Cirkulære om regulering af sats for boligopvarmning pr. 1. april 2011
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om regulering af sats for boligopvarmning pr. 1. april 2011
(Til samtlige ministerier mv.)
1.
Ifølge § 4, stk. 2, i aftalen af 21. april 2004 om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, udsendt med Finansministeriets cirkulære nr. 9202 af samme dato (Perst. nr. 027-04), reguleres prisen på varme årligt pr. 1. april på grundlag af udviklingen i fjernvarmeindekset fra december til december.
2.
Som følge af udviklingen i fjernvarmeindekset fra december 2009 til december 2010 forhøjes den i aftalens § 1, stk. 3, nævnte sats for opvarmning af boligen og levering af varmt vand pr. 1. april 2011 til 175 kr. pr. nettokvadratmeter.
3.
Dette cirkulære træder i kraft den 1. april 2011.
Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 9096 af 23. marts 2010 om regulering af sats for boligopvarmning pr. 1. april 2010 (Perst.nr. 010-10).