Legislator Case Law & Legislation
C20100964354 DK

Arbejdsdirektoratets opgaver flytter til Arbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrelsen

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

SKR#LOKDOK22 2010 9643 Historic

Arbejdsdirektoratets opgaver flytter til Arbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrelsen

SKR#LOKDOK22 2010 9643 Historic

1.

Organisationsændringen

Arbejdsdirektoratet ophører som selvstændig enhed.

Hovedparten af klageområdet overgår til Arbejdsskadestyrelsen, og resten af klageområdet og tilsynsområdet overgår til Pensionsstyrelsen.

Organisationsændringen gennemføres med den ressortopdeling, der har været i Arbejdsdirektoratet, og de opgaver, der hidtil har ligget i de enkelte kontorer, flytter med kontoret til den nye styrelse.

2.

Klagesagskontorerne

Direktoratets 4. og 5. kontor – klagesagskontorerne – flytter pr. 15. november 2010 til Arbejdsskadestyrelsen, Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø.

Kontorerne ændrer navn til Center for klager om arbejdsløshedsforsikring (CKA).

Klagesagskontorernes fagområder er beskrevet i bilag 1.

Der vil være telefontid kl. 10.00 -12.00 hver dag på hovednummeret 72 20 60 00.

Indtil videre og i hvert fald indtil udgangen af 2010 skal a-kasserne benytte sagsudveksling@adir.dk i forbindelse med sikker sagsudveksling i klagesager.

Medarbejderne kan fra 16. november 2010 kontaktes på 72 20 60 00.

Mailadresserne fortsætter året ud.

3.

Tilsynskontorerne

Direktoratets 1., 2. og 3. kontor – tilsynskontorerne – bliver i Arbejdsdirektoratets lokaler indtil september 2011, men er allerede nu en del af Pensionsstyrelsen.

Kontorerne ændrer navn til

1. kontor

A-kassetilsyn og benchmarking

2. kontor

Tilsyn med dagpenge og efterløn

3. kontor

Kommunetilsyn og EØS-arbejdsløshedsforsikring

Tilsynskontorernes fagområder er beskrevet i bilag 1.

EØS-kontorets telefontid er fortsat man, tir, tor og fre kl.12.00-14.00 på tlf.

38 10 60 11.

Indtil videre og i hvert fald indtil udgangen af 2010 skal a-kasserne benytte sagsudveksling@adir.dk i forbindelse med sikker sagsudveksling i tilsynssager og klagesager til tilsynskontorerne.

Medarbejdernes direkte telefonnumre og mailadresser er indtil videre uændrede.

4.

Services overfor borgere, a-kasser og andre interessenter

Regler mv.

Der vil også fremover være adgang til information til borgerne og a-kasserne på en hjemmeside.

Det gælder bl.a. regler, skrivelser, informationer fra regnskabstilsynet, vidensbanken ARVID osv.

Det forventes, at oplysninger vedr. klagekontorerne vil blive flyttet fra Arbejdsdirektoratets hjemmeside til Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside www.ask.dk omkring den 15. november 2010.

I perioden frem til 1. januar 2011 vil information, der knytter sig til tilsynskontorerne, blive flyttet til Pensionsstyrelsens hjemmeside www.penst.dk .

Der er mulighed for at abonnere på nyheder mv. på begge hjemmesider.

Blanketter

Senest den 1. januar 2011 flyttes de allerfleste blanketter til Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk .

Dog flyttes alle EØS-blanketter og regnskabsblanketter til Pensionsstyrelsens hjemmeside www.penst.dk .

5.

Lovgivningen

Organisationsændringen medfører en del tekniske ændringer af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og lovændringen vil blive gennemført i løbet af 2011.

I bilag 2 er der en oversigt over Arbejdsskadestyrelsens, Pensionsstyrelsens og Arbejdsmarkedsstyrelsens kompetence til at fastsætte regler og træffe afgørelser mv.

Oversigten skal benyttes fra 15. november 2010.

Uanset dette skal a-kasserne dog frem til i hvert fald 1. januar 2011 benytte sagsudveksling@adir.dk i forbindelse med alle klage- og tilsynssager.

I forbindelse med en styrelses sagsbehandling kan det være nødvendigt at indhente fortolkningsbidrag fra en af de andre styrelser.

6.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til denne skrivelse, kan du sende en mail til adir@adir.dk .

SKR#LOKDOK22 2010 9643 Historic

Bilag 1

Klagesagskontorerne i Arbejdsskadestyrelsen

Center for klager om arbejdsløshedsforsikring (CKA) (Tidligere 4. kontor i Arbejdsdirektoratet)

Kontorchef Jørgen Kappel

Klagesager om medlemskab, selvstændige og efterløn, det vil sige optagelse i en a-kasse som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller nyuddannet, overflytning mellem a-kasserne, overflytning mellem deltid og fuldtid, betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse, drift af selvstændig virksomhed, beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende, bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, ophør med drift af selvstændig virksomhed, efterløn og skattefri præmie i efterlønsordningen.

Godkendelse af a-kassernes vedtægter.

Ansvar for regler om klage over a-kassernes afgørelser.

Vejledning af a-kasser og borgere vedrørende ovenstående fagområder.

Center for klager om arbejdsløshedsforsikring (CKA) (Tidligere 5. kontor i Arbejdsdirektoratet)

Kontorchef Karen Ryder

Klagesager om rådighed og selvforskyldt ledighed, beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, beregning af dagpengesats til lønmodtagere, fradrag i dagpenge, supplerende dagpenge og overskydende timer, feriedagpenge, uddannelsesydelse, dagpenge under aktivering, dagpenge som lån, dagpenge under konflikt, dagpenge samtidig med social pension, befordringsgodtgørelse og a-kassernes vejledning af deres medlemmer.

Vejledning af a-kasser og borgere vedrørende ovenstående fagområder samt om dagpengegodtgørelse (G-dage).

Tilsynskontorerne i Pensionsstyrelsen

A-kassetilsyn og benchmarking (Tidligere 1. kontor i Arbejdsdirektoratet)

Kontorchef Peter Andersen Hove

Tilsyn med a-kassernes administration, det vil sige administrationen af statens tilskud til ydelser, benchmarking af a-kassernes administration, kompetenceudvikling af a-kasserne, tilsyn med a-kassernes it-sikkerhed, tilsyn med a-kassernes regnskaber, revision og administrationsaftaler og tilsyn med pengestrømmene.

Tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger og lufthavnstilsynet.

Klagesager om a-kassernes sagsbehandling, a-kassens opkrævning af tilbagebetalingskrav, renter og genoptagelse i en a-kasse.

Sager om svig/uagtsomhed med eller uden medlemsklage, herunder sager om klage over afgørelser om uagtsomhed, hvor medlemmet klager over det materielle i sagen (og evt. sanktionen), når sagen skyldes manglende rådighed som følge af ophold i udland (lufthavnssager og grænsekontrol) eller som følge af frihedsberøvelse.

Ansvar for regler om a-kassernes regnskab og revision, for reglerne om forskud og regler om renter og tilbagebetaling og regler om a-kassernes sagsbehandling.

Vejledning af a-kasser og borgere vedrørende ovenstående fagområder.

Tilsyn med dagpenge og efterløn (Tidligere 2. kontor i Arbejdsdirektoratet)

Kontorchef Susanne Bærentzen

Tilsyn med a-kassernes administration (minus rådighed), herunder gennemgang af a-kassernes revisionsprotokollater.

Tilsyn med medlemmer, herunder registersamkøring, myndighedssamarbejde om begrænsning af misbrug af offentlige ydelser, uanmeldt virksomhedskontrol (sort arbejde/socialt bedrageri), udvikling af nye kontrolmetoder og ad hoc kontrolopgaver.

Sager , som udspringer af kontrol iværksat af Pensionsstyrelsen, og sager som følge af a-kassernes egenkontrol med udbetalinger af dagpenge/efterløn, og som medfører spørgsmål om tilbagebetaling, sanktion og eventuel refusion.

Sager om svig/uagtsomhed med eller uden medlemsklage, herunder sager om klage over afgørelser om uagtsomhed, hvor medlemmet klager over det materielle i sagen (og evt. sanktionen), med mindre sagen skyldes manglende rådighed som følge af ophold i udland (lufthavnssager og grænsekontrol) eller som følge af frihedsberøvelse.

Ansvar for regler om sanktion til medlemmer af en a-kasse, regler om a-kassernes ret til refusion og regler om arbejdsgiveres pligt til at afgive oplysninger til brug for administration af forsikringssystemet.

Vejledning af a-kasser og borgere vedrørende ovenstående fagområder.

Kommunetilsyn og EØS-arbejdsløshedsforsikring (Tidligere 3. kontor i Arbejdsdirektoratet)

Kontorchef Morten Bergulf

Tilsyn med det kommunale område.

Klagesager over a-kassens afgørelse om EØS-dagpenge, medregning af anciennitet fra andet EØS-land og grænsearbejderes ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Udstedelse af PD U1 og E 301 for ikke-forsikrede efter arbejde i Danmark.

Administration af regler i Forordning 883/04, artikel 61-65, og Forordning 1408/71, artikel 67-71.

Ansvar for regler om sikker digital sagsudveksling og administrationen heraf.

Vejledning af a-kasser og borgere vedrørende ovenstående fagområder.

SKR#LOKDOK22 2010 9643 Historic

Bilag 2

Oversigt over lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Gælder fra 15. november 2010

Penst = Pensionsstyrelsen

ASK = Arbejdsskadestyrelsen

AMS = Arbejdsmarkedsstyrelsen

1.

Lovbestemmelserne og ansvaret

Bestemmelse i loven

Ansvarlig myndighed

Kap. 7 – Anerkendelse

Regler: AMS

Sagsbehandling: ASK og Penst

Kap. 8 – Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser

Regler: AMS

Klagesager: ASK

Tilsyn: Penst

Kap. 8 a -Kombinationsforsikring

Regler: AMS

Klagesager: ASK

Tilsyn: Penst

Kap. 9 – Beregning af dagpenge.

Regler: AMS

Klagesager: ASK

Tilsyn: Penst

Dagpengenes max fastsættes af Penst.

Kap. 9 a – Særlige regler for unge under 25 år

Regler: AMS

Klagesager: ASK

Tilsyn: Penst

Kap. 9 b – Uddannelsesydelse under deltagelse i selvvalgt uddannelse

Regler: AMS

Klagesager: ASK

Tilsyn: Penst

Kap. 10 – Ret til dagpenge

Regler: AMS, § 65 a dog Penst

Klagesager: ASK, § 65 a dog Penst

Tilsyn: Penst

Underretning, jf. lovens § 62, stk. 3-6 skal ske til Penst.

Kap. 11 – Særregler for deltidsforsikrede

Regler: AMS

Klagesager: ASK

Tilsyn: Penst

Kap. 11 a – Efterløn

Regler: Penst

Klagesager: ASK

Tilsyn: Penst

Kap. 11 b - Feriedagpenge

Regler: AMS

Klagesager: ASK

Tilsyn: Penst

Kap. 12 – Økonomi

§§ 76 – 78 Medlemsbidrag.

Regler: AMS

Klagesager: ASK

Tilsyn: Penst

Kap. 12 – Økonomi

§ 79 – Refusion.

Regler: Penst

Klagesager: Penst

Tilsyn: Penst

Kap. 12 – Økonomi

§§ 80 – 82.

Regler: Penst

Sagsbehandling vedr. a-kassernes regnskab mv.: Penst

Kap. 12 Finansiering

§§ 82 a - 84

Regler: AMS

§ 84: Tvivlsspørgsmål direkte til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Fradrag for G-dage: ASK

Inddrivelse af G-dage: Penst

Tilsyn: Penst

Kap. 12 a – Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

Regler: Penst

Sagsbehandling: Penst

Kap. 13 – Tilbagebetaling og sanktioner

Regler: Penst

Klagesager: Penst

Tilsyn: Penst

Kap. 14 – Statens tilsyn med de anerkendte a-kasser

Regler: Penst

Klagesager: Penst

ASK kan indhente oplysninger jf. § 91 og ændre a-kassens afgørelse efter § 88, stk. 3.

Tilsyn: Penst

Kapitel 15 – Andre bestemmelser

Regler: AMS

Tilsyn: Penst

Kapitel 16 - Klageadgang

Regler: ASK

Klageadgang til henholdsvis ASK og Penst

Kapitel 16 a. Oprettelse af registre

Regler: Penst

Klagesager: Penst

Tilsyn: Penst

Kapitel 16 b Digital kommunikation

Regler: Penst

Klagesager: Penst

Tilsyn:Penst

2.

Klage- og tilsynssager, hvor der er flere spørgsmål eller særlige forhold.

Klage over a-kassens sagsbehandling

Klager, der alene vedrører a-kassens sagsbehandling, behandles af Penst.

Hvis en sag både handler om ”materielle forhold” og a-kassens sagsbehandling, afgøres hele sagen af den styrelse, der i øvrigt behandler klagen over det ”materielle forhold”.

Klage over a-kassens vejledning

Klager, der alene vedrører a-kassens vejledning, behandles af ASK.

Hvis en sag både handler om ”materielle forhold” og a-kassens vejledning, afgøres hele sagen af den styrelse, der i øvrigt behandler klagen over det ”materielle forhold”.

Partshøring

Klager, der alene vedrører a-kassens (manglende) partshøring, behandles af Penst.

Hvis en sag både handler om ”materielle forhold” og partshøring, afgøres hele sagen af den styrelse, der i øvrigt behandler klagen over det ”materielle forhold”.

Klage over a-kassens ret til refusion

Klager, der alene vedrører a-kassens ret til refusion, behandles af Penst.

Hvis en sag både handler om ”materielle forhold” og ret til refusion, afgøres hele sagen af den styrelse, der i øvrigt behandler klagen over det ”materielle forhold”.

Klage over sanktion for svig, uagtsomhed og tilbagebetaling

Hvis der i en klagesag indgår spørgsmålet om sanktion for svig, uagtsomhed (eller forsøg) og/eller tilbagebetaling, afgøres hele sagen – også vedrørende de ”materielle forhold” – af Penst.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →