Skrivelse om ændring af vejledning om fleksibel efterløn

Skrivelse om ændring af vejledning om fleksibel efterløn

I vejledning nr. 129 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn, som ændret ved vejledning nr. 43 af 25. juni 2007, vejledning nr. 23 af 16. maj 2008, cirkulære nr. 84 af 15. december 2008, cirkulære nr. 18 af 2. marts 2009 og skrivelse nr. 28 af 28. april 2010, foretages følgende ændringer

1.

Afsnittet Indledning affattes således

»Indledning

I bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn, som ændret ved bekendtgørelse nr. 752 af 25. juni 2007, bekendtgørelse nr. 354 af 16. maj 2008, bekendtgørelse nr. 870 af 27. august 2008, bekendtgørelse nr. 1277 af 15. december 2008, bekendtgørelse nr. 444 af 28. april 2010 og bekendtgørelse nr. 374 af 28. april 2011, er der fastsat regler om fleksibel efterløn og om efterløn til personer, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.«

2.

I afsnittet Til §§ 2-3, underafsnittet Beregningsgrundlaget ændres »fx i forbindelse med indhentelse af lønsedler til brug for beregning af beskæftigelseskravet« til: »fx i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra indkomstregistret til brug for beregning af beskæftigelseskravet«.

3.

Afsnittet Til § 10 affattes således

»Til § 10

2-års-reglen

Medlemmer, der udskyder overgangen til efterløn, får adgang til at opnå en række særlige rettigheder, jf. reglerne herom i lovens § 74 m.

For at opnå disse rettigheder skal medlemmet have fået udstedt et efterlønsbevis og udskyde overgangen til efterløn i mindst 2 år efter bevistidspunktet.

Medlemmet skal efter bevistidspunktet have fået indberettet mindst 3.120 løntimer, hvilket svarer til 2 års beskæftigelse med gennemsnitligt 30 timer pr. uge.

For deltidsforsikrede er kravet på mindst 2.496 løntimer, svarende til 2 års beskæftigelse med gennemsnitligt 24 timer pr. uge.

Det er en betingelse for at kunne opfylde 2-års-reglen, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension i perioden.

Det er medlemmets forsikringsstatus på tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset, som er afgørende for, om medlemmet skal opfylde beskæftigelseskravet for fuldtids- eller deltidsforsikrede.

Et medlem, der driver selvstændig virksomhed, skal for at opfylde 2-års-reglen have drevet virksomheden i væsentligt omfang i 104 uger.

Et medlem, der har arbejdet med både selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og med lønarbejde, kan i de uger, hvor medlemmet ikke driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, medregne indberettede løntimer til opfyldelse af beskæftigelseskravet i 2-års-reglen.

Der kan medregnes en uges lønarbejde til opfyldelse af beskæftigelseskravet på 104 uger, hver gang medlemmet har fået indberettet 30 løntimer til indkomstregistret.

Eksempel 1

Medlem M , som på bevistidspunktet er fuldtidsforsikret, har arbejdet 94 uger i selvstændig virksomhed i væsentligt omfang efter udstedelsen af efterlønsbeviset.

For at beregne de nødvendige løntimer til at opfylde 2-års-reglen, reduceres kravet om de 104 uger med de udførte 94 uger svarende til 10 ugers lønarbejde à 30 timer.

Medlemmet skal derfor have indberettet mindst 300 løntimer (30 timer gange 10 uger) for at opfylde 2-års-reglen.

Eksempel 2

Medlem M, som på bevistidspunktet er fuldtidsforsikret, har arbejdet 100 uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og har fået indberettet 60 løntimer i perioden fra efterlønsbeviset til overgangen til efterløn.

Medlemmets 100 uger med selvstændig virksomhed reducerer kravet til løntimer til et omfang, der svarer til 4 ugers lønarbejde à 30 timer for at opfylde 2-års-reglen.

Da medlemmet kun havde fået indberettet 60 løntimer, kræves der yderligere 60 løntimer, før medlemmet opfylder 2-års-reglen.

Eksempel 3

Medlem M , som på bevistidspunktet er deltidsforsikret, har lønarbejde i 20 timer om ugen i 6 måneder efter bevisdatoen.

Medlemmet har for denne periode fået indberettet i alt 519,60 løntimer.

Medlemmet ophører herefter med lønarbejdet og starter selvstændig virksomhed, som medlemmet driver i væsentligt omfang.

Medlemmet skal for at opfylde beskæftigelseskravet i 2-års-reglen opfylde beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende.

Lønarbejdet udgør i den forbindelse 21 uger (519,60 : 24), og medlemmet skal derfor have 83 uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang for at opfylde beskæftigelseskravet i 2-års-reglen.

Reglen indebærer, at et medlem vil have mulighed for at opfylde de nævnte arbejdskrav på et hvilket som helst tidspunkt inden medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, hvis blot overgangen til efterløn udskydes i mindst 2 år, og arbejdskravet er opfyldt inden overgangen til efterløn.

Opfylder et medlem med et efterlønsbevis 2-års-reglen, opnås følgende rettigheder

1) Efterløn svarende til den individuelt beregnede dagpengesats i hele efterlønsperioden.

2) Lempeligere pensionsfradrag.

3) Adgang til at optjene en skattefri præmie.

Opgørelse af arbejdet i perioden på mindst 2 år

Perioden på de mindst 2 år opgøres fra bevistidspunktet.

Kravet om beskæftigelse for lønmodtagere opgøres som udgangspunkt efter de samme regler, som gælder for opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, jf. lovens § 53.

Det indebærer, at beskæftigelse i lønarbejde opgøres på grundlag af løntimer, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Løntimer, der ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, opgøres efter §§ 7 og 8 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode.

I den indberetningsperiode hvor efterlønsbeviset er udstedt, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet medregnes de løntimer, der er placeret fra og med udstedelsesdatoen for efterlønsbeviset.

Hvis medlemmet 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil medlemmet først kunne opnå de rettigheder, der er forbundet med 2-års-reglen, når medlemmet opfylder beskæftigelseskravet.

I den indberetningsperiode, hvor medlemmet har tilstrækkeligt med løntimer til at opfylde beskæftigelseskravet, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden.

De rettigheder, der er forbundet med 2-års-reglen, indtræder fra dagen efter den dag, hvor beskæftigelseskravet opfyldes.

Eksempel 1

Medlem M , som er fuldtidsforsikret, får udstedt et efterlønsbevis den 13. juli 2009.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet medregnes der 19/31 af de løntimer, der er indberettet for juli måned 2009.

Da medlemmet i juli 2009 har fået indberettet 160,33 løntimer, kan der for juli 2009 medregnes 98,27 løntimer.

Da medlemmet i perioden juli 2009 til juli 2011 månedligt har fået indberettet 160,33 timer til indkomstregistret, kan medlemmet i alt medregne 3.847,92 timer.

Medlemmet har således den 12. juli 2011 opfyldt 2-års-reglen.

Medlemmet vil fra den 13. juli 2011 opnå de rettigheder, der følger af 2-årsreglen.

Eksempel 2

Medlem M , som er fuldtidsforsikret, får udstedt et efterlønsbevis den 13. juli 2009.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet medregnes der 19/31 af de løntimer, der er indberettet for juli måned 2009.

Da medlemmet i juli 2009 har fået indberettet 160,33 løntimer, kan der for juli 2009 medregnes 98,27 løntimer.

For månederne august 2009 til og med marts 2010 indberettes der månedligt 160,33 løntimer, svarende til 1.282,64 løntimer.

Derefter går medlemmet ned i tid og får herefter månedligt indberettet 91 løntimer.

Da medlemmet 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset kun har fået indberettet i alt 2.781,14 løntimer, opfylder medlemmet på det tidspunkt ikke 2-års-reglen.

Fra udstedelsen af efterlønsbeviset til og med indberetningen for september 2011 har medlemmet fået indberettet 3.054,14 løntimer, og mangler dermed på det tidspunkt 65,86 løntimer for at opfylde beskæftigelseskravet på 3.120 løntimer.

De 91 løntimer, som er indberettet for oktober 2011, fordeles forholdsmæssigt, dvs. 91/31, og medlemmet anses for at have 2,94 løntimer pr. dag.

Medlemmet vil således opfylde beskæftigelseskravet den 23. oktober 2011, og vil fra den 24. oktober 2011 opnå de rettigheder, der følger af 2-års-reglen.

Eksempel 3

Medlem M, som er fuldtidsforsikret, får udstedt et efterlønsbevis den 14. juli 2010.

Medlemmet, som er ugelønnet, får ugentligt indberettet 27 løntimer.

(Det er i dette eksempel forudsat, at indberetningsperioden går fra mandag til søndag.) Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet medregnes der for uge 28-2010, hvor efterlønsbeviset udstedes, 4/7 af 27 løntimer, svarende til 15,43 løntimer.

Da medlemmet 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset kun har fået indberettet 2.819,57 løntimer, opfylder medlemmet på det tidspunkt ikke 2-års-reglen.

Fra udstedelsen af efterlønsbeviset til og med uge 38-2012 har medlemmet fået indberettet i alt 3.097,29 løntimer, og mangler dermed på det tidspunkt 22,71 løntimer for at opfylde beskæftigelseskravet på 3.120 løntimer.

De 27 løntimer, som er indberettet for uge 39-2012 fordeles forholdsmæssigt, dvs. 27/7, og medlemmet anses for at have 3,86 løntimer pr. dag.

Medlemmet vil således opfylde beskæftigelseskravet den 29. september 2012, og vil fra den 30. september 2012 opnå de rettigheder, der følger af 2-års-reglen.

Det er kun arbejde i en medlemsperiode her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz, der kan medregnes til 2-årskravet.

Perioder med sygedagpenge i et ansættelsesforhold og sygedagpenge til selvstændige kan også medregnes til arbejdstiden.

Herved ligestilles lønarbejde og selvstændig virksomhed i videst muligt omfang.

Denne regel gælder også for perioder med tilsvarende ydelser fra et andet EØS-land, Grønland, Færøerne og Schweiz.

Perioder med sygedagpenge i et ansættelsesforhold og sygedagpenge til selvstændige kan også medregnes til arbejdstiden.

Et medlem, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som kombinationsforsikret, kan også medregne timer på grund af sygdom for de første 14 dage, selv om medlemmet ikke har forsikret sig og dermed ikke modtager sygedagpenge for denne periode.

Uger, hvor en selvstændig erhvervsdrivende er syg en del af ugen, kan medregnes, hvis arbejdet i den selvstændige virksomhed og timerne med sygdom tilsammen kan sidestilles med drift af virksomheden i væsentligt omfang.

Uger, hvor en selvstændig får halve sygedagpenge, kan medregnes, hvis timerne med sygedagpenge og drift af selvstændig virksomhed sammenlagt kan sidestilles med lønarbejde over 30 timer pr. uge.

Herved ligestilles lønarbejde og selvstændig virksomhed i videst muligt omfang.

Denne regel gælder også for perioder med tilsvarende ydelser fra et andet EØS-land, Grønland, Færøerne og Schweiz.

Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan ikke medregnes i opgørelsen, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver, eller medlemmet arbejder på internationale vilkår ved organisationer mv., som Danmark er medlem af.

Arbejdskravet til at opfylde 2-års-reglen skal opfyldes efter reglerne for fuldtidsforsikrede med 3.120 timer, hvis det var medlemmets status på bevistidspunktet.

Det gælder også, hvis medlemmet i mellemtiden skifter status mellem fuldtid og deltid.

Hvis medlemmet var deltidsforsikret, skal medlemmet opfylde et arbejdskrav på 2.496 timer.

4.

Afsnittene Til § 11 og Til § 11, stk. 4, affattes således

» Til § 11

Præmieordningen

Reglerne om at optjene en skattefri præmie er fastsat i lovens § 74 m.

Reglen gælder også personer med et efterlønsbevis eller modtagere af efterløn, som har bopæl eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.

For eksempel vil en person med et efterlønsbevis, som bor og arbejder i et andet EØS-land, og som på grund af EØS-lovvalgsreglerne er omfattet af EØS-landets arbejdsløshedsforsikring, kunne medregne beskæftigelsen fra dette EØS-land til at optjene en skattefri præmie.

Fra og med den dato, hvor et medlem opfylder 2-års-reglen i § 10, kan medlemmet begynde at optjene timer til den skattefri præmie.

Medlemmet kan medregne beskæftigelse frem til og med dagen før, medlemmet når folkepensionsalderen.

Det er den samlede beskæftigelse i perioden, der ligger til grund for beregningen af antallet af skattefri præmieportioner.

Arbejdet kan ligge såvel før som efter overgangen til efterløn.

Arbejdet opgøres som udgangspunkt efter samme regler som opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Det indebærer, at optjeningen til præmieordningen ved beskæftigelse i lønarbejde opgøres sker på grundlag af løntimer, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Løntimer, der ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, opgøres efter §§ 7 og 8 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode.

Et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og i væsentligt omfang, anses for at have arbejdet 37 timer pr. uge.

Et medlem, der har lønarbejde ved siden af drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan også medregne timer fra lønarbejdet, som er indberettet til indkomstregistret.

Det følger af de almindelige regler om optjening af beskæftigelseskravet, at selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og selvstændig virksomhed, der er drevet som hovedbeskæftigelse, men ikke i væsentligt omfang, aldrig kan bruges til optjening af beskæftigelseskravet og dermed heller ikke til optjening af præmie.

Et medlem, som er overgået til efterløn, kan medregne alle arbejdstimer i en godkendt selvstændig virksomhed efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn til at optjene præmien.

Det betyder blandt andet, at medlemmets egne timer ved en godkendt bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed i efterlønsperioden kan medregnes til at opnå præmien.

Et medlem, der er gået på efterløn, og som på et tidspunkt begynder at arbejde mere end det højst tilladte, kan medregne timerne, hvis medlemmet udøver den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang.

Et medlem, der er kombinationsforsikret, kan optjene ret til præmie på samme måde som medlemmer, der er forsikrede som lønmodtagere eller er selvstændige.

Arbejdet opgøres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om kombinationsforsikring.

Dette indebærer, at der kan medregnes 15 timer pr. uge fra den selvstændige virksomhed, når der er dokumentation for mindst dette timetal.

Den kombinationsforsikrede kan dog medregne det faktiske antal løntimer, også selv om det samlede timetal for den selvstændige virksomhed og lønarbejdet bliver mere end 37 timer i den pågældende uge.

Det følger af de almindelige regler om optjening af beskæftigelseskravet for kombinationsforsikrede, at arbejdstimer ved selvstændig virksomhed fra uger, hvor medlemmet ikke har haft lønarbejde, aldrig kan bruges til optjening af beskæftigelseskravet og dermed heller ikke til optjening af præmie.

Et medlem, der i en periode efter at have fået et efterlønsbevis udmelder sig af a-kassen, kan ikke medregne beskæftigelse fra perioden, hvor medlemmet har været udmeldt.

Først efter en eventuel genindmeldelse kan medlemmet igen begynde at medregne timerne.

Det gælder dog ikke personer, der har modtaget et efterlønsbevis, og som på grund af arbejde i et andet EØS-land, på Færøerne eller i Schweiz omfattes af dette lands regler om arbejdsløshedsforsikring.

Udbetaling af optjent præmie er dog ikke betinget af, at medlemmet aktuelt er medlem af en a-kasse.

For hver 481 timers løntimer, der er indberettet til indkomstregistret eller som i øvrigt kan dokumenteres efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, udløses en præmieportion.

Præmien kan optjenes ved fuldtidsarbejde og deltidsarbejde eller løsere arbejdsforhold.

Antallet af løntimer afgør, hvor mange timer der kan medregnes til optjening af præmie.

Dette gælder også, hvis medlemmet har haft mere end 37 løntimer i en uge.

Såvel fuldtids- som deltidsforsikrede skal præstere 481 timer løntimer for at optjene en præmieportion.

Har et medlem i forbindelse med den endelige opgørelse af den skattefri præmie for få arbejdstimer til at optjene en præmieportion, er timerne tabt.

I den indberetningsperiode, hvor medlemmet opfylder 2-års-reglen, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden.

Ved opgørelse af optjening af præmie medregnes de løntimer, der er placeret fra og med dagen efter dagen, hvor 2-års-reglen er opfyldt.

I den indberetningsperiode, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden.

Ved opgørelse af optjening af præmie medregnes de løntimer, der er placeret til og med dagen før den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen.

Eksempel 1

Et medlem, der er født den 6. august 1949, får udstedt et efterlønsbevis den. 6. august 2009.

Medlemmet får månedligt indberettet 130 løntimer og opfylder således 2-års-reglen den 5. august 2011.

I perioden fra august 2011 til august 2014 fortsætter medlemmet med at arbejde og får månedligt indberettet 130 løntimer.

Ved beregningen af præmien medregnes der for august 2011 26/31 af 130 timer, svarende til 109,03 timer.

I perioden september 2011 til og med juli 2014 er der i alt indberettet 4.550 løntimer.

For august 2014 medregnes der 5/31 af 130 timer, svarende til 20,97 timer.

Der er således for medlemmet blevet indberettet 4.680 løntimer.

Medlemmet har dermed ret til at få udbetalt 9 præmieportioner.

Eksempel 2

Et medlem, der er født den 12. juli 1950 får udstedt et efterlønsbevis den 12. juli 2010.

Medlemmet, som er ugelønnet, får ugentligt indberettet 31 løntimer og opfylder således 2-års-reglen den 11. juli 2012 (uge 28).

I perioden fra den 12. juli 2012 til og med den 11. juli 2015 fortsætter medlemmet med at arbejde og får ugentligt indberettet 31 løntimer.

Ved beregningen af præmien medregnes der for uge 28-2012 4/7 af 31 løntimer, svarende til 17,71 løntimer.

Fra uge 29-2012 til og med uge 27-2015 er der indberettet 4.805 løntimer (155 uger à 31 løntimer).

For uge 28 (hvori medlemmet fylder 65 år) medregnes der 6/7 af 31 timer, svarende til 26,57 timer.

Der er i perioden fra og med 12. juli 2012 til og med 11. juli 2015 samlet blevet indberettet 4.849,28 løntimer.

Medlemmet har dermed ret til 10 præmieportioner.

Muligheden for at optjene præmie påvirkes ikke af, at en eventuel pensionsopsparing i øvrigt ville have betydet et så stort fradrag, at der ikke ville blive udbetalt efterløn.

Der vil også i en sådan situation kunne optjenes ret til præmie.

Arbejde i perioder, hvor medlemmet har fået lempeligt fradrag efter § 33, medregnes med antallet af løntimer, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Dette indebærer, at antallet af timer til den skattefri præmie i denne periode kan være højere end det antal timer, medlemmet får fradrag for.

Til § 11, stk. 4

Fradrag i den skattefri præmie

Det er muligt at få udbetalt den fulde præmie ved arbejde svarende til 5.772 timer (12 x 481 timer).

Hvis et medlem skal have fuld præmie, må medlemmet i perioden fra 2-års-reglen er opfyldt indtil folkepensionsalderen ikke have fået udbetalt ydelser i form af dagpenge eller efterløn.

Udbetalte feriedagpenge skal ikke indgå i beregningen af fradrag for timer.

Efterløn for perioden fra og med den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen til udgangen af den måned, hvor et medlem når folkepensionsalderen, medfører ikke fradrag i den skattefri præmie.

Hvis medlemmet i perioden har modtaget ydelser i form af dagpenge eller efterløn, skal der altid ske et tilsvarende fradrag i det maksimale antal mulige præmietimer på 5.772 timer.

Eksempler

1) Et medlem har efter opfyldelsen af 2-års-reglen fået indberettet 4.810 løntimer svarende til 10 kvartalers præmie og har fået udbetalt efterløn for i alt 52 uger (1.924 timers ydelse).

Medlemmet kan maksimalt medregne 3.848 løntimer til at optjene præmien (5.772 - 1.924 timer).

Medlemmet har ret til 8 præmieportioner (8 x 481 timer = 3.848 timer).

2) Et medlem har modtaget ydelser svarende til 5.000 timer og har arbejdet sporadisk i 1.500 løntimer i perioden efter opfyldelse af 2-års-reglen.

Medlemmet kan maksimalt medregne 772 arbejdstimer til at optjene præmien (5.772 - 5.000 timer = 772 timer).

Medlemmet får udbetalt 1 præmieportion, da der kun udbetales præmie for hver gang, medlemmet har fået indberettet 481 timer.

3) Et medlem har modtaget ydelser svarende til 5.500 timer og har arbejdet sporadisk i 700 løntimer i perioden efter opfyldelse af 2-års-reglen.

Medlemmet kan maksimalt medregne 272 løntimer til at optjene præmien (5.772 - 5.500 timer = 272 timer).

Da der skal 481 løntimer til at udløse 1 præmieportion, kan medlemmet ikke få udbetalt præmie.

4) Et medlem, der først opnår ret til at få efterlønsbevis som 61-årig, og som opfylder 2-års-reglen som 63-årig, har højst 2 år (8 kvartaler) til at optjene præmien.

Hvis medlemmet i denne periode fx får indberettet 4.810 løntimer og ikke samtidig har modtaget ydelser fra a-kassen, kan medlemmet opnå 10 præmieportioner.

Grunden til at medlemmet kan få præmie svarende til 10 præmieportioner er, at man tager udgangspunkt i 5.772 timer, og der skal ikke ske fradrag i præmien, fordi medlemmet ikke har fået udbetalt ydelser fra a-kassen.

Medlemmet kan således medregne alle sine timer til optjening af præmie.«

5.

Afsnittet Til § 13 affattes således

»Til § 13

Præmiens størrelse

A-kassen foretager opgørelsen af arbejdets omfang og beregner præmiens størrelse.

Det er endvidere a-kassen, som står for udbetalingen af præmiebeløbet til det enkelte medlem.

De nærmere regler om at udbetale præmien er fastsat i bekendtgørelse om udbetaling af en skattefri præmie under den fleksible efterlønsordning.

A-kassen har pligt til at sikre sig, at der foreligger den fornødne dokumentation for, at medlemmet opfylder beskæftigelseskravet til at kunne udbetale præmien.

En a-kasse kan alene indhente oplysninger fra indkomstregistret vedrørende egne medlemmer.

Ved beregningen af præmiens størrelse på grundlag oplysninger fra indkomstregistret for en person, der ikke længere er medlem af a-kassen, skal a-kassen forinden have samtykke fra personen til at indhente de nødvendige oplysninger fra indkomstregistret.

Præmien udgør for hver 481 timers arbejde 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis med satsen på den dag, hvor medlemmet fylder 65 år, jf. lovens §§ 47 og 70.

Årsbeløbet er det ugentlige dagpengebeløb ganget med 52.

Præmien for hver 481 timers arbejde svarer til 11.950 kr. for fuldtidsforsikrede og 7.972 kr. for deltidsforsikrede (2011-niveau).

481 timer svarer til fuldtidsarbejde i et kvartal (13 uger á 37 timer).

Den højeste præmie fås som fuldtidsforsikret ved 12 gange 481 timers arbejde, hvilket er muligt for en person, der opnår efterlønsbevis som 60-årig, og som ikke går på efterløn.

Den maksimale præmie vil således være 143.400 kr. (2011-niveau).

For et deltidsforsikret medlem vil den højeste præmie være 95.664 kr. (2011-niveau).

Opgørelsen af præmiens størrelse sker efter den gældende sats for fuldtidsforsikrede, hvis medlemmet ved opfyldelsen af 2-års-reglen i § 10 kan opfylde betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikret.

For et medlem, der på det tidspunkt ikke opfylder kravet til at få fuldtidsefterløn, eller som er deltidsforsikret, sker opgørelsen på grundlag af satsen for deltidsforsikrede.

Det er en betingelse for at få præmien, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget.

Baggrunden herfor er, at præmien ydes for ikke at udnytte efterlønsretten.

Et medlem, der har optjent ret til præmie, og som samtidig opfylder betingelserne for at kunne få tilbagebetalt efterlønsbidrag, kan vælge mellem at få udbetalt efterlønsbidrag eller at få præmien udbetalt.

Afgår et medlem ved døden før sin 65-års-dag, kan præmie ifølge bekendtgørelse om udbetaling af en skattefri præmie under den fleksible efterlønsordning udbetales til boet.

Præmien skal i dette tilfælde udbetales med den sats, der gælder ved medlemmets død.

Hvis et medlem overgår til efterløn efter fortrydelsesordningen, skal præmien reduceres 4 pct. for hvert hele år, medlemmet ikke har betalt efterlønsbidrag.

Eksempel

Medlemmet har været omfattet af reglen i lovens § 74 a, stk. 4, om at skulle betale efterlønsbidrag i mindst 25 år.

Medlemmet har været tilmeldt fortrydelsesordningen og betalt efterlønsbidrag i 16 år, 5 måneder og 14 dage.

Medlemmet mangler således at betale efterlønsbidrag i 8 år, 6 måneder og 16 dage.

Da der kun skal regnes med hele år og hele måneder, hvor medlemmet ikke har betalt, skal præmien reduceres med 8,5 x 4 pct. = 34 pct.

Hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få præmie efter satsen for fuldtidsforsikrede, ville en præmieportion i 2011-tal for dette medlem være på 66 pct. af 11.950 kr. = 7.887 kr.«

6.

I afsnittet Til § 19 indsættes inden 1. tekstafsnit

»Beregningstidspunktet er det tidspunkt, (den dag), hvor medlemmet får udstedt et efterlønsbevis eller hvorfra medlemmet skal have udbetalt efterløn.«

7.

Afsnittet Til § 33 affattes således

»Til § 33

Reglen om lempet fradrag for arbejde gælder for arbejde med kontrollabel arbejdstid.

De indtægter, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, er omfattet af det lempede fradrag, herunder løn under ferie og sygdom.

Hvis medlemmet har en timeløn, der er højere end omregningssatsen (205,52 kr. pr. time i 2011), skal fradraget ske efter de almindelige regler, dvs. time for time.

Hvis timelønnen er mindre end omregningssatsen, men større end den højeste dagpengesats pr. time (766 kr. pr. dag, svarende til 103,51 kr. pr. time i 2011), skal fradraget ske ved at omregne indtægten med omregningssatsen.

Eksempel

Et medlem har i en uge 20 timers lønarbejde med en timeløn på 150 kr.

Fradraget regnes således ud

20 x 150 = 3.000 kr.

3.000 : 205,52 = 14,60 timer.

Medlemmet skal have fradrag i efterlønnen for disse 14,60 timer.

Hvis timelønnen er mindre end højeste dagpengesats pr. time, ansættes timelønnen dog til dette beløb.

Højeste dagpenge i 2011 er på 766 kr. om dagen, svarende til 103,51 kr. pr. time.

Eksempel

Et medlem har i en uge 20 timers lønarbejde med en timeløn på 85 kr.

Fradraget regnes således ud

20 x 103,51 = 2.070,20 kr.

2070,20 : 205,52 = 10,07 timer.

Medlemmet skal have fradrag i efterlønnen for disse 10,07 timer.

Timelønnen opgøres som et gennemsnit af timelønnen for en hel lønperiode.

Ved udfyldelse af efterlønskortet skal medlemmet oplyse timelønnen, hvis dette er muligt.

A-kassen skal foretage et foreløbigt fradrag time for time, jf. § 29, hvis medlemmet ikke kender den nøjagtige timeløn, hvis medlemmet har flere forskellige timelønninger i udbetalingsperioden, hvis medlemmet ikke har oplyst timelønnen på ydelseskortet, eller hvis der er tvivl om, hvornår medlemmet har nået beløbsgrænsen på 30.000 kr.

Hvis lønoplysningerne ikke er indberettet til indkomstregistret, og medlemmet skal dokumentere indtægten ved lønsedler eller anden dokumentation, der dækker hele perioden med udbetaling af efterløn, skal a-kassen have kopi af dokumentationen senest 3 måneder efter udbetalingsperiodens udløb.

A-kassen skal derefter regulere udbetalingen af efterløn.

Hvis dokumentationen kommer senere end 3 måneder efter udbetalingsperiodens udløb, skal der ikke ske regulering af efterlønnen, medmindre medlemmet har haft en fyldestgørende grund til ikke at have indleveret dokumentationen.

Hvis medlemmet på tidspunktet for udfyldelse af efterlønskortet ikke kender den nøjagtige timeløn, men ved, at den ligger over omregningssatsen i hele udbetalingsperioden, kan medlemmet nøjes med at oplyse dette.

Medlemmet vil så få fradrag time for time.«