Cirkulære om ændring af organisationsaftale mv. for lærere ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om ændring af organisationsaftale for lærere ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
Efter aftale mellem Personalestyrelsen og LC, Lærernes Centralorganisation, erstattes § 1 om dækningsområde og § 4 om tillæg
§ 1.
Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter
a) Lærere ved almen voksenuddannelse i henholdsvis staten og ved selvejende institutioner, hvor kompetencen efter lovgivningen til at fastsætte eller indgå aftale om løn- og ansættelsesvilkår er tillagt finansministeren
b) Lærere ved forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning på de nævnte institutioner, når undervisning på disse områder sker i tilknytning til almen voksenuddannelse
c) Lærere ved danskuddannelse for voksne udlændinge, der udbydes af Voksenuddannelsescentre (VUC´ere) efter aftale med en kommune
d) Lærere ved voksenspecialundervisning
e) Konsulenter i tilknytning til ovenstående undervisningsområder
f) Indtægtsdækket virksomhed i tilknytning til de nævnte undervisningsområder.
Cirkulærebemærkninger
Der er ikke ved beskrivelsen af dækningsområdet foretaget nogen begrænsning i forhold til de opgaver lærerne hidtil har kunnet løse ved voksenuddannelsescentre (VUC´er).
§ 4.
Tillæg
Der er mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation aftalt følgende tillæg
Stk. 2.
Til lærere ved almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning ydes et pensionsgivende undervisningstillæg på 13.800 kr. årligt (niveau pr. 1. oktober 1997).
Stk. 3.
Til lærere ved ordblindeundervisning, voksenspecialundervisning og ved danskuddannelse for voksne udlændinge, ydes et årligt pensionsgivende undervisningstillæg på kr. 29.200 (niveau 1. oktober 1997).
Stk. 4.
Til lærere, der både varetager almen voksenuddannelse og ordblindeundervisning/ voksenspecialundervisning / danskuddannelse for voksne udlændinge ydes tillæg efter stk. 2 og 3 forholdsmæssigt i forhold til undervisningens fordeling på områderne, og opgøres 2 gange årligt i forhold til semesterplanen.
Cirkulærebemærkninger til § 4, stk. 4
Ved væsentlige ændringer i semesterplanen, forudsættes tillægget ændret med fremadrettet virkning.
Stk. 5.
Der kan lokalt aftales funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn efter reglerne i den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer.
Cirkulærebemærkning til § 4, stk. 5
Tillæg til stedfortræder og tillæg for varetagelse af pædagogisk/administrative opgaver er ikke længere centralt aftalt, men kan indgå i de lokale forhandlinger.