Legislator Case Law & Legislation
C20100007510 DK

Cirkulæreskrivelse om anvendelse og godkendelse af håndjern\n(Til kriminalforsorgens institutioner)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

CIS#LOKDOK22 2010 75 Historic

Cirkulæreskrivelse om anvendelse og godkendelse af håndjern

(Til kriminalforsorgens institutioner)

CIS#LOKDOK22 2010 75 Historic

Ved skrivelse af 2. april 1996 udsendte direktoratets daværende 1. kontor en instruktion i anvendelse af håndjern.

Nedenstående retningslinier om anvendelse er en (i det væsentlige sproglig) revision af denne instruktion.

CIS#LOKDOK22 2010 75 Historic

Anvendelse

Den enkelte institution fastsætter retningslinier for, hvor håndjern opbevares mest hensigtsmæssigt.

Placeringen skal være generelt kendt af personalet, og håndjernene skal være klar til omgående brug – herunder skal det sikres, at nøgler til håndjernene altid medbringes.

Regler for hvornår håndjern kan og skal bæres, fastsættes af institutionen.

Det betyder blandt andet, at beslutning om at bære håndjern på afdelingstjeneste ikke kan træffes af den enkelte medarbejder.

CIS#LOKDOK22 2010 75 Historic

Standardprocedure

Håndjern anlægges altid således, at den indsatte har hænderne placeret på ryggen.

(Se i den forbindelse nedenfor vedrørende anvendelse af håndjernstransportbælte ved længere transporter som følge af skånsomhedsprincippet.) Det skal kontrolleres, at der ikke er hud i klemme, eller at håndjernene ikke sidder så stramt, at blodcirkulationen generes.

Vær opmærksom på, at nøglehullerne vender opad, og at de bevægelige bøjler vender mod den indsattes håndled.

Håndjernene kan eventuelt anlægges ved, at den indsatte placerer håndryggene mod hinanden, idet det vil hindre en smidig person i at føre armene ned om benene og på den måde få hænderne foran.

Håndjernene skal altid sikkerhedslåses.

Håndjernene aftages ved, at nøglen drejes først den ene vej og derefter i modsat retning.

Slip aldrig håndjernene, før de er enten anlagt eller taget af begge håndled.

CIS#LOKDOK22 2010 75 Historic

Godkendelse

Efter § 5 i bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse må der kun anvendes håndjern af en type, der er godkendt af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Følgende håndjern er godkendt af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til anvendelse i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse

CIS#LOKDOK22 2010 75 Historic

1)

Mrk.

W 5053, som rekvireres fra Parbst og Søn, Borsholmvej 41, 3000 Helsingør.

2)

Mrk.

W 5030 oversize, som rekvireres fra Parbst og Søn, Borsholmvej 41, 3000 Helsingør.

3)

Håndjernstransportbælte, som rekvireres fra Centraldepotet på Københavns Fængsler.

4)

Plasticstrips, som rekvireres fra Centraldepotet på Københavns Fængsler.

CIS#LOKDOK22 2010 75 Historic

Håndjernstransportbælte og plasticstrips

For så vidt angår anvendelse af håndjerns­transportbælte og plasticstrips henvises der til vejledning om anvendelse af sikringsmidler, pkt. 2.

Det bemærkes særligt, at institutionerne i overensstemmelse med skånsomhedsprincippet bør overveje at anvende håndjernstransportbælte ved længere transporter, medmindre det konkret skønnes, at håndjernstransportbælte ikke vil være et tilstrækkeligt sikringsmiddel.

Cirkulæreskrivelse nr. 1 af 2. januar 2006 om anvendelse og godkendelse af håndjern bortfalder.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →