Legislator Case Law & Legislation
C20100905454 DK

Orientering om nye regler for dagpenge i EØS-lande \nTil Beskæftigelsesregioner og jobcentre

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SKR#LOKDOK22 2010 9054 Valid

Orientering om nye regler for dagpenge i EØS-lande

Til Beskæftigelsesregioner og jobcentre

SKR#LOKDOK22 2010 9054 Valid

Den 1. maj 2010 ændres reglerne for dagpenge til ledige, der søger job i et EØS-land.

Forordning (EF) nr. 883/04 træder i kraft den 1. maj 2010, og samtidig ophæves forordning (EØF) nr.1408/71.

Der vil fra 1. maj 2010 være indholdsmæssige, strukturelle og administrative ændringer, som følge af den nye forordning.

SKR#LOKDOK22 2010 9054 Valid

-

Indholdsmæssigt vil reglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om ydelser ved arbejdsløshed blive udvidet til også at omfatte personer, der har været arbejdsløshedsforsikrede på baggrund af selvstændig virksomhed.

-

Artikel 64 i den nye forordning giver – ligesom artikel 69 i den gældende forordning – fortsat mulighed for, at en person kan søge arbejde i et andet medlemsland i op til 3 måneder med arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark.

Fremover udbetales dagpenge direkte fra det kompetente lands institution – hvilket i Danmark vil sige arbejdsløshedskassen.

-

Ifølge artikel 65 i den nye forordning kan den helt ledige grænsearbejder eller anden arbejdstager end grænsearbejdere, som et supplerende skridt, vælge også at stille sig til rådighed for arbejdsformidlingen i det seneste arbejdsland.

Det betyder fx, at grænsearbejdere har mulighed for også at stå til rådighed i arbejdslandet, selvom de er fuldt ledige og får dagpenge i deres bopælsland.

-

Dog forbliver forordning (EØF) nr. 1408/71 i kraft for de lande, der den 1. maj 2010 endnu ikke har tiltrådt forordning (EF) nr. 883/04.

Det gælder Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.

Det vides ikke, hvornår disse lande vil tiltræde den nye forordning.

Det betyder blandt andet, at arbejdstagere fra disse lande fortsat skal have udbetalt dagpenge fra det danske jobcenter under arbejdssøgning i Danmark, og at danske arbejdstagere, der søger arbejde i et af de nævnte lande, fortsat skal have udbetalt dagpenge fra det pågældende lands arbejdsmarkedsmyndighed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →