Meddelelse om sanktionspåstande mv. i dopingsager (RM 3/2007

Meddelelse om sanktionspåstande mv. i dopingsager (RM 3/2007 – rettet marts 2010)

1.

Indledning

I denne meddelelse fastsættes retningslinjer for sanktionspåstande mv. i sager om overtrædelse af lov nr. 232 af 21. april 1999 om forbud mod visse dopingmidler med senere ændringer (dopingloven).

Rigsadvokatmeddelelsen blev oprindeligt udsendt i 2007, men er ændret på baggrund af vedtagelsen af lov nr. 352 af 6. maj 2009 om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler (Skærpelse af straffen for forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler), der trådte i kraft den 1. juli 2009.

Ved lovændringen blev der indsat en bestemmelse i lovens § 4, stk. 2, hvorefter det ved straffens udmåling skal betragtes som en skærpende omstændighed, hvis der er tale om forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler.

Afsnit 3.2.2. i meddelelsen er udarbejdet på grundlag af tilkendegivelser i forarbejderne til lovændringen.

Afsnit 2 i meddelelsen indeholder generelle retningslinjer for sanktionspåstande mv., herunder retningslinjer for nedsættelse af bøder.

Endvidere indeholder dette afsnit retningslinjer vedrørende konfiskation af dopingmidler og udbytte fra dopingkriminalitet.

Loven om forbud mod visse dopingmidler er omtalt nærmere i afsnit 3.1 .

Retningslinjerne for tiltalerejsning og strafpåstande er indeholdt i afsnit 3.2 .

Afsnittet omhandler både sanktionspåstande i sager om besiddelse af dopingmidler til eget forbrug og i sager om overdragelse mv.

Ikrafttræden omtales i afsnit 4 .

Det er hensigten løbende at foretage revision af denne meddelelse i det omfang, ny lovgivning eller domspraksis giver anledning til udsendelse af nye retningslinjer for anklagemyndighedens sanktionspåstande i dopingsager.

Der kan derfor forventes rettelser i meddelelsen, der ligger på Rigsadvokatens hjemmeside og AnklagerNet.

2.

Generelle retningslinjer for sanktionspåstande mv.

2.1.

Nedsættelse af bøder

2.1.1.

Indledning

Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om strafnedsættelse mv.) blev der gennemført en modernisering af straffelovens strafferammer mv.

I lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.9.1. er det nævnt, at Rigsadvokaten efter vedtagelsen af lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse) foretog en forenkling af de vejledende retningslinjer for nedsættelse af bøder til personer med særlig lav betalingsevne på færdselslovens område.

Der blev således indført en ordning med nedsættelse af bøder til det halve for personer mellem 15 og 18 år uden en konkret vurdering af indtægtsforholdene og til personer med en indtægt, der er mindre end tre fjerdedele af dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget.

Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.9.3. om Justitsministeriets overvejelser vedrørende bøder bl.a. anført følgende

»Justitsministeriet har overvejet spørgsmålet om udmåling af bøder til personer med særlig lav indtægt i lyset af den forenkling og ændring af bødepraksis efter færdselsloven, som er omtalt ovenfor under pkt. 3.9.1.

Rigsadvokaten har oplyst, at han er ved at revidere det vejledende bødekatalog.

Rigsadvokaten vil i den forbindelse foretage en tilsvarende forenkling mv. inden for hele det område, der er omfattet af det vejledende bødekatalog.«

På dette grundlag fastsættes retningslinjer for nedsættelse af bøder, der svarer til ordningen på færdselslovens område, jf. nedenfor.

2.1.2.

Bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt

Bøden til unge under 18 år skal generelt nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 2.2.2. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager.

Nedsættelsen af bøden skal ske ved anklagemyndighedens foranstaltning i forbindelse med udsendelse af bødeforelæg eller ved nedlæggelse af påstand om bøde.

Bøden til personer med særlig lav indtægt kan – hvis den sigtede fremlægger den fornødne dokumentation for sine indtægtsforhold – nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 2.2.3. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager.

Opmærksomheden henledes på, at rigsadvokaturen en gang om året i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager retter det indtægtsbeløb, der kan begrunde nedsættelse af bødestraffen.

Dette sker normalt i januar måned, således at det nye indtægtsbeløb gælder for overtrædelser begået efter årsskiftet.

Det bemærkes, at det er forholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for en eventuel nedsættelse både med hensyn til sigtede under 18 år og sigtede med en særlig lav indkomst.

2.2.

Konfiskation

2.2.1.

Indledning

Straffelovens §§ 75-77 a indeholder bestemmelser om konfiskation.

De almindelige betingelser for konfiskation af udbytte og genstande fremgår af § 75, mens § 76 bestemmer, hos hvem konfiskation kan finde sted.

2.2.2.

Konfiskation af ulovlige dopingmidler

Findes nogen i besiddelse af ulovlige dopingmidler, skal midlerne søges beslaglagt og konfiskeret, jf. straffelovens § 75, stk. 2 .

I medfør af § 1, stk. 1, nr. 18, i bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993, som ændret ved bekendtgørelse nr. 887 af 19. september 2000, kan der i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, vedtages udenretlig konfiskation af dopingmidler, som sigtede ikke lovligt er i besiddelse af.

Efter straffelovens § 76, stk. 1 , kan konfiskation af bl.a. de i § 75, stk. 2, nævnte genstande ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne vedkommende har handlet.

2.2.3.

Konfiskation af udbytte

Udbytte ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 .

Dette indebærer, at der påstås konfiskation af salgssummen i medfør af § 75, stk. 1, såfremt salgssummen for midlet helt eller delvis er i behold.

Hvis dette ikke er tilfældet, påstås konfiskation af et beløb, der svarer til udbyttet.

Udgangspunktet for beregningen af udbyttet er det beløb, som er kommet ind ved salget, med fradrag af indkøbsprisen.

Omkostninger forbundet med salget, herunder betaling af personer for medvirken ved salget, fradrages ikke.

Det beløb, der påstås konfiskeret, anføres i anklageskriftet.

Udenretlig konfiskation af pengeudbytte indvundet ved en strafbar handling kan ske i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993, som ændret ved bekendtgørelse nr. 887 af 19. september 2000.

Efter straffelovens § 76, stk. 1 , kan konfiskation efter § 75, stk. 1, ske hos den, hvem udbyttet er tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling.

3.

Retningslinjer for tiltalerejsning og strafpåstande ved overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler

3.1.

Lov om forbud mod visse dopingmidler

Efter lov nr. 232 af 21. april 1999 om forbud mod visse dopingmidler (dopingloven), som senest ændret ved lov nr. 352 af 6. maj 2009, er bl.a. ind- og udførsel, salg og besiddelse af visse dopingmidler forbudt, medmindre der er tale om lægeordineret anvendelse til sygdomsforebyggelse eller -behandling eller til videnskabelige formål.

Doping er en fællesbetegnelse for stoffer, herunder lægemidler og euforiserende stoffer, der er fremmede for kroppen eller benyttes i store mængder eller på særlig måde med det formål at forøge idrætsudøveres præstationer.

Dopingloven regulerer salg og besiddelse mv. af lægemidler, der anvendes til doping, mens ind- og udførsel, salg og besiddelse af euforiserende stoffer er reguleret i lov om euforiserende stoffer, jf. Rigsadvokatmeddelelse nr. 6/2006 om sanktionspåstande mv. i narkotikasager.

Hvis dopingmidler anvendes uden medicinsk begrundelse eller i doser, der langt overstiger anbefalingen, eller over længere tidsrum end sædvanligt, kan brugen indebære store helbredsmæssige risici for idrætsudøveren.

Formålet med loven er at begrænse raske menneskers brug af dopingmidler, og et væsentligt element i den forbindelse er forbuddet mod, at private indfører, overdrager og forhandler midlerne, samt mod at private besidder midlerne til andet end de udtrykkeligt nævnte formål.

Inden for det idrætsretlige system sanktioneres idrætsudøveres brug af dopingmidler, og det er i forarbejderne til loven anført, at det fortsat skal være idrætsorganisationerne, der har ansvaret for bekæmpelsen af doping i den organiserede idrætsverden.

Uanset at det idrætsretlige system kan fastsætte f.eks. karantæne over for en idrætsudøver, der har anvendt doping, finder dopingloven dog også anvendelse ved ulovlig besiddelse mv. af dopingmidler hos en idrætsudøver, der er undergivet de idrætsretlige regler.

Dopinglovens §§ 1-3 har følgende ordlyd

Ӥ 1.

Loven finder anvendelse på følgende grupper af dopingmidler

1) Anabole steroider.

2) Testosteron og derivater heraf samt tilsvarende stoffer med androgen virkning.

3) Væksthormon.

4) Erytropoietin og midler, som har lignende virkning ved at øge mængden af røde blodlegemer i blodet til over normale værdier for alder og køn.

5) Midler, som øger produktion og frigørelse af

a) væksthormon,

b) testosteron og derivater heraf eller af tilsvarende stoffer med androgen virkning eller

c) naturligt erytropoietin.

§ 2.

Sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke andre grupper af dopingmidler denne lov gælder for.

§ 3.

De i §§ 1 og 2 omhandlede dopingmidler må ikke fremstilles, indføres, udføres forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes, medmindre der er tale om anvendelse til sygdomsforebyggelse eller –behandling eller til videnskabeligt formål.

[…]”

Der er i marts 2010 endnu ikke udstedt en bekendtgørelse i medfør af § 2.

Lægemiddelstyrelsen har udarbejdet en vejledende liste over stoffer, der falder ind under lovens § 1.

Listen, der ikke er udtømmende, ajourføres med jævne mellemrum og findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside ( www.laegemiddelstyrelsen.dk ).

Såfremt der er tvivl om, hvorvidt et bestemt middel falder ind under lovens § 1, kan spørgsmålet forelægges for Lægemiddelstyrelsen.

3.2.

Sanktionspåstande ved overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler

Straffebestemmelsen for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler findes i lovens § 4

Ȥ 4.

Overtrædelse af § 3, stk. 1, eller vilkår som nævnt i § 3, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 2.

Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at der er tale om forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-lovens 5. kapitel.«

3.2.1.

Besiddelse af dopingmidler til eget forbrug

Anklagemyndigheden skal anvende nedenstående bødepåstande i sager om overtrædelse af lov om visse dopingmidler, når der er tale om besiddelse til eget forbrug .

Det bemærkes i den forbindelse, at mængden af dopingmidler i praksis som udgangspunkt opgøres i antal enheder uafhængigt af stofkoncentrationen, og uafhængigt af om midlerne er i pille- eller ampulform.

Bødepåstandene finder anvendelse i sager om besiddelse af dopingmidler til eget forbrug , idet der ved besiddelse af større mængder end 999 enheder som udgangspunkt nedlægges påstand om frihedsstraf.

Ved besiddelse af dopingmidler til eget forbrug i fængsler bør der nedlægges påstand om frihedsstraf også ved mængder under 1.000 enheder.

Det gælder, uanset om den pågældende er tidligere straffet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler, jf. TfK 2002.615/1Ø og TfK 2004.227V nedenfor.

3.2.2.

Overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af dopingmidler

Som anført under afsnit 1 blev bestemmelsen i dopinglovens § 4, stk. 2, indsat ved lov nr. 352 af 6. maj 2009 om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler (Skærpelse af straffen for forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler).

Formålet med lovforslaget var at skærpe straffen for udbredelse af dopingmidler, og bestemmelsen omfatter efter lovforslagets bemærkninger både overdragelse mod vederlag og vederlagsfri overdragelse, der sker med henblik på f.eks. at oparbejde et marked for salg af dopingmidler.

Rigsadvokaturen foretog til brug for overvejelserne om en skærpelse af straffen for udbredelse af dopingmidler en gennemgang af domstolspraksis på området siden 2002.

Med det forbehold, at gennemgangen af domstolspraksis omfatter forholdsvis få domme, anføres i lovforslagets bemærkninger følgende om det dagældende strafniveau

»Når gerningsmanden ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, synes der i dag som hovedregel at blive udmålt en betinget straf i niveauet 20-60 dages fængsel ved salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af op til 15.000 enheder.

Når der er tale om betydelige mængder dopingmidler, fastsættes straffen i måneder.

Der foreligger to domme, der vedrører salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse foretaget af personer, der tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.[..] På baggrund af disse domme må det antages, at udgangspunktet, når tiltalte tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet, er en ubetinget frihedsstraf.

Når der er tale om indsatte i fængsler, synes straffen for salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af selv helt små mængder (f.eks. 26 enheder) at blive fastsat som en kortere ubetinget frihedsstraf.«

I lovforslagets bemærkninger anføres herefter følgende om det forudsatte strafniveau ved overdragelse eller besiddelse af dopingmidler med henblik på videreoverdragelse

»Med forslaget forudsættes det, at der fremover, når der er tale om salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af dopingmidler, som udgangspunkt skal fastsættes en kortere frihedsstraf i de tilfælde, hvor der i dag vil blive idømt en bødestraf.

Når der er tale om salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af under 1.000 enheder, bør der således fremover som udgangspunkt fastsættes en frihedsstraf på 7 dages fængsel.

For så vidt angår de tilfælde, hvor der allerede i dag idømmes en frihedsstraf, dvs. ved salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af 1.000 enheder eller derover, forudsættes det, at der sker en skærpelse af straffen.

Da strafniveauet i disse sager imidlertid allerede i dag forekommer relativt højt sammenlignet med f.eks. narkotikakriminalitet, bør der som udgangspunkt ikke udmåles længere straffe end i dag.

I stedet bør den straf, der i dag udmåles i sådanne sager, fremover som udgangspunkt fastsættes som en ubetinget frihedsstraf frem for betinget frihedsstraf.

Delvis ubetinget frihedsstraf (en såkaldt kombinationsdom) vil også kunne anvendes, hvis f.eks. tiltaltes personlige forhold eller lignede taler for det.

Dette vil indebære en væsentlig skærpelse af straffen i forhold til i dag, hvor der som hovedregel idømmes en betinget straf, medmindre gerningsmanden er indsat i fængsel eller tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet.

For så vidt angår personer, der tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, må det nuværende strafniveau på som udgangspunkt 60 dages ubetinget fængsel for salg og besiddelse med henblik på videresalg af mængder under 5.000 enheder anses for passende, og der tilsigtes ikke nogen ændring heraf.

Straffen ved disse personers salg eller besiddelse med henblik på salg af mængder, der overstiger 5.000 enheder, bør som hidtil som udgangspunkt fastsættes i måneder.

For så vidt angår indsatte i fængsler lægges der ikke op til at skærpe strafniveauet, idet de tiltalte i sådanne sager allerede i dag idømmes ubetinget frihedsstraf for salg og besiddelse med henblik på videresalg af selv små mængder dopingmidler.

Den konkrete straffastsættelse i hver enkelt sag vil fortsat bero på domstolenes vurdering i hvert enkelt tilfælde af sagens samlede omstændigheder, idet der i forbindelse med strafudmålingen eksempelvis vil kunne lægges vægt på, om der er tale om udbredelse af en betydelig mængde dopingmidler eller af dopingmidler af en betydelig værdi, om der er tale om udbredelse af dopingmidler i motions- og idrætsmiljøer, som f.eks. motions- og fitnesscentre samt idrætsforeninger eller om der er tale om udbredelse af dopingmidler til unge, herunder i miljøer, hvor unge almindeligvis færdes.

Endvidere vil det ved udmålingen af straffen kunne tillægges betydning, såfremt der eksempelvis er tale om gentagen, systematiseret eller organiseret udbredelse af dopingmidler.

Herudover vil der i forbindelse med strafudmålingen bl.a. kunne lægges vægt på, at der alene er tale om overdragelse af en ganske ubetydelig mængde af dopingmidler eller overdragelsen har en lejlighedspræget karakter og er sket uden vederlag.«

Der kan på baggrund af bemærkningerne i lovforslaget fastsættes følgende retningslinjer for anklagemyndighedens strafpåstande ved overdragelse eller besiddelse af dopingmidler med henblik på videreoverdragelse

Når gerningsmanden ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, og der er tale om overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af under 1.000 enheder , bør anklagemyndighedens strafpåstand fremover som udgangspunkt være en frihedsstraf på 7 dages fængsel .

Ved mængder fra 1.000 til omkring 15.000 enheder bør anklagemyndighedens strafpåstand som udgangspunkt være en ubetinget fængselsstraf i niveauet 20-60 dage afhængigt af mængden af enheder og de øvrige omstændigheder ved lovovertrædelsen, jf. det ovenfor anførte i lovforslagets bemærkninger.

Når der er tale om betydelige mængder dopingmidler, bør udgangspunktet for anklagemyndighedens strafpåstand være en ubetinget fængselsstraf fastsat i måneder .

Hvis tiltalte er tidligere straffet for ligeartet kriminalitet, bør anklagemyndighedens påstand i sager om overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af under 5.000 enheder som udgangspunkt være 60 dages ubetinget fængsel .

Hvis der er tale om overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af en mængde på 5.000 enheder eller derover , bør udgangspunktet for anklagemyndighedens strafpåstand være en ubetinget fængselsstraf fastsat i måneder .

Ved overdragelse eller besiddelse af dopingmidler med henblik på videreoverdragelse i fængsler bør der, selv ved helt små mængder, nedlægges påstand om en ubetinget frihedsstraf.

Som eksempler på landsretspraksis forud for strafskærpelsen kan nævnes følgende domme, hvor der er idømt frihedsstraf, idet det bemærkes, at der stort set ikke findes trykt praksis på området.

Vestre Landsrets dom af 25. oktober 1995

Tiltalte havde over en periode på ca. et halvt år besiddet dopingmidler til en værdi af ca. 128.000 kr. med henblik på fordeling mellem 2 forhandlere.

Retten idømte tiltalte 60 dages fængsel og lagde vægt på forholdets grovhed, herunder den betydelige mængde og værdien heraf, at det er forbundet med betydelig helbredsrisiko at indtage pågældende midler, og at tiltalte havde samarbejdet med politiet.

Østre Landsrets dom af 25. maj 1998

Tiltalte havde i to tilfælde modtaget, besiddet og videreleveret en postpakke indeholdende en ikke ubetydelig mængde doping og i et tilfælde medvirket til modtagelse af en postpakke indeholdende 16.180 enheder dopingmidler med henblik på besiddelse og viderelevering samt besiddet yderligere 1.441 enheder.

Tiltalte blev straffet med 4 måneders fængsel , der i landsretten blev gjort betinget med vilkår om 60 timers samfundstjeneste.

U 2002.1311V

Tiltalte blev dømt for over en periode på 3 år at have indført dopingmidler til en samlet værdi af 500.000 kr. samt videresolgt dopingmidler til en værdi af 400.000 kr.

Retten lagde vægt på, at der var blevet indført og videresolgt en betydelig mængde over et længere tidsrum og idømte ham 4 måneders fængsel .

TfK 2002.555V

Tiltale, der tidligere var straffet to gange for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler, blev for besiddelse delvis med henblik på videresalg af 786 enheder straffet med fængsel i 60 dage .

Landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på den mængde, som tiltalte fandtes i besiddelse af, og på, at tiltalte flere gange tidligere var straffet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler.

TfK 2002.615/1Ø

Tiltalte, der ikke tidligere var straffet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler, blev for besiddelse i alt 586 enheder under afsoning i Statsfængslet i Horserød straffet med fængsel i 7 dage .

TfK 2004.227V

Tiltalte, der tidligere var straffet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler, blev for besiddelse af 20 ampuller med anabolske steroider i Statsfængslet ved Nørre Snede straffet med fængsel i 7 dage .

4.

Ikrafttræden

Retningslinjerne vedrørende skærpede strafpåstande i visse sager om overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af dopingmidler, jf. § 4, stk. 2, i lov om forbud mod visse dopingmidler, gælder for overtrædelser, der er begået den 1. juli 2009 eller senere, jf. nærmere afsnit 3.2.2. ovenfor.

Antal enheder

Bødepåstand

1-49

1.000

50-99

1.500

100-199

2.500

200-299

3.500

300-399

5.000

400-499

6.500

500-599

8.000

600-699

9.000

700-799

10.500

800-899

12.000

900-999

13.000