Skrivelse om lovtekniske emner\n(Til samtlige ministerier)

Skrivelse om lovtekniske emner

(Til samtlige ministerier)

Justitsministeriet har i folketingsåret 2008-09 haft ca. 200 lovforslag til lovteknisk gennemgang.

I den forbindelse har Justitsministeriet bemærket, at en række problemstillinger af mere teknisk karakter går igen, ligesom der på nogle punkter synes at være tvivl om proceduren i forbindelse med Justitsministeriets lovtekniske gennemgang.

Justitsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt at redegøre nærmere for proceduren for fremsendelse af lovforslag til lovteknisk gennemgang samt omtale en række nærmere udvalgte problemstillinger af mere teknisk karakter.

1.

Proceduren ved fremsendelse af lovforslag til lovteknisk gennemgang

I henhold til § 24 i Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter mv. bør lovforslag så tidligt som muligt inden fremsættelsen forelægges for Justitsministeriet med henblik på lovteknisk gennemgang.

Lovforslag bør som udgangspunkt sendes til lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet senest 14 dage før det tidspunkt, hvor det pågældende fagministerium ønsker den lovtekniske tilbagemelding.

Hvis lovforslaget er særligt omfattende eller rejser mere principielle eller vanskelige spørgsmål, bør fremsendelsen dog så vidt muligt ske tidligere.

I tilfælde, hvor fagministeriet forventer, at fristen på 14 dage ikke vil kunne overholdes, bør der hurtigst muligt rettes henvendelse til Justitsministeriet med henblik på at aftale den nærmere procedure.

I den forbindelse skal Justitsministeriet i øvrigt henvise til Statsministeriets brev af 2. april 2009 til samtlige ministerier, hvori ministerierne anmodes om at søge lovforberedelsen tilrettelagt således, at lovforslag, der i folketingsåret 2009/2010 skal fremsættes i oktober I, herunder i åbningsugen, sendes til lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet senest i midten af september 2009, medmindre andet konkret er aftalt med Justitsministeriets Lovteknikkontor.

Justitsministeriets lovtekniske gennemgang vil som udgangspunkt først ske på det tidspunkt, hvor lovforslaget foreligger i endelig form.

Det betyder, at de tilretninger af lovforslaget, som den officielle høring giver anledning til, skal være foretaget, inden lovforslaget sendes til lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at fremsendelsen af et lovforslag til Justitsministeriet som led i en almindelig høring ikke i sig selv anses for en anmodning om lovteknisk gennemgang.

Lovforslag til lovteknisk gennemgang sendes – medmindre andet konkret er aftalt med en medarbejder i Justitsministeriet – pr. e-mail til jm@jm.dk med udtrykkelig angivelse af, at der er tale om et lovforslag til lovteknisk gennemgang.

Det bør af fagministeriets anmodning fremgå, hvilken dato lovforslaget forventes fremsat, og til hvem Justitsministeriets lovtekniske tilbagemelding kan ske.

Er fagministeriet opmærksom på, at der til lovforslaget knytter sig særlige problemstillinger, bør også sådanne problemstillinger omtales ved fremsendelsen af lovforslaget til Justitsministeriet.

Hvis der undtagelsesvis måtte være behov for, at den lovtekniske tilbagemelding sker med kort varsel, skal der rettes telefonisk henvendelse til Justitsministeriets Lovteknikkontor hurtigst muligt og senest samtidig med fagministeriets fremsendelse af lovforslaget.

Efter modtagelsen af lovforslaget retter Justitsministeriet henvendelse til den sagsbehandler i fagministeriet, som er angivet som kontaktperson, med henblik på at informere om det videre forløb, herunder med en angivelse af, hvornår Justitsministeriet forventer at kunne give den lovtekniske tilbagemelding.

Justitsministeriet tilstræber, at den lovtekniske tilbagemelding afgives senest en uge før datoen for lovforslagets fremsættelse.

Den lovtekniske tilbagemelding gives normalt telefonisk.

2.

Udvalgte lovtekniske problemstillinger

De lovtekniske problemstillinger, som omtales nedenfor, er udvalgte problemstillinger, som Justitsministeriet i folketingsåret 2008-09 har konstateret jævnligt giver anledning til tvivl.

Afslutningsvis kan det oplyses, at Justitsministeriet altid står til rådighed med vejledning, hvis fagministerierne undervejs i lovgivningsprocessen har spørgsmål af lovteknisk karakter.

Justitsministeriets Lovteknikkontor kan kontaktes på telefon 72 26 84 00 eller e-mail jm@jm.dk.

Der henvises desuden til www.lovprocesguide.dk.

1.

Forslag til ændringslove bør altid udarbejdes med udgangspunkt i gældende ret på fremsættelsestidspunktet.

2.

Hvis der undtagelsesvis måtte være behov for at foretage ændringer i en allerede vedtaget ændringslov, som på fremsættelsestidspunktet endnu ikke er trådt i kraft, bør sådanne ændringer – medmindre disse knytter sig til ikrafttrædelses- eller overgangsbestemmelserne – som altovervejende hovedregel foretages ved først at nyaffatte de relevante bestemmelser, hvorefter de endnu ikke ikrafttrådte bestemmelser ophæves ved en samtidig ændring (i samme lovforslag) af ændringsloven.

3.

Ved udarbejdelsen af ændringslove skal i indledningen angives den lov, som skal ændres, samt eventuelle efterfølgende ændringslove, jf. herved pkt. 8-12 i Justitsministeriets vejledning nr. 33 af 3. juni 2005 om affattelse af forslag til ændringslove mv. I tilfælde, hvor der er vedtaget adskillige (fem eller flere) ændringslove, kan opremsningen af samtlige ændringslove blive for omfattende.

I sådanne tilfælde bør opremsningen derfor begrænses til kun at omfatte de relevante ændringslove og den seneste ændringslov.

4.

En ændringslov anses for relevant, jf. punkt 3, hvis der ved den omhandlede lov er foretaget ændring af en paragraf, som nu foreslås ændret ved det lovforslag, som fremsættes.

Det gælder dog ikke, hvis den tidligere ændring vedrører et andet stykke end det, der nu foreslås ændret, medmindre den tidligere ændring er relevant for forståelsen af det stykke, som nu foreslås ændret.

5.

Efter drøftelse med Folketingets Lovsekretariat skal Justitsministeriet anbefale, at vedtagne ændringslove, der endnu ikke er trådt i kraft, medtages i indledningen på samme vis som ændringslove, der er trådt i kraft.

6.

Ved affattelsen af lovtekster bør det generelt tilstræbes, at der ikke anvendes omvendte ordstillinger.

Eksempel: I stedet for »den i stk. 1 nævnte ordning« anvendes formuleringen »den ordning, som er nævnt i stk. 1«.

7.

Ved affattelsen af anordningshjemler, som giver mulighed for at sætte loven helt eller delvist i kraft for Færøerne og/eller Grønland, bør udtrykket »disse landsdele« undgås.

I stedet anføres »Færøerne«/»Grønland«/»Færøerne og Grønland«.

8.

Regeringens forslag til love, der omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Grønland og/eller Færøerne, skal fremsendes til de færøske/grønlandske myndigheder til udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget.

9.

Et lovforslags almindelige bemærkninger bør altid forsynes med en indledning, hvori lovforslagets hovedindhold, den overordnede baggrund for lovforslaget og hovedlinjerne i lovforberedelsen angives.

Derefter bør følge en redegørelse for lovforslagets hovedpunkter opstillet i afsnit efter emne.

Hvert emneafsnit bør indeholde en række underafsnit, hvori der redegøres for (1) gældende ret på området, (2) eventuelle overvejelser i udvalg mv., (3) fagministeriets overvejelser og (4) den ordning, der lægges op til med lovforslaget.

Fagministeriets overvejelser og den ordning, der lægges op til med lovforslaget, kan eventuelt slås sammen i ét underafsnit.

10.

Justitsministeriet kan i tilknytning hertil oplyse, at Folketinget fra og med folketingsåret 2009/2010 overgår til en elektronisk udgave af Folketingstidende.

Den autoritative udgave af de dokumenter, der indgår i det elektroniske Folketingstidende, herunder fremsatte lovforslag, vil være den elektroniske version i formatet PDF, som publiceres på www.folketingstidende.dk (en selvstændig »underhjemmeside« til Folketingets hjemmeside www.ft.dk).

Denne PDF-udgave af det enkelte dokument vil være forsynet med sidetal, men der vil ikke længere være en »samlet« udgave af alle dokumenter i Folketingstidende med fortløbende sidenummerering.

11.

Den indholdsfortegnelse, som et lovforslag altid bør indeholde, medmindre lovforslaget er ganske kort, bør ikke længere indeholde sidehenvisninger, da sidetallene som følge af overgangen til den elektroniske udgave af Folketingstidende ikke kan genereres automatisk.

I stedet bør fagministerierne – navnlig for overskuelighedens skyld – fremover være langt mere opmærksomme på at inddele de almindelige bemærkninger i nummererede afsnit og underafsnit mv.

12.

Fagministerierne bør under gennemgangen af gældende ret i lovforslagets almindelige bemærkninger ikke anvende datidsform.

Tilsvarende bør der ikke anvendes nutidsform, når den ordning, som lovforslaget lægger op til, beskrives.

13.

Hvis der i et forslag til en ny hovedlov samtidig foretages ændring af bestemmelser i én eller flere andre love, skal lovforslaget indeholde paralleltekster for de bestemmelser i andre love, som foreslås ændret.