Cirkulære om en tillidsrepræsentantordning for gravere og visse kirkegårdsledere
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Cirkulære om en tillidsrepræsentantordning for gravere og visse kirkegårdsledere
§ 1.
Ved en provstitillidsrepræsentant forstås en person, der repræsenterer de i provstiet ansatte gravere og kirkegårdsledere, der er ansat i stillinger på tjenestemands- eller overenskomstvilkår, for hvilke Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte har forhandlingsretten.
§ 2.
Provstitillidsrepræsentanten vælges i hvert provsti af og blandt de i § 1 nævnte personer.
For at kunne vælges til tillidsrepræsentant, skal man have været ansat mindst 1/2 år i sin nuværende stilling.
Har graveren/kirkegårdslederen tidligere været i ansættelse som graver/kirkegårdsleder ved en anden ansættelsesmyndighed, kan karensperioden bortfalde.
Bortfald af karensperioden skal aftales mellem Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og stiftet.
Valget skal godkendes af bestyrelsen for Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og anmeldes skriftligt over for stiftsøvrigheden.
Stiftsøvrigheden er berettiget til over for Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte at gøre begrundet indsigelse mod valget, når dette sker inden 3 uger efter, at stiftsøvrigheden har modtaget meddelelse fra Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte.
Stk. 2.
Kirkeministeriet kan efter indstilling fra den forhandlingsberettigede organisation godkende, at der vælges en tillidsrepræsentant fælles for to eller flere provstier.
Stk. 3.
For tillidsrepræsentanten vælges normalt samtidig en suppleant, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsrepræsentanten, jf. stk. 1.
Under tillidsrepræsentantens fravær fungerer suppleanten i dennes sted og nyder under funktionsperioden samme rettigheder som tillidsrepræsentanten.
Stk. 4.
Valgene gælder for 2 år ad gangen.
Ved genvalg skal fornyet anmeldelse alene ske til forbundet.
1)
Kirkeministeriet kan godkende, at et tillidsrepræsentantområde udvides til at omfatte to eller flere provstier med få ansatte omfattet af cirkulæret, hvis de afstandsmæssige hensyn ikke taler afgørende imod en sådan løsning.
Anmeldelse af tillidsmænd foretages over for den pågældende stiftsøvrighed.
Omfatter ordningen flere provstier i flere stifter, foretages anmeldelse over for hver af de pågældende stiftsøvrigheder.
Begreb
Valg af tillidsmænd
Opgaver
Hvervets udførelse
Ikrafttrædelse
§ 3.
Det er tillidsrepræsentantens pligt som talsmand for de i § 1 nævnte personer at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode samarbejdsforhold mellem gravere/kirkegårdsledere og menighedsråd, gravere/kirkegårdsledere og andre ansatte ved kirke og kirkegård samt gravere/kirkegårdsledere indbyrdes.
Stk. 2.
Tillidsrepræsentanten skal tillige påse, at bestemmelserne om sikkerhedsforanstaltninger samt arbejdsmiljømæssige forhold på kirkegårdene overholdes.
2)
Reglen fritager ikke arbejdsgiveren for det ansvar, arbejdsgiveren har ifølge arbejdsmiljøloven.
§ 4.
Som talsmand for provstiets gravere og kirkegårdsledere kan tillidsrepræsentanten over for menighedsrådene forelægge forslag, henstillinger og klager fra graverne og kirkegårdsledere samt optage forhandling med menighedsrådet om lokale spørgsmål.
3)
Ønsket fra en tillidsrepræsentant om en forhandling med menighedsråd om en gravers eller kirkegårdsleders forhold skal imødekommes.
§ 5.
Hovedreglen er, at tillidsrepræsentanthvervet skal varetages i fritiden ved omlægning af tjenesten eller, hvor der er mulighed herfor, ved tjenestebytning.
Det påhviler såvel vedkommende menighedsråd som tillidsrepræsentanten at medvirke til en hensigtsmæssig løsning.
§ 6.
Såfremt varetagelsen af hvervet ikke kan ske ved omlægning eller bytning, kan menighedsrådet efter forhandling med tillidsrepræsentanten tillade fravær fra tjenesten uden lønafkortning i et antal arbejdstimer svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i indtil 3 uger (for tiden 111 timer) på årsbasis.
Stk. 2.
Ved opgørelsen medregnes alt fravær, herunder forhandlingsmøder med menighedsråd og deltagelse i kongresser, delegeretmøder, hovedbestyrelsesmøder, bestyrelsesmøder, forretningsudvalg m.v.
§ 7.
Ved fravær herudover foretages lønafkortning med for tiden 1/1924 pr. time af den til enhver tid gældende årsløn.
Afkortningen medfører ikke fradrag ved beregning af lønanciennitet eller pensionsalder.
§ 8.
Udgifter til nødvendig befordring ved varetagelsen af hvervet afholdes efter de for tjenestemænd gældende regler af kirkekassen i det sogn, hvor tillidsrepræsentanten er ansat, uanset om tillidsrepræsentantordningen måtte omfatte sogne i flere ligningsområder.
§ 9.
Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2010.
Samtidig ophæves cirkulære nr. 12060 af 28. december 1994.