Legislator Case Law & Legislation
C20100969354 DK

Skrivelse med præcisering af reglerne om mindst 25 timers aktivering om ugen jfr. Lov om aktiv socialpolitik § 100 og § 2 i Bekendtgørelse om kommunernes ret til at få 65 pct. refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp m.v. til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats\nTil borgmestrene i landets kommuner

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SKR#LOKDOK22 2010 9693 Historic

Skrivelse med præcisering af reglerne om mindst 25 timers aktivering om ugen jfr. Lov om aktiv socialpolitik § 100 og § 2 i Bekendtgørelse om kommunernes ret til at få 65 pct. refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp m.v. til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Til borgmestrene i landets kommuner

SKR#LOKDOK22 2010 9693 Historic

På baggrund af en sag i en kommune om forståelsen af timekravet om mindst 25 timers aktivering ugentligt for kontant- og starthjælpsmodtagere, finder Arbejdsmarkedsstyrelsen anledning til at indskærpe reglerne om, at det bl.a. er en forudsætning for at kommunen kan hjemtage 65 procent refusion for et aktiveringstilbud for kontant- og starthjælpemodtagere, at tilbuddet i gennemsnit skal være på mindst 25 timer om ugen.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 449 af 28/4 2010 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp, sygedagpenge samt ledigheds- og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10-12 lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller vender gradvist tilbage til arbejde.

Reglerne bygger på den forudsætning, at personen skal møde frem i tilbuddet, og at kommunen skal registrere, om dette sker.

Udgangspunktet er således, at der ikke er adgang til høj refusion, når personen ikke er mødt frem i tilbuddet.

Samtidig er det i bekendtgørelsen § 2 stk. 1, nr. 3 præciseret, at det er et tilskudsvilkår, at personen deltager aktivt i tilbuddet.

Arbejdsmarkedsstyrelsen forudsætter, at kommunen i fornødent omfang har fastsat registrerings- og kontrolprocedurer, og at kommunens revision i tilrettelæggelsen af revisionsopgaven har øje for, at beskrivelsen af aktiveringstilbuddet og den konkrete tilrettelæggelse af kontrollen med deltager- eller fremmødelister sikrer, at kommunen kan hjemtage refusionen i overensstemmelse med reglerne.

Når det er væsentligt, at kommunen registrerer om de ledige kontant- og starthjælpsmodtagere er mødt frem i tilbuddet og er aktiv i de fastsatte timer hænger det sammen med, at det af lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 3, fremgår, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgerne om kontanthjælp tager imod et rimeligt tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Kontanthjælpsmodtagere har således pligt til at deltage i tilbud i det for tilbuddet fastsatte omfang, og kontanthjælpsmodtageren kan ifalde en sanktion for ikke at opfylde sine forpligtelser.

De særlige regler, der er om, at der ved opgørelse af de 25 timer kan medregnes timer, hvor den ledige ikke møder frem i tilbuddet, er udformet som undtagelser og vedrører alene følgende

Princippet i loven er således, at det alene er undtagelserne fra kravet, der nævnes eksplicit.

Jobsøgning pr. brev, mail eller telefon, som foregår uden for aktiveringsstedet herunder hjemmefra, kan som udgangspunkt – jf. nedenfor - ikke være en integreret del af et tilbud.

De timer, hvor den ledige på egen hånd søger job, kan derfor ikke tælle med i opgørelsen af de 25 timer.

Det skal i den forbindelse præciseres, at alle kontanthjælpsmodtagere har pligt til udnytte deres arbejdsmuligheder.

Det er således et grundlæggende krav til alle arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, at de skal være aktivt jobsøgende.

Styrelsen har i relation til et tilbud om jobsøgningskursus vejledt om, at det dog kan accepteres, at visse mindre dele af et tilbud foregår uden for aktiveringsstedet, når denne del er et naturligt og er et integreret led i tilbuddet.

Det vil bero på en konkret vurdering af indholdet af kurset, om det er fagligt relevant, at dele af tilbud foregår uden for aktiveringsstedet.

Kun en mindre del af timerne i tilbuddet kan foregå uden for aktiveringsstedet.

Praktisk jobsøgning vil kunne indgå som en del af forløbet – forstået som personligt fremmøde hos arbejdsgiver

Kravene til fremmøde er endvidere beskrevet i Arbejdsmarkedsstyrelsens seneste skrivelse til kommunerne

”Skrivelse om særligt tilrettelagte forløb i form af hjemmeaktivering” (Skr. nr. 9278 af 25. maj 2009).

Bagrunden for denne skrivelse var et projekt, hvor deltagerne blev aktiveret i deres eget hjem i 25 timer om ugen.

I skrivelsen er det fremhævet, at ”aktiviteter i et særligt tilrettelagt forløb forudsætter, at der er kontrol med, at den ledige møder frem og er aktiv i tilbuddet i de fastsatte timer.

Denne kontrol er endvidere en forudsætning for, at det er muligt at påse, om den ledige overholder sine forpligtelser, eller om der er grundlag for en sanktion.” Arbejdsmarkedsstyrelsen konkluderede derfor, at kontanthjælpen til disse personer ikke kunne refunderes med 65 pct.

Afslutningsvist skal Arbejdsmarkedsstyrelsen bemærke, at styrelsen forudsætter, at kommunen, i forbindelse med tilrettelæggelsen af aktiveringsindsatsen og i opfølgningen på de årlige revisionsberetninger, er opmærksom på opfyldelsen af kravet om mindst 25 timers aktivering.

De kommunale revisorer er orienteret parallelt ved kopi af nærværende brev.

CC: de kommunale revisorer, Rigsrevisionen, Statsforvaltningen, Kommunaldirektøren, Beskæftigelsesnævnet, Ankestyrelsen

SKR#LOKDOK22 2010 9693 Historic

-

jfr. bekendtgørelsens § 3 stk. 3, kan forberedelsestid i forbindelse med deltagelse i et uddannelsestilbud medregnes ved opgørelsen af timekravet.

-

jr. bekendtgørelsens § 3 stk. 2, kan evt. ordinær ansættelse i forløbet medregnes i timekravet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →