Denne cirkulæreskrivelse supplerer cirkulæreskrivelse nr. 9923 af 24. november 2009 om A-kassernes leverance af oplysninger til brug for beregning af kommunernes medfinansiering af a-dagpenge og befordringsgodtgørelse\nTil De anerkendte a-kasser og deres statsautoriserede revisorer, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Medialogic, KMD, SKS Applikation Service og Holstebro Kommune
Statutory Text (2 Articles)
Denne cirkulæreskrivelse supplerer cirkulæreskrivelse nr. 9923 af 24. november 2009 om A-kassernes leverance af oplysninger til brug for beregning af kommunernes medfinansiering af a-dagpenge og befordringsgodtgørelse
Til De anerkendte a-kasser og deres statsautoriserede revisorer, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Medialogic, KMD, SKS Applikation Service og Holstebro Kommune
Kommunerne skal i medfør af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og § 109, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 1. januar 2010 medfinansiere statens udgifter til a-dagpenge og befordringsgodtgørelse.
1.
Bekendtgørelse og vejledning
A-kassernes og kommunernes opgaver m.v. i relation til kommunernes medfinansiering af a-dagpenge og befordringsgodtgørelse, herunder i forhold til hvilke data som skal indgå i beregningerne, er fastsat i bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige .
Der er udarbejdet en vejledning til bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen og vejledningen vedlægges i korrekturtryk.
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2010.
Bekendtgørelsen optages i Lovtidende (www.lovtidende.dk) før nytår og bekendtgørelsen og vejledningen vil parallelt hermed blive tilgængelige i Retsinformation (www.retsinformation.dk).
2.
A-kassernes leverance af oplysninger på individniveau
Til brug for beregningen af kommunernes medfinansiering skal a-kasser og kommuner levere en række oplysninger på individniveau.
Det konkrete tekniske indhold af - og format på - på de data, som a-kasserne skal aflevere til brug for beregning af kommunernes medfinansiering af a-dagpenge og befordringsgodtgørelse fremgår af en snitfladebeskrivelse udarbejdet af KMD.
Med cirkulæreskrivelse nr. 9923 af 24. november 2009 udsendte Arbejdsmarkedsstyrelsen ”KMD A-Refusion Snitfladebeskrivelse for ” (24.11.2009).
2.1.
Ajourført snitfladebeskrivelse
KMD har efterfølgende udarbejdet en ajourført udgave af snitfladebeskrivelsen, hvor der i relation til a-kassernes dataleverancer er foretaget ajourføringer af navngivning af datasæt for produktion (snitfladebeskrivelsens afsnit 7.1.3) og identer på a-kassernes dataleverandører (i snitfladebeskrivelsens bilag 1).
I bilag 1 er der ændringer fsva.
ARKE, Modulus (fremgår nu alene med én ident) og Winnie (hvor D53 er tilføjet).
Der er bortset fra dette ikke aktuelle ændringer i snitfladebeskrivelsen i forhold til a-kassernes dataleverancer.
Der er herudover foretaget ændringer i relation til Arbejdsdirektoratets leverance af individoplysninger (snitfladebeskrivelsens afsnit 7.1.6 og 7.1.13) og fejlkoder i bilag 2 ved leverancer fra Arbejdsdirektoratet.
Der vedlægges derfor en ajourført udgave af snitfladebeskrivelsen
KMD A-Refusion Snitfladebeskrivelse for ” (18.12.2009).
2.2 Ændring i snitfladen fra 1. juli 2010 - befordringsgodtgørelse
Snitfladebeskrivelsen ændres for så vidt angår befordringsgodtgørelse med virkning fra senest 1. juli 2010.
Befordringsgodtgørelse skal senest med virkning fra 1. juli 2010 leveres med en ny transaktionstype (type 21).
Denne transaktionstype er beskrevet i snitfladebeskrivelsens afsnit 7.3.4.
Frem til og med 30. juni 2010 er der en overgangsordning, hvor type 20 kan anvendes vedrørende befordringsgodtgørelse.
Type 21 kan anvendes allerede nu af de a-kasser, som ønsker dette.
A-kassen skal ved de enkelte leverancer af oplysninger om befordringsgodtgørelse alene anvende én af typerne 20 og 21 i overgangsperioden, jf. beskrivelsen af felt nr. ”03 Transaktionstype” i snitfladebeskrivelsen (side 21).
2.3 Første indberetning af produktionsdata
Vedrørende de særlige forhold og tidsfrister for a-kassernes første indberetning af produktionsdata for de to første a-dagpengemåneder i 2010 henvises til afsnit 2.2 i cirkulæreskrivelse nr. 9923 af 24. november 2009.
2.4 Ophavsret
For en god ordens skyld skal opmærksomheden henledes på, at det i snitfladebeskrivelsen fremgår
”Nærværende materiale er beskyttet i henhold til ophavretsloven.
Alle rettigheder tilhører KMD a/s.
Den må dog gerne udlånes til softwareleverandører i forbindelse med etablering af snitfladen samt ved fremtidige ændringer af denne.”
3.
Distribuering af a-kasseoplysninger via KMD EDI Service
KMD har udarbejdet en beskrivelse af, hvorledes oplysningerne fra a-kasserne via KMD EDI Service distribueres til KMD, Medialogic og øvrige databehandlere, der forestår opgørelsen af kommunernes finansieringsbidrag til a-dagpenge og befordringsgodtgørelse.
Beskrivelsen vedlægges.
4.
Spørgsmål vedr. snitfladebeskrivelsen
Kontaktoplysninger vedrørende snitfladebeskrivelsen fremgår af afsnit 1, side 5, i snitfladebeskrivelsen.