Skrivelse om ændring af vejledning om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne

Skrivelse om ændring af vejledning om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne

I vejledning nr. 126 af 13. december 2006 om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

»Indledning

I bekendtgørelse nr. 1619 af 13. december 2006 om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, er der fastsat regler om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.

Denne vejledning beskriver anvendelsen af reglerne, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.

Efterlønsordningen er en særlig dansk ordning.

Efter EU-retten er Danmark ikke forpligtet til at medregne beskæftigelses- eller forsikringsperioder fra andre medlemslande til optjening af ret til efterløn.

Det fremgår direkte af Rådets forordning (EF) nr. 883/04.«

2.

Afsnittet Forsikringsperioder (§§ 4-7) affattes således

»Forsikringsperioder (§§ 4-7)

§§ 5-7 indeholder de krav, som stilles for medregning af forsikringsperioder fra andre EØS-lande, fra Færøerne og fra Schweiz, for medlemmer, som vender tilbage til Danmark.

EØS-landene er

EU-landene samt Island, Liechtenstein og Norge.

Den 1. juni 2002 trådte aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer i kraft.

Schweiz sidestilles efter denne dato med et EU-land med hensyn til arbejdsløshedsforsikring.

Medregning af forsikringsperioder forudsætter, at medlemmet kan dokumentere eller sandsynliggøre sine forsikringsperioder i EØS-lande, på Færøerne eller i Schweiz.

Dette kan for eksempel være en egentlig dokumentation for forsikringsperioden fra den myndighed, der administrerer arbejdsløshedsforsikringen i det pågældende land.

Dokumentationen kan være et dokument PD U1, en attest E 301, N 301 eller lignende dokumentation.

Hvis det ikke er muligt for medlemmet at få udstedt et dokument PD U1, en attest E 301, N 301 eller lignende, kan medlemmet sandsynliggøre sit medlemskab af arbejdsløshedsforsikringen i EØS-landet, på Færøerne eller i Schweiz ved for eksempel at fremlægge lønsedler, hvoraf det fremgår, at der er sket indbetaling til den udenlandske arbejdsløshedsforsikring.

A-kassen skal i det konkrete tilfælde vurdere, om den dokumentation, som medlemmet fremlægger, er tilstrækkelig.

Det bemærkes, at en tro og love erklæring fra medlemmet ikke vil være tilstrækkelig sandsynliggørelse.«

3.

I afsnittet Til § 5, stk. 2 under Eksempel 2, ændres i 1. underafsnit »en attest E 101« til »et dokument PD U1 eller en attest E 301«.

4.

Afsnittet Til § 12, nr. 2 affattes således

»Forordning (EF) nr. 883/04 og Nordisk Konvention af 18. august 2003 om Social Sikring giver mulighed for, at medlemmer, der arbejder ved EU’s institutioner, diplomatiske missioner og konsulater i andre EØS-lande, eller som er udsendt i andre EØS-lande, kan bevare deres medlemskab af en dansk a-kasse.

I forhold til efterløn vil arbejdet i de situationer være sidestillet med arbejde i Danmark.

Der henvises til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland.«