Legislator Case Law & Legislation
C20100963210 DK

Cirkulæreskrivelse om regulering for 2011 af gebyr til dækning af statens udgifter til administration i forbindelse med indhentelse af refusion af offentlige sundhedsudgifter mv. i henhold til overenskomster med andre stater eller til EU-retten \n(Til samtlige kommunalbestyrelser, regionsråd m.fl)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIS#LOKDOK22 2010 9632 Historic

Cirkulæreskrivelse om regulering for 2011 af gebyr til dækning af statens udgifter til administration i forbindelse med indhentelse af refusion af offentlige sundhedsudgifter mv. i henhold til overenskomster med andre stater eller til EU-retten

(Til samtlige kommunalbestyrelser, regionsråd m.fl)

CIS#LOKDOK22 2010 9632 Historic

I bekendtgørelse nr. 704 af 21. juni 2007 om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten er det i § 8, stk. 1 fastsat, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet) opkræver regionerne/kommunerne et gebyr til dækning af statens udgifter til administration i forbindelse med indhentelse af refusion fra andre stater.

Gebyret opkræves én gang årligt pr. udgiftskrav, som regionen / kommunen har indberettet og frigivet over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Ifølge bekendtgørelsens § 8, stk. 2. reguleres gebyret én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbet afrundes til det nærmeste hele kronebeløb.

For finansåret 2011 er satsreguleringsprocenten fastsat til 1,9 pct., jf. bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2011.

Under henvisning hertil skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddele, at det ovennævnte gebyr i 2011 udgør 68 kr.

Cirkulæreskrivelse nr. 109 af 27. november 2009 om regulering for 2010 af gebyr til dækning af statens udgifter til administration i forbindelse med indhentelse af refusion af offentlige sundhedsudgifter mv. i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten ophæves den 1. januar 2011.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →