Cirkulære om ændring af reglerne for vejledere af pædagogikumkandidater ved de gymnasiale uddannelser (IDA) (ida)
Statutory Text (3 Articles)
Cirkulære om ændring af cirkulære om ændring af reglerne for vejledere af pædagogikumkandidater ved de gymnasiale uddannelser (IDA)
Generelle bemærkninger
1.
I 2009 blev bekendtgørelse nr. 1743 af 13. december 2006 om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1011 af 24. oktober 2005 om undervisningskompetence i uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) ophævet ved bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) nr. 18 af 14/01 2009 som ændret ved bekendtgørelse
nr. 694 af 22/06/2010.
2.
Ingeniørforeningen, IDA og Personalestyrelsen, har indgået aftale om et fælles regelsæt for pædagogikumvejledere ved de erhvervsgymnasiale og almengymnasiale uddannelser.
3.
Nedenstående aftale træder i stedet for følgende aftaler
Overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.
(Perst.nr. 062-08) § 27, stk. 1, 4. og 5. pkt. og § 9, stk. 6, aftale mellem undervisningsministeriet og AC og CO10 om honorar for praktikvejledning ved erhvervsskolerne (Handelsskoler og Tekniske skoler) af 5/11 1999 samt overenskomst for akademikere i staten (Perst.nr. 061-08) bilag 6, D12.
For adjunkter/lektorer i LR 16/31 og 34 gælder § 4 i aftale om tillæg mv. til tjenestemandslignende ansatte adjunkter, lektorer og studielektorer under AC’s forhandlingsområde ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Perst.nr. 017-08).
4.
Det er mellem parterne aftalt, at tillægget for pædagogikumvejledning er pensionsgivende med den sats der er gældende i den pågældende vejleders overenskomst.
5.
Parterne er enige om, at nedenstående bestemmelser er et fælles regelsæt for den vejledning der foregår i henhold bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) nr. 18 af 14/01 2009 som ændret ved bekendtgørelse
nr. 694 af 22/06/2010.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra 1. august 2010.
Samtidig ophæves tidligere bestemmelser som nævnt i pkt. 3 om vejledning af pædagogikumkandidater ved de gymnasiale uddannelser.
Ændring af reglerne for vejledere af pædagogikumkandidater ved de gymnasiale uddannelser (IDA)
§ 1.
Vejledning af pædagogikumkandidater
For vejledning ved pædagogikumuddannelsen medregnes 64 timer pr. kandidat.
Stk. 2.
Der ydes et pensionsgivende tillæg på kr. 16.700 (1997 niveau) pr. kandidat.
Stk. 3.
Såfremt vejledning af en pædagogikumkandidat udføres af flere lærere deles tillæg og arbejdstid forholdsmæssigt.
København den 21. december 2010
Ingeniørforeningen, IDA
Lene Viberg
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Markus Hahn