Legislator Case Law & Legislation
C20090980109 DK

Cirkulære om feriekortordninger ved visse universiteter

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR H#LOKDOK12 2009 9801 Historic

Cirkulære om feriekortordninger ved visse universiteter

CIR H#LOKDOK12 2009 9801 Historic

Generelle bemærkninger

Finansministeriet og centralorganisationerne har indgået vedlagte aftale af 18. september 2009 om feriekortordninger ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

Aftalen er et supplement til ferieaftalen, jf. cirkulære af 11. november 2005.

CIR H#LOKDOK12 2009 9801 Historic

Aftale om feriekortordninger ved visse universiteter

I tilknytning til aftale af 9. november 2005 om ferie aftales

§ 1.

I henhold til ferielovens § 31 kan der ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet indgås lokalaftale med det i §§ 2 og 3 anførte indhold.

§ 2.

Feriegodtgørelse efter § 23, stk. 5 og 6, § 24 og § 25 i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, indbetales ikke til FerieKonto.

§ 3.

Når en ansat fratræder sin stilling, udleverer universitetet et feriekort til den pågældende.

Stk. 2.

På feriekortet anføres

1)

den ansattes cpr.nr., navn og adresse,

2)

hvor længe den ansatte har været beskæftiget i optjeningsåret,

3)

den løn, der danner grundlag for beregningen af feriegodtgørelsen,

4)

den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket, arbejdsmarkedsbidraget, den særlige pensionsopsparing og den feriegodtgørelse, der kommer til udbetaling,

5)

det antal feriedage, den pågældende har ret til, samt

6)

at kortet taber sin gyldighed ved ferieårets udløb.

Stk. 3.

Hvis universitetet ikke udleverer feriekortet ved den ansattes fratræden, skal kortet efter optjeningsårets udløbsendes til den pågældende.

Stk. 4.

Har den ansatte ved fratræden ikke holdt hele den ferie, som den pågældende har ret til i det løbende ferieår, udleverer universitetet tillige et restferiekort som bevis for feriegodtgørelsen til den del af ferien, den pågældende endnu ikke har holdt.

Restferiekortet skal indeholdede samme oplysninger som feriekortet, jf. stk. 2, og herudover oplysning om

1)

antallet af afviklede feriedage i det løbende ferieår,

2)

den feriegodtgørelse, den pågældende har til gode, samt

3)

det hertil svarende antal feriedage.

Stk. 5.

Universitetet skal udbetale feriegodtgørelse efter samme regler og under samme betingelser som FerieKonto, jf. den til enhver tid gældende ferielov og feriebekendtgørelse.

Stk. 6.

Skal den fratrådte medarbejder ikke holde hele ferien i sammenhæng, skal universitetet udbetale et beløb, der svarer til antallet af feriedage, og udlevere den pågældende et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med ovenstående regler.

§ 4.

Opsigelse af denne aftale kan alene ske i forbindelse med opsigelse af den mellem parterne indgåede ferieaftale.

København, den 18. september 2009

Offentligt Ansattes Organisationer

- Det Statslige Område

Flemming Vinther

Statstjenestemændenes Centralorganisation II

P. Ibsen

Akademikernes Centralorganisation

Erik Jylling

Lærernes Centralorganisation

Anders B. Christensen

Overenskomstansattes Centralorganisation

J. K. Hansen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Eva Hoff Sonne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →