Legislator Case Law & Legislation
C20110906209 DK

Cirkulære om behandlingen af ansættelsessager samt ansøgninger om interne forflyttelser mv. i Kriminalforsorgen\n(Til Kriminalforsorgens tjenestesteder)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

CIR H#LOKDOK12 2011 9062 Valid

Cirkulære om behandlingen af ansættelsessager samt ansøgninger om interne forflyttelser mv. i Kriminalforsorgen

(Til Kriminalforsorgens tjenestesteder)

CIR H#LOKDOK12 2011 9062 Valid

§ 1.

Ledige stillinger ved Kriminalforsorgens institutioner opslås internt i stillingsavisen på intranettet.

Stk. 2.

Ledige stillinger opslås eksternt, såfremt ledelsen finder behov herfor.

Ved eksternt opslag anvendes det til enhver tid gældende officielle layout for Kriminalforsorgen.

Stk. 3.

Det påhviler den enkelte institution at drage omsorg for at ledige stillinger på institutionen opslås, herunder at stillinger eventuelt opslås eksternt.

Stillingerne som fængsels- og arrestinspektør, uddannelseschef, vicefængsels- og vicearrestinspektør, økonomichef, arrestforvarer, kriminalforsorgsleder og pensionsforstander opslås af direktoratet.

Stk. 4.

Stillinger, der besættes uden opslag efter gældende regler, er ikke omfattet af dette regelsæt.

CIR H#LOKDOK12 2011 9062 Valid

§ 2.

Tjenestemænds interne ansøgninger til ledige stillinger indgives til ledelsen ved medarbejderens egen institution.

Overenskomstansatte medarbejderes interne ansøgninger til ledige stillinger indgives ved det tjenestested, der behandler ansættelsessagen.

Stk. 2.

Ansøgningen kan understøttes med f.eks. et CV og/eller anden relevant dokumentation.

Ved indgivelsen vedlægger tjenestemandsansatte medarbejdere endvidere en kopi af det konkrete stillingsopslag med eventuelle bilag.

CIR H#LOKDOK12 2011 9062 Valid

Opslag af stillinger

Ansøgning

Udtalelse

Ansættelsesproceduren

Klageregler

Tavshedspligt

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

CIR H#LOKDOK12 2011 9062 Valid

§ 3.

For tjenestemandsansatte medarbejdere udarbejder medarbejderens nærmeste overordnede en udtalelse/vurdering inden den interne ansøgning videresendes.

Udtalelsen/vurderingen vedlægges ansøgningen.

Stk. 2.

Udtalelsen/vurderingen udarbejdes på baggrund af den udsendte vejledning herom på et særligt skema, der er udarbejdet til formålet.

Stk. 3.

Når udtalelsen/vurderingen er udarbejdet udleveres en kopi til medarbejderen.

Stk. 4.

Såfremt den nærmeste overordnede er inhabil, fratrådt eller har et utilstrækkeligt kendskab til medarbejderen, udarbejdes udtalelsen af en anden overordnet ved institutionen.

Stk. 5.

Indholdet af skemaetudgør en bedømmelse i tjenestemandslovens forstand.

Stk. 6.

For både tjenestemandsansatte og overenskomstansatte udarbejdes der en udtalelse/vurdering i forbindelse med ansøgning om optagelse på førlederuddannelsen KFL og til brug for udvælgelse til assessment.

CIR H#LOKDOK12 2011 9062 Valid

§ 4.

Institutionen, der har opslået den ledige stilling, træffer, på baggrund af de indkomne ansøgninger eller på baggrund af en lokal politik herom, beslutning om ansættelsesproceduren i den konkrete sag.

Stk. 2.

Ansættelsesproceduren indrettes således, at de enkelte tjenestesteder sikrer medarbejderinddragelse ved behandlingen af ansættelsessagen.

Tillidsrepræsentanten eller anden relevant faglig repræsentant skal senest inddrages og orienteres på det tidspunkt, hvor ansættelsesmyndigheden giver tilsagn om ansættelse.

Stk. 3.

Institutionerne, der har fået udlagt kompetence til ansættelse, udarbejder på baggrund af den konkrete ansættelsesprocedure herefter ansættelsesbrev og meddeler øvrige ansøgere afslag.

Stk. 4.

Institutionerne, der ikke har formel ansættelseskompetence i den konkrete situation, udarbejder på baggrund af ansættelsesproceduren indstilling til direktoratet, der foretager den videre behandling af ansættelsessagen.

Direktoratet udarbejder afslutningsvis ansættelsesbrev og meddeler øvrige ansøgere afslag.

Stk. 5.

For så vidt angår procedure for optagelse på førlederuddannelsen KFL og procedure for udvælgelse til assessment henvises til de gældende regler herom.

CIR H#LOKDOK12 2011 9062 Valid

§ 5.

Klage over udtalelse/vurdering afgivet i henhold til § 3 skal indgives snarest muligt efter skemaet er udleveret.

Klagen skal indgives til medarbejderens nærmeste overordnede, eller hvem der i øvrigt måtte have udfærdiget udtalelsen.

Stk. 2.

På baggrund af klagen foretages der en vurdering af, hvorvidt der er fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af udtalelsen.

Såfremt dette er tilfældet orienteres medarbejderen og den ansættende institution herom.

Stk. 3.

Klagen skal behandles straks og skal så vidt muligt være færdigbehandlet inden indsendelsesfristens udløb.

Stk. 4.

Klage har ikke opsættende virkning i forhold til behandlingen af ansættelsessagen.

CIR H#LOKDOK12 2011 9062 Valid

§ 6.

Ledere og medarbejdere, herunder tillidsrepræsentanter, der medvirker til behandlingen af en ansættelsessag, skal iagttage tavshed med forhold, som de i den forbindelse bliver bekendt med.

CIR H#LOKDOK12 2011 9062 Valid

§ 7.

Cirkulæret træder i kraft den 1. april 2011, og får virkning for besættelse af stillinger, der opslås efter denne dato.

Stk. 2.

Cirkulæret finder ikke anvendelse ved prøveansættelsen af fængselsbetjente og værkmestre eller sager vedrørende ansættelse i lønramme 35-39.

For stillinger i lønramme 35-39 finder cirkulærets § 1 dog anvendelse.

Stk. 3.

Cirkulærets § 4, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., finder alene anvendelse ved behandlingen af ansættelsessager vedrørende tjenestemandsansat personale.

Stk. 4.

I forbindelse med ikrafttræden ophæves cirkulære af 5. november 2007 om ansættelses-, bedømmelses- og forfremmelsesnævn i Kriminalforsorgen, brev af 5. november 2007, 2 vejledninger af 5. juli 2001, brev af 8. juni 2004, Kriminalforsorgens retningslinjer af 8. november 1967 og 3. januar 1986 om ansættelse mv. af overenskomstlønnet personale og ekspedition af sager om ansættelse og afsked af overenskomstlønnet kontorpersonale mv. samt cirkulære af 17. februar 2006 om Det Centrale Optagelsesråd.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →