Legislator Case Law & Legislation
C20110913109 DK

Cirkulære om regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for handicapledsagere i staten mv.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR H#LOKDOK12 2011 9131 Valid

Cirkulære om regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for handicapledsagere i staten mv.

CIR H#LOKDOK12 2011 9131 Valid

Hermed fremsendes Finansministeriets regulativ af 2. maj 2011 om løn- og ansættelsesvilkår for handicapledsagere i staten mv.

Generelle bemærkninger

1.

Folketinget har ved lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fastsat en række muligheder for arbejdsmarkedet med det formål at styrke handicappedes muligheder for opnå og fastholde beskæftigelse.

En mulighed er særlige tilskudsordninger til virksomheder og offentlige myndigheder til ansættelse af en personlig assistent (handicapledsager) for den handicappede medarbejder.

De nærmere regler for tilskud m.v. fremgår af loven.

2.

Personalestyrelsen fastsætter ved nærværende regulativ løn- og ansættelsesvilkår for de handicapledsagere, der ansættes til at varetage personlig assistance i arbejdssituationen til de i staten ansatte medarbejdere, der har et handicap.

3.

Personalestyrelsen har ved fastsættelsen af regulativet lagt vægt på, at dette alene fastlægger en overordnet ramme der giver mulighed for lokal tilpasning.

4.

Ved fastlæggelsen af rammen er Personalestyrelsen gået ud fra, at der vil blive tale om en relativ begrænset beskæftigelse.

Ansættelsesforholdet er derfor ikke omfattet af en pensionsordning, da det må forventes at administrationsomkostningerne vil blive relativt store i forhold til opsparingsbeløbet.

5.

Personalestyrelsen forudsætter som udgangspunkt, at der generelt ikke er behov for særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer for at varetagelse af stillingen som handicapledsager.

Skulle dette undtagelsesvis blive tilfældet kan ansættelsesmyndigheden yde et tillæg til basistimelønnen, jf. regulativets § 4.

6.

Regulativet omfatter ikke stillinger, hvor arbejdsopgaven som handicapledsager indgår som en mindre del af stillingens samlede indhold.

7.

De handicapledsagere, der for indeværende er ansat på individuel kontrakt, overgår til ansættelse efter nærværende regulativ med det varsel, der fremgår af den hidtidige kontrakt.

Er der i kontrakten ikke fastsat et varsel, sker overgangen med 1 måneds varsel.

Der kan i forbindelse med overgangen ydes et personligt tillæg til udligning af en eventuel lønforskel.

8.

Regulativet har virkning fra den 1. juni 2011.

CIR H#LOKDOK12 2011 9131 Valid

Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for handicapledsagere i staten mv.

§ 1.

Dækningsområde

Regulativet omfatter handicapledsagere i staten eller ved selvejende institutioner, der er berettiget til statstilskud, og for hvilke Finansministeriet kan fastsætte løn- og ansættelsesvilkår for alle personalegrupper.

Cirkulærebemærkninger til § 1

Handicapledsagere i staten m.v. ansættes til varetagelse af personlig assistance til handicappede medarbejdere i arbejdssituationen.

§ 2.

Ansættelsesform

Ansættelse sker på timeløn.

§ 3.

Basistimeløn

Til handicapledsagere ydes en basistimeløn på kr. 92,00 (niveau 1. oktober 97).

§ 4.

Tillæg

Institutionen kan, såfremt særlige forhold tilsiger dette, yde et tillæg til basistimelønnen.

Stk. 2.

Særlige indsatser mv. kan honoreres med engangsvederlag.

Cirkulærebemærkninger til § 4

Honorering af særlige forhold kan bl.a. være relevante kvalifikationer, der er erhvervet ved en social- og sundhedsfaglig uddannelse.

§ 5.

Regulering mv.

Basistimelønnen reguleres i overensstemmelse med den statslige reguleringsordning.

Stk. 2.

Lønnen anvises månedligt bagud.

§ 6.

Arbejdstid mv.

Handicapledsagere følger reglerne i cirkulære om arbejdstid for tjenestemænd i staten, samt cirkulære om natpenge mv. for tjenestemænd i staten.

Stk. 2.

Institutionen kan ensidigt fravige eller supplere vilkårene efter stk. 1. inden for de rammer, der er fastsat i arbejdsmiljølovgivningen samt i lov om gennemførsel af dele af arbejdstidsdirektivet (visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden).

Cirkulærebemærkninger til § 6

Da løn- og ansættelsesvilkårene fastsættes ensidigt, finder bestemmelser vedr. indgåelse af lokale aftaler i henholdsvis cirkulære om arbejdstid for tjenestemænd i staten og cirkulære om natpenge mv. for tjenestemænd i staten ikke anvendelse.

§ 7.

Ferie

Handicapledsagere afholder og optjener ferie efter de i ferieloven gældende bestemmelser.

§ 8.

Sygdom

Under sygdom oppebæres der sygedagpenge i henhold til sygedagpengeloven.

§ 9.

Opsigelse

For handicapledsagere, der har været uafbrudt ansat ved institutionen

i de anførte tidsrum, gælder følgende opsigelsesvarsler

Ansættelsestid

Fra arbejdsgiver

Fra den ansatte

Under 6 mdr.

3 dage

3 dage

Efter 6 mdr.

1 uge

3 dage

Efter 1 år

3 uger

1 uge

Efter 3 år

2 måneder

1 måned

§ 10.

Ikrafttræden

Regulativet har virkning fra 1. juni 2011.

København den 2. maj 2011

Finansministeriet, Personalestyrelsen

P.M.V.

E.B.

Mads Kildegaard Larsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →