Legislator Case Law & Legislation
C20090990509 DK

Cirkulære om aftale for tjenestemandsansatte ledere ved voksenuddannelsescentre

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

CIR H#LOKDOK12 2009 9905 Valid

Cirkulære om aftale for tjenestemandsansatte ledere ved voksenuddannelsescentre

CIR H#LOKDOK12 2009 9905 Valid

Generelle bemærkninger

Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har indgået aftale for tjenestemandsansatte ledere ved voksenuddannelsescentre.

Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2008.

CIR H#LOKDOK12 2009 9905 Valid

Aftale om tjenestemandsansatte ledere ved voksenuddannelsescentre

§ 1.

Dækningsområde

Aftalen omfatter forstandere, viceforstandere, souschefer, afdelingschefer, funktionschefer, øvrige pædagogiske chefer samt administrative chefer ved voksenuddannelsescentre.

Cirkulærebemærkninger til § 1

Ansættelse efter aftalen forudsætter, at der er tale om egentlige chefstillinger.

Aftalen respekterer gældende tjenestemandsaftaler.

§ 2.

Løn- og arbejdstidsvilkår

Ledere omfattet af nærværende aftale følger bestemmelserne i §§ 2, 3, 4, 5, 9, 10, 11 og 12 og bilag 1 i overenskomst for forstandere og øvrige chefstillinger ved voksenuddannelsescentre (Perst. nr. 062-09).

§ 3.

Pension for tjenestemandsansatte ledere

Ledere er omfattet af aftale om pensionsforhold for tjenestemandsansatte ledere ved voksenuddannelsescentre, jf. bilag 1.

Stk. 2.

Varige tillæg/tillægsforhøjelser, der før ikrafttræden af den supplerende pensionsaftale har medført, at den ansatte i tjenestemandspensionsmæssig henseende er blevet indplaceret i en højere lønramme, kan ikke aftales pensionsgivende til en supplerende pensionsordning.

Stk. 3.

Der kan som supplement lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, der ikke er omfattet af stk. 2.

I givet fald indbetaler ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag på 17,1 pct., hvis tillægget ligger under den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet i det i pensionsaftalen fastlagte skalatrinforløb.

Hvis tillægget overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet indbetales et pensionsbidrag på 18 pct. af det overskydende tillæg.

Stk. 4.

Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag til pensionsordninger på følgende måde

1)

For ansatte med en akademisk uddannelse, indbetales pensionsbidragene, til de respektive ordninger, der er nævnt i bilag A til overenskomst for akademikere i staten (Perst. nr. 061-08).

2)

For øvrige ansatte indbetales pensionsbidragene til Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.

3)

Den ansatte kan dog vælge at indbetaling af pensionsbidrag sker til den hidtidige pensionsordning, hvis dette sker i tilknytning til denne aftales indgåelse.

Stk. 5.

Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan alene ske i henhold til reglerne herom i Finansministeriets cirkulære af 27. maj 2005 om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv., (Perst. nr. 015-05).

For bidrag, der er indbetalt før 1. april 1995 gælder de hidtidige regler.

Stk. 6.

Efter aftale mellem Finansministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk.5.

Stk. 7.

Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag.

Lønspecifikation skal indeholde oplysning herom.

Stk. 8.

Den supplerende pensionsordning er omfattet af bestemmelserne i aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af visse faste tillæg.

(Perst. nr. 008-02).

§ 4.

Ikrafttræden mv.

Aftalen har virkning fra den 1. april 2008.

Stk. 2.

Aftalen kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2011.

København, den 18. november 2009

Akademikernes Centralorganisation

Erik Jylling

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Inge Friis Svendsen

CIR H#LOKDOK12 2009 9905 Valid

Bilag 1

Aftale om pensionsforhold for tjenestemandsansatte ledere ved voksenuddannelsescentre

I henhold til § 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer aftales følgende

§ 1.

Dækningsområde

Aftalen omfatter tjenestemandsansatte ledere på nyt lønsystem ved voksenuddannelsescentre.

§ 2.

Pensionsgivende skalatrinsforløb

De i § 1 omhandlede ledere optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer - tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb

Ledere aflønnet efter skalatrin 44 i tidligere lønsystem

Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb

44, 46.

Skalatrin 46 er tillagt det hidtil gældende skalatrin for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 44, uanset om tiden på skalatrin 44 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.

Hvis mindst 2 år på skalatrin 44 er opnået, opnås skalatrin 46 fra denne aftales virkningstidspunkt.

Viceskoleinspektører/viceforstandere/souschefer aflønnet efter skalatrin 44 i tidligere lønsystem

Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb

44, 46.

Skalatrin 46 er tillagt det hidtil gældende skalatrin for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 44, uanset om tiden på skalatrin 44 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.

Hvis mindst 2 år på skalatrin 44 er opnået, opnås skalatrin 46 fra denne aftales virkningstidspunkt.

Afdelingsledere aflønnet efter skalatrin 44 i tidligere lønsystem

Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb

44, 46.

Skalatrin 46 er tillagt det hidtil gældende skalatrin for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 44, uanset om tiden på skalatrin 44 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.

Hvis mindst 2 år på skalatrin 44 er opnået, opnås skalatrin 46 fra denne aftales virkningstidspunkt.

Ledere, hvor der er indgået aftale om, at den ansatte er indplaceret på et andet skalatrin eller skalatrinsforløb end det hidtidige gældende pensionsskalatrin for ovennævnte ledere, tillægges 2 ekstra skalatrin til slutskalatrinnet eller til det pensionsskalatrin den enkelte leder. på tidspunktet for implementering af denne aftale er indplaceret på, dog maksimalt til skalatrin 48.

De 2 ekstra skalatrin opnås, når den enkelte leder i 2 år har haft ret til tjenestemandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende jf. ovenstående er berettiget til som slutskalatrin, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.

Hvis mindst 2 år på det pensionsberettigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 ekstra skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt.

Hvis en leder avancerer til højere stilling inden for eget ansættelsesområde, opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin fra avancementstidspunktet, dog maksimalt til skalatrin 48, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forskydes med et skalatrin, jfr. § 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december 2003.

Den enkelte leder m.fl. kan kun opnå ét ekstra skalatrin i forbindelse med avancement, uanset hvor mange avancementer den pågældende opnår.

§ 3.

Ikrafttrædelse mv.

Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. september 2009.

Stk. 2.

For ledere, der er pensioneret inden for tidsrummet 1. april 2008 og indtil denne aftales virkningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for oprykning til skalatrin 46 (ledere, viceskoleinspektører/viceforstandere/souschefer og afdelingsledere skalatrin 44) eller opfyldte betingelserne for at få tillagt 2 ekstra skalatrin (ledere indplaceret på et andet skalatrin eller skalatrinsforløb), omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet.

Stk. 3.

Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer.

København, den 18. november 2009

Akademikernes Centralorganisation

Erik Jylling

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Pia Staniok

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →