Legislator Case Law & Legislation
C20100927254 DK

Skrivelse med orientering om L 151, som er vedtaget af Folketinget den 22. april 2010\nTil samtlige jobcentre, kommuner, arbejdsløshedskasser m.v.

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

Statutory Text (18 Articles)

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

Skrivelse med orientering om L 151, som er vedtaget af Folketinget den 22. april 2010

Til samtlige jobcentre, kommuner, arbejdsløshedskasser m.v.

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

Folketinget har den 22. april 2010 vedtaget L 151 – forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Aktiv beskæftigelsesindsats over for unge, lovfæstelse af voksenlærlingeordningen, forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed m.v.)

Loven som vedtaget ved 3. behandlingen kan ses på Folketingets hjemmeside www.ft.dk , hvor lovforslaget med bemærkninger også kan ses.

Der sker ændringer i følgende love

Loven træder i kraft den 1. maj 2010.

Følgende bestemmelser træder dog i kraft på et senere tidspunkt

Den 1. august 2010 træder følgende regler i kraft

Beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for §§ 89, 90 a og § 96, stk. 2, 2. pkt. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – om forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere.

I det følgende beskrives de indholdsmæssige lovændringer.

Selve teksten i lovændringerne er indsat i en kasse og bemærkninger følger nedenfor.

Når der i det følgende henvises til bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, menes der bekendtgørelse nr. 432 af 28. april 2010.

1.

Aktiv indsats til unge mellem 15 og 18 år.

Tidligere har unge under 18 år som hovedregel ikke kunnet få tilbud efter loven, da de ikke opfylder betingelserne for at kunne få forsørgelsesydelser, hvilket normalt er forudsætningen for at være omfattet af loven.

Målgruppen i lovens § 2, nr. 9, omfattede tidligere kun særligt udsatte unge under 18 år, hvor de eksisterende tilbud efter lov om social service ikke var tilstrækkelige, og som efter kommunens vurdering havde behov for tilbud om virksomhedspraktik.

Loven omfatter nu en ny målgruppe af unge mellem 15 og 18 år, som ikke er i uddannelse, og som efter kommunens vurdering har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Som en konsekvens udvides målgruppen i § 2, nr. 9, således at den omfatter alle unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Herved omfatter målgruppen både den eksisterende gruppe af særligt udsatte unge og den nye gruppe af unge mellem 15 og 18 år.

Til kapitel 11 a

Kapitel 11 a om virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år er ophævet, og bestemmelserne er - bortset fra ændringer af redaktionel karakter - flyttet uændret til kapitel 13 b.

Herved samles alle bestemmelser vedrørende unge under 18 år i et kapitel.

Til § 75 b

Som noget nyt giver § 75 b jobcentrene mulighed for at give tilbud efter kapitel 10 og 11 og tillægsydelser efter kapitel 14 og 15 til unge mellem 15 og 18 år, som ikke er i uddannelse, og som efter kommunens vurdering har behov for vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.

Der tænkes især på unge, der hverken er i uddannelse eller i job eller kun har et job af beskedent tidsmæssigt omfang.

Efter stk. 1 kan de unge få tilbud om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik samt tillægsydelser efter reglerne for personer, der modtager kontant- eller starthjælp ikke alene på grund af ledighed.

Det betyder, at der ikke er begrænsning for varigheden af tilbud om vejledning og opkvalificering, idet lovens bestemmelser i §§ 34 og 35 om en 6 ugers begrænsning ikke er gældende.

Det betyder derudover, at der kan gives en godtgørelse på op til 1.500 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet som fx befordringsudgifter, jf. § 88 i den nye bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. maj 2010.

Kapitlerne 10 og 11 herunder bestemmelserne om konkurrenceforvridning og forholdet til virksomhedens ansatte ved virksomhedspraktik gælder også ved tilbud til denne gruppe.

De unge kan få virksomhedspraktik i op til 26 uger, og denne periode kan forlænges, hvis en konkret individuel vurdering viser, at der er behov for en længere periode.

Det betyder, at reglen i § 44, om at varigheden af virksomhedspraktik for personer, der modtager kontant- eller starthjælp ikke alene på grund af ledighed, som hovedregel er 13 uger med mulighed for forlængelse, ikke gælder for de unge mellem 15 og 18 år.

De unge får ikke en selvstændig ret til at modtage offentlig forsørgelsesydelse under deltagelse i tilbud.

Har en ung ret til en ydelse, bevares denne ydelse under deltagelse i tilbuddet.

Der kan eksempelvis være tale om unge, der modtager kontanthjælp, fordi de ikke har forældre, der har pligt til at forsørge dem, eller unge der er gift eller selv har fået børn.

Denne gruppe unge, som har ret til kontanthjælp, er omfattet af lovens § 2, nr. 2 eller 3, og ikke af gruppen i lovens § 2, nr. 9.

Til § 75 c

Reglerne om kommunens mulighed for at give tilbud om virksomhedspraktik med en godtgørelse til særligt udsatte unge flyttes fra kapitel 11 a til kapitel 13 b om tilbud til unge under 18 år.

Bestemmelsen i § 75 c svarer med redaktionelle ændringer til tidligere § 50 a.

Da virksomhedspraktik til denne gruppe unge både er en socialpolitisk og en beskæftigelsesrettet indsats, vil kommunens sociale myndigheder normalt være inddraget i beslutningen om virksomhedspraktik til denne gruppe unge, og bestemmelsen indeholder derfor fortsat formuleringen »kommunen« i stedet for »jobcenteret«.

Unge, der deltager i virksomhedspraktik kan efter § 75 c, få tillægsydelser på samme måde som andre unge, der får tilbud efter § 75 b.

Herved stilles alle unge under 18 år, der får tilbud om virksomhedspraktik, ens.

Generelt om tilbud til unge mellem 15 og 18 år.

De beskæftigelsesrettede tilbud skal respektere arbejdsmiljølovens regler om unges arbejde.

De nye regler ændrer ikke ved Ungdommens Uddannelsesvejlednings ansvar og kompetence i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv.

Det er således fortsat Ungdommens Uddannelsesvejledning, der har hovedansvaret for unge under 18 år.

Det vil - afhængigt af den enkelte kommunes organisering af indsatsen - i mange tilfælde være Ungdommens Uddannelsesvejledning, der henvender sig til jobcenteret vedrørende behov for en særlig indsats for unge under 18 år.

Det er i denne sammenhæng vigtigt, at der sker en koordinering mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcenteret og evt. andre dele af den kommunale forvaltning om indsatsen.

For de unge, som ikke er henvist af Ungdommens Uddannelsesvejledning, skal jobcentret ligeledes koordinere med Ungdommens Uddannelsesvejledning før jobcenteret giver tilbud med henblik på at sikre overensstemmelse med og opdatering af den uddannelsesplan, som Ungdommens Uddannelsesvejledning skal lave for de unge.

Reglerne om tilbud m.v. til unge mellem 15 og 18 år træder i kraft 1. august 2010.

2.

Bedre datagrundlag for indsatsen overfor unge.

Som konsekvens af den politiske aftale om »Flere unge i uddannelse og job« har Undervisningsministeren fremsat forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv.

Efter loven etableres der et datagrundlag for ungeindsatsen i form af et fælles datagrundlag i Undervisningsministeriet, som sammenstiller oplysninger fra forskellige offentlige registre om uddannelses- og beskæftigelsesstatus samt beskæftigelsesforanstaltninger.

Baggrunden for reglerne er bl.a. de nye regler om aktiv indsats til unge mellem 15 og 18 år.

Til § 68 a, stk. 8

Til brug for forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv er der i § 68 a indsat et nyt stk. 8, der giver hjemmel til, at data på individniveau fra det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. § 58, om beskæftigelsesforanstaltninger over for de 15-17 årige, videregives til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag til brug for kommunens forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv.

Det drejer sig om data på individniveau om start- og sluttidspunkt for samt typen af beskæftigelsesforanstaltninger i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunerne skal bruge oplysninger i det fælles datagrundlag om de 15-17 åriges deltagelse i beskæftigelsesforanstaltninger med henblik på forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv.

Herved forbedres kommunernes datagrundlag for ungeindsatsen, idet

Jobcentrene i de enkelte kommuner har over for de hidtidige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen indberettet beskæftigelsesforanstaltninger til det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen i henhold til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som udmøntet ved bekendtgørelse nr. 418 af 23. april 2010 om registrering og indberetning af data på beskæftigelsesområdet til det statistiske datavarehus og det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Bekendtgørelsen er ændret, således at jobcenterets indberetning også kommer til at omfatte beskæftigelsesforanstaltninger over for den nye målgruppe 15-17-årige.

Til § 68 a, stk. 9

I § 68 a, stk. 9, er der indsat hjemmel til, at data på individniveau om uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. § 58.

Det drejer sig om oplysninger om de unges uddannelsesforløb (start-, sluttidspunkt og uddannelsestype) og højeste fuldførte uddannelse.

De pågældende data anvendes af jobcentrene blandt andet ved udarbejdelse af jobplaner, idet lovgivningens krav til aktivering af unge er forskellige afhængig af de unges uddannelsesstatus.

Ved udarbejdelse af jobplan for ledige er det nødvendigt, at jobcentrene har et samlet overblik over de lediges uddannelsesforløb, bl.a. fordi jobcentrene kan pålægge unge under 25 år at deltage i ordinær uddannelse.

Til § 68 a, stk. 10

I § 68 a, stk. 10, er der indsat hjemmel til, at data på individniveau om uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2.

De pågældende data vil udelukkende skulle anvendes til statistisk brug, herunder til udarbejdelse af prognoser over udbud af arbejdskraft, til analyser af effekten af beskæftigelsespolitikken samt kvalificering af beskæftigelsespolitikken.

Til § 68 a, stk. 11

For at muliggøre opfølgning på den kommunale indsats og til brug for statistiske analyser af beskæftigelsesindsatsen og ledighedsudviklingen, er der § 68 a, stk. 11, selvstændig hjemmel til, at Danmarks Statistik videregiver eksisterende uddannelsesdata på individniveau til Beskæftigelsesministeriet for personer fra grundskolen og opefter i en form, så uddannelsesdata kan samkøres med oplysninger i Beskæftigelsesministeriets statistikregistre.

Det drejer sig blandt andet om oplysninger om højeste fuldførte almene uddannelse, højeste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse og højeste fuldførte videregående uddannelse inklusive oplysninger om igangværende uddannelse samt start- og sluttidspunkter for såvel igangværende som højeste fuldførte uddannelse.

Data fra Danmarks Statistik vil udelukkende blive anvendt til statistiske formål.

Generelt

Ovennævnte ændringer i § 68 a, stk. 8-11 af bestemmelserne om det it-baserede fælles datagrundlag sker inden for rammerne af persondatalovgivningen.

For de sociale myndigheders indberetninger af data til det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen er der i den gældende lovgivning om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats etableret en fravigelse fra persondatalovens § 8, stk. 3.

Denne fravigelse er opretholdt.

Det bemærkes, at data på individniveau fra det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen kan anvendes til kontrolformål, jf. § 58, stk. 2.

Hjemlen til samkøring af data til kontrolformål er nærmere fastlagt i § 68.

Undervisningsministeriet er dataansvarlig for etablering og drift af Undervisningsministeriets centrale fælles datagrundlag.

Det er således Undervisningsministeriet, som stiller de nævnte data til rådighed for kommunerne med hjemmel i lov om vejledning om uddannelse og erhverv.

Beskæftigelsesministeriet er dataansvarlig for databehandling i forbindelse med videregivelse af uddannelsesdata til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, modtagelse af data fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag og den videre centrale behandling af de modtagne data.

De nye dataregler i § 68 a, stk. 8-11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. august 2010.

3.

Strakstilbud til unge under 20 år og fleksibilitet i tilrettelæggelse af første ret- og pligtilbud til unge under 30 år.

De unge under 20 år skal have en ekstra tidlig indsats, som ligger ud over den eksisterende indsats, og som tager udgangspunkt i de gennemførte forsøg om en tidlig indsats, »Hurtigt i gang«.

Den tidlige indsats skal medvirke til at afkorte den enkeltes ledighed.

Dagpengemodtagere

For så vidt angår ophævelsen af § 85, stk. 1, 2. pkt. er der tale om en konsekvensændring som følge af, at bestemmelsen nu indgår i § 85, stk. 2.

Passive perioder i 6 måneders aktiveringsforløb

Efter hidtidige regler har første ret- og pligttilbud til dagpengemodtagere under 30 år skulle have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.

Perioden kan bestå af et tilbud eller flere tilbud efter hinanden.

Der har vist sig behov for at skabe en vis fleksibilitet i jobcentrenes mulighed for at tilrettelægge de 6 måneders sammenhængende aktiveringsforløb for de unge under 30 år.

Derfor kan aktiveringsforløbet nu indeholde passive perioder på op til i alt 4 uger.

Minimumskravet på 6 sammenhængende måneder kan således forlænges med sammenlagt højst 4 uger uden tilbud.

Er der fx to passive perioder på henholdsvis 1 og 2 uger undervejs i et ellers sammenhængende aktiveringsforløb forlænges de 6 måneder med 3 uger.

Minimumsperioden forlænges i takt med, at de passive perioder opstår.

Passive perioder for dagpengemodtagere er i denne sammenhæng perioder, hvor personen ikke er i tilbud og modtager arbejdsløshedsdagpenge, eller perioder, hvor kravet til ret- og pligtaktiveringens omfang (i gennemsnit 25 timer pr. uge) ikke er opfyldt

Fremrykning af tilbud til unge under 20 år

Efter gældende regler har dagpengemodtagere under 30 år senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud.

Beskæftigelsesministeren har fået bemyndigelse til at fremrykke tidspunktet for ret og pligt for dagpengemodtagere under 20 år til at påbegynde tilbud til senest efter 4 ugers sammenlagt ledighed.

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte, at fremrykningen af tidspunktet for ret og pligt til aktivering til senest efter 4 ugers sammenlagt ledighed gælder for alle dagpengemodtagere under 20 år, der påbegynder en ny ledighedsperiode den 1. maj 2010 og frem til den 31. december 2011, jf. § 101, stk. 1 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De unge under 20 år skal have en ekstra tidlig indsats, som ligger ud over den eksisterende indsats, og som tager udgangspunkt i de gennemførte forsøg om en tidlig indsats, »Hurtigt i gang«.

Den tidlige indsats skal medvirke til at afkorte den enkeltes ledighed.

Kontant- og starthjælpsmodtagere

Efter de tidligere regler har kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år efter en sammenhængende periode på 13 uger på kontant- eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud.

Ved en fejl stod det ikke eksplicit, at ret og pligt til tilbud indtræder »senest« efter 13 uger.

Derfor er ordet »senest« indsat.

§ 92, stk. 1, 2. pkt. ophæves, da bestemmelsen nu indgår i § 92, stk. 2.

Passive perioder i 6 måneders aktiveringsforløb

Efter hidtidige regler skulle første ret- og pligttilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.

Denne periode kan bestå af et tilbud eller flere tilbud efter hinanden.

Der har vist sig et behov for at skabe en vis fleksibilitet i jobcentrenes mulighed for at tilrettelægge de 6 måneders sammenhængende aktiveringsforløb for de unge under 30 år.

Derfor kan aktiveringsforløbet indeholde passive perioder på op til i alt 4 uger, jf. stk. 2.

Minimumskravet på 6 sammenhængende måneder kan således forlænges med sammenlagt højst 4 uger uden tilbud.

Er der fx to passive perioder på henholdsvis 1 og 2 uger undervejs i et ellers sammenhængende aktiveringsforløb forlænges de 6 måneder med 3 uger.

Minimumsperioden forlænges i takt med, at de passive perioder opstår.

Fremrykning af tilbud til unge under 20 år

Efter gældende regler har kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år senest efter 13 ugers sammenhængende ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud.

Beskæftigelsesministeren har fået bemyndigelse til at fremrykke tidspunktet for ret og pligt for kontant- og starthjælpsmodtagere under 20 år til at påbegynde tilbud til senest efter 4 ugers sammenhængende ledighed.

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte, at fremrykningen af tidspunktet for ret og pligt til aktivering til senest efter 4 ugers sammenhængende ledighed gælder for alle kontant- og starthjælpsmodtagere under 20 år, der påbegynder en ny ledighedsperiode den 1. maj 2010 og frem til den 31. december 2011, jf. § 101, stk. 2 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Reglerne om straks til unge under 20 år og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af første ret- og pligttilbud til unge under 30 år træder i kraft 1. maj 2010.

4.

Læse- og skrivetest til unge under 30 år.

Efter hidtidige regler har beskæftigelsesministeren haft hjemmel til at fastsætte nærmere regler om det individuelle kontaktforløb.

Denne hjemmel er blevet præciseret, således at ministeren kan fastsætte regler om, at personer i forbindelse med det individuelle kontaktforløb skal deltage i bestemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter.

Hjemlen er anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse- og skrivetestes, hvis jobcentret vurderer, at de har behov for det, jf. § 30 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Læse- og skrivetesten skal afklare, om den unge har behov for læse- og skrivekurser for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.

Læse- og skrivetesten skal tilrettelægges således, at den kan gennemføres af personer med handicap, der kan have særlige behov.

Det kan eksempelvis dreje sig om fysiske adgangsforhold, anvendeligt it-udstyr for f.eks. blinde og svagtsynede eller tegnsprogstolkning.

Hvis læse- og skrivetesten viser, at den unge har behov for at forbedre sine læse- og skrivekundskaber, er jobcentrene blive sikret gode rammer for at tilbyde den unge et læse- og skrivekursus, der kan opkvalificere den unge til at starte på en ordinær uddannelse.

Jobcentrene er ligeledes sikret gode rammer for at tilbyde unge et opkvalificerende regnekursus.

Der er således afsat ekstra 25 mio. kr. årligt i en pulje i perioden 2010 – 2013 til finansiering af læse-, skrive- og regnekurser.

Midlerne i puljen fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Der blev åbnet for ansøgninger i regionerne den 20. januar i år.

Det er beskæftigelsesregionerne, der administrerer puljen.

(Der henvises i denne forbindelse til skrivelse til Beskæftigelsesregionerne af 15. januar 2010 om ”Pulje til opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser.)

Ved den første jobsamtale i jobcentret skal det aftales, hvornår og hvor testen skal foretages.

De unge skal gennemføre »Den vejledende læsetest for Voksne«, VLV-testen, som er en elektronisk test, der kan gennemføres på nettet.

Testen er udviklet af Undervisningsministeriet.

VLV-testen viser, om den pågældende har behov for at opkvalificere sine læse- og skrivekundskaber.

I de tilfælde, hvor det på baggrund af den unges hidtidige skoleforløb eller erhvervserfaring vurderes, at den pågældende ikke har problemer med at læse og skrive, kan jobcentret beslutte, at den unge ikke skal gennemføre testen.

Reglerne om læse- og skrivetest til unge under 30 år træder i kraft 1. maj 2010.

4.1 Sanktioner ved udeblivelse fra læse- og skrivetest.

Lov om aktiv socialpolitik

Efter de gældende regler er det en betingelse for at modtage kontant- og starthjælp, at ansøgeren udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.

Hvis en person uden rimelig grund udebliver eller ikke deltager aktivt i et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal der foretages fradrag i hjælpen efter § 36 i loven.

Med ændringen har unge under 30 år, der ikke har en ungdomsuddannelse pligt til at deltage i en læse- og skrivetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det.

Denne pligt samt muligheden for at sanktionere en kontant- eller starthjælpsmodtager, der udebliver eller ikke deltager aktivt i læse- og skrivetesten fremgår nu direkte af loven.

§ 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er ændret således, at en person, som er under 30 år, og som ikke har en ungdomsuddannelse, har pligt til at deltage i en læse- og skrivetest, hvis jobcenteret vurderer, at pågældende har behov for dette.

§ 36, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er ændret således, at der indføres hjemmel til at sanktionere en person under 30 år, der ikke har en ungdomsuddannelse, hvis pågældende ikke deltager i en læse- og skrivetest, som jobcenteret har vurderet, at personen har behov for.

Det indebærer, at manglende deltagelse i en læse- og skrivetest sanktioneres som en udeblivelse fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Der kan alene foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor læse- og skrivetesten skulle finde sted, med en gennemsnitsdagssats efter § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen skal forud for læse- og skrivetesten, skriftligt vejlede den unge om, at manglende deltagelse kan medføre fradrag i hjælpen med en dagssats, jf. § 35, stk. 1, i loven.

Før kommunen træffer afgørelse om sanktion, skal kommunen endvidere vurdere, om pågældende havde en rimelig grund til ikke at deltage i aktiviteten, jf. § 13, stk. 4 og 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter de gældende regler i § 63 a, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., får dagpengemodtagere gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra jobsamtaler, henvisningssamtaler, cv- eller rådighedssamtaler.

Med hjemmel i gældende § 63 a, stk. 4, er det endvidere i de administrative regler i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed fastsat, at disse sanktioner også finder anvendelse ved udeblivelser fra aktiviteter med et konkret beskæftigelsesrettet sigte.

Første gang, en dagpengemodtager udebliver fra en samtale mv., udelukkes dagpengemodtageren fra retten til dagpenge, indtil pågældende har rettet henvendelse til jobcenteret, anden aktør henholdsvis a-kassen om udeblivelsen.

Anden gang, dagpengemodtageren inden for 12 måneder udebliver fra en samtale mv. uden en gyldig grund, får dagpengemodtageren 2 ugers karantæne.

Hvis dagpengemodtageren inden for de seneste 12 måneder forud for udeblivelsen har fået en karantæne for selvforskyldt ledighed efter § 63, stk. 4, 1. pkt., i arbejdsløshedsforsikringsloven, får udeblivelsen de samme dagpengemæssige konsekvenser som en tredjegangsudeblivelse.

Tredje gang, dagpengemodtageren inden for 12 måneder igen udebliver fra en samtale mv. uden en gyldig grund eller i øvrigt bliver selvforskyldt ledig, mister dagpengemodtageren retten til dagpenge, indtil pågældende inden for en periode på 10 uger har haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timer (deltidsforsikrede).

En ung dagpengemodtager under 30 år, som udebliver fra en læse- og skrivetest, som pågældende er indkaldt til, sanktioneres på samme måde som ved udeblivelse fra jobsamtaler mv. og aktiviteter med et konkret beskæftigelsesrettet sigte.

Det er i stk. 1-3 præciseret, at reglerne finder anvendelse på udeblivelse fra aktiviteter, som har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte.

Læse- og skrivetest har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte, da læse- og skriveproblemer ikke må være en barriere for job og uddannelse.

Læse- og skrivetest skal blandt andet sikre, at jobcenteret giver unge, der har behov herfor, de rigtige tilbud om læse- og skrivekursus, der kan forbedre deres mulighed for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.

Med hjemmel i bestemmelsens stk. 4 er det fastsat i de administrative regler, at sanktionerne også finder anvendelse på udeblivelser fra læse- og skrivetests.

Udeblivelserne skal således sanktioneres i overensstemmelse med de gældende regler i § 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Reglerne om sanktioner ved udeblivelse fra læse- og skrivetest træder i kraft 1. maj 2010.

5.

Forbedring af muligheden for at deltage i jobrotation.

Efter hidtidige regler skulle dagpengemodtagere, kontant- eller starthjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere, der blev ansat som vikarer i forbindelse med en jobrotationsordning, have været ledige i en periode på mindst 6 måneder.

Dagpengemodtagere skulle ved ansættelsen have en ledighedsperiode på sammenlagt mindst 6 måneder.

Kontant- og starthjælpsmodtagere skulle have modtaget kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, og introduktionsydelsesmodtagere skulle have modtaget denne ydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

Kravet på de 6 måneder for de tre grupper er nedsat til 3 måneder.

Reglerne om forbedring af muligheden for at deltage i jobrotation træder i kraft 1. maj 2010.

6

Forbedrede muligheder for mentorstøtte til unge under 30 år.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Efter hidtil gældende regler, kunne der ikke gives mentorstøtte til unge til ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

Unge, som kom i kontakt med jobcentret og efterfølgende gik i gang med en ordinær udannelse på almindelige vilkår, kunne således ikke fortsætte med mentorstøtte, når de begyndte på uddannelsen.

Nogle unge har brug for ekstra støtte til at gennemføre en ordinær uddannelse eller praktik på en virksomhed i forbindelse med uddannelsen.

Derfor kan de have behov for mentorstøtte.

Med indsættelsen af § 78, stk. 2, kan jobcenteret nu give mentorstøtte til unge under 30 år, der er eller har været omfattet af en indsats i jobcenteret, og som overgår til ordinær uddannelse på ordinære vilkår som fx SU eller elevløn.

Mentorstøtten kan gives til de unge, når jobcenteret vurderer, at de har brug for støtte til at få en god start på uddannelsen.

Støtte til en mentor vil også kunne gives, mens de unge deltager i praktikperioder, der er en sædvanlig del af uddannelsesforløbet.

Støtte til mentorfunktionen vil kunne gives så længe, der er behov for det.

Det er dog en betingelse, at mentorstøtten gives i forbindelse med, at den unge begynder på uddannelsen.

Ordningen er alene tiltænkt unge, der på grund af særlige behov har brug for mentorstøtte.

Forslaget giver derfor ikke adgang til at give mentorstøtte til de mange unge, der ved egen hjælp kan gennemføre ordinær uddannelse på ordinære vilkår.

Bestemmelsen i § 78, stk. 2, om mentorstøtte til unge under 30 år, træder i kraft den 1. august 2010.

Lov om integration af udlændinge i Danmark

Efter integrationslovens § 23 d, stk. 1, kan der ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at fremme, at udlændingen kan opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter, tilbud efter integrationslovens §§ 23 a – 23 c, det vil sige uddannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud som led i udlændingens introduktionsprogram, og ordinær beskæftigelse.

Den bestemmelse omfatter bl.a. støtte til at opnå eller fastholde ordinær uddannelse, hvis tilbuddet om ordinær uddannelse er givet efter integrationslovens § 23 a, stk. 6, som en del af introduktionsprogrammet.

Tilbud om ordinær uddannelse efter integrationslovens § 23 a, stk. 6, gælder imidlertid kun udlændinge mellem 25 og 30 år og unge under 25 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn.

Efter de hidtil gældende regler har udlændinge, som deltager i ordinær uddannelse på almindelige vilkår, og som ikke er omfattet af de nævnte grupper i § 23 a, stk. 6, og udlændinge mellem 18 og 25 år, som efter integrationslovens § 16 a meddeles et pålæg om at søge optagelse på en ordinær uddannelse, ikke kunnet ydes støtte til en mentorfunktion.

Med den vedtagne bestemmelse i integrationslovens § 23 d, stk. 2, kan jobcenteret nu tilbyde mentorstøtte til alle unge under 30 år, der tilbydes et introduktionsprogram, hvis de påbegynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår, herunder den ovennævnte gruppe hvor det efter de hidtil gældende regler ikke har været muligt.

Bestemmelse svarer til § 78, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Reglerne om mentorstøtte til unge under 30 år træder i kraft 1. maj 2010.

7.

Elementer i lovforslaget som ligger uden for aftalen om Flere unge i uddannelse og job.

7.1

Lovfæstelse af voksenlærlingeordningen.

Reglerne om støtte til voksenlærlinge fremgår nu af loven.

Hermed udmøntes den del af den politiske aftale om voksenlærlingeordningen fra december 2008, der vedrører, at arbejdsgivere har en ret til tilskud, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Bestemmelserne i voksenlærlingebekendtgørelsen er flyttet til loven.

De overflyttede regler svarer med redaktionelle ændringer til reglerne i bekendtgørelsen.

Den eneste ændring er, at fra den 1. maj 2010, hvor loven træder i kraft, skal ansøgning om tilskud sendes til det jobcenter, hvor praktikstedet er beliggende.

Fra den 1. maj 2010 ophæves bekendtgørelse nr. 576 af 22. juni 2009.

I det følgende kommenteres lovens bestemmelser på grundlag af de fortolkningsbidrag, der fremgik af den tidligere skrivelse nr. 9889 af 19. december 2008 ”Orientering om ny bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgå uddannelsesaftale med voksne”.

Til § 98 c, stk. 1 og 2

Arbejdsgivere kan få tilskud til lønnen til voksenlærlinge, når uddannelsen er inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og en række andre betingelser også er opfyldt.

Uddannelsesaftalerne skal opfylde de betingelser, der er fastsat i lov om erhvervsuddannelser og lov om maritime uddannelser, således at tilskuddet kan gives til uddannelsesaftaler inden for erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, herunder social- og sundhedsudddannelser og pædagogisk assistent.

Uddannelserne kan tage mellem 1 1/2 og 5 1/2 år – typisk håndværksfag inden for bygge- og anlægsområdet, jern- og metalindustrien, handels- og kontor området m.v.

Uddannelserne veksler mellem skole og praktik.

Det er undervisningsministeren, der godkender, opretter og nedlægger uddannelserne efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Yderligere information om uddannelser, trin og specialer kan fås på hjemmesiden

www.ug.dk

En uddannelsesaftale anses for indgået, når både virksomheden og eleven har underskrevet aftalen.

Hvis parterne ikke har underskrevet aftalen samtidig, er det den senest daterede underskrift, der fastlægger, hvornår uddannelsesaftalen er indgået.

Der kan ikke ydes tilskud til elever inden for social- og sundhedsuddannelsen eller den pædagogiske assistentuddannelse, hvis de har ret til voksenelevløn efter overenskomsten.

Baggrunden herfor er, at kommunerne og regionerne er blevet kompenseret for merudgiften herved i forbindelse med trepartsaftalen af 17. juni 2007.

Kommuner og regioner skal på ansøgningsskemaet konkret oplyse, at den pågældende elev ikke har ret til voksenelevløn under uddannelsen.

Til § 98 c, stk. 3

Beskæftigelsesregionerne udarbejder en liste over de uddannelser, der er berettiget til tilskud.

Listerne bygger på beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen).

Det betyder, at de uddannelser, der er berettiget til tilskud, sigter mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Beskæftigelsesregionen offentliggør to gange om året senest den 30. juni og 31. december en oversigt over de uddannelser, der i de følgende 12 måneder berettiger til tilskud.

Det er en betingelse for at have ret til tilskud, at uddannelsen er omfattet af listen på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftalen.

Arbejdsmarkedsbalancen kan ses på beskæftigelsesregionernes hjemmesider, hvor der også findes yderligere information om arbejdsmarkedsbalancen.

Til § 98 c, stk. 4

Tilskud til voksenlærlinge ydes inden for EU´s de minimis-støtteordning.

Anvendelsen af de minimisreglerne betyder, at der højest kan tildeles støtte, der er omfattet af de minimisreglerne, til en virksomhed på i alt op til 200.000 EUR i en periode på tre regnskabsår.

Støtten til voksenlærlinge er derfor afhængig af, at virksomheden ikke i de sidste tre år har modtaget de minimis-støtte på 200.000 EUR.

For landbrugs- og fiskerisektoren samt transportvirksomheder gælder særlige beløbsgrænser.

Til § 98 d

Det er en betingelse for tilskud, at arbejdsgiveren betaler en løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst, og lønnen skal mindst svare til den laveste løn, en ikke-faglært lønmodtager er berettiget til inden for det pågældende område.

På ikke- overenskomstdækkede områder skal arbejdsgiveren betale en løn, der mindst svarer til, hvad der er gældende inden for beslægtede områder.

Jobcenteret har ikke pligt til at undersøge, om lønnen er overenskomstmæssig, hvis virksomheden har erklæret, at betingelserne er opfyldt.

I tilfælde, hvor der er tale om et område uden for overenskomst, og lønnen formodes ikke at være korrekt, bør jobcenteret kontakte arbejdsgiveren og eleven.

Til § 98 e, stk. 1 og 2

Målgruppen for tilskudsordningen er personer over 25 år uden erhvervsuddannelse.

Der kan dog gives tilskud til personer med en uddannelse, hvis uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år, eller personen har afsluttet en uddannelse og været ledig i mindst 6 eller 9 måneder afhængigt af personens alder.

Betingelsen om, at uddannelsen ikke må være anvendt i de sidste 5 år, administreres på samme måde som SU-styrelsens regler om VEU-godtgørelse, hvorefter det er en betingelse for ydelsen, at uddannelsen ikke har været anvendt i 5 år.

Når arbejdsgiveren søger om tilskud til en person, der har en uddannelse i forvejen, skal jobcenteret i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af, om uddannelsen har været en forudsætning for jobbet.

Hvis personen ikke formelt bruger sin uddannelse, men det alligevel er klart, at den nuværende beskæftigelse er opnået på grundlag af, at personen har netop denne uddannelse, vil arbejdsgiveren ikke kunne modtage tilskud.

Kravene til den forudgående ledighed er for dagpengemodtagere under 30 år en sammenlagt ledighed på mere end 6 måneder og for dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, en sammenlagt ledighed på mere end 9 måneder.

Ledige under 30 år, der modtager kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, skal have modtaget hjælpen i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder.

For ledige, der er fyldt 30 år, der modtager kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, er kravet 9 måneder.

Til § 98 e, stk. 3

Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte for eleven.

Det gælder også for tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven har modtaget en økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion - også i de situationer, hvor arbejdsgiveren i den første periode har fået præmie og bonus.

Til § 98 f

Ansøgning om tilskud skal indsendes senest 1 måned efter, at uddannelsesaftalen er påbegyndt.

Det vil sige, at hvis der indgås en aftale med en person, der allerede er i uddannelse, fx på en teknisk skole, vil der skulle indgives ansøgning senest 1 måned efter aftalen med arbejdsgiveren.

Hvis ansøgningen sendes senere, vil afgørelsen om tilskud blive truffet på baggrund af, om betingelserne var opfyldt på det tidspunkt, aftalen blev indgået.

Hvis ansøgningen sendes senere end 1 måned efter, at den aftalte uddannelse er påbegyndt, forkortes tilskudsperioden, idet der kun kan ydes tilskud fra ansøgningstidspunktet og i den resterende uddannelsesperiode.

Afgørelser om tilskud træffes af den kommune, hvori praktikstedet er beliggende.

Til § 98 g

Tilskuddet er et fast beløb på 30 kr. pr. time, og der kan maksimalt gives tilskud i de første 2 år af uddannelsesaftaleperioden.

Dette gælder, uanset hvor lang uddannelsen er.

De 2 år regnes fra uddannelsens påbegyndelse.

Det vil sige, at perioder hvor personen er på skole, og hvor der udbetales tilskud efter reglerne for Arbejdsgivernes Elevrefusion, også forbruger af de 2 år.

Der kan kun gives tilskud for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Herved forstås en arbejdstid på for tiden 37 timer om ugen, eller et mindre timetal, hvis den overenskomstmæssige arbejdstid på det faglige område er mindre.

Jobcenteret udbetaler tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af arbejdsgiverens anmodning herom.

Reglerne om voksenlærlingeordningen træder i kraft 1. maj 2010.

7.2.

Forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeren har fået bemyndigelse til at fastsætte regler om opgørelse af sammenlagt ledighed for dagpengeberettigede.

Disse regler forventes at skulle træde i kraft i august 2010.

Inden da vil der blive sendt en orientering om bekendtgørelsens specifikke regler.

7.2 a

Ret til indsatsplan for personer, der er omfattet af en varslingsindsats.

Personer, der er omfattet af en varslingsindsats i forbindelse med større afskedigelser, får ret til en plan for, hvordan de hurtigst muligt kan få nyt arbejde.

Anmodning om en plan skal ske i opsigelsesperioden, og jobcenteret skal udarbejde planen senest 2 uger efter, at personen har bedt om det.

Planen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med personens ansættelsessted og eventuelle a-kasse.

Når jobcenteret udarbejder en plan, skal der tages hensyn til Beskæftigelsesregionens oversigt over jobmuligheder på det regionale arbejdsmarked.

Reglerne om ret til indsatsplan for personer, der er omfattet af en varslingsindsats træder i kraft 1. maj 2010.

7.2 b

Forhøjelse af den maksimale godtgørelse til kontant- og starthjælpsmodtagere til dækning af udgifter ved deltagelse i tilbud.

Efter hidtidige gældende regler kunne kontant- og starthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik efter kommunens vurdering, få udbetalt op til 1000 kr. om måneden til hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i tilbuddet.

Godtgørelsen ydes typisk til dækning af transportudgifter og arbejdsbeklædning.

I en række tilfælde overstiger de faktiske udgifter til transport beløbsgrænsen på 1000 kr.

Siden 2003, hvor beløbet senest blev fastsat, er taksterne ved den offentlige transport generelt steget med 39 pct.

Beskæftigelsesministeren har fået bemyndigelse til at hæve beløbsgrænsen til 1500 kr.

Dermed muliggøres en øget mobilitet og en udvidelse af aktiveringssteder, når jobcentrene skal finde aktiveringstilbud.

Det vil gælde ikke mindst i udkantsområder, hvor der er langt mellem udbydere af aktivering.

Bemyndigelsen er anvendt til at hæve beløbsgrænsen i perioden 1. maj til 1. januar 2011, jf. § 88 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Reglerne om forhøjelse af den maksimale godtgørelse til kontant- og starthjælpsmodtagere til dækning af udgifter ved deltagelse i tilbud træder i kraft 1. maj 2010.

7.3

Forskellige konsekvensændringer.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

De hidtidige gældende regler indeholdte en særlig midlertidig løntilskudsordning for langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere, der er udløbet den 28. februar 2010.

Ordningen var treårig og udløb den 28. februar 2010, derfor er den udtaget af loven.

Da ordningen er udløbet, ophæves §§ 67 d-67 f om denne særlige løntilskudsordning.

Derudover ophæves henvisningen til ordningen i § 127 om regulering af løntilskuddets størrelse.

Lov om aktiv socialpolitik

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 479 af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark.

I forbindelse med denne lovændring blev der ved en fejl ikke foretaget konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik §§ 50 og 74 a, stk. 1, nr. 3.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lov nr. 479 af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark.

Hermed blev bl.a. reglen i § 29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvornår et tilbud skal gives i henhold til en jobplan, ændret, således at der fremover ikke stilles krav om at udarbejde eller revidere en jobplan, selvom et tilbud har en varighed på 4 uger eller mere, hvis tilbuddet er fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

§ 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev ved en fejl ikke affattet i overensstemmelse med denne udvidede adgang til at give visse tilbud uden jobplan. § 52 a ændres, således at et medlem, der efter 26 ugers sammenlagt ledighed skal omfattes af de særlige regler i § 52 a, stk. 3 og 4, fremover omfattes af reglerne, når tilbuddet er på 4 uger eller mere – uanset om tilbuddet er givet i henhold til en jobplan eller er fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Ændringen af § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder alene anvendelse på medlemmer, der påbegynder et tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter lovens ikrafttrædelse 1. maj 2010.

Medlemmer, der forud for lovens ikrafttræden er påbegyndt et tilbud, fortsætter under dette tilbud med at få dagpenge i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Sigtet har hele tiden været, at personer, der har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse samt personer, der er visiteret til fleksjob og deltager i selvvalgt uddannelse, skal have mulighed for personlig assistance til handicappede efter reglerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Dette er nu præciseret i loven.

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

-

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

-

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

-

Lov om aktiv socialpolitik.

-

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

-

Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

-

Lov om integration af udlændinge i Danmark.

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

-

§ 2, nr. 9, kapitel 11 a, §§ 75 b og 75 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - om aktiv indsats til unge mellem 15 og 18 år i kraft.

-

§ 78, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats- om forbedrede muligheder for mentorstøtte til unge under 30 år.

-

§ 68a, stk. 8-11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats – om bedre datagrundlag for indsatsen over for unge.

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

1

Aktiv indsats til unge mellem 15 og 18 år.

2

Bedre datagrundlag for indsatsen over for unge.

3

Strakstilbud til unge under 20 år og fleksibilitet i tilrettelæggelse af første ret- og pligtilbud til unge under 30 år.

4

Læse- og skrivetest til unge under 30 år.

4.1

Sanktioner ved udeblivelse fra læse- og skrivetest.

5

Forbedring af muligheden for at deltage i jobrotation.

6

Forbedrede muligheder for mentorstøtte til unge under 30 år.

7

Elementer i lovforslaget som ligger uden for aftalen om Flere unge i uddannelse og job.

7.1

Lovfæstelse af voksenlærlingeordningen.

7.2

Forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsat.

7.2a

Ret til indsatsplan for personer, der er omfattet af en varslingsindsats.

7.2b

Forhøjelse af den maksimale godtgørelse til kontant- og starthjælps modtagere til dækning af udgifter ved deltagelse i tilbud.

7.3

Forskellige konsekvensændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

1. § 2, nr. 9, affattes således

»9) personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, og«

5. Kapitel 11 a ophæves.

9. Efter § 75 a indsættes i afsnit IV

»Kapitel 13 b

Tilbud til personer under 18 år

§ 75 b. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering give personer, der er omfattet af § 2, nr. 9, og fyldt 15 år, tilbud efter kapitel 10 og 11, jf. dog stk. 2, samt tillægsydelser efter kapitel 14 og 15 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 3.

Stk. 2. Tilbud efter kapitel 11 til personer omfattet af stk.1 kan have en varighed på op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har behov for, at tilbuddet har en længere varighed, kan tilbuddet forlænges.

§ 75 c. Kommunen kan efter en konkret vurdering give særligt udsatte unge, der er omfattet af § 2, nr. 9, tilbud efter kapitel 11 med en godtgørelse, jf. stk. 2, samt tillægsydelser efter kapitel 14 og 15 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 3, hvis tilbud efter lov om social service ikke er tilstrækkelige. § 44 finder ikke anvendelse ved tilbud efter 1. pkt.

Stk. 2. Godtgørelsen efter stk. 1 fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. Godtgørelsen kan dog højst udgøre det beløb, der er nævnt i § 25 f, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. Afgørelse om virksomhedspraktik efter stk. 1 træffes med samtykke fra den unge og forældremyndighedens indehaver.«

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

1. Overskriften før § 68 a affattes således

»Brug af oplysninger fra indkomstregistret og data om uddannelse m.v.«

2. I § 68 a indsættes som stk. 8-11

»Stk. 8. Data på individniveau fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58, om beskæftigelsesforanstaltninger over for personer under 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag med henblik på forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv.

Stk. 9. Data på individniveau om højeste fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb for personer under 30 år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv, anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58.

Stk. 10. Data på individniveau om uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv, anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2.

Stk. 11. Beskæftigelsesministeriet modtager data på individniveau om uddannelse fra Danmarks Statistik til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet, herunder opfølgning på kommunernes beskæftigelsesindsats.«

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

–

kommunen kan sikre, at unge under 18 år er i uddannelse, beskæftigelse, beskæftigelsesforanstaltning eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan,

–

kommunen kan identificere unge under 18 år, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse, beskæftigelsesforanstaltning eller anden aktivitet, og hvor kommunen er forpligtet til at give nødvendige tilbud om særlige forløb, herunder i form af beskæftigelsesforanstaltninger, og

–

kommunen kan effektivisere arbejdet med at opstille en uddannelsesplan for den unge herunder ikke mindst en koordinering af indsatsen mellem kommunens jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning i kommunen.

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

12. § 85, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

13. I § 85 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder. Når perioden med tilbud er påbegyndt, kan der uanset 1. pkt. være en eller flere perioder uden tilbud. I alt må perioder uden tilbud dog højst udgøre 4 uger. Mindstekravet på 6 måneder forlænges med de perioder, der er uden tilbud.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

14. I § 85 indsættes som stk. 4

»Stk. 4 . Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer under 20 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter stk. 1 efter senest 4 ugers sammenlagt ledighed.«

17. I § 92, 1. pkt., ændres »har« til: »har senest«.

18. § 92, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

19. I § 92 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder. Når perioden med tilbud er påbegyndt, kan der uanset 1. pkt. være en eller flere perioder uden tilbud. I alt må perioder uden tilbud dog højst udgøre 4 uger. Mindstekravet på 6 måneder forlænges med de perioder, der er uden tilbud.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer under 20 år, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter stk. 1 efter senest 4 sammenhængende uger på kontanthjælp eller starthjælp.«

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

4. I § 21, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer i forbindelse med det individuelle kontaktforløb skal deltage i bestemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter.«

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

I lov om aktiv socialpolitik er foretaget følgende ændringer

1. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Hvis ansøgeren er under 30 år og ikke har en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få hjælp, at personen deltager i en læse- og skrivetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det.«

2. I § 36, stk. 1, indsættes efter »sygeopfølgning«: »eller en læse- og skrivetest, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt.«

I lov om arbejdsløshedsforsikring er foretaget følgende ændringer

3. I § 63 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Tilsvarende gælder, hvis medlemmet udebliver fra aktiviteter, som har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte.«

4. I § 63 a, stk. 2 og 3, ændres »jobsamtale, henvisnings-, cv- eller rådighedssamtale« til: »samtale eller aktivitet efter stk. 1«.

5. I § 63 a, stk. 3, indsættes efter »karantæne for at udeblive fra en samtale«: »eller aktivitet«.

6. I § 63 a, stk. 4, ændres »Direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »Beskæftigelsesministeren«.

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

21. I § 98 b, stk. 1, ændres to steder »6 måneder« til: »3 måneder«.

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

10. I § 78 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Personer under 30 år, der er omfattet af en indsats efter loven, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår.«

I lov om integration af udlændinge i Danmark er foretaget følgende ændringer

1. I § 23 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Udlændinge under 30 år, der tilbydes et introduktionsprogram, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

7. § 68, stk. 2, ophæves.

22. Efter § 98 b indsættes før overskriften »Opkvalificering ved ansættelse«

»Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne

§ 98 c. Arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelse eller lov om maritime uddannelser inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, har efter reglerne i stk. 3 og 4 samt §§ 98 d-98 g ret til tilskud til den løn, som de betaler personen i praktikperioden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for uddannelsesaftaler med elever inden for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, som har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler.

Stk. 3. Beskæftigelsesregionen udarbejder to gange om året en liste over de uddannelser, der er berettiget til tilskud.

Stk. 4. Tilskuddet ydes efter Kommissionens forordning om anvendelse af traktatens artikler 87 og 88 på de minimis-støtte.

§ 98 d. Det er en betingelse for tilskud, at eleven under de praktikophold, som uddannelsesaftalen omfatter, er sikret en ved overenskomst fastsat løn, der mindst svarer til den laveste løn, en ikke-faglært arbejder inden for det pågældende område er berettiget til. I fag eller dele af et fag, hvor sådanne overenskomster ikke findes, skal lønnen mindst svare til, hvad der gælder inden for beslægtede overenskomstområder.

§ 98 e. Det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen er indgået med en person, der

1) ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og

2) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der kan uanset stk. 1, nr. 2, ydes tilskud, hvis en person har afsluttet en uddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 2, og personen

1) er omfattet af § 2, nr. 1, og

a) personen er under 30 år og har været ledig i sammenlagt mere end 6 måneder, eller

b) personen er fyldt 30 år og har været ledig i sammenlagt mere end 9 måneder, eller

2) er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og

a) personen er under 30 år og har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, eller

b) personen er fyldt 30 år og har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mere end 9 måneder.

Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte for eleven. Der kan ligeledes ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven har modtaget en økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

§ 98 f. Afgørelse om tilskud træffes af den kommune, hvor praktikstedet er beliggende. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 1 måned efter, at den aftalte uddannelse efter § 98 c, stk.1, er påbegyndt.

Stk. 2. Hvis ansøgningen indgives senere end nævnt i stk.1, træffes afgørelsen om ydelse af tilskud på baggrund af, om betingelserne for ydelse af tilskud var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen efter stk. 1 skulle have været indgivet. Tilskud kan kun ydes fra ansøgningstidspunktet og i den resterende del af perioden på 2 år efter § 98 g, stk. 2.

§ 98 g . Tilskuddet udgør 30 kr. pr. time i praktiktiden hos arbejdsgiveren.

Stk. 2. Tilskuddet gives i op til de første 2 år af den aftalte uddannelse, jf. § 98 c, stk. 1. Der kan kun gives tilskud for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Stk. 3. Jobcenteret udbetaler tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af arbejdsgiverens anmodning herom.«

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

3. § 4, stk. 1, affattes således

»Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af sammenlagt ledighed efter denne lov for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.«

15. § 89 affattes således

»§ 89. Når en person, der er omfattet af §§ 85, 87 og 88, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har haft 6 måneders sammenlagt ledighed.

Stk. 2. Efter afslutning af det første tilbud efter §§ 85, 87 og 88 har personen efter de 6 måneders sammenlagt ledighed tillige ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis personen anmoder herom.«

16. I § 90 a, stk. 1, ændres »30 måneder« til: »123 uger«.

20. § 96, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

23. I § 102 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. I opsigelsesperioden har beskæftigede, jf. stk. 1, hvis de anmoder jobcenteret om det, ret til at få udarbejdet en plan for, hvordan de hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Planen skal udarbejdes senest 2 uger efter, at den beskæftigede har anmodet herom.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

11. I § 83 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at beløbet på 1000 kr. i stk. 1 kan hæves til 1500 kr.«

SKR#LOKDOK22 2010 9272 Historic

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

6. Overskriften før § 67 d og §§ 67 d-67 f ophæves

40. I § 127, stk. 3, udgår »og § 67 f«.

I lov om aktiv socialpolitik er foretaget følgende ændringer

3. I § 50 ændres »§ 28, stk. 3« til: »§ 28, stk. 2«.

4. I § 74 a, stk. 1, nr. 3 , ændres »§ 28, stk. 3« til: »§ 28, stk. 2«.

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er foretaget følgende ændringer

1. I § 52 a, stk. 3 og 4, udgår »i henhold til en jobplan«, og efter »§§ 47 og 70« indsættes: », jf. dog stk. 5«.

2. I § 52 a indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en sammenhængende varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1.«

I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er foretaget følgende ændringer

1. § 14, nr. 2, litra a, affattes således

»a) der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og § 73 b samt tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller«

2. § 14, nr. 2, litra b og c , ophæves.

Litra d bliver herefter litra b.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →