Kontrolfrekvensvejledning 2010\n(Vejledning om kontrolfrekvenser for fødevareområdet)

Kontrolfrekvensvejledning 2010

(Vejledning om kontrolfrekvenser for fødevareområdet)

Afsnit

Formål og anvendelse

Kontrolfrekvenser for brancher af fødevarevirksomheder fastsættes i bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater.

Kontrolomfanget i fødevarevirksomheder bestemmes ud fra en risiko- og behovsorienteret vurdering.

Det betyder, at kontrolindsatsen prioriteres, differentieres og målrettes mod brancher og virksomheder, hvor fødevarerisikoen og behovet for kontrol er størst.

Risikovurdering er foretaget for de enkelte brancher.

Forskelle i risici mellem forskellige brancher kommer til udtryk ved differentierede standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol.

Den individuelle behovsorientering foretages på virksomhedsniveau.

Her vil forskelle mellem virksomhedernes formåen i forhold til overholdelse af fødevarelovgivningen medføre enten mindre kontrol fastsat ved elitefrekvenser for virksomheder, der har opnået elitestatus, eller mere kontrol i form af opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger.

Vejledningens formål er at sikre, at tilsynsmyndigheden følger ensartede principper for fastsættelse af kontrollen i fødevarevirksomheder mv., der enten er autoriserede eller registrerede eller har registrerede aktiviteter i henhold til autorisationsbekendtgørelsen.

Vejledningen beskriver rammer og principper for fastlæggelse af omfanget af ordinær kontrol i fødevarevirksomheder mv., herunder fastsættelse og tildeling af standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol samt retningslinier for kontrolplanlægning.

Desuden beskriver vejledningen opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger, der skal udføres som supplement til den ordinære kontrol efter standard- og elitefrekvenserne

Vejledningen omfatter udover den generelle del

Kontrol i Grønland er ikke omfattet af denne vejledning.

–

Standard- og elitefrekvenser for ordinære kontrolbesøg i brancher af fødevarevirksomheder (bilag 1)

–

Risikovurdering for brancher af fødevarevirksomheder (bilag 2)

–

Vejledende frekvenser for sæsonvirksomheder m.v. (bilag 3)

–

Retningslinier for kontrolplanlægning på slagterier og engros kødvirksomheder (bilag 4)

–

Kodeks for tilsynsførendes tidsanvendelse og fakturering ved gebyrbelagt kontrol (bilag 5)

Muligheder for omprioritering i forhold til kontrolfrekvensvejledningen

Forliget om fødevarekontrollen fra maj 2007 har som mål, at færre mennesker bliver syge af den mad de spiser, og at flere virksomheder overholder reglerne.

Forligets målsætning er formuleret i en række tiltag, som indebærer, at kontrolindsatsen i højere grad skal fokuseres på de virksomheder, der udgør den største risiko, og de virksomheder, som mangler evne eller vilje til at overholde reglerne.

Fødevarestyrelsens ledelse kan efter drøftelse med Fødevareministeriets departement omprioritere kontrolindsatsen i forhold til kontrolfrekvensvejledningen, hvis det på grund af særlige forhold ud fra en faglig betragtning skønnes nødvendigt.

Sådanne særlige forhold kan for eksempel være

Enhver beslutning om omprioritering skal godkendes af Fødevareministeriets departement.

–

Fødevareforureninger, tilbagetrækningssager, opsporingsarbejde og lignende, der nødvendiggør en særlig indsats eller behov for intensiveret efterforskning på et bestemt fødevareområde.

–

Ekstraordinære kontrolkampagner eller lignende, som ikke har været planlagt fra årets start.

–

Behov for at flytte ressourcer fra fødevarekontrollen til veterinærområdet, for eksempel ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme.

Afsnit II

Kontroltyper og -aktiviteter

Kapitel 1

1.1 Begreber og definitioner

Begreber og definitioner, der anvendes i denne vejledning, er beskrevet i Kontrolvejledningens afsnit 3.1, Definitioner der bruges i EU-lovgivningen og i dansk lovgivning.

1.2 Kontrolbesøg

Et kontrolbesøg bør gennemføres som et sammenhængende forløb af højst én dags varighed.

I særlige tilfælde, hvor der er tale om fysisk store virksomheder eller omfattende kontrol, kan et kontrolbesøg i engrosvirksomheder undtagelsesvist strække sig over to eller flere på hinanden følgende arbejdsdage, hvis der er faglig begrundelse for det.

1.3 Standard- og elitefrekvenser for kontrolbesøg

I bilag 1 findes standard- og elitefrekvenser for ordinære kontrolbesøg i alle brancher af fødevarevirksomheder.

1.4 Elitestatus

For brancher med standardfrekvenser på 1 eller derover findes særlige elitefrekvenser for virksomheder, der opnår elitestatus (elitevirksomheder).

Elitevirksomheder i nogle brancher kan efter ét år som elitevirksomhed opnå en yderligere reduktion af elitefrekvensen, jævnfør bilag 1.

Virksomheden opnår elitestatus når

Elitestatus bortfalder

I forbindelse med ejerskifte og flytning, kan virksomheden på særlige betingelser få videreført kontrolresultater fra tidligere ejer eller virksomhed, jf. bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater.

Virksomheden har efterfølgende mulighed for at opnå elitestatus ved førstkommende kontrolbesøg.

Alle kontrolresultater, der gives på en kontrolrapport, tages med i vurderingen af virksomhedens eventuelle elitestatus.

Når virksomhedens elitestatus bortfalder, gennemføres kontrollen igen efter standardfrekvensen.

–

Virksomhedens seneste 4 kontrolrapporter er uden anmærkninger og samtlige kontrolrapporter gældende for de seneste 12 måneder ligeledes er uden anmærkninger.

–

Virksomheden er registeret som 3. partscertificeret, og den ikke har fået anmærkninger på de seneste 2 kontrolrapporter, jævnfør bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater. 3. partscertificerede virksomheder, der får mere end 12 årlige kontrolbesøg, må ikke have anmærkninger på kontrolrapporter de seneste 2 måneder.

–

Når virksomheden får anmærkninger på en kontrolrapport.

–

Ved ejerskifte bortset fra i en 3. partscertificeret virksomhed, hvis virksomheden dokumenterer, at 3. partscertificeringen fortsætter uændret.

–

Når certificeringen ophører i en 3. partscertificeret virksomhed, medmindre virksomheden opfylder betingelserne for at opnå elitestatus på baggrund af kontrolhistorikken.

1.5 Kontrolkrav på særlige kontrolområder

På særlige kontrolområder findes kontrolkrav, der skal overholdes, uanset de i denne vejledning nævnte krav til kontrolfrekvenser og -planlægning.

Dette er for eksempel tilfældet inden for følgende kontrolområder

Disse kontrolkrav er beskrevet i de relevante regler og vejledninger på områderne.

–

Økologikontrol

–

Kontrol i forbindelse med importaktiviteter

–

Kontrol i forbindelse med eksportaktiviteter

–

Kontrol med specificeret risikomateriale (SRM)

–

Kontrol med handelsnormer for frugt og grønt

–

Kontrol med indførsel, oplagring, distribution og formidling i foreninger med formidling af grønlandske og færøske fødevarer (branche 913390)

–

Kontrol med fødevarevirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til foderbrug (branche 512100)

–

Kontrol med dyrevelfærd på slagterier.

1.6 Dokumentation af kontrolbesøg

Ved kontrolbesøg skal der som udgangspunkt udarbejdes en kontrolrapport som dokumentation for den gennemførte kontrol.

Udarbejdelse og offentliggørelse af kontrolrapporter i detail- og engrosvirksomheder er beskrevet i ”Vejledning om detailrapporten og offentliggørelse” og ”Vejledning om engrosrapporten og offentliggørelse”.

Disse vejledninger er bilag til Kontrolvejledningen, som findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Det er beskrevet i de nævnte vejledninger, hvornår der udarbejdes en kontrolrapport.

Kapitel 2

2.1 Ordinære kontrolbesøg

Ordinær kontrol i den enkelte virksomhed gennemføres efter standard- eller elitefrekvenserne fastsat i bilag 1.

Kontrolbesøg fordeles over året, så virksomheden kontrolleres med passende intervaller.

Det første ordinære kontrolbesøg i nyetablerede, registrerede virksomheder og ved ejerskifte skal som udgangspunkt gennemføres inden for en periode, der står i rimeligt forhold til virksomhedens standardfrekvens, dog senest inden for 6 måneder.

Eksempelvis bør en restaurant med standardfrekvens 3 efter et ejerskifte have det første ordinære kontrolbesøg inden for 4 måneder.

I virksomheder med kontrolfrekvens ”Efter behov” skal der foretages et ordinært kontrolbesøg i forbindelse med nyetablering.

Ved ejerskifte i virksomheder med kontrolfrekvens ”Efter behov” skal der kun gennemføres kontrolbesøg, hvis der er en konkret begrundelse.

Der gælder særlige retningslinier for

Kontrol i sæsonvirksomheder skal gennemføres, når virksomheden har åbent.

Det er derfor vigtigt, at få oplysninger om åbningsperioder.

Årets første ordinære kontrolbesøg bør gennemføres hurtigst muligt efter sæsonåbning.

Omfanget af ordinær kontrol er nærmere beskrevet i afsnit IV om kontrolplanlægning.

Ordinære kontrolbesøg gennemføres ved brug af en kombination af flere kontrolmetoder.

I virksomheder, hvor der kræves skriftlige egenkontrolprogrammer, gennemføres kontrollen med udgangspunkt i kontrolmetoden audit.

I virksomheder, hvor der ikke kræves skriftligt egenkontrolprogram, er tilsyn og overvågning, fysisk kontrol og dokumentkontrol de foretrukne kontrolmetoder.

Definitioner på kontrolmetoder fremgår af Kontrolvejledningen.

Audit er en planlagt, systematisk gennemgang og kontrol af virksomhedens egenkontrolprogram, handlinger og egenkontrolresultater.

Forberedelse og gennemførelse af audit er nærmere beskrevet i ”Vejledning om audit”, som er et bilag til Kontrolvejledningen.

–

Virksomheder, der i forbindelse med ejerskifte eller flytning viderefører kontrolhistorikken fra tidligere ejer eller virksomhed.

Disse virksomheder skal have det første ordinære kontrolbesøg inden for 2 måneder.

–

Nyetablerede, autoriserede virksomheder, som skal have et autorisationsbesøg inden virksomheden påbegynder sine aktiviteter, jævnfør autorisationsvejledningen.

Kapitel 3

3.1 Ekstra kontrolbesøg

I nogle tilfælde forberedes og udføres ekstra kontrolbesøg med samme kontrolomfang og -metode som ordinære kontrolbesøg og omfatter flere lovgivningsområder, jævnfør afsnit IV om kontrolplanlægning.

Dette er tilfældet ved

I andre tilfælde kontrolleres udelukkende enkelte forhold for eksempel i forbindelse med

Ved disse kontrolbesøg benyttes de kontrolmetoder, der er mest relevante, for eksempel audit eller fysisk kontrol.

Ekstra kontrolbesøg kan normalt ikke erstatte ordinære kontrolbesøg.

–

Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger

–

Forbrugerklager i lavrisiko virksomheder og

–

Bestilte kontrolbesøg.

–

Forbrugerklager (bortset fra lavrisiko virksomheder)

–

Smitteopsporing i forbindelse med udbrud af fødevarebårne sygdomme og

–

Tilbagetrækningssager.

3.2 Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger

Der gennemføres som udgangspunkt et opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger ved kontrollen i en virksomhed.

Anmærkninger omfatter indskærpelser, påbud, forbud, bøder og politianmeldelser.

Det opfølgende kontrolbesøg skal gennemføres inden for rimelig tid, efter at anmærkningen er givet, eller en eventuel frist er udløbet, og i rimelig tid inden det næste ordinære kontrolbesøg.

Der skal dog tages hensyn til bl.a. overtrædelsens karakter og virksomhedens kontrolfrekvens.

Som udgangspunkt skal der følges op på anmærkningen senest to måneder efter det kontrolbesøg, der gav anledning til anmærkningen.

Der kan dog være forhold i en sag, der medfører, at besøget først meningsfyldt kan gennemføres senere, for eksempel frister eller andre praktiske foranstaltninger.

Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger har samme kontrolomfang og -metode som ordinære kontrolbesøg og omfatter flere lovgivningsområder, jævnfør afsnit IV om kontrolplanlægning.

I virksomheder med mere end 12 årlige kontrolbesøg er retningslinjerne for opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger beskrevet i bilag 4 i afsnittet om planlægning af opfølgende kontrolbesøg i den enkelte virksomhed.

Disse retningslinjer gælder for opfølgning på anmærkninger ved ordinære kontrolbesøg.

Opfølgning på anmærkninger ved anden kontrol kan foretages i forbindelse med anden kontrol.

Det opfølgende kontrolbesøg kan i enkelte tilfælde undlades, hvis kontrollen kan gennemføres mere hensigtsmæssigt på anden vis for eksempel ved administrativ kontrol (skrivebordskontrol) af indsendt dokumentation.

Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger kan normalt ikke erstatte ordinære kontrolbesøg efter standardfrekvenserne, da opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger blandt andet har til formål at øge kontrolaktiviteten i virksomheden.

Det gælder også for engrosvirksomheder i risikogrupperne høj og særlig høj, som har standardfrekvens 5 eller 7.

Opfølgning på anmærkninger kan undtagelsesvist foretages på et ordinært kontrolbesøg, i følgende tilfælde

–

Opfølgning på anmærkninger, hvortil der er knyttet en frist (typisk påbud), som betyder, at tidspunktet for fristens udløb er nogenlunde sammenfaldende med et planlagt ordinært kontrolbesøg.

–

Opfølgning på anmærkninger, der gives på et opfølgende kontrolbesøg, hvis der er planlagt et ordinært kontrolbesøg inden for 2 måneder.

3.3 Skærpet kontrol

Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at ét opfølgende kontrolbesøg ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at virksomheden får rettet varigt op på de ulovlige forhold, kan det være nødvendigt med skærpet kontrol i en periode.

Det vil sige flere ekstra kontrolbesøg indenfor et givet tidsrum, jævnfør Kontrolvejledningens afsnit 3.4, Generel vejledning om kontrol.

Ved skærpet kontrol i en periode skal kontrolomfang og -metode ved det første af de ekstra kontrolbesøg svare til kontrolomfang og -metode ved ordinære kontrolbesøg.

Ved de øvrige ekstra kontrolbesøg kan kontrollen målrettes det eller de aktuelle problemer i virksomheden.

3.4 Opfølgende kontrolbesøg i øvrigt

Kontrol i forbindelse med for eksempel tilbagetrækningssager, smitteopsporing ved udbrud af eller mistanke om fødevarebårne sygdomme eller forbrugerklager i andre virksomheder end lavrisiko virksomheder kan udføres som opfølgende kontrolbesøg i de tilfælde, hvor der ikke er planlagt et ordinært kontrolbesøg inden for rimelig tid.

I disse tilfælde kan den ekstra kontrol udføres som en målrettet kontrol, hvor der kun kontrolleres de lovgivningsområder, der er relevante i forbindelse med opfølgningen, og der benyttes de kontrolmetoder, der er mest relevante.

3.5 Bestilte kontrolbesøg

I følgende situationer kan virksomheder bestille et kontrolbesøg, der skal udføres inden for 2 måneder

Ved bestilte kontrolbesøg skal kontrolomfang og -metode svare til kontrolomfang og -metode ved ordinære kontrolbesøg.

–

Efter anmærkninger på den seneste kontrolrapport, hvor tilsynsmyndigheden ikke foretager opfølgende kontrolbesøg, jævnfør afsnit 3.2.

–

Efter ejerskifte.

Dette er dog ikke tilfældet, hvis en virksomhed ansøger om fornyet autorisation i forbindelse med ejerskifte, da virksomheden i så fald skal have et autorisationsbesøg.

–

Efter at virksomheden er blevet registreret som certificeret, med henblik på at få tildelt elitestatus.

3.6 Ekstra kontrol ved forbrugerklager i ultralav- og lavrisiko virksomheder

I ultralav- og lavrisiko virksomheder skal der i forbindelse med relevante forbrugerklager udføres ekstra kontrolbesøg.

For lavrisiko virksomheder er det et supplement til den ordinære kontrol efter standardfrekvensen.

Ved ekstra kontrolbesøg i lavrisiko virksomheder skal kontrolomfang og -metode svare til kontrolomfang og -metode ved ordinære kontrolbesøg og omfatter flere lovgivningsområder, jævnfør afsnit IV, Kontrolplanlægning.

I ultralavrisiko virksomheder er det tilstrækkeligt at kontrollere de områder, som er relevante i forhold til forbrugerklagen.

Ved relevante forbrugerklager i øvrige virksomheder henvises til afsnit 3.4.

Kapitel 4

4.1 Anden kontrol

De fleste kontrolopgaver kan udføres i forbindelse med ordinære eller ekstra kontrolbesøg.

I de tilfælde, hvor kontrolopgaverne ikke bliver udført i forbindelse med ordinære eller ekstra kontrolbesøg, gennemføres kontrolbesøget som anden kontrol.

Eksempler på kontrolopgaver, som skal udføres som anden kontrol, fordi kontrolområderne kontrolleres hyppigere end den fastsatte kontrolfrekvens

Eventuelle særlige krav til hvilke lovgivningsområder, der skal kontrolleres i forbindelse med disse besøg, fremgår af de relevante regler og vejledninger på området.

Eksempler på kontrolopgaver, som kan udføres som anden kontrol, fordi virksomhedens kompleksitet, størrelse eller aktiviteter gør, at det ikke altid kan nås indenfor den fastsatte kontrolfrekvens

Kontrolkampagner udføres som anden kontrol, med mindre kontrollen gennemføres i forbindelse med et ordinært eller et ekstra kontrolbesøg.

Anden kontrol kan normalt ikke erstatte ordinære kontrolbesøg.

–

Kontrol før og efter slagtning på slagterier.

–

Kontrol i forbindelse med eksport af kød og kødprodukter til USA og Kina, jævnfør Vejledning om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande.

–

Kontrol med specificeret risikomateriale.

–

Kontrol ved indførsel af ikke animalske fødevarer med særlige restriktioner, jævnfør bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner (Restriktionsbekendtgørelsen).

–

Kontrol med økologiregler.

–

Kontrol med eksportaktiviteter ud over kontrol i forbindelse med eksport af animalske fødevarer til USA og Kina.

–

Kontrol med importaktiviteter ud over kontrol ved indførsel af ikke animalske fødevarer med særlige restriktioner, f.eks. kontrol med import af kosttilskud.

–

Kontrol med handelsnormer.

Afsnit III

Fastsættelse af frekvenser for ordinære kontrolbesøg

I bilag 2 placeres brancher af detail- og engrosvirksomheder samt detail med engrosvirksomhed i risikogrupper ud fra en konkret risikovurdering på baggrund af 7 risikofaktorer.

Ud fra denne risikovurdering er der fastsat standardfrekvenser og eventuel elitefrekvenser for hver risikogruppe.

Disse frekvenser findes i bilag 1.

I fødevarevirksomheder med primærproduktion, primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger, virksomheder i gruppen øvrige og virksomheder med materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer er risikogrupper og kontrolfrekvenser fastsat ud fra andre kriterier.

Kapitel 5

5.1 Individuel fastsættelse af ordinære kontrolbesøg i den enkelte virksomhed

Tilsynsvirksomheden skal fastlægge antallet af ordinære kontrolbesøg for hver enkelt fødevarevirksomhed i myndighedens område ud fra standard- og elitefrekvenserne for branchen.

Hvis virksomheden er tildelt flere brancher, skal kontrolfrekvensen for ordinære kontrolbesøg normalt fastsættes ud fra den branche, der er placeret i den højeste risikogruppe, og som derfor giver flest ordinære kontrolbesøg.

I afsnit 6.1 findes dog en undtagelse for dette for engrosvirksomheder med behandling, der oplagrer egne fødevarer produceret i virksomheden.

Er virksomheden tildelt flere brancher, skal de aktiviteter, der er knyttet til den enkelte branche, normalt kontrolleres med den kontrolfrekvens, der svarer til den aktuelle branche.

Ved fastsættelse af kontrolfrekvensen skal der tages hensyn til, om virksomheden har elitestatus.

Hvis virksomheden har haft elitestatus i 12 måneder, skal kontrolfrekvensen reduceres yderligere for virksomheder i nogle brancher, jævnfør bilag 1.

Virksomheder skal have mindst ét ordinært kontrolbesøg hvert år.

Virksomheder med en kontrolfrekvens under 1 skal dog have ordinære kontrolbesøg svarende til den tildelte frekvens.

Ved fastsættelse af kontrolfrekvensen i den enkelte virksomhed tages ikke hensyn til virksomhedens størrelse, produktionens omfang eller alsidighed.

Disse faktorer vil derimod have indflydelse på varigheden af det enkelte kontrolbesøg.

I løbet af året kan det være nødvendigt, at tilsynsmyndigheden ændrer det fastlagte antal ordinære kontrolbesøg for den enkelte virksomhed, hvis virksomheden ændrer branche eller den opnår eller mister elitestatus.

Det planlagte antal ordinære kontrolbesøg i virksomhedsbilledet i ScanJour skal løbende opdateres, så det hele tiden afspejler den planlagte ordinære kontrol efter standard- eller elitefrekvensen i virksomheden i det aktuelle kalenderår.

Kontrolfrekvensen kan eventuelt reduceres, så den står i rimelig forhold til den periode, virksomheden har eksisteret (nyetablerede virksomheder) eller har haft åbent (sæsonvirksomheder), jævnfør afsnit 5.2 og 5.3 samt bilag 3.

5.2 Fastsættelse af ordinære kontrolbesøg i sæsonvirksomheder

Kun nogle få sæsonvirksomheder har en selvstændig branche.

Det drejer sig om

De øvrige sæsonvirksomheder skal placeres i de brancher, der svarer til virksomhedens aktiviteter.

Kontrolfrekvensen for sæsonvirksomheder, der bliver indplaceret i en ”helårsbranche”, kan i nogle tilfælde reduceres, så den står i rimelig forhold til virksomhedens åbningsperiode.

Ved åbningsperioden forstås den samlede periode virksomheden har åbent i løbet af året.

Hvis for eksempel en virksomhed har åbent fra april til september (seks måneder), 1 uge i efterårsferien og tre uger i december, vil åbningsperioden svare til ca. 7 måneder.

For sæsonvirksomheder, der indplaceres i brancher med en kontrolfrekvens på 1 eller mindre, kan frekvensen dog ikke nedsættes.

For sæsonvirksomheder, der indplaceres i brancher med en kontrolfrekvens på 2 eller mere, kan frekvensen aldrig reduceres til mindre end 1.

Eventuel reduktion af kontrolfrekvensen i sæsonvirksomheder skal foretages efter retningslinjerne i bilag 3.

–

Restauranter m.v. i branche 553010, der har åbent 4-9 måneder om året, som registreres med branche 553010S.

–

Restauranter m.v. i branche 553010, der har åbent op til 4 måneder om året, som registreres med branche 553010S2.

–

Chokolade- og konfektureforretninger, der har åbent op til 6 måneder om året, som registreres med branche 522420S.

5.3 Fastsættelse af ordinære kontrolbesøg i virksomheder, der bliver etableret eller ændrer status i løbet af året

Standardfrekvensen for virksomheder, der bliver etableret i løbet af året, kan eventuelt reduceres, så den står i rimelig forhold til den periode, virksomheden har eksisteret.

Virksomheder, der opnår eller mister elitestatus i løbet af året, eller elitevirksomheder, der har haft elitestatus i 12 måneder, og som har mulighed for yderligere reduktion af frekvensen, tildeles ny kontrolfrekvens.

Denne nye kontrolfrekvens kan eventuelt reduceres, så den står i rimelig forhold til den resterende del af året.

Eventuel reduktion af standardfrekvensen i nyetablerede virksomheder eller i virksomheder med ændret elitestatus skal foretages efter retningslinjerne i bilag 3.

Kapitel 6

6.1 Brancher

Hver virksomhed skal tildeles en hovedbranche og evt. en eller flere bibrancher.

Hovedbranchen vælges ud fra den aktivitet, der bedst karakteriserer virksomheden, og virksomhedens evt. øvrige aktiviteter karakteriseres ved bibrancher.

I detail, bortset fra detail med engrosvirksomhed, er der dog kun to mulige bibrancher, som beskrives sidst i dette afsnit.

I engrosvirksomheder og i detail med engrosvirksomhed kan det være nødvendigt at tildele en virksomhed bibrancher som i følgende eksempler

Virksomheder, der opbevarer animalske frost- eller kølevarer, skal tildeles bibrancher for disse aktiviteter, uanset om det er virksomhedens egne varer eller andre virksomheders varer, der opbevares.

Dette er dog ikke tilfældet ved oplagring af fødevarer, der udelukkende indgår i virksomhedens egen produktion.

I disse tilfælde er aktiviteten en integreret del af de aktiviteter, der er omfattet af hovedbranchen.

Hvis en virksomhed har selvstændige afdelinger med og uden behandling, bør hovedbranchen som udgangspunkt vælges i gruppen af brancher af virksomheder med behandling, medmindre behandlingsaktiviteten er så begrænset, at det ville være misvisende, hvis denne aktivitet blev afgørende for valg af hovedbranchen.

Eksempelvis vil en mindre afdeling med hakning af kød i et engrossupermarked skulle tildeles en bibranche, selvom det er en engros med behandling aktivitet.

Hvis en virksomhed har flere brancher, der er lige karakteriserende, bør det tilstræbes, at hovedbranchen vælges blandt de brancher, der har den højeste frekvens (og evt. kan opnå elitestatus), jf. dog undtagelsen nævnt i bilag 1 i branche 513A.

Engrossupermarkeder.

Virksomhedens kontrolfrekvens fastsættes normalt ud fra den hoved- eller bibranche, som har den højeste kontrolfrekvens, jævnfør kapitel 5.1.

For engrosvirksomheder med behandling, der tildeles bibrancher som følge af oplagring af egne fødevarer produceret i virksomheden, og hvor frekvensen for bibranchen er højere end for hovedbranchen, fastlægges kontrolfrekvensen dog ud fra virksomhedens hovedbranche.

Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om frostlagring af varer, som ikke anvendes i egen produktion – her skal altid foretages kontrol med frostlageret efter den særlige frekvens for frostlagre.

Virksomheder i branchegruppen detail med mere end én tilvirkningsafdeling opdeles i flere kontrolsteder, jævnfør ”Vejledning om detailrapporten og offentliggørelse”.

Anvendelse af bibrancher i detailvirksomheder er begrænset til virksomheder, som også har produktion af mad ud af huset (diner transportable), for eksempel slagtere eller osteforretning, og virksomheder der leverer bi- og restprodukter til foderbrug.

Der findes en særlig branchegruppe med bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter.

Branchegruppen omfatter to brancher

Fødevarevirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til foderbrug og Hakket kød, hjemmemarked.

–

En virksomhed, der har en eller flere aktiviteter, der adskiller sig væsentligt fra den aktivitet, der karakteriseres af hovedbranchen, for eksempel et mejeri, der producerer juice eller en kontorvirksomhed, der også er transportør.

–

En virksomhed, der er autoriseret efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer, og hvor aktiviteterne skal offentliggøres på særlige lister i forhold til EU, for eksempel fremstilling af hakket kød, opskæring, tarmvirksomhed og frostlager mv.

I disse tilfælde skal virksomheden tildeles en eller flere bibrancher, medmindre aktiviteten fremgår af virksomhedens hovedbranche.

Dette gælder også for virksomheder i gruppen detail med engrosvirksomhed, som ikke som udgangspunkt er autoriseret efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer som f.eks. engrossupermarkeder, der omfatter en tilvirkningsafdeling med hakning af kød.

Afsnit IV

Kontrolplanlægning

Kapitel 7

Tilsynsvirksomheden skal sikre, at alle relevante lovgivningsområder bliver kontrolleret over en periode.

Ved kontrol af kritiske kontrolpunkter og kontrol af virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan henvises til artikel 5 i Hygiejneforordningen.

7.1 Planlægning af ordinær kontrol i detailvirksomheder med standardfrekvens

På detailområdet skal kontrollen planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for tre år.

Ved ordinære kontrolbesøg i detailvirksomheder kontrolleres som minimum, og når det er relevant

Hver gang

Hvert år

Hvert tredje år

Ved betinget og endelig autorisation

Kontrol i virksomheder med kontrolfrekvens ”Efter behov” foretages som udgangspunkt via stikprøvebaseret kontrol.

Derudover foretages kontrol, hvis der er en konkret anledning som fx forbrugeranmeldelser eller indikation på overtrædelse af reglerne.

I virksomheder med kontrolfrekvens ”Efter behov” udføres desuden besøg i forbindelse med registrering, jf. kapitel 2.1.

Planlægning af opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger er beskrevet i kapitel 7.7.

–

Mindst ét af de tre lovgivningsområder inden for hygiejne,

–

Ophængning af kontrolrapport,

–

Et skiftende lovgivningsområde som følge af aktuelle centrale eller regionale kontrolprojekter eller efter en konkret vurdering af behovet i den pågældende virksomhed.

–

Alle lovgivningsområder vedrørende hygiejne, dog mindst én gang hvert andet år for virksomheder med frekvens 0,5.

–

Alle kritiske kontrolpunkter, dog mindst én gang hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5.

–

Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan i virksomheder, hvor der er krav om skriftlig egenkontrol.

–

Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan i relevant omfang ved kontrolbesøg.

7.2 Planlægning af ordinær kontrol i engrosvirksomheder med standardfrekvens

I engrosvirksomheder skal kontrollen i virksomheder med standardfrekvens planlægges, så alle relevante lovgivningsområder bliver kontrolleret i hver enkelt virksomhed inden for ét år.

Dog skal alle relevante lovgivningsområder kontrolleres indenfor to år i virksomheder med frekvens 0,5.

Ved ordinære kontrolbesøg i engros virksomheder kontrolleres som minimum, og når det er relevant

Hver gang

Hvert år

Ved betinget og endelig autorisation

På udvalgte lovgivningsområder kan kontrolfrekvensen sættes ned til én gang hvert andet år, hvis lovgivningsområdet er under særlig god styring, og virksomheden eventuelt lever op til højere krav fx som følge af en 3. partscertificering.

Dette gælder dog ikke lovgivningsområderne vedr. hygiejne.

I vurderingen af muligheden for nedsat frekvens skal der lægges vægt på virksomhedens kontrolhistorik på det pågældende lovgivningsområde og på omfanget af risici for fødevaresikkerheden.

For de virksomheder, som har en kontrolplan, skal frekvenserne fremgå af kontrolplanen.

Kontrol i virksomheder med kontrolfrekvens ”Efter behov” foretages som udgangspunkt via stikprøvebaseret kontrol.

Derudover foretages kontrol, hvis der er en konkret anledning som fx forbrugeranmeldelser eller indikation på overtrædelse af reglerne.

I virksomheder med kontrolfrekvens ”Efter behov” udføres desuden besøg i forbindelse med registrering, jf. kapitel 2.1.

Planlæsning af opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger er beskrevet i kapitel 7.7

–

Mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne.

–

Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan, dog mindst én gang hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5.

–

Et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter, dog mindst én gang hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5.

–

Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan i relevant omfang ved kontrolbesøg.

7.3 Planlægning af ordinær kontrol i detail med engrosvirksomhed

I detail med engrosvirksomhed uden behandling skal kontrollen planlægges som beskrevet i kapitel 7.1 om kontrolplanlægning i detailvirksomheder.

I de tilfælde, hvor en detail med engrosvirksomhed uden behandling har afdelinger med behandling, som er registreret med bibrancher skal kontrollen med disse afdelinger dog planlægges som beskrevet i kapitel 7.2 om kontrolplanlægning i engrosvirksomheder.

I detail med engrosvirksomhed med behandling skal kontrollen planlægges som beskrevet i kapitel 7.2 om kontrolplanlægning i engrosvirksomheder.

Planlægning af opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger er beskrevet i kapitel 7.7.

7.4 Planlægning af ordinær kontrol i virksomheder med elitestatus

I virksomheder med elitefrekvens skal kontrollen planlægges, så alle relevante lovgivningsområder bliver kontrolleret inden for to år i engrosvirksomheder og indenfor tre år i detailvirksomheder.

Ved ordinære kontrolbesøg i virksomheder med elitefrekvens kontrolleres som minimum, når det er relevant

Hver gang

I detailvirksomheder kontrolleres endvidere hver gang

Årligt

Hvert andet år – i engrosvirksomheder

Hvert tredje år – i detailvirksomheder

Ved første kontrolbesøg efter overført kontrolhistorik i både detail- og engrosvirksomheder

–

Mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne.

–

Ophængning af kontrolrapport.

–

Et skiftende lovgivningsområde som følge af aktuelle centrale eller regionale kontrolprojekter eller efter en konkret vurdering af behovet i den pågældende virksomhed.

–

Lovgivningsområdet hygiejne behandling af fødevarer.

I virksomheder med frekvens 0,5 dog mindst én gang hvert andet år.

–

I detailvirksomheder desuden: alle kritiske kontrolpunkter, dog hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5.

–

I engrosvirksomheder desuden

Et repræsentativt udsnit af alle relevant kritiske kontrolpunkter, dog hvert andet år i virksomheder med frekvens 0,5.

–

Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan.

–

Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan.

–

Virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan.

7.5 Særlig kontrolplanlægning i kødvirksomheder

Der findes supplerende retningslinier for planlægning af kontrollen i slagterier og engros kødvirksomheder med behandling samt USA-godkendte køle- og frysehuse, hvor der opbevares kød.

Det er beskrevet i bilag 4.

Slagtebusser er ikke omfattet af de supplerende retningslinier i bilag 4.

Kontrolplanlægning i slagtebusser skal i stedet foretages efter retningslinierne i kapitel 7.2 og 7.4.

7.6 Kontrolplanlægning i virksomheder, der er registreret som 3. partscertificerede

Kontrollen i 3. partscertificerede virksomheder planlægges som i øvrige virksomheder i samme branche.

Ved ordinær kontrol i 3. partscertificerede virksomheder skal rapporter fra den eksterne kontrol indgå i kontrollen, jævnfør ”Vejledning om audit”, som er indsat som bilag i Kontrolvejledningen.

Rapporteringen fra den eksterne kontrol kan give anledning til kontrol af lovgivningsområder, der ellers ikke var planlagt kontrolleret ved det aktuelle kontrolbesøg.

7.7 Planlægning af opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger

Ved opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger skal der følges op på det eller de lovgivningsområder, der har givet anledning til bemærkninger.

Der ud over kontrolleres andre relevante lovgivningsområder i et omfang, der svarer til et ordinært kontrolbesøg, jf. kapitel 7.1, 7.2 og 7.3.

7.8 Tidsforbrug på kontrolbesøg

Den tid, der anvendes på de enkelte kontrolbesøg, fastlægges med udgangspunkt i en konkret faglig vurdering og en ressourcemæssig prioritering.

I den konkrete faglige vurdering indgår bl.a. en vurdering af virksomhedens aktiviteter, egenkontrol og kontrolhistorik samt virksomhedens størrelse og hvilke relevante lovgivningsområder, der skal kontrolleres.

Som udgangspunkt gennemføres kontrolbesøg af én tilsynsførende.

Kontrolbesøg kan efter en konkret vurdering gennemføres af flere tilsynsførende, hvis det er fagligt begrundet eller af andre årsager skønnes hensigtsmæssigt.

Eksempler på begrundelser er

Gennemførelse af kontrolbesøg med flere tilsynsførende skal generelt ske på en måde, der ikke unødigt belaster virksomheden økonomisk.

Der kan ikke opkræves gebyr for tilsynsførende, der medvirker ved kontrolbesøg i forbindelse med kompetenceudvikling eller oplæring.

–

Det er nødvendigt for at sikre, at alle relevante lovgivningsområder kontrolleres efter de fastsatte retningslinier i kapitel 7.1, 7.2, 7.3, 7.4 og 7.5.

–

Krævende kontrolopgaver i for eksempel store og komplekse virksomheder, i virksomheder med særlige aktiviteter eller særlige problemstillinger, og hvor der eventuelt er behov for konkret vejledning, eller hvor særlige kompetencer hos de tilsynsførende er nødvendige for at gennemføre kontrollen.

–

Virksomheder, der mangler vilje til at overholde lovgivningen, og hvor der som følge deraf kan opstå vanskelige eller truende situationer.

Afsnit V

Ikrafttræden

Vejledningen træder i kraft den 12. januar 2010.

Samtidig ophæves Kontrolfrekvensvejledning 2010 af 16. november 2009.

Bilag 1

Standard- og elitefrekvenser for ordinære kontrolbesøg i brancher af fødevarevirksomheder 2010

I skemaerne er angivet standard- og eventuelt elitefrekvenser for ordinære kontrolbesøg i brancher af fødevarevirksomheder.

Brancherne er i skemaet opdelt i virksomhedsgrupperne

Engrosvirksomheder med behandling, Engrosvirksomheder uden behandling, Detail med engrosvirksomhed, Detailvirksomheder, Fødevarevirksomheder med primærproduktion, Primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger, Øvrige, Virksomheder med materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og Bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter.

Udfor hver branche af detail og engrosvirksomheder samt detail med engrosvirksomhed er indsat oplysning om risikogruppe vurderingen i bilag 2.

For engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed er risikogrupperne

SH (særlig høj), H (høj), MI (middel), MO (moderat) og L (lav).

For detailvirksomheder er risikogrupperne

H (høj), MI (middel), MO (moderat), L (lav) og UL (ultralav).

Virksomheder i de øvrige branchegrupper er så vidt muligt placeret i risikogrupper.

Engrosvirksomheder med behandling

Branchenr. i ScanJour

Risikogruppe jf. bilag 2

Standard

Elite

Elite 2

Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer

246300

MI

3

1

-

Bryggerier

159600

MI

3

1

-

Brødfabrikker

 f.eks. rug- og franskbrød, boller mv.

158110

MI

3

1

-

Chokolade- og sukkervarefabrikker

158400

MI

3

1

-

Dagbåde med kogning af rejer, muslinger m.m. ombord

0501C

MI

3

1

-

Fabriksfartøjer

0501A

MI

3

1

-

Ferske fiskevarer, fars og filetfabrik

 f.eks. slagtning, udskæring og filetering af fisk

152010A

H

5

2

1

Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves

 F.eks. konservering af fisk, krebs- og bløddyr ved varmebehandling, frysning, tørring, i saltlage eller på dåse

152010

H

5

2

1

Fiskevarevirksomheder, kun røgning, gravning og saltning

152020

H

5

2

1

Fjerkræslagterier

 For delregnskab 2 virksomheder anføres ”Delregnskab 2” i virksomhedsregistret, jf. gældende registreringsvejledning

151200

H

5

2

1

Frugt og grøntsager, behandling

 F.eks. skrælning/snitning af frugt og grønt, produktion af saft, juice, marmelade, pommes frites, snacks, chips mv.

 F.eks. køl, frost og konserves

153A

MI

3

1

-

Frysefartøj med frysning af fiskevarer og eventuel indpakning, emballering og frostlagring

0501B

MI

3

1

-

Frysehuse med indfrysning af andre fødevarer end kød, fjerkræ og fisk

631200H

MO

1

0,5

-

Frysehuse med indfrysning, fisk og fiskevarer

631200J

SH

7

3

2

Frysehuse med indfrysning, kød og fjerkrækød

631200C

SH

7

3

2

Gelatinevirksomheder

1513L

H

5

2

1

Hakket kød

Hvis der produceres hakket kød, som mærkes med rundt identifikationsmærke, tilknyttes branche 151F, Hakket kød, hjemmemarked, som bibranche. (Branche 1513F findes i branchegruppen med bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter)

1513E

SH

7

3

2

Honning

 F.eks. honningcentraler

Biavlere er primærproducenter

158900C

MI

3

1

-

Indsamlingscentral, behandling, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum

 F.eks. hudecentraler og garverier, som foretager behandling af huderne, så råvaren skilles fra resten af huden

1513R

H

5

2

1

Industrigasser

241100

MI

3

1

-

Isværker

631200G

L

0,5

-

-

Kager med fløde/creme

Virksomheder med produktion af smørrebrød og sandwich placeres i branche: 15A, Sammensatte produkter

158200A

H

5

2

1

Kager og kiks

 F.eks. formkager, småkager, wienerbrød mv.

158200

MI

3

1

-

Kollagenvirksomheder

1513M

H

5

2

1

Konsumis, ikke mælkebaseret is

155200B

MI

3

1

-

Konsumis, mindre virksomheder, mælkebaseret is

 Virksomheder, der producerer på grundlag af under 2 mill. kg. mælk pr. år.

155200A

H

5

2

1

Konsumis, større virksomheder, mælkebaseret is

 Virksomheder, der producerer på grundlag af 2 mill. kg. mælk pr. år eller mere

155200

H

5

2

1

Kosttilskud og særlig ernæring

 F.eks. kosttilskud med eller uden tilsatte næringsstoffer

158910

MI

3

1

-

Kreaturslagterier

 For delregnskab 2 virksomheder anføres ”Delregnskab 2” i virksomhedsregistret, jf. gældende registreringsvejledning

 Omfatter bl.a. slagtning af kvæg, heste, får og geder

151120

H

5

2

1

Krydderier, smagspræparater mv.

 F.eks. eddike, soja, blanding af krydderier mv.

Aromastoffer placeres i branche 246300, Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer

158700

MI

3

1

-

Kødproduktvirksomheder

Omfatter også produktion af kødekstrakt (pasta, granulat mv.) og bouillon, som er fremstillet ud fra uforarbejdede animalske råvarer

1513B

SH

7

3

2

Maltfabrikker

159700

MI

3

1

-

Margarinefabrikker mv.

154300

MI

3

1

-

Maskinsepareret kød

1513N

H

5

2

1

Mejerier, mindre

 Alle former for mejerier, f.eks. konsummælk, smør, ost og mælkekonserves

 Virksomheder, der producerer på grundlag af under 2 mill. kg. mælk pr. år.

155110B

H

5

2

1

Mejerier, større

 Alle former for mejerier, f.eks. konsummælk, smør, ost og mælkekonserves

 Virksomheder, der producerer på grundlag af 2 mill. kg. mælk pr. år eller mere

155110

H

5

2

1

Mineralvandsfabrikker mv.

 F.eks. sodavand, naturligt mineralvand og andre læskedrikke

Indvindingsanlæg, kildevand og naturligt mineralvand placeres i branche 410000

Produktion af juice placeres i branche 153A, Frugt og grøntsager, behandling

159800

MI

3

1

-

Mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter

 F.eks. mel, gryn, kerner, morgenmadscerealier, kartoffelmel mv.

156A

MI

3

1

-

Nødder og nøddeprodukter

158900B

MI

3

1

-

Olier og fedtstoffer, animalske

 F.eks. smeltet fedt og fedtegrever

154B

MI

3

1

-

Olier og fedtstoffer, vegetabilske

 F.eks. oliemøller, olieraffinering

154A

MI

3

1

-

Opskæringsvirksomheder

 Opskæring alle dyrearter

1513A

H

5

2

1

Osteudskæringsvirksomheder

 Omfatter også rensning af ost før evt. pakning herunder paraffinering

155110A

MO

1

0,5

-

Pastaprodukter og lignende varer

 F.eks. frisk og tørret pasta

158500

MI

3

1

-

Salatfabrikker og mayonnaise, remoulade, dressing, ketchup mv.

 F.eks. pålægssalater

Produktion af snittet, grøn salat placeres i branche 153A, Frugt og grøntsager, behandling

158900D

H

5

2

1

Sammensatte produkter

 Virksomheder, der modtager animalske produkter i forarbejdet stand og blander disse med vegetabilske fødevarer

F.eks. produktion af pizza, forårsruller, smørrebrød, sandwich, risengrød, ris à la mande, færdigretter mv., når de animalske ingredienser er modtaget i forarbejdet stand

Virksomheder, der modtager animalske produkter i uforarbejdet stand, skal placeres i den relevante animalske branche

Salatfabrikker med produktion af pålægssalater placeres i branche 158900D

Virksomheder, der har karakter af fiskevarevirksomhed, placeres i branche 152010, Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves

15A

H

5

2

1

Slagtebusser

 Anvender rundt identifikationsmærke

 Slagtning af alle dyrearter

511790A

MO

1

0,5

-

Slagterier, opdrættet vildt

 For delregnskab 2 virksomheder anføres ”Delregnskab 2” i virksomhedsregistret, jf. gældende registreringsvejledning.

Omfatter ikke håndtering af vildtlevende vildt. Denne aktivitet placeres i branche 151C, Vildthåndteringsvirksomheder.

151B

H

5

2

1

Spiritus og vin mv.

159A

MI

3

1

-

Sukkerfabrikker og –raffinaderier

F.eks. fremstilling af sukker og sirup

158300

MI

3

1

-

Svineslagterier

 For delregnskab 2 virksomheder anføres ”Delregnskab 2” i virksomhedsregistret, jf. gældende registreringsvejledning

151110,

H

5

2

1

Tarmvirksomheder

 Virksomheder, der renser, salter, tørrer eller varmebehandler maver, blærer og tarme

151130

H

5

2

1

Te og kaffe

158600

MI

3

1

-

Tilberedt kød

1513P

H

5

2

1

Toskallede bløddyr, ekspeditionscentre

 Konditionering (fjerne sand, mudder el. slim), vask, sortering, indpakning og emballering

511710B

H

5

2

1

Toskallede bløddyr, renseanlæg

 Mikrobiologisk rensning

0501D

H

5

2

1

Toskallede bløddyr, udsandingsanlæg

 Udsanding

0501E

MI

3

1

-

Vildthåndteringsvirksomheder

 Slagtemæssig behandling af vildtlevende vildt

Slagterier, der slagter opdrættet vildt, placeres i branche 151B, slagterier, opdrættet vildt

151C

H

5

2

1

Ægproduktvirksomheder

158900A

H

5

2

1

Engrosvirksomheder uden behandling

Brachenr. i ScanJour

Risikogruppe jf. bilag 2

Standard

Elite

Elite 2

Agenturhandel med fødevarer

 En agent ejer ikke varen, men formidler handel mellem sælger og køber

En virksomhed, der ejer varen, registreres som kontorvirksomhed eller andet

511790

-

Efter behov

-

-

Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, autoriseret (køl, frost og evt. tørvarer)

 Oplagring og transport af diverse fødevaregrupper, som ikke karakteriseres af specifikke engrosbrancher.

 Indpakkede fødevarer og evt. uindpakket frisk frugt og grønt

F.eks. grossister, der leverer diverse fødevarer til detailvirksomheder

Hvis virksomheden oplagrer og sælger kød (inkl. vildt), fjerkræ, fisk, frugt og grønt, skal den tildeles en eller flere af disse brancher som hoved- eller bibranche.

Foretages indpakning af fødevarer, skal der suppleres med relevante brancher vedrørende indpakning.

513C

MI

3

1

-

Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, registreret

(helkonserves og tørvarer mv.)

 Oplagring og transport af diverse fødevaregrupper, som ikke karakteriseres af specifikke engrosbrancher.

 Indpakkede fødevarer og evt. uindpakket frisk frugt og grønt

 Kornlagre, hvor korn oplagres i bulk

F.eks. grossister, der leverer varer til detailvirksomheder

Hvis virksomheden oplagrer og sælger frugt og grønt suppleres med branche vedrørende dette

Foretages indpakning af fødevarer, skal der suppleres med relevante brancher vedrørende indpakning.

Omfatter ikke: Specialiseret engroshandel med vin og spiritus, som placeres i branche 5134C

513B

MO

1

0,5

-

Fisk og fiskevarer, kun kølelagre, evt. engroshandel

 Eventuelt emballering.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

Branchen omfatter ikke lagerhoteller

513810C

MI

3

1

-

Fisk og fiskevarer, kun kølelagre, indpakning, evt. engroshandel

 Virksomheder med indpakning ,

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

Branchen omfatter ikke lagerhoteller

513810B

H

5

2

1

Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel

 Eventuelt emballering.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

513810

SH

7

3

2

Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, indpakning

 Virksomheder, med indpakning , herunder glasering

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

Glasering er en indpakning. Foretages desuden indfrysning tildeles en branche i gruppen med behandling

513810A

SH

7

3

2

Fiskeauktioner

511710

MO

1

0,5

-

Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel

 Eventuelt emballering

Branchen omfatter ikke lagerhoteller

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

513200H

MI

3

1

-

Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel, indpakning

 Virksomheder med indpakning

Branchen omfatter ikke lagerhoteller

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

513200Q

H

5

2

1

Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel

 Eventuelt emballering

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

513200A

SH

7

3

2

Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, hjemmemarked

 Anvender rundt identifikatons-mærke, hvis der skal foretages identifikationsmærkning

 Eventuelt emballering.

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

513200D

SH

7

3

2

Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt. engroshandel,

 Virksomheder med indpakning

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

513200G

SH

7

3

2

Frugt og grøntsager, engroshandel

 F.eks. sortering, indpakning, emballering og oplagring

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

513100

MO

1

0,5

-

Indsamlingscentral, oplagring, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum

F.eks. hudecentraler og garverier, som ikke foretager nogen behandling af huderne, men kun oplagring

513200P

MI

3

1

-

Kontorvirksomhed, animalske fødevarer undtagen fisk og fiskevarer, registreret

 Engroshandel uden lager og uden transport

Hvis virksomheden f.eks. transporterer fødevarer fra eksternt lager til kunder, skal den også tildeles en transport-branche

513F

MO

1

0,5

-

Kontorvirksomhed, fisk og fiskevarer, registreret

 Engroshandel uden lager og uden transport

Hvis virksomheden f.eks. transporterer fødevarer fra eksternt lager til kunder, skal den også tildeles en transport-branche

513E

MO

1

0,5

-

Kontorvirksomhed, ikke-animalske fødevarer, registreret

 Engroshandel uden lager og uden transport

Kontorvirksomheder med salg af vin, spiritus mv. placeres i branche 5134C, vin og spiritus, engroshandel, registreret

Hvis virksomheden f.eks. transporterer fødevarer fra eksternt lager til kunder, skal den også tildeles en transport-branche

513H

MO

1

0,5

-

Kød og kødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel, indpakning, EU og eksport til 3. lande

 Undtagen fjerkræ, som har egen branche

 Virksomheder med indpakning

Branchen omfatter ikke lagerhoteller

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

513200L

H

5

2

1

Kød og kødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel,

 Undtagen fjerkræ, som har egen branche

 Evt. emballering

Branchen omfatter ikke lagerhoteller

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

513200J

MI

3

1

-

Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel,

 Undtagen fjerkræ, som har egen branche

 Evt. emballering,

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

513200

SH

7

3

2

Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, indpakning

 Undtagen fjerkræ, som har egen branche

 Virksomheder med indpakning

Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche

513200E

SH

7

3

2

Lagre med frost og lagerhoteller, animalske fødevarer, autoriseret, undtagen lagre med fisk, fjerkræ og kød, der har egne brancher (frostlagre og lagerhoteller med køl/frost)

Hvis virksomheden oplagrer kød (inkl. vildt), fjerkræ, fisk, frugt og grønt, skal den tildeles en eller flere af disse brancher som hoved- eller bibranche.

Hvis virksomheden foretager indpakning/aftapning af fødevarer skal der suppleres med relevante brancher

513200F

SH

7

3

2

Lagre med køl, animalske fødevarer, autoriseret, undtagen lagre med fisk, fjerkræ og kød, der har egne brancher (køl og evt. helkonserves/tørvarer)

Hvis virksomheden oplagrer kød (inkl. vildt), fjerkræ, fisk, frugt og grønt skal den tildeles en eller flere af disse brancher som hoved- eller bibranche.

Branchen omfatter også virksomheder, der modner ost, som ikke er en behandling.

Hvis virksomheden foretager indpakning/aftapning af fødevarer, skal der suppleres med relevante brancher

Branchen omfatter ikke lagerhoteller

513200M

MI

3

1

-

Lagre og lagerhoteller, kun vegetabilske fødevarer, autoriseret (køl, frost)

Hvis virksomheden foretager indpakning/aftapning af fødevarer skal der suppleres med relevante brancher

631200A

MO

1

0,5

-

Lagre og lagerhoteller, vegetabilske og animalske fødevarer, registreret (tørvarer, helkonserves m.v.)

Hvis virksomheden foretager indpakning/aftapning af fødevarer skal der suppleres med relevante brancher

631200B

MO

1

0,5

-

Pakning og tapning (indpakning og emballering) af mejeriprodukter i forbindelse med opbevaring og evt. engroshandel.

 Pakning omfatter aftapning, indpakning, herunder paraffinering af oste og emballering

513300B

MO

1

0,5

-

Pakning og tapning (indpakning og emballering) i forbindelse med opbevaring og evt. engroshandel

 Pakning omfatter aftapning, indpakning og emballering

Undtagen fisk, fjerkrækød, kød, mejeriprodukter, æg, frugt og grøntsager, der har egne brancher

513D

MO

1

0,5

-

Samlecentraler, fisk, uden handel og PO kølecontainere

 Kortvarig opbevaring af kølet, fersk fisk, hvor der evt. kan ske kvalitets- og størrelsessortering

511710A

MO

1

0,5

-

Samlecentraler, upasteuriseret mælk, uden handel

511710C

MO

1

0,5

-

Transportvirksomhed, engros, autoriseret

 Virksomheder med transport af uemballerede eller let fordærvelige fødevarer, f.eks. frost- eller kølevogne

Speditører skal ikke autoriseres/regi-streres. Ved speditører forstås virksomheder, der alene formidler kontakt mellem fødevarevirksomheder (fødevarevirksomheder, der ønsker varer transporteret og transportvirksomhed)

602410A

MO

1

0,5

-

Transportvirksomhed, engros, registreret

 Virksomheder med transport af emballerede, ikke letfordærvelige fødevarer

Speditører skal ikke autoriseres/regi-streres. Ved speditører forstås virksomheder, der alene formidler kontakt mellem fødevarevirksomheder (fødevarevirksomheder, der ønsker varer transporteret og transportvirksomhed)

602410B

L

0,5

-

-

Vildtdepot

513200N

L

0,5

-

-

Vin og spiritus, engroshandel, registreret

 Engroshandel med vin og spiritus mv., herunder kontorvirksomheder og virksomheder med eget lager

Hvis virksomheden aftapper vin skal den også tildeles branche 513D Pakning og tapning

5134C

L

0,5

-

-

Ægpakkerier

513300A

MO

1

0,5

-

Detail med engrosvirksomhed

Branchenr. i ScanJour

Risikogruppe jf. bilag 2

Standard

Elite

Elite 2

Catering med levering til detailvirksomheder

 Produktion af serveringsklar mad til detailvirksomheder, herunder til afdelingskøkkener på hospitaler og institutioner, diner transportable samt til fly, tog m.m.

 Omfatter f.eks. centralkøkkener på hospitaler og i institutioner

555200A

H

5

2

1

Distributionsterminaler/-centre og ferskvareterminaler

 Kortvarig oplagring af færdigpakkede køle- og frostvarer, varer uden temperaturkrav samt uindpakket frugt og grønt

 Samling af varer til f.eks. vognmand eller rute

 Levering til detailforretninger

For eksempel detailkædernes distributionsterminaler (Aldi, Netto, COOP m.v.)

Branchen omfatter ikke engroshandel, men kun kortvarig opbevaring i forbindelse med distribution.

Hvis der foretages indpakning af fødevarer, skal denne aktivitet tildeles en særskilt branche.

631200F

MO

1

0,5

-

Engrossupermarkeder, engroshandel med diverse fødevarer

 Supermarkeder med salgslokale, hvor kunderne er detailvirksomheder

 Opbevaring og salg af indpakkede køle- og frostvarer, varer uden temperaturkrav og uindpakket frugt og grønt

Engrossupermarkeder skal ikke have bibranche for aktiviteten opbevaring af køle- og frostvarer, herunder animalske fødevarer

Hvis der foretages indpakning af fødevarer, skal denne aktivitet tildeles en særskilt branche.

Hvis der foretages behandling af fødevarer skal denne aktivitet tildeles en passende engrosbranche f.eks. branche 1513E, Hakket kød som bibranche

513A

MO

1

0,5

-

Kvindemælkscentraler

158800

MI

3

1

-

Detailvirksomheder

Branchenr. i ScanJour

Risikogruppe jf. bilag 2

Standard

Elite

Elite 2

Anden detailhandel end butikshandel

 Ikke-letfordærvelige fødevarer

 Virksomheder uden lager eller med et ubetydeligt lager i Danmark

F.eks.

 Nethandel og postordresalg

 Homeparties

 Formidling af fødevarer, herunder kødformidling, skolemadsordninger mv.

Virksomheder med nethandel og postordresalg, som har lager i Danmark, placeres i brancher afhængig af virksomhedens vareudvalg, f.eks.

Vin - i branche 522500, Vinforretninger.

Kosttilskud – i branchen 523A eller 523B, Apoteker, materialister, helsekost mv. afhængig af, om de sælger ikke-letfordærvelige eller letfordærvelige fødevarer

526300

UL

Efter behov

-

-

Apoteker, materialister, helsekostforretninger, mv., ikke-letfordærvelige fødevarer

 F.eks. kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring

Branchen omfatter også alternative behandlere med butikssalg, sportsforretninger, cykelforretninger, fitnesscentre mv.

Virksomheder med salg af letfordærvelige fødevarer placeres i branche 523B, Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., letfordærvelige fødevarer.

523A

UL

Efter behov

-

-

Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., letfordærvelige fødevarer.

 F.eks. kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring

Branchen omfatter også alternative behandlere med butikssalg, sportsforretninger, cykelforretninger, fitnesscentre mv.

Virksomheder med salg af ikke-letfordærvelige fødevarer placeres i branche 523A, Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., ikke-letfordærvelige fødevarer.

523B

MO

1

0,5

-

Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

 Automater, der drives af en virksomhed, der ikke i forvejen er en fødevarevirksomhed, og virksomheder, der driver automater

 F.eks. slik, chokolade, chips og sodavand

526300B

UL

Efter behov

-

-

Automater og automatvirksomheder, letfordærvelige fødevarer

 Automater, der drives af en virksomhed, der ikke i forvejen er en fødevarevirksomhed, og virksomheder, der driver automater

 F.eks. sandwich, færdigretter og is

526300A

MO

1

0,5

-

Bagerforretninger/-afdelinger

 Omfatter også konditori med servering af kaffe og te

158120

MI

2

1

-

Børneinstitutioner, f.eks.

 Registrerede vuggestuer, børnehaver og fritidshjem

 Autoriserede skoleboder og skolekantiner

Branchen omfatter ikke

 Registrerede skoleboder, som placeres i branche 5552C

 skoleboder med behandling i mindre omfang.

 Virksomheder med servering for en lukket kreds af højst 12 spisegæster, som placeres i branche 553010C.

5552B

MO

1

0,5

-

Catering og diner transportable (mad ud af huset)

Hvis en slagter, restaurant, delikatesseforretning eller lignende også har salg af serveringsklar mad ud af huset, skal virksomheden tildeles branche ”Catering og diner transportable” som bibranche.

555200

H

3

2

1

Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling.

Forretninger uden behandling og evt. med færdigpakket is placeres i branche 521120, Dagligvareforretninger med ikke-letfordærvelige fødevarer bortset fra færdigpakket is

522420

MO

1

0,5

-

Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling, der har åbent op til 6 måneder om året

 Sæson-iskiosker

522420S

MO

1

0,5

-

Dagligvareforretninger, ikke-letfordærvelige fødevarer og evt. færdigpakket is.

 F.eks. forhandling af krydderier, slik, chokolade, tørret frugt, pasta, kilde- og sodavand og færdigpakket is

 Forhandling af færdigpakket is i byggemarkeder o. lign.

Virksomheder i branchen kan på særlige betingelser – jf. hygiejnevejledningen have aktiviteter som fx

 Salg evt. ved selvbetjening af slush-ice og læskedrikke

 Pakning og aftapning af ikke-letfordærvelige fødevarer

Virksomheder med let fordærvelige fødevarer udover det nævnte placeres i andre brancher, f.eks. 521110, Dagligvareforretninger med letfordærvelige fødevarer

Virksomheder, der er karakteriseret ved at sælge kosttilskud, fødevarer til særlig ernæring m.v. placeres i branche 523A eller 523B, Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv. med letfordærvelige henholdsvis ikke-letfordærvelige fødevarer

521120

L

0,5

-

-

Dagligvareforretninger, letfordærvelige fødevarer

 F.eks. minimarked, tankstation og supermarked uden behandling, brødudsalg, gårdbutikker

Virksomheder i branchen kan på særlige betingelser, jf. hygiejnevejledningen have aktiviteter som fx

 Bake-off af brød og kager uden animalsk indhold

 Salg af konsumis, soft-ice, slush-ice og læskedrikke evt. ved selvbetjening

Bake-off af fødevarer med animalsk indhold f.eks. pølsehorn, pizzaslices og lign. Placeres i en restaurantbranche.

521110

MO

1

0,5

-

Detailforretninger med behandling, øvrige

 Detailforretninger med behandling, f.eks. mjød- og ølbryggeri, snapselaug, museumsmølle og lignende, der ikke logisk kan placeres i de øvrige brancher som bager, slagter, fiskeforretning, restaurant eller lignende.

522790

MO

1

0,5

-

Detail-mejeri

 Fx produktion af konsumis ud fra rå mælk

5227A

M1

2

1

-

Fisk- og vildtforretninger/-afdelinger og fiskebiler med behandling

 Virksomheder med bl.a. filetering, flåning og stegning

522300

MI

2

1

-

Forsamlingshuse og selskabslokaler med begrænset ugentlig åbningstid

 Virksomheder med fast vært, og som kun har produktion og servering højst 2-3 gange ugentligt

Virksomheder med produktion af mad ud af huset (med eller uden transport) tildeles branche 555200, ”Catering og diner transportable” som bibranche

553090

MI

2

1

-

Frugt- og grøntforretninger

522100A

MO

1

0,5

-

Frugt og grøntforretninger med uindpakket feta og oliven o.l.

522100

MI

2

1

-

Hospitals- og institutionskøkkener

 Hospitals- og institutionskøkkener, der serverer fra eget serveringsområde

 Små institutionskøkkener, der fremstiller mad til flere serveringssteder, beliggende indenfor samme geografiske enhed, som ikke er selvstændigt registreret eller autoriseret f.eks. på børnehjem, små efterskoler mv.

 Omfatter ikke afdelingskøkkener og levebo miljøer, som skal være selvstændigt registreret eller autoriseret

Virksomheder, der producerer og leverer mad til selvstændigt autoriserede/registrerede afdelingskøkkener og levebo miljøer, som ikke har eget serveringsområde, placeres i branche 555200A, Catering med levering til detailvirksomheder

Virksomheder, der producerer og leverer serveringsklar mad til f.eks. pensionister eller børnehavebørn, og som ikke har eget serveringsområde, placeres typisk i branche 555200, Catering og diner transportable

5551A

H

3

2

1

Kantiner mv. – fast personkreds

 Kantiner, afdelings-, bofællesskabs- og anretterkøkkener mv. med mere end 12 faste spisegæster

 Virksomheder med tilberedning og servering for en fast kreds af spisegæster

Branchen omfatter ikke

 Skolekantiner, som placeres i branche 552B, Børneinstitutioner

 Virksomheder med begrænset vareudvalg/behandling i mindre omfang, som placeres i branche 533020

555100

M1

2

1

-

Mobile virksomheder med ikke-letfordærvelige fødevarer, evt. med behandling i begrænset omfang.

Omfatter f.eks.

 Fremstilling af brændte mandler eller udskæring af frugt og grønt

 Salg af ikke-letfordærvelige fødevarer fra stader og boder

5262A

L

0,5

-

-

Mobile virksomheder med letfordærvelige fødevarer, uden behandling, kun salg.

Omfatter f.eks.

 Biler med fisk, slagtervarer, ost m.v.

 Salg af letfordærvelige fødevarer fra stader og boder

Virksomheder med behandling placeres under de varespecifikke brancher.

5262B

MO

1

0,5

-

Osteforretninger/-afdelinger og ostebiler med behandling.

Virksomheder med produktion af mad ud af huset tildeles branche 555200, ”Catering og diner transportable” som bibranche”.

522710

MI

2

1

-

Restauranter mv.

 Restauranter, cafeterier og forsamlingshuse omfattet af autorisationsbekendtgørelsen uanset antal spisegæster

Branchen omfatter ikke

 Kantiner, afdelings-, bofællesskabs- og anretterkøkkener m.v. med mere end 12 faste spisegæster, som placeres i branche 555100

 Forsamlingshuse og selskabslokaler med fast vært og produktion og servering højst 2-3 gange ugentligt, som placeres i branche 553090

553010

H

3

2

1

Restauranter, kantiner mv. - begrænset

Virksomheder med begrænset vareudvalg/behandling i mindre omfang, herunder

 Modtager råvarer i serveringsklar eller næsten serveringsklar stand, og foretager den endelige/afsluttende varmebehandling.

 Samler måltidet, dvs. varmebehandler en færdigformet eller udskåren bøf, varmebehandler kartofler (pommes frites eller skrabede kartofler) og andet tilbehør

 Udskærer ikke-letfordærvelige fødevarer

 Benytter færdigsnittet salat

Virksomheder i branchen kan være

 Restauranter, cafeterier og forsamlingshuse

 Kantiner, afdelings-, bofællesskabs- og anretterkøkkener med mere end 12 faste spisegæster mv.

 Pølsevogne, tankstationer med pølsevognssortiment, værtshuse med uindpakkede parisertoast, virksomheder med bake-off af brød og kager med animalsk indhold f.eks. pølsehorn, pizzaslices og lign.

Ved ”Behandling i mindre omfang” forstås enklere former for tilvirkning f.eks. varmebehandling af fødevarer, modtaget i serveringsklar eller næsten serveringsklar stand herunder varmebehandling af ferske varer af animalsk oprindelse, f.eks. hamburgers, kyllinger, fiskefilet o.l., der leveres i frossen stand.

553020

MO

1

0,5

-

Restauranter, kantiner mv. – åbent 4-9 måneder

Virksomheder i branche 553010, der højst har åbent 4-9 måneder om året (sæsonrestaurant)

553010S

MI

2

1

-

Restauranter, kantiner mv. – åbent under 4 måneder

Virksomheder i branche 553010, der har åbent under 4 måneder om året (sæsonrestaurant)

553010S2

MO

1

0,5

-

Servering i tog, fly og busser

 Personbefordrings-virksomheder med behandling og salg af fødevarer i tog, fly og busser samt til besætninger på skibe

Restauranter på færger registreres stadig som restauranter

553010B

MO

1

0,5

-

Skoleboder, registreret

 Kun skoleboder, der skal registreres i henhold til autorisationsbekendtgørelsen

Branchen omfatter skoleboder, der i mindre omfang behandler og sælger f.eks.

 Indpakkede parisertoasts og lignende, som opvarmes i mikroovn og udleveres i den ubrudte indpakning

 Skrællede gulerødder

 Mælk og brød

Branchen omfatter ikke autoriserede skoleboder, som placeres i branche 5552B, Børneinstitutioner

5552C

L

0,5

-

-

Slagterforretninger/-afdelinger

 Omfatter også virksomheder med saltning og røgning af kød for private

Virksomheder med diner transportable tildeles branche 555200, ”Catering og diner transportable” som bibranche

522200

MI

2

1

-

Smørrebrøds- og delikatesseforretninger/-afdelinger

 Fremstilling af smørrebrød, sandwich, foccacia boller med fyld mv.

 Fremstilling af pålægsvarer m.v.

522200A

MI

2

1

-

Transportvirksomheder med transport af ikke-letfordærvelige fødevarer

602410G

UL

Efter behov

-

-

Transportvirksomheder med transport af letfordærvelige fødevarer

Omfatter også

 Varmholdelse eller opvarmning i transportemballagen under transporten

 Transport af kølede og frosne fødevarer

602410D

MO

1

0,5

-

Vinforretninger

Omfatter også vinforretninger med begrænset salg af ikke let fordærvelige fødevarer, f.eks. diverse specialiteter og uindpakket chokolade.

522500

UL

Efter behov

-

-

Virksomhed med servering for en lukket kreds af højst 12 spisegæster.

 F.eks. kantinevirksomhed, pensionater, levebo miljøer, institutioner, jf. autorisationsbekendtgørelsens § 13.

553010C

MO

1

0,5

-

Værtshuse, bodegaer mv. uden behandling

Virksomheder i branchen kan i begrænset omfang sælge

 Indpakkede parisertoasts og færdigretter, som opvarmes i mikroovn og udleveres til gæsten i den ubrudte indpakning.

 Isterninger

Virksomheder i branchen kan på særlige betingelser, jf. hygiejnevejledningen forhandle f.eks.

 Slush-ice og læskedrikke

554010

UL

Efter behov

-

-

Fødevarevirksomheder med primærproduktion

Branchenr. i ScanJour.

Risikogruppe

Standard

Elite

Elite 2

Biavlere, registreret

012520

-

Efter behov

-

-

Indvindingsanlæg, kildevand og naturligt mineralvand

410000

L

0,5

-

-

Mælkeproducenter med branchekode og kvalitetsrådgivning

012110

-

0,05

-

-

Mælkeproducenter uden branchekode og kvalitetsrådgivning

012110A

-

0,33

-

-

Slagtning på gården af strudsefugle, hjortedyr og bison

 Med henblik på slagtemæssig behandling på slagteri

151D

MO

1

0,5

-

Spirevirksomheder

153B

H

5

2

1

Tankkølefartøjer

050100

MO

1

0,5

-

Virksomheder med strygning af rogn til konsum

 Kun strygning af rogn fra fisk i akvakulturbrug ved ferske vande eller på søterritorier

0502A

MO

1

0,5

-

Øvrige registrerede primærproducenter

 F.eks. bær- og svampesamlere, aftapning af birkesaft o.l.

011300A

-

Efter behov

-

-

Primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger

Branchenr. i ScanJour

Risikogruppe

Standard

Elite

Elite 2

Primærproducent med salg til forbruger, aktiviteten registreret

 Stalddørssalg af æg, mælk, kød af fjerkræ, opdrættede kaniner, opdrættet fjervildt, fisk og krebsdyr men ikke toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle jf. autorisationsbekendtgørelsen

 Jægere kan levere vildt direkte til visse detailbutikker samt vildt eller kød af vildt til den endelige forbruger uden at være særligt registreret

Gårdbutikker placeres under dagligvareforretning

5263B

L

0,5

-

-

Øvrige

Branchenr. i ScanJour

Risikogruppe

Standard

Elite

Elite 2

Foreninger med formidling af grønlandske og færøske fødevarer (Registreret)

 Indførsel, oplagring og formidling

Der er fastsat kontrolfrekvens med aktiviteten i gældende vejledning på området

913390

-

*

-

-

Grænsekontrolsteder, fødevarer (hygiejnelovgivning)

631200D

MO

1

1

1) Standard- og elitefrekvens for branche 631200D, Grænsekontrolsteder er ens som følge af krav fra EU.

-

Virksomheder, der er undtaget krav om autorisation og registrering jf. autorisationsbekendtgørelsens § 14.

F.eks.

 Markeder og festivaler

 Visse institutioner med dagtilbud til børn efter skolestart

 Visse foreninger, religiøse organisationer o.l.

 Ubetydelig markedsføring af ikke-letfordærvelige fødevarer

 Servering af morgenmad i forbindelse med overnatning, højst 12 spisegæster m.v.

Marked / festival mv. betragtes som én virksomhed, hvorpå regionen kan registrere kontrol med lejlighedsvise virksomheder, som ikke er registrerede eller har anmeldte aktiviteter.

923300

-

Efter behov

-

-

Vinpaneler

Jævnfør § 6 i bekendtgørelse nr. 582 af 06.06.07 om tilvirkning af vin.

1593A

-

Efter behov

-

-

Virksomheder under etablering

Branchen benyttes til foreløbig registrering indtil den endelige branche kan fastlægges. Den endelige branche skal fastlægges – senest ved ibrugtagning af virksomheden

98A

-

-

-

-

Virksomheder med materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer

Branchenr. i ScanJour

Risikogruppe

Standard

Elite

Elite 2

Fremstilling af andre materialer og genstande af f.eks.

 Glas, keramik, porcelæn, silikoner, gummi, papir og pap, metal og legeringer

 Maskiner og maskindele

(Engros med behandling)

26A

L

0,5

-

-

Fremstilling af brugsklare plastprodukter, herunder flerlagsmaterialer med lag, der ikke er af plast, f.eks.

 Plastemballage som poser, beholdere og flasker

 Andre færdige plastprodukter som køkkengrej, bordplader og plastslanger

(Engros med behandling)

2522A

MO

1

0,5

-

Fremstilling af halvfabrikata til materialer og genstande, f.eks.

 Lakker, glasur, trykfarver, voksarter, lim, ionbyttere, råglas, metaller og legeringer, plastgranulater

(Engros med behandling)

2430A

MO

1

0,5

-

Engroshandel, materialer og genstande, halvfabrikata, brugsklare produkter, produktions- og transportudstyr, samhandel (fra EU-lande samt fra Island og Norge) og indenrigshandel f.eks.

Halvfabrikata til materialer og genstande

 Lakker, voksarter, trykfarver, lim, glasur, ionbyttere, råglas, metaller og legeringer, plastgranulater

Brugsklare materialer og genstande

 Poser, beholdere, flasker, køkkengrej, bordplader og plastslanger

 Folier og anden emballage

 Andre produkter fremstillet af f.eks. silikoner, papir og pap, plast, gummi, porcelæn, glas

Produktions- og transportudstyr

 Produktionsmaskiner, inkl. maskindele fremstillet af metal og legeringer

 Tankbiler

(Engros uden behandling)

51B

-

Efter behov

-

-

Engroshandel, materialer og genstande, halvfabrikata og brugsklare produkter, import (fra 3.-lande, herunder fra Schweiz, Færøerne og Grønland) f.eks.

Halvfabrikata til materialer og genstande

 Lakker, voksarter, trykfarver, lim, glasur, ionbyttere, råglas, metaller og legeringer, plastgranulater

Brugsklare materialer og genstande

 Poser, beholdere, flasker, køkkengrej, bordplader og plastslanger

 Folier og anden emballage

 Andre produkter fremstillet af f.eks. silikoner, papir og pap, plast, gummi, porcelæn, glas

(Engros uden behandling)

51A

MO

1

0,5

-

Engroshandel, produktions- og transportudstyr af metal og legeringer import (fra 3.-lande, herunder fra Schweiz, Færøerne og Grønland) f.eks.

 Produktionsmaskiner, inkl. maskindele fremstillet af metal og legeringer

 Tankbiler

(Engros uden behandling)

5188

-

Efter behov

-

-

Kontorvirksomhed, materialer og genstande

 Engroshandel uden lager og uden transport

(Engros uden behandling)

515A

MO

1

0,5

-

Detailvirksomhed med indførsel af materialer og genstande, halvfabrikata og brugsklare produkter

Halvfabrikata til materialer og genstande

 Lakker, lim, råglas

Brugsklare materialer og genstande

 Poser, beholdere, flasker, køkkengrej, bordplader og plastslanger

 Folier og emballage

 Andre produkter fremstillet af f.eks. silikoner, papir og pap, plast, gummi, porcelæn, glas

(Detail)

5244A

L

0,5

-

-

Detailvirksomhed med produktion af brugsklare materialer og genstande, f.eks.

 Keramik, glas, porcelæn, træ, metal og legeringer

F.eks.: Keramikere, glaspustere, kurveflettere.

(Detail)

2625

UL

Efter behov

-

-

Bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter

Branchenr. i ScanJour

Risikogruppe

Standard

Elite

Elite 2

Fødevarevirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til foderbrug.

* Der er fastsat kontrolfrekvens med aktiviteten i gældende vejledning på området.

512100

-

*

-

-

Hakket kød, hjemmemarked

 Anvender rundt identifikationsmærke

Branchen anvendes kun som bibranche til 153E, Hakket kød

1513F

-

7

3

2

Bilag 2

Risikovurdering for brancher af fødevarevirksomheder

Standardfrekvenser for kontrolbesøg gennemført som ordinære kontrolbesøg i brancher af detail- og engrosvirksomheder samt detail med engrosvirksomhed er fastsat ud et behovs- og risikovurderingssystem, hvorved brancher af virksomheder er opdelt i risikogrupper.

Til hver risikogruppe er knyttet en standardfrekvens for kontrolbesøg gennemført som ordinære kontrolbesøg.

De typiske risici i fødevareproduktion er mikrobiologiske risici, kemiske risici og fysiske genstande eller fremmedlegemer i fødevarer.

Risikovurderingssystemet tager dog ikke højde for risici for skader og sygdomme, der er forårsaget af fysiske genstande og fremmedlegemer i fødevarer, fordi denne risiko antages at være relativ ens virksomheder og brancher imellem.

Til gengæld tager risikovurderingssystemet højde for fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af virksomhedernes størrelse.

Placering af de enkelte brancher i de forskellige risikogrupper er sket ud fra en vurdering i forhold til syv risikofaktorer, hvorved den enkelte branche er tildelt et antal risikopoint.

Desuden kan brancher tildeles point for at korrigere for specielle forhold, der gør sig gældende for en konkret branche (en korrektionsfaktor).

Endelig er der oprettet en særlig mulighed for regulering af kontrolindsatsen i brancher, hvor kontrollen ønskes prioriteret i en periode.

De syv risikofaktorer er

–

Mikrobiologiske risici forbundet med typen af fødevarer og anvendelse af slutproduktet

–

Mikrobiologiske risici forbundet med arten af produktion af fødevarer, herunder typen og omfanget af håndtering i fødevarevirksomheden

–

Processer, der reducerer mikrobiologiske risici

–

Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød en gros virksomheder

–

Risici for kemiske stoffer i fødevarer fra primærproducentleddet

–

Risici for kemiske stoffer i fødevarer som følge af håndtering i fødevarevirksomheder

–

Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af fødevarevirksomhedernes størrelse.

Ud fra det samlede antal risikopoint, som den enkelte branche har fået ved vurdering af alle syv risikofaktorer, og evt. korrektionsfaktor samt i nogle tilfælde reguleringsfaktor, er branchen placeret i en risikogruppe og har derved fået tildelt en standardfrekvens.

Der er seks risikogrupper, hvoraf de fire (lav, moderat, middel og høj) er fælles for detail- og engrosvirksomheder.

Risikogruppen ultralav omfatter kun detailvirksomheder mens risikogruppen særlig høj omfatter engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed.

Risikogrupper, de tilhørende standardfrekvenser og det samlede antal risikopoint for hver risikogruppe fremgår af følgende skemaer

Detailvirksomheder

Risikogrupper

Samlet antal risikopoint

Standard frekvens

Høj (H)

71-

3

Middel (MI)

36-70

2

Moderat (MO)

21-35

1

Lav (L)

16-20

0,5

Ultralav (UL)

0-15

Efter behov

Engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed

Risikogrupper

Samlet antal risikopoint

Standard frekvens

Særlig høj (SH)

91-

7

Høj (H)

71-90

5

Middel (MI)

36-70

3

Moderat (MO)

21-35

1

Lav (L)

16-20

0,5

Bilaget indeholder ingen risikovurdering for brancher i grupperne

Fødevarevirksomheder med primærproduktion, Primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger, Øvrige, Virksomheder med materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og Bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter.

Risikofaktor 1

Mikrobiologiske risici forbundet med fødevaretype og slutproduktanvendelse.

Med denne risikofaktor vurderes de mikrobiologiske risici, der er forbundet med det slutprodukt, der forlader virksomheder.

Ved vurderingen ses både på fødevaretype og slutproduktanvendelse, og som udgangspunkt stilles detail- og engrosvirksomheder ens.

Fødevaretype

Nogle typer af fødevarer har større risiko for at blive udsat for forurening med sygdomsfremkaldende mikroorganismer end andre typer, og nogle typer fødevarer understøtter i højere grad væksten af sygdomsfremkaldende mikroorganismer end andre.

Derudover kan forskellige håndteringsprocesser i virksomheder bidrage til kryds- eller rekontamination med produktionsrelaterede, eventuelt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Imidlertid kan bestemte behandlingsprocesser reducere eller fjerne sygdomsfremkaldende mikroorganismer og dermed mindske risikoen ved den enkelte fødevare.

På den baggrund klassificeres fødevarer i risikokategorierne - høj, middel og lav

Risikokategori

Defineres som

Fødevaretyper

Eksempler på slutprodukter fra virksomheden

Høj

Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og som kan fremme væksten af disse

Rå animalske produkter

Fersk kød, fersk fjerkrækød, kød af vildt og opdrættet vildt, hakket/tilberedt kød (stadig fersk kød), fisk, toskallede bløddyr, krebsdyr, mælk, æg.

Middel

Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og som kan fremme væksten af disse, men som har gennemgået behandlingsprocesser, der reducerer mængden heraf. Her er dog risiko for rekontamination.

Animalske produkter, som har gennemgået processer, der reducerer mikrobiologiske risici

Kødprodukter, pasteuriseret mælk, mejeriprodukter, konsumis, kager med creme, smørrebrød, mælkebaseret konfekture, chokolade, pasteuriserede æg og ægprodukter, halvkonserves.

Lav

Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, men hvor egenskaber ved fødevaren normalt ikke vil fremme væksten af disse.

Fødevarer, der har gennemgået en behandlingsproces, og hvor egenskaber ved fødevaren reducerer mængden af sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Fødevarer, som har gennemgået behandlingsprocesser, som fjerner alle sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Rå vegetabilske produkter

Frugt og grønt, sukker, kornprodukter (f.eks. mel og gryn), honning, nødder.

Risikoreducerede vegetabilske produkter

Morgenmadsprodukter, brød, kager og kiks (uden creme), frisk og tørret pasta, drikkevarer tilsat kulsyre, sukkerbaseret slik, alkoholiske drikkevarer, fedt, olie, eddike, soja, krydderier, te/kaffe.

Konserverede animalske og vegetabilske produkter

Helkonserves, UHT-mælkeprodukter.

Slutproduktanvendelse

Ved slutprodukt forstås den form produktet har, når det videresælges.

Slutproduktet kan enten være spiseklart - dvs. klar til at blive indtaget uden yderligere behandling - eller ikke-spiseklart.

Spiseklare fødevarer udgør en større risiko for fødevarebårne sygdomme end fødevarer, der varmebehandles umiddelbart inden de spises.

Risikofaktor 1 vurderes på baggrund af

–

om fødevarer, der forlader virksomheder i branchen er karakteriseret som høj-, mellem- eller lavrisiko fødevarer og

–

om slutproduktet er spiseklart eller ej

Pointskema for risikofaktor 1

Mikrobiologiske risici forbundet med fødevaretype og slutproduktanvendelse

Fødevaretype der forlader virksomheden

og

Slutprodukt

Point

Højrisiko fødevare

og

Spiseklart

20

Middelrisiko fødevare

og

Spiseklart

15

Højrisiko fødevare

og

Ikke-spiseklart

10

Middelrisiko fødevare

og

Ikke-spiseklart

5

Lavrisiko fødevare

og

Spiseklart og ikke-spiseklart

0

Risikofaktor 2

Mikrobiologiske risici forbundet med typen og omfanget af håndtering i fødevarevirksomheden

Med denne risikofaktor vurderes de mikrobiologiske risici, der er forbundet med typen og omfanget af håndtering af fødevarer i virksomheder i branchen, idet det spiller en vigtig rolle ved bedømmelsen af mulige risici for mikrobiologisk forurening af produkterne.

Det er i den forbindelse væsentligt, om der er tale om håndtering af spiseklare eller ikke-spiseklare fødevarer.

Det har endvidere stor betydning for vurderingen, om virksomheden håndterer uindpakkede eller kun færdigemballerede fødevarer.

Virksomheder i brancher, som håndterer uindpakkede fødevarer, har større risiko for mikrobiologisk forurening af fødevarer end virksomheder, som kun håndterer færdigemballerede fødevarer, f.eks. i forbindelse med oplagring, transport og salg.

Med hensyn til håndtering og evt. behandling af fødevarer, lægges særlig vægt på de processer, som medfører, at slutprodukter kommer i kontakt med råvarer, mennesker, redskaber, maskiner, produktbærende flader m.v., der indebærer risici for forurening med sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Risikofaktor 2 vurderes på baggrund af

–

hvilken fødevaretype, der håndteres i virksomheder i branchen og

–

type og omfang af håndtering og evt. behandling af fødevarer i virksomheder i branchen samt om slutproduktet er spiseklart eller ej

Pointskema for risikofaktor 2

Mikrobiologiske risici forbundet med typen og omfanget af håndtering og evt. behandling i virksomheden.

Fødevaretype der behandles/håndteres i virksomheden

og

behandling og håndtering i virksomheden

m.h.p.

slutprodukt

Point

Høj

og

Behandling eller håndtering

m.h.p.

Spiseklar

20

Middel

og

Behandling eller håndtering

m.h.p.

Spiseklar

15

Lav

og

Behandling eller håndtering

m.h.p.

Spiseklar

Høj, middel og lav

og

Behandling eller håndtering

m.h.p.

Ikke-spiseklar

10

Høj, middel og lav

og

Udelukkende lagring, distribution, salg mv. af emballerede fødevarer. Eventuelt behandling af ikke let fordærvelige fødevarer i mindre omfang.

5

Risikofaktor 3

Processer, der reducerer mikrobiologiske risici i høj- og middelrisikofødevarer.

Med denne risikofaktor vurderes, om der i virksomheder i branchen foregår behandling af høj- og middelrisikofødevarer, der medfører en begrænsning af risiko for sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

De risikoreducerende processer kan være f.eks. kogning, stegning, pasteurisering, varmrøgning, saltning, fermentering og lignende.

Det skal for en god ordens skyld nævnes, at nogle af disse processer, der har til hensigt at reducere mikrobiologiske risici, kan give et uønsket indhold af kemiske stoffer, f.eks.

PAH ved røgning – jf. risikofaktor 6.

Brancher, som foretager en risikoreducering af høj- og middelrisikofødevarer, får en reduktion af det samlede antal risikopoint, hvis alle virksomhedens produkter gennemgår en risikoreduktion.

F.eks. vil en et mejeri få en sådan pointreduktion, da mælken pasteuriseres, mens en sushi-restaurant, der også sælger stegt kyllingekød på spid, ikke vil få en pointreduktion, da restauranten samtidig sælger rå fisk.

Risikofaktor 3 vurderes på baggrund af

–

om alle fødevarer i virksomheder i branchen underlægges risikoreducerende processer inden salg.

Pointskema for risikofaktor 3

Processer, der reducerer mikrobiologiske risici i høj- og middelrisikofødevarer

Point

Alle fødevarer underlægges risiko-reducerende (proces(ser) inden salg

-10

Alle fødevarer underlægges ikke risiko-reducerende proces(ser) inden salg

0

Risikofaktor 4

Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød engros virksomheder.

Det er væsentligt for at undgå fødevarebårne sygdomme fremkaldt af patogene mikroorganismer, at forbrugerne håndterer og behandler fødevarer på hygiejnisk korrekt måde.

I praksis viser de registrerede tilfælde af fødevarebårne sygdomme, at forbrugerne ikke altid gør det.

Et samtidigt svigt i fødevarevirksomheders systemer til håndtering af mikrobiologiske risici, og i forbrugernes evne til at håndtere fødevarer korrekt, repræsenterer en stor risiko for udbrud af fødevarebårne sygdomme.

Denne risiko er især knyttet til kød og kødprodukter og særligt til kød engros virksomheder, som gennem distribution kan medvirke til en meget stor geografisk spredning af produkterne og en spredning til mange forbrugere.

Derfor kalkuleres der med en særlig risikofaktor for kød engros virksomheder.

Ved risikofaktor 4 vurderes

–

om virksomheder i branchen er kød engrosvirksomheder.

Pointskema for risikofaktor 4

Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød en gros virksomheder

Point

Virksomheden er en kød en gros virksomhed med eller uden behandling (slagteri, opskæring, kødprodukt, køle- og frysehuse, engroshandel, kontorvirksomheder mv.)

30

Virksomheden er ikke en kød en gros virksomhed med eller uden behandling

0

Risikofaktor 5

Kemiske stoffer fra primærproducentleddet i fødevarer.

Når fødevarevirksomheder modtager råvarer eller halvfabrikata, er der risiko for, at fødevarerne indeholder kemiske stoffer i uønskede mængder enten som forurening eller i form af naturlige toksiner.

Fødevarer, der modtages fra primærproducenter, kan f.eks. være forurenede med veterinære lægemidler, proceshjælpemidler (f.eks. pesticider), miljøforureninger (dioxin, PAH, tungmetaller, PCB eller lignende), eller de kan indeholde naturlige toksiner (f.eks. lecitiner, solanin eller mykotoksiner).

Selvom sådanne risici skal forebygges i primærproducentleddet, skal fødevarevirksomheder også sikre sig, at fødevarer ikke behandles, sælges m.v., hvis indholdet af kemiske stoffer overstiger fastsatte grænseværdier.

Virksomhederne skal derfor have de nødvendige procedurer til bl.a. at sikre, at fødevarer, som de modtager fra primærproducentleddet, ikke indeholder kemiske stoffer i uønskede mængder, og at fødevarer med et uacceptabelt indhold af kemiske stoffer ikke indgår i produktionen eller bliver videredistribueret.

Det kan f.eks. sikres ved laboratorieundersøgelser, dokumentkontrol mv.

Samtidig skal virksomheden sikre, at indholdet af naturlige toksiner reduceres eller ikke bliver større end højst nødvendigt.

For at tage højde for denne risiko tildeles alle brancher, der modtager fødevarer direkte fra primærproducentleddet, risikopoint.

Ved risikofaktor 5 vurderes

–

om virksomheder i branchen modtager fødevarer fra primærproducentleddet.

Pointskema for risikofaktor 5

Kemiske stoffer fra primærproducentleddet i fødevarer

Point

Virksomheden modtager fødevarer fra primærproducentleddet

5

Virksomheden modtager ikke fødevarer fra primærproducentleddet

0

Risikofaktor 6

Risici for kemiske forureninger af fødevarer i forbindelse med håndtering i fødevarevirksomheder.

Håndtering af fødevarer i fødevarevirksomheder indebærer risiko for forurening med kemiske stoffer.

Det drejer sig f.eks. om

–

rengørings- eller desinfektionsmidler, hvis disse kemikalier ikke fjernes ordentligt fra maskiner, redskaber eller produktbærende flader i forbindelse med rengøring.

Det samme gælder smøremidler el.lign. fra maskiner og inventar, f.eks. oliedryp fra skinner eller glidestænger,

–

forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, hvis der f.eks. bruges emballage, som ikke er egnet til at komme i kontakt med fødevarer,

–

overdosering af tilsætningsstoffer eller aromaer som følge af receptfejl eller lignende fejl i produktionen, og

–

procesforureninger med kemiske stoffer, som på grund af konkrete procesbetingelser, f.eks. ved stegning af kartofler, hvor man ikke har vurderet og optimeret processen i forhold til dannelse af acrylamid.

Eller det kan være kemiske stoffer, f.eks.

PAH, som afsættes i fødevarer under røgning.

Risikoen for forureninger med rengørings- og desinfektionsmidler samt forurening med smøremidler anses for at være til stede i alle brancher.

Hvis der i en branche udelukkende er risiko for denne type kemiske forurening, gives der derfor ingen risikopoint.

Ved risikofaktor 6 vurderes,

–

hvor mange af de tre øvrige risici, der er til stede i virksomheder i branchen.

Brancherne tildeles risikopoint afhængig af antallet af disse øvrige risici.

Pointskema for risikofaktor 6

Risici for kemiske forureninger af fødevarer i forbindelse med håndtering i fødevarevirksomheder

Point

Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og alle de tre følgende

 forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande,

 overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl,

 procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.)

15

Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og to af de tre følgende

 forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande,

 overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl,

 procesforureninger (via stegning, røgning og tørring mv.)

10

Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og én af de tre følgende

 forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande,

 overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl,

 procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.)

5

Kun risiko for forurening gennem rengørings- og desinfektionsmidler samt fra smøremidler

0

Risikofaktor 7

Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af fødevarevirksomhedernes størrelse og kompleksitet

Virksomhedens størrelse spiller en stor rolle, fordi mængden af fødevarer, virksomheden producerer, har betydning for, hvor mange forbrugere, der udsættes for potentiel risiko.

Det vil som regel være sådan, at fødevarevirksomheder med et stort produktionsapparat producerer større mængder af fødevarer og dermed udsætter flere forbrugere for potentiel risiko end fødevarevirksomheder med et begrænset produktionsapparat.

Produktionsapparatets størrelse anvendes derfor som et mål for forbrugergrundlaget.

En stor produktion af fødevarer udgør en potentielt større risiko for forbrugerne, hvis virksomhedens systemer svigter, end en lille produktion.

Desuden er fødevareproduktion i store virksomheder forbundet med flere andre risici end små virksomheder.

Som eksempler kan nævnes at virksomheder med et stort produktionsapparat

–

er kendetegnet ved stor funktionel arbejdsdeling og mindre overskuelige arbejdsgange.

Det kan indebære risiko for kommunikationssvigt og længere reaktionstid i tilfælde af f.eks. svigt i fødevaresikkerheden.

–

som udgangspunkt er mere kontrolkrævende, fordi der er tale om store systemer og faciliteter, som det kræver mere tid at få overblik over og sætte sig ind i.

Til sammenligning er små virksomheder ofte karakteriseret ved arbejdsprocesser og fysiske forhold, som er enkle og overskuelige.

–

tager længere tid at kontrollere, og det tager længere tid at verificere store virksomheders egenkontrolsystemer.

Som risikofaktor fastsættes fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag, vurderet på baggrund af størrelsen af virksomhedernes produktionsapparat i meget standardiseret form.

Denne standardisering skal skabe den nødvendige differentiering af kontrolomfanget mellem brancher af detail- og engrosvirksomheder uden behandling på den ene side og brancher af engros virksomheder med behandling på den anden side.

Ved risikofaktor 7 vurderes,

–

om virksomheder i branchen er engrosvirksomheder med behandling eller ej.

Pointskema for risikofaktor 7

Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af fødevarevirksomhedernes størrelse.

Point

Alle brancher af engrosvirksomheder med behandling

30

Alle brancher af detail med engrosvirksomhed med behandling

30

Alle brancher af engrosvirksomheder uden behandling

10

Alle brancher af detail med engrosvirksomhed uden behandling

10

Alle brancher af detailvirksomheder

10

Korrektionsfaktorer

Nogle brancher kan tildeles en særlig korrektionsfaktor, der tager højde for særlige forhold, som ikke er omfattet af risikovurderingssystemet.

Det kan f.eks. være specielle forhold, som kun omfatter enkelte brancher f.eks. brancher, der fremstiller aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer.

Det kan også være aktuelt i brancher af sæsonvirksomheder, hvor korrektionsfaktoren benyttes til at korrigere for en kortere åbningsperiode.

Regulering for særlig indsats

Der er en særlig mulighed for regulering af kontrolindsatsen i brancher, hvor kontrollen ønskes prioriteret i en periode.

Sådanne brancher kan tildeles supplerende point således, at branchen skifter risikogruppe og standardfrekvensen for virksomheder i branchen hæves.

Samlet risikovurdering af brancher af fødevarevirksomheder

Risikogrupper

91- = Særlig høj (SH) – frekv. 7

71-90 = Høj (H) – frekv. Detail 3, frekv. engros 5

36-70 = Middel (MI) frekv. Detail: 2, frekv. engros 3

21-35 = Moderat (MO) – frekv. 1

16-20 = Lav (L) – frekv. 0,5

0-15 = Ultralav (UL) – frekv. Efter behov

Risikofaktor 1: Fødevaretype og slutprodukt

Risikofaktor 2: Håndtering, mikrobiologi

Risikofaktor 3: Risikoreduktion, mikrobiologi

Risikofaktor 4: Særlige risici, kød engros

Risikofaktor 5: Kemi, primærproducenter

Risikofaktor 6: Håndtering og kemi

Risikofaktor 7: Størrelse og forbrugergrundlag

Korrektionsfaktor

Regulering for særlig kontrolindsats

2010 SUM

2010Risikogruppe

Detail

526300

Anden detailhandel end butikshandel

0

5

0

0

0

0

10

0

15

UL

523A

Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., ikke-letfordærvelige fødevarer

0

5

0

0

0

0

10

0

15

UL

523B

Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., letfordærvelige fødevarer

15

5

0

0

5

0

10

0

35

MO

526300B

Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

0

5

0

0

0

0

10

0

15

UL

526300A

Automater og automatvirksomheder, letfordærvelige fødevarer

15

5

0

0

0

0

10

0

30

MO

158120

Bagerforretninger/ -afdelinger

15

15

0

0

5

10

10

0

55

MI

5552B

Børneinstitutioner, f.eks. registrerede vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og autoriserede skoleboder, skolekantiner

15

20

0

0

0

5

10

-15

35

MO

555200

Catering og diner transportable

20

20

0

0

5

15

10

10

80

H

522420

Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling

15

15

0

0

0

10

10

-15

35

MO

522420S

Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling, der har åbent op til 6 måneder om året. Sæson-iskiosker.

15

15

0

0

0

10

10

-15

35

MO

521120

Dagligvareforretninger med ikke-letfordærvelige fødevarer og evt. færdigpakket is.

0

5

0

0

0

5

10

0

20

L

521110

Dagligvareforretninger med letfordærvelige fødevarer

15

5

0

0

0

5

10

0

35

MO

522790

Detailforretninger med behandling, øvrige

0

10

0

0

5

10

10

0

35

MO

5227A

Detail-mejeri

15

20

-10

0

5

10

10

0

50

MI

522300

Fisk- og vildtforretninger/-afdelinger og fiskebiler med behandling

20

20

0

0

5

15

10

0

70

MI

553090

Forsamlingshuse og selskabslokaler med begrænset ugentlig åbningstid

20

20

0

0

5

15

10

0

70

MI

522100A

Frugt- og grøntforretninger

0

15

0

0

5

5

10

0

35

MO

522100

Frugt- og grøntforretninger med uindpakket feta og oliven o.l.

15

15

0

0

5

5

10

0

50

MI

5551A

Hospitals- og institutionskøkkener

20

20

0

0

5

15

10

10

80

H

555100

Kantiner mv. – fast personkreds

20

20

0

0

5

15

10

0

7

MI

5262A

Mobile virksomheder med ikke-letfordærvelige fødevarer, evt. med behandling i begrænset omfang

0

5

0

0

0

5

10

20

L

5262B

Mobile virksomheder med letfordærvelige fødevarer uden behandling, kun salg

15

5

0

0

5

5

10

-5

35

MO

522710

Osteforretninger/-afdelinger og ostebiler med behandling

15

15

0

0

0

5

10

0

45

MI

553010

Restauranter, kantiner mv.

20

20

0

0

5

15

10

10

80

H

553020

Restauranter, kantiner mv. – begrænset

15

15

0

0

0

10

10

-15

35

MO

553010S

Restauranter, kantiner mv., der har åbent 4-9 måneder om året (sæsonrestaurant 4-9 mdr.)

20

20

0

0

5

15

10

0

70

MI

553010S2

Restauranter, kantiner mv., der har åbent under 4 måneder om året (sæsonrestaurant under 4 mdr.)

20

20

0

0

5

15

10

-35

35

MO

553010B

Servering i tog, fly og busser

15

5

0

0

0

0

10

0

30

MO

5552C

Skoleboder, registreret

15

5

0

0

0

0

10

-10

20

L

522200

Slagterforretninger/-afdelinger

20

20

0

0

0

15

10

0

65

MI

522200A

Smørrebrøds- og delikatesseforretninger/-afdelinger

20

20

0

0

0

15

10

0

65

MI

602410G

Transportvirksomheder med transport af ikke-letfordærvelige fødevarer

0

5

0

0

0

0

10

15

UL

602410D

Transportvirksomheder med transport af letfordærvelige fødevarer

15

5

0

0

0

0

10

30

MO

522500

Vinforretninger

0

5

0

0

0

0

10

0

15

UL

553010C

Virksomhed med servering for en lukket kreds af højst 12 spisegæster

20

20

0

0

5

15

10

-35

35

MO

554010

Værtshuse, bodegaer mv. uden betaling

0

5

0

0

0

0

10

0

15

UL

Detail med engrosvirksomhed

555200A

Catering med levering til detailvirksomheder

20

20

0

0

5

15

30

0

90

H

631200F

Distributionsterminaler/ -centre

15

5

0

0

0

0

10

0

30

MO

513A

Engrossupermarkeder, engroshandel med diverse fødevarer

15

5

0

0

0

0

10

0

30

MO

158800

Kvindemælkscentraler

15

20

-10

0

5

0

30

0

60

MI

Engros med behandling

246300

Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer

0

0

0

0

0

0

30

35

65

MI

159600

Bryggerier

0

10

0

0

5

15

30

0

60

MI

158110

Brødfabrikker

0

10

0

0

0

15

30

0

55

MI

158400

Chokolade- og sukkervarefabrikker

15

15

-10

0

0

10

30

0

60

MI

0501C

Dagbåde med kogning af rejer, muslinger m.m. ombord

15

20

-10

0

5

5

30

0

65

MI

0501A

Fabriksfartøjer

15

20

-10

0

5

5

30

0

65

MI

152010A

Ferske fiskevarer, fars og filetfabrik

20

20

0

0

5

15

30

0

90

H

152010

Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves

20

20

-10

0

5

15

30

0

80

H

152020

Fiskevarevirksomheder, kun røgning, gravning og saltning

20

20

0

0

5

15

30

0

90

H

151200

Fjerkræslagterier

10

10

0

30

5

5

30

0

90

H

153A

Frugt og grøntsager, behandling

5

10

0

0

5

15

30

0

65

MI

0501B

Frysefartøj med frysning af fiskevarer og eventuel indpakning, emballering og frostlagring

10

10

0

0

5

5

30

0

60

MI

631200H

Frysehuse med indfrysning, andre fødevarer end kød, fjerkræ og fisk

10

10

0

0

0

5

30

-20

35

MO

631200J

Frysehuse med indfrysning, fisk og fiskevarer

10

10

0

30

0

5

30

0

65

150

SH

631200C

Frysehuse med indfrysning, kød og

10

10

0

30

0

5

30

0

65

150

SH

1513L

Gelatinevirksomheder

15

15

-10

30

0

5

30

0

85

H

1513E

Hakket kød

20

20

0

30

0

5

30

0

105

SH

158900C

Honning

0

10

0

0

5

5

30

0

50

MI

1513R

Indsamlingscentral, behandling, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum

15

15

-10

30

0

5

30

0

85

H

241100

Industrigasser

0

0

0

0

0

10

30

0

40

MI

631200G

Isværker

0

10

0

0

0

0

30

-20

20

L

158200A

Kager med fløde/creme

15

20

0

0

0

10

30

0

75

H

158200

Kager og kiks

0

10

0

0

0

15

30

0

55

MI

1513M

Kollagenvirksomheder

15

15

-10

30

0

5

30

0

85

H

155200B

Konsumis, ikke mælkebaseret is

0

10

0

0

0

15

30

0

55

MI

155200A

Konsumis, mindre virksomheder, mælkebaseret is

15

15

0

0

0

15

30

0

75

H

155200

Konsumis, større virksomheder, mælkebaseret is

15

15

0

0

0

15

30

0

75

H

158910

Kosttilskud og særlig ernæring

0

0

0

0

0

0

30

35

65

MI

151120

Kreaturslagterier

10

10

0

30

5

5

30

0

90

H

158700

Krydderier, smagspræparater mv.

0

10

0

0

5

15

30

0

60

MI

1513B

Kødproduktvirksomheder

15

20

-10

30

0

15

30

0

100

SH

159700

Maltfabrikker

0

10

0

0

5

15

30

0

60

MI

154300

Margarinefabrikker mv.

0

10

0

0

0

15

30

0

55

MI

1513N

Maskinsepareret kød

10

10

0

30

0

5

30

0

75

H

155110B

Mejerier, mindre

15

20

-10

0

5

15

30

0

75

H

155110

Mejerier, større

15

20

-10

0

5

15

30

0

75

H

159800

Mineralvandsfabrikker mv.

0

10

0

0

0

15

30

0

55

MI

156A

Mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter

0

10

0

0

5

15

30

0

60

MI

158900B

Nødder og nøddeprodukter

0

10

0

0

5

10

30

0

55

MI

154B

Olier og fedtstoffer, animalske

0

10

-10

0

0

15

30

0

45

MI

154A

Olier og fedtstoffer, vegetabilske

0

10

-10

0

5

15

30

0

50

MI

1513A

Opskæringsvirksomheder

10

10

0

30

0

5

30

0

85

H

155110A

Osteudskæringsvirksomheder

15

15

0

0

0

5

30

-30

35

MO

158500

Pastaprodukter og lignende varer

0

10

0

0

0

10

30

0

50

MI

158900D

Salatfabrikker og mayonnaise, remoulade dressing, ketchup mv.

15

20

0

0

5

10

30

0

80

H

15A

Sammensatte produkter

15

15

0

0

5

15

30

0

80

H

511790A

Slagtebusser

10

10

0

30

5

5

30

-60

30

MO

151B

Slagterier, opdrættet vildt

10

10

0

30

5

5

30

0

90

H

159A

Spiritus og vin mv.

0

10

0

0

5

10

30

0

55

MI

158300

Sukkerfabrikker og –raffinaderier

0

10

0

0

5

10

30

0

55

MI

151110

Svineslagterier

10

10

0

30

5

5

30

0

90

H

151130

Tarmvirksomheder

10

10

-10

30

0

5

30

0

75

H

158600

Te og kaffe

0

10

0

0

5

15

30

0

60

MI

1513P

Tilberedt kød

10

10

0

30

0

5

30

0

85

H

511710B

Toskallede bløddyr, ekspeditionscentre

20

20

0

0

5

5

30

0

80

H

0501D

Toskallede bløddyr, renseanlæg

20

20

0

0

5

5

30

0

80

H

0501E

Toskallede bløddyr, udsandingsanlæg

20

20

0

0

5

0

30

-20

55

MI

151C

Vildthåndteringsvirksomheder

10

10

0

30

5

5

30

0

90

H

158900A

Ægproduktvirksomheder

15

20

-10

0

5

15

30

0

75

H

Engros uden behandling

513C

Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, autoriseret

15

5

0

0

5

0

10

+10

45

MI

513B

Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, registreret

0

5

0

0

5

0

10

+10

30

MO

513810C

Fisk og fiskevarer, kølelagre, evt. engroshandel

10

10

0

0

0

0

10

+30

60

MI

513810B

Fisk og fiskevarer, kølelagre, evt. engroshandel, indpakning

15

15

0

0

0

5

10

+30

75

H

513810

Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel

10

10

0

0

0

0

10

+30

65

125

SH

513810A

Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, indpakning

15

15

0

0

0

5

10

+30

65

140

SH

511710

Fiskeauktioner

10

10

0

0

5

5

10

-5

35

MO

513200H

Fjerkrækød og fjerkræprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel

10

10

0

30

0

5

10

0

65

MI

513200Q

Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel, indpakning

15

15

0

30

0

5

10

0

75

H

513200A

Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre

10

10

0

30

0

5

10

0

65

130

SH

513200G

Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, indpakning

15

15

0

30

0

5

10

0

65

140

SH

513100

Frugt og grøntsager, engroshandel

0

10

0

0

5

10

10

0

35

MO

513200P

Indsamlingscentral, oplagring, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum

10

10

0

30

0

5

10

0

65

MI

513F

Kontorvirksomheder, animalske fødevarer undtagen fisk og fiskevarer, registreret

0

5

0

30

0

0

10

-15

30

MO

513E

Kontorvirksomhed, fisk og fiskevarer, registreret

0

5

0

0

5

0

10

+10

30

MO

513H

Kontorvirksomhed, ikke-animalske fødevarer, registreret

0

5

0

0

0

0

10

+10

25

MO

513200L

Kød og kødprodukter, kølelagre, evt. engroshandel, indpakning

15

15

0

30

0

5

10

0

75

H

513200J

Kød og kødprodukter, kølelagre, evt. engroshandel

10

10

0

30

0

5

10

0

65

MI

513200

Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel

10

10

0

30

0

5

10

0

65

130

SH

5132000E

Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, indpakning

15

15

0

30

0

5

10

0

65

140

SH

513200F

Lagre med frost og lagerhoteller, animalske fødevarer, autoriseret, undt. fisk, fjerkræ, kød, (frostlagre og lagerhoteller med køl/frost)

15

5

0

0

5

0

10

30

65

130

SH

513200M

Lagre med kød, animalske fødevarer, autoriseret, undt. fisk, fjerkræ, kød (køl og evt. helkonserves/tørvarer)

15

5

0

0

5

0

10

+10

45

MI

631200A

Lagre og lagerhoteller, kun vegetabilske fødevarer, autoriseret (køl, frost)

15

5

0

0

0

0

10

0

30

MO

631200B

Lagre og lagerhoteller, vegetabilske og animalske fødevarer, registeret (tørvarer, helkonserves m.v.)

0

5

0

0

5

0

10

+15

35

MO

513300B

Pakning og tapning (indpakning og emballering) af mejeriprodukter i forbindelse med opbevaring og evt. engroshandel

0

10

0

0

0

5

10

0

25

MO

513D

Pakning og tapning (indpakning og emballering) i forbindelse med opbevaring og evt. engroshandel

0

10

0

0

0

5

10

0

25

MO

511710A

Samlecentraler, fisk, uden handel og PO kølecontainere

10

10

0

0

5

0

10

0

35

MO

511710C

Samlecentraler, upasteuriseret mælk, uden handel

10

10

0

0

5

0

10

0

35

MO

602410A

Transportvirksomhed, en gros, autoriseret

20

5

0

0

0

5

10

-5

35

MO

602410B

Transportvirksomhed, en gros, registreret

0

5

0

0

0

0

10

5

20

L

513200N

Vildtdepot

0

5

0

0

5

0

10

0

20

L

5134C

Vin og spiritus, engroshandel, registreret

0

5

0

0

5

0

10

0

20

L

513300A

Ægpakkerier

10

10

0

0

5

0

10

0

35

MO

Bilag 3

Vejledende frekvenser for sæsonvirksomheder m.v.

Nedenstående vejledende tabel kan benyttes ved fastsættelse af antal planlagte ordinære kontrolbesøg efter standard- og elitefrekvenserne for

–

Sæsonvirksomheder og

–

Virksomheder, der etableres eller skifter ejer i løbet af året.

Der er enkelte steder indsat intervaller for frekvensen.

I disse tilfælde skal der ved fastsættelse af frekvensen for den enkelte virksomhed tages hensyn til virksomhedens åbningsinterval.

Vejledende frekvenser for sæsonvirksomheder og for virksomheder, der etableres i løbet af året.

Frekvens for branchen ifølge vejledningens bilag 1

Åbningsinterval

10-11 måneder

Åbningsinterval

7-9 måneder

Åbningsinterval

4-6 måneder

Åbningsinterval

Under 4 måneder

7

6-7

5-6

3-4

1-2*

5

4-5

3-4

2-3

1-2*

3

3

2

2

1*

2

2

2

1

1*

1

1

1

1

1*

0,5

0,5

0,5

0,5

0,5

Efter behov

Efter behov

Efter behov

Efter behov

Efter behov

’) Ordinært kontrolbesøg efter standard- og /eller elitefrekvens kan dog undlades i virksomheder, der er etableret eller mister elitestatus efter den 30. september, dog skal virksomheder med videreført kontrolhistorik have det første kontrolbesøg inden for 2 måneder.

Virksomheder der opnår elitestatus i løbet af året

Hvis en virksomhed opnår elitestatus, tildeles virksomheden straks elitefrekvens.

Uanset hvornår på året virksomheden opnår elitestatus, skal virksomheden have et antal ordinære kontrolbesøg efter elitefrekvensen, som mindst svarer til virksomhedens elitefrekvens.

Engrosvirksomheder i risikogrupperne høj og særlig høj skal dog uanset antal ordinære kontrolbesøg i første halvår mindst have ét ordinært kontrolbesøg i andet halvår, for at sikre, at kontrolbesøgene er jævnt fordelt over året.

Det betyder, at det samlede antal ordinære kontrolbesøg kan blive højere end elitefrekvensen.

Eksempel 1

Hvis en restaurant (standardfrekvens 3/elitefrekvens 2) opnår elitestatus i juni måned efter at have fået 2 ordinære kontrolbesøg efter standardfrekvensen, skal virksomheden ikke have yderligere ordinære kontrolbesøg i andet halvår, da virksomheden er en detailvirksomhed.

Eksempel 2

Hvis en kødproduktvirksomhed (standardfrekvens 7/elitefrekvens 3) opnår elitestatus i juni måned efter at have fået 2 eller 3 ordinære kontrolbesøg efter standardfrekvensen, skal virksomheden have yderligere et ordinært kontrolbesøg i andet halvår.

Det er for at sikre en ligelig fordeling af kontrolbesøgene over året og for eventuelt at efterleve elitefrekvensen på 3.

Virksomheder der får elite-2-frekvens i løbet af året

Hvis en virksomhed har haft elitestatus i 12 måneder, tildeles virksomheden elite-2-frekvens ved næste kontrolbesøg i virksomheden.

Uanset hvornår på året virksomheden får reduceret elitefrekvens, skal virksomheden have et antal ordinære kontrolbesøg, som mindst svarer til virksomhedens elite-2-frekvens.

Virksomheder der mister elitestatus i løbet af året

Hvis en virksomhed mister elitestatus i løbet af året, skal virksomheden i den resterende del af året have et antal ordinære kontrolbesøg efter standardfrekvensen, som står i rimelig forhold til den tid, virksomheden er standardvirksomhed.

Til at vurdere dette antal ordinære kontrolbesøg kan skemaet ovenfor anvendes.

Virksomheden skal dog ikke have flere ordinære kontrolbesøg end standardfrekvensen.

Eksempel 3

Hvis en restaurant (standardfrekvens 3/elitefrekvens 2) mister elitestatus den 1. august efter at have fået 2 ordinære kontrolbesøg efter elitefrekvensen, skal virksomheden have yderligere 1 ordinært kontrolbesøg i den resterende del af året.

Ifølge skemaet skulle en standardvirksomhed med frekvens 3 og åbningsinterval 4-6 måneder have 2 ordinære, men det ville betyde en samlet årlig kontrolfrekvens, som er højere end standardfrekvensen.

Eksempel 4

Hvis en kødvirksomhed (standardfrekvens 7/elitefrekvens 3) mister elitestatus den 1. august efter at have fået 2 ordinære kontrolbesøg efter elitefrekvensen, skal virksomheden have yderligere 3-4 ordinære kontrolbesøg i den resterende del af året.

Hvis perioden som standardvirksomhed (åbningsinterval) er 4-6 måneder skal en virksomhed med frekvens 7 have 3-4 ordinære kontrolbesøg jf. ovennævnte skema.

I eksemplerne ovenfor skal antal ”Planlagt ordinær kontrol” i virksomhedsbilledet i ScanJour ændres således

Eksempel 1

Ændres fra 3 til 2

Eksempel 2

Ændres fra 7 til 3 hvis virksomheden har fået 2 ordinære kontrolbesøg i 1. halvår

Ændres fra 7 til 4 hvis virksomheden har fået 3 ordinære kontrolbesøg i 1. halvår

Eksempel 3

Ændres fra 2 til 3

Eksempel 4

Ændres fra 3 til 6 eller 7

Opdatering af feltet "Planlagt ordinær kontrol" i virksomhedsbilledet i ScanJour

Feltet ”Planlagt ordinær kontrol” i virksomhedsbilledet i ScanJour skal vise det samlede antal ordinære kontrolbesøg efter standard- og elitefrekvenserne, som er planlagt i virksomheden i det pågældende kalenderår.

Når kontrolfrekvensen for en virksomhed ændres i løbet af året, skal feltet ”Planlagt ordinær kontrol” opdateres hver gang.

Når virksomheder bliver etableret eller skifter ejer i løbet af året, skal feltet udfyldes med det antal ordinære kontrolbesøg, som er planlagt, i forhold til hvor stor en del af året, virksomheden eksisterer (åbningsinterval).

Hvis en virksomhed opnår elitestatus efter at have fået et antal ordinære kontrolbesøg efter standardfrekvensen, der er højere end elitefrekvensen, og der ikke skal udføres flere ordinære kontrolbesøg i virksomheden, registreres antallet af allerede udførte ordinære kontrolbesøg i ”Planlagt ordinær kontrol”.

”Planlagt ordinær kontrol” vil da være højere end elitefrekvensen.

Bilag 4

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder

Kapitel 1

Formål og anvendelse

Kontrolplanlægning skal sikre, at alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for en given periode.

Denne periode er afhængig af virksomhedens branche og status.

For slagterier og en gros kødvirksomheder med behandling stilles desuden yderligere krav til kontrolplanlægningen som skal bidrage til en systematisk og gennemsigtig planlægning af kontrolaktiviteterne.

Disse krav gælder også USA-godkendte køle- og frysehuse, hvor der opbevares kød.

Til brug for kontrolplanlægningen skal tilsynsmyndigheden udarbejde kontrolplaner for disse kødvirksomheder.

Kontrolplanerne skal bidrage til, at kontrollen planlægges på et ensartet grundlag og på en behovsorienteret måde.

Til brug for udarbejdelse af kontrolplaner er der udviklet en Excel projektmappe som skal anvendes.

Link til projektmappen ”Excel-ark

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder” findes på Fødevarestyrelsens Intranet under Fagligt>Fødevarer>Tilsyn og kontrol>Kontrolfrekvenser.

Begreber og definitioner

Virksomheder omfattet af dette bilag

Dette bilag vedrører slagterier og andre engros kødvirksomheder med behandling samt USA-godkendte køle- og frysehuse, hvor der opbevares kød.

Virksomhederne benævnes fremover kødvirksomheder i dette bilag.

Kontrolplan

En kontrolplan er en detaljeret plan for, hvordan kontrollen er planlagt for kalenderåret på de enkelte lovgivningsområder og for USA- og Kina-godkendte kødvirksomheder også på de relevante kontrolemner.

Kravene til kontrolplaner er beskrevet i kapitel 2 i dette bilag.

Lovgivningsområder

På kontrolrapporten er de regler, der skal kontrolleres, inddelt i fjorten lovgivningsområder.

Det er denne inddeling af de lovgivningsområder, der bliver brugt i forbindelse med kontrolplanlægning.

Nogle lovgivningsområder indeholder mange regler.

Det fremgår overordnet af projektmappen ”Kontrolplanlægning i kødvirksomheder 2010”, hvilke regler der er placeret i hvert lovgivningsområde.

Kontrolemner

Kontrolemner er eksempler på konkrete forhold, der skal kontrolleres i virksomhederne i det omfang, det er relevant.

Kontrolemner og angivelse af hvilke regler, der er knyttet til de enkelte kontrolemner, fremgår af arket ”Regelafgrænsning” i projektmappen.

Ordinære kontrolbesøg

Ordinære kontrolbesøg i fødevarevirksomheder gennemføres som audit i kombination med andre kontrolmetoder, jævnfør kapitel 2.1 i Kontrolfrekvensvejledningen.

Forberedelse og gennemførelse af audit er nærmere beskrevet i Vejledning om audit.

Ordinære kontrolbesøg bør gennemføres som et sammenhængende forløb af højst én dags varighed.

I særlige tilfælde, hvor der er tale om fysisk store virksomheder eller omfattende kontrol, kan et kontrolbesøg undtagelsesvist strække sig over to eller flere på hinanden følgende arbejdsdage, hvis der er en faglig begrundelse for det.

Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger

Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger har samme kontrolomfang og -metode som ordinære kontrolbesøg, og omfatter flere lovgivningsområder.

Virksomheder med mere end 12 årlige kontrolbesøg skal kun have opfølgende kontrolbesøg som opfølgning på anmærkninger givet ved de ordinære kontrolbesøg.

Opfølgning på anmærkninger givet ved anden kontrol, kan foretages i forbindelse med anden kontrol.

I øvrigt skal de generelle retningslinjer for gennemførelse af opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger følges, jævnfør kapitel 3.2 i Kontrolfrekvensvejledningen.

Anden kontrol

I nogle virksomheder er der krav om daglig eller ugentlig kontrol, fordi særlige kontrolemner skal kontrolleres oftere end ved de ordinære kontrolbesøg, for eksempel kontrolemnerne

Præsentation af slagtedyr til kontrol før slagtning og SRM-kontrol eller kontrol med særlige USA-krav.

Kontrollen omfatter for eksempel dokumentkontrol, implementeringskontrol eller effektkontrol eller kombinationer heraf.

I nogle tilfælde kan resultatet af den daglige kontrol betyde, at det vil være nødvendigt at gennemgå egenkontrolprocedurerne.

Kontrollen kan derved komme til at ligne en egentlig audit.

Kontrolrapport

Der udarbejdes kun én kontrolrapport for hver dag, der gennemføres kontrolbesøg, jævnfør Vejledning om engrosrapporten og offentliggørelse, hvor der også beskrives retningslinier for udarbejdelse af kontrolrapporter i tilfælde, hvor kontrolbesøget varer mere end én dag.

Øvrige relevante definitioner findes i Kontrolvejledningens bilag 3.1.

Kapitel 2

Kontrolplanlægning

For kødvirksomheder gælder

–

De generelle krav til fastsættelse af antal kontrolbesøg, jævnfør kapitel 5 og 6 i Kontrolfrekvensvejledningen,

–

De generelle krav til kontrolplanlægning jævnfør kapitel 7 i Kontrolfrekvensvejledningen, og

–

De særlige krav til kontrolplanlægning pr. lovgivningsområde, som beskrives i dette bilag.

Generelle krav til kontrolplanlægning

For hver enkelt virksomhed fastsættes antal ordinære kontrolbesøg ud fra standard- eller elitefrekvens for virksomhedens hoved- eller bibrancher, jævnfør kapitel 5 og 6 i Kontrolfrekvensvejledningen.

De generelle krav til kontrolplanlægning i engrosvirksomheder med standardfrekvens er beskrevet i kapitel 7.2 i Kontrolfrekvensvejledningen.

De generelle krav til kontrolplanlægning i engrosvirksomheder med elitefrekvens er beskrevet i kapitel 7.4 i Kontrolfrekvensvejledningen.

Særlige krav til kontrolplanlægning pr. lovgivningsområde

For kødvirksomheder gælder særlige krav til kontrolplanlægning pr. lovgivningsområde.

Kontrolbehovet vurderes for hvert lovgivningsområde ud fra virksomhedens kontrolfrekvens og tidligere kontrolresultater på de enkelte lovgivningsområder.

Efterfølgende fastsættes, hvor ofte de enkelte lovgivningsområder skal kontrolleres ved ordinære kontrolbesøg.

Vurdering af kontrolbehov pr. lovgivningsområde

Kontrolbehovet pr. lovgivningsområde vurderes inden årets start på baggrund af det foregående års kontrolresultater.

Samtlige kontrolresultater indgår i vurderingen – det vil sige både kontrolresultater fra ordinære og opfølgende kontrolbesøg samt resultater fra anden kontrol (for eksempel daglige og ugentlige tilsyn).

Behovet for kontrol af hvert lovgivningsområde vurderes som enten normalt eller højere efter disse retningslinjer

Normalt

Hvis der ikke har været givet sanktioner på lovgivningsområdet det foregående kalenderår – det vil sige udelukkende kontrolresultat 1 og 2.

Højere

Hvis der har været givet sanktioner på lovgivningsområdet det foregående kalenderår – det vil sige kontrolresultat 3 og 4.

I virksomheder, hvor kontrolbehovet på et lovgivningsområde er vurderet som normalt, og der i løbet af året konstateres overtrædelser, kan det være nødvendigt at revurdere kontrolbehovet.

For elitevirksomheder skal kontrolbehovet vurderes som normalt for alle lovgivningsområder.

Hvis en virksomhed får eller miste elitestatus i løbet af året, skal kontrolbehovet vurderes på ny.

I nyetablerede virksomheder, der ikke har en kontrolhistorik, vurderes behovet som udgangspunkt som normalt.

Kontrolfrekvens pr. lovgivningsområde

Kontrolfrekvenserne for de enkelte lovgivningsområder fastlægges individuelt ud fra en vurdering af kontrolbehovet bortset fra på de områder, hvor regelsæt, instrukser eller lignende fastlægger kontrolfrekvenserne.

Frekvensen for kontrol af de enkelte lovgivningsområder ved ordinære kontrolbesøg afhænger af vurderingen af kontrolbehovet på lovgivningsområdet.

Kontrolbehov

Antal gange lovgivningsområdet skal kontrolleres ved ordinære kontrolbesøg

Normalt

Elitevirksomheder

Mindst 1 gang hvert andet år for alle lovgivningsområder.

Dog skal

– mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne kontrolleres hver gang,

– lovgivningsområdet hygiejne behandling af fødevarer kontrolleres mindst én gang om året,

– et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter, jf. artikel 5 i Hygiejneforordningen kontrolleres mindst én gang om året, og

– virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan, jf. artikel 5 i Hygiejneforordningen, kontrolleres efter behov dog mindst hvert andet år.

Normalt

Virksomheder med standardfrekvens

Mindst 1 gang hvert år for alle lovgivningsområder.

Dog skal

– mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne kontrolleres hver gang,

– virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan, jf. artikel 5 i Hygiejneforordningen, kontrolleres efter behov og mindst én gang årligt, og

– et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter kontrolleres inden for et år.

Højere

Virksomheder med standardfrekvens

Mindst 3 gange hvert år hvis lovgivningsområdet vedrører hygiejne.

Mindst 2 gange hvert år for de øvrige lovgivningsområder.

Dog skal

– mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne kontrolleres hver gang,

– virksomhedens risikoanalyse og HACCP-plan, jf. artikel 5 i Hygiejneforordningen, kontrolleres efter behov og mindst én gang årligt, og

– et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter kontrolleres inden for et år.

En konkret faglig vurdering ligger til grund for den endelige fastsættelse af kontrolbehovet.

Kontrolplaner skal ændres i virksomheder, der får eller mister elitestatus i løbet af året, således at kontrolomfanget tilpasses virksomhedens nye kontrolfrekvens.

Både virksomhedens kontrolfrekvens og kontrolfrekvensen for lovgivningsområder skal tilpasses, så den står i rimeligt forhold til den resterende del af året, jævnfør bilag 3.

Planlægning af kontrol i USA- og Kina-godkendte virksomheder

I USA-godkendte virksomheder skal der i forbindelse med ordinær kontrol kontrolleres mindst ét USA-krav, jævnfør Vejledning om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande.

I USA- og Kina-godkendte virksomheder er kontrolbehovet i forbindelse med anden kontrol (daglig og ugentlig kontrol) ligeledes fastsat i Vejledning om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande.

I disse virksomheder skal kontrolplanlægningen derfor suppleres med oplysninger om hvilke kontrolemner, der skal indgå i den daglige eller ugentlige kontrol.

For anden kontrol i USA- og Kina-godkendte virksomheder er det derfor heller ikke tilstrækkeligt kun at angive lovgivningsområdet.

Planlægning af ordinære kontrolbesøg i elitevirksomheder

For elitevirksomheder gælder de generelle krav til kontrolplanlægning.

Det betyder

–

At de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne skal kontrolleres mindst én gang om året, dog mindst ét af de tre hygiejneområder hver gang,

–

At egenkontrol skal kontrolleres hver gang, og

–

At alle andre lovgivningsområder skal kontrolleres mindst en gang hvert 2. år.

Kontrolplaner skal ændres i virksomheder, der får eller mister elitestatus i løbet af året, således at kontrolomfanget tilpasses virksomhedens nye kontrolfrekvens.

Både virksomhedens kontrolfrekvens og kontrolfrekvensen for lovgivningsområder skal tilpasses, så den står i rimeligt forhold til den resterende del af året, jævnfør bilag 3.

Planlægning af ordinære kontrolbesøg i 3. partscertificerede virksomheder

Kontrollen i 3. partscertificerede kødvirksomheder planlægges som i øvrige virksomheder i samme branche.

Ved ordinær kontrol i 3. partscertificerede virksomheder skal rapporter fra den eksterne kontrol indgå i kontrollen, jævnfør Vejledning om audit, som er indsat som bilag 1 i Kontrolvejledningen.

Rapporteringen fra den eksterne kontrol kan give anledning til kontrol af lovgivningsområder, der ellers ikke var planlagt kontrolleret ved det aktuelle kontrolbesøg.

Planlægning af opfølgende kontrolbesøg i den enkelte virksomhed

Opfølgende kontrolbesøg skal være behovsorienterede og skal gennemføres efter anmærkninger ved de ordinære kontrolbesøg.

Ved opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger skal der følges op på det eller de lovgivningsområder, der har givet anledning til bemærkninger.

Der ud over kontrolleres andre relevante lovgivningsområder i et omfang, der svarer til et ordinært kontrolbesøg, jf. afsnittet ”Kontrolfrekvens pr. lovgivningsområde” ovenfor, og mindst ét USA- eller Kina-krav i USA- eller Kina-godkendte virksomheder ud fra en konkret faglig vurdering.

Opfølgning på anmærkninger ved andre kontrolbesøg kan ske i forbindelse med anden kontrol (for eksempel daglige eller ugentlige tilsyn).

Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger kan ikke erstatte ordinære kontrolbesøg.

Kontrol af et lovgivningsområde ved opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger kan heller ikke erstatte kontrol af lovgivningsområdet ved et ordinært kontrolbesøg.

I øvrigt henvises til de generelle retningslinier for gennemførelse af opfølgende kontrolbesøg, jævnfør kapitel 3.2 i Kontrolfrekvensvejledningen.

Kapitel 3

Kontrolplaner

En kontrolplan er en detaljeret plan for kontrollen for kalenderåret i hver enkelt kødvirksomhed.

Kontrolplaner skal anvendes til

–

Planlægning af ordinære kontrolbesøg, herunder at de ordinære kontrolbesøg bliver fordelt jævnt over året.

–

Planlægning af de lovgivningsområder, der skal kontrolleres ved de enkelte kontrolbesøg

–

Angivelse af hvilke lovgivningsområder, der skal kontrolleres ved daglig kontrol.

–

Angivelse af hvilke kontrolemner, der skal kontrolleres i USA- og Kina-godkendte virksomheder.

Der er en række formkrav til kontrolplanernes indhold og opbygning, og der er derfor lavet en skabelon for kontrolplanen, som skal anvendes af tilsynsmyndigheden.

Kontrolplaner kan for eksempel anvendes til

–

Planlægning af den daglige eller ugentlige kontrol.

–

Styring af at eventuelle opfølgende kontrolbesøg bliver planlagt hensigtsmæssigt i forhold til næste ordinære kontrolbesøg i virksomheden.

–

Planlægning af hvilke lovgivningsområder, der skal kontrolleres ved et opfølgende kontrolbesøg.

Kontrolplaner skal være nedskrevet

Der skal udarbejdes en nedskrevet kontrolplan for hver kødvirksomhed.

Kontrolplaner skal følge systematikken i dette bilag, da en fælles systematik/inddeling giver et ensartet sammenligningsgrundlag og en fælles referenceramme.

Kontrolplaner skal være dækkende

Kontrolplanerne skal omfatte alle lovgivningsområder, der skal kontrolleres på den enkelte virksomhed.

Kravet tager udgangspunkt i kontrolværdien om at ”komme hele vejen rundt”.

Kontrolplanerne indeholder en oversigt/idékatalog over de kontrolemner, der generelt er relevante under de enkelte lovgivningsområder.

Kontrolplanerne skal sikre, at både de generelle og de særlige krav til kontrolplanlægning på slagterier og i engros kødvirksomheder efterleves.

Kontrolplaner skal indeholde antal planlagte ordinære kontrolbesøg

For virksomheden skal angives antal planlagte ordinære kontrolbesøg, jævnfør ”Planlagt ordinær kontrol” i virksomhedsbilledet i ScanJour.

Kontrolplaner skal indeholde oversigt over virksomhedens brancher

For virksomheden skal angives hvilke brancher, virksomheden har fået tilknyttet ud fra virksomhedens aktiviteter.

Kontrolplaner skal indeholde behovsvurdering

Ud for de enkelte lovgivningsområder skal det angives, om kontrolbehovet er vurderet som normalt eller højere ud fra virksomhedens kontrolhistorik på lovgivningsområdet.

Kontrolplaner skal indeholde kontrolfrekvenser pr. lovgivningsområde

Kontrolplaner skal indeholde en angivelse af, hvor mange gange de enkelte lovgivningsområder skal kontrolleres ved ordinære kontrolbesøg.

Planerne skal desuden indeholde en angivelse af de lovgivningsområder, hvor der skal udføres anden kontrol og frekvensen for denne anden kontrol (for eksempel daglig eller ugentlig).

Kontrolplaner skal indeholde daglig og ugentlig kontrol af USA- og Kina-krav

For USA- og Kina-godkendte kødvirksomheder skal det fremgå, hvilke kontrolemner der indgår i den daglige eller ugentlige kontrol.

Relevante kontrolemner skal markeres med et X eller lignende markering.

Kontrolplaner skal indeholde oplysninger om kontrolemner

For hvert lovgivningsområde vises de kontrolemner, der skønnes relevante for virksomheden ud fra dens tildelte hoved- og bibrancher.

Visning af kontrolemnerne skal understøtte, at kontrollen bliver dækkende inden for hvert lovgivningsområde.

Kontrolemnerne i kontrolplanerne vedrører udelukkende de aktiviteter, der er specifikt relateret til kødvirksomheder.

Hvis virksomheden har aktiviteter, der ikke er omfattet af dette bilag, for eksempel vegetabilske produkter eller lignende, vil yderligere kontrolemner være relevante.

Der er ikke krav om, at det dokumenteres, at kontrolplanene løbende ajourføres hverken for planlagte eller gennemførte kontrolbesøg på kontrolemneniveau i kontrolplanerne.

Gennemført kontrol dokumenteres på kontrolrapporten.

Kontrolplaner skal indeholde oplysninger om opfølgende kontrol

Kontrolplanerne kan anvendes til løbende planlægning af, hvornår opfølgende kontrolbesøg skal udføres, og hvilke lovgivningsområder der skal kontrolleres ved eventuelle opfølgende kontrolbesøg i kødvirksomheder, der får anmærkninger ved den ordinære kontrol.

Kontrolplaner skal vedligeholdes

I forbindelse med ændringer i virksomhedens aktiviteter skal det vurderes, om kontrolplanen for virksomheden skal ændres/opdateres.

Desuden skal det regelmæssigt sikres, at kontrolplanen følges.

Der er ingen formkrav for denne opfølgning eller dokumentation af opfølgning.

Excel-projektmappe

Der er udarbejdet en Excel-projektmappe, som indeholder materiale, der er relevant for kontrolplanlægningen.

Projektmappen er opdelt i faneblade (regneark), som bl.a. indeholder

–

En vejledning til anvendelse af Excel-projektmappen.

–

En oversigt over de forskellige brancher af kødvirksomheder, som er omfattet af kravet om kontrolplaner samt relevante lovgivningsområder og kontrolemner for brancherne.

–

En afgrænsning af hvilke regler, der hører under hvert enkelt kontrolemne.

–

En identifikation af virksomheden herunder valg af relevante brancher for at sikre at relevante kontrolemner vises i kontrolplanen.

–

En kontrolplan.

–

Det kan vælges at få vist 53 faneblade til daglig kontrolplanlægning (et faneblad pr uge).

Disse ark er frivillige at få vist og anvende.

Skabelon for kontrolplan

Skabelonen til virksomhedens kontrolplan sikrer, at formkravene til kontrolplanen bliver overholdt.

Den er opbygget med en vertikal inddeling i lovgivningsområder, som svarer til kontrolrapportens inddeling.

Under hvert lovgivningsområde er vist de kontrolemner, der generelt skønnes relevante for den pågældende virksomhed.

Der er desuden en horisontal inddeling med kolonner til registrering af vurdering af kontrolbehovet og kontrolfrekvensen pr. lovgivningsområde, planlagte ordinære kontrolbesøg, daglig/ugentlig/månedlig kontrol og mulighed for at indsætte opfølgende kontrolbesøg.

Der er desuden mulighed for at vælge månedlig, ugentlig eller daglig planlægning af kontrollen.

Disse muligheder er yderligere beskrevet i vejledningen i Excel-projektmappen og er frivillige at benytte.

Reaktionspligt trods kontrolplan

Kontrolplanerne er et redskab til planlægning af kontrollen i kødvirksomheder.

Det er dog vigtigt at understrege, at den tilsynsførende har pligt til at reagere på konstaterede overtrædelser, som er væsentlige for fødevaresikkerheden, uanset hvad formålet med tilstedeværelsen på en fødevarevirksomhed er og uanset hvilke emner, der i øvrigt måtte være fastlagt i kontrolplanen for virksomheden for det enkelte kontrolbesøg.

Reaktionspligten gælder også ved tilstedeværelse i forbindelse med kontrol med slagtedyr før og efter slagtning, ved certifikatudstedelse og lignende.

Vedligeholdelse af kontrolplaner

Ajourføring af skabeloner til kontrolplaner, herunder oversigten over regler knyttet til de enkelte kontrolområder, foretages af Mørkhøj én gang årligt.

Tilsynsmyndigheden har selv ansvaret for løbende at holde sig opdateret med ny lovgivning.

Bilag 5

Kodeks for gebyrbelagte kontrolbesøg 2010

Principper ved udførelse af gebyrbelagt kontrol, hvor der faktureres efter gebyrbelagt tilstedetid

–

Gebyrbelagt kontrol skal dækkes af gebyret.

–

Hold øje med tiden - både når man er til stede i virksomheden, og når man er hjemme på kontoret.

–

Start stopuret, når du træder ind i virksomheden – og stop det først, når du ude af virksomheden igen.

–

Ved fakturering skal virksomheden hverken betale for lidt eller for meget.

Man bør ikke ”sjusse” sig frem til den anvendte tid.

–

Tilstedetiden kan omfatte gebyrbelagt tid og ikke-gebyrbelagt tid.

Det er kun den tid, der er anvendt til gebyrfinansieret kontrol, der skal faktureres.

–

Tilstedetiden hos virksomheden omfatter fx

–

Gennemførelse af den planlagte kontrol herunder audit, tilsyn m.v.

–

Udarbejdelse og udskrivning af kontrolrapport m.v.

–

Gennemgang af kontrolrapporten med virksomheden m.v.

–

Udfyldelse af prøveudtagningsrapport.

–

Den tid det tager at gennemgå kontrolbesøget med virksomheden samt besvarelse af eventuelle spørgsmål fra virksomheden.

–

Virksomheden skal faktureres for hele den gebyrbelagte tilstedetid ved kontrolbesøg.

–

Virksomheden skal betale de fulde omkostninger forbundet med kontrollen uanset virksomhedens størrelse, kontrolfrekvens, vilje til at efterleve reglerne, eller om der bruges særlig lang tid til kontrol i virksomheden.

Hvad omfatter gebyret ved gebyrbelagt kontrol

–

Gebyret ved gebyrbelagt kontrol skal dække det beløb, det koster at udføre kontrollen, dvs. tilstedetid, tid til forberedelse og efterbehandling, overhead og udgifter til kørsel.

Som tilsynsførende skal man være opmærksom på

–

Den gebyrbelagte del af tilstedetiden er fakturerbar.

–

Ved Økonomikontorets udmeldelse af budgettet for året, udsendes en oversigt over forholdet mellem tilstedetid og tid til forberedelse og efterbehandling på kontoret for de enkelte gebyrordninger.

–

Forholdet mellem tilstedetid og tid til forberedelse og efterbehandling på kontoret skal som helhed følges for den enkelte gebyrordning, for at budgettet kan overholdes.

Det er vigtigt at forholdet mellem de to typer af tid (gebyrbelagt tilstedetid og tid til for- og efterbehandling) overholdes.

Dvs. at der er en begrænset tid til rådighed hjemme på kontoret pr. mængde tilstedetid.

–

Økonomien skal indgå i planlægning og skemalægning.

–

Tid skal registreres efter gældende vejledninger om registrering i ScanJour og TimeSag.

Virksomheden skal betale for hele den gebyrbelagte tilstedetid ved kontrolbesøg

–

Der skal altid faktureres et grundgebyr i forbindelse med kontrolbesøg, hvor der faktureres efter tilstedetidssats.

Der skal dog kun faktureres ét grundgebyr for ét kontrolbesøg, selvom kontrolbesøget strækker sig over flere dage eller udføres af flere tilsynsførende.

–

Når der afregnes efter tilstedetidssats pr. påbegyndt kvarter, skal virksomheden altid faktureres i henhold til reglerne herfor.

Er der fx anvendt 19 minutters tilstedetid, skal virksomheden faktureres for 2 kvarter.

–

Er virksomheden længe om at finde papirer frem mv., således at tilstedetiden bliver forholdsvis lang, skal virksomheden betale for dette tidsforbrug.

Der må ikke gives ”mængderabat”.

–

Når flere tilsynsførende er på kontrolbesøg sammen, skal der faktureres for alle de tilsynsførendes gebyrbelagte tilstedetid, med mindre der er tale om sidemandsoplæring o.l.

–

Når der foretages kontrolbesøg over flere dage opsummeres tilstedetiden for de enkelte dage.