Meddelelse nr. 5/2009 om bødepåstande ved visse særlovsovertrædelser

Meddelelse nr. 5/2009 om bødepåstande ved visse særlovsovertrædelser

1.

Indledning

I denne meddelelse fastsættes retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstande mv. i visse sager om overtrædelse af særlovgivningen, hvor der i praksis har vist sig behov for generelle retningslinjer.

Derudover omfatter meddelelsen sager vedrørende overtrædelser, som har været omfattet af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget), der blev udsendt i 1991, og som herefter ophæves i sin helhed ved denne meddelelse.

Således fastsættes vejledende bødetakster for følgende områder

Det er hensigten løbende at foretage revision og eventuelt en udbygning af denne meddelelse i det omfang, ny lovgivning eller domspraksis giver anledning til udsendelse af nye retningslinjer for anklagemyndighedens sanktionspåstande.

Der kan derfor forventes udsendt rettelser, som vil blive lagt ind på Rigsadvokatens hjemmeside og AnklagerNet.

2.

Generelt om bøderne, gentagelse mv.

2.1.

Fastsættelse af de vejledende bødetakster

Rigsadvokaten har gennem årene i en række meddelelser reguleret bødepåstande indenfor særlovsområder, der tidligere har været omfattet af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget).

Dette er som udgangspunkt sket i forbindelse med udstedelse af nye retningslinjer inden for det pågældende område, som følge af ny lovgivning mv.

Som eksempler kan nævnes meddelelser om sanktionspåstande mv. i narkotikasager, våbenlovssager og i sager om fyrværkeri.

Rigsadvokaten har i disse tilfælde ved fastsættelsen af de vejledende bødepåstande taget udgangspunkt i f.eks. bemærkninger i lovforslag om bødestørrelser på det pågældende særlovsområde, domspraksis samt i øvrigt foretaget en generel forhøjelse af bødepåstandene i overensstemmelse med løn- og prisudviklingen siden 1991, hvor bødekataloget blev udsendt.

På en række særlovsområder er der imidlertid ikke sket en sådan regulering, hvilket bl.a. er tilfældet for bødetaksterne i bødekataloget, hvor de vejledende bødetakster er angivet helt ned til 200 kr.

På disse områder er der i denne meddelelse foretaget en regulering af de vejledende bødetakster i overensstemmelse med løn- og prisudviklingen siden 1991, svarende til satsreguleringsprocenten på knap 47 procent (uden tilpasningsprocenten) i perioden 1992 – 2009, jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003 om satsreguleringsprocenten.

Der er dog for nogle overtrædelser foretaget en forhøjelse af bødetaksterne ud over satsreguleringsprocenten under hensyn til overtrædelsens karakter og til, at bøder generelt bør have en sådan størrelse, at de kan virke præventivt.

Det er ved de sidstnævnte overtrædelser angivet, at forhøjelsen er større, end hvad der ville følge af en tilpasning i forhold til satsreguleringsprocenten.

Forhøjelsen er samtidig foretaget således, at bødepåstanden fastsættes til beløb, der er delelige med 100 kr.

Anklagemyndighedens strafpåstand skal som udgangspunkt udformes i overensstemmelse med retningslinjerne i denne meddelelse, og retningslinjerne må således i almindelighed ikke fraviges.

Domme, der har generel eller principiel interesse for de retningslinjer, der er omfattet af meddelelsen, skal indsendes til rigsadvokaturen.

2.2.

Nedsættelsesgrunde

Bøderne i denne meddelelse nedsættes for unge under 18 år og personer med særlig lav indtægt i overensstemmelse med ordningen på færdselslovens område.

Det bemærkes, at det er forholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for en eventuel nedsættelse både med hensyn til sigtede under 18 år og sigtede med en særlig lav indtægt.

Bøden til unge under 18 år skal generelt nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 2.2.2. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager.

Nedsættelsen af bøden skal ske ved anklagemyndighedens foranstaltning i forbindelse med udsendelse af bødeforelæg eller ved nedlæggelse af påstand om bøde.

Bøden til personer med særlig lav indtægt kan – hvis den sigtede fremlægger den fornødne dokumentation for sine indtægtsforhold – nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 2.2.3. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager.

Opmærksomheden henledes på, at rigsadvokaturen udsender rettelsesblade til Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager med oplysning om det indtægtsbeløb, der kan begrunde nedsættelse af bødestraffen.

Dette sker normalt i januar måned, således at det nye indtægtsbeløb gælder for overtrædelser begået efter årsskiftet.

2.3.

Gentagelsesvirkning

I Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget) har der bl.a. været fastsat retningslinjer om, at bøder på 1.000 kr. og derover var forbundet med gentagelsesvirkning, hvis ikke andet var anført i bødekatalogets specielle del, og modsat, at der ikke var knyttet gentagelsesvirkning til bøder under 1.000 kr., medmindre dette udtrykkeligt fremgik af kataloget.

Gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning var endvidere som hovedregel begrænset til 2 år.

Disse administrativt fastsatte retningslinjer om bødestørrelsens betydning for gentagelsesvirkningen og gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning ophæves nu, uden at der fastsættes lignende nye retningslinjer.

Det indebærer, at de almindelige regler om gentagelse i straffeloven finder anvendelse, jf. nedenfor.

Om der i de tilfælde, der er omfattet af denne meddelelse, er grundlag for at påstå en højere bøde ved gentagelse, er i enkelte tilfælde udtrykkeligt angivet i retningslinjerne nedenfor.

I øvrigt må spørgsmålet afgøres efter en konkret vurdering.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.) bl.a. skete en ændring af straffelovens §§ 80-84 om straffens fastsættelse.

Om gentagelsesvirkning fremgår følgende af straffelovens § 84

Ȥ 84.

Det er en betingelse for anvendelsen af bestemmelser om forhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, at gerningsmanden, inden den pågældende på ny forbrød sig, i den danske stat er fundet skyldig i en begået strafbar handling, som loven tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede, eller forsøg på eller medvirken til en sådan.

Stk. 2.

Retten kan tillægge straffedomme afsagt uden for den danske stat samme gentagelsesvirkning som de her i landet afsagte.

Stk. 3.

Gentagelsesvirkning ophører, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet.

Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.

Med hensyn til betingede domme regnes fristen for den endelige dom.«

Bestemmelsen i straffelovens § 84 indebar en skærpelse i forhold til den tidligere gældende bestemmelse i § 81, idet også overtrædelser, der er begået før det fyldte 18. år, kan tillægges gentagelsesvirkning (§ 84, stk. 1), ligesom gentagelsesvirkningen først ophører, når der er forløbet 10 år (§ 84, stk. 3) mod hidtil 5 år.

Gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning er for bestemmelser om forhøjet straf således reguleret i straffelovens § 84.

For så vidt angår skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde inden for de i øvrigt gældende strafferammer – dvs. når spørgsmålet om skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde ikke er en følge af en lovbestemmelse om forhøjet straf i gentagelsestilfælde – anvendes straffelovens § 81, nr. 1, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen.

Det er således fortsat ikke udtrykkeligt angivet i straffeloven, hvor længe tidligere afgørelser kan have betydning for strafudmålingen inden for den almindelige strafferamme.

Det fremgår dog af forarbejderne til bestemmelsen i § 84, at de foreslåede skærpelser vil kunne få en vis betydning for den vægt, domstolene i forbindelse med strafudmålingen inden for normalstrafferammen tillægger en straffedom, der ligger længere tilbage i tid, eller som vedrører forhold, der er begået, før den pågældende fyldte 18 år.

2.4.

Kumulation

Kumulation er ikke særligt omtalt i denne meddelelse.

I tilfælde, hvor der foreligger flere overtrædelser til samtidig pådømmelse, må den samlede bødepåstand bero på en konkret vurdering, hvor bødepåstanden bør fastsættes ved modereret kumulation.

3.

De enkelte overtrædelser

Dette afsnit indeholder retningslinjer om sanktionspåstanden i visse sager om overtrædelser af særlovgivningen, hvor Rigsadvokaten har fundet grundlag for at fastsætte generelle retningslinjer.

3.1.

Retsplejelovens § 750

Retsplejelovens § 750 er affattet således

Ȥ 750.

Politiet kan foretage afhøringer, men kan ikke pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få nogen til at udtale sig.

Enhver er dog pligtig på forlangende at opgive navn, adresse og fødselsdato til politiet.

Undladelse heraf straffes med bøde.«

Bødepåstande for overtrædelse af retsplejelovens § 750, 2. pkt., var ikke omfattet af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager fra 1991 (bødekataloget).

Bestemmelsen anvendes i praksis forholdsvis ofte, når personer ikke vil oplyse deres personalia til politiet.

Der er derfor fundet behov for at fastsætte landsdækkende retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstand.

De hidtil anvendte bødetakster på området har efter de foreliggende oplysninger i mange år været i niveauet 500 – 1.000 kr.

En enkelt trykt dom U2002.2295V har fastsat bøden til 500 kr.

Under hensyn til den ressourcemæssige belastning, som overtrædelsen af bestemmelsen kan medføre for politiet, har Rigsadvokaten fundet, at bødepåstanden fremover som udgangspunkt bør være 1.000 kr .

3.2.

Beredskabsloven § 71 (uagtsom brandstiftelse)

Bødepåstande for overtrædelse af beredskabslovens § 71 var ikke omfattet af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager fra 1991 (bødekataloget).

Der har imidlertid i nogle politikredse været fastsat lokale retningslinjer for bødestraffen på dette område.

På den baggrund er der fundet behov for fastsættelse af landsdækkende retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstand.

Retningslinjerne nedenfor bygger på de nævnte lokale bødetakster, der har været anvendt i bødeforelæg, udeblivelsesdomme mv., idet der dog i retningslinjerne er sket en forhøjelse, der efter Rigsadvokatens opfattelse bringer bødeniveauet i overensstemmelse med løn- og prisudviklingen samt overtrædelsens karakter.

I lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 af beredskabsloven med senere ændringer har § 71 følgende ordlyd

Ȥ 71.

Med bøde straffes

1) den, der ikke udviser tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer, og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre brand, eller undlader at påse, at personer, der hører til den pågældendes husstand eller virksomhed, udviser sådan forsigtighed, og

2) den, der som ejer eller bruger af elektriske anlæg eller andre lys-, varme-, kraft- eller maskinanlæg, som kan fremkalde eller befordre brand, benytter sådanne anlæg eller lader dem benytte, uanset at de ikke er i forsvarlig stand.«

Blandt de oftest forekommende overtrædelser af beredskabslovens § 71 er bl.a. tilfælde, hvor der ikke er udvist tilbørlig forsigtighed i forbindelse med madlavning, hvorved kogeplader, gryder med olie eller lignende har forårsaget brand, samt tilfælde, hvor der ikke er udvist tilbørlig forsigtighed med stearinlys/fyrfadslys eller cigaretter.

Anklagemyndigheden skal som udgangspunkt ved overtrædelser af beredskabslovens § 71 nedlægge påstand om en bøde på 1.500 kr.

i tilfælde, hvor der kun er forvoldt mindre skader.

Bødepåstanden bør dog forhøjes, når der er forvoldt større skader, og fastsættes under hensyn til skadernes omfang.

Bødepåstanden ved større skader bør minimum være på 3.000 kr.

, men bødepåstanden kan forhøjes yderligere ved betydelige skader.

Endvidere bemærkes, at uagtsom ildspåsættelse efter omstændighederne kan udgøre en overtrædelse af straffelovens § 182, jf. f.eks. afgørelsen i U1970.930Ø.

I denne sag kastede tiltalte, der var spirituspåvirket, en nylig afrevet tændstik fra sig i sit lejede værelse og forlod værelset et øjeblik, hvorved der opstod ildebrand og skete skade på ejendommen for ca. 10.700 kr.

Tiltalte blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 182 med 20 dagbøder á 15 kr.

3.3.

Lov om hunde (hundeloven)

Reglerne om hundeejeres pligter mv. findes i hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005 med senere ændringer.

I Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager fra 1991 (bødekataloget) var der fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstand ved visse overtrædelser af hundeloven.

Disse bødetakster varierede fra 200 kr. til 600 kr.

De vejledende bødepåstande nedenfor er forhøjet med mere end 47 procent, jf. afsnit 2.1., under hensyn til, at der er en øget opmærksomhed med henblik på at undgå, at hunde volder skader, og under hensyn til, at bøderne bør kunne have en præventiv virkning.

De hidtidige bødestørrelser er således fordoblet, idet dog den mindste bøde på hidtil 200 kr. nu er fastsat til 600 kr.

Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet i 2009 har nedsat et udvalg, der skal foretage en gennemgang af hundeloven med henblik på at overveje, i hvilket omfang der kan være behov for ændringer i loven.

Udvalget kan også overveje, om det strafniveau, der gælder for overtrædelser af hundelovens forskellige bestemmelser, i alle tilfælde er passende, eller om der kan være behov for tilpasning af strafniveauet.

Retningslinjerne for de vejledende bødepåstande nedenfor kan derfor forventes revideret i det omfang, ny lovgivning giver anledning hertil.

Anklagemyndigheden skal som udgangspunkt anvende nedenstående bødepåstande i sager om overtrædelse af hundeloven

Overtrædelse af § 1, stk. 1 , ved som besidder af en hund ikke at have sørget for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse

600 kr.

Overtrædelse af § 3, stk. 1, 1.-3. pkt.

, ved at have ladet en hund færdes uden ledsagelse på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, i byer og områder med bymæssig bebyggelse

600 kr.

Overtrædelsen i kombination med bid eller forvoldt skade, idet bødepåstanden i øvrigt kan forhøjes under hensyn til skadernes omfang

1.200 kr.

Overtrædelse af § 3, stk. 4 , ved uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse som besidder af en hund at have undladt at drage omsorg for, at den ikke strejfer om

600 kr.

Overtrædelse af § 6, stk. 1 , ved som besidder af en hund at have undladt at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade, idet bødepåstanden i øvrigt kan forhøjes under hensyn til skadernes omfang

1.200 kr.

Overtrædelse af § 8, stk. 2 , ved som besidder af en hund at have undladt at holde den ansvarsforsikret

600 kr.

Overtrædelse af pålæg givet i medfør af § 4 eller § 6, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, jf. § 12, stk. 1

800 kr.

Opmærksomheden henledes på, at der kan ske frakendelse af retten til at beskæftige sig med hunde efter bestemmelsen i § 12 a, stk. 1 , der har følgende ordlyd

Ȥ 12 a.

Retten til at beskæftige sig personligt med hunde kan ved dom for et strafbart forhold frakendes for bestandigt eller for et nærmere fastsat tidsrum, hvis den pågældende

1) har anvendt en hund til angreb på eller som trussel mod mennesker eller dyr,

2) har undladt at holde sin hund tilbage, da vedkommende bemærkede, at hunden overfaldt mennesker eller dyr,

3) som ejer eller besidder har ladet en hund deltage i en hundekamp eller

4) har afholdt hundekampe.«

Retten til at beskæftige sig professionelt med hunde vil i øvrigt efter omstændighederne tillige kunne frakendes i medfør af straffelovens § 79 .

I bemærkningerne til lovforslag L 164 til lov nr. 385 af 28. maj 2003 om ændring af lov om hunde, hvor § 12 a om rettighedsfrakendelse blev indsat, er anført følgende om rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79

»Betingelserne for at anvende straffelovens § 79 er imidlertid strengere end efter hundelovens bestemmelser i § 12 a, idet anvendelsen af straffelovens § 79 forudsætter, at vedkommende dømmes for et strafbart forhold, der begrunder en ”nærliggende fare for misbrug af stillingen”, og at der endvidere er ”særlige omstændigheder, der taler for” frakendelse.

Er betingelserne for frakendelse efter straffelovens § 79 opfyldt, bør denne bestemmelse fortsat bringes i anvendelse.«

Hvis der i en sag findes grundlag for at nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse, skal spørgsmålet via statsadvokaten forelægges for Rigsadvokaten, inden der nedlægges påstand herom.

3.4.

Lov om taxikørsel og bekendtgørelse om taxikørsel mv. (hyrekørselslovgivning)

I dette afsnit fastsættes retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstand i visse sager om overtrædelse af hyrekørselslovgivningen.

I Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager fra 1991 (bødekataloget) var der fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstand ved visse overtrædelser af hyrekørselslovgivningen.

Disse bødetakster varierede fra 200 – 2.000 kr.

Der har desuden i nogle politikredse været fastsat lokale retningslinjer for bødestraffen på andre dele af området.

På den baggrund er der fundet behov for fastsættelse af landsdækkende retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstand ved nedennævnte overtrædelser af hyrekørselslovgivningen.

De vejledende bødepåstande nedenfor udgør i forhold til bødepåstandene, der var omfattet af bødekataloget, en forhøjelse med knap 47 procent, jf. afsnit 2.1., idet de mindste bøder på hidtil 200 kr. og 300 kr. dog nu er fastsat til 500 kr.

Retningslinjerne nedenfor, som ikke tidligere var omfattet af bødekataloget, bygger på de nævnte lokale bødetakster, der har været anvendt i bødeforelæg, udeblivelsesdomme mv., idet der dog er sket en forhøjelse, der efter Rigsadvokatens opfattelse bringer bødeniveauet i overensstemmelse med løn- og prisudviklingen samt overtrædelsens karakter.

Anklagemyndigheden skal således som udgangspunkt anvende nedenstående bødepåstande for følgende overtrædelser

1.

Lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999 af lov om taxikørsel mv. med senere ændringer

§ 16, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1 ,

udførelse af hyrekørsel uden tilladelse – chauffør

1.500 kr.

2.

Bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2000 om taxikørsel mv. med senere ændringer

§ 37, jf. § 33, stk. 1 ,

ikke medbragt førerkort – chauffør

500 kr.

3.

Bekendtgørelse nr. 399 af 4. maj 2006 om særlige krav til taxier mv. med senere ændringer

§ 18, jf. § 6, stk. 8 ,

brudt plombering – chauffør

1.500 kr.

§ 18, jf. § 10, stk. 1 og stk. 4 ,

manglende/forkert anbragt taglygte eller tilladelsesnummerplade – chauffør

500 kr.

§ 18, jf. § 13 ,

forkert ført eller ej ajourført trafikbog mv. – chauffør

1 til 10 forhold

1.000 kr.

11 til 20 forhold

2.000 kr.

over 20 forhold

3.500 kr.

§ 18, jf. § 16 ,

befordring af flere end godkendt til – chauffør

1.500 kr.

4.

Vognmanden kan ved en række af de ovennævnte overtrædelser være medansvarlig for overtrædelsen.

Kan der føres bevis for, at vognmanden har handlet forsætligt eller uagtsomt, kan der tillige rejses tiltale mod vognmanden.

Bødestraffen bør i disse tilfælde fastsættes enten på samme niveau som for chaufføren, jf. ovenfor, eller højere, eventuelt indtil det dobbelte, hvis der er grundlag herfor.

3.5.

Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Bødepåstande for overtrædelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997 med senere ændringer, var ikke omfattet af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager fra 1991 (bødekataloget).

Der har imidlertid i nogle politikredse været fastsat lokale retningslinjer for visse bødestraffe på dette område.

På den baggrund er der fundet behov for fastsættelse af landsdækkende retningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstand for visse overtrædelser.

Retningslinjerne nedenfor bygger på de nævnte lokale bødetakster, der har været anvendt i bødeforelæg, udeblivelsesdomme mv., idet der dog i retningslinjerne nedenfor er sket en forhøjelse, der efter Rigsadvokatens opfattelse bringer bødeniveauet i overensstemmelse med løn- og prisudviklingen samt overtrædelsens karakter.

Anklagemyndigheden skal således som udgangspunkt anvende nedenstående bødepåstande i sager om overtrædelse af bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Overtrædelse af § 11 ved at have undladt at efterkomme den i loven beskrevne snerydningspligt

1.000 kr.

Bøden kan forhøjes, hvis overtrædelsen har medført personskade

Overtrædelse af § 12 ved at have undladt at efterkomme de i loven beskrevne foranstaltninger for glatførebekæmpelse

1.000 kr.

Bøden kan forhøjes, hvis overtrædelsen har medført personskade

Overtrædelse af § 13 ved at have undladt at efterkomme den i loven beskrevne renholdelsespligt

1.000 kr.

4.

Ikrafttræden og ophævelse af tidligere udsendte retningslinjer

Retningslinjerne i denne meddelelse træder i kraft på datoen for udsendelse af meddelelsen.

De forhøjede bødepåstande gælder for overtrædelser, der er begået efter denne dato.

Samtidig ophæves Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget) i sin helhed.

–

Retsplejelovens § 750

–

Beredskabsloven

–

Hundeloven

–

Hyrekørselslovgivningen

–

Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje