Legislator Case Law & Legislation
C20110010709 DK

Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

CIR H#LOKDOK12 2011 107 Historic

Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning

CIR H#LOKDOK12 2011 107 Historic

§ 1.

Cirkulæret har til formål at understøtte den statslige økonomistyring gennem fastsættelse af retningslinjer for periodisering af budgetter, prognosticering af forbrug, afvigelsesforklaringer og budget- og regnskabsopfølgning.

CIR H#LOKDOK12 2011 107 Historic

§ 2.

Cirkulæret gælder for departementer og andre virksomheder som defineret i § 3 i bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv.

CIR H#LOKDOK12 2011 107 Historic

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

Kapitel 2

Krav til budgettering

Grundbudget

Prognoser

Periodisering

Data i Statens Koncernsystem (SKS)

Kapitel 3

Krav til budget- og regnskabsopfølgning

Virksomhedens budget- og regnskabsopfølgning

Departementets kvartalsvise koncernopfølgning

Rammeredegørelse til Finansministeriet

Kapitel 4

Ikrafttræden

CIR H#LOKDOK12 2011 107 Historic

§ 3.

En virksomhed skal udarbejde et grundbudget for hver hovedkonto for de i stk. 3-5 nævnte bevillingstyper.

Stk. 2.

Ved et grundbudget forstås et budget for hovedkontoen fordelt på overordnede budgetposter på grundlag af virksomhedens interne budget.

Stk. 3.

For driftsbevilling og statsvirksomhed skal der udarbejdes et grundbudget fordelt på lønudgifter, øvrige udgifter og indtægter, jf. dog stk. 6.

Stk. 4.

For anlægsbevilling skal der udarbejdes et grundbudget fordelt på udgifter og indtægter, jf. dog stk. 6.

Stk. 5.

For reservationsbevilling med udgiftsbevilling eller indtægtsbevilling på 10 mio. kr. eller derover skal der udarbejdes et grundbudget fordelt på udgifter og indtægter, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

Hovedkonti budgetteret udelukkende på standardkonto 49 Reserver og budgetregulering er undtaget.

Stk. 7.

Grundbudgettet skal færdiggøres og godkendes af departementet inden finansårets begyndelse.

CIR H#LOKDOK12 2011 107 Historic

§ 4.

En virksomhed skal i forbindelse med departementets koncernopfølgning for 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal udarbejde en opdateret prognose for det forventede forbrug for resten af året for hver hovedkonto, der er omfattet af § 3.

Stk. 2.

Prognosen skal udarbejdes for samme poster som grundbudgettet.

CIR H#LOKDOK12 2011 107 Historic

§ 5.

En virksomhed skal periodisere grundbudgettet og prognosen for hver hovedkonto.

Stk. 2.

For driftsbevilling og statsvirksomhed periodiseres på måneder for hver hovedkonto på samme niveau som grundbudgettet.

Stk. 3.

For anlægsbevilling periodiseres på kvartaler for hver hovedkonto på samme niveau som grundbudgettet.

Stk. 4.

For reservationsbevilling periodiseres på måneder for hver hovedkonto på samme niveau som grundbudgettet.

CIR H#LOKDOK12 2011 107 Historic

§ 6.

En virksomhed skal senest ved finansårets begyndelse have indlæst et periodiseret grundbudget i SKS for hovedkonti omfattet af § 3.

Stk. 2.

Virksomheden skal indlæse den opdaterede prognose i SKS.

Indlæsningen skal ske senest ved afgivelse af rammeredegørelse til Finansministeriet, jf. § 9, stk. 2.

Stk. 3.

Departementet skal sikre, at dataindlæsningen i SKS sker rettidigt og korrekt.

CIR H#LOKDOK12 2011 107 Historic

§ 7.

En virksomhed skal for alle hovedkonti omfattet af § 3 udføre en månedlig budget- og regnskabsopfølgning for hver hovedkonto, som skal forelægges for virksomhedens ledelse.

For anlægsbevillinger gælder dette dog kun kvartalsvist.

Opfølgningen for juni måned samt for 2. kvartal kan udskydes, så den i stedet udføres i august måned.

Stk. 2.

Opfølgningen skal indeholde afvigelsesforklaringer på væsentlige afvigelser.

Stk. 3.

Opfølgningen skal indeholde overvejelser om betydningen for årets resultat.

CIR H#LOKDOK12 2011 107 Historic

§ 8.

Departementet skal foretage en budget- og regnskabsopfølgning (koncernopfølgning) for alle hovedkonti på ministerområdet omfattet af § 3.

Koncernopfølgningen skal foretages efter 1. kvartal, 2. kvartal, 3. kvartal og efter afslutningen af regnskabsåret og skal forelægges i passende form for departementschefen.

Stk. 2.

Opfølgningen skal indeholde afvigelsesforklaringer fra virksomhederne på væsentlige afvigelser.

Stk. 3.

Opfølgningen skal indeholde beskrivelser fra virksomhederne af eventuelle tiltag i forhold til afvigelser, hvor dette vurderes relevant.

CIR H#LOKDOK12 2011 107 Historic

§ 9.

Departementet skal udarbejde en rammeredegørelse for alle bevillingstyper på ministerområdet efter 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal.

Stk. 2.

Rammeredegørelsen sendes til Finansministeriet senest den 24. i måneden efter kvartalet, dog først den 24. august efter 2. kvartal.

Finansministeriet kan i konkrete tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist herfor.

CIR H#LOKDOK12 2011 107 Historic

§ 10.

Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2012 og har virkning fra finansåret 2012, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

For finansåret 2012 skal det periodiserede grundbudget godkendes af departementet og indlæses i SKS inden den 1. marts 2012.

Stk. 3.

For finansåret 2012 skal virksomhedens første månedlige budget- og regnskabsopfølgning foretages efter februar måned.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →