Legislator Case Law & Legislation
C20100008460 DK

Vejledning om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter § 84 m.fl. i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

33 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (33)

Statutory Text (33 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

Vejledning om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter § 84 m.fl. i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

1.

Baggrund

Finanstilsynet har udarbejdet denne vejledning for at lette arbejdet for foreninger, når disse foreninger eller deres afdelinger skal afvikles efter § 84 m.fl. i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. (herefter omtalt som LIS).

Denne vejledning erstatter den tidligere vejledning af 12. april 2008.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

2.

Generelle regler for afvikling af foreninger under tilsyn

Når Finanstilsynet tilbagekalder godkendelsen af en forening eller afdeling, skal foreningen eller afdelingen afvikles.

Der kan være følgende årsager til, at foreningens eller afdelingens godkendelse tilbagekaldes

Efter LIS § 30 skal en forening og medlemmerne af dens ledelse straks give Finanstilsynet meddelelse om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller en afdelings fortsatte drift.

Det samme gælder, hvis de må formode, at en forenings eller afdelings formue ikke opfylder lovens formuekrav.

Den eksterne revisor og den interne revisionschef har en tilsvarende pligt efter LIS § 72.

En forening eller afdeling, der ikke har medlemmer, kan ikke »gemmes til senere brug«, men skal afvikles, hvis den ikke påbegynder sin virksomhed, jf. LIS § 81, stk. 2, nr. 3.

For alle foreninger under tilsyn og for professionelle foreninger gælder, at det er generalforsamlingen,

som træffer beslutning om opløsning af foreningen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom, jf. LIS § 10, stk. 1, nr. 12, (investeringsforeninger og specialforeninger), § 110 g, stk. 1, (afdelinger af professionelle foreninger), § 114, stk. 1, (fåmandsforeninger), § 114 f, stk. 1, (hedgeforeninger) og § 114 f, stk. 2, hedge (fåmands)foreninger.

De beføjelser, der udøves af generalforsamlingen for en investeringsforening, specialforening, eller hedgeforening, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings medlemmer, for så vidt angår afdelingens opløsning, fusion eller spaltning, jf. LIS § 21, stk. 3, nr. 3.

Det samme gælder for afdelinger af professionelle foreninger, jf. LIS § 110 m, jf. § 21, stk. 3, nr. 3.

Afviklingen gennemføres ved likvidation, hvis andet ikke er fastsat i lovgivningen, jf. LIS § 82, stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte en frist for, at generalforsamlingen vedtager denne beslutning.

Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen træder i likvidation.

De lovbestemmelser, der gælder for investeringsforeninger og specialforeninger, gælder i medfør af LIS § 114 f, stk. 1, for hedgeforeninger.

De lovbestemmelser, der gælder for godkendte fåmandsforeninger, gælder i medfør af LIS § 114 f, stk. 2, for hedge(fåmands)foreninger.

I henhold til LIS § 86 finder lovens bestemmelser om Finanstilsynets beføjelser og foreningens pligter over for Finanstilsynet tilsvarende anvendelse på foreninger, der er under opløsning.

Foreningen skal inden den afvikles tage højde for bidrag til Finanstilsynet, jf. LIS § 127, jf. § 368, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Foreningen kan rette henvendelse til Finanstilsynets sekretariat og få oplyst beløbet.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

1)

Foreningen anmoder tilsynet om at tilbagekalde godkendelsen (LIS § 80).

2)

Foreningen eller afdelingen opfylder ikke længere lovens formuekrav (LIS § 81, stk. 1).

3)

Foreningen eller afdelingen opfylder ikke længere betingelserne i LIS kapitel 3 for at få godkendelse (LIS § 81, stk. 2, nr. 1).

4)

Foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i LIS eller af regler udstedt i medfør af LIS (LIS § 81, stk. 2, nr. 2).

5)

Foreningens eller afdelingens virksomhed påbegyndes ikke senest 12 måneder efter godkendelsens meddelelse (LIS § 81, stk. 2, nr. 3).

6)

Foreningens eller afdelingens virksomhed udøves ikke i en periode på over 6 måneder (LIS § 81, stk. 2, nr. 4).

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

1)

En investeringsforening, specialforening, hedgeforening, fåmandsforening eller afdelinger heraf eller afdelinger af professionelle foreninger med få medlemmer kan – i stedet for at afholde generalforsamling - efter Finanstilsynets praksis indsende dokumentation for, at alle medlemmerne af foreningen eller afdelingen ønsker at indløse deres andele.

Såfremt der er tale om en afvikling på foreningsniveau af professionelle foreninger, kan denne fremgangsmåde ikke benyttes, da en sådan afvikling på foreningsniveau er omfattet af kapitel 6 i lov om erhvervsdrivende virksomheder.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

3.1 Afvikling i medfør af LIS § 84 (og LIS § 114 f, stk. 1, jf. § 84) - Investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger samt afdelinger heraf

3.1.1 Indledning

Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samt afdelinger heraf kan - som alternativ til opløsning af foreningen eller en afdeling ved likvidation – vælge at ansøge Finanstilsynet om tilladelse til anden form for afvikling i medfør af LIS § 84, og LIS § 114 f, stk. 1, for hedgeforeninger.

Baggrunden for § 84 er ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, at aktieselskabslovens bestemmelser om opløsning medførte, at medlemmerne i foreningen ikke ville kunne få indløst deres andele på forlangende, når foreninger skulle afvikles ved likvidation efter aktieselskabslovens regler.

Det skyldes, at de må afvente udløbet af 3 måneders - fristen, jf. aktieselskabslovens § 123, stk. 2, nu selskabslovens § 221, stk. 2.

I medfør af LIS § 84 kan foreningen med Finanstilsynets tilladelse opløses ved en enklere procedure end den, der følger af LIS § 83 svarende til, hvad der gælder for anpartsselskaber.

Finanstilsynet skal give tilladelse til afviklingens form, indhold og gennemførelse.

Det fremgår af bemærkningerne til LIS § 84, at ”Finanstilsynet skal indgå i forhandlinger med foreningen om forslaget til anden form for afvikling, som foreningen forelægger for Finanstilsynet.” Ved godkendelse af anden form for afvikling skal det sikres, at kreditorerne og medlemmernes interesser varetages bedst muligt, og at disses retsstilling ikke forringes i forhold til opløsning ved likvidation.

Dette sikres ved kravet om, at depotselskabet skal erklære, at det vil hæfte for såvel forfalden og uforfalden som omtvistet gæld.

Denne hæftelse vil normalt være i form af en garanti.

Denne garanti kan ifølge bemærkningerne til § 84 beløbsgrænses til foreningens eller afdelingens lovpligtige minimumsformue.

Hvis foreninger udsteder et proklama, kan garantien tidsbegrænses til ophør, når Finanstilsynet efter proklamafristens udløb har givet tilladelse til den endelige afvikling og slettet foreningen eller afdelingen.

Hvis foreningen ikke udsteder proklama, er garantien tidsubegrænset.

Det er almindeligt, at depotselskaberne afgiver en garanti på et beløb svarende til mindstekravet til foreningens formue og samtidig erklærer at ville hæfte for såvel forfalden som uforfalden og omtvistet gæld.

Endvidere er der eksempler på, at depotselskabet erklærer at ville hæfte for såvel forfalden som uforfalden og omtvistet gæld for afdeling X under afvikling under Y forening uden beløbsbegrænsning, idet parterne dog ikke forventer, at beløbet overstiger 1.000.000 kr.

Erklæringen bortfalder, når Finanstilsynet har godkendt afviklingen efter udløb af proklamaperioden, og når det over for banken erklæres, at al gæld er betalt.

Det er en forudsætning for, at en forening eller afdeling, der har påbegyndt virksomhed, kan få tilladelse til afvikling efter § 84, at den stadig opfylder kravene til formuens størrelse og har medlemmer.

Det følger af LIS § 82, jf. § 81, stk. 2, nr. 1, at en forening skal afvikles, når Finanstilsynet tilbagekalder godkendelsen, for eksempel fordi foreningen ikke opfylder formuekravet.

Efter Finanstilsynets praksis kan en forening ikke få tilladelse til afvikling efter § 84, hvis nogle eller alle medlemmerne har indløst deres andele med den virkning, at foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder formuekravet.

Har foreningen eller afdelingen aldrig påbegyndt sin virksomhed, er der dog mulighed for afvikling efter LIS § 84, jf. nedenfor under 3.2 »Afvikling af foreninger eller afdelinger, der ikke har haft medlemmer «.

En forening eller afdeling kan dog kortvarigt have en formue, der ikke opfylder minimumskravet til formuen på 10 mio. kr. for investeringsforeninger og specialforeninger og 25 mio. kr. for hedgeforeninger.

I sådanne tilfælde skal foreningens bestyrelse eller direktion (investeringsforvaltningsselskabets direktion) eller den eksterne revisor straks meddele dette til Finanstilsynet efter LIS § 30, stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte en frist til, at foreningen eller afdelingen igen opfylder kravet, eller beslutte, at foreningen eller afdelingen skal opløses, jf. § 81, stk. 1.

Efter § 82, stk. 2, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for, at generalforsamlingen træffer beslutning om at opløse foreningen eller afdelingen.

I sådanne tilfælde kan foreningen eller afdelingen også afvikles efter § 84.

Proceduren ved afvikling i medfør af LIS § 84 er beskrevet i de følgende afsnit.

Foreningen kan vælge at indsende ansøgning til Finanstilsynet enten før eller efter afholdelse af den generalforsamling, som træffer beslutning om afvikling.

Begge procedurer er beskrevet nedenfor under pkt. 3.1.2 og pkt. 3.1.3.

I vejledningens pkt. 3.1 (dvs. afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger (§ 114 f, stk. 1), samt afdelinger heraf) er det forudsat, at foreningen udsteder proklama som led i afviklingen.

Den i vejledningen beskrevne praksis er fastsat for at sikre kreditorerne og samtidig undgå tidsubegrænsede garantier.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

3.1.2 Dokumentation ved ansøgning om forhåndstilladelse til afvikling

3.1.2.1 Dokumenter som foreningen skal indsende før generalforsamlingen/erne

Når en forenings eller en afdelings generalforsamling endnu ikke har truffet beslutning om at opløse foreningen eller afdelingen efter LIS § 84, skal foreningen til Finanstilsynet indsende følgende

Finanstilsynet meddeler herefter foreningen, at Finanstilsynet er indstillet på at give tilladelse til afviklingen efter LIS § 84 og anmoder foreningen om efter generalforsamlingens beslutning om afvikling at indsende dokumentation herfor, jf. under pkt. 3.1.2.2

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

1)

En skriftlig ansøgning (skema nr. 6) om afvikling efter § 84.

2)

En

kopi af referatet eller ekstrakt af referatet af det bestyrelsesmøde, hvor det blev besluttet at indkalde til generalforsamling med henblik på at foreslå foreningens afvikling (eventuelt ved at overflytte en eller flere afdelinger til en anden forening) eller en afdelings afvikling.

3)

En plan for afvikling af foreningen eller afdelingen.

Planen, der kan fremgå af ansøgningen, skal som minimum indeholde oplysninger, om

i)

hvornår generalforsamling(erne) påtænkes afholdt,

ii)

hvornår foreningen påtænker at sælge foreningens aktiver, og om aktiverne sælges på en gang eller løbende,

iii)

hvornår foreningen påtænker at indløse medlemmerne, og om de indløses á conto eller på en gang,

iv)

hvornår foreningen påtænker at indrykke bekendtgørelse/udstede proklama i Statstidende,

v)

hvornår foreningen agter at udarbejde et afviklingsregnskab, og hvornår foreningen forventer, at det foreligger, samt

vi)

eventuelle andre forhold, der har betydning for afvikling af den enkelte forening eller afdeling.

4)

En bekræftet kopi af depotselskabets erklæring om, at depotselskabet vil hæfte for såvel forfalden og uforfalden som omtvistet gæld.

Erklæringen kan være beløbsbegrænset, jf. det i pkt. 3.1.1 afsnit 4 - 6 anførte.

5)

Såfremt foreningen eller afdelingen er skattepligtig, skal foreningen endvidere indsende en bekræftet kopi af en erklæring fra SKAT om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende foreningen eller afdelingen.

Er foreningen ikke skattepligtig, skal dette oplyses.

Bemærk

Selvom foreningen ikke er skattepligtig, kan der være hvilende krav fra SKAT, for eksempel hvis afdelingen ikke har indeholdt a conto udbytteskat, selvom den er forpligtet hertil.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

2)

I stedet for at bekræfte de enkelte kopier, kan foreningen eller investeringsforvaltningsselskabet i ansøgningen erklære, at de indsendte kopier er kopier af de originale dokumenter.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

3.1.2.2 Dokumenter som foreningen skal indsende efter generalforsamlingen/erne

Når generalforsamlingen i en forening, der har fået ”forhåndsgodkendelse” til afvikling efter LIS § 84, har truffet beslutning om afviklingen, skal foreningen til Finanstilsynet indsende følgende

På dette grundlag giver Finanstilsynet tilladelse til, at foreningen eller afdelingen afvikles efter LIS § 84.

Samtidig underretter Finanstilsynet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og foreningens revisorer.

Der henvises til pkt. 3.1.6, hvor de dokumenter, som foreningen skal indsende efter proklamafristens udløb, er nævnt.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

1)

En skriftlig ansøgning (skema nr. 6) om endelig afvikling af foreningen.

2)

En bekræftet kopi af foreningens bekendtgørelse/proklama i Statstidende med angivelse af indrykningsdatoen.

3)

En bekræftet kopi af dagsorden(er) og protokollatet(terne), hvoraf det fremgår, at generalforsamlingen(erne) har truffet en lovlig beslutning om opløsning af foreningen eller afdelingen ved afvikling på anden måde end ved likvidation

eventuelt ved at overføre en eller flere afdelinger til en anden forening.

4)

3 sæt nye vedtægter, hvor foreningens eller afdelingens navn er tilføjet »under afvikling«.

5)

Foreningens originale vedtægter med henblik på annullering.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

3)

Er der tale om en investeringsforening, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf, der kun har få medlemmer, kan foreningen efter Finanstilsynets praksis indsende dokumentation for, at alle medlemmerne af foreningen eller afdelingen ønsker at indløse deres andele og derved ikke indsende det i pkt. 3 nævnte.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

3.1.3 Dokumentation ved ansøgning om tilladelse efter generalforsamling(erne)

Når en forenings eller en afdelings generalforsamling har truffet beslutning om at opløse foreningen eller afdelingen efter LIS § 84 m.fl., skal foreningen til Finanstilsynet indsende følgende

På dette grundlag giver Finanstilsynet tilladelse til, at foreningen eller afdelingen kan afvikles efter LIS § 84.

Samtidig underretter Finanstilsynet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og foreningens revisorer.

Der henvises til pkt. 3.1.6, hvor de dokumenter, som foreningen skal indsende efter proklamafristens udløb, er nævnt.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

1)

En skriftlig ansøgning (skema nr. 6) om afvikling efter § 84.

2)

En bekræftet kopi af foreningens bekendtgørelse/proklama i Statstidende med angivelse af indrykningsdatoen.

3)

En bekræftet kopi af dagsorden(er) og protokollatet(terne), hvoraf det fremgår, at generalforsamlingen(erne) har truffet en lovlig beslutning om opløsning af foreningen eller afdelingen ved afvikling på anden måde end ved likvidation (eventuelt ved at overføre en eller flere afdelinger til en anden forening).

4)

3 sæt nye vedtægter, hvor foreningens eller afdelingens navn er tilføjet »under afvikling«.

5)

Foreningens originale vedtægter med henblik på annullering.

6)

En plan for afvikling af foreningen eller afdelingen.

Planen, der kan fremgå af ansøgningen, skal som minimum indeholde oplysninger, om

i)

hvornår foreningen påtænker at sælge sine aktiver, og om aktiverne sælges på en gang eller løbende,

ii)

hvornår foreningen påtænker at indløse medlemmerne, og om de indløses á conto eller på en gang,

iii)

hvornår foreningen påtænker at indrykke bekendtgørelse/udsteder proklama i Statstidende, medmindre bekendtgørelse om proklama har været indrykket i Statstidende,

iv)

hvornår foreningen agter at udarbejde et afviklingsregnskab, og hvornår foreningen forventer, at det foreligger, samt

v)

eventuelle andre forhold, der har betydning for afvikling af den enkelte forening eller afdeling.

7)

En bekræftet kopi af depotselskabets erklæring om, at depotselskabet vil hæfte for såvel forfalden og uforfalden som omtvistet gæld.

Erklæringen kan være beløbsbegrænset, jf. det i pkt. 3.1.1 afsnit 4 - 6 anførte.

8)

Såfremt foreningen eller afdelingen er skattepligtig, skal foreningen endvidere indsende en bekræftet kopi af en erklæring fra SKAT om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende foreningen eller afdelingen.

Er foreningen ikke skattepligtig, skal dette oplyses.

Bemærk

Selvom foreningen ikke er skattepligtig, kan der være hvilende krav fra SKAT, for eksempel hvis afdelingen ikke har indeholdt a conto udbytteskat, selvom den er forpligtet hertil.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

3.1.4 Særligt om afvikling af en forening ved overflytning af afdelinger

Når en forening skal afvikles ved, at alle foreningens afdelinger overflyttes til en anden forening i medfør af LIS § 78, stk. 3, skal foreningen (og den modtagende forening) indsende det i pkt. 3.1.3 under pkt. 1- 6 nævnte samt

Den modtagende forening skal indsende det under pkt. 11 – 13 nævnte som en ansøgning om godkendelse af en eller flere afdelinger i foreningen.

Når en forening skal afvikles ved, at alle dens afdelinger overflyttes til en anden forening, skal det under pkt. 3.1.2.1, pkt. 3., nr. ii, iii og v, (ved ”forhåndsgodkendelse”) henholdsvis pkt. 3.1.3 pkt. 6, nr. i, ii og iv (ved ansøgning efter generalforsamlingen) nævnte ikke fremgå af afviklingsplanen.

I stedet skal afviklingsplanen indeholde oplysninger om, hvornår afdelingen(erne) overflyttes til den anden forening.

På dette grundlag giver Finanstilsynet tilladelse til, at foreningen eller afdelingen kan afvikles efter LIS § 84.

Samtidig underretter Finanstilsynet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og foreningens revisorer.

Der henvises til pkt. 3.1.6, hvor de dokumenter, som foreningen skal indsende efter proklamafristens udløb, er nævnt.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

4)

Såfremt en forening skal afvikles efter LIS § 84 ved, at alle dens afdelinger overflyttes til en anden forening, behandles afviklingen og overflytningen på to forskellige sager, nemlig 1) en ansøgning om afvikling af den ene forening, og 2) en ansøgning om godkendelse af en eller flere afdelinger i den anden forening.

Foreningerne skal derfor indsende to ansøgninger, der skal indsendes samtidigt.

Finanstilsynet skal registrere (journalisere) de to ansøgninger vedrørende de to forskellige foreninger.

Det er de ovenfor nævnte dokumenter, der ligger til grund for de to ansøgninger.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

9)

En redegørelse/begrundelse for overflytningen underskrevet af de to foreningers bestyrelser.

10)

En erklæring fra foreningen(rne)s revisor(er) om, at de involverede foreningers kreditorer er tilstrækkeligt sikrede efter overflytningen og afviklingen.

11)

En bekræftet kopi af referatet eller en ekstrakt af referatet af det bestyrelsesmøde i den modtagende forening, hvoraf det fremgår, at bestyrelsen har besluttet at modtage afdelingerne.

12)

Den modtagende forenings originale vedtægter med henblik på annullering.

13)

3 sæt nye vedtægter for den modtagende forening, hvoraf de(n) overflyttede afdeling(er) fremgår, til godkendelse efter de sædvanlige regler for godkendelse af nye afdelinger.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

3.1.5 Efter Finanstilsynets tilladelse til afvikling

Når Finanstilsynet har givet tilladelse til afviklingen, jf. pkt. 3.1.2 og pkt. 3.1.3, kan foreningen indløse alle medlemmernes andele og indrykke bekendtgørelse/udstede proklama om afviklingen i Statstidende.

Hvis foreningen indrykker bekendtgørelsen/udsteder proklama, før Finanstilsynet har givet tilladelse til afvikling efter § 84, jf. dette pkt. 3.1.5, skal det fremgå af bekendtgørelsen/proklamaet, at afviklingen forudsætter Finanstilsynets tilladelse.

Det bemærkes, at det proklama, som foreningen indrykker i Statstidende, ikke er præklusivt.

Depotselskabet erklærer at ville påtage sig hæftelsen for eventuelle krav, indtil Finanstilsynet har givet tilladelse til afvikling.

Når Finanstilsynet har givet tilladelse til afvikling efter § 84, er foreningen ikke længere underlagt placeringsbestemmelserne i LIS kapitel 13-15, men skattemæssigt kan rene aktieafdelinger stadig være omfattet af begrænsninger i aktieavancebeskatningsloven.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

3.1.6 Dokumentation til Finanstilsynet efter 3 måneders/proklamafristens udløb

Når proklamafristen er udløbet, og det afsluttende regnskab foreligger, skal foreningen til Finanstilsynet indsende

Afvikles foreningen ved overflytning af alle dens afdelinger, skal den kun indsende det under pkt. 1 og 3-4 nævnte samt en erklæring fra investeringsforvaltningsselskabet om, at afdelingerne er overflyttet til den modtagende forening, og at den afgivende forening er afviklet.

Når Finanstilsynet har gennemgået de nævnte dokumenter, sletter Finanstilsynet foreningen eller afdelingen af tilsynets fortegnelse over foreninger og afdelinger og giver foreningen (anmelderen), Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, (når der er tale om en forening), Danmarks Nationalbank, SKAT og Danmarks Statistik meddelelse herom.

Herefter er depotselskabet ikke længere forpligtet af sin erklæring eller garanti.

Finanstilsynet videresender det ene afviklingsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at offentligheden kan få indsigt i dette regnskab uden, at foreningerne pålægges pligt til at indsende regnskabet til to offentlige myndigheder.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

1)

En bekræftet kopi af foreningens bekendtgørelse/proklama i Statstidende, med angivelse af indrykningsdatoen, hvis den ikke tidligere er indsendt.

2)

To eksemplarer af afviklingsregnskabet revideret af foreningens revisor eller revisorer.

3)

Foreningens originale vedtægter med henblik på annullering.

4)

En erklæring fra bestyrelsen om, at al gæld er betalt.

5)

Er der tale om, at en afdeling af en forening er blevet afviklet, skal foreningen endvidere indsende 3 sæt nye vedtægter, hvori afdelingen ikke længere er omtalt, til godkendelse efter de sædvanlige regler om godkendelse af vedtægtsændringer.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

3.2 Afvikling af foreninger eller afdelinger, der ikke har haft medlemmer

En forening eller afdeling, der ikke har haft medlemmer, afvikles uden en generalforsamlingsbeslutning herom, da beslutning på en generalforsamling ikke kan træffes, når foreningen eller afdelingen ikke har medlemmer, jf. LIS § 21, stk. 3.

Når foreningen indsender ansøgning om tilladelse til afvikling af en sådan forening eller afdeling, skal den som dokumentation vedlægge

Når Finanstilsynet har gennemgået de nævnte dokumenter, sletter Finanstilsynet foreningen eller afdelingen af tilsynets fortegnelse over foreninger og afdelinger og giver foreningen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, (når der er tale om en forening), Danmarks Nationalbank, SKAT og Danmarks Statistik meddelelse herom.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

1)

En bekræftet kopi af bestyrelsesprotokollen eller ekstrakt heraf om beslutning om at afvikle foreningen eller afdelingen.

2)

Er der tale om, at en afdeling er blevet afviklet, skal foreningen indsende 3 sæt nye vedtægter, hvori afdelingen ikke længere er omtalt, til godkendelse efter de sædvanlige regler om godkendelse af vedtægtsændringer.

3)

Foreningens originale vedtægter med henblik på annullering.

4)

En erklæring fra foreningens bestyrelse, hvoraf det fremgår, at foreningen eller afdelingen aldrig har haft aktivitet, emitteret andele eller har haft gæld, bortset fra eventuel betaling for garantien eller at eventuel gæld er betalt af andre f.eks. depotselskabet.

5)

En erklæring fra foreningens revisor, hvoraf det fremgår, at afdelingen ikke har og aldrig har haft gæld, bortset fra eventuel betaling for garantien eller at eventuel gæld er betalt af andre.

6)

En redegørelse for hvorfor foreningen selv afholder omkostninger for afdelingen, såfremt dette er tilfældet.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

6)

Det er som udgangspunkt Finanstilsynets vurdering, at det er den, der ønsker at etablere en afdeling, der må betale, hvis den ikke bliver til noget, sådan at de andre afdelinger og deres investorer ikke skal betale.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

Indledning

LIS § 110 d, stk. 2, (meddelelse om ophør af en professionel forening), § 110 g (afvikling af professionelle foreningers afdelinger), § 112, stk. 2, (meddelelse om ophør af en fåmandsforenings afdeling), § 114 (afvikling af en fåmandsforening eller afdeling heraf), § 114 f, stk. 2, jf. § 112, stk. 2 (meddelelse om ophør af en hedge(fåmands)forenings afdeling), § 114 (afvikling af en hedge(fåmands)forening og afdeling heraf), fastsætter lempeligere regler om opløsning af professionelle foreningers afdelinger, godkendte fåmandsforeninger og hedge(fåmands)foreninger samt afdelinger heraf end de regler, der gælder for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samt afdelinger, der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden.

Registrerede professionelle foreninger skal give Finanstilsynet meddelelse om ophør af foreningen.

Opløsninger på foreningsniveau gennemføres efter bestemmelserne i kapitel 6 lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. pkt. 3.3.2.1.

Finanstilsynet skal ikke give tilladelse til afvikling af professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og hedge(fåmands)foreninger samt afdelinger heraf.

Finanstilsynet kan dog i medfør af LIS § 113, jf. §§ 80 - 82 og § 114 f, stk. 2, jf. §§ 80 – 82 tilbagekalde en fåmandsforenings og en hedge(fåmands)forenings godkendelse samt slette en professionel forening i medfør af LIS § 110 j.

Bestemmelserne skal ses på baggrund af, at professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger herunder hedge(fåmands)foreninger er et alternativ til individuel porteføljepleje, hvor investorerne kan opsige aftalen med kort varsel.

Såfremt der er tale om uregelmæssigheder i forbindelse med afvikling, vil det kunne få konsekvenser for investeringsforvaltningsselskabet.

Hvis selskabet ikke behandler investorerne korrekt, vil det i grove tilfælde kunne medføre, at Finanstilsynet inddrager tilladelsen helt eller delvis, ligesom overtrædelse vil kunne medføre, at ledelsen idømmes bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

3.3.2 Dokumentation ved orientering af Finanstilsynet, efter beslutning om afvikling af en professionel forening, en godkendt fåmandsforening, en godkendt hedge(fåmands)forening eller afdelinger heraf

3.3.2.1 Professionelle foreninger (foreningsniveau)

Professionelle foreninger skal ifølge LIS § 110 d, stk. 2, give Finanstilsynet meddelelse om ophør af foreningen.

Der er ikke fastsat andre krav i LIS om professionelle foreningers ophør, da kravene følger af kapitel 6 i lov om erhvervsdrivende virksomhed.

Finanstilsynet sletter den professionelle forening af sit register, jf. LIS § 110 i, når den professionelle forening anmoder om det.

Foreningen skal i medfør af LIS § 110 l anmelde de ændrede forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at foreningen har modtaget meddelelse om, at den er slettet.

Hvis en tidligere professionel forening ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovens § 1, stk. 1, hvorefter den skal have mindst to deltagere, og den ikke ophører efter §§ 20 eller 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, skal foreningen efter LIS § 110 l, stk. 3, anmelde dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter stk. 2.

Med anmeldelsen skal indsendes en erklæring udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor om, at virksomheden utvivlsomt er solvent.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sletter virksomheden af registeret, når denne erklæring er modtaget.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

3.3.2.2 Godkendte fåmandsforeninger og hedge(fåmands)foreninger, afdelinger heraf samt afdelinger af professionelle foreninger

Når en forenings generalforsamling har truffet beslutning om at opløse foreningen eller en afdeling, skal foreningen indsende følgende til Finanstilsynet til orientering, jf. LIS § 110 g, stk. 2, § 114, stk. 2, henholdsvis § 114 f, stk. 2, jf. § 114

Ved afvikling af en fåmandsforening tilbagekalder Finanstilsynet foreningens godkendelse, og ved afvikling af en afdeling af en professionel forening sletter Finanstilsynet afdelingen af sit register.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

1)

Meddelelse (skema 7) om, at generalforsamlingen har truffet beslutning om afvikling af foreningen eller afdelingen på anden måde end likvidation.

2)

Meddelelse om hvem, der er udpeget til at forestå afvikling på anden måde end likvidation.

3)

Generalforsamlingsreferatet.

I stedet kan foreningen efter Finanstilsynets praksis indsende dokumentation for, at alle medlemmerne af foreningen eller afdelingen ønsker at indløse deres andele.

4)

En eventuel afviklingsplan.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

3.3.3 Dokumentation til Finanstilsynet efter afvikling af en afdeling i en professionel forening, en godkendt fåmandsforening eller en hedge(fåmands)forening samt afdelinger af godkendte fåmandsforeninger og hedge(fåmands)foreninger

Når afviklingen er gennemført, skal foreningen indsende følgende til Finanstilsynet til orientering, jf. LIS § 110 g, stk. 3, § 114, stk. 3, henholdsvis § 114 f, stk. 2, jf. § 114

Finanstilsynet videresender det ene af de indsendte regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at offentligheden får indsigt i dette regnskab uden, at foreningerne pålægges pligt til at indsende regnskabet til to offentlige myndigheder.

Endvidere orienterer Finanstilsynet Danmarks Nationalbank, SKAT og Danmarks Statistik om, at afdelingen af den professionelle forening, fåmandsforeningen eller hedge(fåmands)foreningen eller afdelinger heraf er ophørt.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

1)

Meddelelse til Finanstilsynet, når en afdeling af en professionel forening, godkendt fåmandsforening eller hedge(fåmands)forening er ophørt, jf. LIS § 112, stk. 2, henholdsvis § 110 g, stk. 3, § 114 f, stk. 2, jf. § 112, stk. 2.

2)

To eksemplarer af afviklingsregnskabet revideret af foreningens revisor eller revisorer, (foreningen skal ikke indsende afviklingsregnskab for afdelinger).

3)

En erklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al gæld er betalt.

VEJ#LOKDOK15 2010 84 Historic

Bilag 1

Indholdsfortegnelse

1

Baggrund

2

Generelle regler for afvikling af foreninger under tilsyn

3.1

Afvikling i medfør af LIS § 84 (og LIS § 114 f, stk. 1, jf. § 84) - Investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger samt afdelinger heraf

3.1.1

Indledning

3.1.2

Dokumentation ved ansøgning om forhåndstilladelse til afvikling

3.1.2.1

Dokumenter som foreningen skal indsende før generalforsamlingen/erne

3.1.2.2

Dokumenter som foreningen skal indsende efter generalforsamlingen/erne

3.1.3

Dokumentation ved ansøgning om tilladelse efter generalforsamling(erne)

3.1.4

Særligt om afvikling af en forening ved overflytning af afdelinger

3.1.5

Efter Finanstilsynets tilladelse til afvikling

3.1.6

Dokumentation til Finanstilsynet efter 3 måneders/proklamafristens udløb

3.2

Afvikling af foreninger eller afdelinger, der ikke har haft medlemmer

3.3

Afvikling af professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og hedge(fåmands)foreninger samt afdelinger heraf

3.3.1

Indledning

3.3.2

Dokumentation ved orientering af Finanstilsynet, efter beslutning om afvikling af en professionel forening, en godkendt fåmandsforening, en godkendt hedge(fåmands)forening eller afdelinger heraf

3.3.2.1

Professionelle foreninger (foreningsniveau)

3.3.2.2

Godkendte fåmandsforeninger og hedge(fåmands)foreninger, afdelinger heraf samt afdelinger af professionelle foreninger

3.3.3

Dokumentation til Finanstilsynet efter afvikling af en afdeling i en professionel forening, en godkendt fåmandsforening eller en hedge(fåmands)forening samt afdelinger af godkendte fåmandsforeninger og hedge(fåmands)foreninger

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →