Legislator Case Law & Legislation
C20100962110 DK

Cirkulæreskrivelse om Den Kriminalpræventive Pris 2011\n(Til samtlige politikredse)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIS#LOKDOK22 2010 9621 Valid

Cirkulæreskrivelse om Den Kriminalpræventive Pris 2011

(Til samtlige politikredse)

CIS#LOKDOK22 2010 9621 Valid

Den Kriminalpræventive Pris blev indstiftet i forbindelse med indgåelsen af politiets flerårsaftale for perioden 1996 – 1999 og er siden uddelt hvert år på Det Kriminalpræventive Råds årsmøde.

Den Kriminalpræventive Pris 2011, som er på 50.000 kr., uddeles på Det Kriminalpræventive Råds årsmøde den 29. marts 2011.

Formålet med prisen er generelt at sætte fokus på kriminalitetsforebyggende arbejde i lokalområderne, herunder at opmuntre til kriminalitetsforebyggende initiativer samt at øge bevidstheden om vigtigheden af kriminalitetsforebyggelse både hos enkeltpersoner og hos organisationer, foreninger og myndigheder.

Prismodtager vil kunne være en person, et projekt eller en gruppe (institution, forening, ungdomsklub eller lignende), som findes at have gjort sig fortjent til påskønnelse for en særlig indsats eller et særligt initiativ på det kriminalpræventive område i det forløbne år.

Prisen vil også kunne uddeles til offentlig ansatte og vil kunne uddeles samtidig med økonomisk støtte til f.eks. fortsættelse eller udbygning af det projekt eller lignende, der danner grundlag for prisen.

Modtagelse af prisen forudsætter ikke, at der er ydet støtte fra Justitsministeriets særlige kriminalpræventive pulje til vedkommende person eller gruppe.

Justitsministeriet skal opfordre politikredsene til at indsende indstillinger til årets kriminalpræventive pris.

Justitsministeriet skal samtidig anmode politikredsene om at orientere lokale kriminalpræventive samarbejdspartnere, foreninger mv. om prisen og opfordre til, at der – eventuelt sammen med politikredsen – afgives indstilling til prisen.

Indstillinger til årets kriminalpræventive pris bedes indsendt senest onsdag den 15. december 2010 til

Det Kriminalpræventive Råd, Odinsvej 19, 2. sal, 2600 Glostrup.

Det bemærkes, at fristen for indsendelse af indstillinger til prisen ligesom sidste år er fremrykket i forhold til tidligere år.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →