Cirkulære om Slots- og Ejendomsstyrelsens virksomhed
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Cirkulære om Slots- og Ejendomsstyrelsens virksomhed
§ 1.
Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) administrerer statslige slotte og haver mv.
Stk. 2.
SES sikrer, at de kulturværdier, der er knyttet til statslige slotte og haver mv., bevares og nyttiggøres.
Stk. 3.
SES forestår udlejning, administration og formidling til offentlige og private brugere.
Stk. 4.
SES yder konsulentbistand, forestår koordineringsopgaver samt bistår med øvrige ydelser, hvor styrelsen i kraft af sit arbejde med statslige slotte og haver mv. har en særlig kompetence.
Stk. 5.
SES kan ved levering af ydelser i henhold til stk. 3 og 4, opkræve betaling til hel eller delvis dækning af omkostninger forbundet hermed, i overensstemmelse med reglerne i Budgetvejledningens punkt 2.3.2.
Stk. 6.
SES leverer eller koordinerer levering af ydelser, der naturligt knytter sig til driften af slotte og haver mv.
SES opkræver betaling herfor i overensstemmelse med reglerne i Budgetvejledningens punkt 2.3.2.
§ 2.
SES administrerer statens kontor- og arkivejendomme mv. inden for rammerne af SEA-ordningen.
SEA-ordningen er nærmere reguleret i Budgetvejledningen og Huslejevejledningen.
Stk. 2.
SES indgår og administrerer OPP-aftaler og statens aftaler om leje af fast ejendom til brug for kontorer og arkiver mv. i hele landet.
Stk. 3.
SES opkræver husleje, administrationsgebyr og sædvanlige driftsomkostninger forbundet med udlejningen.
Stk. 4.
SES leverer, også uden for rammerne af SEA-ordningen, ydelser, der naturligt knytter sig til kontor- og arkivlokaler, herunder eksempelvis analyser af kontoranvendelse.
SES kan opkræve betaling herfor i overensstemmelse med reglerne i Budgetvejledningens punkt 2.3.2.
Slotte, haver og kulturopgaver
Kontorlokaler mv.
Andre ydelser og rådgivning
Ikrafttræden
§ 3.
SES kan efter godkendelse fra Finansministeriets departement udleje lokaler og arealer mv. til private.
§ 4.
SES kan forestå udbud og indkøb vedrørende byggeri, ejendomsadministration, kontorindretning mv. på egne og andre statsinstitutioners vegne.
Stk. 2.
SES tilvejebringer data om statens lejemål til kontorer og arkiver mv. samt alle statens egne bygninger.
SES kan anmode statsinstitutioner om data vedrørende institutionens lejemål.
Stk. 3.
SES yder statsinstitutioner og andre offentlige institutioner råd og bistand vedrørende byggeri, ejendomsadministration, lejeaftaler, kontorindretning m.v.
Såfremt der er tale om særligt omfattende rådgivning og bistand, f.eks. bistand til en nærmere analyse af et lokalebehov, kan SES opkræve betaling herfor i overensstemmelse med reglerne i Budgetvejledningens punkt 2.3.2.
Stk. 4.
SES kan påtage sig bygherreopgaver for andre statsinstitutioner, fx hvor en statsinstitution ønsker at gennemføre indvendig istandsættelse af sine kontorlokaler.
SES opkræver betaling herfor i overensstemmelse med reglerne i Budgetvejledningens punkt 2.3.2.
§ 5.
Cirkulæret træder i kraft den 15. april 2010.
Administrationen af eksisterende lejeaftaler, jf. § 2, stk. 2, overføres til SES i perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2011.
Stk. 2.
Samtidig ophæves cirkulære nr. 227 af 13. december 1996 om lokaler til centraladministrationen, cirkulære nr. 228 af 13. december 1996 om Slots- og Ejendomsstyrelsens almindelige virksomhed og cirkulære nr. 24 af 13. marts 2003 om informationssystem for statens ejendomsforvaltning.