Legislator Case Law & Legislation
C20100903454 DK

Skrivelse om fradrag i dagpenge og forbrug af retten til supplerende dagpenge for deltidsansatte brandmænd\nTil a-kasserne

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2010 9034 Valid

Skrivelse om fradrag i dagpenge og forbrug af retten til supplerende dagpenge for deltidsansatte brandmænd

Til a-kasserne

SKR#LOKDOK22 2010 9034 Valid

Som et led i finanslovsaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal udsendes en vejledning til a-kasserne om fradrag for arbejde og forbrug af retten til supplerende dagpenge.

Aftalen indeholder initiativer for deltidsansatte brandmænd.

På denne baggrund udsendes nærværende skrivelse.

For deltidsansatte brandmænd gælder der 2 overenskomster for hhv. kommunalt ansatte og ansatte hos Falck.

Den kommunale overenskomst omfatter en grundløn og en række tillæg for funktion og kvalifikation, som udbetales sammen med timebetalinger for vagt, udrykninger, uddannelser samt øvelser.

Disse lønkomponenter betragtes som betaling for faktisk udført arbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.

Den private overenskomst omfatter vagt- og rådighedshonorarer, der gives som betaling for at stå til rådighed for tilkaldelse.

I visse tilfælde udbetales honorarerne efter den private overenskomst dog uden krav om, at den ansatte er på vagt eller står til faktisk rådighed for beredskabet.

Disse lønkomponenter betragtes ikke som betaling for faktisk udført arbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.

Overenskomsterne indeholder i høj grad sammenlignelige lønkomponenter (vagtbetaling, timebetaling for brand og brandvagt og betaling for uddannelse og øvelser) men adskiller sig således også fra hinanden i forhold til, hvad der kan betragtes som arbejde i arbejdsløshedsforsinkringens forstand.

Det betyder, at der på baggrund af forskelle i overenskomsterne er forskelle i forhold til samspillet med reglerne om fradrag i dagpenge for arbejde og forbrug af retten til supplerende dagpenge.

Fradrag i dagpenge for arbejde

Det fremgår af bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., at der skal ske fradrag for indtægter og arbejde, der udføres i en periode, hvor et medlem modtager ydelser.

I forhold til reglerne om fradrag, er det afgørende, om der er knyttet en arbejdsforpligtelse til det udbetalte beløb, jf. vejledningen til bekendtgørelsen.

Ved indtægter forstås bl.a. løn og honorarer, der i relation til deltidsansatte brandmænd udbetales i form af betaling for vagter, brandslukning/brandvagter, uddannelse og øvelser.

Betaling for disse lønkomponenter medfører fradrag i dagpenge.

Nogle deltidsansatte brandmænd modtager – ud over betaling for vagtafholdelse og udført brandslukningsarbejde mv. - et rådighedshonorar.

Såfremt der udbetales et løbende rådighedsbeløb over året, uden at der er knyttet en arbejdsforpligtelse til udbetalingen af beløbet, skal der ikke ske fradrag.

Rådighedsbeløbet uden en tilknyttet arbejdsforpligtelse må ikke dække over egentlig løn for arbejde.

Forbrug af retten til supplerende dagpenge

Det fremgår af bekendtgørelse om supplerende dagpenge, at et medlem, der inden for de sidste 104 uger har fået udbetalt supplerende dagpenge i 30 uger med arbejde, mister retten til supplerende dagpenge.

Retten til supplerende dagpenge generhverves, når et fuldtidsforsikret medlem inden for de sidste 12 måneder har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer pr. uge.

Lønstrukturen i de 2 overenskomster forbruger forskelligt af retten til supplerende dagpenge, idet vagtbetaling vedrører både betaling for vagter, hvor der udføres faktisk arbejde og vagter, hvor der ikke udføres faktisk arbejde.

I de tilfælde, hvor der faktisk udføres arbejde under en vagt, forbruges der af retten til supplerende dagpenge.

Rådighedsbeløb udbetales til deltidsansatte brandmænd som kompensation for den gene, det er at kunne blive kaldt på arbejde uden for den aftalte arbejdstid, og forbruger ikke af retten til supplerende dagpenge.

Overskydende timer

Det bemærkes for en god ordens skyld, at beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab, ikke medregnes til opgørelsen af overskydende timer, medmindre beskæftigelsen er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse.

Der henvises til § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 92 af 9. december 1999 om overskydende timer.

*****

Spørgsmål vedrørende retten til dagpenge stiles til Arbejdsdirektoratet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →