Varmeenergimålere/fjernvarmemålere. Vejledning om kontrolsystem for målere i drift og for reverifikation af målere (MV 07.01-01, udg. 4)

Vejledning om varmeenergimålere/fjernvarmemålere. Vejledning om kontrolsystem for målere i drift og for reverifikation af målere. (MV 07.01-01, udg. 4)

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Generelt

3.

Statistisk stikprøvekontrol

3.1.

Partiinddeling

3.2.

Parti- og stikprøvestørrelser

3.3.

Procedure for stikprøveudtagning

3.4.

Rapportering

3.5.

Overgangsbestemmelser

4.

Turnusudskiftning suppleret med stikprøvekontrol af nedtagne målere

5.

Detaljer vedrørende stikprøvekontrol

5.1.

Detaljer vedrørende gennemførelse af kontrolmåling

5.2.

Fornyet kontrolperiode/nedtagning

6.

Specielle forhold

6.1.

Temperaturbetingelser i forbindelse med stikprøvekontrol

6.2.

Kontrol af målere, enten som en samlet måler eller som delenheder

6.3.

Dykrør/følerlommer

6.4.

Defekte målere

7.

Reverifikation

7.1.

Generel reverifikation

7.2.

Reverifikation i overensstemmelse med anvendelsesbetingelserne

Bilag 1.

Dobbelt stikprøve

Bilag 2.

Anvendte symboler

1.

Indledning

I henhold til bekendtgørelse nr. 1036 af 17. oktober 2006 om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varme i fjernvarmeanlæg, skal varmeleverandørerne

etablere et kontrolsystem.

Kontrolsystemet skal være således opbygget, at der gennem dets drift opnås tilstrækkelig sikkerhed for, at målere i drift ikke overskrider det dobbelte af de maksimalt tilladelige fejl ved førstegangsverifikation.

Bemærk

Volumenmålere, som anvendes ved måling af fjernvarmeforbrug, skal følge reglerne i bekendtgørelse nr. 1034 af 17. oktober 2006 om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand.

Ifølge bekendtgørelse nr. 1036 af 17. oktober 2006 om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varme i fjernvarmeanlæg, kan kontrolsystemet basere sig på

Enten

1.

Statistisk stikprøvekontrol af givne partier af ensartede målere, hvor kontrolperioden varierer (bliver kortere eller længere) afhængigt af resultatet af kontrollen.

Eller

2.

Periodisk udskiftning af alle målere i et givet parti med statistisk stikprøvekontrol af de udskiftede målere og variering af turnusperioden afhængig af resultatet af kontrollen.

Denne måletekniske vejledning beskriver nærmere, hvorledes de 2 ovenstående metoder kan anvendes.

Hvis man følger denne vejledning, vurderer Sikkerhedsstyrelsen, at man har opfyldt bekendtgørelsens bestemmelser.

Kontrolsystemet skal dække alle komponenterne i en varmeenergimåler - enten som samlet måler eller som måler sammensat af underenheder.

Endvidere beskrives mulige fremgangsmåder i forbindelse med reverifikation.

Denne vejledning gælder for såvel hovedmålere, hvorefter der afregnes over for fjernvarmeleverandør/fjernvarmeværk, som for ”bimålere”/”fordelingsmålere”, der anvendes som grundlag for fordeling af varmeudgifter over for fjernvarmeleverandør/boligselskab.

Som minimumskrav for størrelsen af tilstrækkelig sikkerhed kan anses et kvalitetsniveau på AQL 4 % for tilfredsstillende.

Kontrolsystemer, der baseres på statistisk stikprøvetagning, kan opbygges ved hjælp af standarden DS/ISO 2859 ”Metoder og tabeller for stikprøveudtagning for inspektion ved alternativ måling” eller standarden ISO 3951 ”Sampling procedures and chart for inspection by variables percent nonconforming”.

Denne måletekniske vejledning har som udgangspunkt anvendt standarden DS/ISO 2859, AQL 4 % inspektionsniveau II.

2.

Generelt

Med hensyn til definitioner og symboler henvises til MID MI-004, DS/EN 1434-1:2007 og OIML R75 2002.

Specielt skal nævnes, at q i (mindste volumengennemstrømning for måleren) og q p (største permanente volumengennemstrømning for måleren) benævnes anderledes for målere godkendt i henhold til tidligere anvendte standarder samt i MDIR 07.01-03.

Benævnelserne er her

q v min og q v max i DS 2340 fra maj 1998 - q min og q max i MDIR 07.01-03 fra juli 1997.

Benævnelserne er Q i og Q s i OIML R 75 fra 1988.

Varmeenergimålerens totalt målte energi henholdsvis volumen registreres og aflæses direkte på beregningsenheden.

Såfremt der som grundlag for varmeafregningen anvendes volumenmålere (varmtvandsmålere) anvendes Vejledning om koldt- og varmtvandsmålere.

Kontrolsystem for målere i drift.

Måleteknisk vejledning (MV 02.36-01, udg. 9) ved udarbejdelse af kontrolsystem for målere.

3.

Statistisk stikprøvekontrol

Fjernvarmeleverandøren bør stikprøvekontrollere sine målere første gang efter maksimalt 6 år regnet fra installationen af målerne i partiet.

Får fjernvarmeleverandøren formodning om, at visse målere overskrider de tilladte grænser for måleunøjagtighed, bør fjernvarmeleverandøren umiddelbart undersøge disse målere uafhængigt af det normale driftskontrolsystem.

Resultatet af stikprøvekontrollen anvendes til at fastlægge den følgende opsætningsperiode - inden den næste stikrøvekontrol.

Opsætningsperioden vil herefter kunne blive kortere eller længere afhængigt af resultaterne af stikprøvekontrollen.

3.1.

Partiinddeling

Målerbestanden inddeles i partier med ensartede karakteristika, således at stikprøveresultatet kan betragtes som repræsentativt for det målerparti, som målerne er udtaget fra.

Blandt andet

Flere fjernvarmeleverandører kan gå sammen om at danne partier, såfremt ovenstående følges, og målerne har ens driftsbetingelser.

3.2.

Parti- og stikprøvestørrelser

Parti- og stikprøvestørrelser vælges efter tabellen nedenfor - evt. ved anvendelse af bilag 1.

3.2.1.

Godkendelse/forkastelse af parti

En måler anses for afvigende, når den overskrider grænseværdierne ved en af de prøvede volumenstrømme (flow).

Partiet godkendes, når antallet af afvigende målere i stikprøven er mindre end eller lig med tabellens godkendelsestal.

3.3.

Procedure for stikprøveudtagning

Målerne vælges ved tilfældig udtagning og nedtages og bringes til målerlaboratoriet på betryggende måde.

3.3.1.

Udskiftning af målere

I forbindelse med nedtagning af målere for stikprøvekontrol eller i forbindelse med udskiftning af enkelte defekte målere er der behov for at erstatte nedtagne målere med nye målere (eller renoverede målere for så vidt de er verificerede).

Hvis disse målere indgår i det gamle stikprøveparti, strider det mod det ovenfor anførte om, at målerne i et parti højst må have en forskel i alder (i forhold til opsætningstidspunkt) på 2 år.

Imidlertid er det acceptabelt, at disse ”indskiftede” målere indgår i det gamle parti, hvis antallet af indskiftede målere maksimalt udgør 16 % af den samlede partistørrelse.

Såfremt ”udskiftningsmålere” udgør mere end 16 % af et målerparti (jf. ovenstående), kan de altså ikke indgå i det oprindelige parti.

Det bemærkes, at de anførte 16 % er totalt set, dvs. det er ikke tilladt endnu engang at udskifte op til endnu 16 % af målerne.

Overvejelser om at lade de nyindsatte målere indgå i det oprindelige parti har naturligvis kun interesse, såfremt driftskontrollen viser, at partiet fortsat kan godkendes.

3.3.2.

Nedtagning

Nedtagning foretages sådan, at ændringer af målerens tilstand i forhold til driftssituationen så vidt muligt undgås.

Såfremt der opstår hændelser, der eventuelt vil kunne have indflydelse på de efterfølgende kontrolmålinger, meddeles dette det bemyndigede laboratorium.

Målerne afproppes for at undgå udtørring.

Belægninger i måleren må ikke fjernes eller rystes løs inden afprøvningen.

Såfremt der i installationer indgår komponenter, der har til formål at påvirke målerens måleevne, hører komponenten til måleren og skal derfor indgå i det, som kontrolmåles.

3.3.3.

Emballering / transport

Målerne emballeres sådan, at rystelser og stød under transport minimeres.

Målerne afsendes til afprøvning hurtigst muligt efter nedtagning, bl.a. for at mindske risikoen for algevækst og lignende i målerne, da dette kan påvirke afprøvningsresultatet.

Sammen med målerne fremsendes nødvendige oplysninger til laboratoriet for at sikre en korrekt afprøvning.

Ved opbevaring og transport af målerne tages der højde for mulige miljøpåvirkninger.

Høje temperaturer såvel som frost skal undgås.

3.3.4.

Godkendelseskriterier

Laboratoriet meddeler resultatet af kontrolmålingen, jf. afsnit 3.2.1 og afsnit 3.4.

1.

Partiet godkendt efter verifikationsfejlgrænsen.

(Målerne fungerer lige så godt som nye målere)

Partiet kan fortsat være opsat i yderligere 6 år, hvorefter der foretages ny stikprøvekontrol.

Den valgte opsætningsperiode vælges og registreres.

I forbindelse med næste kontrol af partiet fås så vurderingsgrundlag for den efterfølgende opsætningsperiode.

2.

Partiet godkendt efter driftsfejlgrænsen

(Målerne fungerer ikke helt så godt som nye målere, men er dog acceptable)

Partiet kan fortsat være opsat i yderligere 3 år, hvorefter der skal foretages ny stikprøvekontrol og vurdering af nedtagning versus varighed af næste opsætningsperiode.

3.

Partiet kan ikke godkendes efter driftsfejlgrænsen

Partiet nedtages så hurtigt som muligt og indenfor 1 år.

Varmeleverandøren må desuden forholde sig til, om resultatet af kontrolmålingen er sådan, at der må træffes andre foranstaltninger for perioden, indtil alle målerne i partiet er udskiftede.

3.3.5.

Genopsætning af målere

Såfremt målerne renoveres og reverificeres, vil de kunne genopsættes.

3.4.

Rapportering

Såfremt laboratoriet er vidende om, at der i det konkrete tilfælde er tale om kalibrering af en række målere, der udgør en stikprøve af et parti, orienterer laboratoriet i hvert enkelt tilfælde skriftligt rekvirenten om resultatet af stikprøvekontrollen, og om stikprøven overholder nøjagtighedsgrænserne.

3.5.

Overgangsbestemmelser

For partier, der på nuværende tidspunkt er stikprøvekontrolleret, er de tidligere forlængelser af perioderne stadig gyldige til næste stikprøvekontrol.

Når målerne skal til kontrol næste gang, gælder denne måletekniske vejledning.

4.

Turnusudskiftning suppleret med stikprøvekontrol af de nedtagne målere

Turnusudskiftning betyder, at alle målere udskiftes efter en vis brugsperiode.

I forbindelse med turnusudskiftning foretages stikprøvekontrol af de nedtagne målere.

En forudsætning for at anvende denne metode er, at målerne er systematisk opdelt i partier efter samme kriterier som beskrevet i afsnit 3.

Såfremt der ikke foreligger dokumentation for en given brugsperiode, anvendes en 6-årig periode som udgangspunkt.

Resultatet af stikprøvekontrollen i forbindelse med turnusudskiftning vil så være grundlag for vurdering af længden af den efterfølgende turnusperiode for andre tilsvarende partier, jf. afsnit 1, punkt 1 og 2.

Normalt anvendes en 6-årig brugsperiode, såfremt stikprøven overholder verifikationsgrænserne og en 3-årig brugsperiode, hvis driftskontrolgrænsen overholdes.

Metoden foreskriver ikke nogen handling efter nedtagning.

Af hensyn til håndtering af eventuelle klager anbefales det, at målere gemmes i en periode (fx et år) - i hvert fald indtil godkendelse af det aktuelle varmeregnskab.

For dokumentation af aflæsningsresultater kan måleren evt. fotograferes, således at både målernummer og tællerstand tydeligt kan læses.

5.

Detaljer vedrørende stikprøvekontrol

Som minimumskrav for størrelsen af tilstrækkelig sikkerhed kan anses et kvalitetsniveau på AQL 4 % for tilfredsstillende (for partier med mindre end 90 målere - dog AQL 2.5 %).

Kontrolsystemer, der baseres på stikprøveudtagning, kan opbygges ved hjælp af standarden DS/ISO 2859 eller standarden ISO 3951.

Denne måletekniske vejledning har som grundlag taget udgangspunkt i standarden DS/ISO 2859, AQL 4 %, inspektionsniveau II, enkelt stikprøve.

Ved anvendelse af dobbelt stikprøve henvises til standarden ISO 2859.

Anvendelse af dobbelt stikprøve er beskrevet i bilag 1.

Ved anvendelse af inspektion ved kontinuerlig variation henvises til standarden ISO 3951.

Det kan være hensigtsmæssigt at udtage en stikprøvestørrelse svarende til inspektion ved alternativ variation for i givet fald at kunne skifte til denne metode, hvis testresultaterne viser sig ikke at kunne betragtes som normalfordelte.

5.1.

Detaljer vedrørende gennemførelse af kontrolmåling.

5.1.1.

Nøjagtighedskrav til kalibreringsresultaterne.

De neden for angivne kontrolgrænser er verifikationsgrænserne og driftskontrolgrænserne.

Driftskontrolgrænserne er 2 gange verifikationsgrænserne.

De anvendte symboler er beskrevet i bilag 2.

5.1.2.

Kalibreringsvolumenstrømme (kalibreringsflow)

Målere kalibreres/kontrolleres ved mindst 3 volumenstrømme, idet kalibreringen altid foretages på den måde, at man starter med det laveste flow og fortsætter med øvrige flow i størrelsesrækkefølge.

Som nedre målepunkt for målere med Q n ≤15 m 3 /h måles med et flow mellem 0,1 og 0,11 gange Q n og for større målere mellem 0,3 og 0,35 gange Q n.

Som øvre målepunkt vælges mellem 0,9 og 1,0 gange Q n.

Har man kendskab til, at måleren er kritisk ved en bestemt værdi, eller at måleren typisk måler ved lavere værdier, skal driftskontrollen også omfatte sådanne værdier

NB.

Det bemærkes, at det er tilladt ved driftskontrollen at anvende de målepunkter, som er krævet ved verifikation.

5.1.3.

Afvigende målere

Målere, der overskrider grænsen ved ét af de anførte målepunkter, anses for afvigende (afvigende fra henholdsvis verifikationsgrænsen eller fra driftskontrolgrænsen).

5.1.4.

Ekstra målere

Laboratoriet kan lade en måler udgå af stikprøven, såfremt laboratoriet kan sandsynliggøre, at måleren har en skade/fejl, som ikke har haft betydning for målerens målenøjagtighed i opsættelsesperioden.

I ovennævnte tilfælde kan laboratoriet anvende en ekstra måler fra samme parti.

5.1.5.

Måleusikkerhed

I overensstemmelse med international praksis for verifikation gælder følgende, jf. Måleteknisk Meddelelse nr. 203

a) Er det udførende laboratoriums måleusikkerhed (bedste måleevne dokumenteret ved akkrediteringen) mindre end 1/5 af oven for anførte tolerancer, kan der ved den enkelte måling ses bort fra usikkerheden.

b) Er måleusikkerheden større end 1/5, reduceres gældende tolerancekrav med måleusikkerheden, når det vurderes, om der er tale om afvigere.

6.

Specielle forhold

6.1.

Temperaturbetingelser i forbindelse med stikprøvekontrol

Som hovedprincip kan anvendes temperaturbetingelser i forbindelse med kontrollen, som svarer til målernes driftsbetingelser.

Der vil altså være to måder at gennemføre kontrollen på

a) Kontrol i overensstemmelse med de verifikationsbestemmelser, som fremgår af typegodkendelsesattesten for varmeenergimåleren.

b) Kontrol i overensstemmelse med anvendelsesbetingelserne for varmeenergimålerne hos fjernvarmeleverandøren/varmeleverandøren.

Kontrolpunkterne (temperaturer) kan fastlægges på grundlag af dokumenterede oplysninger fra fjernvarmeleverandøren, idet der anvendes de oplyste maksimale og minimale temperaturer som grundlag for fastlæggelse af temperaturkontrolpunkter.

Såfremt varmeværket kortvarigt overskrider allerede fastsatte temperaturgrænser, skal det kunne dokumenteres, at dette ingen betydning har for resultatet af den gennemførte kontrol.

6.2.

Kontrol af måler som samlet måler eller som måler bestående af underenheder/delenheder

Hvis en fjernvarmemåler/varmeenergimåler er sammensat af overensstemmelseserklærede underenheder/delenheder, skal fjernvarmeleverandøren sikre sig, at de valgte enheder passer sammen og forsegle enhederne mod adskillelse.

En aktuel typegodkendelsesattest bør indeholde information om betingelser for anvendelse af måleren (som samlet måler eller som sammensat af underenheder/delenheder).

Det betyder, at det i relation til kontrolsystemets idriftsætning bestemmes, om driftskontrollen baseres på en samlet måler eller på en måler sammensat af overensstemmelseserklærede underenheder.

Såfremt man baserer driftskontrol på udskiftning af underenheder/delenheder, er det den ældste af de tilbageværende enheder, der bestemmer målerens alder - med mindre den samlede måler reverificeres.

6.3.

Dykrør/følerlommer

For MID-godkendte målere gælder, at dykrør/følerlommer, som anvendes til placering af varmeenergimålerens temperaturfølere, regnes for en del af målerinstallationen - og altså ikke for en del af måleren.

For andre målere håndteres dykrør/følerlommer i overensstemmelse med typegodkendelsen for den aktuelle varmeenergimåler.

6.4.

Defekte målere

Såfremt en varmeenergimåler viser en defekt, som herefter lokaliseres, kan én af følgende fremgangsmåder anvendes

a) Hele måleren anses for defekt og kasseres.

b) Hele måleren anses for defekt.

Den repareres og reverificeres.

c) Den enhed, som er årsag til fejlen, kasseres.

En erstatningsenhed, som gør, at den samlede måler stadig er i overensstemmelse med typegodkendelsen - reverificeres (som samlet måler).

d) Den enhed, som er årsag til fejlen, repareres og reverificeres (som delt måler).

Såfremt man ønsker at anvende den under d) nævnte måde, skal det være verificeret/taget stilling til i forbindelse med typegodkendelse af måleren, at enhederne passer sammen.

7.

Reverifikation

7.1.

Generel reverifikation

Målere, der reverificeres sådan, at målerne kan genbruges, kan reverificeres på følgende måder

a) I overensstemmelse med den aktuelle typegodkendelsesattests bestemmelser for verifikation.

b) Såfremt der i en aktuel typegodkendelse er specifikke angivelser af reverifikationsbetingelser, anvendes de i typegodkendelsen angivne reverifikationsbetingelser.

Reverifikation i overensstemmelse med standarden DS/EN 1434, 2007 afsnit 5.7 Komplet måler (den mest anvendte metode).

Returtemperaturen skal være mellem 40 °C og 70 °C, med mindre andet fremgår af typegodkendelsen for den aktuelle måler.

7.2.

Reverifikation i overensstemmelse med anvendelsesbetingelserne.

Reverifikation foretages i overensstemmelse med den aktuelle anvendelse (temperatur).

Den reverificerede måler påføres mærkeskilt, som viser reverifikationsbetingelserne.

1)

Ved en varmeleverandør forstås den, der leverer fjernvarme/centralvarme til en forbruger, hvor forbruget afregnes med forbrugeren.

Varmeleverandøren kan være fjernvarmeværk, boligforeninger, boliger med flere lejligheder el. lign.

–

Målere med samme måleprincip fx vingehjulsmålere, magnetisk induktive målere eller ultralydsmålere.

–

Målere med samme størrelse.

–

Målere opsat inden for periode på maksimalt 2 år.

–

Målere af samme fabrikat, dvs. samme typebetegnelse og samme fabrikant.

–

Målere sammensat af typegodkendte underenheder vurderet i forhold til de relevante typegodkendelsesattester ved partiinddeling.

Partistørrelse

Stikprøve

Godkendelsestal

-25

5

0

26-29

5

0

30-37

6

0

38-45

7

0

46-53

8

0

54-61

9

0

62-69

10

0

70-77

11

1

78-85

12

1

86-94

13

1

95-102

14

1

103-111

15

1

112-119

16

1

120-128

17

2

129-137

18

2

138-145

19

2

146-155

20

2

156-166

21

2

167-177

22

2

178-187

23

2

188-198

24

2

199-209

25

2

210-214

26

2

215-220

26

3

221-231

27

3

232-242

28

3

243-252

29

3

253-263

30

3

264-274

31

3

275-286

32

3

287-298

33

3

299-310

34

3

311-322

35

3

323-334

36

3

335-347

37

4

348-359

38

4

360-371

39

4

372-383

40

4

384-396

41

4

397-408

42

4

409-420

43

4

421-432

44

4

433-444

45

4

445-457

46

5

458-469

47

5

470-481

48

5

482-493

49

5

494-511

50

5

512-534

51

5

535-558

52

5

559-581

53

5

582-604

54

5

605-628

55

5

629-651

56

5

652-674

57

5

675-698

58

5

699-721

59

5

722-744

60

5

745-768

61

5

769-791

62

5

792-814

63

5

815-838

64

5

839-861

65

5

862-884

66

6

885-908

67

6

909-931

68

6

932-954

69

6

955-978

70

6

979-1001

71

6

1002-1024

72

6

1025-1048

73

6

1049-1071

74

6

1072-1094

75

6

1095-1118

76

6

1119-1141

77

6

1142-1164

78

6

1165-1188

79

6

1189-1199

80

6

1200-1222

80

7

1223-1266

81

7

1267-1311

82

7

1312-1355

83

7

1356-1399

84

7

1400-1444

85

7

1445-1488

86

7

1489-1533

87

7

1534-1577

88

7

1578-1622

89

7

1623-1666

90

7

1667-1711

91

7

1712-1755

92

7

1756-1799

93

7

For partier med mindre end 90 målere er AQL = 2,5 % (se afsnit 5)

Godkendelsestal er det maksimale antal målere, som ved en kontrolmåling må overskride fejlgrænsen.

Komplet måler/Volumenstrøm/flow Q og temperatur °C

Maksimalt acceptable grænser for måleunøjagtighed

Målerne kalibreres som minimum ved de neden for anførte 3 forskellige flow med tilhørende temperaturdifferens

Nye og reverificerede målere

Målere i drift

1. Q ≤ 3 x Q min ved Δt ≥ 38 °C

±4 %

±8 %

For målere med Q max ≤ 3m 3 /h dog

± 6 %

± 12 %

2. Q = 0,1 x Q max - 0,11 x Q max ved 16 °C ≤ Δt ≤ 20 °C

NB!

Kalibreringen kan foretages ved en Δt på 20 - 22 °C

±5 %

±4 %

±10 %

±8 %

3. Q ≥ 0,9 x Q max ved Δt ≤ 10 °C

±6 %

±12 %

Kalibreringerne gennemføres ved en vandtemperatur på 50±5 °C (jf. standarden DS/EN 1434-5, 2007), med mindre andet er anført i typegodkendelsen. Kalibreringer kan gennemføres ved vandtemperaturer på ned til 40 °C, såfremt driftsforholdene retfærdiggør dette.

Delt måler / flowsensor

(ren volumenmåling)

Maksimalt acceptable grænser for måleunøjagtighed

Nye og reverificerede målere

Målere i drift

1. q ≤ 3 x q i

±5 %

±10 %

2. q 0,1 x q p - 0,11 x q p

±3 %

±6 %

3. q > 0,9 x q p til 1,0 x q p

±3 %

±6 %

Målere større end q p 3,0 m 3 /h

Gælder for flow 1-2-3

±3 %

±6 %

Målerne kalibreres i samme 3 målepunkter, som anført i ovenstående skema. Kalibreringerne gennemføres ved en vandtemperatur på 50±5 °C

Delt måler, beregningsenhed inkl. følerpar

Maksimalt acceptable grænser for måleunøjagtighed

Beregningsenhed incl. følerpar kalibreres med tilfældigt simuleret flow og med tre forskellige Δt, som anført under 1., 2. og 3.

Volumendelen kalibreres som anført i skemaet for ren volumenmåling

Nye og reverificerede målere

Målere i drift

1. Δt ≥ 38K

±1 %

±2 %

2a. Δt ved 16K ≤ Δt ≤ 20K

±2 %

±4 %

2b. Δt ved 20K ≤ Δt ≤ 22K

±1 %

±2 %

3. Δt ≤ 10K

±3 %

±6 %

En måler, der er typegodkendt som delt måler, kan kontrolleres enten som delt måler eller som komplet måler.

Delt måler, beregningsenhed

Maksimalt acceptable grænser for måleunøjagtighed

Beregningsenhed med simulerede følerpar kalibreres med tilfældigt simuleret flow og med tre forskellige Δt, som anført under 1., 2. og 3.

Volumendelen kalibreres som anført i skemaet for ren volumenmåling.

Temperaturfølerne kalibreres som anført i skemaet for, delt måler, temperaturfølerpar

Nye og reverificerede målere

Målere i drift

1. Δt ≥ 38K

±0,2 %

±0,4 %

2a. Δt ved 16K ≤ Δt ≤ 20K

±0,4 %

±0,8 %

2b. Δt ved 20K ≤ Δt ≤ 22K

±0,2 %

±0,4 %

3. Δt ≤ 10K

±0,6 %

±1,2 %

En måler, der er typegodkendt som delt måler, kan kontrolleres som komplet måler.

Delt måler, temperaturfølerpar

Maksimalt acceptable grænser for måleunøjagtighed

Temperaturfølerne kalibreres med tre Δt, som anført under 1., 2. og 3.

Følerne udmåles iht. standarden EN1434 og tolerancer beregnes

Volumendelen kalibreres som anført i skemaet for ren volumenmåling.

Beregningsenhed kalibreres som anført i skemaet for delt måler, beregningsenhed

Nye og reverificerede målere

Målere i drift

1. Δt ≥ 38K

±0,8 %

±1,6 %

2a. Δt ved 16K ≤ Δt ≤ 20K

±1,6 %

±3,2 %

2b. Δt ved 20K ≤ Δt ≤ 22K

±0,8 %

±1,6 %

3. Δt ≤ 10K

±2,4 %

±4,8 %

En måler, der er typegodkendt som delt måler, kan kontrolleres som komplet måler.

2)

Denne procedure er nødvendig for at undgå, at eventuelle belægninger eller urenheder skylles ud af måleren under kalibreringsproceduren og dermed ændrer målerens nøjagtighed.

Af samme grund foretages kun én bestemmelse ved hver volumenstrøm, og bestemmelsen gentages ikke.

a)

Δθ min ≤ Δθ≤ 1,2 Δθmin og 0,9 q p ≤ q ≤ q p

b)

10 K ≤ 20 K og 0.1q p ≤ q ≤ 0,11 q p

c)

Δθ max - 5 k ≤ Δθ≤ Δθ max og q i ≤ q ≤ 1,1 q i

Bilag 1

Dobbelt stikprøve

Anvendelse af dobbelt stikprøve kan fortsat anvendes på samme måde, som nævnt i tidligere udgaver af denne måletekniske vejledning (senest MDIR nr. 07.01-01, udg. 3).

Dobbelt stikprøve

Partistørrelse Maks. antal målere

Antal i 1. stikprøve

Antal totalt antal i 1.+2. stikprøve

Godkendelse Maks. antal med afvigelser

Forkastelse Min. antal med afvigelser

90

8

0

2

16

1

2

150

13

0

3

26

3

4

280

20

1

4

40

4

5

500

32

2

5

64

6

7

1200

50

3

7

100

8

9

3200

80

5

9

160

12

13

Anden partistørrelse end de i tabellerne anførte

Det kan accepteres, at der foretages interpolation mellem de anførte tal for ”Partistørrelse”, ”Stikprøvestørrelse” og ”Godkendelsesantal” som grundlag for kontrollen.

Det er en betingelse, at det derved beregnede tal for ”maks. antal målere med afvigelse” afrundes til nærmeste hele tal.

Såfremt der anvendes anden partistørrelse, end den i tabellen viste, kan der anvendes interpolation mellem de anførte tal for partistørrelse, ”godkendelsestal” og ”forkastelsestal”.

Beregningseksempel visende anvendelse af interpolation kan ses i det efterfølgende, idet der forudsættes en partistørrelse på 750 målere

Stikprøvestørrelse (antal i 1. stikprøve)

(750 - 500) : (1200 - 500) = 250 : 700 = 0,36

0,36 x (50 - 32) + 32 = 6,48 + 32 = 38

Stikprøvestørrelse (totalantal i 1. og 2. stikprøve)

(750 - 500) : (1200 - 5) = 0,36

0,36 x (100 - 64) + 64 = 12,96 + 64 = 77

På grund af afrundingsproblematikken fås ved beregning på basis af 1. stikprøvestørrelse 38 + 38 = 76.

Totalt antal målere ved dobbelt stikprøve kan altså i dette tilfælde vælges til 76 eller 77.

Godkendelsestal (maksimalt antal med afvigelser - 1. stikprøve)

(750 - 500) : (1200 - 500) = 0,36

0,36 x (3 - 2) + 2 = 0,36 + 2 = 2

Forkastelsestal (minimalt antal med afvigelser - 1. stikprøve)

(750 - 500) : (1200 - 500) = 0,36

0,36 x (7 - 5) + 5 = 6

Godkendelsestal (maksimalt antal med afvigelser - 2. stikprøve)

(750 - 500) : (1200 - 500) = 0,36

0,36 x (8 - 6) + 6 = 0,72 + 6 = 1 + 6 = 7

Forkastelsestal (minimalt antal med afvigelser - 2. stikprøve)

(750 - 500) : (1200 - 500) = 0,36

0,36 x (9 - 7) + 7 = 0,72 + 7 = 1 + 7 = 8

Vurdering af resultater fra gennemførelse af dobbelt stikprøvetagning

Ved dobbelt stikprøvetagning godkendes partiet efter 1. stikprøve, hvis antallet af afvigende målere er mindre end eller lig med godkendelsestallet for 1. stikprøve.

Partiet kasseres efter 1. stikprøve, hvis antallet af afvigende målere er større end eller lig med tallet for forkastelse (2. stikprøve undersøges derfor ikke).

Er antallet af afvigende målere ved 1. stikprøve større end godkendelsestallet men mindre end eller lig med forkastelsestallet, undersøges 2. stikprøve.

Partiet godkendes, hvis det samlede antal afvigende målere for 1. + 2. stikprøve er mindre end eller lig med godkendelsestallet for 1. + 2. stikprøve.

Bilag 2

Anvendte symboler

AQL = Acceptable Quality Level (DS/ISO 2859, 1998)

Δt = temperaturdifferens

K = Kelvin

J = Joule

Wh = Wattimer

Q = Flow

Q i = Det laveste flow ved hvilket måleren skal fungere kontinuert inden for grænseværdierne for termisk energi uden overskridelse af den størst tilladelige fejlvisning (OIML R 75, 1988)

Q s = Det højeste flow ved hvilket måleren skal fungere kontinuert inden for grænseværdierne for termisk energi uden overskridelse af den størst tilladelige fejlvisning (OIML R75, 1988)

q v min = Den mindste volumenstrøm for hvilken varmeenergimålerens maksimalt tilladelige målefejl er specificeret (DS 2340, 1988)

q v max = Den største volumenstrøm for hvilken varmeenergimålerens maksimalt tilladelige målefejl er specificeret.

(DS 2340, 1988)

q min = q v min (MDIR 07.01-01, 1994)

q max = q v max (MDIR 07.01-01, 1994)

Q max = maksimalt øjebliksflow (OIML R 75, 1988)

Q min = minimumsflow (OIML R 75, 1988)

Q n = maksimalt kontinuert flow = 0,5 x Q max (OIML R 75, 1988)

Δθ = Temperaturdifferens målt i Kelvin (DS/EN 1434, 2007)

Δθ min = Den mindste temperaturdifferens ved hvilken varmeenergimåleren skal fungere, uden at den størst tilladte fejlvisning overskrides (DS/EN 1434, 2007)

Δθ max = Den største temperaturdifferens ved hvilken varmeenergimåleren skal fungere, uden at den størst tilladte fejlvisning overskrides (DS/EN 1434, 2007)

q = Flow (DS/EN 1434, 2007)

q p = Det største flow ved hvilket varmeenergimåleren skal fungere uden at den størst tilladte fejlvisning overskrides.

(DS/EN 1434, 2007)

q i = Det laveste flow ved hvilket varmeenergimåleren skal fungere, uden at den størst tilladte fejlvisning overskrides (DS/EN 1434, 2007)