Vejledning om statens voksenuddannelsesstøtte\n(SVU)

Vejledning om statens voksenuddannelsesstøtte

(SVU)

Indhold

1.

Hvad er SVU

2.

SVU og efterløn

3.

Hvem kan få SVU

3.1.

Generelle krav til ansøgeren

3.1.1.

Man skal have en bestemt alder

3.1.2.

Man skal være dansk statsborger eller bo i Danmark

3.1.3.

Man skal være optaget på en uddannelse, der giver ret til SVU

3.1.4.

Man skal være studieaktiv

3.1.5.

Man må ikke få anden offentlig støtte, der dækker leveomkostningerne

3.1.6.

Man må ikke have ret til løn fra et praktiksted

3.2.

SVU til beskæftigede i uddannelse på folkeskoleniveau og i gymnasial uddannelse

3.2.1.

Støttebetingelser

3.2.2.

Hvilke uddannelser kan man få SVU til

3.2.3.

Hvor længe kan man få SVU

3.2.4.

Hvor meget kan man få i SVU (støttesats og beregning)

3.3.

SVU til beskæftigede i uddannelse på videregående niveau

3.3.1.

Støttebetingelser

3.3.2.

Hvilke uddannelser kan man få SVU til

3.3.3.

Hvor længe kan man få SVU

3.3.4.

Hvor meget kan man få i SVU (støttesats og beregning)

4.

Hvordan får man SVU

4.1.

Ansøgningsskema

4.2.

Ansøgningsfrister

4.3.

Tildeling af SVU

4.4.

Ændret tildeling af SVU

4.4.1.

Den uddannelsessøgendes oplysningspligt

4.4.2.

Uddannelsesstedets oplysningspligt

4.5.

Skat af SVU

4.6.

Udbetaling af SVU

4.7.

Lovlig konflikt

4.8.

Tilbagebetaling

5.

Administration af SVU

6.

Styrelsens behandling af personoplysninger

7.

Lov og bekendtgørelse

Indledning

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) har udfærdiget denne vejledning med henblik på at orientere om indhold, fortolkning og administration af reglerne i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 8. juni 2009, som ændret ved lov nr. 727 af 25. juni 2010 om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (forkortelse af perioden med statens voksenuddannelsesstøtte til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse), og den tilhørende bekendtgørelse.

1.

Hvad er SVU

Lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) har virkning fra 1. januar 2001 og erstatter dele af den tidligere voksenuddannelsesstøtte (VUS) og orlovsydelse til uddannelse.

Det er sket som led i en voksenuddannelsesreform, der blandt andet indebærer, at de tre tidligere støtteordninger for voksnes deltagelse i uddannelse - AMU-kursusgodtgørelse, VUS og orlovsydelse til uddannelse - erstattes af to nye støttesystemer

Der kan herefter til én bestemt uddannelse kun ydes støtte efter ét af disse to støttesystemer.

Hvilket system afhænger af det niveau, man vil uddanne sig på.

SVU-ordningen

SVU skal være med til at sikre, at arbejdsstyrken bliver dygtigere.

Mennesker med en kort uddannelse skal have kundskaber, så de har bedre muligheder for at klare sig på et arbejdsmarked i forandring.

Mange undersøgelser har vist, at det at være på kursus giver deltagerne mere lyst til at uddanne sig.

Uddannelse har betydning for den personlige, den sociale og den faglige udvikling.

SVU udgør den maksimale dagpengesats, der i 2010 er på 3.760 kr. om ugen.

SVU-ordningen retter sig mod beskæftigede (lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller), der er fyldt 25 år ved uddannelsens start.

Beskæftigede, der kan betragtes som kortuddannede, har frem til 1. juli 2010 kunnet opnå SVU i op til 80 uger til undervisning på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse.

Fra og med den 1. juli 2010 er den maksimale grænse for, hvor mange uger der kan gives SVU til uddannelse på alment niveau forkortet til 40 uger.

Herudover kan beskæftigede opnå SVU i op til 52 uger til videregående uddannelse.

Forsikrede ledige med ret til dagpenge har frem til 1. august 2009 kunnet søge om SVU til selvvalgt uddannelse i indtil 6 uger.

Fra og med den 1. august 2009 er reglerne om forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse flyttet fra Undervisningsministeriet til Beskæftigelsesministeriet.

Ledige med ret til selvvalgt uddannelse er således ikke længere omfattet af reglerne om SVU.

Styrelsen administrerer SVU-ordningen i samarbejde med en række SVU-administratorer

a-kassernes hovedafdelinger,

voksenuddannelsescentre (VUC),

Københavns Universitet og Aarhus Universitet,

Professionshøjskolen Lillebælt University College, Professionshøjskolen VIA University College, Professionshøjskolen Nordjylland University College, Professionshøjskolen Syd University College.

SVU-administratorerne vejleder om støtteordningen og sørger for hele ansøgningsproceduren.

Styrelsen har bevillingskompetencen og sørger for udbetalingen.

Styrelsen har udarbejdet ansøgningsskema med tilhørende skemavejledning.

Skemaet kan rekvireres hos SVU-administratorerne.

Spørgsmål, der ikke afklares i denne vejledning, besvares disse steder.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om SVU-ordningen kan findes på www.svu.dk.

Herfra kan man også printe ansøgningsskemaet ud.

–

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der dækker støtte til uddannelse på folkeskoleniveau, gymnasialt niveau og videregående niveau og er etableret i Undervisningsministeriets regi, og

–

Godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse), der dækker støtte til erhvervsrettet voksenuddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og er etableret i Beskæftigelsesministeriets regi.

–

VEU-godtgørelsen dækker uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau,

–

SVU dækker uddannelse under og over erhvervsuddannelsesniveau.

Uddannelsesniveau

Godtgørelse

Kontakt

Under erhvervsuddannelsesniveau

– Forberedende voksenundervisning (FVU)

– Almen voksenuddannelse (avu)

– Studieforberedende voksenuddannelse (hf-enkeltfag mv.)

SVU

SVU-administrator

Erhvervsuddannelsesniveau

– Erhvervsrettet efteruddannelse for ufaglærte og faglærte

– Grunduddannelse for voksne (GVU) eller erhvervsuddannelse plus (eud+)

VEU-godtgørelse

Uddannelsesstedet eller A-kassen

Over erhvervsuddannelsesniveau

– Videregående uddannelser under lov om åben uddannelse og efter lov om universiteter, herunder videregående voksenuddannelse (VVU), diplomuddannelse, masteruddannelse

– Anden videregående uddannelse for voksne

SVU

SVU-administrator

2.

SVU og efterløn

Fra 1. januar 2005 blev målgruppen af personer, der kan modtage statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) udvidet.

De 60 til 64-årige fik mulighed for at modtage SVU på samme vilkår som de 25 til 59-årige.

Uddannelsessøgende skal være opmærksomme på, at perioder med SVU kan påvirke overgangen til efterløn.

En af de grundlæggende betingelser for at have ret til efterløn er, at man opfylder de almindelige betingelser for ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder at man opfylder beskæftigelseskravet.

Modtagelse af SVU kan påvirke muligheden for at overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, fordi perioder med SVU ikke betragtes som lønarbejde efter dagpengereglerne.

Perioder med SVU kan heller ikke benyttes til opfyldelse af den særlige 2-års-regel eller optjening af skattefri præmie.

Det gør ingen forskel, om den uddannelsessøgende har fået udbetalt SVU, eller den pågældende arbejdsgiver har modtaget SVU som refusion, mens den uddannelsessøgende har fået løn under uddannelse.

Overgang til efterløn og efterlønsbeviset

Overgangen til efterløn kan ske direkte fra beskæftigelse eller dagpenge eller på baggrund af, at man har modtaget et efterlønsbevis.

Efterlønsbeviset er en erklæring fra a-kassen om, at man på et givet tidspunkt (bevisdatoen) opfylder betingelserne for at gå på efterløn.

Overgangen til efterløn - med eller uden bevis - er altid betinget af opfyldelse af beskæftigelseskravet på tidspunktet for overgangen.

Det betyder, at man skal have haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år.

Perioder med SVU kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskrav til opnåelse af arbejdsløshedsdagpenge, og dermed heller ikke til efterløn eller efterlønsbeviset.

Den senere overgang til efterløn (2-års-reglen)

Efter man har modtaget sit efterlønsbevis, har man mulighed for at opnå en række fordele, hvis man udskyder overgangen til efterløn

Disse muligheder forudsætter, at man venter med at gå på efterløn i mindst 2 år, og at man i denne periode har haft mindst 3.120 timers beskæftigelse (for deltidsforsikrede gælder 2.496 timers beskæftigelse i to års perioden).

Perioder med SVU kan ikke medregnes til opfyldelse af 2-års-reglen.

Opfylder man 2-års-reglen og fortsætter med at arbejde helt eller delvist, har man mulighed for at optjene timer til brug for den skattefri præmie.

Denne præmie bliver udbetalt når man fylder 65 år.

Perioder med SVU kan ikke medregnes til optjening af skattefri præmie.

Yderligere information

Er en ansøger i tvivl om, hvorvidt en periode med SVU kan påvirke muligheden for overgang til efterløn, må den pågældende henvende sig hos a-kassen.

Bemærk, at der er en række andre krav, der skal være opfyldt for at modtage efterlønsbevis og for at opfylde 2-års-reglen.

Mere information kan hentes via Arbejdsdirektoratets hjemmeside: www.adir.dk.

–

mulighed for at optjene timer til brug for den skattefrie præmie

–

mulighed for at få højere efterlønssats

–

mulighed for at få lempeligere pensionsmodregning.

3.

Hvem kan få SVU

Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan få SVU, hvis en række betingelser er opfyldt.

Ordningen er opdelt i to dele.

Den ene del vedrører støtte til at deltage i undervisning på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse.

Den anden del vedrører støtte til at deltage i undervisning på videregående niveau.

Der er forskellige krav, alt efter om man søger støtte til undervisning på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse eller til videregående uddannelse.

3.1.

Generelle krav til ansøgeren

De generelle betingelser for at opnå SVU gælder, uanset hvilken uddannelse man søger SVU til.

I det følgende vil betingelserne blive beskrevet nærmere.

Det drejer sig om følgende betingelser

Det er den uddannelsessøgendes status på ansøgningstidspunktet, der er afgørende for, om man kan få støtte som beskæftiget.

Hvis man på ansøgningstidspunktet er blevet afskediget, og afskedigelsen har virkning inden støtteperiodens begyndelse, betragtes man som ledig og har ikke ret til SVU.

Har afskedigelsen først virkning efter støtteperiodens start, betragtes man som beskæftiget og skal indgive ansøgning som beskæftiget.

–

Man skal have en bestemt alder

–

Man skal være dansk statsborger eller bo i Danmark

–

Man skal være optaget på en uddannelse, der giver ret til SVU

–

Man skal være studieaktiv

–

Man må ikke få anden offentlig støtte, der dækker leveomkostningerne

–

Man må ikke have ret til løn fra et praktiksted

3.1.1.

Man skal have en bestemt alder

For at få SVU skal man være fyldt 25 år.

Man kan ikke få SVU, hvis man har nået folkepensionsalderen efter § 1 a i lov om social pension, når uddannelsen begynder.

Uddannelsessøgende, der er fyldt 20 år, kan dog få SVU til forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning for voksne og specialundervisning for voksne.

Man kan få SVU fra mandagen efter det fyldte 20. eller 25. år

Jobrotationsprojekter

Derudover kan det i særlige tilfælde godkendes, at der gives SVU til uddannelsessøgende, der ikke er fyldt 25 år, hvis uddannelsen gennemføres som led i et jobrotationsprojekt.

Det er styrelsen, der godkender dette.

Ved jobrotation forstås en kollektiv aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor lønmodtagerne under fraværet erstattes af en eller flere afløsere, der umiddelbart forud for ansættelsen er registrerede hos jobcentret som ledige.

Både lønmodtagerne og afløserne skal være ansat hos arbejdsgiveren under hele forløbet.

Det er en betingelse, at den altovervejende del af deltagerne i jobrotationsprojektet er fyldt 25 år.

Arbejdsgiveren træffer aftalen om jobrotationsordning med jobcentret eller kommunen efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Hvis der er set bort fra alderskravet ved jobrotation, har det den konsekvens, at man stilles som om man var fyldt 25 år.

Man skal derfor opfylde de almindelige støttebetingelser og er omfattet af de støtterammer, der gælder for uddannelsessøgende, der er fyldt 25 år.

3.1.2.

Man skal være dansk statsborger eller bo i Danmark

For at få SVU skal man være tilmeldt folkeregisteret i Danmark eller være dansk statsborger.

Man kan også få SVU på lige fod med danske statsborgere i henhold til EU-retten eller aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS -aftalen).

EØS-aftalen er ratificeret af Norge, Island og Liechtenstein.

Det betyder, at der kan gives SVU til pendlere fra EU, der er ansat på en virksomhed i Danmark.

De kan få SVU på samme betingelser som personer, der er tilmeldt folkeregistret i Danmark.

Det vil sige, at de skal opfylde de almindelige betingelser for at få SVU.

3.1.3.

Man skal være optaget på en uddannelse, der giver ret til SVU

For at få SVU skal man være optaget eller have fået tilsagn om at blive optaget på en uddannelse, der giver ret til SVU.

Uddannelse i udlandet

Der kan kun gives SVU til de uddannelser, der er nævnt i denne vejledning.

Indgår der studieophold i udlandet i de pågældende uddannelser, kan der gives SVU hertil.

Men der kan ikke gives SVU til uddannelser i udlandet.

3.1.4.

Man skal være studieaktiv

Det er en betingelse for at få SVU, at den uddannelsessøgende er studieaktiv, dvs. at den uddannelsessøgende deltager aktivt i uddannelsen og i de aktiviteter, der er knyttet til uddannelsen, herunder deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver mv. efter de regler, der gælder for uddannelsen.

Uddannelsessøgende, der under uddannelsen ikke fuldt ud opfylder disse forpligtelser, betragtes dog fortsat som studieaktive, hvis uddannelsesstedet skønner, at den uddannelsessøgende kan indhente det forsømte.

Ved uddannelser, hvor der ikke er mødepligt, fx visse videregående uddannelser, der udbydes som åben uddannelse, bedømmes den uddannelsessøgendes studieaktivitet efter de regler, der gælder for uddannelsen.

Sådanne regler vil fremgå af uddannelsesbekendtgørelsen eller den studieordning eller uddannelsesplan, uddannelsesstedet har fastsat på grundlag af uddannelsesbekendtgørelsen.

Den uddannelsessøgende anses for studieaktiv, indtil andet konstateres.

Det er uddannelsesstedet, der afgør, om den uddannelsessøgende kan betragtes som studieaktiv.

Uddannelsesstedet skal løbende kontrollere, at deltageren er aktiv på uddannelsen.

Det skal ske umiddelbart efter, uddannelsen er begyndt, og derefter med jævne mellemrum afhængigt af uddannelsens karakter.

Uddannelsesstedet skal snarest og inden 1 uge give besked, hvis en uddannelsessøgende ikke deltager aktivt i uddannelsen.

Hvis uddannelsen er sat sammen af dele, der foregår på forskellige uddannelsessteder, aftaler de indbyrdes, hvem der skal påtegne ansøgningsskemaet om uddannelsen og varetage kontakten til SVU-administrationen.

Det uddannelsessted, der bliver valgt, har pligten til at give besked om eventuel studieinaktivitet.

3.1.5.

Man må ikke få anden offentlig støtte, der dækker leveomkostningerne

Man kan ikke få SVU samtidig med, at man får anden offentlige støtte, der skal dække leveomkostninger eller udgifter til aflønning af medhjælp.

Det gælder, hvis man under uddannelsen fx får

Uddannelsessøgende, der modtager andre offentlige ydelser, der ikke skal dække leveomkostningerne, kan søge SVU efter de almindelige regler.

Det gælder fx boligsikring, børnepenge eller hjælp til nødvendige merudgifter til pasning af handicappet barn i hjemmet.

Uddannelsessøgende i fleksjob, servicejob eller skånejob er i almindelig ansættelse.

De får ikke anden offentlig støtte, der skal dække leveomkostningerne.

I alle tre ordninger ydes der et offentligt tilskud til arbejdsgiveren.

Ansøgere, der modtager førtidspension, kan supplere pensionen med et almindeligt deltidsarbejde.

De kan i så fald få SVU på grundlag af denne arbejdsindtægt.

Ansøgere, der modtager førtidspension, kan også supplere pensionen med indtægt fra et skånejob.

De kan få SVU på grundlag af arbejdsindtægten fra skånejobbet.

Ansøgere kan deltage i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der består af en kombination af uddannelser inden for enten videregående uddannelser eller uddannelser på folkeskoleniveau/gymnasiale uddannelser.

At ansøger modtager VEU-godtgørelse til en del af et sådant kombineret uddannelsesforløb, som SVUen ikke skal dække, vil ikke være til hinder for at få SVU til en anden del af forløbet.

Eksempel

–

SU efter lov om statens uddannelsesstøtte,

–

VEU-godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,

–

uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring,

–

dagpenge ved sygdom eller fødsel,

–

førtidspension efter lov om social pension,

–

arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring,

–

orlovsydelse til uddannelse eller børnepasning,

–

revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, eller

–

kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i en periode, hvor man er under forrevalidering.

–

Deltagelse i en grundlæggende voksenuddannelse (GVU) sammen med forberedende voksenundervisning (FVU).

I dette tilfælde vil ansøgeren skulle søge VEU-godtgørelse til den del af forløbet, der udgør GVU, og SVU til den del af forløbet, der udgør FVU.

3.1.6.

Man må ikke have ret til løn fra et praktiksted

Man kan ikke få SVU, hvis man under uddannelsen har ret til at få løn fra et praktiksteds side.

3.2.

SVU til beskæftigede i uddannelse på folkeskoleniveau og i gymnasial uddannelse

3.2.1.

Støttebetingelser

3.2.2.

Hvilke uddannelser kan man få SVU til

3.2.3.

Hvor længe kan man få SVU

3.2.4.

Hvor meget kan man få i SVU (støttesats og beregning)

3.2.1.

Støttebetingelser

For at få SVU til en uddannelse på folkeskoleniveau eller en gymnasial uddannelse skal man opfylde følgende yderligere krav

Man skal være

–

kortuddannet (faglærte kan dog søge SVU til FVU, ordblindeundervisning for voksne eller specialundervisning for voksne),

–

have haft mindst 26 ugers beskæftigelse på den nuværende arbejdsplads i Danmark, og

–

hvis man er beskæftiget som lønmodtager - have indgået en aftale med sin arbejdsplads om orlov til uddannelse.

3.2.1.1.

Man skal være kortuddannet

For at få SVU til uddannelse på folkeskoleniveau eller gymnasial uddannelse skal man være kortuddannet.

Inden for en årlig ramme på 3.000 personer kan faglærte dog få SVU til FVU, ordblindeundervisning for voksne eller specialundervisning for voksne, se nedenfor.

Hvornår er man kortuddannet?

Man er kortuddannet, når man ved uddannelsens begyndelse har højst

Skolegang

Skolegang omfatter folkeskole, mellemskole, realskole, gymnasium, studenterkursus, hf, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.

Det er kun afsluttet skolegang, der tæller med.

Hvis man er gået ud af skolen efter 9. klasse, tæller det som 9 års skolegang, også hvis man har gået en klasse om.

Hvis man fx har gået 8 år i skole og senere suppleret med en 2-årig hf-uddannelse, omfatter skolegangen 10 år.

Hf-enkeltfag tæller kun med, hvis man har gennemført en samlet hf-uddannelse.

Erhvervsrettet uddannelse

Erhvervsrettet uddannelse er den uddannelse, man har taget efter endt skolegang.

Det kan fx være en kontoruddannelse, sygehjælper, social- og sundhedsassistent, automekaniker, smed eller en uddannelse på en landbrugsskole.

Kun afsluttet uddannelse tæller med.

Fx tæller efg basisuddannelse uden praktik ikke med.

Når man beregner længden af uddannelsen, skal praktikperioder også regnes med.

Skolegang og uddannelse, der kan ses bort fra

Har man 9-10 års skolegang og en erhvervsrettet uddannelse på mere end 2 år, er man kortuddannet, hvis uddannelsen er forældet.

En erhvervsrettet uddannelse betragtes som forældet, når

eller

Derudover kan styrelsen godkende, at der i særlige tilfælde helt eller delvist kan ses bort fra gennemført skolegang eller uddannelse

Det gælder,

eller

Den uddannelsessøgende skal skrive et brev, hvor det forklares, hvorfor uddannelsen ikke kan bruges.

Brevet afleveres sammen med ansøgningen om SVU.

Søger man om dispensation af helbredsmæssige grunde vil det ofte være nødvendigt at man sender en dokumentation i form af en lægeerklæring.

Søger man om dispensation for skolegang eller uddannelse fra udlandet, skal man give oplysninger om skolegang og uddannelse på en særlig blanket.

Blanketten findes på www.svu.dk.

Hvis man har kopi af afgangsbevis eller eksamensbevis, skal det også sendes med.

Særlig mulighed for faglærte

Faglærte, der ikke kan betragtes som kortuddannede, kan få SVU til FVU og specialundervisning for voksne inden for en årlig ramme på 3.000 personer.

Rammen administreres sådan, at der bevilges støtte efter et såkaldt først til mølle-princip, dvs. at ansøgningerne kommer i betragtning i den rækkefølge, de afleveres til a-kassen eller VUC i finansåret.

Man er faglært, når man har gennemført en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, dvs. at man har gennemgået en uddannelse op til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Målgruppen omfatter fx personer, der har en erhvervsuddannelse, en landmandsuddannelse, en social- og sundhedshjælperuddannelse, en grundlæggende søfartsuddannelse m.v. samt etatsuddannelser på samme niveau, fx portør eller togbetjent.

Det afgørende er, at uddannelsen i niveau ikke overstiger niveauet af en erhvervsuddannelse, samt at uddannelsen ikke har et gymnasialt adgangskrav.

I bedømmelsen af, om en uddannelse overstiger niveauet af en erhvervsuddannelse er det uden betydning, om uddannelsen er privat eller offentligt udviklet og finansieret.

–

8 års skolegang suppleret med en afsluttet erhvervsrettet uddannelse eller uddannelse svarende hertil,

–

9-10 års skolegang suppleret med en afsluttet 2-årig erhvervsrettet uddannelse eller

–

9-10 års skolegang suppleret med en forældet erhvervsrettet uddannelse.

–

den ikke har været brugt de sidste 5 år forud for ansøgningstidspunktet

–

den ikke bruges, og den uddannelsessøgende kan sandsynliggøre, at vedkommende ikke har mulighed for at anvende den igen, fordi den ikke svarer til den nuværende uddannelse.

Fx hvis en uddannet plejehjemsassistent, der på ansøgningstidspunktet arbejder på kontor, har fået afslag på en stillingsansøgning med den begrundelse, at der til stillingen kræves en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

–

når den uddannelsessøgende kan dokumentere, at en erhvervsrettet uddannelse ikke kan bruges af helbredsmæssige grunde, fx fordi man som uddannet bager har fået melallergi,

–

når den uddannelsessøgende kan sandsynliggøre, at en skolegang eller uddannelse fra udlandet ikke kan bruges i Danmark.

Hvis skolegangen fra udlandet giver adgang til visse videregående uddannelser i Danmark, kan der ikke ses bort fra skolegangen.

3.2.1.2.

Man skal have været i beskæftigelse i mindst 26 uger

For at få SVU skal man i mindst 26 uger, umiddelbart før uddannelsen begynder, have været i beskæftigelse uden offentligt tilskud på den nuværende arbejdsplads i Danmark som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle.

Det er derudover en betingelse, at man er beskæftiget på en arbejdsplads i Danmark i den periode, man uddanner sig med SVU.

Beskæftigede på en arbejdsplads på Færøerne eller i Grønland kan ikke få SVU, da loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Kravet er 26 ugers beskæftigelse, uanset om der er tale om fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse.

Er man sæsonarbejder, løsarbejder eller vikar, kan de 26 uger optjenes over en periode på 2 år på den nuværende arbejdsplads i Danmark.

Den seneste beskæftigelsesperiode skal være umiddelbart forud for orlovsperioden.

Afgrænsningen af, hvem der kan betragtes som selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle, afgøres efter de bestemmelser, der gælder på skattelovgivningens område.

Som medarbejdende ægtefælle kan man godt være ansat som almindelig lønmodtager af sin ægtefælle.

Rent skatteretligt er der to måder at være medarbejdende ægtefælle på, enten får man del i overskuddet fra virksomheden, eller også er man ansat som almindelig lønmodtager med de rettigheder og pligter, der følger heraf.

Hvad regnes med, når man skal opfylde beskæftigelseskravet

Følgende perioder betragtes også som beskæftigelse uden offentligt tilskud og kan medregnes, når beskæftigelseskravet på 26 uger skal opgøres

Lønnet praktik i en uddannelse regnes med som beskæftigelse, når praktikperioden afvikles på overenskomstmæssige vilkår og med overenskomstmæssig løn.

En sygdomsperiode i et ansættelsesforhold betragtes også som beskæftigelse uden offentligt tilskud, når beskæftigelseskravet opgøres.

Det gælder, uanset om der udbetales løn eller dagpenge.

Derudover kan en periode med barselsorlov regnes med, når beskæftigelsen opgøres.

Det gælder også den udvidede ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption, som trådte i kraft 1. januar 2002 - også den periode, der kan udskydes til et senere tidspunkt.

Perioder med børnepasningsorlov (forældreorlov) efter lov om orlov til børnepasning tæller ikke som beskæftigelse.

Uddannelsessøgende i fleksjob, servicejob eller skånejob er i almindelig ansættelse.

I alle tre ordninger ydes der et offentligt tilskud til arbejdsgiveren.

Det samme gælder uddannelsessøgende, ansat efter § 28 i dagpengeloven.

–

perioder med SVU,

–

perioder med VEU-godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,

–

perioder, hvor den uddannelsessøgende har været i fleks-, skåne- og servicejob.

3.2.1.3.

Lønmodtagere skal have indgået en orlovsaftale

Er man beskæftiget som lønmodtager, skal man have indgået aftale med sin nuværende arbejdsplads om orlov til at deltage i uddannelse.

Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for den uddannelsessøgendes tilbagevenden til arbejdspladsen efter uddannelsesperiodens udløb eller afbrydelse.

Vilkårene kan være, at lønmodtageren vender tilbage til sit arbejde efter endt uddannelse.

Men der kan også være tale om vilkår om, at lønmodtageren ikke vender tilbage.

Afskedigelse, opsigelse og jobskifte

Retten til SVU i en situation med afskedigelse, opsigelse og jobskift afhænger af, om der er tale om afskedigelse og af det tidspunkt, hvor afskedigelsen eller opsigelsen får virkning

Begrebet "afskedigelse" dækker en lønmodtagers afskedigelse eller en selvstændig erhvervsdrivendes ufrivillige ophør med sin virksomhed.

Styrelsen kan efter skøn i det konkrete tilfælde godkende, at en opsigelse skal ligestilles med afskedigelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør det umuligt eller meget vanskeligt at blive i stillingen.

Hvornår en selvstændig erhvervsdrivende kan betragtes som afskediget, beror på en konkret vurdering.

Fx vil en tvangsauktion over en selvstændig gartners gartneriejendom efter en konkret vurdering kunne ligestilles med afskedigelse.

–

Man siger op eller afskediges med virkning fra, at uddannelsen med SVU starter.

Der er ikke ret til SVU, da man ikke er i beskæftigelse.

–

Man siger op med virkning efter, at uddannelsen med SVU starter.

Der er ikke ret til SVU efter fratrædelsestidspunktet.

–

Man bliver afskediget med virkning efter, at uddannelsen med SVU starter.

Der er ret til SVU til resten af uddannelsen.

–

Man får ny arbejdsgiver, efter at uddannelsen med SVU starter.

Der er ret til SVU, hvis man indgår aftale med den nye arbejdsplads om orlov til uddannelsen.

Aftalen skal indeholde vilkår for den uddannelsessøgendes tilbagevenden til arbejdspladsen efter uddannelsesperiodens udløb eller afbrydelse.

3.2.2.

Hvilke uddannelser kan man få SVU til

Man kan få SVU til at deltage i følgende uddannelser på folkeskoleniveau eller gymnasiale uddannelser

Der kan ikke ydes SVU til at deltage flere gange på det enkelte trin inden for forberedende voksenundervisning (FVU).

Det afgørende er, om man har deltaget.

Det har man, hvis man har ret til at få udstedt et deltagerbevis.

Efter reglerne for uddannelsen er udstedelse af deltagerbevis betinget af, at man har deltaget i normalt mindst 85% af undervisningen på det pågældende trin.

Hvis man derfor afbryder et trin efter at have deltaget i 80% af tiden og senere ønsker at genoptage uddannelsesforløbet på samme trin, vil man kunne få SVU til det genoptagne forløb.

Der skal dog være plads inden for de højst 18 uger, man i alt kan få SVU til FVU.

SVU gives til disse uddannelser, uanset om de er tilrettelagt som heltidsundervisning eller deltidsundervisning.

Den ugentlige undervisningstid skal udgøre mindst 6 timer, dog mindst 3 timer for FVU, ordblindeundervisning for voksne og specialundervisning for voksne.

Uddannelserne kan kombineres i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

–

forberedende voksenundervisning (FVU) efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

–

ordblindeundervisning for voksne efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,

–

almen voksenuddannelse (avu) efter lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre,

–

enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau efter lov om folkeskolen,

–

specialundervisning for voksne efter lov om specialundervisning for voksne,

–

danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.,

–

hf-enkeltfag og hf-uddannelse efter lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen,

–

studentereksamen efter lov om uddannelsen til studentereksamen,

–

hhx og htx efter lov om uddannelserne til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen,

–

adgangseksamen til ingeniøruddannelserne efter lov om teknika og lov om universiteter m.fl. og

–

særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der omfatter dele af flere af de uddannelser, der er nævnt.

3.2.3.

Hvor længe kan man få SVU

40 ugers ramme

SVU til uddannelse på folkeskoleniveau eller gymnasial uddannelse kan gives i sammenlagt mindst 1 uge og højst 40 uger.

En uge svarer til støtte for 37 timer.

Enten på heltid eller tilsvarende længere på deltid.

Til forberedende voksenundervisning kan der dog højst gives SVU i 18 uger inden for de 40 uger.

Der kan ikke gives SVU til uddannelse, der giver ret til mindre end 37 timers støtte i alt.

Fradrag i 40 ugers rammen

Har man tidligere fået støtte til voksenuddannelse (VUS), trækker den tid, man har fået bevilget VUS, fra i de 40 uger.

Har man tidligere fået SVU til uddannelse på folkeskoleniveau eller gymnasial uddannelse, trækker den tid, man fik SVU, fra i de 40 uger.

Har man tidligere fået SVU til videregående uddannelse, trækker det ikke fra i de 40 uger.

18 ugers ramme til uddannelsessøgende under 25 år

For 20-24-årige uddannelsessøgende, der deltager i forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning for voksne og specialundervisning for voksne, gælder en særlig ramme.

Her kan man få SVU i sammenlagt mindst 1 uge og højst 18 uger.

Rammen gælder både for kortuddannede og faglærte.

18 ugers ramme til uddannelsessøgende, der tidligere har fået VUS

Havde man den 1. juli 2000 brugt 40 ugers VUS og derfor ikke har støttetid tilbage i SVU-ordningen, har man ret til at få SVU i op til 18 uger til forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning for voksne og specialundervisning for voksne.

Rammen gælder både for kortuddannede og faglærte.

18 ugers ramme til faglærte der er fyldt 25 år

Faglærte, der er fyldt 25 år, der ikke kan betragtes som kortuddannede, kan få SVU i op til 18 uger til forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning for voksne og specialundervisning for voksne.

Kun SVU, modtaget inden for denne ramme siden 1. juli 2004, trækker fra.

Tillæg til rammerne på 40 og 18 uger

Styrelsen kan forlænge støtteperioden ud over grænserne på de 40 og 18 uger.

Det kan ske i tilfælde af sygdom eller lignende, fx ved handicap eller graviditetsproblemer.

Støtteperioden kan kun forlænges ved sygdom eller lignende hos ansøger selv, ikke hos andre - fx sygdom i familien.

3.2.4.

Hvor meget kan man få i SVU (støttesats og beregning)

SVU gives som tilskud til dækning af den uddannelsessøgendes leveomkostninger og skal gå til delvis dækning af det tab af arbejdsindtægt, den uddannelsessøgende har ved at deltage i uddannelse i arbejdstiden.

SVU følger den højeste dagpengesats, der i 2010 er på 3.760 kr. for 1 uges heltidsundervisning, svarende til 37 timers støtte.

SVU til heltidsundervisning

Heltidsundervisning er

undervisning, der er normeret som heltidsundervisning i henhold til ministerielt fastsatte regler

undervisning, der er godkendt som heltidsundervisning med henblik på tildeling af statens uddannelsesstøtte.

Undervisning, der er godkendt som heltidsundervisning efter SU-reglerne kan fx være enkeltfagsundervisning på VUC i 23 ugentlige undervisningstimer til almen voksenuddannelse.

Der kræves dog kun 17 ugentlige undervisningstimer for uddannelsessøgende, der har et barn under 7 år.

Det er en betingelse, at barnet bor hos den uddannelsessøgende.

eller, hvis hverken punkt 1 eller 2 kan opfyldes

3) andre former for undervisning, hvor det ugentlige undervisningstimetal udgør mindst 20 timer.

Når uddannelsesforløb kombineres, som har forskelligt timetalskrav til heltidsuddannelse, skal der ske forholdsmæssig beregning for at konstatere, om den samlede uddannelse er en heltidsuddannelse.

Er uddannelsen fx sammensat af 2 forskellige uddannelser, hvor timetallet for hver uddannelse udgør halvdelen af timetalskravet til heltidsuddannelse - vil hele uddannelsen kunne betragtes som heltidsuddannelse, se eksempel

En undervisningstime er en lektion af mindst 45 minutters varighed.

Forberedelsestimer tæller ikke med i opgørelsen af undervisningstimetallet.

SVU til deltidsundervisning

Når man deltager i uddannelse på folkeskoleniveau eller i gymnasial uddannelse, kan der gives SVU til deltidsundervisning.

Der kan kun gives SVU til deltidsundervisning, der omfatter mindst 6 ugentlige undervisningstimer, dog mindst 3 timer til FVU, ordblindeundervisning for voksne og specialundervisning for voksne.

Støttens beregning

Til heltidsuddannelse gives SVU svarende til den højeste dagpengesats.

Ved deltidsuddannelse nedsættes støtten forholdsmæssigt efter den arbejdsindsats, uddannelsen er normeret til.

Er der ikke fastsat nogen normering, gives SVU med 1/37 af satsen pr. undervisningstime.

Uanset antallet af undervisningstimer kan der højst gives SVU svarende til det antal timer om ugen, som arbejdstiden bliver sat ned med på grund af uddannelsen.

Eventuel anden indtægt under uddannelsen - fx indtægt ved andet arbejde end det, der er givet orlov fra til at uddanne sig - fradrages ikke i SVUen.

Nedsættelsen af den ugentlige arbejdstid kan aldrig overstige den ugentlige arbejdstid, man har haft i gennemsnit de sidste 10 uger før, man søger om SVU.

Har man i denne periode holdt ferie, medregnes ferieuger med det ugentlige antal timer, som man normalt er ansat til.

For at få fuldtidsstøtte til at deltage i heltidsuddannelse skal nedsættelsen af arbejdstiden være på 37 timer eller svarende til fuldtid for den pågældende branche.

Der kan kun gives SVU, hvis arbejdstiden er nedsat med mindst 6 timer om ugen, dog mindst 3 timer til FVU og specialundervisning for voksne.

Sker der ændringer i arbejdstiden under uddannelsen, kan det betyde, at støtten nedsættes, fx hvis arbejdstiden ændres fra 37 timer om ugen til 25 timer om ugen.

I så fald vil fraværstiden fra ændringstidspunktet være 25 timer om ugen.

Det betyder, at støtten altid vil blive beregnet efter det mindste antal timer af 3 faktorer

For at give ret til SVU skal både undervisningens omfang og nedsættelsen af arbejdstiden være på mindst 37 timer i alt, hvilket svarer til 1 uges støtte.

Fx vil deltidsundervisning på 16 undervisningstimer om ugen i 2 uger ikke give ret til SVU, da undervisningens omfang kun er 32 timer i alt.

Eksempler på støtteberegningen

Støtte i kortere ferieperioder mv.

Man kan vælge at få SVU ved kortere afbrydelser af en sammenhængende undervisningsperiode, hvor uddannelsesstedet har lukket.

Det er en betingelse, at man ikke genoptager sit arbejde under afbrydelsen.

Typisk vil der være tale om at give støtte i kortere ferieperioder, fx vinterferie eller påskeferie.

Man kan ikke få SVU i længere ferieperioder som fx sommerferieperioder.

Støtte til prøve mv. til uddannelser, som efter uddannelsesreglerne omfatter prøve

Man kan få SVU til prøveforberedelse og til deltagelse i prøve, hvis man deltager i en uddannelse, som ifølge lov eller regler fastsat i medfør af lov omfatter prøve.

Støtten beregnes på samme grundlag som den støtte, der blev ydet umiddelbart inden undervisningens ophør.

SVU til deltagerbetaling

Deltager man i undervisning på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse, og skal man betale for deltagelsen, kan man få støtte til deltagerbetalingen.

Man kan kun få støtte til deltagerbetaling, hvis man også har ret til SVU til undervisningen.

Uddannelse og antal undervisningstimer

Timetalskrav for heltidsuddannelse

Beregning

Resultat

Eks.1

10 timer avu

23 timer

10 ud af 23 timer=

0,44

12 timer specialundervisning for voksne

20 timer

12 ud af 20 timer=

0,60

De 22 timer kan betragtes som heltidsuddannelse, da resultatet er mindst 1,0

1,04

Eks. 2

10 timer avu

23 timer

10 ud af 23 timer=

0,44

10 timer dansk uddannelse til voksne udlændinge

20 timer

10 ud af 20 timer=

0,50

De 20 timer kan ikke betragtes som heltidsuddannelse, da resultatet er under 1,0

0,94

–

ugentlige undervisningstimer,

–

ugentlige fraværstimer fra arbejde på grund af uddannelsen eller

–

gennemsnitlig ugentlig arbejdstid de seneste 10 uger før ansøgningen.

Ugentlig undervisningstid

Nedsat arbejdstid om ugen på grund af uddannelsen

Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid de seneste 10 uger før ansøgningen

Resultat af støtteberegningen (andel af fuld dagpengesats)

Eks. 1 - heltidsuddannelse

37 timer

37 timer

37 timer

37/37

Eks. 2 – heltidsuddannelse

37 timer

30 timer

37 timer

30/37

Eks. 3 – heltidsuddannelse Ansøger er overgået fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse på ansøgningstidspunktet

37 timer

37 timer

18 timer

18/37

Eks. 4 – deltidsuddannelse

18 timer

37 timer

37 timer

18/37

Eks. 5 – deltidsuddannelse Ansøger er deltidsbeskæftiget, eller ansøger følger en del af uddannelsen i fritiden

18 timer

15 timer

18 timer

15/37

Eks. 6 – deltidsuddannelse Der er under 6 undervisningstimer om ugen til avu-uddannelsen og under 3 timer om ugen til specialundervisning for voksne

3 timer avu 2 timer specialundervisning

8 timer

37 timer

0

Eks. 7 – deltidsuddannelse Der under 3 undervisningstimer om ugen til avu – uddannelse/specialundervisning

2 timer

8 timer

37 timer

0

Eks. 8 – deltidsuddannelse Ansøgers arbejdstid er nedsat med 4 timer om ugen til avu – uddannelse

6 timer

4 timer

37 timer

0

Eks. 9 – deltidsuddannelse

2 timer avu 3 timer FVU

8 timer

37 timer

3/37

Eks. 10 – deltidsuddannelse

3 timer avu 3 timer FVU

8 timer

37 timer

6/37

3.3.

SVU til beskæftigede i uddannelse på videregående niveau

3.3.1.

Støttebetingelser

3.3.2.

Hvilke uddannelser kan man få SVU til

3.3.3.

Hvor længe kan man få SVU

3.3.4.

Hvor meget kan man få i SVU (støttesats og beregning)

3.3.1.

Støttebetingelser

For at få SVU til en videregående uddannelse skal man som beskæftiget opfylde følgende yderligere krav

Man skal

–

have været beskæftiget i en årrække, og

–

hvis man er beskæftiget som lønmodtager - have indgået en aftale med sin arbejdsplads om orlov til uddannelse.

3.3.1.1.

Man skal have været i beskæftigelse i en årrække

For at få SVU til videregående uddannelse skal man være beskæftiget på en arbejdsplads i Danmark som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle.

Både fuldtids- og deltidsbeskæftigede lønmodtagere kan få SVU til videregående uddannelse.

Beskæftigede på en arbejdsplads på Færøerne eller i Grønland kan ikke få SVU, da loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Er man fuldtids- eller deltidsbeskæftiget

Hvor længe man skal have været beskæftiget før uddannelsens start afhænger af, om man er fuldtids- eller deltidsbeskæftiget.

Som lønmodtager anses man for at være fuldtidsbeskæftiget, hvis man i de sidste 10 uger før ansøgningstidspunktet har været ansat i 37 timer om ugen eller ansat på vilkår, der efter overenskomst eller lignende aftale mellem arbejdsgivere og lønmodtagere kan sidestilles med fuldtid.

I alle andre tilfælde anses man for at være deltidsbeskæftiget.

Som selvstændig anses man for at være fuldtidsbeskæftiget, hvis man mere end midlertidigt og i væsentligt omfang driver selvstændig erhvervsvirksomhed.

I andre tilfælde anses man for at være deltidsbeskæftiget.

Afgrænsningen af, hvem der kan betragtes som selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle, sker efter de bestemmelser, der gælder på skattelovgivningens område.

Krav til beskæftigelse for fuldtids- og deltidsbeskæftigede

Er man fuldtidsbeskæftiget, skal man inden for de sidste 5 år, regnet fra ansøgningstidspunktet, have været beskæftiget svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse.

Beskæftigelsen skal være uden offentligt tilskud til lønnen.

Er man deltidsbeskæftiget, skal man inden for de sidste 5 år have været beskæftiget som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle svarende til mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse.

Beskæftigelsen skal være uden offentligt tilskud til lønnen.

Hvad regnes med, når man skal opfylde beskæftigelseskravet

Følgende perioder betragtes også som beskæftigelse uden offentligt tilskud og kan medregnes, når beskæftigelseskravet skal opgøres

Lønnet praktik i en uddannelse regnes med som beskæftigelse, når praktikperioden afvikles på overenskomstmæssige vilkår og med overenskomstmæssig løn.

En sygdomsperiode i et ansættelsesforhold betragtes også som beskæftigelse uden offentligt tilskud, når beskæftigelseskravet opgøres.

Det gælder, uanset om der udbetales løn eller dagpenge.

Derudover kan en periode med barselsorlov regnes med, når beskæftigelsen opgøres.

Det gælder også den udvidede ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption, som trådte i kraft 1. januar 2002 - også den periode, der kan udskydes til et senere tidspunkt.

Perioder med børnepasningsorlov (forældreorlov) efter lov om orlov til børnepasning tæller ikke som beskæftigelse.

Uddannelsessøgende i fleksjob, servicejob eller skånejob er i almindelig ansættelse.

I alle tre ordninger ydes der et offentligt tilskud til arbejdsgiveren.

Det samme gælder uddannelsessøgende, ansat efter § 28 i dagpengeloven.

–

perioder med beskæftigelse i udlandet,

–

perioder med SVU,

–

perioder med VEU-godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,

–

perioder med voksenuddannelsesstøtte tildelt efter lov om støtte til voksenuddannelse,

–

perioder, hvor den uddannelsessøgende har været i fleks-, skåne- og servicejob.

3.3.1.2.

Lønmodtagere skal have indgået en orlovsaftale

Er man beskæftiget som lønmodtager, skal man have indgået aftale med sin nuværende arbejdsplads om orlov til at deltage i uddannelse.

Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for den uddannelsessøgendes tilbagevenden til arbejdspladsen efter uddannelsesperiodens udløb eller afbrydelse.

Vilkårene kan være, at lønmodtageren vender tilbage til sit arbejde efter endt uddannelse.

Men der kan også være tale om vilkår om, at lønmodtageren ikke vender tilbage.

Afskedigelse, opsigelse og jobskifte

Retten til SVU i en situation med afskedigelse, opsigelse og jobskift afhænger af, om der er tale om afskedigelse og af det tidspunkt, hvor afskedigelsen eller opsigelsen får virkning

Begrebet "afskedigelse" dækker en lønmodtagers afskedigelse eller en selvstændig erhvervsdrivendes ufrivillige ophør med sin virksomhed.

Styrelsen kan efter skøn i det konkrete tilfælde godkende, at en opsigelse skal ligestilles med afskedigelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør det umuligt eller meget vanskeligt at blive i stillingen.

Hvornår en selvstændig erhvervsdrivende kan betragtes som afskediget, beror på en konkret vurdering.

Fx vil en tvangsauktion over en selvstændig gartners gartneriejendom efter en konkret vurdering kunne ligestilles med afskedigelse.

–

Man siger op eller afskediges med virkning fra, at uddannelsen med SVU starter.

Der er ikke ret til SVU, da man ikke er i beskæftigelse.

–

Man siger op med virkning efter, at uddannelsen med SVU starter.

Der er ikke ret til SVU efter fratrædelsestidspunktet.

–

Man bliver afskediget med virkning efter, at uddannelsen med SVU starter.

Der er ret til SVU til resten af uddannelsen.

–

Man får ny arbejdsgiver efter, at uddannelsen med SVU er startet.

Der er ret til SVU, hvis man indgår aftale med den nye arbejdsplads om orlov til uddannelsen.

Aftalen skal indeholde vilkår for den uddannelsessøgendes tilbagevenden til arbejdspladsen efter uddannelsesperiodens udløb eller afbrydelse.

3.3.2.

Hvilke uddannelser kan man få SVU til

Der kan gives SVU til en lang række videregående uddannelser udbudt efter lov om åben uddannelse eller lov om universiteter, bl.a. kan nævnes pædagoguddannelsen tilrettelagt for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring, voksenunderviseruddannelsen, pædagogiske diplomuddannelser og masteruddannelser.

Nogle af uddannelserne er etableret i videreuddannelsessystemet for voksne (vedtaget i maj 2000 sammen med SVU-loven m.fl.)

Uddannelser i videreuddannelsessystemet består af

Åben uddannelse

Der kan ikke gives SVU til ordinære videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, der giver ret til SU.

Dog er der mulighed for at udbyde dele af en ordinær videregående uddannelse, som åben uddannelse enten som enkeltfag eller som afgrænset del af en uddannelse.

Reglerne om åben uddannelse skal være opfyldt.

Hvis der er tale om enkeltfag, skal der være tale om særskilt udbud og annoncering.

Det er endvidere et krav, at der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt til forløbet.

Man skal være indskrevet på den åbne uddannelse og ikke på den ordinære uddannelse.

Det betyder, at man skal betale deltagerbetaling.

Hvis der er tale om et uddannelsesforløb, hvor der udbydes ledige pladser på afgrænsede dele af en ordinær uddannelse, skal afgrænsede dele af en uddannelse forstås som højst halvdelen af den normerede uddannelsestid, heraf max et år som heltidsuddannelse.

Der kan både være tale om suppleringsforløb i forhold til det ordinære uddannelsessystem og i forhold til videreuddannelsessystemet for voksne, fx suppleringsforløb ved overgang fra en grunduddannelse for voksne til en videregående uddannelse.

Disse særlige suppleringsforløb og påbygningsforløb kan alene etableres med udgangspunkt i en bekendtgørelse for de konkrete forløb.

Universitetsuddannelser

Der kan gives SVU til kombinationer af åben uddannelse og universitetsuddannelser.

Fagspecifikke kurser

Der kan gives SVU til fagspecifikke kurser, der udbydes efter lov om åben uddannelse og efter § 5, stk. 2, i lov om universiteter.

Fagspecifikke kurser er undervisningsforløb af 1 til 4 ugers varighed.

Disse kurser skal fastlægges på basis af de videregående kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser, som uddannelsesstederne er godkendte til at udbyde og får tilskud til.

Kurserne skal bygge på elementer herfra.

Hensigten med disse kurser er at give voksne med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse mulighed for faglig ajourføring.

Omfanget af fagspecifikke kurser skal være på mindst 30 timer og højst 120 timer i alt.

For at få SVU skal de fagspecifikke kurser være tilrettelagt på heltid.

Det betyder, at undervisningsdagene skal være sammenhængende.

Fagspecifikke kurser skal være beskrevet i en kursusplan, hvoraf kursets mål, indhold, antal undervisningstimer og forudsætninger for deltagelse skal fremgå.

Andre uddannelsesområder

–

Videregående voksenuddannelse (VVU), der niveaumæssigt svarer til en kort videregående uddannelse i det ordinære uddannelsessystem,

–

Diplomuddannelse, der niveaumæssigt svarer til en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse i det ordinære uddannelsessystem, og

–

Masteruddannelser, der niveaumæssigt svarer til en lang videregående uddannelse i det ordinære uddannelsessystem.

–

Uddannelser på videregående niveau, som udbydes efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse.

–

Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav på uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav, og som er udbudt efter § 2, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv.

–

Masteruddannelser, der udbydes efter § 5 i lov om universiteter, og som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse

–

Anden efter- og videreuddannelse, der udbydes efter § 5 i lov om universiteter, og som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse

–

Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse, der udbydes efter § 5 i lov om universiteter

–

Enkeltfag og fagspecifikke kurser på de deltidsuddannelser, som universiteterne efter § 5 i lov om universiteter er godkendt til at udbyde på heltid

–

Biblioteksassistentuddannelsen efter bekendtgørelse om biblioteksassistentuddannelsen ved Danmarks Biblioteksskole.

–

Styrmandsuddannelsen efter bekendtgørelse om uddannelse til styrmand for voksne erhvervsfiskere og skibsassistenter.

–

Skibsmaskinistuddannelsen efter bekendtgørelse om uddannelse til skibsmaskinist for voksne faglærte skibsassistenter.

–

Kvæginseminøruddannelsen efter § 14, stk. 2 i bekendtgørelse om tyresæd og kunstig sædoverføring på kvæg.

3.3.2.1.

Kun SVU til heltidsuddannelse

SVU kan kun gives til videregående uddannelser, der er udbudt som heltidsuddannelse.

Definition af heltidsuddannelse

Af § 27 i bekendtgørelsen om SVU fremgår det, at heltidsuddannelse er

1) undervisning normeret som heltidsundervisning i henhold til ministerielt fastsatte regler,

2) undervisning godkendt som heltidsundervisning med henblik på tildeling af statens uddannelsesstøtte, eller

3) andre former for undervisning, hvis undervisningen omfatter mindst 20 undervisningstimer i gennemsnit om ugen.

Videregående uddannelsesforløb, udbudt under lov om åben uddannelse og under § 5 i lov om universiteter, falder altid ind under nr. 1 i bekendtgørelsens § 27, fordi der til disse forløb er knyttet en normering i enten uddannelsesbekendtgørelse eller studieordning/studieplan.

Heltidsuddannelse for videregående åben uddannelse og for universitetsuddannelser

Generelt er uddannelser udbudt under lov om åben uddannelse og under § 5 i lov om universiteter som udgangspunkt deltidsuddannelser.

Dog kan dele af disse uddannelser udbydes på heltid i op til 1 år efter reglerne om åben uddannelse og om universiteter - for eksempel som enkeltfag fra en ordinær videregående uddannelse eller efter tompladsordningen.

Der kan gives SVU til de uddannelsesdele, der er tilrettelagt som heltidsuddannelse, hvis normeringen af uddannelsesdelen fremgår af uddannelsesbekendtgørelse eller studieordning/studieplan.

Efter lov om åben uddannelse og lov om universiteter kan der også udbydes uddannelse som særligt tilrettelagte forløb.

I en uddannelsesbekendtgørelse eller i en studieordning/studieplan kan normeringen være angivet i årsværk, i procent eller i ECTS-point.

Der er ikke i reglerne om åben uddannelse og om universiteter noget krav til undervisningstimetal i relation til heltidsuddannelse.

Det skyldes, at videregående uddannelse ikke blot består af konfrontationstimer.

De konfrontationstimer, der er på en uddannelse, er ikke udtryk for den arbejdsbelastning, studiet "koster" den studerende.

Det er normeringen derimod - den omfatter udover konfrontationstimer også egne studier, projektarbejde mv.

For at vurdere, om en uddannelse eller en uddannelsesdel er tilrettelagt på heltid, sammenholdes normeringen af forløbet med uddannelsens udstrækning i tid.

Det betyder, at den uddannelsesdel, der søges SVU til, skal have en særskilt normering i uddannelsesbekendtgørelsen eller studieordning/studieplan.

Det uddannelsesforløb, der udbydes, kan godt følge studieordningen for de ordinære uddannelser.

Det kræver, at der i studieordningen er angivet en arbejdsbelastning (normering) for den del, der udbydes.

En uddannelse, dele af en uddannelse eller et særligt tilrettelagt forløb er tilrettelagt på heltid hvis

Den mindste enhed, der kan udbydes, er enkeltfag.

Enkeltfag er en afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.

En uddannelsessøgende kan ikke få SVU til et deltidsforløb, selvom han/hun har behov for at være fuldt fraværende fra arbejdspladsen på grund af for eksempel udarbejdelse af afgangsprojekt.

Uddannelsessøgende, der vælger selv at kombinere deltidsuddannelser eller enkeltfag

En uddannelsessøgende kan vælge at deltage i uddannelse, der omfatter flere forskellige videregående uddannelsesforløb eller enkeltfag efter lov om åben uddannelse og efter § 5 i lov om universiteter.

Hvis der sammenlagt er tale om heltidsuddannelse, kan der gives SVU, selvom de enkelte former for uddannelse gennemføres på deltid.

Men hvis ansøgeren afmelder sin deltagelse i en enkelt del af kombinationsforløbet, eller det aflyses, vil forløbet ikke længere være tilrettelagt på fuld tid og dermed ikke give ret til SVU.

Hvis to uddannelsesforløb kombineres til en heltidsuddannelse, vil de kun opfylde kravet om heltid i den periode, hvor de gennemføres samtidig.

Starter uddannelserne på forskelligt tidspunkt, kan der derfor først gives SVU fra den dag, den sidste uddannelse begynder.

Tilsvarende kan der ikke gives SVU efter det tidspunkt, hvor den første uddannelse afsluttes.

Læs mere på www.svu.dk under Uddannelser med SVU > Videregående uddannelser > Heltidsuddannelse?

Eks. 1

Udbud af et samlet forløb

I bekendtgørelsen om de pædagogiske diplomuddannelser fremgår det, at uddannelsen, som består af 6 moduler, er normeret til 60 ECTS-point.

I det omfang den pædagogiske diplomuddannelse udbydes som et samlet forløb, er der tale om én uddannelse.

Hvis uddannelsen kan gennemføres indenfor en periode på højst 1 år, er der tale om heltid.

Eks. 2

Udbud af dele af uddannelse

I bekendtgørelsen om HD-uddannelsen fremgår det, at 1. del af uddannelsen er normeret til 60 ECTS-point.

I det omfang 1. del af HD-uddannelsen udbydes som et samlet forløb, er der tale om én uddannelse.

Hvis uddannelsen kan gennemføres indenfor en periode på højst 1 år, er der tale om heltid.

Eks. 3

Udbud af særligt tilrettelagte forløb

Hvis 3 hele moduler i en diplomuddannelse udbydes som et samlet uddannelsesforløb, og den samlede normering svarer til uddannelsestiden - som typisk vil ligge på fx 27 - 33 ECTS-point på et halvt år - vil kravene om heltid ligeledes være opfyldt.

Eks. 4

Udbud af enkeltfag

HD-uddannelsen og de pædagogiske diplomuddannelser kan også udbydes som en række enkeltfag.

Hvis en studerende selv vælger at sammensætte en uddannelse som fx en kombination af en række enkeltfag/moduler betyder det, at kravet om heltid skal være opfyldt uge for uge.

Det betyder, at der er et krav om 1,154 ECTS-point pr. uge.

Heltidsuddannelse for fagspecifikke kurser

Fagspecifikke kurser under lov om åben uddannelse falder også altid ind under bekendtgørelsens § 27, stk. 1, nr. 1, da der er fastsat en normering.

For at et fagspecifikt kursus kan betragtes som heltidsuddannelse, skal det efter reglerne om åben uddannelse være tilrettelagt sammenhængende på minimum en uge af 30 timer fordelt over mindst 5 undervisningsdage.

Også fagspecifikke kurser skal udbydes og annonceres særskilt, men der må ikke være knyttet en prøve til forløbet.

Heltidsuddannelse for supplerende uddannelsesaktiviteter

Heltidsbedømmelsen følger uddannelsesreglerne.

Det betyder, at et suppleringsforløb for dele af en videregående åben uddannelse følger heltidsreglerne for videregående åben uddannelse, se ovenfor.

Heltidsuddannelse for biblioteksassistentuddannelsen

Der findes ikke ministerielt fastsatte regler om normering af biblioteksassistentuddannelsen.

Uddannelsen falder derfor ind under bekendtgørelsens § 27, stk. 1, nr. 3, hvorefter 20 undervisningstimer om ugen opfylder kravet om heltidsuddannelse.

Heltidsuddannelse for styrmands- og skibsmaskinistuddannelserne

Disse uddannelser falder ind under bekendtgørelsens § 27, stk. 1, nr. 1, da der efter de tilhørende uddannelsesbekendtgørelse er fastsat en normering af uddannelserne.

Der er tale om heltidsuddannelser, der hver er normeret til 1 studenterårsværk.

Heltidsuddannelse for kvæginseminøruddannelsen

Der findes ikke ministerielt fastsatte regler om normering af kvæginseminøruddannelsen.

Uddannelsen falder derfor ind under bekendtgørelsens § 27, stk. 1, nr. 3, hvorefter 20 undervisningstimer om ugen opfylder kravet om heltidsuddannelse.

–

det fremgår af udbudsmaterialet, at uddannelsen eller uddannelsesforløbet er udbudt som et samlet forløb.

Det vil sige, at uddannelsesstedet er forpligtet til at gennemføre det samlede forløb uafhængigt af antallet af tilmeldte uddannelsessøgende, og

–

uddannelsens eller uddannelsesforløbets normering mindst svarer til uddannelsesperioden.

Det vil sige, at en uddannelse, der fx er normeret til 30 ECTS-point, skal tages på et semester eller kortere tid.

3.3.3.

Hvor længe kan man få SVU

52 ugers ramme

SVU til videregående uddannelse kan gives i mindst 1 uge og højst 52 uger på heltid inden for en periode på 5 år.

Der er tale om en "rullende" støtteramme.

Opgørelsen af, om der er plads inden for rammen på 52 uger, sker med udgangspunkt i slutdatoen for den uddannelse, der søges SVU til.

SVU, der er tildelt i perioden fra denne dato og 5 år tilbage - inkl. den nu ansøgte SVU - skal kunne rummes inden for de 52 uger.

Der gælder dog nogle begrænsninger, når man søger SVU til udarbejdelse af afgangsprojekter inden for videreuddannelsessystemet for voksne.

Til videregående voksenuddannelse kan der højst gives SVU i 4 uger.

Til diplom- eller masteruddannelser kan der højst gives SVU i 8 uger.

Der kan kun gives SVU én gang til udarbejdelse af afgangsprojekt på samme uddannelse.

Har man tidligere fået SVU til videregående uddannelse, trækker den tid, man fik SVU, fra i de 52 uger.

Har man tidligere fået SVU til uddannelse på folkeskoleniveau eller gymnasial uddannelse, trækker det ikke fra i de 52 uger.

Styrelsen kan forlænge støtteperioden ud over grænsen på de 52 uger, hvis en uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen.

Det kan ske i tilfælde af sygdom eller lignende, fx ved handicap eller graviditetsproblemer.

Støtteperioden kan kun forlænges ved sygdom eller lignende hos ansøger selv, ikke hos andre - fx sygdom i familien.

3.3.4.

Hvor meget kan man få i SVU (støttesats og beregning)

SVU gives som tilskud til dækning af den uddannelsessøgendes leveomkostninger og skal gå til delvis dækning af det tab af arbejdsindtægt, den uddannelsessøgende har ved at deltage i uddannelse i arbejdstiden.

SVU følger den højeste dagpengesats, der i 2010 er på 3.760 kr. for 1 uges heltidsundervisning, svarende til 37 timers støtte.

Man kan kun få SVU til videregående uddannelse, der er tilrettelagt som heltidsundervisning, se afsnit 3.3.2.1.

Til heltidsuddannelse gives SVU svarende til den højeste dagpengesats.

Der kan dog højst gives SVU svarende til det antal timer om ugen, som arbejdstiden bliver sat ned med på grund af uddannelsen.

Eventuel anden indtægt under uddannelsen, fx indtægt ved andet arbejde end det, der er givet orlov fra til at uddanne sig, fradrages ikke i SVUen.

Nedsættelsen af den ugentlige arbejdstid kan aldrig overstige den ugentlige arbejdstid, man har haft i gennemsnit de sidste 10 uger før, man søger om SVU.

Har man i denne periode holdt ferie, medregnes ferieuger med det ugentlige antal timer, som man normalt er ansat til.

For at få fuldtidsstøtte til at deltage i heltidsuddannelse skal nedsættelsen af arbejdstiden være på 37 timer eller svarende til fuldtid for den pågældende branche.

Der kan kun gives SVU, hvis arbejdstiden er nedsat med mindst 6 timer om ugen.

Sker der ændringer i arbejdstiden under uddannelsen, kan det betyde, at støtten nedsættes, fx hvis arbejdstiden ændres fra 37 timer om ugen til 25 timer om ugen.

I så fald vil fraværstiden fra ændringstidspunktet være 25 timer om ugen.

Det betyder, at støtten altid vil blive beregnet efter det mindste antal timer af 3

For at give ret til SVU skal både undervisningens omfang og nedsættelse af arbejdstiden være på mindst 37 timer i alt, hvilket svarer til 1 uges støtte.

Fx vil der ikke kunne gives SVU i tilfælde, hvor den uddannelsessøgende deltager i et uddannelsesforløb på 2 uger af 37 timer, men kun har et fravær fra sit arbejde på grund af uddannelsen på 15 timer i hver af ugerne, i alt 30 timer.

Eksempler på støtteberegningen

Støtte i kortere ferieperioder mv.

Man kan vælge at få SVU ved kortere afbrydelser af en sammenhængende undervisningsperiode, hvor uddannelsesstedet har lukket.

Det er en betingelse, at man ikke genoptager sit arbejde under afbrydelsen.

Typisk vil der være tale om at give støtte i kortere ferieperioder, fx vinterferie eller påskeferie.

Man kan ikke få SVU i længere ferieperioder som fx sommerferieperioder.

Støtte til prøve mv. til uddannelser, som efter uddannelsesreglerne omfatter prøve

Man kan få SVU til prøveforberedelse og til deltagelse i prøve, hvis man deltager i en uddannelse, som ifølge lov eller regler fastsat i medfør af lov omfatter prøve.

Støtten beregnes på samme grundlag som den støtte, der blev ydet umiddelbart inden undervisningens ophør.

Det er en forudsætning, at prøveforberedelse og prøvedeltagelse kræver en arbejdsindsats på fuld tid.

–

ugentlige undervisningstimer,

–

ugentlige fraværstimer fra arbejde på grund af uddannelsen, eller

–

gennemsnitlig ugentlig arbejdstid de seneste 10 uger før ansøgningen.

Ugentlig undervisningstid

Nedsat arbejdstid om ugen på grund af uddannelsen

Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid de seneste 10 uger før ansøgningen

Resultat af støtteberegningen (andel af fuld dagpengesats)

Eks. 1 - heltidsuddannelse

37 timer

37 timer

37 timer

37/37

Eks. 2- heltidsuddannelse Ansøger, der er deltidsbeskæftiget, har haft overarbejde de seneste 10 uger før ansøgningstidspunktet

37 timer

18 timer

37 timer

18/37

Eks 3 – heltidsuddannelse Ansøger er overgået fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse på ansøgningstidspunktet

37 timer

37 timer

18 timer

18/37

Eks. 4 – heltidsuddannelse Ansøger er deltidsbeskæftiget. Hans arbejdstid er kun nedsat med 5 timer om ugen underuddannelsen, der mest følges i fritiden

37 timer

5 timer

18 timer

0

4.

Hvordan får man SVU

4.1.

Ansøgningsskema

4.2.

Ansøgningsfrister

4.3.

Tildeling af SVU

4.4.

Ændret tildeling af SVU

4.4.1.

Den uddannelsessøgendes oplysningspligt

4.4.2.

Uddannelsesstedets oplysningspligt

4.5.

Skat af SVU

4.6.

Udbetaling af SVU

4.7.

Lovlig konflikt

4.8.

Tilbagebetaling

4.1.

Ansøgningsskema

SVU tildeles efter ansøgning.

Man skal søge om SVU på et ansøgningsskema.

Skemaet udleveres hos SVU-administratorerne sammen med en vejledning.

Skemaet og vejledningen kan også printes ud fra www.svu.dk.

Ansøgningsskemaet udfyldes altid af ansøgeren og uddannelsesstedet først.

Derefter udfyldes skemaet af arbejdspladsen.

Hvis et uddannelsesforløb er sat sammen af uddannelser fra flere forskellige uddannelsessteder, aftaler disse indbyrdes, hvem der udfylder skemaet og har ansvaret for studieaktivitetskontrollen.

Ansøgningsskemaet afleveres i arbejdsløshedskassen eller på VUC, hvis man søger SVU til uddannelse på folkeskoleniveau eller gymnasial uddannelse.

Søger man SVU til en videregående uddannelse, afleveres skemaet i arbejdsløshedskassen eller hos en SVU-administrator for videregående uddannelse (Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Lillebælt University College, Professionshøjskolen VIA University College, Professionshøjskolen Nordjylland University College, Professionshøjskolen Syd University College).

SVU-administratorerne kan også hjælpe med at udfylde skemaet.

SVU-administratorerne videresender oplysningerne til styrelsen senest 1 uge efter, de har modtaget ansøgningen.

4.2.

Ansøgningsfrister

Ansøgning om SVU afleveres senest den dag, uddannelsen begynder.

Der kan ikke gives støtte med tilbagevirkende kraft.

Afleverer man ansøgningen efter, uddannelsen er begyndt, kan der først gives SVU fra mandagen efter, ansøgningen er indgivet til SVU-administrator.

Støtte kan dog gives fra den dag, den uddannelsessøgende er begyndt på uddannelsen, hvis den, der skal have udbetalt støtten, kan godtgøre, at forsinkelsen ikke skyldes vedkommendes forhold.

Man kan tidligst aflevere ansøgning om SVU 3 måneder før, uddannelsen begynder.

Normalt må man regne med 5 ugers ekspeditionstid.

Hvis man ønsker svar, før uddannelsen begynder, bør man sende ansøgningen i god tid.

4.3.

Tildeling af SVU

SVU-administratorerne varetager støttetildelingen sammen med styrelsen.

SVU-administratorerne modtager ansøgningsskemaerne og behandler dem, før de videregiver oplysningerne til styrelsen, der bevilger og beregner støtten.

4.4.

Ændret tildeling af SVU

Ændring af tildelt støtte sker efter meddelelse om ændring af forhold, der har betydning for støtten.

Oplysning om ændrede forhold kan komme fra den uddannelsessøgende, arbejdspladsen, a-kassen, uddannelsesstedet, en kommune m.fl.

4.4.1.

Den uddannelsessøgendes oplysningspligt

Den, der søger om at få tildelt SVU eller om at få ændret sin tildeling af SVU, skal give alle de oplysninger om sine forhold, som er nødvendige for støttetildelingen.

Oplysningerne afgives under strafansvar på ansøgningsskemaet.

Sker der i løbet af den periode, hvor man får SVU, ændringer i forholdene, skal den uddannelsessøgende straks give oplysning herom til den SVU-administrator, han afleverede ansøgningen til.

Det gælder fx oplysninger om

Hvis den uddannelsessøgende er fraværende på grund af sygdom, barsel eller lignende, gives der oplysning herom til uddannelsesstedet.

–

uddannelsens afbrydelse, eller hvis man ikke begynder på uddannelsen eller bliver overført til et senere hold,

–

uddannelsens afslutning før det tidspunkt, der er tildelt støtte til,

–

orlov fra uddannelsen,

–

at man - når man har fået SVU som beskæftiget - har sagt sit arbejde op, eller

–

tildeling af en anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne, fx førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse, revalideringsydelse, kontanthjælp under forrevalidering eller ydelser til dækning af udgifter til medhjælp.

4.4.2.

Uddannelsesstedets oplysningspligt

Uddannelsesstedet skal, straks det er blevet bekendt med forholdene, give besked om forhold, der har betydning for tildeling af SVU og tilbagebetaling af SVU.

Uddannelsesstederne skal indberette følgende oplysninger på en blanket

Uddannelsesstedet sender blanketter til den SVU-administrator, som den uddannelsessøgende har afleveret ansøgningen til, så udbetalingen kan stoppes.

Skyldes fraværet sygdom, barsel eller lignende, kan den uddannelsessøgende beholde sin SVU i de første 14 dage af fraværsperioden.

I andre tilfælde beholder den uddannelsessøgende sin SVU for den uge, hvor fraværet starter.

Ved ændringer i uddannelsens varighed og omfang skal der altid afleveres et nyt ansøgningsskema.

–

når en uddannelsessøgende erklæres studieinaktiv,

–

når uddannelsen afbrydes på grund af sygdom, barsel eller lignende,

–

når uddannelsen afbrydes af andre grunde,

–

hvis den uddannelsessøgende får orlov fra uddannelsen,

–

hvis en uddannelsessøgende ikke begynder på uddannelsen, herunder bliver overført til et senere hold,

–

hvis en uddannelsessøgende bliver deltidsstuderende.

4.5.

Skat af SVU

4.5.1.

Skat af SVU til leveomkostninger

SVU er skattepligtig A-indkomst.

Der er derfor trukket skat af SVU, inden støtten udbetales.

Der trækkes ikke arbejdsmarkedsbidrag eller ATP af SVU'en.

Ansøger oplyser på ansøgningsskemaet, om der skal trækkes 55% i skat af SVU'en eller om styrelsen skal bruge hoved- eller bikort ved udbetalingen.

Ønsker ansøger at bruge frikort, skal der krydses af i "Hovedkort".

Styrelsen indhenter alle oplysninger om skattefradrag og trækprocent hos SKAT.

4.5.2.

SVU til deltagerbetaling

SVU til deltagerbetaling kan være skattefri.

Efter ligningslovens § 31, stk. 1, er SVU til deltagerbetaling skattefri, hvis den uddannelse, man får SVU til, ikke udelukkende har privat karakter (det vil sige er erhvervsrelateret).

I udbetalingen af SVU til deltagerbetaling bliver der ikke indeholdt skat.

Det vil altid være den ligningsmæssige vurdering, når året er gået, der er afgørende for, om uddannelsen udelukkende har privat karakter.

4.6.

Udbetaling af SVU

SVU, herunder evt. til deltagerbetaling, udbetales efter, der er trukket A-skat.

Udbetaling sker hver måned bagud for en 4- eller 5-ugers periode til ansøgers NemKonto.

Hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.

Udbetaling sker til den uddannelsessøgendes NemKonto og kan først ske, når skatteoplysninger foreligger, og NemKonto er oprettet.

Betaler arbejdspladsen medarbejderens løn - som mindst svarer til SVU - under uddannelsen eller deltagerbetalingen, udbetales SVU, herunder evt. til deltagerbetaling til arbejdspladsen, hvis den uddannelsessøgende og arbejdspladsen har aftalt det.

Beløbet tilfalder først arbejdsgiveren, når der er udbetalt løn for den pågældende periode.

Indtil da skal arbejdsgiveren holde den modtagne SVU adskilt fra sin øvrige formue.

Refusion udbetales til arbejdsgiverens NemKonto.

Der sker udbetaling til den NemKonto, som er tilknyttet det CVR-, SE- eller P-nummer, som arbejdsgiveren har oplyst på ansøgningen om SVU.

SVU er en personlig ydelse, der tildeles den uddannelsessøgende.

Når SVU udbetales til arbejdsgiveren, sker det efter en betalingsinstruks fra den uddannelsessøgende.

Den uddannelsessøgende overdrager ikke dermed sine rettigheder i SVU-ordningen til arbejdsgiveren.

Standsning af udbetalingen

Udbetaling af SVU standses,

Er man fraværende fra uddannelsen på grund af sygdom, barsel eller lignende, bortfalder støtten med udgangen af den anden kalenderuge efter udgangen af den uge, hvor fraværet begynder.

I de øvrige tilfælde bortfalder støtten med udgangen af den kalenderuge, hvor det konstateres, at man ikke længere deltager aktivt i uddannelsen, hvor man afbryder uddannelsen, eller betingelserne for støtte i øvrigt ikke længere er opfyldt.

Genoptager man uddannelsen inden for et år efter at have haft afbrudt den på grund af sygdom eller lignende, kan udbetalingen af SVU genoptages.

Det kan man søge om ved brev.

Så vil styrelsen tage stilling til spørgsmålet.

For meget udbetalt SVU skal tilbagebetales, hvis betingelserne for støtte ikke er opfyldt, og den uddannelsessøgende ved udbetalingen vidste eller burde vide, at betingelserne for støtte ikke var opfyldt.

–

hvis man ikke deltager aktivt i uddannelsen,

–

hvis man afbryder uddannelsen i utide,

–

hvis betingelserne for støtte i øvrigt ikke længere er opfyldt,

–

hvis man er fraværende ud over 14 dage på grund af sygdom, barsel eller lignende,

–

hvis man bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet

4.7.

Lovlig konflikt

Hvis man er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller blokade (lovlig konflikt), har man ikke ret til SVU, så længe konflikten varer.

Er man begyndt på en uddannelse med SVU, inden konflikten bryder ud, kan man dog gennemføre og afslutte uddannelsen med støtte.

4.8.

Tilbagebetaling

SVU er en personlig ydelse, der tildeles den uddannelsessøgende.

På grundlag af en aftale mellem den uddannelsessøgende og arbejdsgiveren kan SVU udbetales til arbejdsgiveren.

Derved giver den uddannelsessøgende en betalingsinstruks, men overdrager ikke sine rettigheder i SVU-ordningen til arbejdsgiveren.

Den uddannelsessøgende skal betale SVU, herunder SVU til deltagerbetaling, tilbage, hvis betingelserne for støtte ikke er opfyldt, og den uddannelsessøgende vidste eller burde vide dette ved udbetalingen.

Et krav om tilbagebetaling vil derfor typisk blive rejst over for den uddannelsessøgende, uanset om udbetaling er sket til arbejdsgiveren.

For meget udbetalt SVU, herunder SVU til deltagerbetaling, skal betales tilbage senest den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter, styrelsen har fremsat krav om tilbagebetaling.

Betales beløbet ikke senest denne dag, forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling.

Renten tilskrives hver måned, og der betales rentes rente.

Betaler den uddannelsessøgende ikke, eller betaler man for sent, sender styrelsen gælden til inddrivelse gennem SKAT.

SKAT kan give en eventuel arbejdsgiver pålæg om at inddrive gælden ved at holde 15 procent, evt. 20 procent af den uddannelsessøgendes løn mv. tilbage.

Beløbet kan også anmeldes til Det Centrale Fordringsregister (CFR) for at modregne gælden i for eksempel overskydende skat og moms m.m.

5.

Administration af SVU

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen)

Styrelsen er en del af Undervisningsministeriet.

Styrelsen har det overordnede ansvar for administrationen af SVU.

Styrelsen administrerer SVU-ordningen i samarbejde med en række SVU-administratorer

1.

Anerkendte a-kassers hovedafdelinger,

2.

Voksenuddannelsescentre (VUC),

3.

Københavns Universitet og Aarhus Universitet og

4.

Professionshøjskolen Lillebælt University College, Professionshøjskolen VIA University College, Professionshøjskolen Nordjylland University College, Professionshøjskolen Syd University College.

Derudover har uddannelsesstederne enkelte opgaver i administrationen.

De administrative opgaver fordeles sådan

Styrelsen fører tilsyn med varetagelsen af de opgaver, der er henlagt til SVU-administratorer og uddannelsessteder, og kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige for varetagelse af tilsynet.

SVU-administratorer

SVU-administratorer informerer og vejleder uddannelsessøgende og arbejdsgivere om støtteordningen, de varetager hele ansøgningsproceduren og forestår indberetninger om ændringer.

Uddannelsessøgende, der søger om SVU til uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau, kan vælge at aflevere ansøgningen hos pågældendes a-kasse eller et voksenuddannelsescenter (VUC).

Uddannelsessøgende, der søger om SVU til uddannelse på videregående niveau, kan vælge at aflevere ansøgningen hos pågældendes a-kasse eller hos en SVU-administrator for videregående uddannelse (Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Lillebælt University College, Professionshøjskolen VIA University College, Professionshøjskolen Nordjylland University College, Professionshøjskolen Syd University College.).

Uddannelsessteder

Uddannelsesstederne vejleder om selve uddannelserne, påtegner ansøgningsskemaet med oplysning om uddannelsen og har i øvrigt ansvaret for kontrol med studieaktiviteten.

Uddannelsesstedernes afgørelser om studieaktivitet kan inden 4 uger indklages for styrelsen.

Når styrelsens afgørelse foreligger, kan sagen - hvis styrelsen tiltræder uddannelsesstedets afgørelse - indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.

SKAT

SKAT administrerer sager om tilbagebetaling af for meget modtaget SVU.

Henvendelser om tilbagebetaling af for meget modtaget SVU rettes til

SKAT

Inddrivelsescentret

Postboks 2168

1016 København K.

tlf. 70 15 73 04

fax 72 37 10 17

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

Afgørelser, der er truffet af styrelsen om grundlaget for tildeling og beregning af støtte og om tilbagebetaling af støtte, kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Klager stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

Kontoret for Voksenuddannelsesstøtte

Danasvej 30

1780 København V

Klagen skal indbringes for ankenævnet senest 4 uger efter, afgørelsen er meddelt.

Bliver fristen overskredet, kan ankenævnet indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelsen, når denne af særlige grunde er undskyldelig.

Det er kun den, afgørelsen vedrører, der kan få sagen behandlet i ankenævnet.

Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen videre til ankenævnet sammen med en udtalelse.

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

tlf. 33 92 53 00

–

SVU-administratorerne vejleder om støtteordningen og har ansvaret for ansøgningsprocedure mv.

–

uddannelsesstederne vejleder om uddannelserne og har ansvaret for at kontrollere studieaktiviteten, og

–

styrelsen bevilger og udbetaler støtten, behandler klager over uddannelsesstedernes afgørelser om studieaktivitet mv.

6.

Styrelsens behandling af personoplysninger

Styrelsen stiller de oplysninger, vi får om enkeltpersoner, til rådighed for den SVU-administrator, man har indgivet ansøgningen til.

Det gør vi til brug for administration og vejledning om SVU.

Vi bruger personnummeret, når vi får oplysninger fra SKAT og CPR-registeret, og når vi overfører penge til støttemodtagerens eller arbejdspladsens konto.

Vi bruger det også, når vi giver oplysninger til SKAT og det fælleskommunale system, så kommunen kan se, om personen får SVU.

Skal en SVU-modtager betale SVU tilbage, sender vi de relevante oplysninger om personen til SKAT.

Endelig videregiver vi oplysninger om støttemodtagerens SVU til de a-kasser, støttemodtageren er medlem af, til brug for a-kassernes beregning af feriedagpenge.

Styrelsen er ansvarlig for behandling af oplysningerne.

Er oplysningerne forkerte, skal man straks give besked til den SVU-administrator, man har afleveret ansøgningen til.

Så vil fejlen blive rettet.

Enkeltpersoner har mulighed for at få indsigt i de oplysninger, vi har om den pågældende, ved at rette henvendelse til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Danasvej 30, 1780 København V.

7.

Lov og bekendtgørelse

Reglerne om SVU finder man i SVU-loven og SVU-bekendtgørelsen

Derudover gælder bekendtgørelse nr. 311 af 3. maj 2001 om forvaltningsrevision af de anerkendte arbejdsløshedskassers varetagelse af opgaver ved administration af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

–

Lovbekendtgørelse nr. 554 af 8. juni 2009 om statens voksenuddannelsesstøtte, som ændret ved lov nr. 727 af 25. juni 2010 om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (forkortelse af perioden med statens voksenuddannelsesstøtte til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse).

–

Bekendtgørelse nr. 767 af 25. juni 2010 om statens voksenuddannelsesstøtte.

8.

Virkning

Denne vejledning har virkning fra den 1. juli 2010.

Samtidig bortfalder vejledning nr. 9395 af 30. juni 2009 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).