Legislator Case Law & Legislation
C20100922954 DK

De dagpengemæssige konsekvenser af ikke at kunne rejse ud eller komme tilbage til Danmark på grund af "askeskyen"

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SKR#LOKDOK22 2010 9229 Valid

De dagpengemæssige konsekvenser af ikke at kunne rejse ud eller komme tilbage til Danmark på grund af "askeskyen"

SKR#LOKDOK22 2010 9229 Valid

Vulkanudbruddet på Island og den efterfølgende ”askesky” hen over Europa har medført en omfattende indstilling af flytrafikken.

Det har medført, at ledige, som har været i udlandet, og som skulle have været rejst tilbage til Danmark i den periode, hvor ”askeskyen” har lammet flytrafikken, ikke har kunnet komme hjem på det tidspunkt, de havde planlagt.

Der kan være tale om ledige, der har holdt ferie med optjent feriegodtgørelse eller feriedagpenge, eller om ledige, der har søgt arbejde i et andet EØS-land eller Schweiz med en attest E 303.

Denne forsinkelse kan igen medføre, at de ikke er i stand til i tide at nå frem til en samtale i a-kassen, hos jobcenteret eller anden aktør eller at starte i et tilbud.

Eller den kan medføre, at de ikke kan nå hjem og registrere sig som arbejdssøgende i jobcenteret inden udløb af perioden ifølge en attest E 303.

I denne anledning kan Arbejdsdirektoratet oplyse, at det er besluttet, at følgerne af ”askeskyen” skal anses for force majeure, og at gældende regler i nødvendigt omfang skal fortolkes under hensyntagen til force majeure situationen, så den ikke får dagpengemæssige konsekvenser for de forsikrede ledige.

Rådighed og selvforskyldt ledighed

Ledige skal have ophold i Danmark for at kunne få dagpenge, jf. § 4 og § 11 i bekendtgørelse om rådighed.

Endvidere følger det af reglerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, at udeblivelser fra samtaler hos a-kassen, jobcenteret eller anden aktør og fra tilbud og henvist arbejde kan få dagpengemæssige konsekvenser.

A-kasserne kan imidlertid som følge af force majeure situationen træffe afgørelser om

Det er en betingelse, at der har været tale om ”lovligt” ophold i udlandet, dvs. et ophold (fx ferie eller arbejdssøgning med en attest E 303) som på forhånd har været oplyst over for jobcenteret og a-kassen.

Det er endvidere en betingelse, at den ledige snarest kontakter jobcenteret og a-kassen om udeblivelsen/forsinkelsen, og at den ledige dokumenterer (fx ved kopi af de oprindelige flybilletter), at pågældende har forsøgt at rejse hjem til Danmark inden feriens udløb eller inden udløbet af attestperioden.

Hvis der derimod har været tale om, at den ledige har været i udlandet uden på forhånd at oplyse jobcenteret og a-kassen herom, vil pågældende ikke kunne påberåbe sig force majeure situationen.

Hvis den ledige uberettiget har modtaget dagpenge under opholdet i udlandet, behandles forholdet efter de almindelige regler herom.

Registrering som arbejdssøgende inden udløb af attest E 303

En ledig, der har søgt arbejde i et andet EØS-land eller Schweiz med en attest E 303, skal nå hjem til Danmark og registrere sig som arbejdssøgende hos jobcenteret inden udløb af attestperioden for at bevare retten til dagpenge i Danmark efter hjemkomsten.

A-kassen kan dog udskyde fristen, hvis der foreligger uforudsigelige omstændigheder i umiddelbar tilknytning til attestperiodens udløb, jf. § 15, stk. 4, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1399 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland.

A-kasserne kan som følge af force majeure situationen træffe afgørelser om, at for ledige, som på grund af indstillet flyvning som følge af ”askeskyen” ikke kommer planmæssigt tilbage til Danmark efter arbejdssøgning i et andet EØS-land eller Schweiz med en attest E 303, udskydes fristen for tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret svarende til forsinkelsen i hjemkomsten.

Det vil betyde, at de bevarer retten til dagpenge efter hjemkomsten, uanset de først får tilmeldt sig som arbejdssøgende hos jobcenteret efter udløbet af attestperioden.

Det er en betingelse, at den ledige dokumenterer (fx ved kopi af de oprindelige flybilletter), at hjemtransporten har været arrangeret, så pågældende ville have været tilbage i Danmark inden attestperiodens udløb, hvis den ikke var blevet aflyst.

Det er endvidere en betingelse, at registrering som arbejdssøgende hos jobcenteret sker senest dagen efter hjemkomsten.

Udskydelse af attest E 303

Hvis a-kassen har udstedt en attest E 303, og den ledige ønsker at udskyde afrejsetidspunktet, skal der som udgangspunkt udstedes en ny attest.

A-kassen kan undtagelsesvist forlænge 7-dages-fristen for tilmelding til arbejdsformidlingen i det andet EØS-land på baggrund af en anmodning fra indehaveren af en attest E 303.

A-kassen kan træffe afgørelse om at forlænge fristen, hvis det dokumenteres, at den ledige har forsøgt at rejse rettidigt for at kunne tilmelde sig som ledig i det andet land inden for fristen, men at den ledige ikke kunne rejse planmæssigt fra Danmark på grund af indstillet flyvning som følge af ”askeskyen”.

A-kassen skal herefter bede den udenlandske myndighed om at udbetale dagpenge fra attestens startdato, selv om 7-dages-fristen for tilmelding til arbejdsformidlingen i det andet land ikke er overholdt.

Der henvises i øvrigt til E 303-håndbogen i Rundskrivelse 43/08.

Afgørelse

A-kassen skal notere på sagen, hvis den giver en ledig rettigheder som følge af force majeure situationen efter de ovenstående retningslinier.

A-kassen skal træffe afgørelse med klagevejledning til direktoratet i de tilfælde, hvor der ikke er grundlag for at fravige reglerne som følge af force majeure situationen.

SKR#LOKDOK22 2010 9229 Valid

-

Ledige kan få dagpenge for de dage, hvor de efter udløbet af en planlagt ferie, udløbet af en periode ifølge en attest E 303 eller lignende har opholdt sig i udlandet alene på grund af, at en planlagt hjemrejse er blevet forsinket på grund af indstillet flyvning som følge af ”askeskyen”.

-

Ledige, som på grund af indstillet flyvning som følge af ”askeskyen” ikke kommer planmæssigt tilbage til Danmark, og som derfor ikke kan nå at møde til indkaldte samtaler, tilbud eller henvist arbejde, stilles som om de ikke er udeblevet.

Det betyder også, at udeblivelsen ikke får gentagelsesvirkning i relation til eventuelle tidligere eller efterfølgende udeblivelser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →