Vejledning om kommunernes handlepligt og handlemuligheder i forhold til udsættelsestruede eller udsatte lejere

Vejledning om kommunernes handlepligt og handlemuligheder i forhold til udsættelsestruede eller udsatte lejere

Indledning

1.

Efter § 5 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har kommunalbestyrelsen i en række tilfælde pligt til straks at behandle spørgsmål om hjælp i forhold til udsættelsestruede lejere.

Det er tilfældet, når kommunen modtager underretning om, at en anmodning om en borgers udsættelse af et lejemål på grund af betalingsmisligholdelse indsendes til fogedretten.

Det samme gælder, når kommunen modtager underretning om en borgers udsættelse af et beboelseslejemål.

Herudover har kommunen i nogle tilfælde pligt til at kontakte udsættelsestruede lejere.

Denne vejledning beskriver i afsnit I, i hvilke situationer kommunalbestyrelsen har handlepligt efter retssikkerhedslovens § 5 a.

I afsnit II beskrives de muligheder kommunalbestyrelsen har for at yde hjælp, herunder rådgivning til udsættelsestruede lejere.

I afsnittet beskrives kommunens mange og forskelligartede muligheder for at yde rådgivning og anden hjælp.

Der beskrives mulige redskaber til at hjælpe lejere, som ikke er i stand til selv at sikre, at huslejen betales til tiden.

Undersøgelser har eksempelvis vist, at mange af de lejere, der er sat ud af deres bolig, fordi huslejen ikke er blevet betalt, har tilkendegivet, at de ikke kunne administrere deres økonomi, og at dette var en medvirkende årsag til, at de blev sat ud af boligen.

På den baggrund er det vigtigt, at kommunen er opmærksom på de forskellige muligheder for hjælp til at administrere huslejebetalingen, der findes.

De er nærmere beskrevet i kapitel 3.

I kapitel 4 findes et katalog over andre redskaber, som kan anvendes med henblik på at afværge en risiko for at blive sat ud af boligen, men som også kan være relevante i forhold til at hjælpe en borger, som allerede er blevet sat ud af boligen.

Afsnit II omfatter lovgivning på såvel Socialministeriets som Beskæftigelsesministeriets områder.

Under Beskæftigelsesministeriet hører det under punkterne 22-24, 26-29, 31, 33 og 35-36 anførte.

Afsnit I

Situationer hvor kommunalbestyrelsen har pligt til at handle i forhold til udsættelsestruede lejere

Kapitel 1

Kommunalbestyrelsens handlepligt ved modtagelse af underretninger fra almene boligorganisationer

Almene boligorganisationers underretningspligt

2.

Almene boligorganisationer har efter § 92 i lov om leje af almene boliger en pligt til at sende skriftlig underretning til kommunen senest samtidig med, at en sag om en lejerestance oversendes til fogedretten.

Boligorganisationens underretning skal være skriftlig, og lejerens navn og adresse skal oplyses.

Det er op til den enkelte almene udlejer selv at vurdere, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt at opfylde underretningspligten over for kommunen.

Underretningen vil f.eks. kunne ske i form af en kopi af boligorganisationens brev til fogedretten eller ved at sende en orientering til kommunen, hvoraf lejerens navn og adresse klart fremgår.

Kommunens pligt til straks at vurdere spørgsmål om hjælp ved modtagelse af underretninger fra almene boligorganisationer

3.

Modtager en kommune en underretning fra en boligorganisation, skal kommunalbestyrelsen efter retssikkerhedslovens § 5 a, stk. 1, straks vurdere lejerens behov for hjælp,

Kommunalbestyrelsen skal foretage en helhedsmæssig vurdering af borgerens behov for hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder rådgivning og vejledning.

I overensstemmelse med § 5 skal kommunalbestyrelsen desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp efter anden lovgivning, herunder anvisning af en passende almen bolig.

Om kommunalbestyrelsens forskellige muligheder for at yde hjælp og rådgivning, se Afsnit II.

Om sagsbehandling og frister, se punkterne 8 og 9.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

§ 5 a. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle spørgsmål om hjælp, jf. § 5, når kommunen modtager fogedrettens underretning om, at en borger udsættes af et beboelseslejemål, og der er børn eller unge under 18 år i husstanden, eller kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp. Tilsvarende gælder, når kommunen modtager en boligorganisations underretning om, at en anmodning om en borgers udsættelse af et lejemål på grund af betalingsmisligholdelse indgives til fogedretten, jf. reglerne om udlejers underretning til kommunen i lov om leje af almene boliger.

-

hvis der er børn eller unge under 18 år i husstanden, jf. punkterne 4 og 5 eller

-

hvis kommunen er i besiddelse af oplysninger om lejeren, som sandsynliggør, at denne har behov for hjælp, jf. punkt 7.

Børnefamilier

4.

Kommunalbestyrelsen skal altid vurdere, om der er behov for hjælp efter den sociale lovgivning, hvis kommunen modtager underretning fra en boligorganisation om, at der er indgivet anmodning til fogedretten om udsættelse af et lejemål på grund af betalingsmisligholdelse af en husstand med børn eller unge under 18 år.

I forhold til børnefamilier skal kommunen vurdere, om udsættelsen er tegn på, at der er andre problemer i familien, som kan give anledning til at iværksætte et eller flere initiativer efter reglerne om særlig støtte til børn og unge.

Der kan være tale om forebyggende foranstaltninger i form af fx familierådgivning, og i særligt alvorlige tilfælde kan en anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet komme på tale.

Om kommunalbestyrelsens muligheder for at yde hjælp i disse tilfælde se nærmere punkt 6.

Herudover henvises til Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier.

5.

Kommunalbestyrelsen bør sikre sig, at der bliver taget hensyn til børnene i forbindelse med selve udsættelsesforretningen.

Dette kan fx ske ved at sikre sig, at børnene opholder sig hos bedsteforældre eller hos kammerater eller er i skole eller dagtilbud.

6.

Efter lov om social service (serviceloven) har kommunen nogle særlige forpligtelser til at yde støtte til børn og unge med særlige behov herfor.

Hvis en kommune må antage, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte, skal kommunen undersøge barnets forhold jf. lovens § 50.

På baggrund af undersøgelsen tages stilling til, om barnet eller den unge har brug for særlig støtte, og i bekræftende fald hvordan støtten bør tilrettelægges.

Kommunen har på den baggrund mulighed for at tilbyde barnet eller den unge og dennes familie en lang række forskellige former for støtte, jf. servicelovens § 52, hvis det er af væsentlig betydning for barnets eller den unges særlige behov for støtte.

Støtten kan enten være rettet mod barnet eller den unge eller mod familien.

Kommunen har blandt andet mulighed for at yde støtte i form af praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling eller anden behandling af barnets eller den unges problemer, døgnophold for både forældre og barnet eller den unge og andre medlemmer af familien, aflastning, og personlig rådgiver eller kontaktperson til barnet.

Der er også mulighed for at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet.

Den støtte, kommunen giver udsatte børn og unge, skal, jf. servicelovens § 46, stk. 2, ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.

Støtte skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og families forhold.

Kommunen har ligeledes en forpligtelse efter servicelovens § 11 til at sørge for, at forældre med et barn eller en ung kan få en gratis anonym familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien.

Kommunen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det.

Denne støtte kræver altså ikke som støtte efter § 52 en forudgående undersøgelse af barnets eller den unges forhold efter § 50, jf. ovenfor.

Genvurdering af hjælp når kommunen er i besiddelse af oplysninger om lejeren, som sandsynliggør, at denne har behov for hjælp

7.

Kommunalbestyrelsen skal foretage en helhedsvurdering af borgerens sag, hvis kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp.

Der kan eksempelvis være tale om tilfælde, hvor kommunen modtager underretning om udsættelse af en borger, som modtager personlig og praktisk hjælp på grund af en demensdiagnose eller tilfælde, hvor kommunen modtager underretning om udsættelse af en psykisk syg, som har en støtte- og kontaktperson.

Der kan eksempelvis også være tale om en stofmisbruger, som er tilkendt et behandlingstilbud eller en modtager af kontanthjælp eller starthjælp, som har behov for hjælp til administration af ydelsen.

Sagsbehandling og frister

8.

Kommunalbestyrelsen skal foretage vurderingen af lejerens behov for hjælp, straks når kommunen modtager underretning fra den almene udlejer, jf. punkt 2.

Kommunalbestyrelsen skal således ikke afvente, at borgeren selv retter henvendelse til kommunen og anmoder om hjælp.

Det er vigtigt, at den enhed i kommunen, som modtager underretningen, er opmærksom på, om borgeren har en sag i en anden forvaltning eller anden enhed i kommunen, som sandsynliggør et behov for hjælp, eller om der er tale om en børnefamilie.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren har brug for rådgivning og anden hjælp efter den sociale lovgivning, iværksættes rådgivningen, og kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud om den hjælp, som borgeren er berettiget til.

9.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren ikke er berettiget til rådgivning eller anden hjælp som følge af den mulige udsættelse, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse herom, jf. retssikkerhedslovens § 5 a, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse i sagen senest 14 dage efter boligorganisationens underretning til kommunen.

10.

Kommunen kan orientere boligorganisationen om afgørelsen, jf. § 5 a, stk. 3, hvis borgeren giver samtykke til dette, således at der etableres et bedre grundlag for at tilrettelægge det videre forløb i sagen.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

§ 5 a. (...)

Stk. 2. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke er grundlag for at yde hjælp i forbindelse med udsættelsen af lejemålet, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse herom senest 14 dage efter fogedrettens underretning om gennemførelsen af fogedforretningen henholdsvis 14 dage efter boligorganisationens underretning om, at en anmodning om en borgers udsættelse af et lejemål på grund af betalingsmisligholdelse indgives til fogedretten.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter forudgående samtykke fra borgeren orientere fogedretten henholdsvis boligorganisationen om kommunens afgørelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10.

Klageadgang

11.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter retssikkerhedslovens § 5 a, stk. 2, kan efter stk. 4 indbringes for det sociale nævn efter reglerne i lovens kapitel 10.

Klagen har ikke opsættende virkning for udsættelsessagen.

Klagereglerne er beskrevet i Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, afsnit V.

Kommunalbestyrelsens pligt til i andre situationer at tage kontakt til lejeren ved modtagelse af underretning fra almene boligorganisationer

12.

Hvis en kommune modtager en underretning fra en boligorganisation, jf. punkt 2, uden at kommunen har pligt til straks at behandle alle spørgsmål om hjælp, jf. punkterne 4-5 og 7, skal kommunalbestyrelsen efter retssikkerhedslovens § 5 a, stk. 5, straks rette henvendelse til den berørte lejer og oplyse om mulighederne for at kontakte kommunen med henblik på, at kommunalbestyrelsen kan vurdere borgerens behov for og ret til rådgivning og anden hjælp.

Hvis lejeren herefter kontakter kommunen og søger om hjælp, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at foretage en egentlig vurdering af behovet for hjælp, jf. retssikkerhedslovens § 5.

Herom kan henvises til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område punkterne 42-48.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

§ 5 a. (...)

Stk. 5. Når kommunen modtager underretning som nævnt i stk. 1, uden at kommunen efter stk. 1 skal behandle spørgsmål om hjælp, skal kommunalbestyrelsen straks rette henvendelse til den pågældende og underrette om muligheden for at kontakte kommunen med henblik på behandling af spørgsmål om hjælp, jf. § 5.

Kapitel 2

Kommunalbestyrelsens handlepligt ved modtagelse af underretninger fra fogedretten

Underretning fra fogedretten

13 .

I forbindelse med en udsættelse, vil fogedretten sende en underretning til kommunen, når sagen berammes, det vil sige, når der fastsættes et tidspunkt for sagens behandling i fogedretten.

Hvis sagen ikke tilbagekaldes inden dette tidspunkt, træffer fogedretten afgørelse om, hvorvidt udlejers krav er berettiget, og lejeren dermed skal flytte.

Når der er truffet afgørelse om, at lejeren skal sættes ud af lejemålet, og tidspunktet for udsættelsen er fastsat, sender fogedretten endnu en underretning til kommunen.

Hvis der træffes afgørelse om udsættelse, vil kommunen således modtage en underretning fra fogedretten både, når sagen berammes til møde i fogedretten, og før selve udsættelsesforretningen finder sted, samt når der er truffet afgørelse om, at lejer skal sættes ud, og tidspunktet for den udkørende fogedforretning er fastsat.

Kommunalbestyrelsens handlepligt på baggrund af underretning fra fogedretten

14.

Modtager en kommune underretning fra fogedretten om en udsættelse, jf. punkt 13, vil kommunen i sager om lejerestance i almene boliger tidligere have modtaget underretning fra boligorganisationen om sagen, jf. punkt 2.

Kommunalbestyrelsen skal i så fald undersøge, om der i forlængelse af boligorganisationens underretning allerede er etableret kontakt mellem lejeren og kommunen.

Hvis det ikke er tilfældet, skal kommunen på ny rette henvendelse til lejeren.

15.

I tilfælde, hvor kommunen modtager underretning fra fogedretten uden tidligere at have modtaget underretning om udsættelsessagen, har kommunalbestyrelsen efter retssikkerhedslovens § 5 a, stk. 1, pligt til at behandle alle spørgsmål om hjælp, straks når kommunen modtager fogedrettens underretning.

Kommunalbestyrelsen skal vurdere borgerens behov for hjælp, når kommunen modtager den første underretning fra fogedretten, jf. punkt 13.

Kommunalbestyrelsens handlepligt omfatter, som ved underretning fra en boligorganisation, børnefamilier, jf. punkt 4-5, og tilfælde, hvor kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp, jf. punkt 7.

16.

Udsættelse af lejere sker ved en umiddelbar fogedforretning efter reglerne i retsplejelovens kapitel 55.

Kommunalbestyrelsens pligt til helhedsvurdering gælder, hvor udsættelsen drejer sig om en udsættelse af lejerens bolig, men omfatter ikke tilfælde, hvor der alene er tale om udsættelse af effekter fra kælderrum eller garager eller lignende.

17.

Der gælder samme regler om kommunens sagsbehandling, uanset om underretning modtages fra en boligorganisation eller fra fogeden.

Se punkterne 8–11.

Kommunen kan orientere fogedretten om afgørelsen, jf. § 5 a, stk. 3, hvis borgeren giver samtykke til dette, således at der etableres et bedre grundlag for at tilrettelægge det videre forløb i sagen.

18.

I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke efter retssikkerhedslovens § 5 a, stk. 1, har pligt til straks at behandle alle spørgsmål om hjælp efter underretning fra fogedretten, jf. punkt 15, skal kommunalbestyrelsen efter § 5 a, stk. 5, straks, når den modtager underretning fra fogedretten, rette henvendelse til lejeren.

Kommunalbestyrelsen skal også orientere om muligheden for, at lejeren kan kontakte kommunen med henblik på, at kommunalbestyrelsen kan vurdere lejerens behov for rådgivning og anden hjælp.

Se nærmere punkt 11 ovenfor.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

§ 5 a. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle spørgsmål om hjælp, jf. § 5, når kommunen modtager fogedrettens underretning om, at en borger udsættes af et beboelseslejemål, og der er børn eller unge under 18 år i husstanden, eller kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp.

(...)

Stk. 5. Når kommunen modtager underretning som nævnt i stk. 1, uden at kommunen efter stk. 1 skal behandle spørgsmål om hjælp, skal kommunalbestyrelsen straks rette henvendelse til den pågældende og underrette om muligheden for at kontakte kommunen med henblik på behandling af spørgsmål om hjælp, jf. § 5.

Helhedsvurdering i udsættelsessager

19.

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen efter retssikkerhedslovens § 5 a, stk. 1, har en pligt til straks at behandle alle spørgsmål om hjælp – dvs. i forhold til børnefamilier og personer, som kommunen kender i forvejen, jf. punkterne 4-5 og 7 og 15 – skal kommunalbestyrelsen foretage en helhedsvurdering af borgerens behov for hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder rådgivning og vejledning.

I overensstemmelse med lovens § 5 skal kommunalbestyrelsen desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp efter anden lovgivning.

Kommunalbestyrelsen skal herunder tage stilling til såvel muligheden for at undgå/forebygge den aktuelle udsættelse som muligheden for at hjælpe lejeren i forhold til en ny bolig og begrænse muligheden for en eventuel senere ny udsættelse.

Afsnit II

Kommunens muligheder for at yde hjælp til udsættelsestruede lejere

Kapitel 3

Muligheder for at indgå aftale med udlejer om indfrielse af restance samt om forskellige muligheder for hjælp til fremtidig administration m.v. af huslejebetalingen

Rådgivning om muligheder for aftale mellem lejer og udlejer om betaling af restance

20.

Når kommunen får underretning om en huslejerestancesag, er der blevet opbygget en gæld til udlejeren.

Så længe lejeren har en gæld til udlejeren, og denne ikke er af uvæsentlig betydning, kan udlejeren ophæve lejeaftalen.

Udover at rådgive om, hvordan den fremtidige huslejebetaling kan sikres, er det derfor også vigtigt, at kommunen rådgiver om muligheden for eventuelt at indgå aftale med udlejer om en afvikling af gælden.

Det anbefales, at kommunen orienterer om denne mulighed for, at lejeren tager kontakt til udlejeren for at undersøge muligheden for at indgå en aftale med udlejeren om en afdragsordning for gælden.

Der kan være behov for, at kommunen hjælper lejeren med dette.

Boligorganisationerne er ikke forpligtet til at lave afdragsordninger med lejere i restance.

Men generelt er der en velvilje til at indgå aftale om en afdragsordning med lejere, hvis de retter henvendelse til boligorganisationen, før der opbygges en alt for stor restance.

I forhold til private udlejere bør kommunen også opfordre en lejer i restance til at kontakte udlejeren med henblik på at undersøge muligheden for at indgå en aftale om en afdragsordning for huslejerestancen.

Heller ikke private udlejere er forpligtet til at indgå en afdragsordning med en lejer i huslejerestance.

Rådgivning om tilmelding af huslejebetalingen til Betalingsservice (PBS)

21 .

Kommunen bør oplyse lejeren om muligheden for at få huslejen betalt via Betalingsservice, således at der fremover er større sikkerhed for, at huslejen indbetales rettidigt til udlejer.

Mange udlejere benytter Betalingsservice-ordningen, men lejeren skal selv aktivt tilmelde sin egen huslejebetaling, før huslejen bliver trukket automatisk på lejerens bankkonto.

Det vil ofte fremgå af indbetalingskortet, om huslejebetalingen kan tilmeldes Betalingsservice Hvis det er tilfældet, kan huslejebetalingen som regel tilmeldes Betalingsservice i lejerens netbank, hos den, der opkræver regningen, eller i lejerens pengeinstitut.

Se mere om Betalingsservice på www.pbs.dk .

Det kan også være relevant for lejeren at undersøge muligheden for at oprette en separat ”budgetkonto”, hvortil huslejebeløbet overføres, når lejeren får løn eller anden indkomst ind på bankkontoen.

Boligstøtte direkte til udlejer

22.

For at sikre, at i hvert fald en del af huslejen betales til udlejer til tiden, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligstøtten skal udbetales til udlejeren.

Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 615 af 8. juni 1992 om udbetaling af boligstøtte.

Kommunens afgørelse om direkte udbetaling af boligstøtten til udlejer skal som udgangspunkt omfatte samtlige boligstøttemodtagere, der er lejere hos den pågældende udlejer.

Kommunen kan dog også i forhold til den enkelte boligstøttemodtager beslutte at udbetale boligstøtten direkte til udlejeren.

Dette vil dog som udgangspunkt forudsætte, at boligstøttemodtageren i forvejen får administreret en offentlig forsørgelsesydelse af kommunen.

Administration af kontanthjælp

23.

Efter § 90 i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) kan kommunen undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for kortere perioder, hvis

Det er generelt, jf. nr. 1, en forudsætning for at administrere hjælpen, at kommunen først har forsøgt at vejlede ansøgeren eller modtageren om, hvordan den pågældende kan få styr på sin økonomi.

Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor en person gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen, eller en persons udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pågældendes udsættelse af et beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse, jf. nr. 2 og 3.

I disse tilfælde kan der være særlig grund til at træffe afgørelse om administration, og i disse tilfælde er det ikke en betingelse, at kommunen først har forsøgt at vejlede ansøgeren eller modtageren om, hvordan den pågældende kan få styr på sin økonomi.

Det betyder, at kommunen sideløbende med, at den vejleder ansøgeren eller modtageren om, hvordan den pågældende kan få styr på sin økonomi, kan iværksætte administration af kontanthjælpen.

Hvis kommunen i andre tilfælde end de ovennævnte vurderer, at vejledning vil være helt nytteløs, kan den også umiddelbart i disse tilfælde overtage administrationen af hjælpen.

Administrationen kan fx bestå i, at kommunen betaler rimelige faste udgifter direkte til kreditor, at kommunen udleverer naturalydelser/rekvisitioner, eller at kommunen udbetaler hjælpen for kortere perioder.

Regler om administration af introduktionsydelse findes tilsvarende i integrationslovens § 40.

1)

en person uanset vejledning efter lovens § 7 ikke skønnes selv at kunne administrere kontante beløb,

2)

en person gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen, eller

3)

en persons udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pågældendes udsættelse af et beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse.

Administration af pension

24.

På pensionsområdet har kommunen mulighed for at indgå en aftale med pensionisten om administration af pensionen.

Der kan forekomme tilfælde, hvor en folke- eller førtidspensionist er i stand til at handle fornuftsmæssigt og selv kan foretage de nødvendige valg, men alligevel af forskellige årsager ikke mener sig i stand til eller kan klare de praktiske opgaver, der er forbundet med at hæve penge og betale regninger m.v.

I disse tilfælde er der ikke grundlag for at træffe afgørelse om administration efter pensionslovene.

Kommunen kan i sådanne tilfælde foreslå pensionisten at indgå en aftale med kommunen om administration af pensionen.

Hvis pensionisten er indstillet på at indgå en sådan aftale med kommunen, bør den mulighed foretrækkes som en mindre vidtgående foranstaltning.

Hvis kommunen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen efter dens formål, fx hvis pensionisten gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen, eller hvis pensionistens udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pensionistens udsættelse af lejligheden på grund af misligholdelse med betaling, kan kommunen afgøre, på hvilken måde pensionen skal udbetales.

Der henvises til § 36 i lov om social pension og § 35 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Kommunen kan således afgøre, at pensionen skal udbetales ugentlig, eller ved at kommunen betaler rimelige faste udgifter, fx husleje, direkte til kreditor.

Kommunen kan ikke træffe afgørelse om administration, hvis pensionisten ikke er umyndiggjort eller under nogen form for værgemål.

Om iværksættelse af værgemål se punkt 25.

Indtægter ved siden af pensionen kan ikke administreres efter denne bestemmelse.

Bestemmelsen bør anvendes med varsomhed, og der bør tages vidtgående hensyn til den enkelte pensionists ønsker og behov.

Aftaler, som pensionisten tidligere har indgået med fx ægtefælle, advokater eller revisorer om dispositioner vedrørende den udbetalte pension, skal respekteres.

Kommunen skal føre regnskab med pensionen.

Værgemål for personer med nedsat psykisk funktionsevne

25.

Hvis en kommunalbestyrelse vurderer, at en udsættelsestruet person, som kommunen har modtaget underretning om, er ude af stand til at varetage sine anliggender, kan der efter omstændighederne være grund til at overveje beskikkelse af en værge for den pågældende.

Værgebeskikkelse forudsætter, at en række betingelser er opfyldt.

Statsforvaltningen træffer afgørelse om værgemål.

Afgørelser om værgemål træffes efter anmodning.

Anmodning kan indgives af

Der er tre betingelser, der alle skal være opfyldt, før statsforvaltningen kan iværksætte værgemål

Hvis en kommunalbestyrelse vurderer, at der er behov for en værge til at varetage en borgers interesser, har kommunalbestyrelsen altså mulighed for at indgive anmodning om personligt værgemål.

Er der familiemedlemmer eller andre nærtstående, bør anmodningen så vidt muligt indgives i samarbejde med disse.

Reglerne om værgemål er fastsat i værgemålsloven, der er nærmere beskrevet på Civilstyrelsens hjemmeside www.civilstyrelsen.dk.

Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om behandling af værgemålsager og værgesager samt om faste værger og værgers vederlag.

(Sagsbehandlingsbekendtgørelsen).

Der henvises endvidere til Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område punkt 39.

-

Den pågældende selv.

-

Ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste.

-

En værge (hvis der allerede er et værgemål, der skal ændres).

-

Kommunalbestyrelsen.

-

Regionsrådet.

-

Politidirektøren.

-

Den pågældende skal være ude af stand til at varetage sine anliggender.

-

Den pågældende skal opfylde et medicinsk kriterium, som enten er sindssygdom, svær demens, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred, fx i form af hjerneblødninger, hjernesvind eller andre former for hjerneskade.

-

Der skal være behov for værgemålet.

Kapitel 4

Øvrige former for hjælp

Boligstøtte

26.

Reglerne om boligstøtte findes i lov om individuel boligstøtte.

Boligstøtte kan ydes som hjælp til betaling af den løbende boligudgift.

Nogle lejere er ikke selv opmærksomme på, at de rent faktisk er berettiget til boligstøtte.

Derfor er der behov for, at kommunen som led i sagsbehandlingen undersøger, om lejeren får den boligstøtte, lejeren eventuelt er berettiget til efter loven.

Boligstøtte til folkepensionister kaldes boligydelse.

Boligydelse ydes også til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 2003.

Boligstøtte til andre kaldes boligsikring.

Boligsikring ydes til ikke-pensionister og til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter reglerne om førtidspension efter førtidspensionsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2003.

Boligsikringens størrelse er afhængig af en række faktorer.

De vigtigste er

Der kan som udgangspunkt kun ydes boligstøtte til lejligheder med eget køkken.

For at få boligsikring skal lejeren indsende en ansøgning til kommunen.

Der ydes boligsikring fra den 1. i måneden efter, at ansøgningen er indgivet.

Ved indflytning ydes boligsikring dog fra indflytningsdagen, hvis ansøgningen indgives inden en måned.

Der gælder særlige regler for førtidspensionister, for stærkt bevægelseshæmmede og for beboere i kollektive bofællesskaber.

I tilfælde, hvor boligtageren er lejer, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligstøtten udbetales til udlejeren, jf. bekendtgørelse nr. 615 af 8. juni 1992 om udbetaling af boligstøtte.

Se herom under punkt 22.

-

Husstandens samlede aktuelle indkomst og formue

-

Huslejens størrelse

-

Boligens størrelse

-

Antallet af personer i husstanden

-

Antallet af børn i husstanden

Særlig støtte efter § 34 i aktivloven

27.

Den særlige støtte efter aktivlovens § 34 er en hjælp til personer, som har så høje boligudgifter (og/eller mange børn), at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter.

De nærmere betingelser for udbetaling af den særlige støtte efter § 34 er fastlagt i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 911 af 25. september 2009.

Den særlige støtte efter § 34 bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter.

Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en anden rimelig, billigere bolig.

En generel forudsætning for at kunne få særlig støtte efter § 34 er, at betingelserne i aktivlovens § 11 er opfyldte.

Personkredsen, der efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik er berettiget til kontanthjælp, omfatter personer, der opfylder følgende betingelser

1)

at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold,

2)

at ændringerne i medfør af nr. 1 bevirker, at de ikke har mulighed for at forsørge sig selv eller deres familie, og

3)

at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Hjælp til enkeltudgifter efter aktivloven

28.

Efter aktivlovens § 81 har kommunen mulighed for at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold.

Det er en betingelse, at den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden.

Bestemmelsen retter sig mod kontanthjælpsmodtagere, uddannelsessøgende og andre personer med lav indkomst, herunder førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter reglerne fra 1. januar 2003 – førtidspensioner på den nye ordning.

Bestemmelsen er ikke formålsbestemt.

Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af et behov, som ikke har kunnet forudses.

Det behøver ikke nødvendigvis være udgiftsbehovet, som ikke har kunnet forudses.

Det kan også være likviditetsmæssige problemer, som bevirker, at der er behov for hjælp til enkeltudgifter, som normalt kan afholdes inden for den løbende indtægt.

Det er også muligt at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, som er forudsigelige, hvis ansøgeren ikke har haft økonomisk mulighed for at spare op til udgiften.

Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Det kan fx være hjælp til betaling af huslejerestance, hvis en familie med børn ellers vil blive sat ud af deres lejlighed på grund af restancen.

Kommunen kan ligeledes undtagelsesvis yde hjælp til at sanere økonomien for en enlig eller en familie ved at betale truende gældsposter.

Hvis en ansøger, som modtager hjælp efter aktivloven, til stadighed har problemer med at betale huslejen til tiden, kan kommunen overveje at administrere hjælpen, jf. aktivlovens § 90, se punkt 23.

Med hensyn til administration af førtidspension henvises til punkt 24.

Kommunen kan ikke yde hjælp efter denne bestemmelse til betaling af offentlig gæld, fx skatterestancer og bøder.

Afvikling af sådan gæld sker efter de regler, der gælder for det pågældende område.

Personligt tillæg til pensionister

29.

Kommunen har mulighed for at yde personligt tillæg til folkepensionister efter § 14, stk. 1, i lov om social pension og til førtidspensionister på den gamle førtidspensionsordning efter § 17, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Personligt tillæg kan ydes til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Kommunen skal i hver enkelt sag foretage en nærmere konkret, individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold, det vil sige en samlet vurdering af størrelsen af pensionen og alle andre indtægter og formue – sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter.

Størrelsen af indtægt og formue vurderes herefter i relation til det formål, som pensionister søger personligt tillæg til at dække.

Personligt tillæg er ikke begrænset til bestemte formål.

Personligt tillæg kan ydes som et engangsbeløb eller som en løbende ydelse, hvis betingelserne ved hver udbetaling fortsat er til stede.

Forsøgsordning om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (gældseftergivelse)

30.

I medfør af § 16 j, stk. 2, i lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 25. oktober 2006, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, er fastsat regler om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper.

Den oprindelige lov om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper blev vedtaget i 2006 og revideret/lempet med virkning fra 1. januar 2009.

Lovens målgruppe er personer, der har været på kontanthjælp, starthjælp, tilbud om aktiv beskæftigelsesindsats, dagpenge efter kap. 10 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller introduktionsydelse i mindst 3 år over en 4-årig periode.

Betingelsen for gældseftergivelse er, at personen kommer i beskæftigelse, fleksjob, under uddannelse eller revalidering, og at skyldneren fastholdes i beskæftigelse.

Gælden, der kan eftergives, er gæld til det offentlige (ex. børnebidrag, skat, TV-licens, DSB), som kan eftergives over en 4-årig periode med 1/48 del hver måned, så længe skyldneren forbliver i beskæftigelse, uddannelse m.v.

Der er dog gæld til det offentlige, som ikke kan eftergives.

Det er gæld, der er opstået på baggrund af strafbare eller erstatningspådragende handlinger eller er opstået som følge af, at ansøgeren på baggrund af fejlagtige oplysninger til det offentlige, har modtaget ydelser, den pågældende ikke var berettiget til.

Ordningen administreres af SKAT.

Muligheder for afdragsordninger og henstand med gæld til det offentlige

31.

I bekendtgørelse nr. 1388 af 12. december 2006 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., er der fastsat regler, hvorefter kommunalbestyrelsen fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen.

Reglerne vedrører tilbagebetalingspligtige ydelser i henhold til lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v.

Frivillig gældsrådgivning

32.

I forbindelse med satspuljeaftalen 2008 blev der afsat 16 mio. kr. over 4 år til etablering af gældsrådgivninger, hvor socialt udsatte borgere med gæld kan få gratis gældsrådgivning.

Rådgivningen udføres af frivillige med en relevant faglig baggrund.

I alt fem projekter har modtaget midler til etablering og drift af gældsrådgivninger.

Der henvises til

www.sm.dk

for flere oplysninger om frivillig gældsrådgivning.

Formålet med puljen er at hjælpe udsatte borgere til at danne sig et overblik over deres gældsproblemer, og at motivere dem til at reducere deres gæld.

Gældsrådgivningen er målrettet udsatte borgere med gældsproblemer, der har begrænsede muligheder for vejledning og rådgivning vedrørende deres gæld af banker eller øvrige finansielle virksomheder.

Målgruppen for den frivillige gældsrådgivning er socialt udsatte borgere meden kombination af lav indkomst, gæld og lavt rådighedsbeløb.

Suspension af kommunens fradrag i kontanthjælp for forskudsvis udbetalte børnebidrag, hvis modtageren af hjælp er truet af udsættelse af lejemål

33.

Efter aktivlovens § 96 a foretager kommunen fradrag i kontanthjælpen, hvis en kontanthjælpsmodtager undlader at betale skyldigt børnebidrag, og kommunen forskudsvis har udbetalt børnebidrag til den bidragsberettigede efter børnetilskudsloven.

De nærmere betingelser fremgår af loven.

Hvis kommunen får underretning om, at der er sendt en anmodning til fogedretten om udsættelse af et boliglejemål som følge af, at den bidragspligtiges lejeaftale er ophævet, fordi der ikke rettidigt er betalt husleje eller anden pligtig pengeydelse, stopper kommunen med at fradrage i kontanthjælpen.

Kommunen kan forlange, at den bidragspligtige dokumenterer, at en sag om lejerestance er indbragt for fogedretten.

Hvis sagen afsluttes i fogedretten uden, at den har ført til udsættelse af lejemålet, skal kommunen genoptage sagen og foretage fradrag i kontanthjælpen med virkning fra måneden efter den måned, i hvilken fogedsagen er afsluttet.

Afsluttes fogedsagen med, at den bidragspligtige udsættes af lejemålet, skal kommunen fradrage i kontanthjælpen med virkning fra 3 måneder efter den måned, i hvilken udsættelsen har fundet sted.

Rådgivning om muligheder for at søge ny bolig

34.

Nogle udsættelsestruede lejere bor for dyrt i forhold til størrelsen af deres indkomst.

I disse tilfælde bør kommunen overveje, om der bør ydes hjælp til at finde en anden bolig, som bedre passer til lejerens økonomi.

Som det fremgår nedenfor under punkterne 35 og 36, er kommunens muligheder for at tilbyde nyt beboerindskudslån og flyttehjælp blevet forbedret.

Hvis den udsættelsestruede lejer allerede bor i alment byggeri, har lejeren mulighed for at skrive sig på en særlig venteliste – oprykningsventelisten – i den boligorganisation, hvor lejeren bor.

Endvidere har kommunen til brug for løsningen af boligsociale problemer anvisningsret til hver fjerde ledige almene bolig.

Det kan aftales, at kommunen har anvisningsret til en større andel af de ledige boliger.

Når kommunen bruger sin anvisningsret, må kommunen se på lejens størrelse i forhold til de boligsøgendes økonomi.

Kommunen må således så vidt muligt sørge for at anvise de billige boliger til de boligsøgende, som har beskedne indkomster.

Hertil kommer, at en række almene boligorganisationer har indgået aftale med kommunen om udlejning efter særlige kriterier (fleksibel udlejning).

Hvis lejeren kan komme i betragtning til fleksibel udlejning, kan ventetiden på en bolig blive væsentlig kortere end ellers.

Kommunen kan også rådgive om muligheden for eventuelt at bytte bolig.

Hvis lejeren har boet i den nuværende lejlighed i mere end 3 år, har lejeren ret til at bytte lejlighed med en anden lejer.

Boligorganisationen vil dog kunne modsætte sig bytning, hvis den husstand, der vil flytte ind i den udsættelsestruede lejers bolig, består af flere personer, end der er værelser i lejligheden.

Boligorganisationen vil også kunne sige nej, hvis den i øvrigt har rimelig grund til det.

Der er også mulighed for at bytte til en privat lejebolig.

Også i andre situationer, end ved bytte, kan flytning til en privat lejebolig overvejes.

Der findes ikke et centralt register over ledige private lejeboliger.

Det er op til den enkelte udlejer selv at bestemme, hvem han vil leje ud til, og hvordan boligerne skal formidles.

Der er således heller ikke særlige regler om ventelister, ligesom der findes inden for det almene boligbyggeri.

I mange tilfælde har ejere og ejendomsadministratorer oprettet ventelister, som man kan blive skrevet op på, hvis man ønsker det.

Det er dog op til udlejer selv at bestemme, om ventelisten skal følges.

Der findes boligportaler, hvor det er muligt at søge på private udlejningsboliger i hele landet.

Beboerindskudslån

35.

Reglerne om beboerindskudslån m.v. findes i kapitel 10-11 i lov om individuel boligstøtte.

Lån til beboerindskud ydes som udgangspunkt kun til almene boliger og visse ældreboliger.

For flygtninge og enkelte andre persongrupper kan lån dog også ydes til andre boliger.

Der skal indgives en ansøgning til kommunen.

Der ydes som udgangspunkt kun lån til beboerindskud.

Kommunen skal som hovedregel yde lån – såkaldt ”pligtlån” - hvis husstandsindkomsten ligger under en bestemt grænse.

Ansøgeren skal have behov for lånet.

Beboerindskudslån kan som udgangspunkt ydes til indflytning i følgende byggeri

Der kan ydes lån til såvel lejligheder som enkeltværelser uden køkken.

Dog kan der ikke ydes lån til ungdomsboliger uden eget køkken.

Det er et krav, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er taget i brug den 1. april 1964 eller senere.

Fra den 1. juni 2009 er der i boligstøttelovens § 55, stk. 3, indført en kommunal pligt til som udgangspunkt at yde et nyt beboer-indskudslån, selv om husstanden har uindfriet gæld fra tidligere beboerindskudslån.

For lejere, som allerede er blevet sat ud af boligen på grund af betalingsmisligholdelse, gælder denne pligt, når ansøgningen om beboerindskudslån vedrører den første varige bolig efter udsættelsen.

For udsættelsestruede lejere gælder pligten, hvis der er tale om en ansøger, hvor udlejeren har indgivet anmodning om udsættelse pga. betalingsmisligholdelse, og hvor ansøgningen om beboer-indskudslån vedrører den første varige bolig efter udlejerens anmodning til fogedretten om udsættelse.

For udsættelsestruede lejere er det en yderligere betingelse for den kommunale pligt, at der er tale om flytning fra en bolig med en højere boligudgift, der ikke svarer til husstandens økonomiske formåen, til en almen bolig med en lavere boligudgift.

-

Byggeri omfattet af lov om almene boliger

-

Ejendomme der tilhører almennyttige institutioner, hvor der til opførelsen er bevilget statsstøtte efter lov om boligbyggeri kap. 12, eller tidligere boligbyggerilove

-

Friplejeboliger efter lov om friplejeboliger

-

Ældreboliger, der er indrettet i henhold til den tidligere gældende lov om boliger for ældre og personer med handicap og boliger opført med støtte efter kap. 12 a i lov om boligbyggeri.

Flyttehjælp

36.

Kommunen kan efter aktivlovens § 85 yde hjælp til flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med lavere boligudgift.

Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Kommunen kan yde hjælp til de udgifter, der er forbundet med flytningen, fx udgifterne til depositum, transport af indbo og rejseudgifter for ansøgeren og familien.

Den del af flyttehjælpen, der udbetales til dækning af depositum og lignende er – ligesom lån til beboerindskud efter boligstøtteloven – tilbagebetalingspligtig.

Det er ikke enhver forbedring af boligforholdene, der er en boligmæssig forbedring i lovens forstand.

Det må tillige kræves, at dispositionen er rimelig set i forhold til ansøgerens samlede situation, herunder ansøgerens muligheder for selv at afholde den fremtidige husleje.

Der stilles ikke særlige krav til boligen, dog kan der ikke ydes hjælp til flytning til en bolig, der er ulovlig efter anden lovgivning.

I situationen, hvor en lejer er truet af udsættelse af lejligheden, kan kommunen, ud over at vurdere om flytningen indebærer en forbedring af lejerens bolig- eller erhvervsforhold, selvstændigt vurdere, om der flyttes fra en forholdsvis dyr bolig til en bolig med en husleje, der bedre passer til lejerens eller familiens økonomi og efter en konkret vurdering yde flyttehjælp.

Ved denne vurdering tages der udgangspunkt i den samme vurdering, som foretages af, om ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, som kan dække behovet – det vil sige om de fremover løbende selv vil kunne betale huslejeudgifterne.

Dette indebærer blandt andet, at størrelsen af og afdraget på privat gæld normalt vil skulle holdes uden for denne vurdering.

Kommunen skal i beregningen i øvrigt tage udgangspunkt i nettohuslejen efter beregning af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Bestemmelsen finder, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, anvendelse såvel i situationer, hvor en lejer er truet af udsættelse af lejligheden, som efter udsættelse er sket, og den pågældende er boligløs.

Anvisning af husly

37.

Efter § 80 i serviceloven er kommunen forpligtet til at skaffe familier eller enlige, der har mistet en bolig, midlertidig husly mod betaling.

Hjælpen beror på en konkret individuel vurdering, hvor der tages hensyn til borgerens tilknytning til kommunen, herunder om der er børn, som går i institutioner i kommunen, arbejdsmarkedstilknytning og lignende.

Indholdet af bestemmelsen er beskrevet i kapitel 16 i Socialministeriets ”Vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven” – vejledning nr. 1 til serviceloven.

Forpligtelsen til at fremskaffe husly omfatter tilbud om den efter omstændighederne bedst egnede midlertidige indkvartering, ikke nødvendigvis en lejlighed, men eventuelt midlertidig indkvartering på vandrehjem, hotel, pensionat eller lignende.

Bestemmelsen forudsætter, at kommunen hurtigst muligt tager stilling til en ansøgning om anvisning af husly.

Hjælpen er betinget af, at ansøgeren ikke selv har mulighed for midlertidigt eller varigt at løse sit boligproblem.

Herudover kan hjælpen betinges af, at den boligløse i den akutte situation er aktiv i løsningen af boligproblemet.

Kommunen kan evt. henvise enlige til et botilbud efter servicelovens § 110 (forsorgshjem eller herberger for hjemløse).

Der kan ikke via bestemmelsen skabes en mere varig løsning på et boligproblem.

Personkredsen efter servicelovens § 80 er borgere, der har mistet deres bolig og står helt uden tag over hovedet.

Boligproblemet skal således være opstået akut.

Bestemmelsen omfatter fx borgere, hvis bolig er brændt eller på anden måde ødelagt, og borgere, der bliver sat ud af deres bolig pga. huslejerestance, ulovlig beboelse m.v.

Bilag 1

Indholdsfortegnelse

Titel

Punktnr.

Indledning

1.

Afsnit I

Situationer hvor kommunalbestyrelsen har pligt til at handle i forhold til udsættelsestruede lejere

Kapitel 1

Kommunalbestyrelsens handlepligt ved modtagelse af underretninger fra almene boligorganisationer

Almene boligorganisationers underretningspligt

2.

Kommunens pligt til straks at vurdere spørgsmål om hjælp ved modtagelse af underretninger fra almene boligorganisationer

3.

Børnefamilier

4.-6.

Genvurdering af hjælp når kommunen er i besiddelse af oplysninger om lejeren, som sandsynliggør, at denne har behov for hjælp

7.

Sagsbehandling og frister

8.-10.

Klageadgang

11.

Kommunalbestyrelsens pligt til i andre situationer at tage kontakt til lejeren ved modtagelse af underretning fra almene boligorganisationer

12.

Kapitel 2

Kommunalbestyrelsens handlepligt ved modtagelse af underretninger fra fogedretten

Underretning fra fogedretten

13.

Kommunalbestyrelsens handlepligt på baggrund af underretning fra fogedretten

14.-18.

Helhedsvurdering i udsættelsessager

19.

Afsnit II

Kommunens muligheder for at yde hjælp til udsættelsestruede lejere

Kapitel 3

Muligheder for at indgå aftale med udlejer om indfrielse af restance samt om forskellige muligheder for hjælp til fremtidig administration m.v. af huslejebetalingen

Rådgivning om muligheder for aftale mellem lejer og udlejer om betaling af restance

20.

Rådgivning om tilmelding af huslejebetalingen til Betalingsservice (PBS)

21.

Boligstøtte direkte til udlejer

22.

Administration af kontanthjælp

23.

Administration af pension

24.

Værgemål for personer med nedsat psykisk funktionsevne

25.

Kapitel 4

Øvrige former for hjælp

Boligstøtte

26.

Særlig støtte efter § 34 i aktivloven

27.

Hjælp til enkeltudgifter efter aktivloven

28.

Personligt tillæg til pensionister

29.

Forsøgsordning om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (gældseftergivelse)

30.

Muligheder for afdragsordninger og henstand med gæld til det offentlige

31.

Frivillig gældsrådgivning

32.

Suspension af kommunens fradrag i kontanthjælp for forskudsvis udbetalte børnebidrag, hvis modtageren af hjælp er truet af udsættelse af lejemål

33.

Rådgivning om muligheder for at søge ny bolig

34.

Beboerindskudslån

35.

Flyttehjælp

36.

Anvisning af husly

37.