Legislator Case Law & Legislation
C20090979054 DK

Aktivering af unge dagpengemodtagere under 30 år med uddannelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2009 9790 Historic

Aktivering af unge dagpengemodtagere under 30 år med uddannelse

SKR#LOKDOK22 2009 9790 Historic

Arbejdsmarkedsstyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at der nogle steder er misforståelser af reglerne om aktivering af unge dagpengemodtagere med uddannelse.

Misforståelsen bygger på, at der nogle steder er den opfattelse, at reglerne kun giver mulighed for, at de unge forsikrede ledige under 30 år med uddannelse kan få tilbud om uafbrudt aktivering i 6 måneder i et offentligt løntilskudsjob.

På den baggrund finder styrelsen anledning til at orientere om mulighederne for aktivering af de unge dagpengemodtagere under 30 år med uddannelse.

Intentionen med de nye regler for de unge dagpengemodtagere med uddannelse er at hjælpe unge i job hurtigst muligt.

Vi ved, at unge med en uddannelse klarer sig godt på arbejdsmarkedet gennem hele livet.

Oplever disse unge perioder med arbejdsløshed, skal jobcentrene hjælpe dem hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet, så de kan bruge deres kompetencer.

Derfor er det vedtaget, at disse unge skal have et tilbud på sammenhængende 6 måneders varighed efter senest 13 ugers ledighed.

For gruppen af unge, der har en uddannelse i forvejen, skal indsatsen være rettet mod job.

Gruppen har brug for hjælp til jobsøgning, virksomhedspraktik og jobtræning.

Jobcenteret skal for gruppen tilrettelægge en jobrettet indsats ved at kombinere de aktive tilbud.

Et eksempel på en kombination af en række tilbud kunne være følgende

Et indledende tilbud i form af et særligt tilrettelagt projekt med intensiv jobsøgning og coaching i op til 6 uger med henblik på at forsøge at skaffe den unge et arbejde.

Dette tilbud kan efterfølges af virksomhedspraktik i op til 4 uger.

Virksomhedspraktikken kan eventuelt være hos 2 forskellige virksomheder/brancher med henblik på at afprøve nye beskæftigelsesmuligheder.

Hvert virksomhedspraktikforløb kan have en varighed på 4 uger.

Praktikken kan følges op med et tilbud om ansættelse med løntilskud i det offentlige.

Der har endvidere været et ønske om, at privat løntilskud skulle kunne anvendes som aktiveringsredskab tidligere i forløbet, end hvad de gældende regler giver mulighed for.

Styrelsen kan oplyse, at baggrunden for kravet om forudgående ledighed er, at det i en fritagelsesforordning fra EU er blevet fastlagt, at en ordning med privat løntilskud kun kan etableres forudsat, at der minimum er 6 måneders forudgående ledighed.

For så vidt angår unge dagpengemodtagere med uddannelse, der primært er rettet i mod den private sektor, vil det imidlertid være muligt også indenfor det offentlige at finde relevante arbejdsopgaver.

Dette gælder uanset om den ledige har en faglig uddannelse eller er AC´er.

Tilbud skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.

Dette indebærer, at jobcenteret skal tilrettelægge en indsats, der fra starten dækker hele perioden.

Dette forhindrer ikke, at indsatsen undervejs kan justeres efter behov.

Styrelsen skal i øvrigt gøre opmærksom på, at der erfaringsmæssigt kun er et begrænset antal unge, der vil skulle gennemføre hele 6-måneders forløbet.

Mange unge finder således job undervejs og afgår fra ledighed.

Styrelsen håber med denne skrivelse at have bidraget til at skabe klarhed over aktiveringsmulighederne for unge ledige dagpengemodtagere med uddannelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →