DK
Vejledning om kommunernes opgørelse af administrations- og driftsudgifter ved aktivering
Table of Provisions (35)
Statutory Text (35 Articles)
Vejledning om kommunernes opgørelse af administrations- og driftsudgifter ved aktivering
1.
Indledning
Formålet med denne vejledning er at præcisere lovgivningens bestemmelser om statsrefusion til kommunernes drifts- og administrationsudgifter ved aktivering af de målgrupper, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sygedagpengeloven.
Vejledningen klarlægger hvilke udgifter, der ikke berettiger til statsrefusion, til hvilke udgifter der gives statsrefusion, og hvordan udgifterne afgrænses og dokumenteres.
Vejledningen gælder for udgifter afholdt af såvel kommuner som af andre aktører.
Baggrunden for vejledningen er bekendtgørelse nr. 1305 af 15. december 2009 om statsrefusion mv.
(Regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen).
I § 50, stk. 3, står der bl.a., at Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder en vejledning om dokumentationskrav vedr. opgørelse og refusion af driftsudgifter efter §§ 117a-119 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder vejledning om afgrænsning af refusionsberettigende driftsudgifter fra de i § 4 nævnte administrationsudgifter m.v. samt vejledning om opgørelse af helårspersoner ved beregningen af rådighedsbeløbet efter §§ 117b, stk. 1, og 118, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
.
Vejledningen erstatter vejledning nr. 9023 af 30. januar 2009 om kommunernes opgørelse af driftsudgifter ved aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere mv.
Vejledningen er opbygget som følger
Vejledningen er endvidere vedlagt følgende bilag
Bilag 1A vedr. opgørelse af helårspersoner i forbindelse med opgørelsen af kommunernes driftsloft/rådighedsbeløb for forsikrede ledige
Bilag 1B Vedr. opgørelse af helårspersoner i forbindelse med opgørelsen af kommunernes driftsloft/rådighedsbeløb for ikke forsikrede ledige
Bilag 2 A Vedr. kontering forbindelse med opgørelsen af kommunernes driftsloft/rådighedsbeløb for forsikrede ledige
Bilag 2 B Vedr. kontering forbindelse med opgørelsen af kommunernes driftsloft/rådighedsbeløb for ikke forsikrede ledige
Bilag 3 Paradigme for tidsregistrering til brug for afgrænsning af udgifter med og uden refusion.
2.
Lovgivningen
De refusionsmæssige bestemmelser vedrørende finansiering af udgifter i relation til kommunerne fremgår dels af finansieringsbestemmelserne i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) kapitel 23, Sygedagpengeloven (SDP) kapitel 24 samt af Regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen (RRB).
Afgrænsning af hvilke udgifter, der ikke er refusionsberettigede og derfor ikke skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter til kontant- og starthjælpsmodtagere m.fl. findes i LAB § 117 og i § 4 i RRB.
Bestemmelserne beskriver altså, hvilke udgifter, der endeligt afholdes af kommunerne.
LAB § 117 vedrører alle målgrupper undtagen sygedagpengemodtagere og § 4 i RRB vedrører alle målgrupper.
SDP indeholder ikke regler om afholdelse af administrationsudgifter.
Samtlige udgifter afholdes således endeligt af kommunen, da administrationen af loven er tillagt kommunen, og da der ikke er bestemmelser om statens andel af udgifterne.
Afgrænsning af hvilke udgifter, der er refusionsberettigede og derfor skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter m.fl. findes i LAB § 117a - 123 og i § 4, stk. 6 i RRB.
De refusionsberettigede udgifter kan opdeles i 2 kategorier.
Driftsudgifter, der er omfattet af rådighedsbeløb/driftsloftet, og driftsudgifter, der ikke er omfattet af rådighedsbeløb/driftsloftet.
Udgifter, der er omfattet af rådighedsbeløb , opdeles i
Herudover er udgifter til støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde, administrationsudgifter ved partnerskabsaftaler, opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud samt vederlag til andre aktører omfattet af rådighedsbeløbene.
For en udtømmende opgørelse over udgiftstyper med lovhenvisninger henvises til vejledningens afsnit 7.4.
Refusionsberettigede udgifter udenfor rådighedsbeløbet omfatter dels
For en udtømmende opgørelse over udgiftstyper med lovhenvisninger henvises til vejledningens afsnit 7.4.
3.
Generelle principper
Alle driftsudgifter, der udtrykkeligt er undtaget fra refusion i medfør af lovgivning, herunder RRB, jf. denne vejlednings kapitel 4, kan aldrig medtages i refusionsopgørelsen.
Administrationsudgifter afholdes som udgangspunkt af kommunen selv.
Driftsudgifter til tilbud til ledige og andre målgrupper for beskæftigelsesindsatsen er refusionsberettigende og udgifterne skal kunne dokumenteres.
3.1 Hvordan opgøres udgifter uden refusion i et projekt?
Ikke-refusionsberettigende udgifter, der afholdes i forbindelse med et tilbud eller et projekt, fx afholdelse af jobsamtaler, skal kunne udskilles fra de refusionsberettigende udgifter og dermed dokumenteres.
Dette kan ske på to måder, enten ved at opgøre omkostningerne som en standardpris eller på baggrund af en konkret tidsregistrering.
1)
Sygedagpengeloven indeholder ikke regler om afholdelse af drifts- og administrationsudgifter jfr. afsnit 6.2.
–
I kapitel 2 er de lovgivningsmæssige rammer for den statslige refusionsfinansiering af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen beskrevet.
–
I kapitel 3 gennemgås de generelle principper for opgørelsen af refusionsberettigende.
–
I kapitel 4 beskrives hvilke udgifter, der ikke kan refunderes.
–
I kapitel 5 gennemgås, hvilke udgifter der kan refunderes.
–
I kapitel 6 gennemgås refusionen af de udgifter, der afholdes af andre aktører.
–
I kapitel 7 gennemgås de forskellige refusionssatser og de timetalskrav, der skal opfyldes for at få den høje refusionssats.
–
LAB § 117a-b vedrører målgruppe forsikrede ledige i § 2 nr. 1,
–
LAB § 118 vedrører målgruppe 2), 3) og 10) start- og kontanthjælpsmodtagere samt selvforsørgende,
–
LAB § 119, stk. 1 vedrører målgruppe 4) revalidender,
–
§ 119, stk. 2 og 3 vedrører målgruppe 4) og 5) revalidender og sygedagpengemodtagere,
–
§ 120 vedrører målgruppe 6) skånejob,
–
§ 121 personer ansat i fleksjob og som modtager ledighedsydelse,
–
§ 122 vedrører målgruppe 8) handicappede, der har gennemført en uddannelse og
–
§ 123 vedrører personer, der har opnået eller skal fastholde en ordinær beskæftigelse.
1)
udgifter under rådighedsbeløb
til målgruppe 1), forsikrede ledige og
2)
udgifter under rådighedsbeløb
til målgruppe 2), 3), og 10) start- og kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende, og driftsudgifter, herunder deltagerbetaling til målgruppe 4) revalidender.
2)
18.873 kr. (2010 p/l) pr. år gange antallet af helårspersoner i målgruppen, jf. bilag 1A.
3)
21.236 kr. (2010 p/l) pr. år gange antallet af helårspersoner i målgruppen, jf. bilag 1B.
–
driftsudgifter målgruppe 5 (sygedagpengemodtagere) og 7 (personer visiteret til og i fleksjob),
–
udgifter til hjælpemidler til revalidender, sygedagpengemodtagere, ansatte i fleks- og skånejob, handicappede og til personer, der opnår eller skal fastholde ordinær beskæftigelse (ved forsikrede ledige omfatter det ikke undervisningsmateriale)
–
udgifter til befordring til revalidender, sygedagpengemodtagere og visiterede til fleksjob og modtagere ledighedsydelse eller særlig ydelse,
–
udgifter til selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige jf. LAB kapitel 8a, samt til personer visiteret til fleksjob, jf. LAB § 73 b,
–
samt hjælp til opkvalificering af revalidender, sygedagpengemodtagere og ansatte i skånejob, og
–
udgifter til mentorordninger for alle målgrupper
Opgørelse af refusion via en standardpris
Det gælder dog, at kommunens valg af metode skal være velbegrundet og skriftlig og kunne fremlægges for de kommunale revisorer ved en gennemgang af kommunernes registrering og administration af området.
Det anbefales, at standarden tages op til genovervejelse og fornyet begrundelse hvert andet eller tredje år.
Som eksempel kan der vedrørende metode 1a tages udgangspunkt i, at en jobsamtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 347 kr. (den aftalte DUT-standard) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 173,50 og 347 kr. pr. jobsamtale.
Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af samtale-hyppighed, målgruppe, arbejdsmarkedsparathed, antal førstegangssamtaler (typisk længere) i forhold til antal opfølgende samtaler.
Nedenfor i afsnit 4 er der under de forskellige typer af udgifter, som der ikke gives refusion til, givet eksempler på beregninger efter metode 1 a.
1)
På baggrund af en konkret opgørelse af fx antal jobsamtaler og en på forhånd fastlagt enhedspris for denne opgavetype beregnes et nettobeløb, som skal trækkes fra de samlede udgifter forud for refusionsanmeldelse.
Dvs. antal jobsamtaler * enhedspris = ikke refusionsberettiget udgift.
Opgørelsen efter metode 1) skal ske ved at anvende én af følgende opgørelsesmetoder
a)
allerede etablerede og anerkendte standarder som fx enhedsomkostninger i forbindelse med beregning af administrative omkostninger i forbindelse med DUT-sager, eller
b)
realistiske gennemsnitsbetragtninger om aktivitetens varighed, eller
c)
viden om ressourcetræk i forbindelse med bestemte opgavetyper fra tilgængelige og repræsentative tidsstudier.
Opgørelse af refusion via en konkret tidsregistrering.
3.2 Hvilke udgiftsarter refunderes?
De driftsudgifter, der kan refunderes, er nettodriftsudgifterne , dvs. kommunens driftsudgifter efter fradrag af eventuelle driftsindtægter, men før fradrag af statsrefusion.
Driftsindtægterne omfatter fx tilskud efter andre ministeriers lovgivning, tilskud fra EU, tilskud fra puljer og fonde, indtægter fra salg af produktion og indtægter fra serviceordninger.
4.
Hvilke aktiviteter og udgifter ydes der ikke statsrefusion til?
LAB § 117 oplister aktiviteter, som kommunerne endeligt afholder udgifterne til, og som der altså ikke ydes statsrefusion for.
Pr. 1. januar 2010 er LAB § 117 affattet som følger
»Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt m.v., jf. dog § 117 a.
Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til godtgørelse efter § 50 a, til særlige aktiviteter efter § 7 og til lægeerklæringer.«
Sygedagpengeloven indeholder ikke regler om afholdelse af administrationsudgifter.
Da administrationen af loven er tillagt kommunen, og da der ikke er bestemmelser om statens andel af udgifterne, forudsættes det i loven, at udgiften alene hviler på kommunen.
I det følgende redegøres for, hvilke konsekvenser det har for refusionen, hvis en række af de i LAB § 117, 1. pkt. nævnte opgaver udføres i særligt tilrettelagte projekter (tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB § 32, stk. 1, nr. 2).
4.1.
Vejledning
Udgifter til vejledning i LAB § 117, 1. pkt., omfatter jobcenterets pligt til efter LAB kapitel 4 generelt at give arbejds- og uddannelsessøgende information og vejledning om beskæftigelse og uddannelse.
Udgifter til denne generelle vejledning er ikke refusionsberettigende, og det gælder også for generel vejledning, der udføres i et særligt tilrettelagt projekt (i det følgende betegnet som projekt).
Indgår det i et projekt, at deltagerne modtager individuel vejledning som led i, at de pågældende hurtigst muligt skal ud på arbejdsmarkedet eller i ordinær uddannelse, er udgiften til denne vejledning en integreret del af indsatsen og kan derfor anmeldes til refusion som driftsudgift.
4.2 Det individuelle kontaktforløb (Jobsamtaler)
Dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere samt personer i revalidering eller forrevalidering er omfattet af det individuelle kontaktforløb i LAB kapitel 7.
Personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, er omfattet af det individuelle kontaktforløb i § 73 a i LAB.
I kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning.
Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler.
Der er fastsat regler om, hvornår den første samtale og de følgende samtaler i kontaktforløbet senest skal holdes.
Kontaktforløbet gennemføres i hele perioden, hvor borgeren får udbetalt offentlig forsørgelse.
Når borgeren første gang henvender sig til kommunen med ansøgning om kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelse, skal jobcenteret vurdere, hvorvidt der anmodes om hjælp alene på grund af ledighed og på den baggrund registrere vurderingen af den lediges beskæftigelsespotentiale.
Der er fastsat minimumskrav til indholdet af de individuelle jobsamtaler.
Der skal følges op på den lediges jobsøgning, og den videre jobsøgning fastlægges.
Herudover skal muligheden og behovet for tilbud efter LAB kapitel 10 – 12 drøftes.
Forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal pålægges at søge mindst 2 relevante konkrete job, fx fra Jobnet, og det skal påses, at deres CV er fyldestgørende.
For personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse afholdes kontaktforløbet som individuelle jobsamtaler, når personen har modtaget ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 3 måneder.
Kontaktforløbet skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.
Det fremgår af LAB § 117, 1. pkt., at kommunen endeligt afholder udgifter til det individuelle kontaktforløb dvs. jobsamtaler.
Det indebærer, at udgifter til afholdelse af jobsamtaler ikke er refusionsberettigende.
Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale er heller ikke refusionsberettigende.
Når en ledig er i tilbud, kan jobsamtalerne afholdes på anden måde end ved personligt fremmøde.
I det omfang dette sker ved, at borgeren udfylder et skriftligt materiale, som borgeren får hjælp til at udfylde i tilbuddet, er dette en del af tilbuddet, og udgifterne hertil kan anmeldes til refusion.
Når en jobsamtale afholdes i et projekt og registreres som en jobsamtale, vil udgiften til samtalen ikke give ret til refusion.
Når jobsamtalen afholdes og registreres som led i et projekt, skal kommunen finde en metode til at udskille de ikke-refusionsberettigende udgifter til afholdelse af jobsamtaler.
Følgende metoder kan anvendes
Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en jobsamtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 347 kr. (2010 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 173,50 og 347 kr. pr. jobsamtale.
Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, f.eks. på baggrund af samtale-hyppighed, målgruppe, arbejdsmarkedsparathed, antal førstegangssamtaler (typisk længere) i forhold til antal efterfølgende samtaler.
4.3 CV-samtaler
Det fremgår af LAB § 117, 1. pkt., at kommunen endeligt afholder udgifter til administration i øvrigt m.v.
CV-samtaler er omfattet af begrebet administration i øvrigt.
Det indebærer, at udgifter til afholdelse af CV-samtaler ikke er refusionsberettigende.
Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale er heller ikke refusionsberettigende.
Når en CV-samtale afholdes i et projekt, vil udgiften til samtalen ikke give ret til refusion, hvis kommunen registrerer samtalen som en CV-samtale
Som eksempel kan der vedrørende metode 1a ((se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en CV-samtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 347 kr. (2010 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 173,50 og 347 kr. pr. jobsamtale.
Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, f.eks. på baggrund af den/de lediges forudsætninger, eller hvorvidt der er tale om oprettelse eller ajourføring af eksisterende CV.
4.4 Udarbejdelse af jobplaner
Reglerne om udarbejdelse af jobplaner gælder for dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere, modtagere af ledighedsydelse samt personer i revalidering eller forrevalidering og står i LAB kapitel 9.
En person, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, er ikke omfattet af kravet om jobplan, jf. § 3, stk. 4, i LAB.
I forbindelse med den seneste revision af LAB, er reglerne om jobplaner justeret, således at der ikke skal udarbejdes så mange jobplaner som tidligere.
Der skal udarbejdes jobplan, hvis tilbuddet er på over 4 uger og ikke sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, eller den ledige særskilt anmoder herom.
Der skal ikke udarbejdes jobplan, hvis en ledig under en jobsamtale i kontaktforløbet får et aktiveringstilbud, der sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, eller tilbuddet varer op til 4 uger.
I de situationer, hvor der skal udarbejdes jobplan skal den indeholde oplysninger om planer for tilbud og personens beskæftigelsesmål, som så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.
Hvis beskæftigelsesmål fremgår af CV, kan jobplanen blot henvise til beskæftigelsesmål i CV.
Jobplanen skal indeholde oplysninger om eventuelt aftalte aktiveringstilbud, ansvar for tilmelding til aktiveringstilbud samt tidspunkt for påbegyndelse af aftalte aktiveringstilbud og om ansvar og dato for opfølgning.
For personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, og som har problemer ud over ledighed, kan planen også indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand.
Det fremgår af LAB § 117, 1. pkt., at kommunen endeligt afholder udgifter til udarbejdelse af jobplaner.
Det indebærer, at udgifter til udgifter til udarbejdelse af jobplaner ikke er refusionsberettigende.
Hvis jobcenterets indsats med jobplanen er minimal og alene har karakter af vejledning til borgeren, er det ikke nødvendigt at trække udgifterne hertil ud af budgettet.
Hvis hele eller en del af en jobplan er udarbejdet i et projekt og efterfølgende godkendt på jobcenteret, kan der ikke ydes refusion for udgifterne til udarbejdelse af jobplanen.
Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en jobplan tager mellem 1 og 1½ time at udarbejde, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 347 kr. (2010 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 347 kr. – 520 kr. pr. jobplan.
Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, f.eks. på baggrund af den/de lediges forudsætninger og arbejdsmarkedsparathed (er der fx tale om, at der er et oplagt beskæftigelsesmål, eller om der skal en større indsats til for at fastlægge beskæftigelsesmålet), antal revurderinger etc.
4.5 Opfølgningssamtaler og opfølgningsindsatsen efter sygedagpengeloven
Kommunen skal i efter sygedagpengeloven § 8 tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger.
Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, herunder arbejdsgiver, læger og a-kasser.
Kommunens skal efter sygedagpengelovens § 13 ved alle opfølgninger som udgangspunkt holde individuelle samtaler med alle sygemeldte.
Er den sygemeldte vendt gradvist tilbage i arbejde eller er i aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan opfølgningen også ske telefonisk eller digitalt.
Opfølgningen kan endvidere ske telefonisk eller digitalt, hvis den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted.
Hvis sygdommen forhindrer individuel samtale kan opfølgningen ske telefonisk ved brev digitalt eller på anden måde uden kontakt til den sygemeldte.
I tilknytning til samtalen skal kommunen efter sygedagpengelovens § 12 foretage visitation til en af 3 visitationskategorier
Kategori 1 (sygemeldte vurderes at blive raskmeldt inden for 3 måneder).
Kategori 2 (sygemeldte vurderes at skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og det vurderes, at sygemeldte aktuelt vil kunne vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage tilbud efter kapitel 10-12 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats).
Kategori 3 (alle øvrige sager)
Ved visitationen fastlægges samtalehyppigheden.
Det fremgår således af sygedagpengelovens § 12, at første samtale holdes inden udgangen af 8. sygeuge regnet fra 1. sygedag.
I kategori 2-sager holdes efterfølgende samtaler mindst hver 4 uge.
I kategori 1- sager og kategori 3-sager holdes 2. samtale senest inden 3 måneder regnet fra 1. sygedag.
Herefter holdes der samtale senest hver 3. måned.
Kommunen skal på baggrund af bl.a. samtalen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats, herunder aktive tilbud efter LAB.
Kommunen skal i tilknytning til 1. samtale tage kontakt til arbejdspladsen om muligheden for sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet
Den fastsatte samtalehyppighed er minimumskravet til opfølgningen.
Udgifter til afholdelse af opfølgningssamtaler er ikke refusionsberettigende.
Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale er heller ikke refusionsberettigende.
Når en opfølgningssamtale afholdes i et projekt, og den registreres som en opfølgningssamtale, vil udgiften til samtalen ikke give ret til refusion.
Afholdes og registreres en opfølgningssamtale som led i et projekt skal kommunen finde en metode til at udskille de ikke-refusionsberettigende udgifter til afholdelse af opfølgningssamtaler.
Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en opfølgningssamtale, herunder opfølgning uden kontakt, har en varighed på mellem ¼ og ½ time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 347 kr. (2010 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 86,75 kr. – 173,50 kr. pr. samtale.
Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, f.eks. på baggrund af sagskategori (kategori 1, 2 eller 3 sager), den/de sygemeldtes situation eller forudsætninger, telefonisk eller personligt fremmøde etc.
4.6 Udarbejdelse af opfølgningsplaner efter sygedagpengeloven
Kommunens skal efter sygedagpengelovens § 16 senest ved 2. opfølgning udarbejde en opfølgningsplan for den sygemeldte.
Planen skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen.
Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag.
Planen skal løbende justeres og udbygges.
Der kan der ikke ydes refusion for udgifterne til en udarbejdelse af en opfølgningsplan.
Hvis hele eller en del af opfølgningsplanen er udarbejdet i et projekt og efterfølgende godkendes på jobcenteret, kan der ikke ydes refusion for udgifterne til opfølgningsplanen.
Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en opfølgningsplan tager mellem 15 og 45 minutter at udarbejde, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 347 kr. (2010 pl).
Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, f.eks. på baggrund af den/de sygemeldtes tilstand, behov for at iværksætte relevante tilbud eller sagskategori (kategori 1, 2 eller 3 sager) etc.
4.7 Oplysningsskema efter sygedagpengeloven
Kommunen skal efter sygedagpengelovens § 11 indhente oplysningsskema til brug for den videre opfølgning i sagen.
Udgifter til administration vedrørende oplysningsskemaet er ikke refusionsberettigende.
4.8 Administration m.v.
Det fremgår af LAB § 117, 1. pkt., at kommunen endeligt afholder udgifter til administration i øvrigt m.v.
Alle de udgifter, som kommunen bruger på at administrere et projekt, fx i form af udarbejdelse af og kontrol med overholdelse af budgetter samt udarbejdelse af regnskab, er ikke-refusionsberettigende udgifter.
Men den administration, der sker i et projekt fx af, om deltagerne er mødt og der herefter foretages indberetning om det manglende fremmøde til jobcenteret, er en integreret del af projektet.
Det vil sige, at der ikke er tale om administration, men om driftsudgifter, der kan refunderes .
Administrationsudgifter bogføres på funktion 6.45.53.
Bemærk særligt at der er oprettet to grupperinger vedrørende administrationsudgifter hos andre aktører, jf. også afsnit 6.1.
5.
Udgifter til tilbud, der kan refunderes
Tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Afgrænsningen har også betydning, idet der kun ydes høj refusion, når modtagerne af en forsørgelsesydelse deltager i et tilbud efter LAB, og hvor forsørgelsesydelsen er kontant- og starthjælp, særlig støtte efter § 34 i lov om en aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller sygedagpenge.
Hvis forsørgelsesydelsen er dagpenge, skal kommunerne betale høj medfinansieringsandel, hvis der ikke er tale om deltagelse i tilbud
.
5.1 Definition af tilbud
LAB definerer tre typer af tilbud
I praksis har alene de særligt tilrettelagte projekter givet behov for at skelne mellem på den ene side tilbud og på den anden side aktiviteter, der ikke kan betragtes som tilbud.
Om lovens tilbud fremgår det af LAB § 22, stk. 3, at de så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
For dagpenge- og kontant- og starthjælpsmodtagere kan tilbud uanset ovenstående fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet jf. LAB § 22, stk.4.
For personer, der får sygedagpenge, kan tilbud også gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. LAB § 22, stk. 6.
Det betyder, at der kan gives tilbud til en sygemeldt, der er i delvis beskæftigelse.
Tilbud skal generelt gives ud fra den enkeltes forudsætninger.
For sygedagpengemodtagere er det præciseret i sygedagpengelovens § 15, stk. 6, hvori det er fastsat, at indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer.
For at kunne være et tilbud efter LAB er det et krav, at dette skal være beskæftigelsesrettet med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
For sygedagpengemodtagere kan tilbud efter kapitel 10-12 efter § 22, stk. 6, også gives med henblik på fastholdelse af tilknytningen af arbejdsmarkedet.
I praksis har der især i særligt tilrettelagte projekter været behov for at tage stilling til, om de opfylder kravene til beskæftigelsesrettede tilbud.
Efter LAB skal tilbuddet vejledning og opkvalificering, herunder de særligt tilrettelagte projekter, udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet, jf. LAB § 32, stk. 3.
Der kan opstå tvivl om, hvorvidt aktiviteter, der ikke er etableret med henblik på, at de skal være beskæftigelsesrettede, kan være LAB-tilbud.
Det kan fx være aktiviteter som at gå i svømmehal eller i fitnesscenter, til fysioterapi eller til samtaler hos en psykolog.
5. 2 Krav, der skal være opfyldt for at der er tale om et tilbud
For at disse aktiviteter kan være tilbud efter LAB, er det afgørende, at de er beskæftigelsesrettede i forhold til deltageren.
Heraf følger, at tilbuddet har et klart beskæftigelsesrettet sigte.
Jobcenteret skal ud fra en faglig vurdering tage stilling til, om den konkrete aktivitet skønnes at være beskæftigelsesrettet for lige præcis den pågældende deltager.
Den faglige vurdering skal være dokumenteret i sagen.
De nævnte aktiviteter kan - men behøver ikke - indgå i et forløb med f.eks. gradvis tilbagevenden i job i få timer om ugen, virksomhedspraktik, coachingsamtaler mv.
Sådanne sammensatte forløb skal også samlet set have et beskæftigelsesrettet sigte for at være tilbud.
5.3 Aktiviteter, der ikke opfylder kravene til et tilbud
Det vil ikke være beskæftigelsesrettet, hvis der fx er tale om aktiviteter, der alene har til formål at strukturere hverdagens praktiske gøremål i form af fx personlig hygiejne, komme op om morgenen, oprydning og rengøring i hjemmet, tøjvask, motivation til behandling for sygdom og/eller misbrug, læge- og speciallægebesøg, komme ud af hjemmet, tage offentlig transport mm.
Hvis jobcenteret pr. automatik giver den ledige fx et adgangskort til fitnesscenter eller svømmehal, vil dette heller ikke være et LAB-tilbud,
Eksempel på tilbud efter LAB, kapitel 10, § 32 pkt. 2.
Jobcentret giver et tilbud efter loven om aktiv beskæftigelsesindsat, kapitel 10
Særligt tilrettelagt projekt.
Sygemeldte starter et særligt tilrettelagt forløb med
Efter 8 uger tilrettes planen.
Sygemeldte føler sig parat til at forsøge sig som butiksassistent.
Jobcoachen kontakter en skobutik, som indvilliger i at stille sig til rådighed.
Der aftales en virksomhedspraktik på en måned som butiksassistent mhp. at sygemeldte kommer tættere arbejdsmarkedet og afprøves inden for butiksfaget.
Hvis praktikken går godt, er der mulighed for efterfølgende fastansættelse.
5.4 Refusion af udgifter til tilbud inden for og uden for et driftsloft
Følgende udgifter finansieres inden for driftsloftet /rådighedsbeløbet 1 og vedrører målgruppe nr. 1, som er ledige, der modtager dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring
Refusioner under driftsloft 1 Forsikrede ledige
Disse driftsudgifter bogføres på funktion 5.68.91. gruppering 001 (for forsikrede ledige).
Andre målgrupper
Nr. 2, 3 og 10 efter LAB § 2.
Nr. 4 efter LAB § 2.
Refusioner under driftsloft 2 Ikke forsikrede ledige
Disse driftsudgifter bogføres på funktion 5.58.98. gruppering 004 eller 005 (for start- og kontanthjælpsmodtagere).
Aktive tilbud til sygedagpengemodtagere bogføres på funktion 5.57.71 gruppering 007.
For revalidender og forrevalidender bogføres på funktion 5.58.80 gruppering 007.
5.5.
Refusionsberettigede driftsudgifter – positivlisten
Følgende typer af driftsudgifter i forbindelse med aktivering efter LAB kap. 10 og tillægsydelser efter kap. 14 kan medtages i refusionsopgørelsen
5.6 Afgræsning af anlægsudgifter versus driftsudgifter
Reglerne omkring sondring mellem drifts- og anlægsudgifter er beskrevet i Budget- og regnskabssystemer for kommuner.
Som det fremgår heraf, er der ikke en udtømmende beskrivelse af sondringen mellem drift og anlæg, hvorfor denne sondring vil bero på en konkret vurdering af situationen.
Der er nævnt følgende generelle forhold, der kan indgå i overvejelserne omkring sondring mellem drift og anlæg
Vejledende for om en udgift til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder bør henføres under drift eller under anlæg, er dels om arbejdet indebærer væsentlige ændringer i bestående bygninger eller anlæg, dels om formålet med eller brugen af bygningen m.v. ændres væsentligt.
Er dette tilfældet, bør udgiften konteres under anlæg.
Udgifter til anskaffelser af materiel, inventar m.v. bør som hovedregel henføres under drift.
Anskaffelser, der medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau, bør dog henføres under anlæg.
Vægten lægges således ikke på, om den konkrete anskaffelse er ordinær eller ekstraordinær.
Anskaffelser af materiel og inventar i forbindelse med kommunalt nybyggeri afholdes i alle tilfælde som en del af byggeudgiften.
I denne vejledning præciseres det, at ombygning af kommunens egne bygninger som led i etablering af et projekt skal kunne medtages i refusionsopgørelsen som en driftsudgift.
Det er dog en forudsætning, at ombygningen er sket i projektøjemed, og at ombygningen er nødvendig for etablering af projektet.
Ved ombygninger, der er et led i projektets indhold, medtages udgifter til autoriserede håndværkere ikke, idet kommuner ikke skal kunne opnå en refusionsmæssig gevinst ved at foretage ombygninger som en del af aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere.
Endvidere er håndværkerne som udgangspunkt ikke ansat i projektet og varetager derfor typisk ikke opgaver i relation til projektdeltagerne.
For så vidt angår større indkøb som led i etableringen af et projekt, skal udgifter forbundet hermed medtages som en refusionsberettiget driftsudgift, såfremt der er tale om indkøb, der er foretaget i projektøjemed, og som anvendes i projektet.
Det gælder dog kun, såfremt udgiften kan behandles som en driftsudgift, jf. de generelle overvejelser ovenfor.
Det er også et krav for at kunne medtage ovenstående udgifter som refusionsmæssige driftsudgifter, at kommunen anvender de samme principper ved ombygning og indkøb, som der i øvrigt anvendes i kommunen ved sondringer mellem anlæg og drift, og at de generelle overvejelser om sondringen mellem anlæg og drift peger i retning af, at der er tale om en driftsudgift.
Ovenstående udgifter skal medtages som refusionsmæssige driftsudgifter, uanset om nytteværdien af det anskaffede/ombyggede må antages at kunne være længere end projektets levetid.
5.7 Præcisering vedrørende huslejeudgifter
Der er ingen lovgivningsmæssige retningslinjer omkring huslejeudgifter i forhold til driftsudgifter.
I vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik fremgår det dog af pkt. 467, at driftsudgifter eksempelvis omfatter huslejeudgifter.
I denne vejledning præciseres det, at alle huslejeudgifter relateret til projekttilbud i forbindelse med aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere kan/skal medtages som en refusionsberettiget driftsudgift.
Det gælder i følgende situationer
5.8 Præcisering vedrørende inventar mv. med en levetid udover et regnskabsår
Der foreligger ingen lovgivningsmæssige rammer for registrering af inventar med levetid ud over et år i forbindelse med driftsudgifter.
Hovedreglen for anskaffelser af materiel og inventar er, at dette bør henføres til driften, medmindre anskaffelsen medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau.
I et udgiftsregnskab vil det betyde, at udgiften afholdes fuldt ud i det år, anskaffelsen sker.
I denne vejledning præciseres det hermed, at udgifter til inventar med en levetid udover et år, kan medtages fuldt ud som en refusionsberettiget driftsudgift i det år, hvor det er indkøbt og udgiften afholdt.
Dette gælder dog under forudsætning af, at kommunen anvender sit sædvanlige regnskabsprincip, og at inventaret er indkøbt i projektøjemed og anvendes af projektet, jf. de generelle bemærkninger under afsnit 8.
6.
Hvilke aktiviteter og udgifter til andre aktører ydes der statsrefusion til?
Der ydes refusion under driftsloft/rådighedsbeløb til kommunernes udgifter til både driftsudgifter, bonus og administration hos andre aktører efter LAB-loven.
Udgifter til administrative opgaver efter sygedagpengeloven er ikke refusionsberettiget, uanset om det er kommunen selv eller anden aktør, der udfører opgaverne, jf. afsnit 6.2
6.1 Udgifter til andre aktører efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Iflg. § 117 a vil kommunernes udgifter til anden aktør, herunder opgaverne nævnt i § 117, stk. 1, 1. pkt., fra 1. januar 2010 kunne refunderes med 50 % indenfor rådighedsbeløbet.
Stk. 1. 1. pkt. lyder
»Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt m.v., jf. dog § 117 a.«
Det følger af LAB § 117 a, at kommunernes udgifter til andre aktører, der varetager indsatsen for forsikrede ledige og kontant- og starthjælpsmodtagere m.v. refunderes med 50 pct. inden for rådighedsbeløbene.
Det gælder alle udgifter til både drift, bonus og administration
.
Driftsudgifterne (ikke administration) bogføres på funktion 5.68.91 gruppering 002 og 003 ((bonus og drift for forsikrede ledige) og på funktion 5.68.98 under de relevante grupperinger (for start- og, kontanthjælpsmodtagere, revalidender og forrevalidender).
Selv om kommunen kan få 50 pct. refusion for alle udgifterne til andre aktører efter LAB § 117 a, er det nødvendigt at udskille udgifterne til de administrative opgaver, der er nævnt i LAB § 117, da udgifterne til andre aktører for så vidt angår disse opgaver skal medregnes i forhold til Servicerammen.
Når kommunen bruger andre aktører til at varetage opgaver efter LAB skal kommunen således udskille udgifterne til de administrative opgaver, aktøren varetager med hensyn til vejledning, CV-samtaler, jobsamtaler og jobplaner efter LAB.
De administrative udgifter hos andre aktører bogføres på funktion 6.45.53 gruppering 001 (for start- og, kontanthjælpsmodtagere, revalidender m.v.) og gruppering 002 (for forsikrede ledige).
Det blev ved finansieringsomlægningen i forbindelse med etableringen af den enstrengede kommunale beskæftigelsesindsats pr. 1. januar 2010 lagt til grund, at kommunernes udgifter til administration hos andre aktører vedrørende forsikrede ledige årligt ville udgøre 35,1 mio. kr.
Den kommunale serviceramme – og det kommunale bloktilskud – blev således forøget med dette beløb i 2010 for at tage højde for de forventede højere udgifter til administration.
Dette skøn bygger på en alt-andet-lige-sammenligning med udgiftsfordelingen i det statslige beskæftigelsessystem.
På baggrund af ressourceundersøgelser i AF og i de statslige jobcentre i 2003-08 kan det – ud fra en gennemsnitsbetragtning – lægges til grund, at 19 pct. af jobcentrenes egne driftsudgifter (eller ca. 8 pct. af de samlede udgifter) anvendes til kontaktforløbet/jobsamtaler og administration af jobsamtaler, hvilket var den bedst mulige parallel til de administrative opgaver, som anden aktør varetager.
6.1.1 Opgørelse af kommunens udgifter til andre aktører
Ved den konkrete opgørelse og kontering af udgifterne til andre aktører kan kommunen som udgangspunkt anvende de samme principper, som gælder, når de administrative opgaver skal udskilles fra refusionsberettigende udgifter til et projekt, som beskrevet under kapitel 3.
Det vil sige, at kommunen i samspil med aktøren på baggrund af enten aftalte standardpriser og opgørelser over aktivitet i form af jobsamtaler etc. eller en konkret tidsregistrering hos den anden aktør kan foretage en opgørelse af de ikke-refusionsberettigende udgifter med henblik på at foretage en korrekt udgiftsregistrering.
Hvorvidt den anden aktør foretager opgørelsen og fremsender en opdelt faktura til kommunen eller kommunen selv foretager opdelingen af udgifterne efter modtagelsen af fakturaen er ikke afgørende.
Det skal understreges, at aktøren ikke kan pålægges at fremsende en opdelt faktura til kommunen med mindre dette på forhånd er aftalt
, og det vil under alle omstændigheder være kommunens ansvar, at opdelingen finder sted og foregår korrekt.
Det gælder også her, at kommunens valg af metode skal være velbegrundet og skriftlig og kunne fremlægges for de kommunale revisorer ved en gennemgang af kommunernes registrering og administration af området, og det anbefales også her, at metoden hvert andet eller tredie år tages op til genovervejelse og fornyet begrundelse.
6.1.2 Bonusbetaling til andre aktører
Hvis kommunen aflønner anden aktør efter en betalingsmodel, hvor der indgår bonus, vil det dog være meget vanskeligt at foretage en helt objektiv udskillelse af de administrative udgifter efter ovenstående metoder.
Kommunen må derfor kunne vælge at foretage en konkret skøn over ”vægtningen” af de administrative udgifter i den konkrete delaftale/kontrakt og på den baggrund fastlægge en standard (f.eks. procentsats), der kan lægges til grund, når kommunerne skal udskille de administrative udgifter under den pågældende aftale.
Der bør i den forbindelse tages udgangspunkt i en skønsmæssig vurdering af, hvordan vægtningen ville have været, hvis kommune selv havde stået for disse forløb.
Det kan f.eks. være, at det er aftalt med aktøren, at denne hovedsagligt skal gennemføre jobsamtaler og udarbejde jobplaner for de henviste ledige.
Begge disse opgaver er, jf. ovenstående, at betragte som administrative opgaver, og det vil derfor skulle lægges til grund, at hovedparten af de samlede udgifter – det vil sige både driftstilskuddet og bonusbetalingerne – under denne delaftale/kontrakt skal konteres som administrative udgifter under konto 6.
Hvis den aftalte indsats i højere grad indebærer, at aktøren både skal afgive og finansiere aktive tilbud til de ledige, vil vægtningen mellem administration/ikke-administration selvsagt være en anden.
Her vil der f.eks. kunne skønnes over de ikke-administrative udgifter på baggrund af, hvad det ville koste, hvis kommunen selv skulle gennemføre den forudsatte aktiveringsindsats.
Skønnet kunne f.eks. foretages på baggrund af kommunens egne gennemsnitspriser pr. forløb pr. uge eller måned.
I forhold til de landsdækkende Service og LVU-udbud anbefaler Arbejdsmarkedsstyrelsen, at kommunerne anvender en procentsats, som ligger i et interval mellem 10 og 20 pct.
For så vidt angår Hurtigt-igang-udbuddet består indsatserne B og C hovedsagligt af jobsamtale og andre samtaleaktiviteter (HIG-samtaler), der ikke ville være refusionsberettigende, hvis kommunen selv stod for indsatsen.
Derfor skal kommunens udgifter til disse forløb som udgangspunkt medregnes i forhold til servicerammen.
Med hensyn til indsatserne A og D, hvor der både indgår jobsamtaler, HIG-samtaler og aktivering, kan kommunen foretage et skøn over vægtningen af de administrative udgifter med udgangspunkt i en skønsmæssig vurdering af, hvordan vægtningen ville have været, hvis kommune selv havde stået for disse forløb
6.2 Udgifter til andre aktører efter sygedagpengeloven
Kommunen skal udskille udgifterne til andre aktører, der varetager administrative opgaver efter sygedagpengeloven, da kommunen ikke kan få refusion for disse udgifter, hverken når kommunen selv eller når anden aktør varetager opgaven.
Reglerne om refusion af kommunernes udgifter til andre aktører i LAB § 117 a gælder alene, når det drejer sig om udgifterne til andre aktører, der udfører opgaver efter LAB.
Andre aktørers opgaver for personer, der modtager sygedagpenge, er således ikke omfattet af refusionsreglerne § 117 a.
Når kommunerne bruger andre aktører til at varetage opgaver efter sygedagpengeloven, skal kommunen således udskille udgifterne til opfølgningssamtaler, opfølgningsplaner og indhentning af oplysningsskema efter sygedagpengeloven.
Kommunen kan anvende de samme principper, som gælder, når disse administrative opgaver skal udskilles fra refusionsberettigende udgifter til et projekt, som beskrevet under afsnit 4.
7.
Refusionssatser og timetalskrav
Formålet med at variere refusions- og medfinansieringssatserne i forhold til forsørgelsesudgifterne er at tilskynde kommunerne til en aktiv indsats for de ledige borgere.
Aktive perioder er de perioder, hvor modtageren af hjælpen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 (vejledning og opkvalificering) og kapitel 11 (virksomhedspraktik), samt ansættes med løntilskud.
For dagpengemodtagere gælder i 2010, at medfinansieringsprocenten er 25 pct. i aktive perioder og 50 pct. i passive perioder
.
Tilsvarende gælder det generelt, at refusionssatserne for udgifter til kontanthjælp, starthjælp og revalideringsydelse er 65 pct. i aktive periode og 35 pct. i passive periode.
Refusionssatserne for løntilskud under løntilskudsjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør 75 pct. for dagpengemodtagere og 65 pct. for kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender og personer med handicap.
Når en borger er i tilbud efter kapitel 10 (opkvalificering og vejledning) eller kapitel 11 (virksomhedspraktik) mindst 25 timer om ugen i gennemsnit skal kommunen medfinansiere 25 pct. af dagpenge eller kommunen kan få refunderet 65 pct. af anden forsørgelsesydelse.
Det er dog også en betingelse, at der foreligger et tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at den pågældende deltager aktivt i tilbuddet.
Et tilbud kan være på mindre end gennemsnitlig 25 timer om ugen, hvis kommunen dokumenterer, at det kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal.
I øvrige tilfælde refunderes kontanthjælpen alene med 35 pct.
Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom, jf. § 61.
Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og til og med 8. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold.
Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52. uge.
Staten afholder 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. uge og til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold.
Er den sygemeldte i perioden vendt gradvis tilbage i arbejde eller i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afholder staten dog 65 pct. af kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejde eller tilbud
Refusioner udenfor driftslofter
2)
En anden mulighed er, at kommunen foretager en konkret tidsregistrering i forbindelse med varetagelsen af de ikke-refusionsberettigende aktiviteter i projektet.
Også her gælder, at den kommunale revision skal påse, at den anvendte metode er retvisende.
I bilag 3 er der et eksempel på et paradigme for en tidsregistrering i et tilbud/projekt.
4)
Jf. § 82a, stk. 1-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der konkret er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1350 af 14. december 2009 om kommunernes medfinansiering af udgifter til dagpenge og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige.
–
Virksomhedspraktik (LAB kapitel 11)
–
Ansættelse med løntilskud (LAB kapitel 12)
–
Opkvalificering og vejledning (LAB kapitel 10), der kan bestå af følgende
1)
Korte vejlednings- og afklaringsforløb,
2)
særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning, eller
3)
ordinære uddannelsesforløb
46-årig kvinde sygemeldt pga. stress og en depression. Er i medicinsk behandling og tidligere haft depressionsperioder. Er uddannet social- og sundhedshjælper og opsagt fra sit job. Sygemeldte føler, at omsorgsarbejdet er psykisk belastende.
–
6 timers gruppeforløb med jobcoach om ugen samt 1 ugentligt individuel samtale med jobcoach med henblik på
–
afdækning af faglige og personlige kompetencer
–
tro på egne muligheder for at komme i arbejde og klare et arbejde
–
motivation i forhold til at fastholde samt at komme i arbejde
–
proaktiv adfærd, der sikrer fremdrift mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet
–
1 times afspænding pr. uge mhp. at tilegne sig afstressende færdigheder
–
2 timers motion pr. uge, i et gruppeforløb styret af en fysioterapeut, for at opnå energi, større velvære og mere overskud (fysisk aktivitet som anbefalet af Sundhedsstyrelsen som tilbud til personer med psykiske lidelser)
–
samtale med psykolog hver 14. dag til at bryde med negative tanker
–
Tilbud efter kapitel 10, § 32
–
Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77
–
Partnerskabsaftaler efter § 81 a
–
Støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde § 8
–
Opkvalificering ved ordinær ansættelse § 99
–
Udgifter til andre aktører.
Ordning
Målgruppe
Refusionsprocent
Paragraf
Refusionsparagraf
Udgifter til anden aktør. Hvis udgiften refunderes med anden sats så får jobcentret denne sats.
1
50 %
§ 4b
§ 117a
Flyttehjælp
50 %
§ 8
§ 122a
Undervisningsmateriale (ikke hjælpemidler)
1
50 %
§ 76-77
§ 117b, stk. 1
Partnerskabsaftaler
1
50 %
§ 81 a
§ 117b, stk. 1
Opkvalificering ved ordinær ansættelse
1
50 %
§ 99
§ 117b, stk. 1
Driftsudgifter til kapitel 10
2-3 og 10
50 %
Kap 10
§ 117b, stk. 1
–
Tilbud efter kapitel 10
–
Tillægsydelser §§ 76 og 77
–
Partnerskabsaftaler efter § 81 a
–
Godtgørelse efter § 83
–
Opkvalificering ved ordinær ansættelse § 99
–
Flyttehjælp (Støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde) § 8
–
Udgifter til andre aktører til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt
–
Tilbud efter kapitel 10, § 32, herunder deltagerbetaling
Ordning
Målgruppe
Refusionsprocent under driftsloft
Paragraf
Refusionsparagraf
Udgifter til anden aktør. Hvis udgiften refunderes med anden sats så får aktøren den.
2-4, 6-8 og 10
50 %
§ 4b
§ 117a
Flyttehjælp
Alle undtagen 1
50 %
§ 8
§ 122a
Driftsudgifter ved deltagelse tilbud med vejledning og opkvalificering
2,3,10
50 %
Kap 10
§ 118, stk. 1
Driftsudgifter herunder deltagerbetaling ved kap. 10
2,3,10
50 %
Kap 10
§ 118, stk. 1
Partnerskabsaftaler
2,3,10
50 %
§ 81a
§ 118, stk. 1
Godtgørelse
2-3 og 10
50 %
§ 83
§ 118, stk. 1
Uddannelse - driftsudgifter
2-3 og 10
50 %
§ 12 LAS
§ 100, stk. 4 (LAS)
–
Alle udgifter, der udtrykkeligt fremgår af lovgivningen
–
Lønudgifter, herunder resultatløn og bonus i forbindelse med udførelse af følgende opgaver
–
Direkte projektrelaterede aktiviteter som fx undervisning, værkstedsaktiviteter m.v.
–
Afrapportering fra projekt til myndighed i form af skriftlige og mundtlige tilbagemeldinger.
Dette gælder dog aldrig journalføring, der altid er undtaget fra refusion.
–
Udarbejdelse af specifikke og generelle statistikker, der er relateret til det konkrete tilbud fx fremmødelister og udslusningsstatistikker.
–
Ledelse af ”Konto 5- tilbud” i det omfang, der er tale om direkte ledelse i forhold til at drive tilbuddet.
Retten til refusion for ledelse er uafhængig af, hvor den pågældende leder fysisk er placeret.
–
Såfremt lønudgifterne afholdes til medarbejdere, der udfører både refusionsberettigede og ikke-refusionsberettigede opgaver, skal disse udgifter fordeles på baggrund af en tidsregistrering eller en standardpris, og kun de lønudgifter, der henholder sig til udførelsen af refusionsberettigede opgaver, kan medtages i refusionsopgørelsen
–
Udgifter til korte vejlednings- og afklaringsforløb efter LAB kap. 10 der har til formål at vejlede og afklare borgere i forhold til erhvervs- og uddannelsesmæssige ressourcer og muligheder
–
Lovpligtige ansvars- og arbejdsskadeforsikringer i forbindelse med tilbud efter LAB kapitel 10.
–
Huslejeudgifter forbundet med aktiveringstilbud.
Såfremt aktiveringstilbuddet har til huse i kommunens egne bygninger, kan der i refusionsopgørelsen medtages en fiktiv lejeudgift, såfremt denne er baseret på markedsprisen
–
Udgifter forbundet med selvforsikring.
Såfremt kommunen vælger at være selvforsikrende, kan kommunen medtage en anslået forsikringsudgift i refusionsopgørelsen.
Faktiske udgifter i forbindelse med skade i selvforsikrende kommuner kan ikke medtages i refusionsopgørelsen
–
Udgifter til inventar, materialer m.v. når disse er direkte relateret til driften af et aktiveringstilbud.
–
Betaling af uddannelsespladser.
Kun pladser, der faktisk er forbrugt, kan medtages i refusionsopgørelsen.
Dette gælder uanset om, der er foretaget betaling for uforbrugte pladser.
–
Betaling af ordinære uddannelsesforløb til revalidender, der under revalideringen modtager revalideringsydelse eller starthjælp, og forrevalidender, der modtager sygedagpenge, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik for uddannelse, samt til aktiverede og personer, som under forrevalidering modtager kontanthjælp eller starthjælp.
Revalidender, som får dækket deres leveomkostninger på anden vis fx SU og som får særlig støtte til udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er ikke omfattet, da de ikke betales af kommunen.
–
Tillægsudgifter til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere m.fl. til tilbud efter kapitel 10-12 samt til beskæftigede
–
Udgifter til mentorer til personer i tilbud efter kapitel 10-12.
Mentorstøtte kan i virksomheder med under 10 ansatte varetages af en ekstern konsulent.
Udgifter hertil kan medregnes i opgørelsen.
Også udgifter til mentorer til beskæftigede.
–
Udgifter til virksomheders udgifter til vejledning og opkvalificering samt administrationsudgifter ved partnerskabsaftaler om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik.
–
Deltagerbetaling for korte vejlednings- og opklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb samt ordinære uddannelsesforløb efter lovens § 32.
–
Deltagerbetaling i forbindelse med uddannelse efter lov om aktiv socialpolitik § 12, hvor start- og kontanthjælpsmodtagere med kommunalbestyrelsens samtykke deltager i f. eks.
Folkeskolens 8.-10. klassetrin og Hf-enkeltfagsundervisning i under 23 timer om ugen.
–
En vurdering af udgiftens størrelse og karakter (type) i forhold til den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau.
–
En vurdering af om der som følge af udgiften sker en væsentlig ændring i den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau.
–
Styringsmæssige overvejelser, jf. det ovenfor anførte.
–
Nybyggeri af større omfang bør altid henføres til anlægssiden.
–
Udgifter til ombygning, renovering m.v. vedrørende lejede lokaler bør som hovedregelhenføres til driftssiden.
Der kan dog forekomme situationer, hvor lejemålets længde og udgiftens størrelse kan begrunde en henføring til anlægssiden.
Eksempel på afgrænsning af anlægsudgifter i forhold til driftsudgifter: et eksempel på denne sondring var et projekt, som bestod i ombygning af en gammel mølle. De udgifter, der kunne medtages som driftsudgift, var udgifterne til materialer mv., mens udgifter til autoriserede håndværkere ikke kunne medregnes til driftsudgifterne. Baggrunden for denne sondring er, at ombygningen her ikke var en forudsætning for at kunne etablere projektet, men i stedet for selve formålet med projektet, hvorved kommunen ville kunne opnå en refusionsmæssig gevinst ved at foretage ombygningen som et led i et aktiveringsprojekt. Endvidere var de autoriserede håndværkere ikke ansat i projektet og deltog ikke i opgaver angående projektdeltagerne, hvorfor betaling til disse ikke kunne medtages som en refusionsberettiget udgift på konto 5.
–
huslejeudgifter afholdt til en ekstern udlejer
–
huslejeudgifter, som fastsættes på baggrund af markedsprisen på tilsvarende lejemål, når kommunen selv ejer den bygning, som aktiveringstilbuddet anvender.
Huslejeudgiften til kommunen selv skal kunne medtages i refusionsopgørelsen, uanset om der faktisk betales husleje eller ej.
5)
Dog refunderes bonus til forsikrede ledige henvist til anden aktør i 2009 eller tidligere med 100 pct.
Udgifterne hertil skal registreres på 5.68.94.003, og der skal ikke særskilt registreres administration vedr. disse bonusudgifter på 6.45.53.
6)
F.eks. fremgår det ikke af de landsdækkende udbud (Service-udbuddet, LVU-udbuddet og Hurtigt-i gang-udbuddet), at administrative og ikke-administrative udgifter skal opdeles.
7)
Jf. § 82a, stk. 1-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der konkret er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1350 af 14. december 2009 om kommunernes medfinansiering af udgifter til dagpenge og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige.
Ordning
Målgruppe
Refusionsprocent
Paragraf
Refusionsparagraf
6 ugers selvvalgt uddannelse - deltagerbetaling samt kost og logi
1
100 %
§ 26a
§ 122b
Voksenlærlinge
100 %
§ 68, stk.2
§ 122d
Jobrotationsydelse
1,2,3 eller integrationsydelse
100 %
§ 98 a, stk. 3
§ 122c
Løntilskud
1
75 %
Kap 12
§ 117b, stk. 3
Isbryderordning for handicappede forsikrede
8
75 %
Kap 12
§ 117, stk. 3
Beskæftigelsestillæg ved kap. 11
2-3 og 10
65 %
§ 45, stk. 3
§ 118, stk. 3
Løntilskud
2-3 og 10
65 %
Kap 12
§ 118, stk. 2
Løntilskud
4 og 5
65 %
Kap 12
§ 119, stk.. 4
Isbryderordning for handicappede ikke-forsikrede
8
65 %
Kap 12
§ 122
Fleksjob
7
65 %
Kap 13
§ 121, stk. 1
Fleksjob, selvstændig
7
65 %
§ 75
§ 121, stk. 1
Start og kontanthjælp -aktiv
2,3
65 %
Kap 4 (LAS)
§ 100, stk. 1 (LAS)
Revalideringsydelse
4
65 %
Kap 6 (LAS)
§ 100, stk. 1(LAS)
Forrevalidering
4 og 5
65 %
Kap 6 (LAS)
§ 100, stk. 1(LAS)
Modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse i tilbud efter kap 10 og 11 i LAB
7
65 %
Kap 10-11 (LAB).
§ 104, stk. 1-2(LAS)
Sygedagpengemodtagere aktiverede eller i delvis beskæftigelse i uge 9-52
5
65 %
§ 62, stk. 3 (SDP)
§ 62 stk. 3 og 6(SDP)
Driftsudgifter ved deltagelse i vejledning og opkvalificering
5
50 %
kap 10
§ 119, stk. 2
Driftsudgifter ved deltagelse i vejledning og opkvalificering
7
50 %
kap 10
§ 121, stk. 3
Løntilskud (Skånejob)
6
50 %
kap 12
§ 120
6 ugers selvvalgt uddannelse
7
50 %
§ 73b
§ 121, stk. 2
Arbejdsredskaber mv.
7
50 %
§ 74
§ 121, stk. .2
Hjælpemidler
1
50 %
§ § 76-77
§ 117b
Tillægsydelser - Undervisningsmateriale/hjælpemidler
4-5
50 %
Kap 14
§ 119, stk.. 3
Tillægsydelser - Undervisningsmateriale/hjælpemidler
6
50 %
Kap 14
§ 120
Tillægsydelser
8
50 %
Kap 14
§ 122
Mentor
50 %
§ 78-81
§ 117b, stk. 2
Befordringsgodtgørelse
4-5
50 %
§ 82
§ 119, stk. 3
Befordringsgodtgørelse
7
50 %
§ 82
§ 121, stk. 3
Opkvalificering ved ordinær ansættelse
2,3, 4,5,6,8 og 10
50 %
§ 99
§ 118, stk. 1, § 119, stk. 3;§ 120,§ 122;
Hjælpemidler til ordinært ansatte og ansatte i seniorjob
50 %
§ 100
§ 123
Bilag 1A
Opgørelse af antal helårspersoner, som ligger til grund for opgørelsen af rådighedsbeløbet i § 117b i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som senest ændret ved lov nr. 483 af 12. juni 2009, for regnskabsåret 2010
Opgørelse af antal helårspersoner i 2010
I følge § 117b i lov om aktiv beskæftigelsesindsats opgøres rådighedsbeløbet pr. person i målgruppen, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.
Ved opgørelsen af målgruppen medregnes dog ikke personer, der har indgået uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner eller kommuner, som modtager løntilskud efter § 68, stk. 2 (voksenlærlinge-ordningen).
Rådighedsbeløbet udgør 18.873 (2010-niveau).
Antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgøres som antal helårspersoner.
Målgruppen svarer til den opgørelse af ”Bruttoledighed” (forsikrede ledige og aktiverede), der findes i www.jobindsats.dk , som er Arbejdsmarkedsstyrelsens officielle og tilgængelige statistik-bank på nettet.
Oplysninger om datagrundlag, opdateringsfrekvens mv. findes i Jobindsats.
Det vil således være www.jobindsats.dk ’s opgørelse af bruttoledigeheden, der vil blive lagt til grund for beregning af de kommunale rådighedsbeløb efter § 117b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hvad er bruttoledighed?
Bruttoledige er på Jobindsats defineret således
Bruttoledighed
Antal personer i bruttoledighed opgøres som antallet af unikke personer (cpr-numre), der indenfor det valgte område og den valgte periode modtager a-dagpenge og/eller deltager i aktivering. A-dagpengemodtagere, der er i løntilskud i den valgte periode og ikke på noget andet tidspunkt modtager a-dagpenge i den valgte periode, er således lagt til antal a-dagpengemodtagere, der alene modtager a-dagpenge i perioden.
Antal fuldtidspersoner i bruttoledighed omregnes med udgangspunkt i antal unikke personer med forsørgelse og/eller aktivering fra antal personer i bruttoledighed til antal fuldtidspersoner givet antal dage med ydelse i perioden hhv. antal timer i aktivering i perioden. Forsørgelse regnes som fuld tid de dage der modtages forsørgelse. Antal aktiveringstimer på løntilskud omregnes til fuld tid ud fra det antal timer, som er indberettet i AMANDA 8 ) .
Forskellen mellem antal personer og fuldtidspersoner i bruttoledighed udgøres af de personer, der ikke er fuldtid i løntilskud samt personer, der kun får forsørgelse en del af den valgte periode. Fx vil en person der modtager a-dagpenge i perioden 1.3.-15.3. indgå som én person i antal personer for marts måned, men ½ fuldtidsperson i bruttoledigheden. En person, der er 30 timer i løntilskud i hele marts måned (og ikke modtager a-dagpenge i denne periode) vil indgå som én person i antal personer for marts måned, men 30/37 fuldtidsperson i bruttoledigheden.
Hvor kommer data fra?
Ledighedsdata kommer fra RAM. Data om ledighedsperiode og ledighedstype kommer fra AMANDA. Tal for arbejdsstyrke og befolkning kommer fra Danmarks Statistik.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres hver måned. Af infoboksen til højre for målingen fremgår, hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes.
(tekst fra Jobindsats.dk)
8) Nu Jobplanmodulet på Arbejdsmarkedsportalen eller de kommunale sagsbehandlingssystemer som Opera og Workbase.
Bilag 1B
Opgørelse af antal helårspersoner, som ligger til grund for opgørelsen af rådighedsbeløbet i § 118 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats for regnskabsårene 2008 og 2009
1.
Opgørelse af antal helårspersoner i 2010
I følge § 118 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats opgøres rådighedsbeløbet som 21.134 kr.(foreløbigt tal) pr. år gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 - 4, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12.
Antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 4 herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgøres som antal helårspersoner, hvilket vil sige antallet af konteringsmåneder divideret med 12 på følgende grupperinger efter Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan for kommunernes budget- og regnskabssystem gældende fra budget 2008
Funktion 5.57.73 dranst 1
Kontanthjælp
gruppering 013
Kontanthjælp til forsørgere og starthjælp til gifte og samlevende fyldt 25 år (Lov om aktiv socialpolitik § 25, stk.1, nr.1, § 25, stk. 2,
§ 25, stk. 5 og stk. 7, § 25, stk. 12 nr. 1 og stk. 13, § 25 a, § 26, stk. 5 og § 29).
gruppering 016
Særlig støtte (§ 34 Lov om aktiv socialpolitik)
gruppering 018
Kontanthjælp til ikke-forsørgere og starthjælp til enlige fyldt 25 år (§ 25, stk. 1, nr. 2, § 25, stk. 3, § 25, stk. 5 og stk. 7, § 25, stk. 12, nr. 2 og stk. 13, § 25 a, § 26, stk. 5 og § 29)
gruppering 019
Kontanthjælp til personer fyldt 60 år uden ret til social pension og til asylansøgere (§§ 25 a, 27 og 27 a i Lov om aktiv socialpolitik)
gruppering 020
Kontanthjælp og starthjælp til unge mv. (§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4, § 25, stk. 4, § 25, stk. 12, nr. 3 og 4 og stk. 13, § 25 a, § 26, stk. 5 i Lov om aktiv socialpolitik)
Funktion 5.57.74 dranst 1
Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge
gruppering 004
Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik §§ 25, 25 a, 26, 27, 27 a, 34 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 63).
gruppering 005
Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik §§ 52, 63, 64 og 65 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 63).
Funktion 5.57.75 dranst 1
Aktiverede kontanthjælpsmodtagere
gruppering 004
Særlig støtte (§ 34 i lov om aktiv socialpolitik, jf. §§ 92-96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)
gruppering 007
Godtgørelse efter § 83 med 50 pct. refusion.
gruppering 010
Forsørgelse af personer i tilbud efter kapitel 10 og 11 (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 38, stk. 2 og 45, stk. 2 og 3)
gruppering 011
Løntilskud til personer i tilbud efter kapitel 12 (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§§ 63, jf. § og 64, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)
gruppering 014
Kontanthjælp og starthjælp under forrevalidering ( §§ 25, 25 a og 26, stk.5, jf. §§ 46, stk. 1, 3. pkt. og 47, stk. 4 og 5)
Funktion 5.58.80 dranst 1
Revalidering
gruppering 002
Revalideringsydelse med 65 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik § 52)
gruppering 008
Løntilskud i forbindelse med revalidenders ansættelse med løntilskud med 65 pct. refusion (lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 51, stk. 3, jf. § 64, stk. 4 og lov om aktiv socialpolitik § 51, stk. 2)
gruppering 011
Revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik med 65 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik § 52 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 45, stk. 2)
Funktion 5.58.81 dranst 1
gruppering 101
Løntilskud for kontanthjælpsmodtagere med længerevarende ledighed efter § 67d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
gruppering 102
Særlig løntilskudsordning for personer over 55 år efter § 67a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Konteringsmånederne skal renses for dobbelttællinger af samme CPR-nummer inden for den enkelte måned.
Dvs. en person skal kun tælles med én gang, selvom personen eksempelvis i én måned har været registeret både under funktion 5.57.73 og 5.57.75.
Det samme gælder, hvis personen i samme måned har modtaget både kontanthjælp og særlig støtte.
2.
Opgørelse af antal helårspersoner i 2009
I følge § 118 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats opgøres rådighedsbeløbet som 20.282 kr.(foreløbigt tal) pr. år gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 - 4, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12.
Antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 4 herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgøres som antal helårspersoner, hvilket vil sige antallet af konteringsmåneder divideret med 12 på følgende grupperinger efter Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan for kommunernes budget- og regnskabssystem gældende fra budget 2009
Funktion 5.57.73 dranst 1
Kontanthjælp
gruppering 001
Kontant- og starthjælp til personer som er visiteret til fleksjob, ikke refusionsberettiget (§ 100, stk. 1, 104, stk. 1, § 104, stk. 2 og § 104a i Lov om aktiv socialpolitik)
gruppering 002
Kontant- og starthjælp til personer uden rettidigt tilbud efter reglerne i kapital 17 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, ikke refusionsberettiget (§ 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik)
gruppering 013
Kontanthjælp til forsørgere og starthjælp til gifte og samlevende fyldt 25 år (Lov om aktiv socialpolitik § 25, stk.1, nr.1, § 25, stk. 2, § 25, stk. 5 og stk. 7, § 25, stk. 12 nr. 1 og stk. 13, § 25 a, § 26, stk. 5 og § 29).
gruppering 016
Særlig støtte (§ 34 Lov om aktiv socialpolitik)
gruppering 018
Kontanthjælp til ikke-forsørgere og starthjælp til enlige fyldt 25 år (§ 25, stk. 1, nr. 2, § 25, stk. 3, § 25, stk. 5 og stk. 7, § 25, stk. 12, nr. 2 og stk. 13, § 25 a, § 26, stk. 5 og § 29)
gruppering 019
Kontanthjælp til personer fyldt 60 år uden ret til social pension og til asylansøgere (§§ 25 a, 27 og 27 a i Lov om aktiv socialpolitik)
gruppering 020
Kontanthjælp og starthjælp til unge mv. (§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4, § 25, stk. 4, § 25, stk. 12, nr. 3 og 4 og stk. 13, § 25 a, § 26, stk. 5 i Lov om aktiv socialpolitik)
Funktion 5.57.74 dranst 1
Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge
gruppering 004
Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik §§ 25, 25 a, 26, 27, 27 a, 34 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 63).
gruppering 005
Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik §§ 52, 63, 64 og 65 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 63).
Funktion 5.57.75 dranst 1
Aktiverede kontanthjælpsmodtagere
gruppering 004
Særlig støtte (§ 34 i lov om aktiv socialpolitik, jf. §§ 92-96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)
gruppering 007
Godtgørelse efter § 83 med 50 pct. refusion.
gruppering 010
Forsørgelse af personer i tilbud efter kapitel 10 og 11 (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 38, stk. 2 og 45, stk. 2 og 3)
gruppering 011
Løntilskud til personer i tilbud efter kapitel 12 (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§§ 63, jf. § og 64, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)
gruppering 014
Kontanthjælp og starthjælp under forrevalidering ( §§ 25, 25 a og 26, stk.5, jf. §§ 46, stk. 1, 3. pkt. og 47, stk. 4 og 5)
Funktion 5.58.80 dranst 1
Revalidering
gruppering 002
Revalideringsydelse med 65 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik § 52)
gruppering 008
Løntilskud i forbindelse med revalidenders ansættelse med løntilskud med 65 pct. refusion (lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 51, stk. 3, jf. § 64, stk. 4 og lov om aktiv socialpolitik § 51, stk. 2)
gruppering 011
Revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik med 65 pct. refusion (lov om aktiv socialpolitik § 52 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 45, stk. 2)
Funktion 5.58.81 dranst 1
gruppering 101
Løntilskud for kontanthjælpsmodtagere med længerevarende ledighed efter § 67d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
gruppering 102
Særlig løntilskudsordning for personer over 55 år efter § 67a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Konteringsmånederne skal renses for dobbelttællinger af samme CPR-nummer inden for den enkelte måned.
Dvs. en person skal kun tælles med én gang, selvom personen eksempelvis i én måned har været registeret både under funktion 5.57.73 og 5.57.75.
Det samme gælder, hvis personen i samme måned har modtaget både kontanthjælp og særlig støtte.
Bilag 2A
Autoriserede grupperinger på den kommunale kontoplan, der er omfattet af rådighedsbeløbet til forsikrede ledige dagpengemodtagere i 2010
Ved opgørelse af loftet for rådighedsbeløbet skal følgende autoriserede grupperinger i den kommunale kontoplan medtages.
Tabel 1
Omfattet af rådighedsbeløbet i regnskabsåret 2010
Funktion
Gruppering
Betegnelse
Bemærkninger
5.68.91
Dranst 1
Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige
001
Vejledning og opkvalificering (inkl. undervisningsmaterialer) vedr. forsikrede ledige, jf. § 32, stk. 1, og §§ 76-77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Heri indgår også drift og bonus ved forløb efter Jobsøgning 2008-udbuddet. Hjælpemidler i øvrigt efter §§ 76-77 skal på gruppering 006, og disse indgår ikke i rådighedsbeløbet.
002
Bonusbetaling til andre aktører vedr. forsikrede ledige henvist efter 1. januar 2010, jf. §§ 26-32 i Styringsloven
Bonusbetaling til andre aktører vedr. forsikrede ledige henvist før 1. januar 2010 skal registreres på 5.68.94.003, og disse indgår ikke i rådighedsbeløbet
003
Driftstilskud til andre aktører vedr. forsikrede ledige, jf. §§ 26-32 i Styringsloven
Her indgår al driftstilskud til andre aktører vedr. forsikrede ledige uanset hvornår de ledige er henvist
004
Flyttehjælp, administrationsudgifter ved partnerskabsaftaler og opkvalificering ved ansættelse af forsikrede ledige, jf. §§ 8, 81a og 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Tilskud til virksomheders udgifter til vejledning og opkvalificering ifm. partnerskabsaftaler skal registreres på gruppering 001
Dranst 2
003
Berigtigelser
6.45.53
Dranst 1
002
Administrative udgifter til andre aktører vedr. forsikrede ledige
Ca. 7,6 % af jobcentrenes driftsressourcer antages at blive anvendt til kontaktforløbet/jobsamtaler og administration af jobsamtaler, hvilket antages at svare til de administrative opgaver, som anden aktør varetager
Bilag 2B
Autoriserede grupperinger på den kommunale kontoplan, der er omfattet af rådighedsbeløbet til start- og kontanthjælpsdagpengemodtagere samt revalidender i 2010
Ved opgørelse af loftet for rådighedsbeløbet skal følgende autoriserede grupperinger i den kommunale kontoplan medtages.
Tabel 1
Omfattet af rådighedsbeløbet i regnskabsåret 2010
Funktion
Gruppering
Betegnelse
Bemærkninger
6.45.53.
001
Administrative udgifter til andre aktører vedr. ikke-forsikrede ledige
3.38.77
001
Daghøjskoler
Her udkonteres ifm. regnskabsafslutningen udgifter til de elever, der er aktiveret som kontanthjælpsmodtagere efter LAB § 32, stk.1.
5.57.75
007
Godtgørelse efter LAB-lovens § 83
5.58.80
007
Driftsudgifter ifm. Revalidering LAB kapitel 10 og LAS § 12.
5.68.98
Beskæftigelsesordninger
004
Særlig tilrettelagte projekter i kommunalt regi
005
Særlig tilrettelagte projekter i privat regi
006
Arbejdsmarkedsuddannelser
007
Andre uddannelser og andre korte vejledningsforløb
011
Udgifter til hjælpemidler til aktiverede kontanthjælpsmodtagere (LAB §§ 76 og 77)
013
Udgifter til opkvalificering af ansatte og til introduktion ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere (LAB §§ 99 og 101)
014
Ordinære uddannelsesforløb (LAB § 32, stk. 1, nr. 3 )
016
Produktionsskoler
Husk udkontering af ordinære elever til funktion 5.68.98
018
Udgifter ved undervisning i dansk som andetsprog for aktiverede kontanthjælpsmodtagere
Husk udkontering af ordinære elever til funktion 5.46.60 gruppering 002
020
Driftsudgifter til ledige selvforsørgende efter § 75 a i LAB-loven
092
Indtægter vedrørende betaling for arbejde udført i private hjem m.v.
093
Indtægter fra tilbagebetalte driftsudgifter, der er udbetalt på et urigtigt grundlag
Dranst 2
003
Berigtigelser
016
Tilskud vedrørende produktionsskoler
020
Tilskud fra EU
Bilag 3
Forslag til timeseddel vedr. refusion af driftsudgifter ved aktivering.
1. E-mail-adresse
2. Navn
3. Medarbejderkategori
4. Kontor
5. Team
6. Uge nr.
Uge 1
mandag
tirsdag
onsdag
torsdag
fredag
lørdag
søndag
Ugen i alt
Refusionsberettigede timer
Ikke refusionsberettigede timer
I alt
Uge 2
mandag
tirsdag
onsdag
torsdag
fredag
lørdag
søndag
Ugen i alt
Refusionsberettigede timer
Ikke refusionsberettigede timer
I alt
Afrapporteringsskema
Tidsregistrering
2010
Pct. fordeling
Refusionsberettigede timer
Ikke refusionsberettigede timer
I alt
Hermed godkendes ovennævnte tidsopgørelse
/
Medarbejder/Daglig leder
Paradigme til Vejledning til medarbejderne i udfyldelse af timeseddel
Tidsregistrering 2010
–
Tidsopgørelsen bygger på medarbejdernes registreringer af deres tidsanvendelse på en række aktiviteter i forbindelse med aktiveringsindsatsen.
–
Formålet er at få en præcis opgørelse af refusionsberettigede og ikke refusionsberettigede udgifter til beskæftigelsesindsatsen.
Regelgrundlaget er § 50, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1305 af 15. december 2009 om statsrefusion mv.
(Regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen).
Aktivitetsområder
Tidsforbruget fordeles på to forskellige aktivitetsområder.
1)
Refusionsberettigede udgifter
2)
Ikke - refusionsberettigede udgifter
Definitionerne af aktivitetsområderne fremgår af skemaet nedenfor.
Arbejdsopgave
Timetal
Refusionsberettigende opgaver
Ikke refusionsberettigende opgaver
Hvordan og hvornår skal tidsregistreringsskemaet udfyldes?
Øverst på timesedlen er der 6 kategorier
1)
E-mail adresse
2)
Navn
3)
Medarbejderkategori
4)
Kontor
5)
Team
6)
Ugenummer
Til hver af disse kategorier er der tilknyttet en tilhørende svarboks, som er udfyldt på forhånd/skal udfyldes.
Timesedlen udfyldes hver dag ved arbejdstidens slutning.
Du får udleveret/tilsendt timesedlen pr. mail.
Detaljeringsgraden i registreringen er på 15 minutter.
Hvis du i løbet af 15 minutter udfører flere småopgaver af kortere varighed, er det den længstvarende opgave, du skal registrere tiden for.
Da der i løbet af en arbejdsdag kan være flere typer af arbejdsopgaver, kan du med fordel printe en kopi af skemaet ovenfor ud og løbende påføre tidsforbruget på de enkelte arbejdsopgaver.
På den måde vil du lette udfyldelsen af timesedlen ved arbejdsdagens afslutning samt minimere risikoen for fejlagtige tidsregistreringer på de enkelte opgaver.
Følgende aktiviteter er ikke er nævnt som opgaver
–
pauser i form af frokostpauser, kaffepauser med videre
–
ikke-aktivitetsrettede opgaver som oprydning på arbejdspladsen, udfyldelse af timesedler med videre
Tidsforbruget til disse aktiviteter registreres således
–
tidsforbruget registreres sammen med den aktivitet, der ligger umiddelbart før, du startede på pausen eller arbejdsopgaven, men
–
hvis den arbejdsopgave, der ligger umiddelbart før er meget kortvarig, skal pausen registreres under dagens længstvarende aktivitet.
Summen af timer i tidsregistreringskemaet skal svare til det antal timer, du har været på arbejde den pågældende dag.
Det betyder
–
at flextimer ud over normal arbejdstid/overarbejde registreres ligesom resten af arbejdstiden
–
at afspadsering af overarbejde og flexfri timer/dage registreres ikke.
Kommer du i den situation, at summen af timerne er mindre end eller overstiger din arbejdstid den pågældende dag, skal du op- eller nedrunde timetallet under de enkelte aktiviteter, således at summen svarer til dagens timetal.
Vær ærlig i din tidsregistrering.
Udfyld det faktiske tidsforbrug og ikke det »ønskede« tidsforbrug.
Kun herved sikres, at resultaterne er så retvisende som muligt.
Rigtig god fornøjelse med udfyldelsen!
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
I kapitel 2 er de lovgivningsmæssige rammer for den statslige refusionsfinansiering af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen beskrevet.
2. Lovgivningen
3. Generelle principper
3.1 Hvordan opgøres udgifter uden refusion i et projekt?
Opgørelse af refusion via en standardpris.
Opgørelse af refusion via en konkret tidsregistrering
3.2 Hvilke udgiftsarter refunderes?
4. Hvilke aktiviteter og udgifter ydes der ikke statsrefusion til?
4.1. Vejledning
4.2 Det individuelle kontaktforløb (Jobsamtaler)
4.3 CV-samtaler
4.4 Udarbejdelse af jobplaner
4.5 Opfølgningssamtaler og opfølgningsindsatsen efter sygedagpengeloven
4.7 Oplysningsskema efter sygedagpengeloven
5. Udgifter til tilbud, der kan refunderes
Tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
5.1 Definition af tilbud
5. 2 Krav, der skal være opfyldt for at der er tale om et tilbud
5.3 Aktiviteter, der ikke opfylder kravene til et tilbud
Eksempel på tilbud efter LAB, kapitel 10, § 32 pkt. 2.
5.4 Refusion af udgifter til tilbud inden for og uden for et driftsloft
5.5. Refusionsberettigede driftsudgifter – positivlisten
5.6 Afgræsning af anlægsudgifter versus driftsudgifter
5.7 Præcisering vedrørende huslejeudgifter
5.8 Præcisering vedrørende inventar mv. med en levetid udover et regnskabsår
6. Hvilke aktiviteter og udgifter til andre aktører ydes der statsrefusion til?
6.1 Udgifter til andre aktører efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
6.1.1 Opgørelse af kommunens udgifter til andre aktører
6.1.2 Bonusbetaling til andre aktører
6.2 Udgifter til andre aktører efter sygedagpengeloven
7. Refusionssatser og timetalskrav
Opgørelse af antal helårspersoner, som ligger til grund for opgørelsen af rådighedsbeløbet i § 117b i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som senest ændret ved lov nr. 483 af 12. juni 2009, for regnskabsåret 2010
Opgørelse af antal helårspersoner, som ligger til grund for opgørelsen af rådighedsbeløbet i § 118 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats for regnskabsårene 2008 og 2009
Autoriserede grupperinger på den kommunale kontoplan, der er omfattet af rådighedsbeløbet til forsikrede ledige dagpengemodtagere i 2010
Autoriserede grupperinger på den kommunale kontoplan, der er omfattet af rådighedsbeløbet til start- og kontanthjælpsdagpengemodtagere samt revalidender i 2010
Forslag til timeseddel vedr. refusion af driftsudgifter ved aktivering.