Cirkulære om lov om landbrugsejendomme

Cirkulære om lov om landbrugsejendomme

(Til samtlige jordbrugskommissioner)

§ 1.

Jordbrugskommissionen kan i medfør af lovens § 4, stk. 3, i særlige tilfælde meddele tilladelse til notering af en ejendom som en landbrugsejendom, selv om betingelserne i lovens § 4, stk. 1, ikke er opfyldt, jf. nedenfor stk. 2-4.

Stk. 2.

Ved afgørelse efter lovens § 4, stk. 3, af, om en ejendom, der ønskes noteret som landbrugsejendom, anvendes til en jordbrugsvirksomhed, der foruden landbrug, skovbrug og gartneri mv. omfattes af lovens § 4, stk. 1, skal der bl.a. lægges vægt på, at der er tale om en virksomhed, der naturligt kan indgå i driften af en landbrugsejendom såsom pelsdyrfarm, hestestutteri, biavl, dambrug, ålebrug mv.

Stk. 3.

En ejendom uden bygninger kan normalt ikke tillades noteret som en landbrugsejendom, medmindre det dokumenteres, at ejendommen lovligt vil blive forsynet med en beboelsesbygning, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Der kan efter lovens § 4, stk. 3, i særlige tilfælde meddeles tilladelse til, at en ejendom uden bygninger kan noteres som en landbrugsejendom, hvis ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, jf. lovens §§ 9 og 10, og der tinglyses deklaration i overensstemmelse med lovens § 10, stk. 2.

Stk. 5.

Jordbrugskommissionen kan efter anmodning fra Kort- og Matrikelstyrelsen afgive en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i lovens § 4, stk. 1, for notering af en ejendom som en landbrugsejendom er opfyldt.

§ 2.

Ved ophævelse af landbrugspligt efter reglerne i lovens § 7, stk. 2, skal der bl.a. lægges vægt på, om landbrugsjorden inden 5 år skal inddrages til formål, der er i overensstemmelse med kommunens ønsker i kommuneplanen.

Det samme gælder f.eks. ved etablering af større søarealer i forbindelse med naturgenopretning efter naturbeskyttelsesloven.

Kapitel 1

Notering og ophævelse af landbrugspligt

Kapitel 2

Bopælspligt

Bopælspligt ved erhvervelse (lovens § 8)

Kapitel 3

Beboelsesbygninger, bygningsløse landbrugsejendomme mv.

Kapitel 4

Personers erhvervelse af hele landbrugsejendomme

Fortrinsstilling

Familiekreds

8 års ejertid

Overdragelse af en bedrift

Øvrige forhold

Kapitel 5

Personeres erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom

Kapitel 6

Selskabers mv. erhvervelse af landbrugsejendomme

Kapitel 7

Offentlige myndigheders, vandforsyningsanlægs og fondes, foreningers og andre juridiske personers erhvervelse af landbrugsejendomme

Kapitel 8

Samdrift og forpagtning

Kapitel 9

Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme

Kapitel 10

Oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme

Kapitel 11

Fortrinsstilling til suppleringsjord

Kapitel 12

Generelle bestemmelser

Kapitel 13

Ikrafttræden mv.

§ 3.

Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 7, stk. 2, på arealer, der påtænkes inddraget til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, f.eks. golfbane, losseplads, campingplads, råstofindvinding, vindmølle, antennemast eller vandboring, kan tillades, når særlige forhold taler for det.

Det samme gælder, hvis der er tale om arealer, der påtænkes anvendt til almene sociale eller sundhedsmæssige formål, undervisnings- og idrætsformål mv.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse, skal der bl.a. lægges vægt på,

1)

om der er tale om en anvendelse af længere varighed,

2)

om der er tale om delarealer af en eller flere landbrugsejendomme, der ønskes erhvervet som en samlet ejendom,

3)

om anvendelsen er af sådan en karakter, at den vanskeligt kan ske på grundlag af en lejeaftale f.eks. hvis den ændrede anvendelse medfører store investeringer, eller

4)

om parterne har indgået eller vil indgå bindende aftale om tilbagekøb af delarealer til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når den midlertidige anvendelse ophører, eventuelt således at denne aftale tinglyses med jordbrugskommissionen som påtaleberettiget.

Stk. 2.

En tilladelse til ophævelse af landbrugspligt på et areal efter stk. 1 kan betinges af vilkår, der kan kræves tinglyst på ejendommen, jf. lovens § 7, stk. 5.

§ 4.

Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 7, stk. 2, på arealer, der senere påtænkes inddraget til bymæssige formål, f.eks. efter gennemførelse af lokalplan, kan tillades, hvis de jordbrugsmæssige interesser tilgodeses.

Stk. 2.

Er arealerne ved kommuneplanen ikke udlagt til bymæssige formål mv., skal der normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealerne skal afhændes, hvis de ikke anvendes til det ansøgte formål inden en vis frist, jf. lovens § 7, stk. 5.

§ 5.

Landbrugspligten kan efter lovens § 7, stk. 2, tillades ophævet på jorder, der ligger uden for områder, der i lokalplan eller lignende er udlagt til bymæssige formål, når særlige forhold taler for det, jf. cirkulærets §§ 6-17.

Stk. 2.

Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på at tilgodese de hensyn, der varetages gennem loven, ved en restriktiv praksis med hensyn til ophævelse af landbrugspligt i det åbne land, herunder at modvirke dannelsen af nye frie jorder.

§ 6.

Landbrugspligten kan normalt først tillades ophævet efter lovens § 7, stk. 2, på arealer, der skal anvendes til bebyggelse mv., når der foreligger landzonetilladelse til den ændrede anvendelse, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2.

Kravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om, at jorden inden 5 år skal anvendes til formålet, kan fraviges, således at der fastsættes en senere frist for inddragelse af jorderne til formålet.

§ 7.

Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 7, stk. 2, på arealer, der agtes anvendt til supplering af en ejendom med helårs- eller fritidsbolig ud over grænsen på 2 ha kan kun tillades i særlige tilfælde, jf. tillige § 63.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor en ejendom ikke udgør en sammenhængende lod, kan landbrugspligten efter lovens § 7, stk. 2, tillades ophævet ved supplering af en parcel i landzone med helårs- eller fritidsbolig op til arealgrænsen på 2 ha, når særlige forhold taler for det, f.eks. hvis der kun er tale om en mindre adskillelse mellem lodderne.

Stk. 3.

Landbrugspligten kan tillades ophævet ved supplering af en ejendom med helårs- eller fritidsbolig i byzone eller sommerhusområde med et areal i landzone, når særlige forhold taler for det.

Stk. 4.

Landbrugspligten kan efter lovens § 7, stk. 2, i almindelighed tillades ophævet på arealer, der agtes anvendt til supplering af ejendomme, der anvendes til f.eks. erhverv, industri, offentlige formål mv., når der efter planloven er meddelt tilladelse til den ændrede anvendelse.

I disse situationer gælder der ikke en arealgrænse på 2 ha.

Ved vurderingen af, om landbrugspligten kan ophæves på yderligere arealer, skal der bl.a. lægges vægt på,

1)

at der er tale om arealer til bebyggelse, have, parkering, lagerplads, afskærmende beplantning og lignende formål,

2)

at parcellen får en naturlig afgrænsning i marken i forhold til eksisterende skel, veje, hegn, mindre træbevoksninger, vandhuller, skrænter mv., herunder at parcellen normalt kun omfatter en sammenhængende lod, eller at der kun er tale om en mindre adskillelse mellem lodderne, og

3)

at de jordbrugsmæssige interesser tilgodeses ved, at der tages hensyn til jordernes bonitet og til, at der ikke opstår en uhensigtsmæssig arrondering af landbrugsjorderne.

§ 8.

Ophævelse af landbrugspligt på arealer, der overstiger arealgrænsen på 2 ha i lovens § 6, stk. 1, nr. 5, og som erhverves af en offentlig dansk myndighed, kan normalt kun ske efter lovens § 7, stk. 2, hvis jorden skal inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål af varig karakter.

§ 9.

Ophævelse af landbrugspligt på fredskovsarealer under arealgrænsen på 20 ha, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 6 og 7, kan tillades efter lovens § 7, stk. 2, når særlige forhold taler for det.

Stk. 2.

Arealgrænsen på 20 ha, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 6 og 7, kan fraviges i særlige situationer, hvor der er tale om opkøb med henblik på samling af mindre parcelskove til større driftsenheder.

Der skal normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration, der sikrer, at der ikke kan opstå nye frit omsættelige fredskovsejendomme under 20 ha.

Der kan f.eks. stilles vilkår om, at de erhvervede arealer ved førstkommende ejerskifte, herunder arv, enten skal afhændes til sammenlægning med en skovejendom, der efter suppleringen overstiger 20 ha, eller til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, jf. lovens § 29.

Stk. 3.

Betingelsen i lovens § 6, stk. 1, nr. 6 og 7, om, at den fremtidige skovejendom skal udgøre en sammenhængende fredskovsejendom, kan fraviges i særlige situationer, hvor hensynene til såvel landbrugets som skovbrugets arronderings- og beliggenhedsmæssige forhold taler for det.

Stk. 4.

Ophævelse af landbrugspligt på arealer, der pålægges fredskovspligt, kan betinges af, at der tinglyses deklaration, jf. lovens § 7, stk. 5, om, at arealet på ny skal pålægges landbrugspligt og afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning inden 6 måneder, hvis fredskovspligten ophæves på det pågældende areal.

§ 10.

Udover de situationer, der er nævnt i lovens § 6, stk. 1, nr. 8, kan landbrugspligten tillades ophævet efter lovens § 7, stk. 3, på arealer under 2 ha, som en fond, forening eller anden juridisk person ønsker at erhverve til naturformål af almen samfundsmæssig karakter.

Det gælder f.eks. i situationer, hvor en godkendt fond, forening eller anden juridisk person ikke umiddelbart opfylder betingelserne for ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 6, stk. 1, nr. 8, eller hvor en fond, forening eller anden juridisk person, der ikke har indhentet en forhåndsgodkendelse, jf. lovens § 24, stk. 6, ønsker at erhverve arealer med henblik på anvendelse til naturformål mv. af almen samfundsmæssig karakter.

Det gælder f.eks. ved erhvervelse af mindre arealer med særlig stor naturværdi (naturperler), ved erhvervelse af arealer til naturpleje og naturgenopretning mv. eller i forbindelse med etablering af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljøministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder.

Tilsvarende gælder for projekter til gennemførelse af Vandmiljøplan III og for arealer, der erhverves til erstatning for arealer, der inddrages til statslige eller kommunale miljø- og naturprojekter med det formål at gennemføre EU’s vandrammedirektiv eller Natura 2000 direktiver, jf. miljømålsloven.

Ved vurderingen af, om tilladelse kan meddeles, kan der dog også lægges vægt på, om projektet vil kunne medføre ulemper for nærliggende landbrug.

Stk. 2.

Tilladelse efter lovens § 7, stk. 2, jf. stk. 3, kan desuden meddeles, hvis der er tale om personers erhvervelse af arealer til naturformål, jf. principperne i stk. 1.

Ved vurderingen skal der lægges vægt på, at der ikke er tale om arealer til private rekreative formål.

Stk. 3.

En tilladelse efter stk. 1 skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration, jf. lovens § 7, stk. 5, om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når arealet ikke længere anvendes i overensstemmelse med det ansøgte formål.

Stk. 4.

Der kan desuden stilles krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier samt almene samfundsmæssige hensyn og lignende, og krav om, at der sikres offentligheden adgang til arealerne, jf. cirkulærets § 56, stk. 4 og 5.

§ 11.

Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 7, stk. 2, på arealer, der ønskes erhvervet af et vandforsyningsanlæg med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, og som ikke fuldt ud er omfattet af reglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 9, kan tillades, når særlige forhold taler for det.

Stk. 2.

En tilladelse efter stk. 1 skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration, jf. lovens § 7, stk. 5, om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når der ikke længere er behov for beskyttelse af drikkevandsressourcer det pågældende sted.

§ 12.

Landbrugspligten kan tillades ophævet i medfør af lovens § 7, stk. 2, i forbindelse med elforsyningsvirksomheders erhvervelse af landbrugsjord til etablering af vindmølleparker eller vindmølleklynger, såfremt placeringen af anlægget sker i overensstemmelse med den offentlige planlægning for området.

Stk. 2.

Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på,

1)

at der alene er tale om arealer, der er nødvendige til etablering af vindmølleanlægget, herunder arealer mellem de enkelte vindmøller (opstillingsfeltet), og

2)

at parcellen får en naturlig afgrænsning i marken, hvor der tages hensyn til, at der ikke opstår en uhensigtsmæssig arrondering af landbrugsjorderne.

Stk. 3.

En tilladelse til ophævelse af landbrugspligt skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration, jf. lovens § 7, stk. 5, om, at arealet skal ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører.

§ 13.

Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 7, stk. 2, på arealer, der påtænkes anvendt til private rekreative formål, jagt, fiskeri, naturgrund eller lignende formål, kan kun tillades, når ganske særlige forhold taler for det, jf. cirkulærets § 5, stk. 2.

Tilsvarende gælder for skovarealer, der ikke er omfattet af lovens § 6, stk. 1, nr. 6 og 7.

§ 14.

Landbrugspligten kan normalt tillades ophævet efter lovens § 7, stk. 2, hvis der er tale om udstykning af det hertil nødvendige areal med henblik på oprettelse af et dambrug, der ikke opfylder betingelserne for at kunne noteres som en landbrugsejendom efter lovens § 4, f.eks. hvis der ikke ønskes opført beboelsesbygning.

Tilsvarende gælder ved udvidelse af et eksisterende dambrug.

Stk. 2.

Der skal normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når anvendelsen ophører, jf. lovens § 7, stk. 5.

§ 15.

Ved vurderingen af, om arealgrænsen på 2 ha i lovens § 6, stk. 3, kan fraviges i forbindelse med ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 7, stk. 2, kan der normalt ikke ske fradrag af arealer, f.eks. under hensyn til jordernes bonitet, jf. lovens § 10, stk. 5.

Offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom, kan dog fradrages.

Er ejendommen over 2 ha, kan landbrugspligten kun ophæves med tilladelse efter reglerne i lovens § 7, stk. 2, medmindre der er tale om fredskovsarealer efter reglerne i lovens § 6, stk. 1, nr. 6 og 7.

Stk. 2.

I situationer, hvor en landbrugsejendom er uden beboelsesbygning efter reglerne i lovens § 9, stk. 1, jf. § 10, kan landbrugspligten normalt ikke tillades ophævet, selvom ejendommens areal nedbringes under 2 ha.

Det samme gælder, hvis en landbrugsejendom ulovligt er uden beboelsesbygning.

§ 16.

Der kan efter lovens § 7, stk. 2, dispenseres fra arealgrænsen på 1,5 ha i lovens § 6, stk. 3, når forholdene taler for det, f.eks. hvis bygningslodden er naturligt afgrænset med et areal, som i forvejen er mindre end 1,5 ha.

§ 17.

Landbrugspligten kan efter lovens § 7, stk. 4, tillades ophævet på en landbrugsejendom på 2 ha eller derover, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, der drives med et erhvervsmæssigt sigte, hvis der er tale om en landbrugsejendom, som for størstedelens vedkommende anvendes til væksthusgartneri eller planteskole.

Landbrugspligten kan ligeledes tillades ophævet på en del af en landbrugsejendom, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, der drives med et erhvervsmæssigt sigte, jf. dog lovens § 6, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2.

Ved vurderingen af, om der er tale om et væksthusgartneri eller en planteskole, der drives med et erhvervsmæssigt sigte, skal der bl.a. lægges vægt på, at driften foregår på en måde, der tilsigter at skaffe ejeren et driftsmæssigt overskud mv.

Stk. 3.

Landbrugspligten kan tillige tillades ophævet på arealer, som ønskes anvendt til supplering af et væksthusgartneri eller en planteskole som nævnt i stk. 1.

Stk. 4.

En tilladelse til ophævelse af landbrugspligten skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration om, at ejendommen på ny pålægges landbrugspligt, hvis ejendommen ikke mere anvendes til væksthusgartneri eller planteskole.

Stk. 5.

En tilladelse efter stk. 1 kan ligeledes betinges af, at arealer, der ikke anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning.

Ved denne vurdering skal der tages hensyn til gartneriets udviklingsmuligheder og bl.a. lægges vægt på gartnerivirksomhedens behov for rimelige reservearealer, arealer til kombineret produktion (friland/væksthus) og for planteskolers vedkommende tillige arealbehov i forbindelse med nødvendigt sædskifte.

§ 18.

Jordbrugskommissionen kan meddele dispensation fra kravet om fast bopæl, når særlige forhold taler for det, jf. reglerne i lovens § 8, stk. 4, jf. cirkulærets §§ 21-29.

§ 19.

Der kan efter lovens § 8, stk. 4, meddeles en tidsbegrænset dispensation fra bopælspligten, hvis beboelsesbygningen ikke kan udlejes, jf. lovens § 8, stk. 2, og § 9, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

§ 20.

Ved vurderingen af, om pligten til at tage fast bopæl i henhold til lovens § 8, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, er opfyldt, kan der f.eks. lægges vægt på, om den, der skal have fast bopæl på ejendommen,

1)

reelt benytter ejendommen som sin faste helårsbopæl,

2)

har rådighed over en bolig, der anvendes til helårsbolig for husstanden,

3)

bor sammen med sin eventuelle ægtefælle, samlever og eventuelle børn under 18 år på ejendommen,

4)

har sit bohave på ejendommen og

5)

fører normal husholdning på ejendommen.

Stk. 2.

Ved vurderingen af, om bopælspligten kan opfyldes fra en jordbrugsbedrift i udlandet, skal der bl.a. lægges vægt på, om den udenlandske jordbrugsbedrift svarer til en dansk jordbrugsbedrift, eller om den pågældende ejendom anses som en jordbrugsdriftsenhed i det pågældende land.

Der skal endvidere lægges vægt på, at bopælsejendommen har et areal på mere end 2 ha, jf. lovens § 4, stk. 1.

§ 21.

Der kan efter lovens § 8, stk. 4, jf. tillige lovens § 9, stk. 3, meddeles en forlængelse af den i lovens § 12, stk. 1, og § 13, nr. 2, nævnte 6-måneders frist for opfyldelse af bopælspligten, hvis det dokumenteres, at det er nødvendigt at foretage istandsættelse eller ombygning af beboelsesbygningen, før indflytning på den erhvervede ejendom kan finde sted.

Fristforlængelsen fastsættes på baggrund af forholdene i den konkrete situation og bør normalt ikke overstige 1 år.

Stk. 2.

Der kan efter lovens § 8, stk. 4, meddeles en kortere udsættelse fra bopælspligten i lovens § 14, stk. 2, nr. 2, og § 15, nr. 2, hvis erhververen på grund af uddannelse eller arbejdsforhold midlertidigt er forhindret i at opfylde bopælspligten, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

§ 22.

Der kan efter lovens § 8, stk. 4, meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælspligten i lovens §§ 12-15, hvis erhververen er forpagter, bestyrer eller forvalter af en landbrugsejendom og er forpligtet til at bo på den pågældende ejendom.

Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, om erhververen forpligter sig til at opfylde bopælspligten i mindst 10 år, enten ved fast bopæl på den pågældende ejendom eller på den erhvervede ejendom.

§ 23.

Der kan efter lovens § 8, stk. 4, meddeles en tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten i lovens § 14, stk. 2, nr. 2, og § 15, nr. 2, når en landbrugsejendom i længere tid har været i slægtens eje, og ejendommen overdrages til en person, der opfylder betingelserne for at være en legal arving efter arveloven.

Stk. 2.

En landbrugsejendom anses som udgangspunkt for at have været i slægtens eje i længere tid, når ejendommen inden erhvervelsen har været i slægtens eje i mindst 3 generationer eller har været i slægtens eje i mindst 75 år.

Ved afgørelsen af, om betingelserne er opfyldt, skal der bl.a. lægges vægt på, om omstændighederne ved generationsskiftet udelukker forsøg på omgåelse.

Der vil f.eks. kunne være tale om forsøg på omgåelse i situationer, hvor 2 eller flere generationsskifter er sket inden for en meget kort periode, eller hvor der inden for de seneste år er sket en væsentlig supplering af ejendommen.

§ 24.

Der kan, bortset fra § 23, kun i ganske særlige tilfælde meddeles tilladelse efter lovens § 8, stk. 4, til erhvervelse af en landbrugsejendom med tidsubegrænset dispensation fra kravet om bopælspligt, jf. lovens §§ 12-15.

Det gælder f.eks., hvor det på grund af beliggenhedsforholdene er umuligt at opfylde bopælspligten en stor del af året.

§ 25.

Der kan efter lovens § 8, stk. 4, meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælspligten efter lovens §§ 12-15 i situationer, hvor erhververen har eller tager fast bopæl på en skovejendom uden landbrugspligt.

Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, om skovejendommen hidtil har været drevet sammen med den erhvervede landbrugsejendom.

§ 26.

Der kan efter lovens § 8, stk. 4, normalt meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælspligten efter lovens §§ 12-15 i situationer, hvor erhververen vil have den pågældende landbrugsejendom som sin eneste faste bopæl, men hvor vedkommende på grund af andet erhverv mv. er forhindret i at bo på ejendommen hele året.

Det gælder f.eks., hvor der er tale om personer, der er udrejst en stor del af året (handelsrejsende, sømænd, udsendte militærpersoner eller lignende), og hvor den pågældende eller dennes ægtefælle, samlever eller børn under 18 år ikke har nogen anden bolig, hverken i Danmark eller i udlandet.

Stk. 2.

Der kan normalt meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælspligten efter lovens §§ 12-15, hvis erhververen varetager et offentligt hverv som minister eller medlem af Folketinget eller Europaparlamentet.

§ 27.

Hvis en arving, der i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 14, eller en erhverver, der i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 15, ikke har til hensigt at opfylde bopælspligten i lovens § 14, stk. 2, nr. 2, eller § 15, nr. 2, skal der normalt meddeles tilladelse til erhvervelsen betinget af, at ejendommen er afhændet inden 2 år efter arveudlægget eller erhvervelsen.

Stk. 2.

Der kan efter lovens § 8, stk. 4, meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 14, stk. 2, nr. 2, og § 15, nr. 2, om fast bopæl efter retningslinjerne i cirkulærets § 21-26.

§ 28.

Hvis der inden udløbet af den 10-årige periode, hvor bopælspligten gælder, indtræder særlige forhold, der midlertidigt hindrer bopælspligtens opfyldelse, kan denne efter omstændighederne suspenderes efter lovens § 8, stk. 4.

Afkortning af den nævnte 10-årige periode kan normalt kun tillades i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvis helbredsmæssige forhold taler for det.

§ 29.

Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra kravet om bopælspligt alene med henvisning til, at ejendommen er bortforpagtet i sin helhed.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 er dog ikke til hinder for dispensation efter cirkulærets §§ 21-28, hvis disse regler i øvrigt giver grundlag for en dispensation.

§ 30.

I tilfælde, hvor en landbrugsejendom ikke ejes sammen med en landbrugsejendom med en passende beboelsesbygning, kan der efter lovens § 9, stk. 5, meddeles dispensation fra reglen i lovens § 9, stk. 1, om, at en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, når særlige grunde taler for det.

Stk. 2.

Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation fra kravet om beboelsesbygning, skal der bl.a. lægges vægt på,

1)

om ejendommen ligger i byzone, i sommerhusområde eller inden for en landzonelokalplan, og om jorderne i nær fremtid påregnes at overgå til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, eller

2)

om bestemmelserne i lovens § 9, stk. 4 eller 6, kan bringes i anvendelse.

Stk. 3.

En tilladelse kan betinges af, at der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen.

§ 31.

Er der tale om en beboelsesbygning, der ikke er holdt forsvarligt ved lige, skal jordbrugskommissionen normalt stille krav om fornøden istandsættelse mv. inden en passende frist, jf. lovens § 9, stk. 3.

Fristen fastsættes på baggrund af forholdene i den konkrete situation, jf. også cirkulærets § 21, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

En tilladelse til at fraskille en landbrugsejendoms beboelsesbygning kan betinges af, at der opføres en fornøden beboelsesbygning inden 2 år, jf. lovens § 9, stk. 3, og der kan stilles krav om, at den nye beboelsesbygning ligger hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendommens jorder, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

I forbindelse hermed kan der stilles krav om tinglysning af deklaration om opførelse af fornøden beboelsesbygning.

En tilladelse kan også betinges af, at ejendommens jorder sammenlægges med en anden ejendom med beboelsesbygning, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til ejendommens jorder, normalt tilgrænsende.

En tilladelse kan ligeledes betinges af, at ejendommens jorder afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning.

Stk. 3.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse til at fraskille en landbrugsejendoms beboelsesbygning på betingelse af, at der opføres en ny beboelsesbygning, skal der bl.a. lægges vægt på, om ejendommen har en sådan størrelse og beskaffenhed, at det skønnes hensigtsmæssigt, at der opføres nye bygninger på ejendommen, eller om kommunen finder, at opførelse af nye bygninger vil være stridende mod de hensyn, der søges varetaget ved lands- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning.

§ 32.

Ved vurderingen af, om ubenyttede beboelses- og driftsbygninger virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne i en sådan grad, at de skal kræves istandsat eller fjernet efter bestemmelsen i lovens § 9, stk. 4, skal der tages hensyn til, om beboelsesbygningen er nødvendig efter lovens § 9, stk. 1, eller om bestemmelserne i lovens § 9, stk. 6, kan bringes i anvendelse.

Stk. 2.

Ved vurderingen efter stk. 1 bør kommunen inddrages.

§ 33.

Ved vurderingen af, om bestemmelsen i lovens § 9, stk. 6, skal bringes i anvendelse, skal der bl.a. lægges vægt på,

1)

om ejendommen har en sådan størrelse og beskaffenhed, at det ud fra lovens formålsbestemmelser skønnes uheldigt eller uhensigtsmæssigt, at der opføres nye bygninger på ejendommen, eller

2)

om der er tale om en ejendom af en sådan størrelse og karakter, at der ikke skønnes grundlag for at hindre bebyggelse.

Stk. 2.

Bestemmelsen i lovens § 9, stk. 6, bør normalt kun anvendes, hvis

1)

jordbrugskommissionen finder særligt grundlag for at fravige kravet om beboelsesbygning i lovens § 9, stk. 1, og

2)

kommunen finder, at opførelse af nye bygninger vil være stærkt stridende mod de hensyn, der søges varetaget ved lands- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning.

Stk. 3.

Er der meddelt en frist til opførelse af en beboelsesbygning, kan bestemmelsen i lovens § 9, stk. 6, kun bringes i anvendelse, hvis ejendommen har været uden beboelsesbygning i mere end 2 år, efter at fristen er udløbet.

Stk. 4.

Ved nedlæggelse af forbud mod bebyggelse mv. efter lovens § 9, stk. 6, skal jordbrugskommissionen foranledige, at der foretages notering herom i matriklen og i tingbogen, jf. § 12, stk. 1, i tinglysningsloven.

§ 34.

Der kan efter lovens § 10, stk. 6, meddeles tilladelse til i forbindelse med fraskillelse eller nedrivning af en beboelsesbygning at fravige kravet om, at der skal opretholdes en beboelsesbygning for hver påbegyndt 200 ha, når særlige forhold taler for det, f.eks. ved en ubetydelig arealoverskridelse eller hvis bygningerne ønskes fraskilt til offentlige formål mv.

Stk. 2.

Der kan efter lovens § 10, stk. 6, meddeles dispensation, eventuelt tidsbegrænset, fra kravet i lovens § 10, stk. 1, om, at der skal være samme ejerforhold på landbrugsejendommen med bygninger og på den eller de landbrugsejendomme, hvor bygningerne ønskes fraskilt, når særlige forhold taler for det, f.eks. i forbindelse med generationsskifte, som færdiggøres i løbet af kort tid.

Stk. 3.

Jordbrugskommissionen kan i øvrigt efter lovens § 10, stk. 6, fravige reglerne i § 10, stk. 1-4, når særlige forhold taler for det.

Det gælder f. eks. i situationer, hvor restejendommen med ejendommens beboelsesbygning nedbringes til en størrelse på under 1,5 ha, jf. lovens § 6, stk. 3, og jordbrugskommissionen i medfør af lovens § 7, stk. 2, kan dispensere fra grænsen på 1,5 ha efter reglerne i cirkulærets § 16.

Hvis oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning i øvrigt kan ske uden tilladelse efter lovens § 10, bør dette anføres i afgørelsen.

Stk. 4.

Ved erhvervelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, som er oprettet i medfør af § 8, stk. 4, i den tidligere landbrugslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999 eller tidligere, skal der ifølge den samhørighedsdeklaration, der er tinglyst på både ejendommen uden beboelsesbygning og på ejendommen med beboelsesbygning, indhentes samtykke fra jordbrugskommissionen, hvis der sker ændring af ejerforholdene, der medfører, at ejendommen uden beboelsesbygning ikke mere ejes og drives sammen med ejendommen med beboelsesbygning.

I disse situationer skal jordbrugskommissionen påse, at den tinglyste deklaration aflyses og erstattes med en deklaration efter reglerne i den gældende lovs § 10, stk. 2.

§ 35.

Tilladelse til opførelse af en ny beboelsesbygning på en landbrugsejendom, hvor bygningerne er fraskilt eller nedrevet efter lovens § 10, og godkendelse af, at ejendommen igen registreres i matrikelregistret som en landbrugsejendom med beboelsesbygning, kan kun meddeles, når ganske særlige forhold taler for det.

Samtidig skal den tinglyste deklaration, jf. lovens § 10, aflyses.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse, skal der bl.a. lægges vægt på,

1)

om ejendommens størrelse, jordernes arrondering og bonitet og den påtænkte driftsform kan danne grundlag for en jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervsmæssigt med en væsentlig jordbrugsproduktion, eller

2)

om kommunen finder, at opførelsen af nye bygninger vil være i strid med de hensyn, der generelt søges varetaget ved lands- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning.

Stk. 2.

Jordbrugskommissionen kan godkende, at en landbrugsejendom uden beboelsesbygning igen registreres som en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og at den tinglyste deklaration, jf. lovens § 10, aflyses, når

1)

ejendommen sammenlægges med en ejendom med en passende beboelsesbygning i landzone, og

2)

bygningslodden ligger hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendommens jorder, normalt tilgrænsende.

§ 36.

Ved afgørelsen af, om en landbrugsejendom drives på forsvarlig måde, jf. lovens § 11, skal jordbrugskommissionen lægge vægt på, hvorledes landbrugsejendommen i dens helhed (jord, bygninger og tilhørende produktionsapparat) drives, herunder om jord, bygninger og produktionsapparat anvendes til en virksomhed, der naturligt kan indgå i driften af en landbrugsejendom såsom pelsdyrfarm, hestestutteri, biavl, dambrug, ålebrug mv., jf. stk. 2.

Anvendelsen af jorder og bygninger til ikke-jordbrugsmæssige formål reguleres i øvrigt af lov om planlægning og lov om råstoffer, medens anvendelsen af jorderne til jordbrugsmæssige formål omfattes af lov om drift af landbrugsjorder.

Stk. 2.

Kravet om forsvarlig drift vil normalt være opfyldt, hvis bestemmelserne i lov om drift af landbrugsjorder, lov om planlægning og lov om råstoffer er opfyldt.

§ 37.

Tilladelse til erhvervelse af yderligere landbrugsejendomme, hvorved en erhverver og dennes børn under 18 år efter erhvervelsen tilsammen vil blive ejer eller medejer af landbrugsejendomme, hvis samlede areal overstiger 150 ha, skal meddeles efter lovens § 17, stk. 1, jf. § 31, stk. 1, hvis jordbrugskommissionen efter undersøgelse af ønsker om suppleringsjord finder, at der ikke er ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der ønsker suppleringsjord, og som opfylder betingelserne for en fortrinsstilling, jf. lovens §§ 31-33 og §§ 23-30 i bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Det er en forudsætning, at bopælspligten efter lovens § 8 er opfyldt.

Tilsvarende gælder, hvis jordbrugskommissionen finder, at reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ikke skal bringes i anvendelse, jf. lovens § 33.

Stk. 2.

Reglerne i lovens §§ 31-33 om fortrinsstilling, jf. §§ 23-30 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, kan fraviges med dispensation efter lovens § 17, stk. 1, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 1, nr. 5 og 6, og cirkulærets § 41.

Stk. 3.

Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom med dispensation fra reglerne om fortrinsstilling, hvis erhververen forpligter sig til senest 1 år efter erhvervelsen at afhænde en eller flere af de i forvejen ejede eller medejede landbrugsejendomme, hvorefter vedkommende og dennes børn under 18 år ikke er ejer eller medejer af mere end 150 ha.

§ 38.

Der kan efter lovens § 17, stk. 1, efter omstændighederne meddeles dispensation fra lovens § 14, stk. 1, til, at en samlever kan arve en eller flere landbrugsejendomme uden at skulle opfylde erhvervelsesbetingelserne, herunder bopælspligten, hvis den tidligere ejer har haft lovlig adkomst på ejendommen.

Stk. 2.

Der kan efter lovens § 17, stk. 1, efter omstændighederne meddeles dispensation fra familiekredsen i lovens § 15, f.eks. hvis der er tale om overdragelse til eller fra stedbørn og plejebørn mv.

Stk. 3.

Ved behandlingen af ansøgning om dispensation fra familiekredsen skal der bl.a. lægges vægt på, om ejendommen i længere tid har været i slægtens eje, og om ansøgeren har en nær personlig tilknytning til ejendommen.

§ 39.

Der kan efter lovens § 17, stk. 1, meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 14, stk. 2, nr. 1, og § 15, nr. 1, om mindst 8 års samlet ejertid for overdrageren og dennes ægtefælle, når særlige forhold taler for det, og omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse.

Det gælder bl.a. situationer, hvor der inden for de seneste år er sket supplering af landbrugsejendommen.

§ 40.

Der kan efter lovens § 17, stk. 1, meddeles tilladelse til overdragelse af en bedrift bestående af flere landbrugsejendomme i etaper, jf. lovens § 13, eventuelt i anparter efter lovens § 16, i forbindelse med et planlagt generationsskifte.

Stk. 2.

En tilladelse efter stk. 1 skal normalt betinges af,

1)

at generationsskiftet gennemføres i sin helhed inden en frist på normalt højst 10 år, og

2)

at erhververen ikke erhverver andre landbrugsejendomme i den periode, hvor overdragelsen finder sted, idet der dog ses bort fra landbrugsejendomme, der arves, jf. lovens § 14.

Stk. 3.

Ved generationsskifte af en bedrift er det ikke nødvendigt, at generationsskiftet omfatter alle ejendomme eller hele ejendomme inden for bedriften.

§ 41.

Der kan meddeles tilladelse efter lovens § 8 og § 17, stk. 2, til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravene i lovens §§ 12-16 i særlige situationer, hvor forholdene taler for det, jf. nedenfor stk. 2-10.

I disse situationer kan reglerne i cirkulærets §§ 18-29 og §§ 37-40 fraviges ud fra en konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag.

Stk. 2.

Ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom efter lovens § 17, stk. 2, skal der bl.a. lægges vægt på,

1)

at tilgodese de hensyn, der varetages gennem loven,

2)

at der foreligger særlige samfundsmæssige forhold, der taler for, at ejendommen erhverves til det pågældende formål,

3)

at de påtænkte aktiviteter er godkendt og anbefalet af andre myndigheder, og ejendommens karakter og størrelse gør den velegnet til formålet, og

4)

at det godtgøres, at ejendommen i nær fremtid skal anvendes til det pågældende formål.

Stk. 3.

En tilladelse skal normalt tidsbegrænses og betinges af,

1)

at arealer, der ikke er nødvendige for den påtænkte anvendelse, afhændes til sammenlægning med bestående landbrugsejendomme eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, normalt inden 1 år efter erhvervelsen,

2)

at jorderne drives jordbrugsmæssigt, indtil de tages i brug til det påtænkte formål, og

3)

at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes, hvis den ikke inden en frist, der fastsættes på grundlag af forholdene i den konkrete situation, normalt ikke over 5 år, anvendes til formålet, eller hvis den omhandlede anvendelse ophører.

Stk. 4.

Tilladelse efter lovens § 17, stk. 2, nr. 1, kan navnlig meddeles i tilfælde, hvor en landbrugsejendom ønskes erhvervet med henblik på, at den i nær fremtid helt eller delvis skal anvendes til bymæssige formål mv., og dele af ejendommen ligger

1)

i byzone, sommerhusområde eller inden for en endeligt vedtaget eller godkendt landzonelokalplan, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 1, eller

2)

inden for et område, der i kommuneplanen er udlagt til bymæssige formål mv.

Stk. 5.

Tilladelse efter lovens § 17, stk. 2, nr. 2, kan meddeles i tilfælde, hvor en landbrugsejendom ønskes erhvervet med henblik på, at den i nær fremtid helt eller delvis agtes anvendt til ikke-jordbrugsmæssige formål.

Det gælder navnlig tilfælde, hvor ejendommen helt eller delvis

1)

skal anvendes til udnyttelse af råstofforekomster i jorden, og tilladelse til råstofindvinding er eller vil kunne forventes meddelt i nær fremtid, eller

2)

skal drives som en virksomhed af ikke-jordbrugsmæssig karakter som f.eks. golfbane, rideskole, hestepension eller anvendes til større anlæg til almene rekreative formål mv.

Stk. 6.

Tilladelse efter lovens § 17, stk. 2, nr. 3, kan meddeles i tilfælde, hvor det godtgøres, at der foreligger særlige forhold, jf. ovenfor stk. 2, der taler for, at ejendommen erhverves med henblik på jordens anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale, sundhedsmæssige eller almene rekreative formål.

Stk. 7.

Tilladelse efter lovens § 17, stk. 2, nr. 4, kan meddeles i forbindelse med aftaler med offentlige myndigheder om etablering eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljøministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder.

Tilladelse kan også meddeles, når der er indgået aftaler med offentlige myndigheder eller offentlige eller almene vandforsyningsanlæg om forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med en indsatsplan.

Tilsvarende gælder for projekter til gennemførelse af Vandmiljøplan III og for arealer, der erhverves til erstatning for arealer, der inddrages til statslige eller kommunale miljø- og naturprojekter med det formål at gennemføre EU’s vandrammedirektiv eller Natura 2000 direktiver, jf. miljømålsloven.

Det er normalt en forudsætning, at der er indgået aftale om etablering af de pågældende projekter, og at der er tale om aftaler af en varighed på mindst 20 år.

Tilladelse kan meddeles i indtil 8 år efter, at der er indgået aftale om etablering af projekterne.

Tilladelse kan gives efter de retningslinjer, der fremgår nedenfor i stk. 9 og 10.

Tilsvarende gælder, hvis de omhandlede arealer etableres efter påbud fra en offentlig myndighed.

Stk. 8.

Tilladelse efter lovens § 17, stk. 2, nr. 4, kan desuden meddeles, hvis der er tale om erhvervelse af arealer til naturformål, jf. principperne i cirkulærets § 56.

En tilladelse skal normalt betinges, jf. cirkulærets § 56, stk. 3 og 4.

Ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til erhvervelse til naturformål, skal der lægges vægt på, at der ikke er tale om arealer til private rekreative formål.

Stk. 9.

Ved erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom, der erhverves som erstatningsjord for arealer, der inddrages til de i stk. 7 nævnte formål, kan der dispenseres fra erhvervelsesbetingelserne i lovens § 12, stk. 1 og 2, jf. ovenfor stk. 1.

Der kan normalt ikke dispenseres til erhvervelse af erstatningsarealer som kompensation for arealer, der i forvejen er fradragsarealer, jf. lovens § 10, stk. 5.

Stk. 10.

Hvis der ikke er tale om erhvervelse af erstatningsjord, jf. stk. 9, kan der kun i ganske særlige tilfælde dispenseres fra erhvervelsesbetingelserne i lovens § 12, jf. ovenfor stk. 1.

§ 42.

Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 17, stk. 1, dispensere fra bestemmelserne i lovens § 16, stk. 2.

Der kan normalt dispenseres, jf. nedenfor stk. 2, når der er tale om overdragelse af en anpart i en landbrugsejendom til en person, der i forvejen ejer en anpart i ejendommen, hvor erhververen opfylder den bopælspligt, der måtte påhvile sælgeren (partsprincippet).

Stk. 2.

Afslag kan f.eks. meddeles i situationer, hvor jordbrugskommissionen finder, at en fravigelse af erhvervelsesbetingelserne for ankermanden vil

1)

kunne tilsidesætte sigtet med bopælspligten, f.eks. i forbindelse med generationsskifte, eller

2)

kunne tilsidesætte reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens §§ 31-33 ved erhvervelse af yderligere landbrugsejendomme.

Stk. 3.

Jordbrugskommissionen kan bestemme, at reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens §§ 31-33, ikke finder anvendelse i de situationer, hvor der kan gives dispensation efter stk. 1.

Jordbrugskommissionen kan desuden i særlige tilfælde bestemme, at fortrinsstillingen til suppleringsjord ikke skal bringes i anvendelse, f.eks. hvis en medejer vil blive eneejer af en ejendom ved erhvervelse af en eller flere anparter.

Stk. 4.

Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 17, stk. 1, normalt meddele tilladelse til, at en samlever kan få tilladelse til at erhverve en anpart i en landbrugsejendom efter de retningslinjer, der efter lovens § 16, stk. 1, gælder for ægtefællers erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom.

Stk. 5.

Dispensation fra bestemmelserne i lovens § 16, stk. 2, om de betingelser, der skal opfyldes af ankermanden, kan gives efter de samme retningslinjer, som gælder for personers erhvervelse af en hel landbrugsejendom, jf. lovens §§ 12-15 og § 17.

Stk. 6.

Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 17, stk. 1, dispensere fra bestemmelserne i § 16, stk. 2, ved overdragelse af en bedrift bestående af flere landbrugsejendomme, jf. lovens § 13, efter de retningslinjer, der er omtalt i cirkulærets § 40.

§ 43.

Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 17, stk. 1, dispensere fra kravet om ejerskab af en anpart på mindst 1/5 af ejendommen, som den person, der skal opfylde kravene i lovens §§ 12-15 (ankermanden), skal eje.

Dispensation kan bl.a. meddeles i situationer, hvor ankermanden kun med betydelige vanskeligheder kan opfylde lovens krav om at skulle eje en anpart på mindst 1/5 af ejendommen.

Stk. 2.

Dispensation fra bestemmelsen i lovens § 16, stk. 2, om, at en af anpartshaverne skal opfylde kravene i lovens §§ 12-15, kan normalt gives, hvis erhvervelsen var lovlig efter de regler, der var gældende på erhvervelsestidspunktet.

§ 44.

Der kan efter lovens § 17, stk. 1, normalt kun i særlige situationer meddeles dispensation fra reglen i lovens § 16, stk. 2, om, at der skal være en ankermand, der skal eje en anpart på mindst 1/5 af ejendommen, jf. dog cirkulærets § 43.

§ 45.

Der kan meddeles tilladelse efter lovens § 17, stk. 1, til erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom, hvor erhvervelsen sker med henblik på formål, der omfattes af lovens § 17, stk. 2, efter de retningslinjer, der fremgår af cirkulærets § 41.

§ 46.

Opfylder den person, der besidder den bestemmende indflydelse i et selskab efter lovens § 20 (landmanden i selskabet), ikke betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, for at selskabet kan erhverve en landbrugsejendom, kan jordbrugskommissionen eventuelt meddele dispensation efter lovens § 8 og § 17, hvorefter selskabet kan erhverve ejendommen efter reglerne i lovens § 20.

I situationer, hvor den pågældende landmand i selskabet efter erhvervelsen er ejer eller medejer af 2 eller flere landbrugsejendomme, hvis samlede areal overstiger 150 ha, træffer jordbrugskommissionen tillige afgørelse vedrørende reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens §§ 31-33, jf. §§ 23-30 i bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Tilsvarende gælder ved udskiftning af landmanden i selskabet.

Stk. 2.

Ved behandling af ansøgning om dispensation efter lovens § 17 kan jordbrugskommissionen søge oplysning hos FødevareErhverv om, hvorvidt selskabet opfylder betingelserne i lovens § 20.

Stk. 3.

Påbud i medfør af lovens § 41 om, at et landmandsselskab efter lovens § 20 skal afhænde en landbrugsejendom, fordi landmanden i selskabet ikke opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser, meddeles af FødevareErhverv.

§ 47.

Tilladelse til, at et selskab eller lignende, der ikke er omfattet af lovens § 20 eller §§ 22-24, erhverver en landbrugsejendom efter lovens § 21, kan meddeles i særlige situationer, hvor en række nærmere angivne betingelser skal opfyldes, jf. cirkulærets §§ 48-53, og i særlige situationer, hvor forholdene taler for det.

Stk. 2.

Er der tale om en erhvervelse med henblik på jordbrugsmæssige formål, herunder skovbrug, kan der normalt kun meddeles tilladelse til erhvervelse i de situationer, der er nævnt i cirkulærets §§ 48-50, medmindre der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. hensyn af almen samfundsmæssig karakter til bevaring af fredede bygningsværker og landskaber.

Hvis selskabet i forvejen er ejer af en landbrugsejendom, skal der bl.a. lægges vægt på de retningslinjer, der fremgår af cirkulærets § 37 og § 41.

Der kan også lægges vægt på, om der i området er efterspørgsel efter landbrugsejendomme af den omhandlede størrelse og karakter fra erhververe, der opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, eller om der er efterspørgsel efter suppleringsjord til sammenlægning med nærliggende landbrugsejendomme.

Stk. 3.

Er der tale om en erhvervelse med henblik på ikke-jordbrugsmæssige formål, f.eks. bymæssige formål eller råstofindvinding eller formål af almen samfundsmæssig karakter, kan der gives tilladelse til erhvervelse i overensstemmelse med de retningslinjer, der fremgår af lovens § 17, stk. 1, jf. cirkulærets § 41.

Stk. 4.

En tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21 skal normalt betinges af,

1)

at arealer, der ikke er nødvendige for den påtænkte anvendelse, afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, normalt inden 1 år efter erhvervelsestilladelsen, og

2)

at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes, hvis den ikke inden en frist, normalt 5 år, tages i brug til den påtænkte anvendelse, eller hvis den ikke længere anvendes til formålet.

Stk. 5.

En tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21 kan tidsbegrænses og betinges af, at der sikres jordbrugskommissionen indseende med

1)

ændringer i selskabets vedtægter, den samlede kapital og deltagerkredsen, herunder fordeling af kapital og stemmer på de enkelte, navngivne deltagere, og

2)

driften af ejendommen, herunder med selskabets regnskab.

Stk. 6.

En tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21 kan tillige betinges af, at selskabet efter anmodning fra jordbrugskommissionen skal indsende de i stk. 5 nævnte oplysninger til jordbrugskommissionen inden en af kommissionen fastsat frist.

§ 48.

Ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21, nr. 1, med henblik på jordernes anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed, skal der bl.a. lægges vægt på,

1)

om anvendelsen er af en sådan karakter, at den vanskeligt kan ske på grundlag af lejeaftale, og

2)

om der er behov for de påtænkte forsøgsaktiviteter mv. i relation til allerede gennemførte eller igangværende forsøg, f.eks. ved statens forsøgsstationer.

Stk. 2.

Tilladelsen skal normalt tidsbegrænses og betinges, jf. cirkulærets § 47, stk. 4-6.

§ 49.

Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 21, nr. 2, normalt meddele tilladelse til, at et aktie- eller anpartsselskab (eventuelt i en holdingkonstruktion) kan erhverve og bevare adkomst på landbrugsejendomme til anvendelse til væksthusgartneri eller planteskole, hvis selskabet har en ansvarlig leder af bedriften, der opfylder bopælspligten.

Den ansvarlige leder behøver ikke at eje kapital i det pågældende selskab.

Stk. 2.

En tilladelse til erhvervelse efter stk. 1 skal normalt betinges af,

1)

at arealer, der ikke anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. cirkulærets § 17, stk. 5, og

2)

at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes, hvis den ikke længere anvendes til formålet.

§ 50.

Tilladelse til, at et selskab, hvis deltagere er personer, der opfylder betingelserne i lovens § 16, stk. 2, erhverver en landbrugsejendom, kan normalt meddeles efter lovens § 21, nr. 3, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2 er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen.

Det samme gælder, hvis der kan meddeles tilladelse til erhvervelse efter lovens § 17.

Stk. 2.

En tilladelse efter stk. 1 skal normalt betinges af,

1)

at den person, der skal opfylde kravet i lovens § 16, stk. 2, om, at der skal være en ankermand, der ejer en anpart på mindst 1/5 af ejendommen, eventuelt i en holdingkonstruktion, og som skal opfylde lovens erhvervelsesbetingelser, i hele selskabets ejertid skal eje mindst 1/5 af selskabets kapital, jf. dog cirkulærets §§ 43 og 44, og

2)

at der skal afgives erklæring til jordbrugskommissionen ved enhver ændring af ejerforholdene, der medfører, at den hidtidige ankermand ikke længere opfylder betingelserne i nr. 1.

§ 51.

Tilladelse til, at en elforsyningsvirksomhed erhverver en landbrugsejendom med henblik på etablering af en vindmøllepark, kan normalt meddeles efter lovens § 21, nr. 4, hvis det over for jordbrugskommissionen dokumenteres, at etableringen af vindmølleparken sker i overensstemmelse med den fysiske planlægning, jf. reglerne i lov om planlægning, f.eks. på grundlag af en lokalplan.

Stk. 2.

Tilladelsen skal normalt betinges af,

1)

at de arealer, der ikke er nødvendige til vindmølleparken, afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, normalt inden 1 år efter erhvervelsestilladelsen, og

2)

at der tinglyses deklaration om, at ejendommen ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejendomme, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører.

§ 52.

Tilladelse til, at en elforsyningsvirksomhed erhverver en landbrugsejendom med henblik på etablering af et planlagt luftledningsanlæg kan normalt meddeles efter lovens § 21, nr. 4, hvis det over for jordbrugskommissionen dokumenteres,

1)

at der fra samtlige relevante myndigheder er givet tilladelse til, at elvirksomheden kan påbegynde rettighedserhvervelse til etablering af det pågældende ledningsanlæg,

2)

at ledningsanlæggets tracémidte vil komme til at ligge i nærheden af landbrugsejendommens beboelsesbygning, og

3)

at der med bistand fra en praktiserende landinspektør, lokale landboorganisationer eller FødevareErhverv er foretaget undersøgelse af mulighederne for mageskifte og lignende (jordfordeling).

Stk. 2.

Tilladelsen skal normalt tidsbegrænses og betinges af, at der tinglyses deklaration om,

1)

at ejendommens jorder anvendes jordbrugsmæssigt ved bortforpagtning efter reglerne i lov om landbrugsejendomme i den udstrækning, dette er foreneligt med gennemførelsen af anlægsarbejderne for ledningsanlægget, og

2)

at ejendommen inden 5 år efter erhvervelsestilladelsen, dog senest 1 år efter at ledningsanlægget er taget i brug, afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejendomme.

§ 53.

Tilladelse til, at et selskab kan erhverve en landbrugsejendom kan i øvrigt kun meddeles efter lovens § 21, nr. 4, hvor særlige forhold taler for det.

§ 54.

Tilladelse til, at en udenlandsk offentlig myndighed kan erhverve en landbrugsejendom, kan meddeles efter lovens § 22, stk. 3, når særlige forhold taler for det.

Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, at der er tale om offentlige eller almennyttige formål.

§ 55.

Der kan efter lovens § 23, stk. 4, meddeles tilladelse til, at ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til beskyttelse af drikkevandsressourcer.

Stk. 2.

En tilladelse efter stk. 1 skal normalt betinges af,

1)

at arealer, der ikke ligger inden for et indsatsområde, hvor der er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikkevandet, skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. dog stk. 3, og

2)

at der på ejendommen tinglyses deklaration i overensstemmelse med lovens § 23, stk. 3.

Stk. 3.

Hvis særlige forhold taler for det, kan jordbrugskommissionen også meddele tilladelse til erhvervelse af arealer uden for de i lovens § 23, stk. 1, nævnte områder.

Der vil f.eks. kunne meddeles tilladelse, hvis arronderingsmæssige forhold eller lignende gør det naturligt at beholde de pågældende arealer under ejendommen.

§ 56.

Der kan efter lovens § 24, stk. 4, meddeles tilladelse til, at en fond, forening eller anden juridisk person, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til naturformål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Tilladelse til, at en fond, forening eller anden juridisk person, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, der ligger uden for de områder, der er fastsat i § 21, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, til naturformål, kan normalt kun gives, hvis der ikke er ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der ønsker at erhverve jorden, og som opfylder betingelserne for at gøre fortrinsstilling gældende, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 3.

Hvis der er naboer, der opfylder betingelserne for at gøre fortrinsstilling gældende, vil der kun kunne meddeles tilladelse til erhvervelse til naturformål, når særlige forhold taler for det.

Undersøgelse af, om der er naboer, der opfylder betingelserne for at gøre fortrinsstilling gældende, sker efter de principper, der fremgår af §§ 23-29 i bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Undersøgelse kan undlades, hvis ganske særlige forhold taler for det.

Stk. 3.

En tilladelse efter stk. 1 og 2 skal efter lovens § 24, stk. 5, normalt betinges af,

1)

at der på ejendommen tinglyses deklaration, der tager sigte på opfyldelse af formålet med erhvervelsen og indeholder vilkår om afhændelse i overensstemmelse med lovens regler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikke overholdes, og

2)

at der inden 1 år efter erhvervelsen indsendes en plan, der skal udarbejdes i samarbejde med kommunen, for ejendommens anvendelse til naturformål og for offentlighedens adgang til arealerne.

Stk. 4.

Der kan desuden efter lovens § 24, stk. 5, stilles krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier samt almene samfundsmæssige hensyn og lignende, og krav om, at der sikres offentligheden adgang til arealerne.

Kommunen bør inddrages ved vurderingen af, hvilke krav der skal stilles efter lovens § 24, stk. 5.

Krav om anlæg af stier, parkeringspladser mv. kan alene stilles af kommunen.

Stk. 5.

Jordbrugskommissionen kan normalt fravige kravene i stk. 3 og 4, hvis forholdene taler for det, f.eks. hvor der er behov for særlig beskyttelse af flora eller fauna, eller hvor der er konkrete adgangsbestemmelser i medfør af anden lovgivning, f.eks. ved fredning.

Stk. 6.

Når en fond, forening eller anden juridisk person, der efter lovens § 24 har erhvervet en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom uden tilladelse, indsender en plan for ejendommens anvendelse til naturformål og for offentlighedens adgang, jf. § 22, stk. 3, nr. 3, i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme og ovenfor stk. 3, nr. 2, skal jordbrugskommissionen normalt alene påse, at der er tale om erhvervelse af et areal til almennyttige naturbeskyttelsesformål, at planen er udarbejdet i samarbejde med kommunen, og at der er offentlig adgang til arealerne.

Stk. 7.

Ved behandling af ansøgning om dispensation efter lovens § 24 kan jordbrugskommissionen søge oplysning hos FødevareErhverv om, hvorvidt fonden, foreningen eller den juridiske person har opnået forhåndsgodkendelse efter lovens § 24, stk. 1, nr. 1, eller om betingelserne for en forhåndsgodkendelse er opfyldt.

§ 57.

Ved afgørelsen af, om der er tale om et driftsfællesskab, hvor to eller flere ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme har aftalt helt eller delvist at drive deres bedrifter i fællesskab, jf. lovens § 26, stk. 2, skal der bl.a. lægges vægt på, at der er tale om et reelt samarbejde mellem deltagerne.

§ 58.

Ved afgørelsen af, om der er tale om et forpagtningsforhold, der er omfattet af reglerne i lovens §§ 27 og 28, skal der lægges vægt på, for hvis regning og risiko driften foregår, og hvem der afgør, hvorledes jorderne skal drives.

Det skal indgå ved vurderingen, om der er tale om andre aftaleformer, der ikke er omfattet af bestemmelserne i lovens §§ 27 og 28, f.eks. aftale om anvendelse af maskinstation, pasningsaftale, dyrkningskontrakt, eller aftaler, der er udformet som servitutrettigheder eller partielle brugsrettigheder så som aftaler om udbringning af husdyrgødning, slam eller lignende, hvor ejeren har forbeholdt sig den egentlige jordbrugsmæssige udnyttelse af arealet.

En aftale, der angår driften af flere landbrugsejendomme, og hvor driften ikke fuldt ud sker for ejerens regning og risiko, f.eks. hvor der er aftale om bonus eller deling af driftsudbytte, kan dog være omfattet af reglerne om forpagtning i lovens §§ 27 og 28.

§ 59.

Der kan efter lovens § 27, stk. 2, dispenseres fra bestemmelserne i lovens § 27, stk. 1, med hensyn til andre former for selskaber, foreninger, fonde mv., der ønsker at forpagte en landbrugsejendom i sin helhed.

Stk. 2.

Der kan efter lovens § 27, stk. 2, normalt dispenseres fra bestemmelserne i lovens § 27, stk. 1, med henblik på jordernes anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed, jf. cirkulærets § 48.

§ 60.

Der kan efter lovens § 28, stk. 2, dispenseres fra bestemmelserne i § 28, stk. 1, når særlige forhold taler for det.

Der henvises til cirkulærets § 59 om dispensation fra forpagtningsreglerne i lovens § 27.

Stk. 2.

Leje af jorder med henblik på jordbrugsmæssig drift uden samdrift med anden landbrugsejendom kan normalt ikke tillades.

Dette gælder dog ikke leje af vedvarende græsarealer eller naturarealer, som benyttes til græsning, og arealer til opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion, jf. lovens § 28, stk. 1, nr. 2 og 5.

Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til bortleje til et selskab, hvor ejeren er deltager, f.eks. ved bortleje af jorder til særligt kapitalkrævende driftsformer såsom dyrkning af juletræer eller pyntegrønt.

Der bør normalt stilles krav om, at ejeren har bestemmende indflydelse i selskabet.

Stk. 3.

Et skovareal kan tillades forpagtet til samdrift med anden skovejendom.

Stk. 4.

Leje af jorder med henblik på en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse kan normalt kun tillades, hvis der er tale om en anvendelse, som er i overensstemmelse med lov om planlægning eller lov om råstoffer.

Stk. 5.

Leje af arealer til private rekreative formål, jf. cirkulærets § 13, kan normalt ikke tillades.

Stk. 6.

En tilladelse efter lovens § 28, stk. 2, skal tidsbegrænses.

Der kan bl.a. stilles betingelse om tinglysning af deklaration, der skal sikre, at arealet efter lejeforholdets ophør på ny kan inddrages til jordbrugsmæssig drift, herunder betingelser om, at eventuelle bygninger og anlæg, der er etableret under lejeforholdet, skal fjernes ved lejemålets ophør.

§ 61.

Sammenlægning kan tillades i videre omfang efter lovens § 29, stk. 4, når særlige forhold taler for det.

Ved vurderingen skal der tages hensyn til forholdene i den konkrete situation, herunder bl.a. ejendommenes beboelses- og driftsbygninger, og om sammenlægningen fører til en i øvrigt velarronderet ejendom.

Der skal også tages hensyn til, om der er tale om jordombytninger, hvor en landbrugsejendom afgiver og modtager arealer af nogenlunde samme størrelse og karakter.

Der kan ligeledes tages hensyn til, om der er tale om arealer, der grænser sammen, eller om der i forvejen ejes arealer i området.

Hvis der er tale om en dispensation, der vil gå noget videre end sædvanlig praksis, skal der desuden tages hensyn til, om der er andre, der opfylder betingelserne for at erhverve suppleringsjord, og som er interesseret i suppleringsjord til deres bedrift.

Stk. 2.

Ved vurderingen bør følgende retningslinjer iagttages

1)

Arealgrænsen på 200 ha i lovens § 29, stk. 1, kan tillades fraveget, når særlige forhold taler for det, f.eks. under hensyn til jordernes bonitet.

2)

Afstandsgrænsen på 2 km kan tillades fraveget, når særlige forhold taler for det, f.eks. hvor der er tale om mindre arealer, der grænser til køberens ejendom, herunder lodder af denne, eller hvor der er tale om områder med en særlig ejendomsstruktur med stor afstand mellem jorder og landbrugsbygninger, og hvor der ikke er andre, bedre beliggende landbrugsejendomme, der har ønske om suppleringsjord.

Det samme gælder ved jordomlægninger, hvor der afgives og modtages arealer af nogenlunde samme størrelse og karakter, og hvor beliggenhedsforholdene forbedres.

3)

Afstandsgrænsen på 2 km kan normalt tillades fraveget, når der er tale om arealer af ringe dyrkningsmæssig værdi, jf. desuden nr. 4.

4)

Afstanden fra beboelsesbygningen til vedvarende græsarealer og arealer af ringe dyrkningsmæssig værdi kan tillades fraveget ud over 5 km, når særlige forhold taler for det.

Tilsvarende gælder for arealer som f.eks. marskområder, hævede havbundsområder, inddæmmede arealer og engarealer langs vandløb og fjorde, hvor der ikke findes bygninger.

5)

Afstanden fra beboelsesbygningen til fradragsarealer kan tillades fraveget ud over 10 km, når særlige forhold taler for det.

6)

Betingelsen om bopælspligt ved erhvervelse af den supplerede ejendom, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 3, kan fraviges, når særlige forhold taler for det.

Ved afgørelsen skal der bl.a. lægges vægt på, om der kan dispenseres efter reglerne i lovens § 8, eller om erhvervelsesbetingelserne kan fraviges under hensyn til, at der er tale om mindre arealer, særlig god arrondering mv.

Stk. 3.

Ved supplering af en landbrugsejendom, der ejes af et selskab efter lovens § 20, kan jordbrugskommissionen søge oplysning hos FødevareErhverv om, hvorvidt selskabet opfylder betingelserne i lovens § 20 samt bestemmelserne i §§ 12-19 i bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Stk. 4.

Ved supplering af en hovedejendom, jf. lovens § 33, stk. 1, skal jordbrugskommissionen normalt imødekomme erhververens ønske om hvilken ejendom, der skal være hovedejendommen, medmindre særlige forhold taler imod det, jf. § 26, stk. 4, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Stk. 5.

I forbindelse med aftaler med offentlige myndigheder om etablering eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljøministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, kan der normalt dispenseres fra arealgrænserne i lovens § 29, stk. 1, til supplering som kompensation for arealer, der inddrages til de nævnte formål.

Dette gælder tillige for projekter til gennemførelse af Vandmiljøplan III og for statslige eller kommunale miljø- og naturprojekter med det formål at gennemføre EU’s vandrammedirektiv eller Natura 2000 direktiver, jf. miljømålsloven.

Tilsvarende gælder ved aftaler med offentlige myndigheder eller offentlige eller almene vandforsyningsanlæg om forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med områdeudpegning i regionplanlægningen.

Det er en forudsætning, at det dokumenteres, at arealerne vil blive inddraget til de nævnte formål.

Der kan også dispenseres fra kravet om fast bopæl.

Det er normalt en forudsætning, at der er indgået aftale om etablering af vådområder mv., og at der er tale om aftaler af en varighed på mindst 20 år.

Dispensation kan meddeles i indtil 8 år efter, at der er indgået aftale om inddragelse af arealer til de nævnte formål.

Der kan også dispenseres, hvis de omhandlede arealer etableres efter påbud fra en offentlig myndighed.

Stk. 6.

Der kan normalt ikke dispenseres til erhvervelse af erstatningsarealer som kompensation for arealer, der i forvejen er fradragsarealer.

Stk. 7.

Ved ansøgning om jordomlægning efter lovens § 29, hvorved restejendommen med ejendommens beboelsesbygning nedbringes til en størrelse på under 1,5 ha, jf. lovens § 6, stk. 3, kan jordbrugskommissionen i medfør af lovens § 7, stk. 2, dispensere fra grænsen på 1,5 ha efter reglerne i cirkulærets § 16.

Hvis jordomlægningen i øvrigt kan ske uden tilladelse efter lovens § 29, bør dette anføres i afgørelsen.

Stk. 8.

I forbindelse med jordfordeling efter reglerne i jordfordelingsloven, hvor der indgår jordomlægninger mellem et større antal ejendomme, kan der dispenseres i videre omfang end efter stk. 1-5, hvis det er nødvendigt for at fremme ejendomsstrukturen og jordarronderingen i et område.

Afstandsgrænsen kan herunder fraviges i særlige tilfælde, hvor dette kan være nødvendigt for at opnå en tilfredsstillende samlet løsning.

§ 62.

Udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med nye bygninger efter lovens § 30, stk. 2, kan normalt kun tillades, når særlige forhold taler for det.

Ved denne vurdering skal der bl.a. lægges vægt på følgende

1)

Både den nye landbrugsejendom og restejendommen skal kunne danne grundlag for en jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervsmæssigt med en væsentlig jordbrugsproduktion vurderet på grundlag af forholdene i den konkrete situation, normalt mindst 30 ha, og med udgangspunkt i, at der ikke er tale om en specialproduktion.

2)

Er der tale om etablering af en specialproduktion som f.eks. gartneri, planteskole eller lignende, skal det tillige indgå i vurderingen, om den påtænkte produktion stiller særlige krav til jordbonitet, vandings- og afvandingsforhold, beliggenhed, klimaforhold og lignende, og om der er særlige forhold til hinder for, at den påtænkte produktion etableres på en bestående landbrugsejendom.

3)

Ansøgeren må ikke være ejer eller medejer af anden landbrugsejendom og skal opfylde lovens bopælspligt ved erhvervelse af ejendommen efter lovens § 12, stk. 1, idet det dog ved erhvervelse efter lovens § 16, stk. 2, eller efter lovens § 20, stk. 1, er ankermanden, henholdsvis landmanden i selskabet, der skal opfylde bopælspligten.

Bopælspligten skal opfyldes inden en frist, der fastsættes af jordbrugskommissionen på baggrund af forholdene i den konkrete situation.

Stk. 2.

Ved udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med nye bygninger skal der som hovedregel stilles krav om, at der tinglyses deklaration om, at der inden en frist, normalt 2 år efter den endelige udstykningsgodkendelse, skal være opført fornøden beboelsesbygning på ejendommen.

Stk. 3.

Ved udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med bestående bygninger skal der bl.a. lægges vægt på,

1)

at den nye landbrugsejendom får et areal på mindst 2 ha, inklusive bebygget areal, gårdsplads, have mv.,

2)

at der findes fornøden beboelsesbygning på såvel den nye landbrugsejendom som restejendommen, jf. § 11, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, og

3)

at erhververen opfylder betingelserne for erhvervelse af ejendommen efter lovens § 12, stk. 1 og 2.

Ved erhvervelse efter lovens § 16, stk. 2, eller efter lovens § 20, stk. 1, er det ankermanden, henholdsvis landmanden i selskabet, der skal opfylde betingelserne i lovens § 12, stk. 1 og 2.

§ 63.

Nedlagte landbrug i landzone og fritliggende beboelsesejendomme i landzone kan efter lovens § 30, stk. 3, tillades oprettet som nye selvstændige landbrugsejendomme ved supplering op over arealgrænsen på 2 ha, inklusive bebygget areal, gårdsplads og have mv., jf. lovens § 4, stk. 1.

Det er normalt en forudsætning,

1)

at jorderne grænser til bygningslodden, eller at der kun er tale om en mindre adskillelse mellem lodderne,

2)

at der findes fornøden beboelsesbygning, og

3)

at ansøgeren ikke er ejer eller medejer af anden landbrugsejendom og opfylder lovens bopælskrav ved erhvervelse af den supplerede ejendom efter lovens § 12, stk. 1, idet det dog ved erhvervelse efter lovens § 16, stk. 2, eller efter lovens § 20, stk. 1, er ankermanden, henholdsvis landmanden i selskabet, der skal opfylde bopælspligten.

Stk. 2.

Ved vurderingen af, om der er tale om en fritliggende beboelsesejendom, skal der lægges vægt på, at ejendommen, uafhængigt af om der ligger andre beboelser i nærheden, ud fra sin beliggenhed mv. kan karakteriseres som en fritliggende beboelsesejendom.

§ 64.

Jordbrugskommissionen skal i sager om fortrinsstilling til suppleringsjord vejlede parterne, såvel den primære ansøger som naboer, der ønsker fortrinsstilling, om reglerne i samme omfang.

Kommissionen skal desuden lægge vægt på, at procedureforskrifter og tidsfrister, jf. §§ 28 og 29 i bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om landbrugs­ejendomme, kun fraviges, når ganske særlige forhold taler for det, f.eks. hvis der er uklarhed om, hvorvidt naboen opfylder betingelserne for fortrinsstilling.

§ 65.

Betingelser efter lovens § 39, som går ud over de normale erhvervelsesbetingelser, f.eks. om fast bopæl mv., skal normalt tinglyses.

Stk. 2.

En tidsbegrænset tilladelse ophører umiddelbart, når den fastsatte frist udløber.

Hvis forholdet søges lovliggjort, eventuelt ved ansøgning om fristforlængelse, skal der træffes afgørelse efter en konkret vurdering på baggrund af forholdene på det tidspunkt, hvor den fastsatte frist udløber, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Er der tale om en tidsbegrænset tilladelse, hvor der er meddelt tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med fravigelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. cirkulærets § 41, stk. 1, kan jordbrugskommissionen dog ved udløbet af tilladelsen i særlige tilfælde, f.eks. hvis det vurderes, at der er tale om forsøg på omgåelse, træffe afgørelse om en eventuel fortrinsstilling på baggrund af forholdene på det tidspunkt, hvor ejendommen blev erhvervet, jf. desuden cirkulærets § 72.

§ 66.

Jordbrugskommissionen kan efter ansøgning forlænge den frist på 4 uger, der gælder for ansøgning om tilladelse til erhvervelse eller forpagtning af en landbrugsejendom, jf. lovens § 40.

§ 67.

Ved meddelelse af påbud efter lovens § 41 fastsættes normalt en frist på 6 måneder.

Der kan dog i særlige tilfælde fastsættes en frist på indtil 1 år.

Stk. 2.

En meddelt frist kan i særlige tilfælde forlænges yderligere, normalt med indtil 1 år.

§ 68.

Der kan normalt meddeles op til 1 års forlængelse ud over den i lovens § 42 fastsatte frist på 1 år, når forholdene taler for det.

Fristen kan under særlige omstændigheder forlænges yderligere.

§ 69.

Det påhviler jordbrugskommissionens medlemmer, jf. lovens § 46, i forbindelse med deres arbejde i området at være opmærksomme på, om reglerne i lov om landbrugsejendomme overholdes.

Stk. 2.

Hvis jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at lovens regler ikke er overholdt, skal kommissionen tage sagen op til behandling med henblik på, at det ulovlige forhold berigtiges.

Stk. 3.

Besigtigelse, jf. lovens § 45, skal i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter normalt ske efter forudgående skriftlig meddelelse, medmindre formålet, f.eks. kontrol og tilsyn med overholdelse af loven, derved forspildes.

Besigtigelse, der kræver adgang i bygninger, må kun foretages under medvirken af ejeren eller dennes repræsentant eller, hvis bygningerne er udlejet eller udlånt, under medvirken af lejeren eller låneren eller dennes repræsentant.

Stk. 4.

Jordbrugskommissionen skal fremsende kopi af domsudskrifter vedrørende loven og afgive statistiske oplysninger til FødevareErhverv vedrørende afgørelser efter loven.

Stk. 5.

Jordbrugskommissionen skal endvidere efter anmodning fra FødevareErhverv afgive yderligere oplysninger vedrørende administrationen af loven.

Oplysningerne skal indsendes inden 4 uger efter anmodningen, medmindre anden frist er fastsat.

§ 70.

Jordbrugskommissionens afgørelser skal i overensstemmelse med forvaltningsloven indeholde klagevejledning, hvis afgørelsen ikke fuldt ud imødekommer det ansøgte.

Klagevejledningen skal indeholde oplysning om,

1)

at kun retlige spørgsmål kan påklages til FødevareErhverv,

2)

at enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, kan klage,

3)

at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er modtaget hos ansøgeren, og

4)

at klage skal indgives til jordbrugskommissionen, der videresender klagen med bemærkninger og bilag til FødevareErhverv, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 304 af 26. marts 2010 om jordbrugskommissioner mv.

Stk. 2.

I sager, hvori der indgår spørgsmål om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens § 31-33, har både ansøgeren og naboer, der har fremsat ønske om suppleringsjord, klageadgang.

Jordbrugskommissionens afgørelse skal derfor tillige indeholde vejledning om, at også andre parter i sagen har klageadgang, og at jordbrugskommissionens afgørelse kan blive omgjort af FødevareErhverv.

Stk. 3.

Jordbrugskommissionen skal ved videresendelse af en klage til FødevareErhverv fremsætte bemærkninger til klagen samt vedlægge kopi af sagens akter, herunder evt. partshøringer.

Det skal oplyses over for FødevareErhverv, om klageren og eventuelle andre parter i sagen har fået kopi af jordbrugskommissionens fremsendelsesskrivelse med bemærkninger, og om de ved fremsendelsen af sagen til FødevareErhverv har fået lejlighed til at fremkomme med en supplerende udtalelse, samt hvilken frist, der er givet dertil, jf. stk. 4.

Stk. 4.

Kopi af jordbrugskommissionens bemærkninger til klagen, jf. stk. 3, skal sendes til klageren og eventuelle andre parter i sagen.

Ved fremsendelsen af bemærkningerne skal kommissionen gøre opmærksom på, at klageren og eventuelle andre parter i sagen inden en frist på højst 4 uger kan fremkomme med en supplerende udtalelse til kommissionens bemærkninger i sagen.

Det skal samtidigt oplyses, at kommissionens supplerende bemærkninger vil indgå i grundlaget for FødevareErhvervs afgørelse af sagen.

En supplerende udtalelse sendes til FødevareErhverv via jordbrugskommissionen.

Stk. 5.

Hvis klagen angår en bebyrdende afgørelse, hvor jordbrugskom­missionen har meddelt et påbud af indgribende betydning for klageren såsom et påbud om afhændelse af en landbrugsejendom, skal jordbrugskommissionen ved videresendelsen af klagen til FødevareErhverv give klageren oplysning om, at påbudet om afhændelse af ejendommen stilles i bero, indtil Fødevare­Erhverv har truffet afgørelse i klagesagen.

§ 71.

Jordbrugskommissionen skal, når en klage giver anledning til, at jordbrugskommissionen genoptager sagen, jf. § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 304 af 26. marts 2010 om jordbrugskommissioner mv., underrette parterne i sagen om, at sagen tages op til ny afgørelse.

Stk. 2.

Hvis jordbrugskommissionen træffer en ny afgørelse efter stk. 1, skal kommissionen sende kopi af afgørelsen til FødevareErhverv.

§ 72.

Finder jordbrugskommissionen, at der er afgivet oplysninger, foretaget handlinger eller indgået proformaaftaler med henblik på omgåelse af reglerne i lov om landbrugsejendomme, kan kommissionen i henhold til lovens bestemmelser eller regler fastsat i henhold til loven inden en vis frist kræve forholdet bragt til ophør eller tilbageført til tidligere retstilstand.

Sker dette ikke inden den fastsatte frist, overgives sagen til politiet.

Stk. 2.

Jordbrugskommissionen skal ved anmodning til politiet om at rejse tiltale med henblik på idømmelse af bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i loven som følge af en omgåelsessituation eller proformaaftale redegøre for, hvilke af lovens bestemmelser, der er søgt omgået eller har været baggrund for en proformaaftale.

§ 73.

Cirkulæret træder i kraft den 23. november 2010.

Stk. 2.

Cirkulære nr. 9707 af 24. oktober 2008 om lov om landbrugsejendomme ophæves.