Vejledning til bekendtgørelse af 9. juni 2009 om anvendelse af Nøglehulsmærket

Vejledning til bekendtgørelse af 9. juni 2009 om anvendelse af Nøglehulsmærket

1 Indledning

Bekendtgørelsen om anvendelse af Nøglehulsmærket (Nøglehulsbekendtgørelsen) trådte i kraft 17. juni 2009.

Bekendtgørelsen er national, men bygger på et samarbejde mellem Danmark, Norge og Sverige.

Bekendtgørelser med ens produktgrupper og kriterier er fastsat i de tre lande.

Denne vejledning uddyber bestemmelserne i Nøglehulsbekendtgørelsen.

Norge og Sverige har også udgivet nationale vejledninger til bekendtgørelsen.

Alle fortolkninger er ens i de tre landes vejledninger, og der er lagt vægt på, at der ikke skal kunne etableres forskellig praksis for fortolkning i de forskellige lande.

Vejledningen er ikke retligt bindende.

Bestemmelserne i Nøglehulsbekendtgørelsen kan blive ændret når EU-kommissionens ernæringsprofiler er færdigforhandlet, jf., forordning (EF) 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger på fødevarer.

Dette sker efter et krav fra EU-kommissionen, som er fremkommet i tilbagemeldingen i forbindelse med notifikationen af Nøglehulsbekendtgørelsen.

Information om Nøglehulsmærket, udover det som fremgår af denne vejledning, kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside

2 Baggrund og formål

2.1 Baggrund

Nøglehullet har været det svenske Livsmedelsverkets varemærke siden 1989 og vedrører en symbolmærkning med kriterier for fedt, sukker, salt og kostfibre.

Ud fra ønsket om et fælles nordisk ernæringsmærke, blev der i 2007 iværksat et nordisk arbejde med at videreudvikle den svenske ordning.

Det er Mattilsynet og Helsedirektoratet (Norge) sammen med Fødevarestyrelsen (Danmark) og Livsmedelsverket (Sverige), som har deltaget i arbejdet.

De tre lande har i fællesskab gennemført en revidering af fødevaregrupper og kriterier til brug for mærket, sådan at mærkningsordningen afspejler landenes respektive kostvaner og udfordringer af betydning for folkesundheden.

Mærkningsordningen er baseret på de fælles nordiske ernæringsanbefalinger »Nordic Nutrition Recommendations 2004« (NNR 2004)

.

I NNR 2004 gives der anbefalinger om at begrænse indtaget af fedt, mættet fedt, transfedtsyrer, sukker og salt, og øge indtaget af fødevarer, som indeholder flere kostfibre som frugt, grønsager og grove kornprodukter.

Disse anbefalinger er også grundlaget for Nøglehulsmærket og kommer til udtryk gennem ordningens kriterier for indhold af disse næringsstoffer i de forskellige fødevaregrupper.

Se afsnit 7 for uddybende kommentarer til baggrunden for de enkelte stoffer, og afsnit 6.4 for uddybende forklaringer af kriterierne for de enkelte fødevaregrupper.

Nøglehulsmærkningen er en dynamisk ordning, og det er en vigtig målsætning, at kriterierne fastsættes så de stimulerer produktudvikling.

Myndighederne vil revidere fødevaregrupper og kriterier for Nøglehullet, når vidensgrundlaget om ernæring og/eller ændringer i markedet for fødevarer tilsiger det.

Dette er vigtigt for at sikre, at Nøglehullet også i fremtiden kan hjælpe forbrugerne til de bedre valg inden for fødevaregrupperne.

En fælles nordisk ordning er en fordel for forbrugere, industri og handel.

Flere af de store dagligvarekæder og producenter er etableret i flere nordiske lande med udbredt samhandel mellem landene.

Mærkningsordningen antages også at kunne styrke dialogen mellem forbrugerorganisationer, erhvervet og myndighederne.

Idet Nøglehullet defineres som en ernæringsanprisning, er der også ved udformningen af mærkningsordningen taget hensyn til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger på fødevarer

.

Som nævnt i indledningen vil bestemmelserne i den nuværende bekendtgørelse muligvis skulle ændres for at være i tråd med de definerede ernæringsprofiler i forordning (EF) 1924/2006, når disse vedtages.

Udover dette vil justeringer i fødevaregrupper og kriterier ske med jævne mellemrum, og i de tilfælde med en passende overgangsperiode til de nye fødevaregrupper og kriterier.

2.2 Formål

Nøglehullet skal gøre det nemt for forbrugerne at vælge sundere fødevarer indenfor de produktkategorier, som er nævnt i bilag 2.

Nøglehullet skal på en letforståelig måde synliggøre de ernæringsmæssigt set bedre valg.

I indkøbssituationen skal Nøglehullet være en hjælp for forbrugeren til at vælge de sundere alternativer med mindre fedt, salt og sukker og flere kostfibre.

Mærkning med Nøglehullet vil også kunne stimulere producenterne til at udvikle sundere produkter.

3 Brugen af Nøglehullet

Brugen af Nøglehulsmærket er fastsat ved bekendtgørelsen om anvendelse af Nøglehulsmærket.

Brugen er frivillig og vederlagsfri, men når Nøglehullet bruges skal betingelserne i bekendtgørelsen være opfyldt.

Bekendtgørelsen er rettet mod producenter, importører, detailhandel og andre aktører indenfor produktion og markedsføring af fødevarer.

Mærkningsordningen gælder for færdigpakkede fødevaregrupper, men også enkelte ikke-færdigpakkede fødevarer som frugt, bær og grønsager, kartofler, fisk og skaldyr.

Symbolet består af et hvidt nøglehul på enten grøn eller sort bund med et R-mærke (®).

Da symbolet blev udviklet i Sverige, var det som en kombination af Kostcirklen og Madpyramiden som tidligere var meget brugt som pædagogiske værktøjer.

Nøglehullet skulle være et symbol for budskabet om at spise varieret og ikke lige meget af alt.

Den grønne farve står for »gå« som i et grønt trafiklys.

Nøglehullet er et positivt symbolmærke.

Der er udarbejdet en designmanual for korrekt brug af Nøglehullet

www.noeglehullet.dk

3.1 Kort om kriterierne I Nøglehulsbekendtgørelsen

Mærkningsordningen omfatter 25 fødevaregrupper.

Bekendtgørelsen sætter begrænsninger for brugen af sødestoffer og indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer, og giver en definition for fuldkorn.

Disse er fælles for de 25 fødevaregrupper.

Derudover er der specifikke kriterier for de forskellige gruppers indhold af

Antal kriterier i fødevaregrupperne varierer ud fra, hvad der vurderes at være relevant for den enkelte fødevaregruppe, og ud fra fødevaregruppens betydning for kosten.

For enkelte fødevarer er det sat kriterier for andelen af kartofler, bær, frugt og grønsager og/eller fuldkorn samt energiindhold.

Det er som udgangspunkt færdigpakkede fødevarer der kan mærkes med Nøglehullet, men også ikke-færdigpakkede fødevarer indenfor enkelte fødevaregrupper (fisk og skaldyr, frugter og bær, kartofler og grønsager) kan nøglehulsmærkes.

Fødevaregrupper, som er energitætte og/eller som indeholder få næringsstoffer, inkluderes ikke.

Særligt fremstillede fødevarer til spædbørn og småbørn under 3 år kan heller ikke mærkes med Nøglehullet.

Nærmere omtale af bekendtgørelsens bestemmelser findes i kapitel 6.

3.2 Mærkning og markedsføring af Nøglehulsprodukter

Mærkning og markedsføring med Nøglehullet forudsætter, at kravene i Nøglehulsbekendtgørelsen og andre relevante regler, er opfyldt.

Det er virksomheden, som har ansvaret for korrekt mærkning og markedsføring af sine produkter.

Anprisninger i markedsføring og reklame, som annoncer, brochurer, plakater i - og udenfor butikker, TV reklame osv. anses også som mærkning.

Det betyder, at der i markedsføring og reklame ikke kan mærkes med Nøglehullet medmindre der er hjemmel til mærkning af produktet i Nøglehulsbekendtgørelsen.

Plakater, hyldemærkning og andet materiale kan bruges for at gøre forbrugeren opmærksom på udbuddet af nøglehulsmærkede produkter.

Ved brug af Nøglehulsmærket i markedsføring, f.eks. ved hyldemærkning skal tilhørende fødevarer også være mærket med Nøglehullet.

Dette gælder dog ikke grupperne 12, 18 og 19.

Se afsnit 6.1.

Ved præsentation af nøglehulsmærkede varer sammen med andre varer, kan der ikke anvendes fælles mærkning (f.eks. en plakat med Nøglehullet over en grønsagsdisk hvor der også findes mandler, nødder o.l. som ikke er omfattet af Nøglehulsordningen).

Begrundelsen for det er, at det kan medføre vildledning af forbrugerne.

3.2.1 Færdigpakkede og ikke-færdigpakkede fødevarer

Nøglehullet omfatter først og fremmest færdigpakkede produkter.

Det bør som hovedregel placeres på forsiden, men kan også placeres andre steder på emballagen.

Ikke-færdigpakkede produkter kan i enkelte tilfælde mærkes med Nøglehullet.

Ikke-færdigpakkede fødevarer, som kan nøglehulsmærkes, er produkter, som frugt og bær, kartofler og grønsager (gruppe 18 og 19) der sælges i løs vægt, samt fisk og skaldyr (gruppe 12), der pakkes ind på salgsstedet og sælges over disken.

For disse produkter kan Nøglehullet sættes på skilte, opslag eller lignende.

Brød sælges på forskellig måde, og med forskellig grad af mærkning.

Brødgruppen (gruppe 20) omfatter imidlertid kun færdigpakkede produkter.

Brød som ikke sælges færdigpakket kan ikke mærkes med Nøglehullet.

Kun brød som sælges i poser med fuldstændig mærkning og som opfylder kriterierne i Nøglehulsbekendtgørelsen, kan mærkes med Nøglehullet.

Kød sælges også ved forskellige salgsformer, og med forskellig grad af mærkning.

Kød i gruppe 11 omfatter imidlertid kun færdigpakkede produkter.

Ikke-færdigpakkede kødstykker og -produkter kan ikke mærkes med Nøglehullet.

Kun kød som sælges indpakket med fuldstændig mærkning, jf. Mærkningsbekendtgørelsen

, og som opfylder kriterierne i Nøglehulsbekendtgørelsen, kan mærkes med Nøglehullet.

3.2.2 Deklaration af næringsindhold

Brug af ernæringsmæssige anprisninger i mærkning og markedsføring af færdigpakkede fødevarer udløser krav om mærkning med kort eller lang næringsdeklaration.

Dette gælder dog ikke grupperne 12, 18 og 19.

Kravene om mærkning med næringsdeklaration fremgår af Næringsdeklarationsbekendtgørelsen

.

Nøglehulsmærkede produkter skal mærkes med den korte næringsdeklaration , som omfatter energi, protein, kulhydrater og fedt , hvis produktet er omfattet af en fødevaregruppe, hvor der alene er sat krav til energi og/eller fedt (Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Nøglehulsmærkede produkter skal mærkes med den lange næringsdeklaration , som omfatter energi, protein, kulhydrater, sukkerarter, fedt, mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium , hvis produktet er omfattet af en fødevaregruppe, hvor der også er sat krav i forhold til indhold af sukker, mættet fedt, kostfibre og/eller natrium (salt) (Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

For enkelte fødevaregrupper (gruppe 12, 18 og 19) er der ikke stillet krav til næringsstoffer, hvorfor der ikke udløses krav om næringsdeklaration .

3.2.2 Hvordan angives værdierne i næringsdeklarationen

Krav til mærkningen af næringsindhold er fastsat i Næringsdeklarationsbekendtgørelsen

Næringsdeklarationen skal angives som gennemsnitsværdier baseret på en af følgende måder

Definitionen af gennemsnitsværdi fremgår af næringsdeklarationsbekendtgørelsens som

» den værdi, der bedst repræsenterer den mængde næringsstof, som et givet levnedsmiddel indeholder, og ved hvilken der tages hensyn til den margen, der skyldes sæsonmæssige variationer, forbrugsmønstre og andre faktorer, som kan have indflydelse på den faktiske værdi «.

Næringsindholdet angives ofte på baggrund af en beregning af opskrifter for produkterne.

Dette er tilladt, men der bør bruges data fra samme kilde for alle de næringsstoffer som deklareres.

Uanset hvilken metode man har benyttet til at næringsdeklarere produkter (ved analyse eller beregning), må den angivne gennemsnitsværdi ikke være vildledende for forbrugeren.

3.3 Andre mærkningsordninger

Der kan mærkes med andre symboler sammen med Nøglehulsmærket forudsat, at de krav der fremgår i relevante bestemmelser er opfyldt.

4.

Tilsyn med Nøglehulsordningen

Fødevarestyrelsens regionale kontrolafdelinger fører tilsyn med Nøglehullet, og kan træffe afgørelser ved brud på reglerne i bekendtgørelsen.

Tilsyn med nøglehulsordningen sker ved inspektion, revision og/eller tilsynskampagner og kan omfatte

Fødevarestyrelsen vil ved dokumentkontrol blandt andet bede om oplysninger om, hvordan virksomheden har bestemt værdierne i næringsdeklarationen, opskrifter, og hvordan de sikrer og kontrollerer at dette stemmer for alle produktioner.

Fødevarestyrelsen kan i stedet for eller i tillæg til dokumentkontrollen udtage prøver til analyse.

For vurdering af analyseværdier vil de danske retningslinjer »Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede fødevarer«

blive lagt til grund.

4.1 Hvad sker der ved brud på Nøglehulsbekendtgørelsen

Det er virksomheden, som skal sørge for at bestemmelserne efterleves.

Det indebærer også en pligt til at sikre og kontrollere at reglerne overholdes.

Brud på Nøglehulsbekendtgørelsen kan omfatte

Overtrædelse af bekendtgørelsen kan straffes, jf. Nøglehulsbekendtgørelsen § 9.

4.2 Overgangsbestemmelser

I en overgangsperiode frem til den 17. december 2010 eller indtil lagrene er opbrugte, (18 måneder plus salg af eksisterende lager) kan det forekomme, at både produkter som opfylder de »gamle« svenske kriterier

og produkter som er i overensstemmelse med den bekendtgørelsen af 17. juni 2009 om frivillig mærkning af fødevarer med Nøglehullet er mærket med Nøglehullet.

Norge, Sverige og Danmark har lagt op til at produkter kan mærkes og omsættes efter de gamle nøglehulskriterier i 18 måneder efter at de nye kriterier er trådt i kraft.

Herudover vil det i Danmark og Sverige være tilladt at tømme eventuelle lagre efter 18 måneder.

I Danmark gælder endvidere den undtagelse fra reglerne, at produkter som er omfattet af gruppe 8 »Øvrig ost og lignende produkter med tilsat smag« først skal opfylde kravet til saltindhold fra den 31. december 2011.

5 Definitioner og forklaringer

Nedenfor gives definitioner på forskellige begreber som bruges i bekendtgørelsen.

I de tilfælde hvor begreberne er defineret i anden relevant lovgivning, er definitionerne hentet fra de respektive forskrifter og forordninger.

På visse områder er definitionerne hentet fra andre kilder som for eksempel Codex-standarder, eller fra Nordic Nutrition Recommendations (NNR 2004).

5.1 Forarbejdning

Enhver handling som ændrer det oprindelige produkt væsentligt, herunder varmebehandling, rygning, saltning, modning, tørring, marinering, ekstraktion, ekstrudering eller en kombination af disse processer.

5.1.1 Uforarbejdede produkter

Fødevarer som ikke har været forarbejdet udover at være delt, parteret, udskåret, opskåret, udbenet, hakket, flået, kværnet, snittet, renset, renskåret, afskallet, malet, kølet, frosset, dybfrosset eller optøet.

5.1.2 Forædlede produkter/Forarbejdede produkter

Fødevarer, som er et resultat af forædling af uforædlede produkter.

Disse produkter kan indeholde ingredienser, som er nødvendige for at fremstille dem, eller som giver dem særlige egenskaber.

I Nøglehulsbekendtgørelsen defineres uforarbejdet forskelligt i de forskellige fødevaregrupper

I gruppe 11

Kød (muskelvæv) og lever af kvæg, hest, svin, får, ged, fjerkræ eller vildt, defineres uforarbejdet som at det ikke har gennemgået nogen bearbejdning; det må dog være udskåret, delt, skivet, udbenet, hakket, skåret op, rengjort, afpudset, kølet, frosset og optøet.

I gruppe 18 (frugt og bær) må uforarbejdede fødevarer være skiveskåret, kølet, dybfrosset eller optøet

I gruppe 19 Kartofler, rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager, må uforarbejdede fødevarer være blancheret, tørret, skivet, kølet, dybfrosne, optøet eller være konserveret i vand.

Produkterne må være tilsat krydderier.

5.2 Emballering

5.2.1 Færdigpakkede /indpakkede fødevarer

Den salgsenhed som er bestemt til salg og som består af en fødevare og den emballage det er pakket ind i før salg.

Indpakningen skal dække varen helt, eller delvis, på en sådan måde, at indholdet ikke kan ændres uden, at emballagen åbnes eller ændres (Mærkningsbekendtgørelsen).

Fødevarestyrelsen betragter frisk frugt, bær, grønsager og kartofler, som sælges i løs vægt, og fisk, skaldyr, muslinger og andre bløddyr som sælges over disken, som ikke-færdigpakkede.

5.3 Fedt

Total mængde fedtstoffer, herunder phospholipider (næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

5.3.1 Mættede fedtsyrer (mættet fedt)

Mættede fedtsyrer defineres som fedtsyrer uden dobbeltbinding (næringsdeklarationsbekendtgørelsen § 6 nr. 5).

Ved beregning af andel mættede fedtsyrer skal værdien for fedtsyrer divideres med totalfedtet i produkterne.

5.3.2 Transfedtsyrer

I Nøglehulsbekendtgørelsen er der fastsat krav om, at olie og/eller andet fedt, som bruges i fremstilling af nøglehulsmærkede fødevarer, ikke må indeholde mere end totalt højst 2 g industrielt fremstillede transfedtsyrer per 100 g olie og/eller fedt, jf. bekendtgørelsens bilag 2a, pkt. 2.

5.4 Fuldkorn og kostfibre

5.4.1 Fuldkorn

Fuldkorn defineres i nøglehulsbekendtgørelsen som hele kerner af korn/cerealier og som forarbejdede kerner (knækket, formalet og lignende), hvor indholdet af endosperm, klid og kim kan separeres under formalingen, men derefter skal blandes så forholdet er som i den intakte kerne for de respektive cerealier.

Andelen af fuldkorn i produkterne regnes ud på tørstofbasis.

Fuldkornsdefinitionen dækker følgende cerealier/kornarter

Hvede, spelt, rug, havre, byg, majs, ris, hirse, durum og andre sorghum-arter.

Vildris og quinoa omfattes ikke af begrebet.

5.4.2 Tørstofindhold

Vægten af materiale som er tørret ved 105 grader C til konstant vægt.

Det vil sige, at alt vand er fjernet.

Konstant vægt opnås ved en tørhedsgrad på 85 %.

5.4.3 Andel fuldkorn på tørstof (gruppe 15, 16 og 20-25)

Begrebet tørstof bruges ved omtale af kravet til, at produktet skal indeholde mindst x % fuldkorn beregnet som tørstof, eller som det står i bekendtgørelsen ... »som indeholder mindst x % fuldkorn regnet på produktets tørstof«.

Det vil sige vægten af tørstof fra fuldkornsingredienser i % af den samlede vægt af tørstof i færdigvaren.

Mel og kornprodukter med 15 % vandindhold er hovedbestanddelene i brød.

Frø har lavere vandindhold.

Grønsager har højere vandindhold, hvis de bruges i frossen eller fersk form.

Mængden af tørstof er gennemsnitsværdier baseret på enten analyse, beregning ud fra kendte eller faktiske gennemsnitsværdier for de ingredienser som indgår i produktet, eller beregning på basis af sædvanligt fastlagte og accepterede data.

Det er forskelligt, hvad producenterne bruger; enten analyseværdi eller beregnede værdier.

Regneeksempel som illustrerer, hvordan man kan beregne andel fuldkorn regnet på produktets tørstof

Dejen indeholder væske + tørre fuldkornsingredienser (dvs. tørstofindhold 85 %) + andre tørre ingredienser, hvor tørstofindholdet er minimum 85 %.

Ved beregning af andel fuldkorn på tørstof tager man ikke hensyn til indhold af væske (flydende ingredienser inkl. honning og sirup).

»Andre tørre ingredienser« kan omfatte frø og tørrede grønsager med maksimum 15 % vandindhold.

Regneeksemplet nedenfor tager udgangspunkt i en dej, hvor mel og kornprodukter med 15 % vandindhold er hovedbestanddelene og tager hverken hensyn til indhold af væske eller eventuelle »andre tørre ingredienser« som ferske og frosne grønsager med vandindhold over 15 %.

Formel

Hvor

TS (%) = % fuldkorn regnet på produktets tørstof

a = fuldkornsingredienser - med 15 % vandindhold (jf. definition på Fuldkorn)

b = andre tørre ingredienser – hvor tørstofindholdet er minimum 85 % (f.eks. klid, rugsigtemel, hvedemel, sukker, salt osv.)

TS= Tørstof

Eksempel

Denne specielle dej indeholder 119 kg fuldkornsingredienser og 84 kg andre tørre ingredienser

a = 119 kg

b = 84 kg

TS (%) = 58,6%

Produktet har 59 % fuldkorn regnet på produktets tørstof (også efter bagning, da produktet kun indeholder tørre ingredienser og væske).

5.4.4 Kostfibre

Ved kostfibre forstås ufordøjeligt plantemateriale.

I EU er der vedtaget en ændring af direktiv 90/496 som giver en ny definition af kostfiber (2008/100/EF artikel 1, j).

Definitioner i EU’s ændringsdirektiv er den samme, som er foreslået fra Codex (CCNFSDU), bortset fra at der i direktivet kræves videnskabelig dokumentation for den fordelagtige fysiologiske virkningen for spiselige tilsatte karbohydratpolymerer (også syntetiske).

I denne bekendtgørelse forstås »kostfibre« som kulhydratpolymerer med tre eller flere monomerenheder, der hverken fordøjes eller absorberes i tyndtarmen hos mennesker, og som tilhører følgende kategorier

Definitionen indebærer, at kostfibre regnes som energigivende.

Omregningsfaktor for kostfibre bliver 2 kcal/g eller 8 KJ/g.

5.5 Sukker

I daglig tale bruges begrebet sukker om sakkarose.

Under nøglehulsordningen omfatter begrebet »sukker« mængden af sukkerarter i form af alle mono- og disakkarider, i henhold til definitionerne i næringsdeklarationsreglerne.

I Nøglehulsbekendtgørelsen angives kriterier for både sukkerarter totalt og renfremstillet sukker.

Hvilke krav som gælder, afhænger af fødevaregruppen.

Kriteriet for sukkerarter totalt følger næringsdeklarationsreglerne, hvor det forudsættes, at man angiver det totale sukkerindhold i produktet, uafhængigt af om det er naturligt forekommende eller tilsat sukker.

Kriteriet for renfremstilet sukker kommer fra De Nordiske Næringsstofanbefalinger.

5.5.1 Sukkerarter totalt

Begrebet omfatter naturlige og tilsatte sukkerarter; også sukkerarter fra for eksempel frugtjuicekoncentrater, juice, sirup og honning.

Sukkeralkoholer er undtaget jf. næringsdeklarationsbekendtgørelsen.

5.5.2 Renfremstillede sukkerarter

Begrebet omfatter mono- og disakkarider.

Begrebet betragtes som et synonym til begrebet raffineret sukker/sakkarose (refined sugar) og omfatter sukrose, fruktose, stivelseshydrolysat (glukosesirup, højfrugtosesirup) og andre isolerede sukkerpræparater, som er brugt i ren form eller tilsat som komponent i fødevarer eller ved »madlavning«.

5.6 Sødestoffer

Stoffer som giver en fødevare sød smag betegnes som sødestoffer.

Fødevarer med sødende egenskaber (såsom som sirup og honning) regnes ikke som sødestoffer i tilsætningsstofbekendtgørelsen

.

Der findes både syntetiske og naturlige sødestoffer.

5.7 Natrium/salt

I Nøglehulsbekendtgørelsen defineres salt som natriumklorid men angives som natrium (Na).

Mængden af salt beregnes ved at mængden Na multipliceres med en faktor 2.5.

Kravet omfatter alt natrium som er til stede i fødevaren, uafhængig af kilde (også tilsætningsstoffer).

5.8 Andre begrebsforklaringer

5.8.1 Kød

Ingrediensen »kød« i et produkt følger i denne bekendtgørelse definitionen i mærkningsbekendtgørelsens bilag 1

»Skeletmuskulatur af pattedyr og fugle, der er anerkendt som egnet til konsum, inklusive det naturligt indeholdte eller omliggende væv, med et indhold af fedt og bindevæv, der ikke overstiger de værdier, som er fastsat nedenfor, når kødet udgør en ingrediens i en anden fødevare.

Mellemgulv og tyggemuskler er skeletmuskulatur, mens hjerte, tunge, andre muskler i hovedet end tyggemuskler, forknæled, haseled og hale ikke er det.

Denne definition omfatter ikke produkter, der er omfattet af Fællesskabets definition af »maskinsepareret kød««.

5.8.2 Vegetabilsk

Med vegetabilsk (fra planteriget) menes, at ingen animalsk (fra dyreriget) ingrediens, inklusiv tilsætningsstoffer, indgår i fødevaren.

5.8.3 Tørrede, konserverede ingredienser med mere

For enkelte fødevarer er der sat kriterier til andelen af kartofler, grønsager, frugt og bær.

Hvis der bruges konserverede produkter, for eksempel produkter som er tørret, koncentreret eller på dåse, må andelen omregnes til tilsvarende mængde af en frisk vare.

5.8.4 Lage eller sovs

For en fast vare nedlagt i lage, er det den faste vare forbrugeren vil have oplysninger om.

Det vil sige hvad der er den spiselige del (drænet vægt) i henhold til næringsdeklarationsreglerne.

Lage indeholder ofte vand, olie, salt, krydderi.

For fødevarer i sovs udgør sovsen en vigtig del af varen.

Dette er baggrunden for at kriterierne er knyttet til den del af produktet, som er beregnet til at spise.

5.8.5 Tomatsovs og lignende

Hvis der anvendes tomatsovs eller lignende i et produkt er det mængden af råvare tilsvarende de friske råvarer i det færdige produkt, som er afgørende for om vilkårene for indhold af grønsager er opfyldt.

5.8.6 Blancheret

At hælde kogende vand over en madvare og lade den stå nogen minutter, eller også lade madvaren koge et øjeblik, i begge tilfælde uden låg.

Indebærer en kort opvarmning til temperatur omkring kogepunktet.

Metoden bruges blandt andet forud for nedfrysning af grønsager.

Formålet er at inaktivere produktødelæggende enzymer.

5.8.7 Panere

At vende en madvare i æg, rasp, mel eller lignende tilsat salt og eventuelt krydderi før stegning eller friturestegning.

6 Uddybende kommentarer og forklaringer til bekendtgørelsen med bilag og kriterier

6.1 Uddybende kommentarer til bekendtgørelsens paragrafer

§ 1

Nøglehulsmærket er en mærkningsordning, som fødevareproducenter, detailhandel og andre aktører inden for produktion og markedsføring af fødevarer kan anvende.

Det er frivilligt at anvende mærket og der er ingen afgifter eller gebyrer tilknyttet ordningen fra myndighedernes side.

Nøglehulsmærket er frivilligt at bruge i forbindelse med markedsføring af fødevarer.

Kriterier for anvendelsen fremgår af bekendtgørelsen om Nøglehulsmærket.

Bekendtgørelsen om Nøglehulsmærket hverken indskrænker eller udvider anden lovgivning.

Den gældende fødevarelovgivning skal altid overholdes i forbindelse med produktion og markedsføring af fødevarer.

Nøglehulsmærket er et mærke, der ud fra udvalgte fødevaregrupper grafisk oplyser om en fødevares ernæringsmæssige egenskaber, vurderet ud fra dens indhold af fedt, sukker og salt (natrium) og kostfibre indenfor de angivne fødevaregrupper.

§ 2

Nøglehulsmærket er et registreret varemærke og symbolet skal efterfølges af mærket ®.

For at symbolet får den rette udformning og farve skal det downloades fra

http://www.noeglehullet.dk

.

Det er gratis at downloade mærket.

Nøglehullet kan trykkes enten i grøn eller sort farve.

Den grønne farve bør så vidt muligt anvendes, hvis der er farvetryk på emballagen, men sort kan anvendes hvis man ikke har farvetryk på emballagen.

Det skal ikke foretages nogen anmeldelse til Fødevarestyrelsen inden mærket tages i brug.

Nøglehulsmærket betyder det samme uanset om det er trykt i grønt eller sort.

For korrekt brug af nøglehullet henvises til designmanualen på

http://www.noeglehullet.dk

§ 3

Nøglehulsmærket kan ikke anvendes på fødevarer der indeholder

Novel food uden sødende egenskaber kan nøglehulsmærkes.

Dette er nærmere omtalt i kapitel 5.

§ 4 og 5

Nøglehulsmærket kan kun anvendes på fødevarer, som falder ind under de angivne fødevaregrupper, og kun under forudsætning af, at samtlige kriterier for fødevaregruppen er opfyldt.

Det er som udgangspunkt færdigpakkede fødevarer, som kan mærkes med Nøglehulsmærket, men også ikke-færdigpakkede fødevarer inden for enkelte fødevaregrupper kan nøglehulsmærkes.

Se §5.

De grundlæggende krav er knyttet til fedt, sukkerarter, salt eller kostfibre.

For de forskellige fødevaregrupper er dette opgjort mere detaljeret og der er knyttet forskellige krav om

§ 6

Når Nøglehulsmærket tillige ønskes benyttet i anden form for markedsføring, eksempelvis hyldemærkning eller reklamer i tv, er det en forudsætning, at de færdigpakkede fødevarer har Nøglehulsmærket på emballagen.

For ikke-færdigpakkede fødevarer kan Nøglehulsmærket kun benyttes i markedsføringen af uforarbejdet frugt, bær, grønsager og kartofler og fersk fisk.

I henhold til bekendtgørelsens bilag 2 kan fødevarer i de nævnte produktgrupper mærkes med Nøglehulsmærket, og en anvendelse af mærket udløser ikke krav om næringsdeklaration.

Uforarbejdet frugt, bær, grønsager og kartofler, og fersk fisk kan markedsføres ved brug af Nøglehulsmærket ved hyldemærkning, reklamer i tv mv., uden at mærket er påført fødevarerne eller fødevarernes emballage.

§ 7

Særligt fremstillede fødevarer til spædbørn og småbørn under 3 år kan ikke mærkes med Nøglehullet.

§ 8

Kontrollen med overholdelse af fødevarelovgivningen udøves af fødevareregionerne.

Kontrollen med Nøglehulsmærket vil ligeledes blive varetaget af fødevareregionerne.

Nøglehulsordningen er en supplerende frivillig mærkningsordning, og hvis en virksomhed vælger at anvende Nøglehulsmærket, påhviler det virksomheden at sikre, at reglerne for mærkningsordningen bliver opfyldt og overholdt.

Virksomheden skal blandt andet sikre, at produkterne er korrekt mærkede og ikke giver anledning til vildledning af forbrugerne.

§ 9

Bestemmelser om tilsyn og påbud er fælles for alle bekendtgørelser udstedt i medfør af Fødevareloven og findes i bekendtgørelse nr. 1034 af 16/12/1999 om fødevareregionerne.

Vejledning hertil findes i den generelle kontrolvejledning.

Kontrolvejledningen til Fødevareregionerne ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside

www.fvst.dk

under punktet Kontrol, Kontrollens værktøjer.

Fødevareregionerne kan i medfør af Fødevareloven og egenkontrolbekendtgørelsen påbyde en virksomhed at etablere særlige kontrolprocedurer eller at revidere egenkontrolprogrammet, hvis der konstateres fejl eller mangler.

Overtrædelser af de i ordningen fastsatte krav vil kunne straffes for eksempel med påbud og bøde.

Det er fundet nødvendigt at sikre, at Nøglehulsmærket ikke misbruges i markedsføringen af fødevarer, der enten ikke lever op til bekendtgørelsens bestemmelser eller på anden vis uretmæssigt forbindes med Nøglehulsmærket og dermed vildleder forbrugerne.

Kun ved alvorlige og gentagne overtrædelser af ernæringsmærkningsbekendtgørelsen vil strafbestemmelsen blive taget i brug.

§ 10

I forhold til gruppe 8 (Øvrige oste og tilsvarende produkter med tilsat smag), er der i bekendtgørelsen indføjet en særlig overgangsperiode i forhold til kravet om maksimalt indhold af salt (natrium), sådan at kravet til natriumindholdet først er gældende fra den 31. december 2011 i Danmark.

Det er endvidere givet 18 måneders overgangstid i Sverige, Danmark og Norge.

Det vil derfor indtil 17. december 2010 eller indtil lagrene er opbrugte findes nøglehulsmærkede fødevarer på det danske marked, som er mærket efter hhv. den nye bekendtgørelse og de gamle svenske regler.

Fødevarer, der er produceret efter den 17. december 2010, må ikke markedsføres med Nøglehulsmærket, hvis de ikke lever op til reglerne i denne bekendtgørelse.

Lagrene af fødevarer, som er produceret før den 17. december 2010, må dog markedsføres til lagrene er opbrugte.

Fødevarer fremstillet frem indtil den 17. december 2010 må markedsføres med Nøglehullet, hvis de lever op til kravene i de gamle svenske regler (jf.

LIVSSF 2005:9 med efterfølgende ændringer »om anvending av viss symbol«).

Baggrunden for denne løsning er, at Sverige allerede har en bekendtgørelse om nøglehulsmærkning, og at de derfor har behov for en overgangsperiode for at omstille produktionen, anvende hidtidig emballage samt sælge varer osv.

Bestemmelserne i Nøglehulsbekendtgørelsen bliver muligvis ændret når EU-kommissionens ernæringsprofiler er færdigforhandlet, jf. forordning (EF) 1924/2006 hvis bestemmelserne heri tilsiger det.

Dette sker efter et krav fra EU-kommissionen som er fremkommet i tilbagemeldingen i forbindelse med notifikationen af Nøglehulsbekendtgørelsen.

6.2 Uddybende kommentarer til bilag 1

6.2.1 Grafisk udformning

Nøglehulssymbolet er lavet i fire udgaver; farver og sort/hvid, med og uden tynd hvid ring og hvid ®.

Symbolet består af tre farver; hvidt nøglehul, grøn cirkel (PMS 356) og sort varemærkeregistrering ®.

Såfremt det er muligt, skal symbolet gengives i farvet version.

Sort kan anvendes, når der ikke er farvetryk på emballagen.

Hvis baggrunden er mørk eller har samme farve som symbolet, kan der lægges en tynd hvid kantlinje rundt om den grønne cirkel for at gøre symbolet mere synligt.

Det er et krav at de rigtige farver benyttes og øvrige retningslinjer for brug af mærket følges.

Krav til den grafiske udformning og brug af mærket findes i designmanualen til Nøglehulsmærket

http://www.noeglehullet.dk

6.2.2 Markedsføring – brug af mærket på plakater, hyldekanter og andet materiale

Plakater, hyldemærkning, annoncer, reklamer i TV eller lignende kan bruges for at gøre forbrugeren opmærksom på udbuddet af nøglehulsmærkede produkter.

Når mærket bruges i andre sammenhæng end på fødevareindpakningen, er det en forudsætning at de færdigpakkede fødevarer har Nøglehullet på emballagen.

For ikke-færdigpakkede fødevarer, kan Nøglehullet kun benyttes i markedsføring af ubearbejdet frugter, bær, grønsager og kartofler, og fersk fisk.

Ubearbejdet frugt, bær, grønsager og kartofler og fersk fisk kan markedsføres ved brug af Nøglehullet på plakater, hyldekanter (på samme hyldekantstrips som indeholder varenavn, pris etc.), reklame i TV mv., uden at mærket er påført fødevaren eller fødevarens emballage.

Placering af Nøglehulsmærker i butikker

Som overordnet vejledning til opsætning af skilte med nøglehulsmærker i butikker kan nedenstående forslag anvendes som rettesnor.

Det er imidlertid vanskeligt at opstille meget generelle regler der dækker al tænkelig markedsføring i butikker.

Det skal derfor understreges, at enhver markedsføring med Nøglehulsmærket er underlagt de almindelige regler om vildledende markedsføring, og underlagt fødevarekontrollens vurdering af de konkrete forhold i den enkelte butik.

Det medfører, at markedsføring med nøglehullet ud fra en konkret vurdering vil kunne anses som værende i strid med reglerne for anvendelse af Nøglehulsmærket såvel som vildledningsreglerne, selvom den umiddelbart følger rådene i denne vejledning.

I gangarealer og indgangspartier

Ophængning af skilte med nøglehullet i indgangspartier og gangarealer for at skærpe kundernes opmærksomhed på muligheden for at se efter varer med Nøglehulsmærket er som udgangspunkt tilladt.

Såfremt der tilføjes tekst under Nøglehulsmærket opfordres der til, at teksten henleder opmærksomheden på at se efter nøglehulsmærkede varer.

Såfremt en tekst direkte eller indirekte kan opfattes som at alle varer i en sektion eller eventuelt i hele butikker er nøglehulsmærkede produkter, vil dette være i strid med såvel reglerne for anvendelse af Nøglehulsmærket som de almindelige vildledningsregler.

I fiske- og grøntafdelinger

Det er som udgangspunkt tilladt at hænge plakater/skilte op i fiske- og grøntafdelinger, også selvom det ikke er alle varer i afdelingen der kan mærkes med nøglehullet.

Ophængningen forudsætter, at hyldekanter, reoler eller tilsvarende i afdelingen, hvor der ligger nøglehulsmærkede fødevarer, mærkes med nøglehullet, samt at hyldekanter og lignende, hvor der ligger, varer som ikke er nøglehulsmærkede eller ikke kan nøglehulsmærkes, ikke påføres Nøglehulsmærket.

I øvrige afdelinger

I øvrige afdelinger hvor færre, få eller ingen varer kan nøglehulsmærkes, og ikke mindst i slik-, is- og lignende afdelinger vil der være større risiko for, at skiltning med nøglehullet vildleder forbrugerne.

Det anses derfor ikke som i overensstemmelse med reglerne for anvendelse af Nøglehulsmærket at skilte med Nøglehulsmærket i disse afdelinger, ligesom der i mange tilfælde også vil være risiko for at de almindelige vildledningsregler vil være overtrådt.

Markedsføring i omdelte reklamer, tilbudsskilte m.v.

Markedsføring med nøglehullet i omdelte reklamer og lignende forudsætter, at der er nøglehulsmærkede varer på samme side i kataloget som det overordnede nøglehulsbudskab samt at de pågældende varer findes og er nøglehulsmærkede i butikken.

Det anses som udgangspunkt for værende i overensstemmelse med reglerne at bruge Nøglehulsmærket på tilbudsskilte udenfor butikker, f.eks. med teksten »se efter Nøglehulsmærket når du handler«.

Dette forudsætter dog, at butikken har en vis mængde nøglehulsmærkede varer.

Hvad der betragtes som en tilstrækkelig mængde nøglehulsmærkede varer må bero på en konkret vurdering.

Se brug af Nøglehullet i markedsføring i designmanualen til Nøglehulsmærket: http://www.noeglehullet.dk

6.3 Uddybende kommentarer til bilag 2a

6.3.1 Sødestoffer og »novel food« (bilag 2a pkt. 1)

Et generelt krav for alle nøglehulsmærkede produkter er, at de ikke må indeholde sødestoffer.

Begrundelsen for ikke at inkludere sødestoffer i mærkningsordningen er, at en erstatning af sukker med sødestoffer, ikke gør disse produkter til fødevarer, som er vigtige i en sund kost.

Desuden er der en risiko for, at omfattende brug af sødestoffer kan medvirke til en tilvænning til, at maden altid skal smage sødt.

Øget forbrug af fødevarer med sødestoffer kan også føre til at indtaget af disse stoffer kommer over det acceptable daglige indtag (ADI) i grupper af befolkningen (jf. kapitel 5.6 for definition af sødestof).

Bekendtgørelsen stiller også krav om, at godkendte nye fødevarer/nye næringsmiddelingredienser (novel food) med sødende egenskaber ikke kan mærkes med Nøglehullet.

Dette gælder for eksempel hvis planten »Stevia« får godkendelsen som »novel food«.

6.3.2 Transfedtsyrer (bilag 2a pkt. 2)

Et generelt krav for alle nøglehulsmærkede produkter er, at der i fremstillingen af produkterne ikke må bruges fedt med et indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer over 2 g per 100 g fedt (bilag 2, pkt. a nr. 2) jf. definitionen givet i kapitel 5.3.2.

Det bemærkes, at ingen fødevarer i Danmark må markedsføres, medmindre de lever op til kravene om indhold af transfedtsyrer i Transfedtsyrebekendtgørelsen

.

I ingredienslisten skal betegnelsen »hærdet« følge angivelsen af hærdet olie, jf. Mærkningsbekendtgørelsens bilag 1.

6.3.3 Fuldkorn (bilag 2a pkt. 3)

I fødevaregrupperne som omfatter kornprodukter (gruppe 15, 16 og 20 - 25) er der krav til, at mindsteindholdet af både kostfibre og/eller fuldkorn overholdes.

Fuldkorn defineres i nøglehulsbekendtgørelsen som hele kerner af korn/cerealier og som forarbejdede kerner (knækket, formalet og lignende), hvor indholdet af endosperm, klid og kim kan separeres under formalingen, men derefter skal blandes så forholdet er som i den intakte kerne for de respektive cerealier.

Andelen af fuldkorn i produkterne regnes ud på tørstofbasis.

Se også kapitel og 5.4.3.

Fuldkornsdefinitionen dækker følgende cerealier: hvede, spelt, rug, havre, byg, majs, ris, hirse, durum og andre sorghum-arter.

6.4 Uddybende kommentarer til bilag 2b

Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af kriterierne sådan som de præsenteres i bekendtgørelsens bilag 2b.

Der gives eksempler på hvilke typer produkter, som er omfattet af de forskellige fødevaregrupper forudsat, at de opfylder kriterierne, sådan som de er nævnt i bilaget og andet relevant regelværk.

Gruppe 1

Mælk og syrnede mælkeprodukter uden tilsat smag.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den korte næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Gruppe 2

Syrnede mælkeprodukter med tilsat smag

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Med »tilsat smag« menes for eksempel sukker i henhold til definitionerne i kapitel 5.5 Tilsat smag kan også være frugtjuice, krydderi, aroma og lignende.

Gruppe 3

Vegetabilske produkter, der er beregnet som et alternativ til produkterne i produktgruppe 1

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Denne gruppe omfatter produkter som er helt vegetabilske, og som er beregnet som et alternativ til mælk (gruppe 1) som drikkevarer.

Kriterierne for indhold af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer svarer til mængden af disse fedtsyrer i mælk med 1,5 % fedt, og hvor mængden af mættede fedtsyrer er højst 33 % af det totale fedtindhold.

Fedtindholdet i de vegetabilske produkter er tilladt højere end i tilsvarende mælkeprodukter i gruppe 1, fordi fedtsyresammensætningen i for eksempel havre eller sojadrik er anderledes end fedtsyresammensætningen i mælk.

Kravet til indhold af transfedtsyrer følger bekendtgørelsens bilag 2A pkt. 2.

Dette skyldes, at i vegetabilske produkter som omfattes af denne fødevaregruppe, vil eventuelle transfedtsyrer i sin helhed stamme fra industrielt fedt.

Produkterne skal være uden tilsat smag.

Gruppe 4

Produkter bestående af en blanding af mælk og fløde, der er beregnet som et alternativ til fløde og tilsvarende syrnede mælkeprodukter, som hovedsageligt er beregnet til madlavning.

Produkterne kan være tilsat smag.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Produkterne i denne gruppe skal være magre alternativer til fløde og tilsvarende syrnede produkter, anvendt i madlavning eller brugt direkte som tilbehør, dip eller dressing.

Gruppe 5

Helt eller delvist vegetabilske produkter, der er beregnet som et alternativ til produkterne i produktgruppe 4

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Gruppen omfatter produkter som er helt eller delvis vegetabilske og som er beregnet som et alternativ til produkter i gruppe 4.

Kriterierne for indhold af mættede fedtsyrer svarer til andelen mættet fedt i mælk.

Kravet til indhold af transfedtsyrer følger bekendtgørelsens bilag 2a pkt. 2.

Gruppe 6

Frisk ost og lignende produkter med tilsat smag.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Gruppen omfatter friskost med eller uden tilsat smag.

Friskost er en umodnet ost, som er klar til konsum kort tid efter produktion og har begrænset holdbarhed.

Gruppe 7

Helt eller delvist vegetabilske produkter, der er beregnet som et alternativ til produkterne i produktgruppe 8.

Produkterne kan være tilsat smag.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Til forskel fra produkter i gruppe 8, er der her sat krav til, at indholdet af mættede fedtsyrer ikke må overstige 20 % af totalt fedtindhold i produktet.

Dette er gjort for at sikre en ernæringsmæssig gunstig fedtsyresammensætning.

Gruppe 8

Øvrig ost og lignende produkter med tilsat smag

Ost er et produkt fremstillet af mælk eller mælkeprodukter.

Lignende produkter er et oste-lignende produkt, hvor der indgår andet fedt end mælkefedt

Gruppen omfatter produkter med eller uden tilsat smag.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Kravet gælder først fra den 31. december 2011.

Gruppe 9

Madlavningsfedt og -fedtblandinger, som er omfattet af Rådets forordning 2991/94/EF om smørbare fedtstoffer og tilsvarende produkter med tilsat smag

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Gruppe 9 inkluderer produkter som omfattes af Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 af 5. december 1994 om smørbart fedt.

Gruppe 10

Olier og flydende margariner

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Gruppen omfatter produkter med eller uden tilsat smag.

Til forskel fra produkter i gruppe 9, er der her sat krav til at indholdet af mættede fedtsyrer ikke må overstige 20 % af de totale fedtindhold i produktet for at sikre en ernæringsmæssig gunstig fedtsyresammensætning.

Gruppe 11-13

Kød, fisk, skaldyr og vegetabilske alternativer til disse

Gruppe 11

Kød (muskelvæv) og lever af kvæg, hest, svin, får, ged, fjerkræ eller vildt, som ikke har gennemgået nogen bearbejdning; det må dog være udskåret, delt, skivet, udbenet, hakket, skåret op, rengjort, afpudset, kølet, frosset og optøet

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den korte næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Gruppe 12

Fisk, skaldyr, muslinger og andre bløddyr, som ikke har gennemgået nogen bearbejdning; de må dog være udskåret, delt, skivet, udbenet, hakket, skåret op, rengjort, afpudset, kølet, frosset og optøet.

Der er ingen krav om næringsdeklaration.

Dette gælder både færdigpakkede og ikke-færdigpakkede produkter.

Denne gruppe omfatter al ubearbejdet fersk og frosset fisk, skaldyr og andre bløddyr uanset fedtindhold.

Produkterne må imidlertid ikke være bearbejdet udover at være parteret, udbenet, delt i stykker, rengjort, hakket, kværnet, frosset eller optøet.

Også ikke-færdigpakkede produkter i denne gruppe kan nøglehulsmærkes i forhold til bestemmelser beskrevet i kapitel 3.2.1.

Gruppe 13A

Produkter fremstillet af mindst 50 % kød (muskelvæv), lever eller blod af kvæg, hest, svin, får, ged, fjerkræ eller vildt.

Produkterne må ikke være paneret, men må indeholde sovs eller lage.

Procentandelen gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum.

»Mindst 50 % af produktindholdet« referer til den spiselige del af produktet.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Produkterne i denne gruppe er ikke beregnet til at udgøre et helt måltid.

Normalt serveres de med andet tilbehør, for eksempel kartofler og grønsager (jf. gruppe 19).

Endvidere indgår produkter som for eksempel er saltet, tørret, gravet, marineret, røget, stegt eller kogt, og som eventuelt er beregnet som pålæg.

»Mindst 50 % af produktindholdet« refererer til den del af produktet, som er beregnet til at spise (spiselig del).

Produkterne må ikke være paneret, men kan indeholde sovs eller lage.

Kun hvis sovsen/lagen ikke er beregnet som del af den spiselige mængden, kan den ekskluderes fra regnestykket som angiver at mængden af kød er mindst 50 % af totalvægten.

Det afgørende, er hvad der er den spiselige del (drænet vægt) i henhold til næringsdeklarationsreglerne.

Gruppe 13B

Produkter fremstillet af mindst 50 % fisk, skaldyr, muslinger eller andre bløddyr.

Produkterne må ikke være paneret, men må indeholde sovs eller lage.

Procentandelen gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum.

»Mindst 50 % af produktindholdet« referer til spiselig del af produktet.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Produkterne i denne gruppe er ikke beregnet til at udgøre et helt måltid.

Normalt serveres de med andet tilbehør, for eksempel kartofler og grønsager.

Endvidere indgår produkter som for eksempel er saltet, tørret, gravet, marineret, røget, stegt eller kogt, og som eventuelt er beregnet som pålæg.

»Mindst 50 % af produktindholdet« refererer til den del af produktet, som er beregnet til at spise (spiselig del).

Produkterne må ikke være paneret, men kan indeholde sovs eller lage.

Kun hvis sovsen/lagen ikke er beregnet som del af den spiselige mængde, kan den ekskluderes fra regnestykket, som angiver, at mængden af fisk er mindst 50 % af totalvægten.

Gruppe 13C

Produkter, der er beregnet, som den væsentligste proteinkomponent i et måltid eller som pålæg, og som består af mindst 95 % vegetabilske råvarer.

Produkterne må ikke være paneret, men må indeholde sovs eller lage.

Procentandelen gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Produkterne i denne gruppe er ikke beregnet til at udgøre et helt måltid.

Normalt serveres de med andet tilbehør, for eksempel kartofler og grønsager.

Denne fødevaregruppe er proteinrige alternativer til kød, fisk og skaldyr.

Produkterne kan for eksempel være postejer, boller, pølser, burgere eller lignende og som indeholder en ingrediens der erstatter kød, fisk eller skaldyr.

Produkterne kan fx indeholde 5 % æggehvide.

I beregningen af 95 % råvarer indgår ikke vand.

Produkter beregnet som pålæg indgår også i denne gruppe (hvis de ikke indgår i gruppe 5 eller 7).

»Mindst 95 % af produktindholdet« refererer til 95 % af den andel af produktet som er beregnet til at spise (spiselig del).

Produkterne må ikke være paneret, men kan indeholde sovs eller lage.

Kun hvis sovsen/lagen ikke er beregnet som del af den spiselige mængde, kan den ekskluderes fra regnestykket som angiver at mængden vegetabilske råvarer er mindst 95 % af totalvægten.

Gruppe 14-17

Færdigretter

Gruppe 14.

Færdigretter, som ikke er omfattet af produktgrupperne 15, 16 og 17, og er beregnet til at skulle udgøre et hovedmåltid, og som indeholder 400-750 kcal (1670-3140 kJ) per portion og, mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusive kartofler) pr. 100 g produkt.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Produkter som indgår i denne gruppe udgør en komplet ret (et hovedmåltid) baseret på tallerkenmodellen, således at andre måltidkomponenter ikke behøver at indgå (jf.

Gruppe 13).

Tallerkenmodellen består af tre dele; én proteindel (f.eks. kød, fisk eller bælgfrugter), én kulhydratdel (f.eks. kartofler, ris, pasta eller couscous) samt én del grønsager, frugt og/eller bær.

Hvis produktet indeholder flere portioner, skal det angives og hver portion skal opfylde kravene.

Gruppe 15.

Madtærter (ikke desserttærter), pirogger og pizzaer baseret på cerealier og som indeholder mindst 250 kcal (1050 kJ) pr portion, og mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusiv kartofler) pr. 100 g produkt.

Desuden skal cerealiedelen indeholde mindst 15 % fuldkorn regnet på cerealiedelens tørstofindhold.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Produkter som indgår i denne gruppe udgør en komplet ret (et hovedmåltid) baseret på tallerkenmodellen, således at andre måltidkomponenter ikke behøver at indgå (jf.

Gruppe 13).

Tallerkenmodellen består af tre dele; én proteindel (f.eks. kød, fisk eller bælgfrugter), én kulhydratdel (f.eks. kartofler, ris, pasta eller couscous) samt én del grønsager, frugt og/eller bær.

Hvis produktet indeholder flere portioner, skal det angives og hver portion skal opfylde kravene.

Gruppe 16.

Smørrebrød, sandwich, wraps og lignende produkter, baseret på cerealier, og som indeholder mindst 250 kcal (1050 kJ) per portion, og mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusiv kartofler) pr. 100 g produkt.

Desuden skal cerealiedelen indeholde mindst 25 % fuldkorn regnet på cerealiedelens tørstofindhold.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Produkter som indgår i denne gruppe udgør en komplet ret baseret på tallerkenmodellen, sådan at andre måltidkomponenter ikke behøver at indgå.

Tallerkenmodellen består af tre dele; én proteindel (f.eks. kød, fisk eller bælgfrugter), én kulhydratdel (f.eks. kartofler, ris, pasta eller couscous) samt én del grønsager, frugt eller bær.

Hvis produktet indeholder flere portioner, skal det angives og hver portion skal opfylde kravene.

Gruppe 17.

Supper (færdige produkter og tørsupper efter tilberedning, der følger producentens anvisning), og som indeholder mindst 150 kcal (625 kJ) per portion, og mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusive kartofler) pr. 100 g færdigt produkt.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Produkter som indgår i denne gruppe udgør en hel ret, således at andre måltidkomponenter ikke behøver at indgå.

Hvis produktet indeholder flere portioner, skal det angives og hver portion skal opfylde kravene.

Gruppe 18-19

Frugt, bær, kartofler og grønsager

Gruppe 18

Frugt og bær som ikke er bearbejdet; de kan være skiveskåret, kølet, dybfrosset eller optøet.

Det er ingen krav til næringsdeklaration.

Dette gælder både færdigpakkede og ikke-færdigpakkede produkter.

Denne gruppe omfatter frugt og bær uden at der stilles bestemte kriterier for fedt eller andre næringsstoffer.

Også ikke-færdigpakkede produkter i denne gruppe kan nøglehulsmærkes i forhold til bestemmelser beskrevet i kapitel 3.2.1.

Gruppe 19.

Kartofler, rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager, som ikke er forarbejdede; de må dog være blancheret, tørret, skivet, kølet, dybfrosne, optøet eller være konserveret i vand.

Produkterne må være tilsat krydderier.

Der er ingen krav til næringsdeklaration for produkter, som ikke er forarbejdede.

Dette gælder både færdigpakkede og ikke-færdigpakkede fødevarer.

Produkterne i denne gruppe som er tilsat smag med krydderi, skal opfylde krav vedrørende indhold af renfremstillede sukkerarter og/eller natrium.

Dette udløser den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Fødevarer i denne gruppe må ikke have gennemgået nogen form for varmebehandling med undtagelse af tørring og blanchering og konservering i vand.

Også ikke-færdigpakkede produkter i denne gruppe kan nøglehulsmærkes i forhold til bestemmelser beskrevet i kapitel 3.2.1.

Gruppe 20 – 25

Kornprodukter

Gruppe 20.

Brød og brødmix, hvor kun vand og eventuelt gær skal tilsættes (for brødmix gælder kriterierne den færdige vare), og som indeholder mindst 25 % fuldkorn beregnet på produktets tørstof.

Kun færdigpakkede produkter i denne gruppe kan nøglehulsmærkes, og udløser da krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

For brødmiks skal næringsdeklaration gives for mikset, men bør også beregnes og angives for færdigt brød (per 100 g).

Se kapitel 5.4 for definitioner på fuldkorn og kostfibre, og regneeksempel vedrørende udregning af % fuldkorn.

Gruppe 21.

Knækbrød og skorper, som indeholder mindst 50 % fuldkorn beregnet på produktets tørstof.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Se kapitel 5.4 for definitioner på fuldkorn og kostfibre, og regneeksempel vedrørende udregning af % fuldkorn.

Gruppe 22.

Pasta (uden fyld) som indeholder mindst 50 % fuldkorn beregnet på produktets tørstof.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Det er kun fuldkornspasta uden fyld som regnes med i denne gruppe.

Næringsstofværdierne skal regnes om til vægt af produktets tørstofindhold.

Se kapitel 5.4 for definitioner på fuldkorn og kostfibre, og regneeksempel vedrørende udregning af % fuldkorn.

Gruppe 23.

Morgenmadscerealier og müesli, som indeholder mindst 50 % fuldkorn beregnet på produktets tørstof.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

I denne gruppe sondres der mellem indhold af renfremstillede sukkerarter og sukkerarter totalt.

Se definitioner i kapitel 5.4, og regneeksempel vedrørende udregning af % fuldkorn i kapitel 5.4.3.

24.

Mel, flager, gryn og knækkede kerner af cerealier, som indeholder 100 % fuldkorn beregnet på produktets tørstof, samt klid af cerealier.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Til denne gruppe hører hvede, havre, rug, byg, majs, ris, durum (og andre sorghumarter) samt hirse (jf. definition af fuldkorn i bilag 2A pkt. 3).

Se kapitel 5.4 for definitioner på fuldkorn og kostfibre, og regneeksempel vedrørende udregning af % fuldkorn.

25.

Grød og grødpulver (for pulver efter tilberedning), og som indeholder mindst 50 % fuldkorn beregnet på produktets tørstof.

Nøglehulsmærkning af produkter i denne gruppe udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration (jf.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen).

Se kapitel 5.4 for definitioner på fuldkorn og kostfibre, og regneeksempel vedrørende udregning af % fuldkorn.

Produkter, som er beregnet til børn op til 3 år, kan ikke nøglehulsmærkes (jf. bekendtgørelsens § 7)

Øvrige eksempler på produkter som ikke kan nøglehulsmærkes

7 Den ernæringsfaglige baggrund for kriterierne

NNR anbefaler, at indtaget af fedt, mættede fedtsyrer, transfedtsyrer, sukker og salt begrænses, mens det anbefales at indtaget af fødevarer, som er rige på kostfibre (fx frugt, grønsager og grove kornprodukter) stiger.

I mærkningsordningen er der derfor i de forskellige grupper sat kriterier for indholdet af disse næringsstoffer, samt fuldkorn, grønsager, frugt og bær.

Nedenfor følger en række uddybende kommentarer om baggrunden for de forskellige kriterier i mærkningsordningen.

Fedt totalt og mættede fedtsyrer

NNR anbefaler, at indtaget af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer begrænses til ca. 10 procent af det daglige energiindtag, og at indtaget af transfedtsyrer fra delvis hærdet fedt begrænses mest mulig.

Dette anbefales for at mindske forekomsten af hjerte-karsygdomme i befolkningen.

Kostens totale fedtindhold bør udgøre mellem 25 og 35 procent af det daglige energiindtag.

Moderation af det totale fedtindtag kan bidrage til forebyggelse af overvægt.

I kriterierne for flere af fødevaregrupperne er der angivet grænser for indholdet af fedt og mættede fedtsyrer.

Se kapitel 5.3 for definitioner af fedt.

Der er ikke fastsat noget krav om indholdet af fedt fra fisk, idet det anbefales at øge indtaget af fed fisk.

Kostfibre, frugt, bær, grønsager og grove kornprodukter (fuldkorn)

NNR anbefaler, at indtaget af kostfibre bør være 25-35 g per dag for voksne.

Det betyder for langt de fleste danskere, at de bør øge indtaget betragteligt.

En stigning i indtaget af kostfibre bør fortrinsvis ske i form af fødevarer, som naturligt er rige på kostfibre, fx grove kornprodukter, grønsager, frugter og bær.

Dette er fødevarer, som udover kostfibre også har et højt indhold af vitaminer, mineraller og andre bioaktive stoffer.

Et højt indtag af disse fødevarer kan bidrage til at mindske risikoen for hjerte-karsygdomme, flere kræftformer og overvægt.

Det er fortsat ikke afklaret, hvilke indholdsstoffer, der giver disse sundhedseffekter.

Derfor anbefales et rigeligt og varieret indtag fra disse fødevaregrupper.

I de senere år er der kommet flere undersøgelser, som viser, at indtag af fuldkornsprodukter kan mindske risikoen for hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes og overvægt.

Både indtag af fuldkornsprodukter og indtag af kostfibre fra fuldkornsprodukter har en gunstig effekt på sundheden.

Det er formentlig en kombination af fuldkornets forskellige indholdsstoffer og ikke bare indholdet af kostfibre, som giver en mindsket sygdomsrisiko.

Myndighederne ønsker derfor at stimulere til et øget forbrug af fuldkorn i stedet for isolerede kostfibre i kornprodukter.

Se kapitel 5.4 for definitioner på kostfibre og fuldkorn, samt kapitel 5.8.3 og 5.8.5 for definitioner af henholdsvis konserves af frugt, bær og grønsager, og tomatsovs.

Sukker

NNR anbefaler, at indtaget af tilsat sukker ikke bidrager med mere end 10 procent af det daglige energiindtag.

Dette er for at sikre indtaget af livsnødvendige næringsstoffer samt mindske risikoen for overvægt.

I kriterierne for flere af fødevaregrupperne er der angivet grænser for indholdet af den totale mængde mono- og disakkarider (summen af mono- og disakkarider som indgår naturligt i produkterne, samt tilsat sukker).

Se også kapitel 5.5 for definitioner af sukker.

Salt (natrium)

NNR anbefaler en reduktion i indtaget af natrium regnet som salt (NaCl).

På nuværende tidspunkt indtager en gennemsnitsperson omtrent 10 g salt per dag.

Det anbefales, at dette gradvis sænkes til 5-6 g salt per person per dag.

Begrænsning i saltindtaget kan sænke blodtrykket og mindske forekomsten af forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdom i befolkningen.

Omtrent tre fjerdedele af saltindtaget anslås at komme fra industrielt forarbejdede fødevarer.

Fødevaregrupperne brød- og kødvarer er betydelige kilder til salt i kosten.

Producenterne har derfor stor indflydelse på forbrugernes saltindtag.

I kriterierne for flere af fødevaregrupperne er der angivet grænser for indholdet af natrium.

Foreløbig er det imidlertid ikke givet kriterier for natriumindhold for grupperne kød- og fiskeprodukter.

Det er vanskeligere at fastsætte en grænse indenfor disse produktgrupper, da det bl.a. kan være fødevaresikkerhedsaspekter knyttet til mængden af salt, som tilsættes disse fødevarer.

Se kapitel 5.7 for definition af salt.

Der gøres opmærksom på, at der formentlig vil blive fastsat strengere kriterier for natriumindhold for flere fødevaregrupper ved en kommende revision af mærkningsordningen.

I Danmark og flere andre europæiske lande pågår der et systematisk samarbejde mellem fødevareindustrien og myndighederne for at sænke saltindholdet i forarbejdede fødevarer.

Erfaringerne fra dette arbejde vil kunne bruges i videreudviklingen af natriumkriterierne for Nøglehullet.

http://nokkelhullsmerket.no/nokkelhull/

http://www.nyckelhalet.se

http://www.noeglehullet.dk

1)

Disse anbefalinger på http://food.dtu.dk/Default .aspx?ID=10404 er også grundlaget for de officielle danske kostråd fra Fødevarestyrelsen.

http://www.altomkost.dk/Viden_om/De_8_kostraad/forside.htm

2)

Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger på fødevarer.

Denne forordning gælder i Sverige og Danmark, men er foreløbig ikke implementeret i norsk ret.

-

Mængde fedt (maksimum)

-

Type fedt (maksimumsgrænser for indhold af mættede fedt)

-

Mængde sukker; sukkerarter totalt og renfremstillede sukkerarter (maksimum)

-

Salt, dvs. indhold af natrium (maksimum)

-

Kostfibre (minimum)

3)

Bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer.

4)

Bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer.

Eksempel: Skummet mælk.

Jf. i fødevaregruppe 1 er der alene krav til fedtindhold. Mælk skal derfor mærkes med den korte næringsdeklaration.

Eksempel: Fuldkornsbrød.

Jf. fødevaregruppe 20 er der stillet krav til fedt, sukker, natrium og kostfibre. Det skal derfor mærkes med den lange næringsdeklaration.

Eksempel: Æbler som sælges i frisk tilstand.

Jf. fødevaregruppe 18 er der ikke stillet nogen særskilte vilkår. Dette gælder færdigpakkede æbler og æbler som sælges i løs vægt.

1.

Producentens analyse af næringsindholdet.

2.

En beregning udført på basis at kendte eller faktiske gennemsnitsværdier vedrørende de anvendte ingredienser.

3.

En beregning på basis af sædvanligt fastlagte og accepterede data.

-

dokumentkontrol og/eller

-

udtagning af prøver til analyse

5)

Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede fødevarer

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84201

-

vildledende eller urigtig mærkning og markedsføring

-

brug af mærket på fødevaregrupper som ikke er omfattet, eller place­ring i en forkert gruppe

-

fejlagtig grafisk udformning af mærket

-

indhold af sødestoffer i et nøglehulsmærket produkt

-

indhold af novel food med sødende egenskaber/nye ingredienser med sødende egenskaber

-

for højt indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer. Der henvises i øvrigt til »Bekendtgørelse om indhold af transfedtsyrer i olier og fedtstoffer m.v.« i forhold til indhold af transfedtsyrer

-

for højt indhold af fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter, salt (natrium)

-

for lavt indhold af kostfibre

-

for lavt indhold af fuldkorn

-

for lidt kød, fisk eller vegetabilske råvarer (gruppe 13)

-

værdier udenfor det angivne energiniveau (gruppe 14-17)

-

for lavt indhold af råvarer som rodfrugter, bælgplanter med mere (gruppe 14-17)

6)

http://www.slv.se/templates/SLV_Page.aspx?id=12220&epslanguage=SV

TS(%) =

a x 0,85

x 100%

(a + b) x 0,85

TS (%) =

119 x 0,85

x 100%

(119 + 84) x 0,85

-

Spiselige kulhydratpolymerer, der forekommer naturligt i fødevaren, som den indtages.

-

Spiselige kulhydratpolymerer, der er udvundet af fødevareråvarer ved hjælp af fysiske, enzymatiske eller kemiske metoder, og som har en gavnlig fysiologisk virkning, der er dokumenteret ved almindeligt anerkendt videnskabelig evidens.

-

Spiselige syntetiske kulhydratpolymerer, som har en gavnlig fysiologisk virkning, der er dokumenteret ved almindeligt anerkendt videnskabelig evidens.

Eksempel

I frugtyoghurt skal så vel mængden af laktose i yoghurten, sukkerarter fra frugt og bær samt eventuelt tilsatte sukkerarter medregnes i den totale mængde sukkerarter (mono- og disakkarider). Også sukkerarter i frugtjuicekoncentrater, juice og honning skal medregnes.

7)

Nordiske næringsstofanbefalinger (NNR200405).

Eksempel

Glukose, fruktose, galaktose, sakkarose, laktose, maltose osv.

8)

Bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 2005 om tilsætningsstoffer til fødevarer.

Eksempel

E 951 aspartam, E 954 sakkarin, E 950 Acesulfam K, E 955 sukralose, E 967 xylitol, E 965 Maltitol

Eksempel

Lagen, som sildene ligger i, medregnes ikke til den spiselige del af produktet.

§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører den frivillige anvendelse af Nøglehulsmærket

§ 2. Nøglehulsmærket er et frivilligt ernæringsmærke, der indenfor de i bilag 2 nævnte fødevaregrupper fremhæver det bedre valg af fødevarer ud fra kriterier om indhold af fedt og hvor relevant sukkerarter, salt og kostfibre.

Stk. 2. Nøglehulsmærkets grafiske udformning fremgår af bilag 1. Nøglehulsmærket skal ledsages af mærket ®.

Stk. 3. Symbolet kan benyttes enten i grønt eller sort tryk.

§ 3. Sødestoffer (tilsætningsstoffer) og godkendte nye fødevarer (novel food) eller nye fødevareingredienser med sødende egenskaber må ikke anvendes i nøglehulsmærkede fødevarer.

Stk. 2. Olie og/eller andet fedt, som anvendes i nøglehulsmærkede fødevarer må højst indeholde 2 g industrielt fremstillede transfedtsyrer per 100 g olie og/eller fedt.

-

Sødestoffer

-

Godkendte nye fødevarer med sødende egenskaber eller nye levnedsmiddelingredienser med sødende egenskaber

-

Olier og/eller andet fedt med mere end 2g industrielt fremstillede transfedtsyrer per 100 g olie og/eller fedt.

§ 4. Nøglehulsmærket må kun benyttes i markedsføringen af færdigpakkede fødevarer, der er omfattet af de i bilag 2 angivne fødevaregrupper, og som opfylder samtlige kriterier for alle de næringsstoffer, der relaterer sig til den pågældende fødevaregruppe.

§ 5. Nøglehulsmærket må kun benyttes i markedsføringen af ikke-færdigpakkede fødevarer, der er omfattet af fødevaregruppe 12, 18 og 19 i bilag 2, og som opfylder de relevante kriterier i bilaget.

-

Fedt: Fedt, mættede fedtsyrer i % af det totale fedtindhold, andet fedt end fiskefedt

-

Sukker: Sukkerarter totalt, renfremstillede sukkerarter

-

Salt: Som indhold af Natrium

-

Kostfibre

-

Desuden er der et krav om fuldkorn i brød og brødblandinger

§ 6. Nøglehulsmærket skal benyttes på færdigpakkede fødevarers emballage, når mærket tillige ønskes benyttet i anden form for markedsføring af disse fødevarer.

§ 7. Fødevarer, der er beregnet til børn op til 3 år, må ikke mærkes med Nøglehulsmærket.

§ 8. Erhvervsdrivende, der anvender Nøglehulsmærket i markedsføringen af fødevarer, skal sikre, at anvendelsen af symbolet sker i overensstemmelse med de i bilag 2 fastsatte specifikke kriterier.

§ 9. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 3-8 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1)

forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller

2)

opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. juni 2009.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 330 af 3. april 2007 om Ernæringsmærket.

Stk. 3. For produkter, som er omfattet af gruppe 8, finder kravet til natriumindhold (saltkriteriet) først anvendelse fra den 31. december 2011.

Stk. 4. Nøglehulsmærkede produkter, som markedsføres og mærkes i overensstemmelse med andre ordninger, må markedsføres med mærket indtil den 17. december 2010 eller indtil lagrene er opbrugte.

9)

Bekendtgørelse nr. 160 af 11. marts 2003 om indhold af transfedtsyrer i olier og fedtstoffer m.v.

- fedt højst 0,7 g/100 g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

skummet mælk

-

minimælk

-

kærnemælk

-

yoghurt naturel

-

syrnet mælkebakteriekultur

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

mælkeprodukter med tilsat smag

-

syrnede mælkeprodukter med tilsat smag

-

madyoghurt

- fedt højst 0,7 g/100 g

- sukkerarter totalt højst 9 g/100 g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

drikkeyoghurt med frugt eller bær

-

yoghurt med tilsat smag

-

syrnet mælk med tilsat frugt eller bær

-

syrnet mælk med tilsat smag

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

syrnede mælkeprodukter uden tilsat smag

-

frugtyoghurt med sødestof (jf. definitionen i kapitel 5.6)

- fedt højst 1,5 g/100 g

- mættede fedtsyrer højst 33 % af det totale fedtindhold

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

- natrium højst 0,04 g/100g

Eksempler på produkter som kan tilhøre denne gruppe

-

havre-, soja- og risdrikke med eller uden tilsat smag

Eksempler på produkter som ikke tilhører denne gruppe

-

frugtdrikke, juice, nektar, saft, sodavand

-

øl (med og uden alkohol)

-

vand med eller uden tilsat smag

- fedt højst 5 g/100 g

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

- natrium højst 0,1 g/100g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

lette varianter af crème fraiche og fløde med eller uden tilsat smag

-

madyoghurt (f.eks. græsk yoghurt)

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

kvark

-

sødmælk

- fedt højst 5 g/100 g

- mættede fedtsyrer højst 33 % af det totale fedtindhold

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

- natrium højst 0,1 g/100g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

havre- og sojabaserede produkter som er beregnet som alternativer til blandinger af fløde og mælk med eller uden tilsat smag

-

havre- og sojabaserede produkter som er beregnet som alternativer til syrnede produkter som f.eks. crème fraiche med eller uden tilsat smag

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

sojaprodukt som er beregnet som alternativ til yoghurt, da dette hører under gruppe 3.

- fedt højst 5 g/100 g

- natrium højst 0,35 g/100g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

hytteost

-

kvark af friskost

-

friskost

-

rygeost

-

frisk mozzarella

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

blåskimmelost

-

smelteost (jf. gruppe 8)

- fedt højst 17 g/100 g

- mættede fedtsyrer højst 20 % af det totale fedtindhold

- natrium højst 0,5 g/100g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

modnet vegetabilsk pålæg, hvor mælkefedtet er erstattet med vegetabilske olier

-

pizzatopping, helt eller delvist vegetabilsk

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

tofu (jf. gruppe 13c)

- fedt højst 17 g/100 g

- natrium højst 0,5 g/100g (kravet gælder først fra den 31. december 2011)

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

faste og halvfaste oste

-

blåskimmelost

-

mager fetaost

-

gammelost

-

hvid gedeost

-

smelteost

-

pizzatopping (animalsk)

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

friskost (jf. gruppe 6)

-

myseost

- fedt højst 41 g/100 g

- mættede fedtsyrer højst 33 % af det totale fedtindhold

- natrium højst 0,5 g/100g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

lette margariner (bløde margariner med reduceret fedtindhold)

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

olier (jf. gruppe 10)

-

flydende margariner (jf. gruppe 10)

-

hårde margariner

-

dressing

-

mayonnaise

-

svinefedt

- mættede fedtsyrer højst 20 % af det totale fedtindhold

- natrium højst 0,5 g/100g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

olivenolie, solsikkeolie, majsolie, rapsolie og sojaolie med eller uden tilsat smag.

-

flydende margariner

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

plantemargariner (inkl. stege- og bage margarine)

-

hårde margariner

-

bløde margariner (jf. Gruppe 9)

-

palmeolie

-

kokosfedt

- fedt højst 10 g/100g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

rå filet af lam, svin, okse, kylling og andet fjerkræ, vildt osv.

-

steg af lam, kalv, vildt osv.

-

kotelet/kam

-

lever af svin, kvæg osv.

-

hakket kød

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

produkter som er marineret i saltlage (gruppe 13A)

-

kød fars og andre farsvarer med mere end 10 % fedt

Ingen vilkår

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

laksefilet, torskeskiver osv.

-

rå skaldyr

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

fisk som er gravet, røget eller saltet (gruppe 13b)

-

paneret fisk

-

rejer i lage, kogte rejer(gruppe 13b)

- fedt højst 10 g/100g

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

frikadeller

-

kødboller

-

pølser

-

røget skinke

-

kødpålæg for eksempel, skivet pålægskinke, spegeskinke

-

leverpostej

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

labskovs (gruppe 14)

-

biksemad

-

mayonnaise baserede salater med kød

- andet fedt end fiskefedt højst 10 g/100g

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

fiskefrikadeller

-

skaldyr i lage

-

skaldyr (hummer, krabbe, rejer osv.)

-

makrel i tomatsovs

-

tunpostej

-

laksepaté

-

sardiner eller tun i olie

-

kogte rejer

-

fisk- og skaldyrssalater med mindst 50 % råvarer

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

paneret fisk

-

mayonnaisebaseredefiske- og skaldyrssalater

- fedt højst 10 g/100g

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

»Mindst 95 % af produktindholdet« referer til spiselig del af produktet.

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

burgere og pølser af korn eller soja

-

tofu (sojaprodukt)

-

vegetabilske postejer

-

hummus (kikærtepostej)

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

produkter som indeholder mere end 5 % kød, fisk og/eller skaldyr og lignende

- højst 30 % af energiindholdet kan komme fra fedt. Hvis produktet indeholder fisk med mere end 10 % fedt, må energiindholdet fra fedt være højst 40 %, dog kan produktet højst indeholde 10 g andet fedt end fiskefedt per portion

- renfremstillede sukkerarter totalt højst 3 g/100 g

- natrium højst 0,4 g/100 g

-

Retten skal indeholde mellem 400 og 750 kcal (1670-3140 kJ) pr portion

-

Andelen af rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær skal udgøre mindst 25 g/100 g

-

Brug af kartofler i retten skal lægges til kravet om grønsager, frugt og/eller bær på 25 g/100 g

-

For vegetariske retter kan bælgfrugter udgøre rettens proteindel, men kun hvis mængden af bælgfrugter lægges til kravet til grønsager, frugt og/eller bær på 25 g/100 g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

pasta Bolognese med zucchini (squash) og oliven

-

kødboller med sovs, kartoffelmos og grønsagsblanding

-

biksemad med for eksempel kød, grønsager og kartofler

-

ravioli med kød/fisk og grønsager

-

fyldte pandekager som indeholder f.eks. ris, grønsager og kød

-

ravioli, tortellini (fyldt pasta med både kød/fisk og grønsager)

-

mexicanske pandekager med fyld og grønsager

-

gryderetter med kød/fisk, grønsager og pasta

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

tærte, pizza, pirogger (jf. gruppe 15)

-

smørrebrød/sandwich (jf. gruppe 16)

-

supper (jf. gruppe 17)

-

pandekager

- højst 30 % af energiindholdet må komme fra fedt

- renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100 g

- natrium højst 0,5 g/100 g

-

Retten skal indeholde mindst 250 kcal (1050 kJ) pr portion

-

Andelen af rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær skal udgøre mindst 25 g/100 g

-

Brug af kartofler i retten skal lægges til kravet om frugt- og grøntindhold på 25 g/100 g

-

For vegetariske retter kan bælgfrugter udgøre rettens proteindel, men kun hvis mængden af bælgfrugter lægges til kravet om frugt- og grøntindhold på mindst 25 gram/100 g

-

Cerealiedelen skal indeholde mindst 15 % fuldkorn regnet på cerealiedelens tørstofindhold (se kapitel 5.4.3 definition og eksempel på beregning)

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

ost- og skinketærter

-

kødpirog

-

pizza

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

pandekager/crêpes

-

klatkager

-

pitabrød eller wraps (jfr. gruppe 16)

-

tærteskaller (færdigbagte tærtebunde og lignende)

-

desserttærter

- højst 30 % af energiindholdet kan komme fra fedt

- renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100 g

- natrium højst 0,4g/100 g

-

Retten skal indeholde mindst 250 kcal (1050 kJ) pr portion

-

Andelen af rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær skal udgøre mindst 25 g/100g

-

Brug af kartofler i retten skal lægges til kravet om frugt- og grøntindhold på 25 g/100 g

-

For vegetariske retter kan bælgfrugter udgøre rettens proteindel, men kun hvis mængden af bælgfrugter lægges til kravet om frugt- og grøntindhold på 25 g/100 g.

-

Cerealiedelen skal indeholde mindst 25 % fuldkorn regnet på cerealiedelens tørstofindhold (se kapitel 5.4.3 definition og eksempel på beregning)

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

wraps med kød eller fisk og grønsager

-

baguette med kød eller fisk og grønsager

-

burger inkl. bolle, kød m.m.

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

wraps med kød eller fisk, men uden grønsager

-

baguette med kød eller fisk, men uden grønsager

-

vafler og lignende

- højst 30 % af energiindholdet kan komme fra fedt.

- renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100 g

- natrium højst 0,4g/100 g

-

Retten skal indeholde mindst 150 kcal (625 kJ) pr portion.

-

Andelen af rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær skal udgøre mindst 25 g/100g.

-

Brug af kartofler i retten skal lægges til kravet om frugt- og grøntindhold på 25 g/100 g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

færdiglavede supper som f.eks. tomatsuppe

-

frosne supper som f.eks. fiskesuppe

-

suppepulver som tilberedes efter anvisning på posen

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

gryderetter

-

sovser

Ingen vilkår

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

frosne, usukrede blåbær

-

skiveskårne, frosne, usukrede jordbær

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

sukrede bær

-

frugt og bær som er konserverede eller tørrede

-

frugt- og juicekoncentrater

-

syltetøj

- renfremstillede sukkerarter højst 1 g/100 g

- natrium højst 0,2 g/100 g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

ferske og dybfrosne rodfrugter og bælgfrugter

-

tørrede bønner

-

blancherede ærter

-

skrællede og skiveskårne kartofler

-

tilsvarende produkter som er blancherede, konserverede i vand

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

grønsagsgratiner (jf. gruppe 15)

-

pomfritter (kartofler og vegetabilsk olie)

-

svampe

-

friske urter

-

krydderier

- fedt højst 7 g/100 g

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

- natrium højst 0,5 g/100 g

- kostfibre mindst 5 g/100g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

brød bagt med 25 % fuldkorn

-

rundstykker bagt med mindst 25 % fuldkorn

-

bake-off brød med mindst 25 % fuldkorn og som er pakket i pose med den lange næringsdeklaration

-

pizzabund

-

wraps

-

færdigbagt tærte og pizzabund

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

knækbrød (jf. gruppe 21)

-

ikke-færdigpakket brød

- fedt højst 7 g/100 g

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

- natrium højst 0,5 g/100 g

- kostfibre mindst 6 g/100g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

knækbrød

-

skorper

-

fladbrød

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

søde kiks

-

småkager

-

pebernødder

- natrium højst 0,04 g/100 g af tørstofindholdet

- kostfibre mindst 6 g/100g af tørstofindholdet

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

fersk eller tørret pasta

-

nudler

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

ravioli, tortellini og andet fyldt pasta (jf. gruppe 14)

- fedt højst 7 g/100g

- renfremstillede sukkerarter højst 10 g/100 g

- sukkerarter totalt højst 13 g/100g

- natrium højst 0,5 g/100 g

- kostfibre mindst 6 g/100g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

müesli

-

morgenmadsblandinger

-

cornflakes, havregryn o.l.

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

grød (jf. gruppe 25)

-

yoghurt (jf. gruppe 2)

-

energibar

- kostfibre mindst 6 g/100g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

rugmel

-

rugflager

-

havregryn

-

klid

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

frø (sesamfrø, hørfrø osv.)

-

produkter som ligner korn af udseende og brugsområde, men som ikke er korn i henhold til botanisk inddeling – for eksempel boghvede, quinoa, amarant

- fedt højst 5 g/100g

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

- natrium højst 0,2 g/100 g

- kostfibre mindst 6 g/100 g

Eksempler på produkter som kan tilhøre gruppen

-

grød af fuldkorn

-

havregrød

Eksempler på produkter som ikke tilhører gruppen

-

Fuldkornsvælling

10)

Listen er ikke udtømmende.

-

frø

-

juicer

-

nødder

-

sovser

-

pandekager som ikke indgår i et måltid (jf. gruppe 14)

-

æg (jf. gruppe 14)

-

syltetøj (jf. gruppe 18)

-

alkoholholdige drikke (jf. gruppe 3)

-

snacks som kartoffelchips, jordnødder osv.

-

chokolade, is, bolsjer og andet slik

-

tørmælk