Cirkulæreskrivelse om overenskomstmæssige konflikter i Forsvaret
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Cirkulæreskrivelse om overenskomstmæssige arbejdskonflikter i Forsvaret
INDHOLDFORTEGNELSE
1.
Formål
2.
Konflikttyper
3.
Afgrænsning af konflikten
3.1 Personafgrænsning
3.1.1.
Indsendelse af oplysningsskemaer
3.2 Nødberedskab
3.3 Tjenestemænd, visse tjenestemandslignende, chefer, friholdte medarbejdere og
militært overenskomstansatte
4.
Konsekvenser af konflikten
4.1 Ansættelsesforholdets ophør
4.2 Lønudbetaling m.v.
4.3 ATP-bidrag mv.
4.4 Løn og dagpenge under sygdom og barselorlov
4.5 Ferie, afspadsering og kurser
4.6 Anciennitet
4.7 Indeholdelse af A-skat
4.8 Arbejdsløshedsunderstøttelse
4.9 Betaling for de første ledighedsdage
4.10 Sikkerhedsorganisation og samarbejdsudvalg
5.
Ophør af konflikt
5.1.
Konflikten slutter
5.2.
Arbejdets genoptagelse
6.
Ansvar for bestemmelsen
7.
Ikrafttræden
1.
FORMÅL
Denne vejledning omhandler alene overenskomstmæssige (“lovlige”) konflikter, og tilsigter
at give en samlet fremstilling af de vilkår, der er gældende i forbindelse hermed.
2.
KONFLIKTTYPER
Pressionsmidler
Overenskomstmæssige konflikter vil typisk opstå i forbindelse med en
overenskomstfornyelse.
Det er i hovedaftale/overenskomst aftalt, at parterne kan bringe
visse pressionsmidler i anvendelse med henblik på oprettelse eller ændring af en kollektiv
overenskomst.
Disse pressionsmidler er fra arbejdstagerside strejke og blokade, og fra arbejdsgiverside
lockout og boykot.
Strejke
Ved strejke forstås her en arbejdsstandsning, som er overenskomstmæssigt varslet af en faglig organisation.
Når en strejke træder i kraft, frigøres parterne fra den kollektive
overenskomst.
Strejkens formål er som regel at få indgået en overenskomst med gunstigere vilkår for de ansatte.
Lockout
Arbejdsgiversidens modvåben til sikring af, at ikke kun de faglige organisationer
bestemmer konfliktens omfang, er iværksættelse af lockout.
Det vil sige at alle
medarbejdere organiseret i de pågældende organisationer, udelukkes fra arbejdet.
Også
en arbejdsstandsning i form af lockout fra arbejdsgiveren skal varsles overenskomstmæssigt for at være “lovlig”.
Blokade/Boykot
Blokade og boykot er sjældnere anvendte kampmidler, men når de er “lovlige”, gælder
samme regler for konfliktramte som ved strejke og lockout.
Ved en blokade forbyder den faglige organisation alle sine medlemmer at tage ansættelse
i den konfliktramte virksomhed, og ved en boykot forstås, at de medarbejdere, som
arbejdsgiver har lockoutet ét sted, nægtes ansættelse andetsteds.
I det følgende anvendes alene betegnelserne strejke/strejkeramt og konflikt/konfliktramt, men tilsvarende regler finder anvendelse i tilfælde af de andre konflikttyper.
3.
AFGRÆNSNING AF KONFLIKTEN
3.1.
Personafgrænsning
Konfliktramt
Ved en konfliktramt lønmodtager forstås en person, der er medlem af en faglig
organisation og ved konfliktens iværksættelse ansat inden for et område, der er eller
ønskes dækket af en kollektiv overenskomst med den pågældende faglige organisation,
og for hvilket område der er iværksat overenskomstmæssig strejke/lockout.
Tjenestemænd/militær overenskomstansatte/visse tjenestemandslignende ansatte
Hverken tjenestemænd eller militært overenskomstansatte kan omfattes af en lovligt
varslet konflikt.
Det samme gælder visse tjenestemandslignende ansatte.
Konfliktvarsel
Konfliktvarslet skal angive arbejdsstedet, hvilke arbejdstagere og hvilke arbejdsfunktioner,
som den varslede konflikt omfatter.
Organisationens medlemmer
Det er kun medlemmer af den pågældende faglige organisation, der kan omfattes af
arbejdsstandsning.
I tvivlstilfælde skal alle ansatte, der ifølge varslet er omfattet af
arbejdsstandsningen, betragtes som deltagere heri.
Ikke-medlemmer
Arbejdstagere, der ikke er medlemmer af organisationen, skal på forlangende bekræfte
dette skriftligt over for arbejdsgiveren.
De har ret og pligt til at fortsætte arbejdet, mens
konflikten løber, og de er fortsat omfattet af en individuel aftale, baseret på vilkårene i den
opsagte kollektive overenskomst.
Forsvarets myndigheder vil fra FPT-LA2 få tilsendt evt. strejkevarsel med angivelse af,
hvilke medarbejdergrupper, der omfattes af strejkevarslet.
I forhold til de medarbejdere i
disse grupper, som alligevel møder op, må ledelsen anmode den enkelte om den ovenfor
nævnte dokumentation for, at vedkommende ikke er medlem af den strejkende
organisation.
Fraværende
Ferierende, syge eller hjemsendte medarbejdere, hvis ansættelsesforhold bestod
umiddelbart før konflikten, er konfliktramte under samme betingelser som andre ansatte.
Unge under 18 år
Ansatte under 18 år er omfattet af arbejdsstandsningen, hvis de er omfattet af den opsagte
kollektive overenskomst.
Elever m.fl.
Elever, der er ansat under erhvervsuddannelsesloven, antages ikke at kunne deltage i
konflikt, og de skal under konflikten så vidt muligt beskæftiges med arbejde, der hører
under deres oplæringsområde.
Bliver det nødvendigt at hjemsende dem, skal de have
normal løn.
Personer på særlige vilkår
Personer, som beskæftiges i job på særlige vilkår (socialt kapitel), er omfattet af en konflikt
på det pågældende overenskomstområde.
Myndigheder
Myndigheder, der ikke er direkte omfattet af konflikten, kan indirekte blive berørt, f.eks. på
grund af manglende forsyninger.
Her, ligesom i tilfælde hvor MYN kun er omfattet af konflikt for en del af
medarbejderstaben, må eventuelle afskedigelser af ikke-konfliktramte medarbejdere ske
med afgivelse af overenskomstmæssige varsler.
Overenskomsterne kan dog indeholde
regler om, at opsigelsesvarslet bortfalder i sådanne situationer.
Hjemsendelse
Hjemsendelse uden løn kan ske, hvor der er overenskomstmæssig hjemmel herfor.
3.1.1.
Indsendelse af oplysningsskemaer
Navnelister
FPT varetager lønudbetaling til samtlige ansatte i Forsvaret.
Der oppebæres ikke løn og
lignende under strejker, hvorfor FPT har behov for oplysninger fra MYN om de strejkende.
På vedlagte skema (bilag 1) bedes MYN anføre oplysninger om den enkelte strejkende
medarbejdere, også omfattende de medarbejdere på barsel, sygemelding og ferie, som
omfattes af strejken, jf. ovenfor.
Evt. årsag til fraværet bedes udtrykkeligt angivet på
skemaet, som indsendes til FPT-LA4.
3.2.
Nødberedskab
Arbejdsstandsningens omfang
Ved etablering af en arbejdsstandsning i form af strejke, vil denne ikke altid blive
fuldstændig.
Dette beror på, at den alene vil omfatte de organiserede medarbejdere, samt
på at de militære overenskomstansatte og tjenestemandsansatte medarbejdere ikke har
strejkeret.
Sædvanligt arbejde/konfliktramt arbejde
Ikke-organiserede medarbejdere samt militært overenskomstansatte, tjenestemænd og
visse tjenestemandslignende ansatte skal fortsat udføre deres sædvanlige arbejde og kan
pålægges at udføre andet arbejde, herunder også “konfliktramt arbejde”.
3.3.
Tjenestemænd, visse tjenestemandslignende, militært overenskomstansatte,
chefer og friholdte medarbejdere i øvrigt
Tjenestemænd/militært overenskomstansatte
Tjenestemænd, visse tjenestemandslignende samt militært overenskomstansatte har ikke
strejkeret.
Den enkelte myndighed kan under strejke og lockout fortsat disponere over alle
medarbejdere, som ikke er omfattet af strejkeretten.
Finansministeriet henstiller dog, at der ikke i forbindelse med overenskomstmæssige
konflikter pålægges medarbejdere uden strejkeret at udføre arbejde, der ellers skulle have
været udført af overenskomstansatte indenfor samme stillingskategori, og som er omfattet
af konflikten.
Arbejdsvægring
En eventuel arbejdsvægring kan medføre disciplinærforfølgning i overensstemmelse med
tjenestemandsloven.
Hvis der er tale om en kollektiv arbejdsvægring blandt tjenestemændene behandles en evt. sag ved Tjenestemandsretten.
Overenskomstansatte chefer
Overenskomstansatte chefer over et vist niveau vil i medfør af hovedaftaler mellem
organisationerne og Finansministeriet typisk ikke være omfattet af arbejdsstandsning.
Friholdte medarbejdere
I mange hovedaftaler findes der hjemmel til at indgå aftale om, hvilke medarbejdere der friholdes fra arbejdsstandsning.
FPT-LA2 vil, samtidig med at MYN orienteres om varslede
arbejdsstandsninger, anmode om tilbagemelding vedrørende områder, hvor man ønsker at indgå friholdelsesaftaler.
FPT-LA2 vil efterfølgende give MYN meddelelse om sådanne indgåede aftaler.
Medlemmer af andre organisationer
Friholdt personale kan ikke pålægges andet arbejde end det, de normalt udfører, og
ansatte, der er medlemmer af andre organisationer, kan nægte at udføre konfliktramt
arbejde.
Ikke-organiserede
Ikke organiserede medarbejdere kan derimod pålægges at udføre andet arbejde, herunder også konfliktramt arbejde.
4.
KONSEKVENSER AF KONFLIKTEN
4.1.
Ansættelsesforholdets ophør
Ved konfliktens ikrafttræden
Ved iværksættelse af strejke/lockout bringes de berørte lønmodtageres ansættelsesforhold til ophør fra tidspunktet for konfliktens ikrafttræden.
Tilstedeværelse på arbejdspladsen, værktøj, nøgler etc
De ansatte har ingen ret til at være til stede på arbejdspladsen, og de skal ved konfliktens
begyndelse aflevere f.eks. legitimationskort, nøgler til arbejdslokaler, værktøj og andet
udstyr, som tilhører MYN.
Fra konfliktens begyndelse frigøres MYN fra forpligtelsen til at betale løn, sygeløn, barsels- og adoptionsløn, syge- og barselsdagpenge, ferie- og særlig feriegodtgørelse samt
pensionsbidrag.
Om arbejdets genoptagelse, se nedenfor.
4.2.
Lønudbetaling mv.
Lønanvisning standses
Ansatte, der er omfattet af en lovligt varslet arbejdsstandsning, er ikke berettigede til løn
under arbejdsstandsningen, og FPT vil meddele Statens Centrale Lønanvisnjng, at
anvisning skal standses.
Hvis en påbegyndt lønperiode ikke er afsluttet ved arbejdsstandsningens begyndelse,
udbetales forholdsmæssig løn for tiden forud for arbejdsstandsningen.
Løn optjent før konflikten
Udbetaling af løn, der er optjent før konflikten, sker på den normale lønningsdag, også
selvom denne falder i konfliktperioden.
Konflikt i lønadministrationen
Såfremt lønadministrationen er konfliktramt, sker lønudbetaling i det omfang, hvor det er
muligt.
Elever m.fl.
Elever, efg-praktikanter, lærlinge og andre, der ikke omfattes af konflikten, får sædvanlig
løn.
4.3.
ATP-bidrag mv.
Der skal ikke betales/tilbageholdes ATP og AMB for konfliktramte lønmodtagere.
Varierende perioder
Afhængig af konfliktens start- og afslutningstidspunkt kan der blive tale om beregning af
ATP og AMB for varierende perioder.
4.4.
Løn og dagpenge under sygdom og barselorlov
Bortfalder under konflikten
Ansatte, som ved arbejdsstandsningens begyndelse er sygemeldt eller på barselsorlov, og
som oppebærer løn under fraværet, er fra arbejdsstandsningens iværksættelse ikke
længere berettiget til løn fra arbejdsgiveren.
Det samme gælder med hensyn til syge- og barselsdagpenge, der ophæves fra
arbejdsstandsningens begyndelse.
Medarbejdere, der bliver sygemeldt eller påbegynder barselsorlov efter
arbejdsstandsningens begyndelse, har ikke ret til løn eller dagpenge, hverken i forhold til
arbejdsgiveren eller bopælskommunen.
Efter konflikten
Efter konfliktens ophør genoptages arbejdsgiverens forpligtelser, der blev afbrudt ved
arbejdsstandsningens begyndelse, under forudsætning af, at ansættelsesforholdet
genoptages, og den ansatte fortsat er sygemeldt eller på barselsorlov.
Dvs. at
pågældende f.eks. genoptager ret til syge- eller barselsløn.
Den periode, hvor arbejdsgiver
er forpligtet til at betale løn, forlænges dog ikke med den tid, som arbejdsstandsningen har
varet.
4.5.
Ferie, afspadsering og kurser
Kan ikke påbegyndes
Ansatte, der er omfattet af arbejdsstandsningen, kan som en konsekvens af
ansættelsesforholdets afbrydelse ikke indlede ferie eller afspadsering efter
arbejdsstandsningens iværksættelse.
Dette gælder, uanset om ferie eller afspadsering var
aftalt og planlagt før konfliktens start.
Er påbegyndt
Hvis ferien eller afspadseringen imidlertid er påbegyndt inden konflikten, afvikles denne
dog som aftalt.
Feriegodtgørelse
Attestation af feriekort, FerieKonto-anvisning og lignende til konfliktramte lønmodtagere
må derfor ikke finde sted, ligesom der ikke må udbetales feriegodtgørelse i
konfliktperioden.
Hvis der før konfliktens påbegyndelse er blevet udbetalt feriegodtgørelse, er det
lønmodtagerens ansvar, at feriegodtgørelsen ikke anvendes førend, ferie kan afholdes
efter konfliktperioden.
Inden optjening
Under konflikten optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.
Kursusdeltagelse
Kursusdeltagelse, hvortil der ydes tjenestefrihed med hel eller delvis løn fra
arbejdsgiveren, må ikke finde sted under konflikt.
Kursusdeltagelse, som er påbegyndt
forud for arbejdsstandsningens iværksættelse, afbrydes principielt ved
arbejdsstandsningens påbegyndelse.
Der kan dog træffes aftale mellem FPT-LA2 og
pågældende personaleorganisation om, at sådan kursusdeltagelse gennemføres.
Arbejdsmarkedets uddannelser
Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser (specialarbejderuddannelse, efteruddannelse af
faglærte mv.) modtager i perioden normalt en godtgørelse fra det offentlige, der svarer til
dagpengene i den statsanerkendte arbejdsløshedskasse, de er eller kunne have været
medlemmer af.
Aftaler, hvorefter arbejdsgiver udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen,
og derved indtræder i deltagernes krav på godtgørelse, ophører under en konflikt.
FPT-LA2 videresender informationer herom til refusionskontoret.
4.6.
Anciennitet
Medregnes ikke
Arbejdsstandsningsperioden kan ikke medregnes ved anciennitetsberegning, f.eks. ved
beregning af lønanciennitet.
Dette er en følge af, at ansættelsesforholdet afbrydes ved
arbejdsstandsningens begyndelse og først genoptages ved arbejdsstandsningens ophør.
De ansatte genindtræder normalt ved arbejdsstandsningens ophør i den løn- og
opsigelsesanciennitet mv., som de havde optjent inden konflikten.
4.7.
Indeholdelse af A-skat
Fradrag
For den lønningsperiode, i hvilken konflikten iværksættes, gælder, at der ved beregningen
af A-skat gives fuldt fradrag for lønningsperioden minus et antal dagfradrag svarende til
antallet af kalenderdage, som konflikten har omfattet inden for lønningsperioden.
Skattekort
Indeholdelsesbegæringer vedrørende restancer med skat og underholdsbidrag stilles i
bero, indtil der igen udbetales løn.
Frivillige forlig, tjenstlig gæld m.v. stilles ligeledes i bero
i perioden.
4.8.
Arbejdsløshedsunderstøttelse
Bortfald
Efter arbejdsløshedsforsikringsloven må arbejdsløshedskasserne ikke udbetale dagpenge
til medlemmer, hvis ledighed skyldes, at de er omfattet af en konflikt.
Ikke omfattede
Dagpenge udbetales til de medlemmer, der ikke anses for omfattet af konflikten.
Kassen lukkes
Når 65 pct. af medlemmerne af en kasse eller en afdeling deraf omfattes af konflikt, skal
der dog normalt lukkes for udbetaling af dagpenge.
4.9.
Betaling for de første ledighedsdage
Hovedregel
Arbejdsgiver betaler de to første ledighedsdage ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af
opgave- og tidsbestemt akkord og lignende.
Bortfald
Arbejdsgiverens forpligtelse bortfalder dog, hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller
lockout ved MYN.
4.10.
Sikkerhedsorganisation og samarbejdsudvalg
Lukning
Hvis MYN eller bestemte afdelinger lukker, ophører det daglige sikkerhedsarbejde.
Delvis lukning
Såfremt kun en del af MYN/afdelingen lukker, fortsætter sikkerhedsgruppens arbejde - i de
tilfælde hvor sikkerhedsrepræsentanten er ramt af konflikten - med arbejdslederen som
eneste medlem af sikkerhedsgruppen.
Sikkerhedsudvalg
Sikkerhedsudvalget vil, hvor dele af MYN arbejder normalt under konflikten, kunne
fortsætte sit arbejde.
Der vil i de fleste tilfælde være valgt suppleanter for
sikkerhedsrepræsentanterne i sikkerhedsudvalget, og såfremt disse ikke er konfliktramte,
vil de træde i funktion.
Er både sikkerhedsrepræsentanter og suppleanter konfliktramte,
fortsætter udvalget sit arbejde med arbejdsledermedlemmer og repræsentanten for MYN
ledelse.
Sikkerhedskurser
For sikkerhedsrepræsentanter, der er tilmeldt et § 9 sikkerhedskursus, men endnu ikke har
påbegyndt dette ved konfliktens start, bortfalder tilmeldingen i de tilfælde, hvor
sikkerhedsrepræsentanten er ramt af konflikten.
Hvor § 9 sikkerhedskurset er påbegyndt ved konfliktens start, kan kurset fortsættes, men
arbejdsgiverens forpligtelser til at udbetale løn under kurset bortfalder.
Samarbejdsudvalg
I MYN med samarbejdsudvalg kan arbejdet i udvalget og tilknyttede underudvalg fortsætte
for de dele af MYN, der arbejder normalt under konflikten.
5.
OPHØR AF KONFLIKTEN
5.1.
Konflikten slutter
Forlig/mæglingsforslag/lovgivning
En arbejdsstandsning bringes til ophør, når parterne opnår enighed om et forlig, når et
mæglingsforslag vedtages, eller når der gribes ind ved lovgivning.
5.2.
Arbejdets genoptagelse
Normale forhold
Et væsentligt element i konfliktløsningen er at genskabe normale forhold på
arbejdspladsen efter afslutningen på arbejdsstandsningen.
Fortrædigelsesklausul
En række hovedaftaler indeholder en “fortrædigelsesklausul” som f.eks.
“Ved arbejdsstandsningens ophør genoptages arbejdet uden unødigt ophold.
Der må ikke
fra nogen af parternes side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen”.
Arbejdet genoptages
Bestemmelsen betyder, at medarbejderne hurtigst muligt genoptager arbejdet på det
tjenestested, hvor de var ansat ved konfliktens begyndelse.
Alene nødvendige
driftsmæssige hensyn kan begrunde, at ikke alle medarbejdere genantages.
Retningslinjer
Overenskomstens parter aftaler sædvanligvis de nærmere retningslinjer for arbejdets
genoptagelse, herunder at samtlige afgivne varsler om arbejdsstandsninger, bl.a.
sympatikonflikter, trækkes tilbage, og at retssager, der er anlagt i anledning af konflikten,
hæves uden præjudice for eventuelle fremtidige lignende tilfælde.
MYN vil fra FPT-LA2 modtage en udmelding om evt. aftalte retningslinjer.
Nye lønninger
De nye lønninger har normalt virkning fra arbejdets genoptagelse.
Udeblivelse med lovlig årsag
Ansatte, der på grund af sygdom, barselsorlov eller tjenestefrihed ikke møder ved
konfliktens ophør, betragtes som genindtrådt med den virkning, at evt. løn eller andre
ydelser betales fra dette tidspunkt.
Den ansatte har pligt til at underrette om og
dokumentere fraværet på sædvanlig måde.
Uden lovlig årsag
Øvrige ansatte, der udebliver uden lovlig grund, kan bortvises.
Ferie
Ferie kan som nævnt under pkt. 8 ikke afholdes under konflikt, medmindre den er
påbegyndt inden konflikten.
Ved konfliktens ophør tilrettelægges resterende ferie i ferieåret over en periode, hvis
længde tilpasses arbejdssituationen i MYN, og i øvrigt i overensstemmelse med
ferieloven/ferieaftalens regler.
Den ansatte kan dog vælge at betragte tilgodehavende ferie
som afholdt under konflikten, således at løn/feriegodtgørelse udbetales efterfølgende.
Det
forudsættes, at den ansatte kan dokumentere, at ferie faktisk har været afholdt.
Der kan
ikke udbetales løn/feriegodtgørelse for en periode, hvor den ansatte har modtaget
strejkeunderstøttelse eller lignende.
Såfremt konflikten hindrer afholdelse af ferie inden for det relevante ferieår, kan den
ansatte anmode Arbejdstilsynet om tilladelse til at få udbetalt feriegodtgørelse, uden at
ferien holdes.
6.
ANSVAR FOR BESTEMMELSE
Ansvar for vedligeholdelse af nærværende bestemmelse påhviler FPT-LA2.
7.
IKRAFTTRÆDEN
Nærværende bestemmelse har virkning fra 1. januar 2010.
JENS ERIK FRANDSEN