Cirkulæreskrivelse om regulering for 2012 af gebyr til dækning af epidemikommissionens omkostninger i forbindelse med udstedelse af hygiejnecertifikater til skibe\n(Til samtlige epidemikommissioner, regionsråd m.fl.)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om regulering for 2012 af gebyr til dækning af epidemikommissionens omkostninger i forbindelse med udstedelse af hygiejnecertifikater til skibe
(Til samtlige epidemikommissioner, regionsråd m.fl.)
I bekendtgørelse nr. 1298 af 15. december 2008 om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme er det i § 20, stk. 2 og § 21, stk. 2 fastsat, at skibet betaler et ekspeditionsgebyr på 518 kr. til dækning af epidemikommissionens omkostninger.
Ifølge bekendtgørelsens § 22, stk. 2 pris- og lønreguleres beløbet en gang årligt den 1. januar.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
For finansåret 2012 er den generelle pris- og lønreguleringssats fastsat til 1,5 pct., jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.
Under henvisning hertil skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse meddele, at det ovennævnte gebyr i 2012 udgør 540 kr.
Cirkulæreskrivelse nr. 98 af 10. december 2010 om regulering for 2011 af gebyr til dækning af epidemikommissionens omkostninger i forbindelse med udstedelse af hygiejnecertifikater til skibe ophæves den 1. januar 2012.