendt med deres opgave- og ansvarsforhold omkring brugen af projektwebben når byggeprojektet igangsættes.

b)

at organisere og kontrollere parternes løbende og korrekte brug af projektwebben.

1)

At der stilles et sikkert og effektivt projektwebsystem til rådighed for byggeprojektets parter.

-

Sikker adgangs- og rettighedshåndtering af systemets brugere.

-

Tilknytning af beskrivende metadata på dokumenter.

-

Advisering af projektets parter omkring specifikke aktiviteter på projektwebben.

-

Effektiv søgefunktion og udskrivning af dokumentlister.

-

Historik over dokumenter og brugeres adfærd på systemet.

-

Understøttelse af byggeprojektets arbejdssprog.

-

Almindelige gængse sikkerhedsforanstaltninger.

-

Kort beskrivelse af dokumentets indhold.

-

Angivelse af hvem der er ejer og er ansvarlig for dokumentet.

-

Angivelse af dokumenttype.

-

Angivelse af dokumentets status.

-

Angivelse af dokumentets version og/eller revisionsnummer.

-

Angivelse af hvornår og af hvem dokumentet er arkiveret (upload).

-

Foretages backup dagligt.

-

Er en oppetid på 99,95 % pr. år.

-

Er etableret sikkerhed mod udefrakommende trusler, såsom hacking og virus.

-

Er fuldt fortrolig omkring projektwebsystemets indhold.

-

Er kvalificeret og tilgængelig supportfunktion.

2)

At der fastsættes regler for effektiv brug af projektwebsystem.

Regelsættet skal dokumenteres og formidles til alle parter.

-

Typer af projektinformation og dokumenter.

-

Navngivning og journalisering.

-

Metadata.

-

Hvem er ansvarlig for projektwebben.

-

Mappestruktur og adgangsstruktur på projektwebben.

-

Hvem har adgang til projektwebben og med hvilke rettigheder.

-

Filformater dokumenter skal arkiveres i .

-

Advisering.

-

En kort beskrivelse af dokumentets indhold, så man lettere kan spore og finde et dokument igen.

-

Angivelse af hvem der er ejer og ansvarlig for dokumentet.

-

Angivelse af hvilken type dokumentet udgør.

Eksempelvis om det er et brev, referat, notat, tegning, digital bygningsmodel mv.

-

Angivelse af dokumentets juridiske status, herunder om det er under udarbejdelse, foreløbigt, gældende, sendt til kvalitetssikring eller om det ikke længere er gældende.

-

Angivelse af dokumentets version og/eller revisionsnummer.

-

Angivelse af hvornår og af hvem dokumentet er arkiveret (uploaded) på projektwebsystemet.

3)

At al digital projektinformation, herunder tekstdokumenter, tegninger og digitale bygningsmodeller, arkiveres i et for alle projektdeltagere læsbart og udskriftsvenligt filformat.

Hvis ikke andet er aftalt skal redigérbare dokumenter arkiveres i ODF-formatet, og ikke redigérbare dokumenter skal arkiveres i PDF-formatet.

4)

At tegningssæt opbygges, så de kan udskrives i formatet A3 og påføres målestoksfigurer for visuel angivelse af målestoksforholdet.

5)

At projektwebsystemet er tilgængeligt på byggepladsen, og at tekstdokumenter og tegninger kan udskrives på byggepladsens printerudstyr.

6)

At der udpeges en projektwebansvarlig, der har til opgave

a)

at sikre at alle parter gøres bekendt med deres opgave- og ansvarsforhold omkring brugen af projektwebben når byggeprojektet igangsættes.

b)

at organisere og kontrollere parternes løbende og korrekte brug af projektwebben.

1)

At de bydende anvender digitale bygningsmodeller i 3D til at visualisere og dokumentere de arkitektoniske og tekniske simuleringer og analyser, der ligger til grund for det indkomne forslags løsninger.

2)

At digitale bygningsmodeller afleveres i en specifik angivet version af IFC-formatet.

3)

At digitale bygningsmodeller i 3D anvendes i bedømmelsen af de indkomne forslags arkitektoniske og tekniske kvaliteter.

4)

At hver af de projekterende parter udarbejder digitale fagmodeller i 3D for hver deres respektive faglige ansvarsområder.

5)

At der udarbejdes en eller flere digitale fællesmodeller i 3D, som skal være sammensat af relevante fagmodeller.

6)

At bygningsmodellernes bygningsdele klassificeres og struktureres efter Dansk Bygge Klassifikation (DBK), jf. dog krav nr. 1 for så vidt angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler.

7)

At både fællesmodeller og fagmodeller stilles til rådighed for de udførende i IFC-formatet eller et andet aftalt filformat.

8)

At der udpeges en part, der er ansvarlig for fællesmodellen, og som har til opgave at sikre, at fællesmodellen løbende anvendes til koordinering og konsistenskontrol gennem projektforløbet.

-

det nødvendige overblik over projektet og dets omfang.

-

at projekteringens resultater koordineres effektivt.

-

at udførelsesgrundlaget er konsistent og mangelfrit inden udførelsen igangsættes.

-

er vidende om, hvilke bygningsdele de repræsenterer.

Eksempelvis ved et objekt at det repræsenterer en radiatorventil.

-

har tilknyttet egenskabsdata, der beskriver bygningsdelens geometri og fysiske egenskaber.

Eksempelvis indeholder radiatorventilobjektet data for bygningsdelens 3D geometri, materialeegenskaber og modstand ved vandgennemstrømning.

-

har tilknyttet parametriske regler, der beskriver bygningsdelens adfærd.

Eksempelvis indeholder radiatorventilobjektet data for termostatens virkemåde.

Objektet ved, ved hvilke temperaturer termostaten hhv. åbner og lukker for vandgennemstrømningen.

-

har tilknyttet parametriske regler, der beskriver hvilken tilknytning bygningsdelen har i forhold til andre bygningsdele.

Eksempelvis ved radiatorventilobjektet, at den er en del af et varmesystem, og at den skal sidde tæt ved radiatoren.

-

Fællesmodellen minimerer konflikter og sikrer konsistens mellem de enkelte parters fagmodeller.

Fællesmodellen er et værktøj til at sikre kvaliteten af projektmaterialet, både samlet og gennem koordination hos den enkelte part.

-

Fællesmodellen er et kommunikationsværktøj til at formidle det samlede byggeprojekts opbygning og stade til projektets bygherre og projektets parter.

-

Informationsniveau 0 anvendes i forbindelse med byggeprogrammet eller som en del af konkurrencemateriale.

Bygningsmodellen kan indeholde volumener i et 3D rum, terræn, omkringliggende bebyggelse, GIS-information, infrastruktur, forsyningsnet m.m.

-

Informationsniveau 1 anvendes i forbindelse med dispositionsforslaget til at fastlægge bygningens overordnede formmæssige udtryk og funktionelle egenskaber.

Bygningsmodellen kan indeholde volumener og rum, der repræsenterer bygningens ydre og indre geometri, således at der kan udtrækkes arealer og volumener på et overordnet niveau.

Det gælder både brutto- og nettoarealer.

-

Informationsniveau 2 anvendes i forbindelse med projektforslaget til at skabe beslutningsgrundlag for valg af konceptuel løsning.

Bygningsmodellen kan indeholde en opbygning af rum og bygningsdele på generelt niveau (fundament, vægge, dæk, tag).

Bygningsdelene har en geometrisk form og placering, og overordnede funktionskrav er identificeret på type-niveau.

-

Informationsniveau 3 anvendes i forbindelse med forprojektet som grundlag for myndighedsbehandling.

Bygningsmodellen fastlægger bygningens overordnede opbygning med informationer i et detaljeret nødvendigt omfang.

-

Informationsniveau 4 anvendes i forbindelse med hovedprojektet og tilbudsgivning.

Bygningsmodellen skaber grundlag for udbud, kalkulation af pris, tilbudsgivning samt planlægning til produktion.

Bygningsmodellen indeholder alle bygningsdele i en nødvendig detaljering, således at der kan udtrækkes de nødvendige mængder og tegninger, såsom traditionelle hovedtegninger, oversigtstegninger og bygningsdelstegninger.

-

Informationsniveau 5 anvendes som grundlag for produktionen.

Bygningsmodellen skal indeholde specifikationer for de byggevarer og deres egenskaber, som planlægges at indgå i produktionen.

-

Informationsniveau 6 anvendes som dokumentation for det færdige byggeri.

Bygningsmodellen udarbejdes »som udført« og indholdet vil variere stærkt fra projekt til projekt.

Dog skal bygningsmodellen altid indeholde information til brug for drift og vedligehold.

-

Bedre mulighed for at løse og overskue komplekse geometriske problemer.

-

Mulighed for konsistenskontrol og dermed automatiseret fejlfinding.

-

Nøjagtige mængdelister der let kan opdateres efter ændringer.

-

Gode muligheder for visualiseringer.

-

Genbrug af data ved udarbejdelse af arbejdstegninger.

-

Mulighed for at automatisere myndighedsbehandlingen.

-

Bedre kvalitet i projektmaterialet.

-

Bedre kvalitet i den færdige bygning.

-

Bedre produktionsgrundlag.

-

Langsigtet mulighed for reduktion af tidsforbrug og totalomkostninger som følge af ovenstående.

1)

At de bydende anvender digitale bygningsmodeller i 3D til at visualisere og dokumentere de arkitektoniske og tekniske simuleringer og analyser, der ligger til grund for det indkomne forslags løsninger.

-

At der skal anvendes 3D bygningsmodeller til at belyse projektets arkitektoniske og tekniske kvaliteter.

-

At bygningsmodellerne skal afleveres i IFC-formatet.

-

At bygningsmodellerne skal anvendes ved præsentation af projektet for bedømmelseskomiteen.

2)

At digitale bygningsmodeller afleveres i en specifik angivet version af IFC-formatet.

3)

At digitale bygningsmodeller i 3D anvendes i bedømmelsen af de indkomne forslags arkitektoniske og tekniske kvaliteter.

4)

At hver af de projekterende parter udarbejder digitale fagmodeller i 3D for hver deres respektive faglige ansvarsområder.

5)

At der udarbejdes en eller flere digitale fællesmodeller i 3D, som skal være sammensat af relevante fagmodeller.

6)

At bygningsmodellernes bygningsdele klassificeres og struktureres efter Dansk Bygge Klassifikation (DBK), jf. dog krav nr. 1 for så vidt angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler

7)

At både fællesmodeller og fagmodeller stilles til rådighed for de udførende i IFC-formatet eller et andet aftalt filformat.

8)

At der udpeges en part, der er ansvarlig for fællesmodellen, og som har til opgave at sikre at fællesmodellen løbende anvendes til koordinering og konsistenskontrol gennem projektforløbet.

-

modelkoordinering og konsistenskontrol på formaliseret vis indarbejdes i projektets tidsplan, og at det udføres i alle faser af projektet.

-

konsistenskontrollen foretages med både manuelle og automatiske rutiner.

1)

At udbud og tilbud gennemføres i en internetbaseret udbudsportal, der som minimum opfylder Udbudsdirektivets og Tilbudslovens krav til elektroniske udbudssystemer.

2)

Strukturers iht.

Dansk Bygge Klassifikation (DBK), jf. dog krav nr. 1 for så vidt angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler.

3)

Indeholder beskrivelser udarbejdet efter principperne i bips beskrivelsesværktøj B1.000 ’Beskrivelsesanvisning – struktur’.

4)

Indeholder digitale bygningsmodeller i 3D til visualisering af byggeprojektet samt informationsudtræk omkring bygningsdele.

De digitale bygningsmodeller skal leveres i filformatet IFC.

5)

Indeholder udbudsmængder i tilbudslisten, og at der er sammenhæng mellem posterne i tilbudslistens udbudsmængder og beskrivelsernes bygningsdelsbeskrivelser.

6)

Indeholder opmålingsregler, hvoraf det fremgår, hvilke ydelser hver af udbudsmængderne i tilbudslisten indeholder, samt hvordan udbudsmængderne er fremkommet.

1)

At udbud og tilbud gennemføres i en internetbaseret udbudsportal, der som minimum opfylder Udbudsdirektivets og Tilbudslovens krav til elektroniske udbudssystemer.

-

Dokumentere en oppetid på 99,95 % pr år.

-

Have en hurtig og forholdsvis stor linjekapacitet

-

Have etableret sikkerhed mod udefrakommende trusler, såsom hacking og virus.

-

Have en tilgængelig og anvendelig supportfunktion.

-

Foretage backup dagligt.

2)

Strukturers iht.

Dansk Bygge Klassifikation (DBK)), jf. dog krav nr. 1 for så vidt angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU’s udbudsregler.

3)

Indeholder beskrivelser, der er udarbejdet efter principperne i bips beskrivelsesværktøj B1.000 »Beskrivelsesanvisning – struktur«.

4)

Indeholder digitale bygningsmodeller i 3D til visualisering af byggeprojektet samt informationsudtræk omkring bygningsdele.

De digitale bygningsmodeller i 3D skal leveres i filformatet IFC.

-

Fagmodeller er digitale bygningsmodeller i 3D, hvor indholdet oftest kun er én eller få fagentreprisers bygningsdele.

Bygningsdelene skal være objekter i fagmodellen og foruden geometri skal objekterne også indeholde egenskaber for bygningsdelene.

Objektets egenskaber er typisk fysiske oplysninger om bygningsdelen, men kan også udgøre oplysninger om, hvilken sammenhænge objektet indgår i forhold til de øvrige objekter i fagmodellen.

-

Fællesmodellen indeholder flere eller alle fagmodeller.

De bydende kan anvende fællesmodellen til at se projektets overordnede geometri samt de forskellige fagentreprisers bygningsdeles indbyrdes sammenhæng og afhængighed.

5)

Indeholder udbudsmængder i tilbudslisten, og at der er sammenhæng mellem posterne i tilbudslistens udbudsmængder og beskrivelsernes bygningsdelsbeskrivelser.

6)

Indeholder opmålingsregler, hvoraf det fremgår, hvilke ydelser hver af udbudsmængderne i tilbudslisten indeholder, samt hvordan udbudsmængderne er fremkommet.

1)

At der specificeres omfang, formater, metoder samt leveringsfrister for den digitale aflevering og at kravene herom indgår i udbudsmaterialet.

2)

At der fastlægges hvilke parter, der er omfattet af digital aflevering.

3)

At der udpeges en part i byggeprojektet, der er ansvarlig for opgaven omkring overdragelse af de digitale projektinformationer til byg- og driftsherren.

4)

At der udpeges en part i byggeprojektet, der skal kvalitetssikre de afleverede projektinformationer og sikre, at overdragelsen finder sted efter de angivne krav og vilkår.

5)

At der anvendes digitale mangellister, der følger principperne i standarden fra foreningen bips.

6)

At der leveres rette stamoplysninger omkring byggeriet til projekterende og udførende.

7)

Procesdokumentation, der dokumenterer sagens forløb og beslutninger.

8)

Produktdokumentation, der dokumenterer det afleverede byggeri (som udført).

9)

Drifts- og vedligeholdsinformationer for det afleverede byggeri.

10)

Forvaltningsinformationer, der består af de administrative oplysninger med relation til det afleverede byggeri.

1)

At der specificeres omfang, formater, metoder samt leveringsfrister for den digitale aflevering og at kravene herom indgår i udbudsmaterialet.

-

Procesdokumentation for byggeprojektets forløb.

-

Produktdokumentation for det afleverede byggeri (som udført).

-

Drifts og vedligeholdsinformationer for den fremtidige drift af byggeriet.

-

Forvaltningsinformationer for den administrative proces omkring byggeriet.

-

at overdrage projektwebsystemet til bygherren.

-

at udlevere dokumentationen på bærbart, digitalt medie.

-

at overføre dokumentationen til bygherrens eget dokumentarkiv-system.

-

Digital bygningsmodel som indeholder en digital beskrivelse af de byggeobjekter som er relevante for driftsherren.

Den digitale bygningsmodel tager udgangspunkt i den i projekteringsfasen udarbejdede bygningsmodel, og skal afleveres i det åbne IFC format.

-

Dokumenter , som indeholder en beskrivelse af byggeriet og dets drift.

De enkelte dokumenter relaterer sig til et eller flere af byggeobjekterne i den digitale bygningsmodel.

1)

Specifikationerne på de forskellige krav til den digitale aflevering skal være udarbejdet, og hvem der skal forestå opgaven hermed.

2)

Tidsplan for hvornår de forskellige dokumenter og bygningsmodeller skal leveres, samt hvilken overdragelsesmetode der skal anvendes.

2)

At der fastlægges hvilke parter, der er omfattet af digital aflevering.

3)

At der udpeges en part i byggeprojektet, der er ansvarlig for opgaven omkring overdragelse af de digitale projektinformationer til byg- og driftsherren.

4)

At der udpeges en part i byggeprojektet, der skal kvalitetssikre de afleverede projektinformationer og sikre, at overdragelsen finder sted efter de angivne krav og vilkår.

5)

At der anvendes digitale mangellister, der følger principperne i standarden fra foreningen bips.

6)

At der leveres rette stamoplysninger omkring byggeriet til projekterende og udførende.

7)

Procesdokumentation, der dokumenterer sagens forløb og beslutninger.

8)

Produktdokumentation, der dokumenterer det afleverede byggeri (som udført).

-

Oversigtsdokument over produktdokumentationen

-

Byggesagsbeskrivelse

-

Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser

-

Ansøgninger og tilladelser

-

Funktionsbeskrivelser

-

»Som udført« tegninger, detailtegninger og diagrammer

-

Mangellister

-

CAD-tegningsfiler og digitale bygningsmodeller

-

Garantiblade og datablade

-

Arealer og rumskemaer

9)

Drifts- og vedligeholdsinformationer for det afleverede byggeri.

-

Ejendomme

-

Bygninger/terræn

-

Etager

-

Rum

-

Bygningsdele

-

(Produktionsdele)

-

Oversigtsdokument over drifts- og vedligeholdelsesdokumenter

-

Vejledninger til drift, vedligehold og renhold

-

»Som udført« tegninger,

-

Garantiblade og datablade

-

Vedligeholdelsesplaner

-

Bygningsdelskort

-

Indregulerings-, måle og testrapporter

-

»Som udført« fotos

-

Rumskemaer

-

Byggesagsbeskrivelse

-

Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser

-

Funktionsbeskrivelser

-

Detailtegninger og diagrammer

-

Mangellister

-

CAD-tegningsfiler og digitale bygningsmodeller

10)

Forvaltningsinformation, der består af de administrative oplysninger med relation til det afleverede byggeri.

-

»Som udført« tegninger

-

Driftsbudgetter

-

Arealer og rumskemaer

-

Digitale bygningsmodeller til arealforvaltning

1)

IKT-ydelsespecifikation

2)

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

3)

CAD-specifikation

4)

IKT-teknisk afleveringsspecifikation

-

At hovedgeometrien af de bærende bygningsdele harmonerer med det faktisk udførte og inkluderer evt. fremsendte element fagmodeller fra betonleverandørerne.

-

At principperne for hovedføringer er i overensstemmelse med det udførte byggeri og at placeringen af de forskellige vvs-systemer og komponenter i hovedføringsvejene også harmonerer med det udførte.

Har entreprenørerne udført ændringer i projektet inkluderes evt. fremsendte nye tilrettede 3D fagmodeller fra entreprenørerne.

1)

Et fortløbende ejendomsnummer, som består af 3 cifre.

2)

Et fortløbende bygningsnummer, som består af 2 cifre.

3)

En 5 eller 7 cifret DBK-referencebetegnelse.

-

»0019 01 215 10« ejendom nr. 0019 (Holmens kanal 20), bygning 01 og »215.10« er DBK-referencebetegnelsen for »Inddækning af tagsystem«.

-

»0019 01 320 02 1303« ejendom nr. 0019 (Holmens kanal 20), bygning 01 og »320 02 1303« er DBK-referencebetegnelsen for »Måler nr. 3 i Målerarrangement i Varmesystem«.