Vejledning om ledighedsydelse mv.

Vejledning om ledighedsydelse mv.

Indledning

I denne vejledning gøres mere generelt rede for regler og praksis vedrørende forsørgelsesgrundlaget for personer, der er visiteret til fleksjob, samt for de rettigheder og pligter, personerne skal leve op til.

Vejledningen knytter sig dels til lov om aktiv socialpolitik §§ 74-74 i, dels til bekendtgørelse nr. 1236 af 4. november 2010 om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse.

Vejledningen har følgende indhold

Lovhenvisninger i denne vejledning er til lov om aktiv socialpolitik, medmindre andet er nævnt.

1.

Retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, of­fent­lighedsloven samt almindelige principper for god forvaltningsskik

Kommunen er i sin administration underlagt retssikkerhedslovens regler.

Det er kommunen, som har ansvaret for, at sagerne oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden kommunen træffer afgørelse (officialprincippet), jf. § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det er således kommunens ansvar at fremskaffe de fornødne oplysninger og at sørge for, at alle relevante forhold er belyst ved det foreliggende materiale, og at oplysningerne er pålidelige.

Kommunen er desuden forpligtet til at yde borgeren en helhedsorienteret vejledning, jf. §§ 5 og 6 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunen skal endvidere efter retssikkerhedslovens § 12 skriftligt give borgeren besked om konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning samt om, hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og som borgeren derfor er forpligtet til at oplyse om.

Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede borgeren om de rettigheder og pligter, der følger af §§ 74-74 i, samt om hvilke konsekvenser, det har for borgeren, hvis vedkommende ikke overholder disse pligter.

Kommunen skal endvidere orientere personer, der er visiteret til fleksjob, men som fortsætter på kontanthjælp, om de rettigheder og pligter, der følger af § 13.

Orienteringen bør gentages med rimelige intervaller fx ved de lovpligtige jobsamtaler, hvis der er behov for dette.

Orienteringen skal tilpasses den enkelte borgers situation.

Kommunen skal i øvrigt i sin administration følge forvaltningslovens almindelige regler om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejledning.

Reglerne om partshøring har sammenhæng med officialprincippet, idet partshøringspligten skal medvirke til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen træffer afgørelse.

Partshøringen er en retssikkerhedsgaranti.

Reglerne om partshøring indebærer, at kommunen – inden den træffer afgørelse i en sag – skal sikre sig, at borgeren har haft lejlighed til at udtale sig om de faktiske omstændigheder, som kommunen agter at lægge til grund ved afgørelsen, og som borgeren ikke i forvejen må antages at være bekendt med.

Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, eller borgeren ikke er bekendt med, at kommunen er i besiddelse af de pågældende oplysninger.

Det forhold, at en borger kender til en ugunstig oplysning af væsentlig betydning for sagens bedømmelse, fritager ikke kommunen fra at partshøre, hvis borgeren ikke er bekendt med, at oplysningen vil blive brugt i den aktuelle sammenhæng, fx i forbindelse med en afgørelse om rådighed og sanktion.

Derimod medfører det ikke pligt til partshøring, at kommunen fx som kontrol uden borgerens viden har indhentet oplysninger, der alene bekræfter eller i hvert fald ikke til skade for borgeren afkræfter oplysninger, som borgeren har meddelt kommunen.

Høringen af borgeren skal ske, inden kommunen træffer afgørelse.

Forvaltningsloven indeholder ingen formkrav til selve høringsproceduren, dog skal det ske i en form og med en frist, der stemmer overens med formålet med partshøringen.

Hvis kommunen partshører mundtligt, skal kommunen gøre notat om partshøringen, jf. § 6 i offentlighedsloven.

Ofte vil det dog være hensigtsmæssigt, at partshøringen sker skriftligt.

Kommunen skal således i sin administration være opmærksom på § 6 i offentlighedsloven om notatpligt, der betyder, at kommunen er forpligtet til at notere oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, ned på sagen.

Notatpligten gælder såvel bebyrdende som ikke-bebyrdende afgørelser.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse F-3-03 fundet, at nævnets afgørelse var ugyldig som følge af undladelsen af at notere de indhentede oplysninger ned og undladelsen af at partshøre, før der blev truffet afgørelse.

Sagen blev hjemvist til fornyet behandling.

Dokumentation på sagen for kommunens vurdering af, om betingelserne for at yde hjælp (fortsat) er opfyldt, har også betydning for kommunens ret til refusion, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på bl.a.

Beskæftigelsesministeriets område.

Når kommunen har truffet afgørelse i sagen, har kommunen ansvaret for, at afgørelsen meddeles direkte til parten.

At kommunen bekendtgør afgørelsen overfor parten anses for en garantiforskrift i forvaltningsretlig henseende.

Der stilles i forvaltningsloven ingen krav til, om afgørelsen meddeles skriftligt eller mundtligt.

Det følger dog af god forvaltningsskik, at skriftlige henvendelser besvares skriftligt, medmindre parten accepterer en mundtlig afgørelse.

Endvidere følger det af god forvaltningsskik, at særlig indgribende eller bebyrdende afgørelser bør meddeles skriftligt.

Ved en skriftlig afgørelse skal der gives en fyldestgørende begrundelse og henvises til den præcise lovhjemmel, som afgørelsen træffes på baggrund af, og afgørelsen skal afslutningsvis ledsages af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens §§ 24 og 25.

Ved klager gælder de almindelige regler om klage over en kommunes afgørelser, som er fastsat i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Afgørelser, der træffes efter loven, kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. § 60, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunens beslutning om, at der fx skal afgives et aktivt tilbud eller om matchkategorisering, vil ikke skulle betragtes som en afgørelse i forvaltningsretlig henseende, men er derimod en beslutning, som træffes af kommunen som led i sagsbehandlingen (processen), der senere kan føre til en afgørelse.

I forbindelse med en eventuel klage over afgørelsen vil ankeinstansen også kunne efterprøve procesbeslutningen om fx matchkategorisering.

Om de forvaltningsretlige regler og krav til sagsbehandlingen henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område (kan findes på www.retsinfo.dk).

2.

Når andre aktører løser opgaver for kom­mu­nen

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det udtrykkeligt fastsat, at anden aktør kan forpligte en person på samme måde som jobcenteret til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Anden aktør skal underrette jobcenteret, hvis personen udebliver fra samtaler eller aktiviteter.

Når kommunen indgår aftaler med anden aktør, skal kommunen sikre sig, at det udtrykkeligt fremgår af aftalen, hvornår og hvordan anden aktør skal underrette jobcenteret om udeblivelser fra tilbud eller samtaler.

Anden aktørs underretninger indgår som en del af det grundlag, som ydelseskontoret anvender, når det træffer afgørelser om eventuelle ydelsesmæssige konsekvenser, idet det altid er ydelseskontoret, der træffer disse afgørelser.

Det kan således ikke overlades til andre aktører at træffe afgørelse om ydelsen.

Ledighedsydelse før påbegyndelse af fleksjob

Det er en betingelse for udbetaling af ledighedsydelse, at personen er visiteret til fleksjob.

Det er endvidere en betingelse, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville have ret til at modtage sygedagpenge, modtager sygedagpenge eller barseldagpenge, deltager i revalidering efter en jobplan (ikke forrevalidering) eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Ydelseskontoret kan indhente relevante oplysninger til brug for udbetalingen af ledighedsydelse, herunder beregningen af ledighedsydelsens størrelse.

Ledighedsydelse efter ophør af fleksjob

Hvis retten til ledighedsydelse er opnået ved visitationen til fleksjob, bevarer personen retten til ledighedsydelse ved ophør i et fleksjob, hvis personen ikke er selvforskyldt ledig (se pkt. 4 om sanktioner og rådighed).

Hvis personen ikke opfylder betingelserne for at få ledighedsydelse ved visitationen til et fleksjob, optjener den pågældende ret til ledighedsydelse gennem ansættelsen i et fleksjob, når personen har været ansat 9 måneder i fleksjob inden for de seneste 18 måneder (referenceperioden).

Al ansættelse i fleksjob inden for referenceperioden indgår i op­tje­nin­gen af ret til ledighedsydelse.

Det gælder også, hvis personen i en periode har været sygemeldt eller på barsel under ansættelsen i fleksjobbet.

Ledighedsydelse ved midlertidig afbrydelse af fleksjob

En person, der er ansat i fleksjob, og som opfylder betingelserne for ret til ledighedsydelse, kan få udbetalt ledighedsydelse under midlertidige afbrydelser i arbejdet.

Det er en betingelse, at afbrydelsen ikke kan tilregnes personen.

Det kan fx være tilfældet ved hjemsendelse på grund af vejrlig o.l.

Kommunen foretager vurderingen af, om personen kan få udbetalt ledighedsydelse under en midlertidig afbrydelse i arbejdet.

Vurderingen skal foretages efter principperne for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge under vejrlig, materialemangel og arbejdsfordeling.

Afbrydelsen af fleksjobbet må således ikke skyldes andre omstændigheder end forhold hos arbejdsgiveren.

Se fx Ankestyrelsens Principafgørelse A-15-02, hvor der ikke var ret til ledighedsydelse under 1 dags fravær fra fleksjob på grund af busstrejke.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at afbrydelsen af arbejdet den pågældende dag skyldtes andre omstændigheder end forhold hos arbejdsgiveren.

Fraværet på grund af busstrejken måtte tilregnes ansøger, som det er tilfældet for ansatte i job på ordinære vilkår.

Se også Ankestyrelsens Principafgørelse A-19-04, hvor der ikke var hjemmel i lov om aktiv socialpolitik til at udbetale ledighedsydelse til en person i et fleksjob ved indtægtstab i forbindelse med søgnehelligdage.

Sæsonafhængig beskæftigelse

Personer, der er ansat i fleksjob i sæsonafhængig beskæftigelse, kan ikke få udbetalt ledighedsydelse i de arbejdsfrie perioder under henvisning til, at der er tale om en midlertidig afbrydelse i arbejdet.

Hvis ansættelsesforholdet kan anses for ophørt i de arbejdsfrie perioder, vil der efter en konkret vurdering kunne udbetales ledighedsydelse.

Vejrlig

En person er ledig på grund af vejrlig, hvis arbejdet bliver indstillet eller ikke kommer i gang som følge af dårligt vejr.

Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at arbejdsgiveren i henhold til overenskomst eller faglig kutyme har ret til at indstille arbejdet i denne situation.

Arbejdsstandsning, som fx skyldes varme eller omfatter personer, der er beskæftigede indendørs, vil derfor ikke kunne betragtes som vejrligsledighed.

En person kan ikke få ledighedsydelse i en hjemsendelsesperiode på grund af vejrlig, når personen i henhold til overenskomst, arbejdsaftale, kutyme m.v. har ret til løn eller arbejdsvederlag i hjemsendelsesperioden.

Det er uden betydning, om vederlaget rent faktisk bliver udbetalt.

Materialemangel

En person er ledig på grund af materialemangel, hvis arbejdet bliver indstillet eller ikke kommer i gang på grund af materialemangel, og arbejds­gi­ver­en i henhold til overenskomst eller faglig kutyme har ret til at indstille arbejdet i denne situation.

Det er i den forbindelse uden betydning, om personen enten bliver på arbejdspladsen og venter på materialer eller bliver hjemme.

Personen vil i denne situation kunne få udbetalt ledighedsydelse.

En person kan ikke få ledighedsydelse i en hjemsendelsesperiode på grund af materialemangel, når personen i henhold til overenskomst, arbejdsaftale, kutyme m.v. har ret til løn eller arbejdsvederlag i hjemsendelsesperioden.

Det er uden betydning, om vederlaget rent faktisk bliver udbetalt.

Arbejdsfordeling

Under arbejdsfordeling bliver den overenskomstmæssige arbejdstid nedsat i en begrænset periode, uden at de pågældende medarbejdere bliver afskedigede.

En arbejdsfordeling er bl.a. kendetegnet ved, at medarbejderne i hele perioden fortsat er ansat i virksomheden, også selv om ordningen medfører en samlet lukning i et antal uger.

Formålet med en arbejdsfordeling er at undgå afskedigelser i den periode, som arbejdsfordelingen er aftalt for.

Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret, når der på en arbejdsplads er indgået aftale om arbejdsfordeling, og der ønskes udbetaling af ledighedsydelse.

Jobcenteret registrerer, at den ansatte i fleksjob er omfattet af en arbejdsfordeling og meddeler dette til ydelseskontoret, som skal sørge for udbetaling af ledighedsydelse.

For at personen kan få ledighedsydelse, skal arbejdsfordelingen være tilrettelagt således, at arbejdstiden bliver nedsat med hele dage.

Ledighedsydelsen under en arbejdsfordeling bliver udbetalt for de dage, nedsættelsen af arbejdstiden vedrører.

Ledighedsydelsen udgør 1/5 af personens ugesats for hver dag, arbejdstiden er nedsat.

Det er i den forbindelse uden betydning, om personen som følge af hensynet til den nedsatte arbejdsevne har en arbejdsforpligtelse den pågældende dag.

Ex 1

En person er ansat i fleksjob og arbejder 20 timer om ugen, fordelt på 5 arbejdsdage.

Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes arbejdstid nedsættes med 2 dage om ugen.

Arbejdsgiveren nedsætter lønnen til den ansatte tilsvarende.

(Arbejdsgiverens tilskud bortfalder for de dage, som arbejdstiden er nedsat for den fleksjobansatte).

Personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, hvilket er 2/5 af personens ugesats.

Ex 2

En person er ansat i fleksjob og arbejder 18 timer om ugen, fordelt på 3 arbejdsdage.

Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes arbejdstid nedsættes med 3 dage om ugen.

For den fleksjobansatte betyder det, at arbejdstiden nedsættes således, at en af »nedsættelsesdagene« falder på en af fridagene.

Arbejdsgiveren nedsætter den fleksjobansattes løn, som normalt udbetales for 37 timer, svarende til 5 dage om ugen, tilsvarende, så arbejdsgiveren udbetaler løn for 2 dage.

(Arbejdsgiverens tilskud bortfalder for de dage, som arbejdstiden er nedsat for den fleksjobansatte).

Personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, uanset at en af dagene, som arbejdstiden nedsættes med, er en fridag.

Det vil sige, at ledighedsydelsen under arbejdsfordelingen udgør 3/5 af personens ugesats.

Ex. 3

En person er ansat i fleksjob og arbejder 18 timer om ugen, fordelt på 3 arbejdsdage.

Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes arbejdstid nedsættes med 2 dage om ugen.

For den fleksjobansatte betyder det, at arbejdstiden nedsættes således, at begge »nedsættelsesdagene« falder på fridagene.

Arbejdsgiveren nedsætter den fleksjobansattes løn, som normalt udbetales for 37 timer, svarende til 5 dage om ugen, tilsvarende, så arbejdsgiveren udbetaler løn for 3 dage.

(Arbejdsgiverens tilskud bortfalder for de dage, som arbejdstiden er nedsat for den fleksjobansatte).

Personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, uanset at begge dage, som arbejdstiden nedsættes med, er fridage.

Det vil sige, at ledighedsydelsen under arbejdsfordelingen udgør 2/5 af personens ugesats.

Ret til ledighedsydelse under konflikt

Ledighedsydelse

Efter § 74 b er det bl.a. en betingelse for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren står til rådighed for et fleksjob.

Det gælder dog ikke, hvis personen har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Her henvises til § 13, stk. 4, nr. 9, og stk. 5, som bl.a. angiver som gyldig grund, at arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt.

I kraft af rådighedsreglen i § 13, stk. 4, nr. 9, og stk. 5, kan en ledig person derfor fortsat modtage ledighedsydelse, selvom pågældende som ledig afviser et tilbud om ansættelse i en virksomhed, der er ramt af konflikt.

Personer i fleksjob

Efter § 74, stk. 1, nr. 5, kan ledighedsydelse udbetales under midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Dagpengereglerne anvendes parallelt for ledighedsydelse under konflikt.

Efter bekendtgørelse nr. 103 af 14. februar 2001 om a-kassernes og medlemmernes forhold under strejke og lockout (konflikt), er man ikke berettiget til dagpenge under konflikt.

Der kan således heller ikke udbetales ledighedsydelse under konflikt.

Hvis personen ikke er medlem af en fagforening, der udbetaler strejkeunderstøttelse under konflikten, kan personen være berettiget til kontanthjælp, hvis personen opfylder betingelserne.

Kommunen kan i så fald gøre kontanthjælpen tilbagebetalingspligtig, jf. § 93, stk. 1, nr. 3.

Ledighedsydelse under sygdom og barsel

Personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer retten til at modtage ledighedsydelse under sygdom eller barsel.

Hvis personen har modtaget sygedagpenge, og bliver visiteret til fleksjob, ophører retten til sygedagpenge, og personen kan i stedet modtage ledighedsydelse, også hvis personen fortsat er syg.

Dette gælder også, hvis personen bliver afskediget, og personen ikke vil være i stand til at genoptage et fleksjob på det hidtidige niveau.

Se Ankestyrelsens Principafgørelse D-5-06, hvor det fremgår, at retten til sygedagpenge ikke kunne bevares under fortsat jobtræning efter visitation til fleksjob og overgang til ledighedsydelse.

Der forelå ikke længere uarbejdsdygtighed, idet det ikke kunne påregnes, at borgeren ville vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår.

I forbindelse med sygdom skal kommunen foretage opfølgning efter reglerne i § 12 b.

Kommunen skal, hver gang en person melder sig syg, vurdere, om der er behov for at udarbejde en plan om sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Kommunen skal foretage løbende vurdering med henblik på, om der er behov for behandling, optræning m.v. i forbindelse med sygdommen.

Hvis kommunen har udarbejdet en sygeopfølgningsplan, skal der ske opfølgning i forbindelse med det individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Mens personen er på barsel, er personen fritaget for samtaler efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Børnepasningsorlov

Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i op til 52 uger til pasning af børn i alderen 0-8 år.

Heraf er der ret til orlov til børnepasning i en sammenhængende periode på 13 uger.

Det bemærkes, at ordningen er under afvikling.

Den kan ikke tages til børn, der er født efter 27. marts 2002.

De er i stedet omfattet af de nye regler om barselorlov.

Desuden skal man som forældre i 2004 aktivt have meldt sig til ordningen og fået tilmeldingen bekræftet.

Efter 31. maj 2011 vil ingen længere kunne tage orlov til børnepasning efter de gamle regler.

Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til orlov til børnepasning, hvis de opfylder betingelserne ovenfor.

Orlovsydelsen kan højst udgøre et beløb, der svarer til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der foretages fradrag i orlovsydelse efter de samme regler, som efter § 74 d, stk. 3, gælder for fradrag i ledighedsydelse.

Se afsnit 6.

Reglerne om adgangen til børnepasningsorlov for modtagere af ledighedsydelse fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 521 af 7. juni 2001 om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ledighedsydelse samt om fradrag i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne.

Flytning til anden kommune

Personer, der er visiteret til fleksjob, og modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, bevarer ydelsen, når de flytter deres bopæl til en anden kommune.

Tilflytningskommunen fortsætter udbetaling af ledighedsydelse eller særlig ydelse uden at foretage en ny visitation af personen for at konstatere, at retten til fleksjob fortsat er opfyldt.

Personer, der opsiger et fleksjob eller ophører i ansættelse i ustøttet beskæftigelse i forbindelse med flytning til en anden kommune, har ret til ledighedsydelse (eller særlig ydelse) uden, at den nye kommune skal foretage en ny visitation til fleksjob.

Betingelserne for at modtage ledighedsydelse eller særlig ydelse skal dog være opfyldt, herunder må personen ikke være selvforskyldt ledig, se pkt. 4 og 9 om sanktioner og rådighed.

En person er ikke selvforskyldt ledig, hvis en af de gyldige grunde, jf. § 13, stk. 4 og 5, er opfyldt i forbindelse med, at personen har opsagt fleksjobbet eller ansættelsen i ustøttet beskæftigelse (ved ansættelse i ustøttet beskæftigelse gælder alene § 13, stk. 4).

Tilflytningskommunen skal, hvis der opstår tvivl om personens rådighed i forbindelse med flytningen, afprøve denne, jf. § 74 b, stk. 3.

Se endvidere pkt. 4.

Tilflytningskommunen skal i øvrigt vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob efter reglerne i § 74 c vedrørende ledighedsydelse og § 10, stk. 3, vedrørende særlig ydelse, herunder overholde de tidsmæssige krav i reglerne.

Se i øvrigt under pkt. 5 om opfølgning og revurdering af betingelserne for ret til ledighedsydelse.

Eventuelle ændringer i retten til ledighedsydelse (eller særlig ydelse) vil først få virkning fra det tidspunkt, hvor tilflytningskommunen har truffet afgørelse om, at personen skal have en sanktion, ikke står til rådighed eller ikke har ret til et fleksjob og dermed til ledighedsydelse eller særlig ydelse.

Hvis tilflytningskommunen konstaterer, at visitationen til fleksjob i fraflytningskommunen ikke er sket i overensstemmelse med lovens krav, eller der er sket væsentlige ændringer i personens forhold, kan tilflytningskommunen træffe afgørelse om, at personen ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob, og dermed for fortsat at modtage ledighedsydelse.

Da der er tale om ændring af en begunstigende forvaltningsakt, og personen må have en forventning om, at fraflytningskommunen har truffet en korrekt afgørelse om berettigelsen til fleksjob og ledighedsydelse, kan retten til fleksjob og ledighedsydelse først ophøre, når der er truffet afgørelse om dette.

Ophold i udlandet

Det følger af § 5, stk. 1, at en person, der opholder sig i udlandet, ikke kan modtage ledighedsydelse.

Der er dog ifølge § 5, stk. 2, nogle særlige tilfælde, hvor en person kan bevare hjælpen under kortvarige ophold i udlandet, hvis personen deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Se Ankestyrelsens Principafgørelse A-17-05, hvor det fremgår, at en person kan opholde sig i udlandet, hvis personen modtager ledighedsydelse under ferie.

Der er efter EU’s regler mulighed for, at grænsegængere kan modtage ledighedsydelse i et andet medlemsland.

Det forudsætter imidlertid, at der findes en sådan ordning i det pågældende land.

Se EF-forordning nr. 883/04.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har pt. ikke kendskab til andre lande med en lignende ordning.

Ifølge Ankestyrelsens Principafgørelse 104-09 havde en kommune haft ret til at bringe ledighedsydelsen til ophør, da ansøgeren havde bopæl i Sverige.

Han havde været visiteret til fleksjob i Danmark, men fik ikke et konkret fleksjob samtidig.

Han var herefter ledig og derfor omfattet af den svenske lovgivning.

Ledighedsydelsen kunne ikke medtages til Sverige, der ikke havde en tilsvarende beskæftigelsesordning.

Ansøgeren var ikke omfattet af de særlige tilfælde i § 5, stk. 2.

Ansøgeren kunne heller ikke bevare hjælpen i henhold til EU-reglerne.

Ledighedsydelsen var omfattet af forordningen om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Med hensyn til ledige, som rejste til en anden medlemsstat, fandt forordningen anvendelse, når der i den pågældende medlemsstat fandtes tilsvarende beskæftigelsesordninger for samme kategori af personer.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at Sverige ikke havde en tilsvarende ordning, og at ledighedsydelsen derfor ikke kunne eksporteres til en person, der bosatte sig eller var bosiddende i Sverige.

Personer, der modtager ledighedsydelse, og som flytter til et andet land, vil ikke længere have tilknytning til det danske arbejdsmarked, og vil dermed som udgangspunkt ikke længere være omfattet af fleksjobordningen.

Ved evt. hjemvendelse til Danmark, vil kommunen således skulle visitere dem til fleksjobordningen på ny, hvis de fortsat opfylder betingelserne herfor.

Afhængig af fraværets længde vil kommunen kunne træffe afgørelse på baggrund af de tidligere indhentede oplysninger, evt. suppleret med nye opdaterede oplysninger.

Det samme vil gøre sig gældende, hvis personen har opsagt et fleksjob og er flyttet til et andet land i en periode.

Forudsætninger for at modtage ledighedsydelse, § 74 b, stk. 1, og sanktioner, § 74 b, stk. 4-6

En person, der er visiteret til fleksjob, og som er berettiget til at modtage ledighedsydelse, skal opfylde en række forudsætninger for at kunne få ledighedsydelsen udbetalt.

Visiteret til fleksjob

Personen skal opfylde betingelserne for at få et fleks­job.

Jobcenteret vurderer på grundlag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 70 og 70 a, om personen er berettiget til et fleksjob.

Der skal herunder være redegjort for, at personen har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, og hvorfor det ikke er muligt at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Ikke har rimeligt tilbud om fleksjob

Personen må ikke have et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob.

Ved et rimeligt tilbud om fleksjob forstås bl.a., at der er tale om et job, som personen kan varetage med de skånehensyn, der følger af den nedsatte arbejdsevne.

Rimeligt arbejde er dermed arbejde, som personen kan klare eller kan bringes til at klare efter en kort oplæring.

Hvis jobcenteret har givet en person et rimeligt tilbud om fleksjob, og personen afslår dette, skal ydelseskontoret efter indstilling fra jobcenteret vurdere, om der skal gives en sanktion.

Det er jobcenteret, der vurderer, om fleksjobbet er rimeligt, og om personen har en gyldig grund til at afvise fleksjobbet.

Selvforskyldt ledighed ved afslag på et rimeligt tilbud om fleksjob, § 74 b, stk. 4

En person mister retten til ledighedsydelse i 5 uger, hvis personen afslår et rimeligt tilbud om fleksjob.

Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister personen retten til ledighedsydelse.

Denne sanktion kan kun gives, hvis personen er blevet tilbudt et fleksjob.

Det skal af tilbuddet om fleksjob fremgå, hvilke arbejdsfunktioner personen skal udføre, personens arbejdstid, arbejdsbelastning, skånehensyn, løn- og ansættelsesvilkår mv.

Hvis disse forhold ikke er beskrevet i tilbuddet, vil det ikke være muligt at vurdere, om tilbuddet er rimeligt i forhold til modtageren af tilbuddet om fleksjob.

Sanktionen om selvforskyldt ledighed kan ikke anvendes, hvis en person fx ikke vil deltage i en jobsamtale med en arbejdsgiver, ikke gennemfører eller starter i et praktikforløb, siger nej til en arbejdsprøvning mv.

I disse tilfælde skal jobcenteret i stedet foretage en rådighedsafprøvning.

Jobcenteret og ydelseskontoret skal i forbindelse med afgørelsen af, om en person skal have en sanktion, altid vurdere, om personen havde en gyldig grund til afslaget.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-19-06 fastslået, at en person havde afslået et rimeligt tilbud om et fleksjob.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at da der ikke var fastsat nærmere regler for fastsættelsen af grundlaget for beregning af løntilskud, når en arbejdsgiver ikke var omfattet af en kollektiv overenskomst, måtte tilskudsgrundlaget fastsættes efter en konkret vurdering.

Kommunen fastsatte til­skuds­grund­laget på grundlag af oplysninger fra en fagforening, lønnen for nyansatte medarbejdere hos arbejdsgiveren med tilsvarende arbejde og lønnen for tilsvarende overenskomstmæssigt arbejde i kommunen.

Arbejdsgiverens løntilbud til lønmodtageren, som skulle starte i fleksjob, svarede dertil, og der var enighed mellem lønmodtager og arbejdsgiver om arbejdsvilkårene.

Da der ikke var oplyst særlige forhold, der kunne begrunde en højere løn, fandt Ankestyrelsen, at lønmodtageren havde afslået et rimeligt tilbud om fleksjob.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-35-03 truffet afgørelse om, at en kvinde, der efter bevilling af fleksjob var på ledighedsydelse, ikke skulle have karantæne, selvom hun havde sagt nej til en arbejdsprøvning.

Begrundelsen var, at hun ikke havde afslået et rimeligt tilbud om fleksjob.

Kommunen havde givet hende karantæne i 5 uger, da hun ikke kunne medvirke i en arbejdsprøvning af helbredsmæssige årsager.

Se endvidere Ankestyrelsens Principafgørelser A-22-05 og A-7-07, hvor ydelseskontoret ikke kunne træffe afgørelse om, at personen ikke kunne få ledighedsydelse i 5 uger, da personen ikke havde sagt nej til et rimeligt tilbud om fleksjob.

Se også Ankestyrelsens Principafgørelse N-3-07, hvor det fremgår, at en kommune ikke kan frakende en person retten til tilbud om fleksjob med den begrundelse, at personen ikke tog imod relevante tilbud om fleksjob.

I denne situation skal kommunen bruge sanktionsreglerne.

Se de gyldige grunde nedenfor.

Tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv.

En person skal tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan fremme personens muligheder for ansættelse i et fleksjob.

Det kan fx være tilbud om undervisning i dansk.

Det er jobcenteret, der vurderer, om tilbuddet er rimeligt, og om personen har en gyldig grund til at afslå tilbuddet.

Hvis personen afslår dette, opstår der tvivl om personens rådighed.

I denne situation skal jobcenteret afprøve personens rådighed.

Se nærmere nedenfor under ”Afprøvning af rådighed”.

Selvforskyldt ledighed

Personen må ikke være selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

Ved selvforskyldt ledighed forstås, at personen på grund af sine egne forhold, og uden at der er en gyldig grund, er ophørt i fleksjobbet.

Der kan være tale om selvforskyldt ledighed, både når ophøret skyldes egen opsigelse, og når den fleksjobvisiterede er blevet afskediget.

Kommunen skal derfor altid foretage en konkret vurdering af, om personen har en gyldig grund til at opsige arbejdet, eller om afskedigelsen beror på personens egne forhold.

Dette kan fx være tilfældet, hvis den fleksjobvisiterede udebliver fra sit arbejde uden at give meddelelse om dette eller trods flere advarsler fortsætter med at komme for sent uden en undskyldelig grund.

Hvis personen afskediges på grund af ordremangel, materialemangel eller lignende, er der ikke tale om selvforskyldt ledighed.

I en vurdering af, om en person er selvforskyldt ledig ved ophør af et fleksjob, skal altid indgå de konkrete forhold, der har ført til ophøret.

Det kan fx være, om der ligger en aftale med arbejdsgiveren om, at pågældende kan holde ferie ud over, hvad ferieloven tillader.

Hvis arbejdsgiveren efterfølgende afskediger den fleksjobvisiterede på denne baggrund, vil personen ikke være selvforskyldt ledig, da årsagen til afskedigelsen ikke alene beror på personens forhold.

I Principafgørelse A-1-04 har Ankestyrelsen fundet, at en person havde ret til ledighedsydelse efter at være afskediget fra et fleksjob.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det fremgik af forarbejderne til aktivlovens bestemmelser om fleksjob og ledighedsydelse, at afgørelse om retten til ledighedsydelse ved opsigelse efter et fleksjob skulle træffes efter en konkret vurdering af om­stæn­dig­hed­er­ne ved arbejdsophøret.

Ankestyrelsen lagde i sagen særlig vægt på, at personen efter aftale med arbejdsgiveren havde holdt ferie ud over, hvad ferieloven berettigede til, og at kommunen ikke havde vejledt personen om en eventuel konsekvens af at holde ferie.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at der forelå dokumentation for, at personens arbejdsgiver havde været indforstået med, at hun efter påbegyndt ferie den 24. februar 2003 først kunne forventes at møde på arbejde omkring den 9. april 2003, idet oplysning om personens tilbagekomst var udsendt internt i virksomheden som orientering til de øvrige ansatte.

En afgørelse om fortsat ret til ledighedsydelse kunne ikke alene begrundes med en arbejdsretlig afgørelse om opsigelsens berettigelse.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-9-06 fundet, at en person ikke havde ret til ledighedsydelse, da pågældende var selvforskyldt ledig efter et fleks­job.

Personen havde opsagt fleksjobbet den 5. juni 2005 med virkning fra den 13. juni 2005.

Det fremgik af sagen, at der havde været en episode mellem pågældende og 2 andre servicemedarbejdere, og at personen havde sygemeldt sig efterfølgende.

Lederen havde anmodet personen om at komme til et møde den 3. juni 2005 for at afklare problemet.

Personen mødte ikke op, men havde sendt et brev dateret den 1. juni 2005.

Kommunen indkaldte til et møde med personen, fagforeningen og arbejdsgiveren den 10. juni 2005.

Arbejdsgiveren oplyste under mødet, at der fra arbejdsgiverens side havde været vist vilje til at løse problemerne, men at personen ikke var samarbejdsvillig.

Dette var fagforeningen enig i.

Ansøgeren havde under dette møde oplyst, at han var klar over, at han ikke kunne opsige jobbet uden konsekvenser, og kommunen havde vejledt om reglerne.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at personen var indkaldt til et møde på arbejdspladsen med henblik på at afklare samarbejdsproblemerne, og at han ikke orienterede kommunen om samarbejdsproblemer på arbejdspladsen, inden han opsagde fleksjobbet.

Mistet ret til ledighedsydelse, § 74 b, stk. 6

En person mister retten til ledighedsydelse, hvis personen uden gyldig grund er ophørt i et fleksjob, jf. § 74 b, stk. 1, nr. 4, ikke er til rådighed for et fleksjob, jf. § 74 b, stk. 3, har afslået et rimeligt tilbud om fleksjob 2 gange inden for 12 måneder, jf. § 74 b, stk. 4, eller 2 gange inden for 12 måneder har afslået eller er udeblevet fra en opfølgningssamtale eller en samtale som led i det individuelle kontaktforløb, jf. § 74 b, stk. 5.

Opfølgningssamtaler og det individuelle kon­takt­forløb

Personen skal deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c og samtaler i det individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Sanktion ved afslag eller udeblivelse fra opfølgningssamtaler, § 74 b, stk. 5

Hvis en person afslår eller udebliver fra en opfølgningssamtale efter § 74 c eller fra en samtale i det individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan personen ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen afslår eller udebliver fra en af de nævnte samtaler, mister personen retten til ledighedsydelse.

Dette gælder dog ikke, hvis personen har en gyldig grund til afslaget eller udeblivelsen.

Der er ikke fastsat sanktioner vedrørende første samtale i forbindelse med sygeopfølgning efter § 74 a.

Se nærmere om de gyldige grunde nedenfor.

Afprøvning af rådighed, § 74 b, stk. 3

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse står til rådighed for et fleksjob, skal jobcenteret afprøve personens rådighed.

Tvivl om rådighed kan fx opstå i forbindelse med kommunens opfølgning på, om personen opfylder betingelserne for et fleksjob.

Der kan endvidere opstå tvivl om rådigheden, hvis en person afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, eller hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen får et tilbud om fleksjob.

Rådighedsafprøvningen kan fx ske ved at give personen et tilbud efter kapitel 10 og/eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I vurderingen af, om personen forsat står til rådighed for et fleksjob, indgår følgende

Hvis jobcenteret vurderer, at en person ikke har vilje til at overtage et fleksjob og dermed ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse.

Det er ydelseskontoret, der på baggrund af jobcenterets indstilling træffer afgørelse om den manglende ret til ledighedsydelse.

Personen er trods den manglende rådighed stadig visiteret til et flek­sjob.

Personen kan genoptjene retten til ledighedsydelse, hvis personen efterfølgende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste18 måneder.

Jobcenteret kan ikke indstille til ydelseskontoret, at der skal træffes afgørelse om manglende rådighed for et fleksjob, alene fordi jobcenteret ikke kan finde et fleksjob, som personen kan klare.

I denne situation skal jobcenteret vurdere, om personen stadig opfylder betingelserne for et fleksjob og anmode ydelseskontoret om at træffe afgørelse om, at den tidligere visitation til fleksjob ophæves.

Dette kan ske, hvis personen fx er blevet så dårlig, at personen har ret til førtidspension, eller hvis personens helbred fx på grund af nye behandlingsmuligheder er bedret, så personen ikke længere kan anses for at have en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-41-02 truffet afgørelse om, at udbetaling af ledighedsydelse ikke kunne standses alene med henvisning til, at det ikke var muligt at finde et fleksjob, som ansøger kunne klare.

Dette forhold kunne ikke sidestilles med, at ansøger ikke stod til rådighed for et fleks­job.

Ansøger havde ret til ledighedsydelse, indtil kommunen traf en formel afgørelse om, hvorvidt den tidligere visitation til fleksjob skulle ophæves.

Kommunen skulle samtidigt vurdere, om der var grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-18-03 taget stilling til 2 sager om, hvorvidt en person stod til rådighed for et fleksjob.

Ved bedømmelsen af, om ledighedsydelsen skulle standses, lagde Ankestyrelsen vægt på, at der skulle tages hensyn til, om personen fortsat var til rådighed for et fleksjob, og om personen fortsat havde mulighed for at kunne ansættes i et fleksjob.

I sag 1 fandt Ankestyrelsen, at kommunen ikke var berettiget til at standse ledighedsydelsen til en kvinde, der havde helbredsklager, da Ankestyrelsen ikke fandt, at kommunen i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at pågældende ikke kunne bestride et fleksjob, hvor der blev taget fornødent hensyn til de funktionsbegrænsende helbredsgener.

Ankestyrelsen vurderede derfor, at hvis kommunen ikke fandt, at sagen havde været tilstrækkeligt oplyst til at rejse en sag om førtidspension, forelå der heller ikke det nødvendige grundlag for at vurdere, om pågældende havde en arbejdsevne svarende til 1/3 af det normale i forhold til et relevant arbejde for personen.

I sag 2 fandt Ankestyrelsen, at en person ikke længere havde ret til ledighedsydelse.

Personen havde over en 9-årig periode været i 6 ansættelser med løntilskud og 6 ansættelser i fleksjob.

Ankestyrelsen fandt, at pågældende ikke opfyldte betingelserne for at stå til rådighed for et fleksjob bl.a. på grund af tilbagemelding fra arbejdsgiveren i forbindelse med arbejdsprøvning om, at sygdoms- og fra­værs­for­løbet under den korte periode, hvor personen var ansat, var ganske utilfredsstillende, og at 2 andre ansættelser var ophørt på baggrund af en utilstrækkelig arbejdsindsats fra pågældendes side.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-38-02 truffet afgørelse om, at en kommune havde pligt til at give tilbud om fleksjob, uanset at det efter de iværksatte arbejdsprøvningsforsøg var usikkert, om ansøger kunne yde en arbejdsindsats, der mindst svarede til 1/3 af det normale på området.

Ankestyrelsen lagde til grund, at kommunen havde vurderet, at ansøger havde varige begrænsninger i arbejdsevnen, og at hun ikke ville kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Kommunen havde endvidere vurderet, at der ikke var grundlag for at rejse en sag om førtidspension.

Kommunen burde derfor have visiteret ansøger til fleksjob samtidig med, at kommunen traf afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpengene.

Der var ikke grundlag for at fastslå, at personen ikke ønskede at stå til rådighed for et fleksjob.

Kommunen havde samtidig mulighed for at give et tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kunne forbedre ansøgers mulighed for at blive i stand til at klare et fleksjob.

I Principafgørelse A-25-06 har Ankestyrelsen vurderet, at en afgørelse om rådighed for fleksjob indeholdt, dels en vurdering af om pågældende reelt var indstillet på at påtage sig et fleksjob, dels en vurdering af om pågældende var i besiddelse af arbejdsevne i et sådant omfang, at personen ville kunne påtage sig et fleksjob.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse N-3-07 truffet afgørelse om, at kommunen ikke havde hjemmel til at frakende en borger retten til tilbud om fleksjob med den begrundelse, at han ikke tog imod relevante tilbud om fleksjob.

Begrundelsen var, at kommunen havde fundet, at borgeren havde en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen, og at han ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Der var ikke regler om, at kommunen i sådanne situationer kunne undlade at tilbyde fleksjob.

Eventuelle sanktioner som følge af manglende rådighed for fleksjob skulle ske efter de regler, der vedrørte forsørgelsesgrundlaget for borgeren, der var visiteret til fleksjob.

Der er ikke fastsat en nedre grænse for, hvor meget personens arbejdsevne skal være nedsat for, at personen kan stå til rådighed for et fleksjob.

Jobcenteret kan således ikke alene lægge vægt på, at personens arbejdsevne formodentlig er under 1/3 af den normale arbejdsevne på området, hvis jobcenteret samtidig vurderer, at personen ikke opfylder betingelserne for at få førtidspension.

Førtidspension, § 74 b, stk. 3, sidste punktum

Hvis jobcenteret har påbegyndt en sag om førtidspension af egen drift eller efter ansøgning fra personen, skal der fortsat udbetales ledighedsydelse.

Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles.

Hvis der senere træffes afgørelse om, at personen er berettiget til førtidspension, og der udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.

Hvis personen under sagens behandling når fleksydelsesalderen, vil personen dog også i denne situation blive omfattet af varighedsbegrænsningen i § 74 b, stk. 7.

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person ikke kan få førtidspension, fordi personens arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt nedsat, kan personen som udgangspunkt fortsætte på ledighedsydelse, hvis betingelserne for at modtage ledighedsydelse fortsat er opfyldt, herunder at personen opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

Dette ændres ikke af, at personen klager over kommunens afgørelse om førtidspension, hvis personen fortsat stiller sig til rådighed for et fleksjob.

En klage kan således ikke i sig selv skabe tvivl om personens rådighed, men kan kombineret med andre forhold medføre, at jobcenteret kommer i tvivl om personens rådighed.

I sådanne tilfælde kan jobcenteret afprøve personens rådighed, jf. § 74 b, stk. 3.

Genoptjening af ret til ledighedsydelse, § 74 b, stk. 6

En person kan miste retten til ledighedsydelse, hvis personen uden rimelig grund er ophørt i et fleksjob, ikke står til rådighed for et fleksjob, har afslået eller er udeblevet fra et rimeligt tilbud om fleksjob, opfølgningssamtaler eller samtaler i det individuelle kontaktforløb.

Når en person har mistet retten til ledighedsydelse, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om arbejde i § 74 a, stk. 3.

Det betyder, at personen skal have ansættelse i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste18 måneder for igen at blive berettiget til ledighedsydelse.

De gyldige grunde, § 74 b, stk. 2

Hvis en person har en gyldig grund til at afslå eller ophøre i et fleksjob eller udeblive fra eller afslå et tilbud, en opfølgningssamtale eller en jobsamtale i det individuelle kontaktforløb, kan personen fortsat modtage ledighedsydelse.

De gyldige grunde fremgår af §§ 13, stk. 4 og 5, og nedenstående fortolkning af reglerne er hentet fra vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp (nr. 34 af 28. april 2010).

Kommunen skal derfor, ved vurderingen af om en person har en gyldig grund til ikke at opfylde sin rådighedspligt, altid konkret vurdere, om de gyldige grunde kan anvendes direkte overfor en person i fleksjob eller på ledighedsydelse.

Hvornår er et tilbud rimeligt?

Det er jobcenteret, der vurderer, om et tilbud om fleksjob er rimeligt.

I vurderingen ligger bl.a., at personen fysisk og psykisk skal være i stand til at kunne varetage arbejdet - eventuelt efter en kort oplæring.

Det samme gælder for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud, der øger personens mulighed for at komme i et fleksjob.

En person, der er fritaget for at tage imod et konkret tilbud om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv., fordi tilbuddet ikke er rimeligt, er ikke i øvrigt fritaget for at stå til rådighed for et andet rimeligt fleksjob eller tilbud.

Personen skal derfor fortsat være parat til at tage imod et andet – rimeligt – tilbud om fleksjob, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-39-05 fundet, at kommunen ikke havde grundlag for at standse udbetalingen af ledighedsydelse, selv om personen afviste at deltage i kommunens tilbud om et særligt kursus rettet mod modtagere af ledighedsydelse.

Kommunens tilbud om kursus var ikke et rimeligt tilbud, da der ikke var taget individuelle hensyn til, at pågældende led af panikangst og havde en skrøbelig personlighedsstruktur.

Ifølge den lægelige dokumentation var kvindens psykiske tilstand blevet forværret tidligere under deltagelse i kursus, som hun generelt var angst for.

Udbetalingen af ledighedsydelse skulle derfor genoptages.

Sygdom og helbred

Det er jobcenteret, der afgør, om en person er fritaget for sin rådighedsforpligtelse på grund af sygdom eller forringelse af helbredet.

Jobcenteret kan forlange dokumentation for sygdommen.

Det skal sandsynliggøres, at der er risiko for, at personens helbred vil blive forringet, hvis personen fortsætter i det hidtidige arbejde.

Det kan fx ske ved en udtalelse fra personens egen læge eller fra kommunens lægekonsulent.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-52-02 fundet, at kommunen var berettiget til at standse udbetalingen af kontanthjælp for en periode, hvor en modtager af hjælp ikke kom med lægelig dokumentation for, at pågældende på grund af sygdom ikke kunne følge tilbuddet.

Så længe personen ikke fremkom med lægelig dokumentation, opfyldte den pågældende ikke sin rådighedsforpligtelse.

Se endvidere Ankestyrelsens Principafgørelse A-39-05, som er citeret under ”Hvornår er et tilbud rimeligt”.

Det forhold, at en persons egen læge anser personen for at være for syg til at arbejde, afskærer ikke jobcenteret fra gennem indhentelse af yderligere lægelige oplysninger, eventuelt gennem speciallægeundersøgelse, at tilsidesætte egen læges vurdering af personens helbredstilstand, se Ankestyrelsens Principafgørelse A-18-99.

Hvis personen ikke fremviser lægelig dokumentation for, at personens sygdom hindrer personen i at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og/eller 11 eller andre tilbud, der kan forbedre arbejdsmulighederne, eller ikke følger nødvendig behandling, skal ydelseskontoret på baggrund af en indstilling fra jobcenteret træffe afgørelse om sanktion efter § 74 b, stk. 4, eller jobcenteret skal foretage en rådighedsvurdering efter § 74 b, stk. 3.

Transporttid

Hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af personen på grund af transportvanskeligheder mv., kan personen have en rimelig grund til at afslå tilbuddet om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret vurderer, om den tid, en person bruger på transport, er urimelig i det konkrete tilfælde, fx i forhold til baggrunden for personens nedsatte arbejdsevne.

Det kan fx være, at personen på grund af en ryglidelse kun kan sidde ned i kortere tid og derfor kun kan klare en transporttid på 2 timer sammenlagt.

På kontanthjælpsområdet skal en person, der alene har ledighed som problem, acceptere op til 3 timers daglig transporttid.

I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, som en person bruger fra bopælen forlades, og til personen igen er hjemme, herunder også ventetid ved fx togskifte.

I særlige tilfælde må personen dog acceptere op til 4 timers daglig transporttid.

De særlige tilfælde kan bl.a. være, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft til arbejde, som personen skønnes at kunne klare, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft (flaskehalssituationer).

For mellem- og højtuddannede er der en særlig pligt til udvidet geografisk mobilitet.

Kommunen skal tage særlige hensyn til familiemæssige forhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre og familier med syge eller handicappede familiemedlemmer mv.

Der skal herunder tages hensyn til, om personen selv har et handicap.

Hvis en person har bosat sig i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må personen acceptere denne transporttid.

Den transporttid, personen må acceptere, afhænger konkret af, hvor den pågældende har bosat sig.

Kommunen skal ved sin rådighedsvurdering se på, om der generelt er mulighed for beskæftigelse - ikke på, om der for tiden er ledige arbejdspladser - i området.

Personen står ikke til rådighed, hvis personen bor et sted, hvor der reelt ikke er mulighed for arbejde, medmindre personen vælger at stille sig til rådighed for et større geografisk område.

Barsel

En person skal ikke stå til rådighed, når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption.

Retten til fravær fastsættes på baggrund af, hvornår der efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Disse bestemmelser indebærer bl.a., at kvinden har ret til fravær fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen og de første 14 uger efter fødslen.

Faderen har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen.

Forældrene har herefter tilsammen ret til dagpenge i 32 uger.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan fraværsperioden forlænges.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-38-06 fundet, at der ikke var ret til kontanthjælp under forlænget barselsorlov udover 46 uger, idet den pågældende ved at have indgået aftale med arbejdsgiveren om forlænget barselsorlov havde fraskrevet sig muligheden for at arbejde og klart havde tilkendegivet, at hun ikke agtede at stå til rådighed.

Hvis en person på ledighedsydelse vil holde forlænget barselsorlov, vil personen ikke stå til rådighed og mister derfor retten til ledighedsydelse.

Børnepasning

En person skal ikke stå til rådighed, hvis personen er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed.

Det kan fx være tilfældet, hvis kommunen ikke kan skaffe dagtilbudsplads, eller hvis barnet er sygt.

Det forudsættes i alle tilfælde, at personen har forsøgt at skaffe pasningsmulighed til barnet.

Bestemmelsen indebærer ikke, at en person automatisk har ret til »barns første sygedag«.

Det må bero på en konkret vurdering.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-27-08 fundet, at en kontanthjælpsmodtager, der udeblev fra sit aktiveringstilbud, havde en rimelig grund til udeblivelsen, idet hendes barn havde influenza, og hun ikke havde pasningsmulighed for barnet under sygdommen.

Kommunen kunne derfor ikke trække i hendes kontanthjælp for de tre dage, hun udeblev fra arbejdet for at passe sit syge barn.

I det konkrete tilfælde orienterede kontanthjælpsmodtageren arbejdsgiveren om sygdom.

Pasning af handicappet barn eller døende nærtstående

Hvis en person modtager støtte efter lov om social service til at passe handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, har personen en gyldig grund til ikke at tage imod et tilbud om fleksjob, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde.

Friperiode

En person skal ikke stå til rådighed i en friperiode på 1 måned, der indlægges i tilbud, der har en sammenhængende varighed på mindst 12 måneder, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Denne gyldige grund vil formodentlig ikke komme i anvendelse, da en person på ledighedsydelse har ret til ferie.

Dette gælder alene for personer, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 2 og 3.

Værnepligt

Hvis en person aftjener værnepligt, har personen ikke pligt til at overtage et rimeligt fleksjob eller tilbud.

Overenskomstmæssig konflikt

Hvis arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, har personen ikke pligt til at tage imod fleksjobbet eller tilbuddet.

Udvikling og fremstilling af krigsmateriel

Hvis en person bliver tilbudt et fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der foregår udvikling eller fremstilling af krigsmateriel, har personen ikke pligt til at tage imod tilbuddet.

Yderligere gyldige grunde

Kommunen skal altid vurdere, om der er andre årsager end de nævnte gyldige grunde til, at en person, der er visiteret til fleksjob, ikke har pligt til at tage mod et tilbud om et rimeligt fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde.

Dette kan fx gøre sig gældende, hvis en person har svære psykiske problemer i perioder, der betyder, at personen i en periode har svært ved fx at deltage i tilbud.

Varighedsbegrænsning, § 74 b, stk. 7

En person, der har nået fleksydelsesalderen, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

Fleksydelsesalderen er i øjeblikket 60 år, men vil fra 2019 til 2022 stige løbende til 62 år.

Personen kan modtage fleksydelse, hvis betingelserne for denne ydelse er opfyldt.

Se nærmere på Pensionsstyrelsens hjemmeside vedrørende fleksydelse - www.penst.dk.

En person, der i henhold til lov om fleksydelse har nået fleksydelsesalderen, og som har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder og derfor ikke længere har ret til ledighedsydelse, jf. § 74 b, stk. 7, vil ikke på et senere tidspunkt kunne få ledighedsydelse under afholdelse af ferie, mens pågældende er ansat i fleksjob.

En person, der på grund af varighedsbegrænsningen ikke kan få ledighedsydelse, vil heller ikke være berettiget til særlig ydelse, jf. § 74 i, stk. 3.

Personen kan få kontanthjælp eller starthjælp, hvis de almindelige betingelser for dette er opfyldt.

Se Ankestyrelsens Principafgørelse 84-10, hvor det fremgår, at en borger, der var visiteret til fleksjob med ledighedsydelse, ikke var berettiget til særlig ydelse, uanset at ledighedsydelsen ophørte 6 måneder senere som følge af, at borgeren opnåede fleksydelsesalderen.

Kun personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, er berettiget til særlig ydelse.

Borgeren var ved visitationen til fleksjob berettiget til ledighedsydelse.

Jobcenteret og ydelseskontoret skal i sager om ledighedsydelse og særlig ydelse foretage den første opfølgning senest 6 måneder efter, at ydelsen eller tilskuddet er udbetalt første gang.

Ved opfølgningen skal jobcenteret og ydelseskontoret sikre, at den fleksjobvisiterede stadig opfylder betingelserne for at modtage hjælpen, følge op på den beskæftigelsesrettede indsats og vurdere, om der er behov for at tilbyde anden form for hjælp.

For personer i fleksjob skal jobcenteret herefter følge op på sagen, når der er gået 12 måneder efter, at sagen sidst er blevet vurderet.

For personer, der modtager ledighedsydelse , vil opfølgningen herefter skulle følge reglerne for revurdering i § 74 c, stk. 1 – se nedenfor.

For personer, der modtager særlig ydelse, skal jobcenteret og ydelseskontoret følge op på sagen, når der er gået 12 måneder efter, at sagen sidst er blevet vurderet.

Personer på særlig ydelse er ikke omfattet af bestemmelserne om revurdering i § 74 c og følger derfor de almindelige opfølgningsregler.

Det betyder, at der dels skal ske en opfølgning på, om personen fortsat opfylder betingelser for fleksjob og den beskæftigelsesrettede indsats og dels på om personen fortsat opfylder betingelser for at modtage særlig ydelse.

For personer, der er visiteret til fleksjob, men modtager kontanthjælp, skal jobcenteret og ydelseskontoret følge op på sagen efter de samme regler, som gælder for andre kontanthjælpsmodtagere.

Det vil sige, at kommunen foretager opfølgning senest 3 måneder efter første henvendelse, og herefter senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

Der skal dels ske en opfølgning på den beskæftigelsesrettede indsat og på, om personen fortsat er berettiget til fleksjob, samt en opfølgning på om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp.

Personer, der er visiteret til fleksjob, og som alene har ret til kontanthjælp, skal følge de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 3, dvs. kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed.

Jobcenteret skal som minimum have en individuel samtale med alle , der er visiteret til fleksjob, når de har været ledige i 3 måneder.

I den individuelle samtale skal der være fokus på, hvad personen selv og jobcenteret gør for at finde et fleksjob.

Kontaktforløbet skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Det kan på mødet drøftes muligheden for at indlægge et cv i Jobnet.dk, og jobcenteret skal vejlede om de muligheder, der er for at vælge anden aktør, selvvalgt uddannelse, fleksjobbevis og for at få en mentor mv.

Kontaktforløbet skal fortsætte, indtil personen er kommet i fleksjob, og skal gå i gang igen ved evt. ny ledighed efter et fleksjob.

Ved jobsamtalen skal der tages udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af ressourceprofilen.

Tidsfrister

Når en person har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, skal jobcenteret påbegynde en vurdering af, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt.

Vurderingen skal være afsluttet, når personen har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder.

Jobcenteret skal efterfølgende foretage en revurdering, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter seneste revurdering.

Under revurderingen skal jobcenteret anvende tilbud efter kapitel 10 og/eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i revurderingsperioden.

Ex

Personen har modtaget ledighedsydelse uden afbrydelser fra den 1. januar 2010.

Jobcenteret skal derfor påbegynde revurderingen senest den 1. januar 2011.

Hvis revurderingen påbegyndes senere end denne dato, er revurderingen ikke påbegyndt rettidigt.

Revurderingen skal endvidere være afsluttet senest den 30. juni 2011.

Revurderingen kan påbegyndes kort tid før de 12 måneder med ledighedsydelse er gået, jf. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om fleksjob og ledighedsydelse fra juni 2010.

Jobcenteret skal dog være opmærksomt på, om formålet med revurderingen forspildes, hvis den foretages for tidligt.

Flytning

Når modtageren af ledighedsydelse er flyttet til en ny kommune, skal tilflytningskommunen som udgangspunkt følge de almindelige regler og påbegynde revurderingen, når der er udbetalt ledighedsydelse i 12 måneder og afslutte revurderingen indenfor 18 måneder.

Hvis den nye kommune på grund af flytningen ikke kan overholde fristen på 18 måneder, skal kommunen senest inden for 6 måneder efter flytningen afslutte vurderingen af, hvorvidt betingelserne for fleksjob er opfyldt.

Tidspunktet for flytningen er det tidspunkt, hvor borgeren reelt har taget ophold i den nye kommune.

Barsel og sygdom

Perioder med barsel bliver ikke medregnet ved opgørelse af henholdsvis 12 og 18 måneders perioderne.

Derimod medregnes perioder med ledighedsydelse under sygdom i revurderingsperioden.

Ex

Personen har modtaget ledighedsydelse i 7 måneder fra den 1. januar 2010, derefter holder personen ferie med optjente feriepenge i 1 måned.

Personen modtager herefter ledighedsydelse i 2 måneder, og er derefter ansat i et fleksjob i 3 måneder.

Herefter modtager personen igen ledighedsydelse.

Personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder den 30. april 2011.

Kommunen skal derfor påbegynde revurderingen den 1. maj 2011.

Ex

Personen har modtaget ledighedsydelse i 7 måneder fra den 1. januar 2010, derefter holder personen ferie med optjente feriepenge i 1 måned.

Personen modtager herefter ledighedsydelse i 2 måneder, og er derefter ansat i et fleksjob i 3 måneder.

Herefter modtager personen igen ledighedsydelse i 2 måneder, hvorefter personen holder barsel i et år på ledighedsydelse.

Personen modtager herefter ledighedsydelse.

Personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder den 31. maj 2012, da barselsperioden ikke tæller med i opgørelsen af de henholdsvis 12 og 18 måneder.

Kommunen skal derfor påbegynde revurderingen den 1. maj 2012.

Grundlaget for vurderingen

For at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen samt for at få større gennemskuelighed med hensyn til grundlaget for afgørelsen og en større ensartethed skal det tydeligt fremgå, hvornår der er foretaget en vurdering, hvad vurderingen går ud på og begrundelsen herfor.

Endvidere skal grundlaget for vurderingen dokumenteres på ledighedsydelsesmodtagerens personsag og ressourceprofilen skal opdateres.

Grundlaget for vurderingen skal indeholde følgende elementer

I forbindelse med vurderingen efter nr. 2-4 skal kommunen indhente nye lægelige oplysninger, hvis der er sket ændringer i personens helbredsforhold og arbejdsevne, og der er behov for en ny lægelig vurdering.

Vurderingen efter § 74 c skal fremgå af personens ressourceprofil.

Kan kravene til revurderingen fraviges ved sygdom e. a.?

Loven giver ikke mulighed for at undlade eller udsætte vurderingen af, om betingelserne for fleksjob er opfyldt.

Vurderingen skal derfor ske inden for fristen og på det grundlag, det har været muligt at fremskaffe, også selvom personen er syg eller har en anden gyldig grund til ikke at være til rådighed.

Kommunen skal derfor foretage revurdering, uanset at personen er sygemeldt på tidspunktet for revurderingen.

Efter loven skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og/eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som grundlag for vurderingen.

Loven giver ikke mulighed for at fravige kravet om anvendelse af tilbud ved fx sygdom, eller hvor det i øvrigt er formålsløst at give tilbud.

I de tilfælde, hvor det kan være vanskeligt/umuligt at anvende tilbud inden for tidsfristen, må kommunen redegøre herfor og i øvrigt gennemføre revurderingen på det foreliggende grundlag.

Pligten til at anvende tilbud må derfor anses for at være opfyldt, hvis der er redegjort for, at personen ikke har deltaget på grund af fx sygdom eller forestående operation.

Jobcenteret skal først henvise personen til anden aktør efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 73 c, stk. 2, på det tidspunkt, hvor revurderingen er afsluttet, da det først er på dette tidspunkt, at det er fastslået, at personen fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

Beskæftigelsesministeren har udmøntet hjemlen til at fastsætte regler om beregning og fradrag i ledighedsydelsen i bekendtgørelse nr. 1236 af 4. november 2010 om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse (bekendtgørelsen).

Vejledningen om beregning og fradrag knytter sig til reglerne i denne bekendtgørelse.

Udbetaling

Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.

Ledighedsydelsen bliver dog udbetalt månedsvis, hvilket betyder, at månedssatsen er 4,3333 gange ugesatsen.

Beregning

Ledighedsydelsen udgør et beløb, der svarer til, hvad personen i gennemsnit har haft i arbejdsindtægt eller indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt i de forudgående 3 måneder fx arbejdsindtægt fra den 15. juli til og med den 14. oktober.

Ydelsen kan dog højest udgøre 91 pct. (3.420 per uge i 2010) og mindst 82 pct. (3.085 per uge i 2010) af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

I beregningen af ledighedsydelsen medregnes alle arbejdsindtægter og indtægter, der træder i stedet for arbejdsindtægter, der er indkomstskattepligtige.

Hvis der under det tidligere ansættelsesforhold er givet fri bil, fri telefon, fri kost og logi mv., medregnes værdien ved beregningen af ledighedsydelsen med den skattepligtige værdi af pågældende ydelse, som skattemyndigheden har fastsat.

I beregningen indgår også andre indtægter, som er indkomstskattepligtige fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp mv.

Hvis personen har modtaget ydelser under revalidering eller orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov, indgår disse ikke i beregningen af ydelsens størrelse.

Det vil sige, at de er døde perioder i forhold til beregning af ledighedsydelsen. 3-månedersperioden forlænges med det antal måneder, hvor personen har modtaget ydelser under revalidering og orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

Det betyder, at for en person, der har været deltidsbeskæftiget og derefter er i revalidering inden visitation til et fleksjob, bliver ledighedsydelsen beregnet på baggrund af arbejdsindtægten ved deltid.

Det samme gør sig gældende, hvis personen har modtaget kontanthjælp inden revalidering forud for visitation til fleksjob.

Dette fremgår fx af Ankestyrelsens Principafgørelse A-13-05.

Fradrag for arbejde og indtægter

Reglerne om fradrag i ledighedsydelse er næsten identiske med reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene mv.

Lønmodtagerarbejde

Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere varighed, skal der fortages fradrag i ledighedsydelsen.

Hvis personen har udført arbejdet uden for normal arbejdstid eller på helligdage, medfører det også fradrag.

Se Ankestyrelsens Principafgørelse A-23-05, hvor det fremgår, at da arbejdet var af midlertidig karakter, skulle fradrag i ledighedsydelse foretages i forhold til den ugentlige arbejdstid på 18 ½ time og ikke i forhold til den fulde løn.

Den 1. oktober 2003 blev ansøger visiteret til et fleksjob, og fra samme tidspunkt udbetalte kommunen supplerende ledighedsydelse.

Ansøger arbejdede 18 ½ time ugentlig fra 1. oktober 2003 hos hidtidige arbejdsgiver.

Hun kunne ikke blive ansat på fleksvilkår hos hidtidige arbejdsgiver.

Fra juli 2004 blev ansøger ansat i et fleksjob hos anden arbejdsgiver.

Selvstændig bibeskæftigelse

Drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag i ledighedsydelsen.

Se nedenfor under pkt. om fradrag i ledighedsydelse.

Aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde

I bestemmelsen sondres mellem aktiviteter, som ikke kan udbydes som lønarbejde og frivilligt, ulønnet arbejde.

Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde i frivillige organisationer, foreninger eller lignende.

Arbejdet udføres, uden at personen er omfattet af almindelige arbejdsretlige pligter.

Frivilligt, ulønnet arbejde kan kun udføres i Danmark og må ikke have forbindelse med privat erhvervsvirksomhed.

Fritidsaktiviteter medfører ikke fradrag.

Det er uden betydning, om aktiviteten sker inden for eller uden for normal arbejdstid.

Fritidsaktiviteter kan ikke udbydes som arbejde og indeholder ikke noget erhvervsmæssigt eller økonomisk element.

Fritidsaktiviteter karakteriseres ved at være ulønnede aktiviteter, som ofte har et tilfældigt præg, og som udelukkende er interessebestemt for den enkelte person.

En modtager af ledighedsydelse kan udføre aktiviteter, som ikke udbydes som almindeligt lønarbejde uden, at der sker fradrag i ledighedsydelsen.

Personen kan endvidere udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 4 timer om ugen, selv om arbejdet kan udbydes som almindeligt lønmodtagerarbejde, uden at det medfører fradrag i ledighedsydelsen.

De 4 timer beregnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode, hvilket som hovedregel vil være en kalendermåned.

Hvis personen udfører arbejde ud over de 4 timer per uge, vil det medføre fradrag i ledighedsydelsen.

Aktiviteten eller det frivillige, ulønnede arbejde må dog ikke have forbindelse med privat erhvervsvirksomhed.

Ulønnet arbejde

Aktiviteten eller arbejdet anses for ulønnet, selvom personen modtager beløb til dækning af udokumenterede udgifter, der er forbundet med aktiviteten eller arbejdet, og som efter ligningslovens regler ikke er skattepligtige.

Disse beløb medfører ikke fradrag. Overstiger de beløb, der udbetales, de takster, der er fastsat i ligningslovens regler, bliver beløbene skattepligtige og medfører derfor fradrag for det fulde beløb.

Fradraget beregnes ved, at beløbet omregnes med omregningssatsen til timer.

Lønnet arbejde

Ved vurderingen af, om en aktivitet eller et arbejde efter sin art kan udbydes som lønarbejde, har det betydning, om aktiviteten eller arbejdet i den pågældende organisation udføres af lønnede medarbejdere, eller om det normalt er lønnede medarbejdere, der udfører aktiviteten eller arbejdet i lignende organisationer, foreninger mv.

Det vil sige organisationer, foreninger mv., der har tilsvarende formål, omfang og organisering.

Det kan også have betydning, om der er tale om en aktivitet eller et arbejde, der normalt ikke ville blive udført, hvis ikke den frivillige arbejdskraft varetog opgaven.

Hvis aktiviteten eller arbejdet er planlagt til på længere sigt at udvikle sig til lønnet arbejde for den ledige eller andre, der varetager den ulønnede opgave, kan dette tale for, at aktiviteten eller arbejdet kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Det kan også have betydning for vurderingen, at udførelsen af aktiviteten eller arbejdet forudsætter en særlig uddannelse.

Hvis opgaven kan udføres af andre med en anden faglig baggrund eller uden faglig baggrund, har det dog ingen betydning, at personen har en faglig uddannelse, der er relevant for udførelsen af opgaven.

Bestemmelsen er udformet under hensyntagen til, at frivilligt, ulønnet arbejde ikke må medvirke til at tage arbejde fra personer, der kan eller vil kunne påtage sig arbejdet på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Reglen er også udformet under hensyntagen til, at omfanget af arbejdet, der udbydes på normale lønvilkår, generelt ikke må begrænses.

Reglerne gælder både arbejde, der udføres i privat og i offentligt regi.

Frivillige organisationer, foreninger mv.

Ved en frivillig organisation, forening eller lignende forstås en frivillig grundlagt organisation mv., hvis primære formål ikke er at skabe overskud.

Et eventuelt overskud må ikke udbetales til medlemmerne, men skal bruges til almennyttige formål.

De frivillige aktiviteter og det frivillige ulønnede arbejde er en betydelig del af organisationens grundlag, og man vælger frivilligt at gå ind i organisationens virke.

Der kan fx være tale om organisationer med et socialt eller humanitært sigte inden for det sociale og sundhedsmæssige område, hvor aktiviteten eller det frivillige, ulønnede arbejde tager sigte på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd og omsorg eller tager sigte på at løse velfærdsproblemer.

Øget velfærd kan være af helbreds-, forsørgelses- eller omsorgsmæssig karakter, der tilvejebringes gennem vejledning, medmenneskelig kontakt eller ved at viderebringe egne oplevelser og erfaringer.

Aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde kan også udføres inden for kirkelige foreninger, kollektive eller kulturelle foreninger, sportsforeninger, beboerforeninger eller i forbindelse med kommunalt ældrearbejde.

Det er uden betydning, om organisationen, foreningen mv. helt eller delvist er finansieret af offentlige midler, eller om aktiviteten eller arbejdet udføres uden for en organisation.

Aktiviteter eller frivilligt, ulønnet arbejde i dette regi kan fx udføres af tidligere misbrugere, pårørende mv.

Primær drift og vedligeholdelse

Ved primær drift forstås i denne sammenhæng arbejde eller funktioner, der er med til at sikre organisationens overordnede, administrative drift.

Her tænkes særlig på centrale organisatoriske og ledelsesmæssige funktioner som fx personaleadministration.

Ved primær drift forstås også arbejde og andre opgaver, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre.

Det kan fx være udbringning af mad til ældre.

Ved vedligeholdelse forstås i denne sammenhæng funktioner, der er med til at sikre, at de fysiske rammer er i orden.

Her tænkes særligt på arbejde, der er med til at sikre tilførsel af vand, varme eller elektricitet, og dermed arbejde, der forudsætter, at den enkelte er i besiddelse af en autorisation.

Ved vedligeholdelse forstås også varetagelse af den daglige rengøring, malerarbejde og lignende.

Arbejde, der vedrører primær drift eller vedligeholdelse, medfører som udgangspunkt fradrag fra første time.

Det gælder dog ikke, hvis det frivillige, ulønnede arbejde, der vedrører primær drift, altid har været udført af ulønnet arbejdskraft, og arbejdet i lignende organisationer mv. udføres af ulønnet arbejdskraft.

Det kan fx være mindre administrative arbejdsopgaver, mindre koordineringsopgaver samt arbejde som bogholder eller revisor i mindre foreninger, klubber mv.

Det medfører endvidere ikke fradrag i ledighedsydelsen, hvis der udføres opgaver vedrørende vedligeholdelse, hvis arbejdet kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig, arbejdet udføres lejlighedsvist, arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationer mv., arbejdet udføres af ulønnet arbejdskraft i sammenlignelige organisationer mv., og arbejdet kan udføres uden, at det kræver autorisation.

Det kan fx være lejlighedsvis rengøring eller den årlige hovedrengøring af klubhuset.

Underretning af kommunen

Personen skal skriftligt underrette kommunen om det frivillige, ulønnede arbejde.

Underretningen skal indeholde oplysninger om arbejdets art, varigheden samt hvilken organisation mv. arbejdet udføres for.

Kommunen bør oplyse personen om denne oplysningspligt.

Bestemmelsen indebærer ingen ændringer i en persons pligt til at stå til rådighed for et rimeligt fleks­job.

Selvbygger og medbygger

Der kan ikke udbetales ledighedsydelse til en person, der som selvbygger eller medbygger deltager i at opføre eller ombygge egen bolig mv.

Når byggeriet eller personens medvirken i byggeriet er afsluttet, kan der igen udbetales ledighedsydelse.

En selvbygger er en person, som deltager i byggeriet fra først til sidst.

En medbygger er en person, der fra et tidspunkt under byggeriet selv deltager i arbejdet.

Medbyggeren kan over for en entreprenør eller håndværksmester have forpligtet sig til at udføre en del af arbejdet.

Hvis der er tale om et mindre byggearbejde i egen bolig, kan der dog fortsat udbetales ledighedsydelse med fradrag for de timer, som anvendes på arbejdet.

Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen.

Indtægter

Ved indtægter forstås løn, rådighedsløn, honorarer mv.

Indtægterne medfører fradrag i ledighedsydelsen, selvom der ikke udføres arbejde i den periode, som indtægterne dækker.

Se hvordan fradraget beregnes nedenfor i afsnittet om fradrag i ledighedsydelsen.

Reglen gælder bl.a. ved udbetaling af løn i en opsigelsesperiode, hvor personen er fritstillet.

Reglen gælder også ved udbetaling af rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 eller udbetalinger efter sømandslovens § 18 mv.

Der kan ikke udbetales ledighedsydelse for den periode, som udbetalingen skal dække.

Dette gælder både løbende udbetalinger og udbetaling af engangsbeløb.

Udbetales der fx 3 års rådighedsløn til en tjenestemand, kan der ikke udbetales ydelser til personen i de 3 år, udbetalingen dækker.

Hvis en modtager af ledighedsydelse modtager indtægter, der træder i stedet for de nævnte indtægter, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og fratrædelsesgodtgørelse, medfører disse indtægter også fradrag.

Fradrag sker både vedrørende engangsbeløb og løbende indtægter.

Når det vurderes, om der skal ske fradrag for tabt arbejdsfortjeneste eller fratrædelsesgodtgørelse, skal det vurderes, om de udbetalte beløb træder i stedet for løn mv. i en ansættelsesperiode eller en periode, der sidestilles med opsigelsesperioden.

Fradrag i ledighedsydelsen for tabt arbejdsfortjeneste foretages fx i tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt sit opsigelsesvarsel, og hvor arbejdsgiveren ved en faglig sag pålægges at betale den ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ved vurderingen af, om der skal ske fradrag i ledighedsydelsen ved udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, er det afgørende, om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt.

Udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse medfører ikke fradrag, hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt, da udbetaling ud over løn i opsigelsesperioden ikke kan anses for at træde i stedet for løn.

Hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke er overholdt, medfører udbetalingen fradrag i ledig­heds­ydel­sen for den del af opsigelsesperioden, som udbetalingen dækker.

Hvis personen selv har opsagt arbejdet og modtager fratrædelsesgodtgørelse, er dette også omfattet af reglen om fradrag.

Ex En arbejdsiver opsiger en fleksjobansat den 31. marts.

Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 3 måneder.

Arbejdsgiveren betaler den pågældende 80.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til 4 måneders løn.

Den fleksjobansatte, der har et opsigelsesvarsel på en måned, opsiger på samme tid sin stilling og fratræder den 30. april ved udløbet af sit opsigelsesvarsel.

Den pågældende kan tidligst få ledighedsydelse fra den 1. juli, dvs. efter udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Den resterende del af fratrædelsesgodtgørelsen, som svarer til en måneds løn til og med den 31. juli, medfører ikke fradrag.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse 13-10 truffet afgørelse om, at der ikke skulle ske fradrag i ledighedsydelsen for en fratrædelsesgodtgørelse, som var udbetalt efter overenskomst.

Det fremgik af sagens oplysninger, at der blev udbetalt løn i opsigelsesperioden, og at fratrædelsesgodtgørelsen først blev udbetalt efter, at ansøger endelig var fratrådt sin stilling.

Fratrædelsesgodtgørelsen trådte derfor ikke i stedet for løn i opsigelsesperioden.

Ansøgeren havde derfor ret til ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor personen endelig var fratrådt sin stilling.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-41-03 fastslået, at udbetaling af feriepenge, som var optjent i forbindelse med et tidligere ansættelsesforhold før visitering til fleksjob, ikke skulle medføre fradrag i ledighedsydelsen.

Der blev lagt vægt på, at feriepenge ikke var nævnt i bestemmelserne om indtægter, som medfører fradrag i ledighedsydelsen.

Der blev også lagt vægt på, at pågældende ikke havde kunnet holde ferie på grund af sygdom, og at feriepengene blev udbetalt efter reglerne i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om ferie.

Der henvises til afsnit 7.

Ledighedsydelse under ferie.

Det samme gør sig gældende for en bistandsfondsydelse, jf. A-29-04.

Ombud og hverv

Indtægter, som modtages for at udføre ombud eller offentlige og private hverv, medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis de er skattepligtige.

Dette gælder også for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-20-07 truffet afgørelse om, at der skulle foretages fradrag i ledighedsydelsen for mødediæter, som var modtaget i forbindelse med udførelsen af offentlige hverv som formand for et handicapråd.

Sådanne diæter måtte normalt anses for honorarer for mistet arbejdsindtægt, og måtte derfor sidestilles med løn, honorarer mv. efter bekendtgørelsens bestemmelser om indtægter.

Pensioner mv.

Løbende udbetalinger af pension inkl. tillæg, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at der er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag i ledighedsydelsen.

Dette gælder uanset størrelsen på arbejdsgiverens bidrag.

Bestemmelsen gælder alle pensionsudbetalinger med løbende udbetalinger, herunder ratepensioner.

Årsagen til, at løbende, arbejdsrelaterede pensioner medfører fradrag, er, at pensionen anses for at træde i stedet for en tabt arbejdsfortjeneste.

Hvis pensionsordningen følger af overenskomst eller anden kollektiv aftale, er ordningen af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager.

Pensionsudbetalingen vil derfor medføre fradrag.

Reglen om fradrag gælder også for løbende udbetaling af tjenestemandspension og tjenestemandslignende pensioner.

Dette gælder også, hvis den løbende pension ved­rør­er en arbejdsperiode i udlandet.

Det medfører også fradrag i ledighedsydelsen, hvis der udbetales en løbende pension eller pensionslignende ydelser til en person, der tidligere har været borgmester, udvalgsformand, rådmand, medlem af Folketinget eller Europaparlamentet mv.

Løbende udbetaling fra en arbejdsgiver, som kan sidestilles med en pension, medfører også fradrag i ledighedsydelsen.

Kommunen skal i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har bidraget til pensionen i en periode, hvorefter det alene er personen selv, der indbetaler til pensionen, foretage et forholdsmæssigt fradrag i ledighedsydelsen for den del af pensionen, som arbejdsgiveren har bidraget til.

Hvis medlemmets pension medfører udbetalinger til andre end medlemmet selv, skal disse udbetalinger ikke medføre fradrag.

Der kan fx være tale om et børnepensionstillæg fra en tjenestemandspension.

Der skal ikke ske fradrag for privattegnede pensionsordninger, som ikke har forbindelse med et ansættelsesforhold.

Det gælder også tilfælde, hvor en arbejdsgiver tilbageholder bidrag i den ansattes løn og indbetaler beløbet til den ansattes private pensionsordning.

Dette kan fx ske som en serviceordning fra arbejdsgiveren.

Ophavsrettigheder

Indtægter fra førsteudsendelser og indtægter fra genudsendelser, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film mv., medfører fradrag.

Der skal dog kun ske fradrag, hvis indtægten stammer fra arbejde inden for den pågældendes sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser mv. er normale.

Når en persons faglige område skal bestemmes, kan der lægges vægt på, om pågældende i en længere periode har udført arbejde inden for det relevante faglige område.

Andre forhold kan også tillægges vægt, fx hvilken a-kasse personen har været medlem af, og hvor personen er eller har været organiseret.

Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter, royalties og lignende rettigheder medfører ikke fradrag.

Legater

Legater medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis der er en arbejdspligt knyttet til legatet.

Indtægter, der ikke medfører fradrag

Der skal som hovedregel ikke ske fradrag for en indtægt, der stammer fra arbejde, som er udført i en periode, hvor personen ikke har fået ledighedsydelse.

Der skal heller ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter.

Ved indtægter, som ikke er nævnt i bestemmelsen, må det undersøges, om der er tale om en arbejdsfri indtægt, som kan sidestilles med de nævnte.

Bestemmelsen er derfor ikke udtømmende.

Arbejdsfrie indtægter er fx

Tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgnehelligdagsbetaling og lignende udbetalinger, som vedrører arbejdsforhold, medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen.

Fradrag i ledighedsydelsen

Fradrag for arbejde, indtægter, pensioner mv. sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres eller for den periode, som indtægterne dækker.

Dette gælder dog ikke for indtægter fra førsteudgivelser og indtægter fra genudsendelser, genopførelse og anden form for genanvendelse af fotografier, teaterstykker, film mv., hvor fradraget sker, når indtægterne modtages.

Fradraget sker i forhold til den tid, som den pågældende har arbejdet i en uge, og 37 timer.

Hvis personen fx har arbejdet i 18 timer om ugen, skal der fradrages 18 timers ledighedsydelse i den pågældende uge.

Se Ankestyrelsens Principafgørelse 80-09.

Hvis personen i en uge har fået løn for flere timer, end pågældende har arbejdet, foretages der fradrag for antallet af løntimer.

Hvis udbetalingen af løn kan henføres til andre beskæftigelsesperioder, foretages der ikke fradrag for antallet af løntimer som nævnt ovenfor.

Hvis personen har arbejde, som ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ved at dele indtægten med den omregningsfaktor, som er fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Omregningsfaktoren for 2010 er 200,51 kr.

Timetallet beregnes ved omregning af arbejdsindtægten før skatteberegning (nettoindtægt) med den gældende omregningssats.

Nettoindtægten ved omregning er indtægten i ugen med fradrag af dokumenterede nødvendige udgifter, der i henhold til gældende skatteregler kan fradrages i indtægten før skatteberegning.

Hvis indtægten ikke er kendt på tidspunktet for arbejdets udførelse, foretages et foreløbigt fradrag i ledighedsydelsen på baggrund af det antal timer, der efter modtagerens oplysninger er brugt på arbejdets udførelse.

Når indtægten kendes, skal der foretages omregning.

Ex

Nettoindtægten er 5.000 kr. per uge.

Timetallet er herefter 5.000/200,51= 24,9 timer.

Det samme gør sig gældende for følgende indtægter

Hvis modtageren af ledighedsydelse udfører selvstændig beskæftigelse, sker der fradrag for den faktiske tid, som bruges på samtlige arbejdsfunktioner, der er knyttet til virksomhedsudøvelsen, herunder administration og transport.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-23-05 fundet, at et arbejde var af midlertidig karakter, og dermed omfattet af § 74 d, stk. 3.

Personen fortsatte på deltid hos sin hidtidige arbejdsgiver efter, at pågældende var visiteret til et fleksjob den 1. oktober 2003.

Den 1. juli 2004 påbegyndte personen i et fleksjob hos en anden arbejdsgiver.

Fradraget af arbejdet hos den hidtidige arbejdsgiver skulle derfor foretages i forhold til den ugentlige arbejdstid.

I Principafgørelse A-20-07 slog Ankestyrelsen fast, at der skulle foretages fradrag i ledighedsydelsen for mødediæter, som blev modtaget i forbindelse med udførelsen af et offentligt hverv som formand for et handicapråd.

Sådanne diæter måtte normalt anses for honorarer for mistet arbejdsindtægt, og måtte derfor sidestilles med løn, honorarer mv. efter bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse.

Nedsættelse af ledighedsydelsen

Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Bestemmelsen forudsætter, at de grundlæggende betingelser for ledighedsydelse i øvrigt er opfyldt, jf. § 74 a, stk. 1.

Personen kan optjene ret til ledighedsydelse, hvis personen er ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 a, stk. 3.

Personer, der er ansat i fleksjob, og er berettiget til ledighedsydelse ved ledighed eller er ledige og modtager ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse, når de afholder ferie.

Hvis en person ikke har opfyldt betingelserne for ledighedsydelse ved visitation til fleksjob, har personen først ret til ferie med ledighedsydelse, når personen har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de sidste 18 måneder, jf. § 74 a, stk. 3.

Ophold i udlandet under ferien er ikke til hinder for, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for at modtage ledighedsydelse.

Baggrunden er, at modtageren ikke skal stå til rådighed for fleks­job i sådanne perioder.

Modtageren skal give besked om ferien til jobcenteret efter reglerne i bekendtgørelsens § 18.

Se Ankestyrelsens Principafgørelse A-17-05, hvor Ankestyrelsen traf afgørelse om, at ledighedsydelse kunne udbetales under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr. ferieår.

Begrundelsen var, at personer, der modtog ledighedsydelse, havde ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie.

Modtageren skulle ikke stå til rådighed for fleksjob i ferieperioder.

Modtageren skulle blot give kommunen besked om ferien senest dagen før feriens begyndelse.

Antallet af feriedage med ledighedsydelse afhænger af, fra hvilket tidspunkt personen har modtaget ledighedsydelse (normalt visitationsdagen) eller er påbegyndt i et fleksjob.

Hvis ledighedsydelsesmodtageren senere ansættes i fleksjob, skal der ikke ske en ny fastlæggelse af antallet af feriedage.

I det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, eller hvor den pågældende første gang ansættes i et fleksjob, har den pågældende ret til

I alle efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 feriedage med ledighedsydelse.

Ex 1

En person visiteres til fleksjob den 1. juni 2011.

Den pågældende vil i ferieåret 1. maj 2011 til 30. april 2012 have ret til 15 feriedage med ledighedsydelse.

I de efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 feriedage med ledighedsydelse, også når den pågældende senere ansættes i fleksjob.

Ex 2

En person visiteres til fleksjob den 1. februar 2012.

Den pågældende vil i ferieåret 1. maj 2011 til 30. april 2012 have ret til 5 feriedage med ledighedsydelse.

I de efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 feriedage med ledighedsydelse, også når den pågældende senere ansættes i fleksjob.

Ferie med ledighedsydelse skal holdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april.

Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår, hvis personen har optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn til brug i samme ferieår.

Fradraget sker dog først, når den optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn sammen med retten til ferie med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Den optjente feriegodtgørelse skal bruges inden, at kommunen kan udbetale ledighedsydelse under ferie.

Ex 3

En person visiteres til fleksjob den 15. juni 2011 og opnår ret til ledighedsydelse fra visitationen.

Den pågældende har i 2010 været i beskæftigelse i 9 måneder og har optjent 19 feriedage med feriegodtgørelse til brug i ferieåret maj 2011 til og med april 2012.

Den pågældende har ikke været i beskæftigelse i 2011.

Som følge af tidspunktet for visitationen har den pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse.

Da den optjente ferie med feriegodtgørelse sammen med retten til ledighedsydelse imidlertid udgør mere end 25 feriedage, har den pågældende således kun ret til 6 feriedage med ledighedsydelse i ferieåret 2011/2012.

Ifølge Ankestyrelsens Principafgørelse A-24-07 havde en ansøger, der var ansat i et fleksjob, ikke ret til ledighedsydelse i en uge, hvor arbejdspladsen holdt lukket, fordi ansøgers optjente ferieret med løn sammenlagt med lovens mulighed for ferie med ledighedsydelse oversteg 25 dage.

Ansøger var blevet ansat i fleksjob i september 2005 i sit tidligere job som rengøringsassistent på en skole.

Hun ansøgte kommunen om ledighedsydelse for uge 42 i 2006, hvor skolen holdt ferielukket.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde ret til 5 ugers ferie med løn i 2006, idet ansøger blev ansat i fleksjob den 13. september 2005.

Antallet af feriedage med løn sammenlagt med antallet af feriedage med ledighedsydelse oversteg således 25 dage, jf. § 74 e, stk. 5.

Ansøger fandtes således ikke berettiget til udbetaling af ledighedsydelse i uge 42 i 2006, idet den optjente ferieret med løn sammenlagt med lovens mulighed for ferie med ledighedsydelse oversteg 25 dage.

Ifølge Ankestyrelsens Principafgørelse A-41-05 kunne ledighedsydelse under ferie kun udbetales i det omfang, der ikke var optjent ret til feriedage med feriegodtgørelse.

Der var i loven lagt vægt på antallet af optjente feriedage med godtgørelse og ikke på godtgørelsens størrelse.

Det var derfor uden betydning, at feriedagene var optjent på nedsat tid, og feriegodtgørelsen således var lavere end ledighedsydelsen.

Ledighedsydelsens størrelse

Se afsnit 6 om beregning af ledighedsydelse.

For en person, der holder ferie i en periode med ledighedsydelse, skal ledighedsydelsen beregnes på samme måde, som hvis pågældende ikke havde holdt ferie.

Ledighedsydelsen under ferie svarer således til det, personen hidtil har modtaget.

Varsling af ferie med ledighedsydelse

Regler om varsling af ferie er fastsat i bekendtgørelsen.

En person, der er ansat i et fleksjob, og som ønsker at holde ferie med ledighedsydelse efter § 74 e i lov om aktiv socialpolitik, skal før feriens afholdelse med ledighedsydelse give kommunen besked herom.

En person, der er ledig og modtager ledighedsydelse, har ret til at holde ferie med ledighedsydelse efter § 74 e, hvis jobcenteret modtager meddelelse herom senest 14 dage før, ferien skal afholdes, og der ikke allerede i ferieperioden er fastsat møder, givet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud mv., som personen har pligt til at deltage i.

Er der mindre end 14 dage til ferien, kan jobcenteret godkende ferieafholdelsen, såfremt afholdelsen ikke modvirker beskæftigelsesindsatsen for personen.

Der kan afholdes ferie med ledighedsydelse på enkelte dage, når jobcenteret modtager meddelelse herom, og der de pågældende dage ikke er fastsat møder, afgivet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud mv., som personen har pligt til at deltage i.

Der kan endvidere udbetales ledighedsydelse under ferie fra og med den dag, hvor kommunen har fået besked om ferien, og der ikke i ferieperioden er fastsat møder, givet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud mv., som personen har pligt til at deltage i.

Ifølge Ankestyrelsens Principafgørelse 115-09 havde en ansøger ikke ret til udbetaling af ledighedsydelse i forbindelse med afholdelse af ferie i perioden 2. juli 2007 til 3. august 2007.

Begrundelsen var, at ansøgeren ikke havde givet besked til kommunen om, at hun ønskede at afholde ferie med ledighedsydelse før påbegyndelse af ferien.

Det blev vurderet, at reglen i den dagældende bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse § 18, stk. 1, om, at personer, der ønskede at afholde ferie med ledighedsydelse, skulle give besked til kommunen før feriens afholdelse, både var gældende for beskæftigede i fleksjob og ledige på ledighedsydelse.

Ankestyrelsen fandt, at dette betød, at hvis enten beskæftigede i fleksjob eller ledige på ledighedsydelse ønskede at afholde ferie med ledighedsydelse efter aktivlovens § 74 e, skulle der forinden afholdelsen af ferien være givet besked herom til kommunen.

Havde en beskæftiget i fleksjob først givet besked om afholdelse af ferie med ledighedsydelse under selve afholdelsen af ferien eller efter afholdelse af ferien, var der ikke ret til udbetaling af ledighedsydelse under ferieperioden.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at reglen i ovennævnte bekendtgørelses § 18, stk. 2, kun vedrørte ledige på ledighedsydelse, som kunne få udbetalt ledighedsydelse fra og med den dag, hvor kommunen fik besked om ferien, såfremt kommunen modtog ansøgningen, mens den ledige stadig afholdt ferie.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren var i fleksjob og havde afholdt ferie fra den 2. juli 2007 til 3. august 2007.

Ansøgningen om ledighedsydelse under ferien var modtaget den 23. juli 2007 i kommunen.

Ankestyrelsen havde endvidere lagt vægt på, at der i forbindelse med fleksjobbet var udleveret en pjece, hvoraf reglerne om fleksjob, og herunder afholdelse af ferie, fremgik.

Ankestyrelsen bemærkede afslutningsvist, at kommunerne generelt burde være opmærksomme på, at vejledningen til borgerne var klar i pågældende situation.

Selvstændige erhvervsdrivende, der modtager til­skud til virksomheden

Selvstændige erhvervsdrivende, der modtager tilskud til den selvstændige erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse efter kap. 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ikke ret til ledighedsydelse under ferie, da reglen forudsætter, at man er ansat i et fleksjob.

Bestemmelsen omfatter ledighedsydelse til per­son­er, der tidligere har været visiteret til fleksjob, men ikke længere er det.

Retten gælder for personer, der tidligere har været visiteret til fleksjob, men som er overgået til ustøttet beskæftigelse.

Hvis personen endnu ikke har optjent ret til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, fortsætter optjeningen af retten til ledighedsydelse efter overgang til ustøttet beskæftigelse.

Bestemmelsen omfatter tillige personer, der går fra ledighedsydelse til ustøttet beskæftigelse.

Ledighedsydelsen kan udbetales i op til 78 uger efter ansættelsen i ordinært arbejde, eller indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Retten til arbejdsløshedsdagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

For at modvirke, at ledighedsydelsen bliver en varig pensionslignende ydelse, er der indført en varighedsbegrænsning efter ansættelsen i ustøttet beskæftigelse.

Ledighedsydelsen kan kun udbetales, indtil der kunne være opnået ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Retten til ledighedsydelsen bevares ved sygdom eller barsel og ved flytning til en anden kommune.

Perioder med barsel indgår ikke i beregningen af de 18 måneder indenfor hvilken periode, personen skal have 9 måneders beskæftigelse for at være berettiget til ledighedsydelse.

Der henvises i øvrigt til vejledningen til §§ 74 og 74 a (vejledningens punkt 3).

Det er en betingelse for udbetaling af ledigheds­ydel­sen, at personen er berettiget til ledighedsydelse, enten fordi retten allerede var opnået ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller fordi retten til ydelsen efterfølgende er optjent.

Personer, der overgår fra særlig ydelse til ustøttet beskæftigelse, er ikke omfattet.

Personer, der modtager kontanthjælp, omfattes af de samme regler, som gælder for øvrige kontanthjælpsmodtagere, der kommer i ustøttet beskæftigelse, dvs. de vil være berettiget til kontanthjælp i tilfælde af ledighed, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Opfølgning af udbetaling af ledighedsydelsen sker efter de regler, der gælder for udbetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob.

Den første opfølgning skal ske senest 6 måneder efter, at ledighedsydelsen er udbetalt første gang.

Her skal kommunen bl.a. vurdere, om personen kan visiteres til fleksjob igen.

Forudsætninger for at modtage ledighedsydelse

En person, der er berettiget til ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, skal opfylde en række forudsætninger for at kunne få ledigheds­ydel­sen udbetalt.

Udgangspunktet er, at personen skal stå til rådighed efter samme regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Rimeligt tilbud om arbejde

Personen må ikke have et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13.

Ved et rimeligt tilbud om arbejde forstås bl.a., at personen kan varetage jobbet.

Hvis kommunen har givet personen et rimeligt tilbud om arbejde, og personen afslår dette, skal kommunen vurdere, om personen skal have en sanktion.

Det er kommunen, der vurderer, om arbejdet er rimeligt, og om personen har en gyldig grund til at afvise arbejdet.

Personen kan klage til beskæftigelsesankenævnet, hvis pågældende er uenig med kommunen.

Selvforskyldt ledighed

Personen må ikke være selvforskyldt ledig efter et arbejde.

Se i øvrigt vejledningens pkt. 4 til § 74 b.

Rimeligt tilbud

Pågældende skal tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan fremme personens muligheder for ansættelse i et arbejde.

Det er kommunen, der vurderer, om tilbuddet er rimeligt, og om personen har en gyldig grund til at afslå tilbuddet.

De gyldige grunde, § 74 g, stk. 2

Hvis en person har en gyldig grund til at afslå eller ophøre i et arbejde eller at udeblive fra eller afslå et tilbud, kan personen fortsat modtage ledighedsydelse.

De gyldige grunde fremgår af § 13, stk. 4.

Se vejledningens pkt. 4 om rådighed og sanktioner.

Rådighed, § 74 g, stk. 3

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse står til rådighed, skal kommunen afprøve personens rådighed.

Tvivl om en persons rådighed kan fx opstå ved kommunens faste opfølgning af, om modtageren opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse.

Tvivl om rådighed kan også opstå, hvis en person afslår et rimeligt tilbud om arbejde, eller hvis personen gentagne gange melder sig syg, når pågældende får et tilbud om arbejde.

Se i øvrigt vejledningens pkt. 4.

Sanktioner, § 74 g, stk. 4

Hvis personen afslår et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan personen ikke modtage ledighedsydelse.

Varighedsbegrænsning, § 74 g, stk. 5

En person, der har nået fleksydelsesalderen, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

Se endvidere vejledningens pkt. 4.

Anden aktør

Hvis kommunen har udlagt opgaver til anden aktør, forpligter anden aktør på samme måde som kommunen personen til at deltage i opfølgningssamtaler og deltage i aktiviteter og tilbud.

Det er dog altid kommunen, der træffer afgørelse om, at en person skal have en sanktion.

Ledighedsydelsen udbetales efter samme regler, som gælder for personer, der er visiteret til fleksjob.

Se vejledningen til pkt. 6.

Ledighedsydelsen vil også kunne udbetales under ferie i både første og andet ferieår efter overgang til ustøttet beskæftigelse, således at der herefter normalt vil være opnået ret til løn eller feriegodtgørelse under ferie på baggrund af den ustøttede beskæftigelse.

Se i øvrigt vejledningen til pkt. 7.

Personkreds

Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er lavere end ikke forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere, har ret til en særlig ydelse.

Det vil fx være tilfældet for personer, der har formue, eller hvor ægtefællen har indtægter, der gør, at de ikke er berettiget til at modtage kontanthjælp.

Det vil også være tilfældet for personer, der alene er berettiget til at modtage starthjælp.

Ydelsen

For personer over 25 år svarer ydelsen til forskellen mellem den pågældendes indtægt og ikke-forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere efter § 25, stk. 1, nr. 2.

For personer under 25 år, som er udeboende, svarer ydelsen til forskellen mellem den pågældendes indtægt og satsen for udeboende kontanthjælpsmodtagere under 25 år, jf. § 25, stk. 1, nr. 3.

For personer under 25 år, som er hjemmeboende , svarer ydelsen til forskellen mellem den pågældendes indtægt og satsen for hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere under 25 år, jf. § 25, stk. 1, nr. 4.

Ydelsen er ikke afhængig af ægtefællens indtægt eller formue eller af den pågældendes egen formue.

Udbetaling

Den særlige ydelse kan udbetales i perioden fra visitationen, indtil personen bliver ansat i et fleksjob.

Hvis personen er blevet uforskyldt ledig efter et fleksjob, og optjeningskravet til ledighedsydelse ikke er opfyldt, vil der ligeledes kunne udbetales særlig ydelse.

Rettigheder og betingelser

Reglerne i § 74 a, stk. 5 – 7, og § 74 b finder tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at personen - i lighed med hvad der gælder for modtagere af ledighedsydelse - bevarer retten til særlig ydelse i perioder med sygdom og barsel, og at personen bliver omfattet af de samme regler for sygeopfølgning.

Se pkt. 3.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 865 af 1. juli 2010 om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31, at alle personer, der er visiteret til et fleksjob, herunder også personer på særlig ydelse, har pligt til straks at give jobcenteret besked om sygdom, hvis sygdommen forhindrer personen i at påbegynde et fleksjob eller deltage i tilbud.

Personer, der modtager særlig ydelse, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

Der gælder tilsvarende regler for modtagere af særlig ydelse i tilfælde af opsigelse af fleksjob i forbindelse med flytning som for modtagere af ledighedsydelse.

Se pkt. 3 og 4.

Det er - som for modtagere af ledighedsydelse - en betingelse for at modtage særlig ydelse, at personen

Dette gælder ikke, hvis modtageren af særlig ydelse har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. lovens § 13, stk. 4 og 5.

Se pkt. 4.

Ferie

En person, der modtager særlig ydelse, har ikke ret til ferie med særlig ydelse.

Varighedsbegrænsning

En person, der modtager særlig ydelse, er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 74 b, stk. 7.

Der henvises til pkt. 4.

Ledighedsydelse

Staten refunderer 35 pct .

af kommunens udgifter til ledighedsydelse.

Staten refunderer 65 pct. af udgifterne til ledighedsydelse, når kommunen har sat tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 10 - 11 i værk.

Det er en forudsætning, at tilbuddet i gennemsnit skal være på 10 timer om ugen, og at modtageren af ledighedsydelse deltager aktivt i tilbuddet.

Selvom det ugentlige timetal er mindre end 10, kan der ydes 65 pct. i refusion, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af de helbredsmæssige og personlige forhold hos modtageren af ledighedsydelse kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal.

Hvis ledighedsydelsesmodtageren har mere end 14 dages sammenhængende fravær fra tilbud, vil der, uanset hvad der har været grunden til fraværet, kun kunne ydes 35 pct. i refusion.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 449 af 28. april 2010 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp, sygedagpenge samt ledigheds- og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller gradvist vender tilbage i arbejde, §§ 9 og 10.

Ledighedsydelse under ferie, jf. § 74 e eller § 74 h, refunderes med 50 pct.

Dette gælder uanset, om personen er ledig eller ansat i et fleksjob.

Kommunen modtager ingen refusion for udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder.

Alle former for ledighedsydelse - også under sygdom og barsel - medregnes i de 18 måneder.

Kontant- eller starthjælp, der er modtaget før visitationen til fleksjob, medregnes ikke i perioden på 18 måneder inden for 24 måneder.

Refusionen mistes, uanset om den fleksjobvisiterede har skiftet opholdskommune en eller flere gange efter visitationen til fleksjob.

Generhvervelse af refusion

Når den fleksjobvisiterede har været i fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages retten til statsrefusion, hvis personen igen bliver ledig og modtager ledighedsydelse.

Særlig ydelse

Staten refunderer 35 pct. af kommunens udgifter til særlig ydelse.

Da der ikke kan ydes særlig ydelse under midlertidig afbrydelse af arbejdet eller under ferie, er refusionssatsen ikke relevant i denne sammenhæng.

Staten refunderer 65 pct. statsrefusion af udgifterne til særlig ydelse, når kommunen har iværksat tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 10 – 11.

Der henvises til bemærkningerne herom under afsnittet ledighedsydelse .

Kommunen modtager ingen refusion for udgifterne til særlig ydelse til personer, der har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder.

Kontant- eller starthjælp, der er modtaget før visitationen til fleksjob, medregnes ikke i perioden på 18 måneder inden for 24 måneder.

Generhvervelse af refusion

Når den fleksjobvisiterede har været i fleksjob i 9 måneder indenfor 18 måneder, genoptages retten til statsrefusion, hvis personen bliver ledig og modtager ledighedsydelse.

Kontanthjælp

Staten refunderer 35 pct. af kommunens udgifter til hjælpen.

Staten refunderer 65 pct., når modtageren deltager i et aktiv tilbud.

Udgangspunktet for personer, der modtager kontanthjælp, er, at de skal deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12 i gennemsnitlig 25 timer om ugen.

Selvom det ugentlige timetal er mindre end 25, kan der ydes 65 pct. i refusion, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af de helbredsmæssige og personlige forhold hos modtageren af kontanthjælp kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal.

Hvis kontanthjælpsmodtageren har mere end 14 dages sammenhængende fravær fra tilbud, vil der, uanset hvad der har været grunden til fraværet, kun kunne ydes 35 pct. i refusion i perioden.

Opgørelsesperioden er den periode, som kommunen benytter ved beregning af en persons månedlige ydelse, jf. § 89.

Kommunen har ikke ret til refusion, hvis fristen for ret og pligt til tilbud, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 17, er overskredet.

Der ydes først refusion fra det tidspunkt, hvor tilbud påbegyndes, jf. § 100, stk. 2.

Kommunen modtager ingen refusion for udgifterne til kontanthjælp til personer, der har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder.

Der medregnes alene kontanthjælp, der er modtaget efter visitation til fleks­job, i perioden på 18 måneder inden for 24 måneder, jf. § 100, stk. 1.

Generhvervelse af refusion

Når den fleksjobvisiterede har været i fleksjob i 9 måneder indenfor 18 måneder, genoptages retten til statsrefusion, hvis personen igen bliver ledig og modtager ledighedsydelse.

Starthjælp

Personer, der ved visitationen til fleksjob ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end kontanthjælpen for personer, der ikke har forsørgelsespligt, er berettiget til særlig ydelse.

Kommunen mister retten til statsrefusion i 36 måneder for udgifter til kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der er visiteret til fleksjob, hvis kommunen ikke har tilvejebragt det krævede grundlag for at træffe afgørelse om fleksjob eller ikke opfylder kravene for revurdering af retten til fleksjob og dokumenteret det på borgerens personsag.

Se punkt 5.

Perioden på 36 måneder regnes fra det tidspunkt, hvor visitationen eller vurderingen er foretaget eller skulle have været foretaget.

Ex

Kommunen skulle have foretaget en revurdering den 21. april 2008, hvilket ikke sker.

Kommunen har ikke ret til refusion i 36 måneder fra den 21. april 2008 og frem til den 21. april 2011 på grund af manglende revurdering.

Kommunen foretager en revurdering den 27. oktober 2009.

Denne revurdering skulle have været foretaget senest, når personen igen havde modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder.

Revurderingen lever i øvrigt op til de krav, der stilles til en revurdering i § 74 c. Kommunen påbegynder derfor en ny periode med manglende ret til refusion i 36 måneder fra den 27. oktober 2009.

Kommunen vil igen have ret til refusion den 27. oktober 2012.

I perioden på 36 måneder medregnes

Hvis personens visitation ophører, og der bliver udbetalt en anden ydelse, fx revalideringsydelse, vil der kunne ydes refusion igen.

Refusionen bortfalder kun, så længe personen bor i kommunen.

Hvis personen flytter til en anden kommune, vil tilflytningskommunen kunne modtage refusion for ydelserne.

Anvisning af refusion og tilbagebetaling af for meget udbetalt refusion sker efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 858 af 2. juli 2010 om statsrefusion og tilskud mv.

13.

Ikrafttræden

Denne vejledning afløser kapitel 4 om ledighedsydelse og kapitel 5 om særlig ydelse i vejledning nr. 114 af 13. juni 2001.

1)

Retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven samt almindelige principper for god forvaltningsskik

2)

Anden aktør

3)

Ret til ledighedsydelse

4)

Forudsætninger for at modtage ledighedsydelse, rådighed samt sanktioner

5)

Opfølgning og revurdering af betingelserne for ret til ledighedsydelse

6)

Udbetaling, beregning og fradrag i ledighedsydelse

7)

Ledighedsydelse under ferie

8)

Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob

9)

Rådighed og sanktioner for personer, der modtager ledighedsydelse og ikke er visiteret til fleksjob

10)

Ferie for personer, der ikke er visiteret til et fleksjob

11)

Særlig ydelse

12)

Finansiering – Refusion

13)

Ikrafttræden

3. Ret til ledighedsydelse

§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales

1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

2) ved ledighed efter et fleksjob,

3) i perioder med sygdom eller barsel,

4) ved afholdelse af ferie eller

5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 2. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales

1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,

2) i perioder med sygdom eller barsel,

3) ved afholdelse af ferie eller

4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

2) modtager sygedagpenge,

3) deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Stk. 2. Personer, der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob.

Stk. 3. Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 4. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 5. Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om sygeopfølgning i § 12 b finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ledighedsydelse. Dog foretages den løbende vurdering efter § 12 b, stk. 2, og opfølgningen efter stk. 4 som led i det individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.6)

Stk. 6. Personer, der modtager ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 3, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

Stk. 7. Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob, har ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. stk. 1-3 og § 74 b.

4. Forudsætninger for at modtage ledighedsydelse, rådighed samt sanktioner

§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1) at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob,

2) at modtageren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,

3) at modtageren tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde,

4) at modtageren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob, og

5) at modtageren deltager i opfølgningssamtaler efter § 74 c og samtaler i et individuelt kontaktforløb.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 4 og 5.

Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse. Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt behandling af en sag om pension. Ledighedsydelse kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.

Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister modtageren retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Afslår eller udebliver en modtager af ledighedsydelse fra en opfølgningssamtale efter § 74 c eller en samtale i et individuelt kontaktforløb, kan der ikke udbetales ledighedsydelse i 3 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12 måneder afslår eller udebliver fra en opfølgningssamtale efter § 74 c eller samtale i et individuelt kontaktforløb, mistes retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. En person, der efter stk. 1, nr. 4, og stk. 3, 4 og 5, har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny opfylder kravet i § 74 a, stk. 3.

Stk. 7. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

–

Personens deltagelse i tilbuddet

–

Eventuelt fravær

–

Tilbagemelding fra tilbudsstedet mv.

§ 13.

Stk. 4. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 3, hvis

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende er omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

5. Opfølgning og revurdering af betingelserne for ret til ledighedsydelse

Opfølgning efter § 10, stk. 3

§ 10.

Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Jobcenteret foretager opfølgningen på den beskæftigelsesrettede indsats, herunder på, om personen udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. §§ 13-13 c. Denne opfølgning sker i forbindelse med kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Kommunen skal foretage opfølgning på en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter første henvendelse. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Jobcenteret skal foretage opfølgning på den beskæftigelsesrettede indsats efter reglerne om det individuelle kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og i øvrigt når der opstår begrundet tvivl om, hvorvidt personen eller dennes ægtefælle udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 3. I sager efter kapitel 7 samt i sager om fleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at ydelsen eller tilskuddet er udbetalt første gang. Tilsvarende gælder i sager, hvor personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. I sager om ledighedsydelse, hvor der skal ske en revurdering efter § 74 c, stk. 1, 2. pkt., træder denne revurdering i stedet for opfølgning efter 3. pkt.

Individuelt kontaktforløb efter § 74 b, stk. 1, nr. 5, og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 73 a

Kontaktforløb, selvvalgt uddannelse og andre aktører

§ 73 a. For personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, tilrettelægges og gennemføres der et individuelt kontaktforløb, med henblik på at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Stk. 2. Under kontaktforløbet skal der afholdes individuelle jobsamtaler med personen, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse eller særlig ydelse regnet første gang fra visitationen til fleksjob. Perioder med ledighedsydelse eller særlig ydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det individuelle kontaktforløb, herunder om sygemelding.

Revurdering efter § 74 c

§ 74 c. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Vurderingen skal være afsluttet senest, når pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder. Når en person, der modtager ledighedsydelse eller har opsagt et fleksjob, flytter til en anden kommune, skal denne kommune afslutte vurderingen inden for fristen på 18 måneder. Kommunen skal dog senest inden for 6 måneder efter flytningen afslutte vurderingen, hvis fristen på 18 måneder ikke kan overholdes på grund af flytningen. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Grundlaget for vurderingen skal bestå af

1) en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,

3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og

4) en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.

1)

Jobcenteret skal redegøre for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2)

Kommunen skal redegøre for, at der er set på personens ressourcer, og at der i den forbindelse er blevet set på mulighederne for at anvende og udvikle dem.

Denne redegørelse skal være udarbejdet i samarbejde med personen, og skal indeholde dennes egen opfattelse af forholdene.

3)

Kommunen skal redegøre for, hvorfor personens arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat.

4)

Kommunen skal redegøre for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.

6. Udbetaling, beregning og fradrag i ledighedsydelse

§ 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.

Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående 3 måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke. Arbejdsindtægt m.v. efter 1. pkt. reguleres med samme procentsats som arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog ikke udgøre mere end 91 pct. eller mindre end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Når en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herved fravige betingelserne i stk. 2, 2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning af ledighedsydelse.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2.

–

Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.

–

Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, herunder livrente, der er uden forbindelse med et arbejdsforhold.

–

Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

–

Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepension.

–

Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.

–

Krigserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.

–

Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.

–

Invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

–

Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b mv., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

–

Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom.

–

Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.

–

Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster.

–

Underholdsbidrag.

–

Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.

–

Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).

–

Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler.

–

Feriepenge og betaling for feriefridage, der udbetales uden at afholde ferie eller feriefridage efter ferieloven mv., hvis der har været en feriehindring efter ferielovens regler.

–

Løn, rådighedsløn, honorarer mv., selvom der ikke udføres arbejde i den periode, som indtægten dækker.

–

Indtægter, der træder i stedet for de ovenfor nævnte, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og fratrædelsesgodtgørelse.

–

Indtægter for borgerligt ombud og offentlige og private hverv.

–

Løbende indtægter fra pension og beløb, der kan sidestilles med pension.

–

Indtægter fra førsteudgivelser og indtægter for genudsendelser, genopførelser og anden form for genanvendelse af fotografier mv.

–

Legater.

7. Ledighedsydelse under ferie

§ 74 e. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.

Stk. 2. Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie.

Stk. 3. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder

1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og med 31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

Stk. 4. Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Stk. 5. Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Stk. 6. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 d, stk. 2. Til en person, der holder ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetales en ledighedsydelse, der svarer til det, den pågældende hidtil har modtaget. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

–

15 feriedage, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,

–

10 feriedage, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller

–

5 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.

8. Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til et fleksjob

§ 74 f. Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når personen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har været visiteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 3. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 4. Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Personer, der modtager ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 2, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

Stk. 6. Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et job i ustøttet beskæftigelse, har ret til ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 2, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. § 74 g.

9. Rådighed og sanktioner for personer, der modtager ledighedsydelse og ikke er visiteret til et fleks­job

§ 74 g. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1) at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13,

2) at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og

3) at personen tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.

Stk. 2. Personen har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 4.

Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren.

Stk. 5. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

10. Ferie for personer, der ikke er visiteret til et fleksjob

§ 74 h. Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e. Retten til ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet ferieår efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

11. Særlig ydelse

§ 74 i. Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 2. Ydelsen efter stk. 1 udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3. § 74 a, stk. 5-7, og § 74 b finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 og reglerne om tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.

–

opfylder betingelserne for at få et fleksjob,

–

ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleks­job,

–

tager imod rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde,

–

ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob og

–

deltager i samtaler i et individuelt kontaktforløb.

12. Finansiering - Refusion

§ 104. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og § 74 f, og 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter §§ 74 e og 74 h. Under tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til modtagere af ledighedsydelse refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse. Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.

Stk. 2. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter § 74 i. Under tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til modtagere af særlig ydelse refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter til særlig ydelse. Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til særlig ydelse til personer, der har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion efter stk. 1 og 2.

§ 100. Staten refunderer 35 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4. Under revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6 eller under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11 refunderer staten dog 65 pct. af kommunens udgifter. Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til kontanthjælp og starthjælp til personer, der er visiteret til fleksjob og har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i en periode på 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.

Stk. 2. Kommunen modtager ingen refusion fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil tilbud påbegyndes.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion efter stk. 1, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.

Stk. 4. Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12.

Ingen ret til refusion

§ 104 a. Kommunen har ikke ret til statsrefusion efter §§ 100 og 104 i en konkret sag for udgifter til kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der er visiteret til fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf. § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c.

Stk. 2. Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. Perioden beregnes fra det tidspunkt, hvor visitationen eller en vurdering efter § 74 c er foretaget eller skulle have været foretaget på baggrund af dokumentationen.

Stk. 3. Ved beregning af perioden på 36 måneder efter stk. 1 medregnes perioder, hvor personen har været i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter §§ 100 og 104, og perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 121, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

–

Perioder, hvor personen har været i fleksjob

–

Perioder, hvor refusionen er bortfaldet, jf. §§ 100 og 104, se ovenfor under pkt.

5

–

Perioder, hvor refusionen er bortfaldet, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 121, stk. 4